Startside Denne side er senest ændret i marts 2012

	Pasning
Overskrifternr på denne side:	Indhold, Generelt, Hvordan finder man rundt i Junglen af oplysninger om skildpaddehold, Boret hul i skjoldet, Et momento om pasning, Omstillingsperiode?, Aktivering af landskildpadder?, Biotoperne på Balkan, Bemærk.

 

"En skildpadde er nem at holde. Den går bare rundt på gulvet, og den skal bare have et salatblad engang imellem! -Den elsker også lidt banan og æble!"

Denne udbredte (men fatale) fejlopfattelse har slået generationer af europæiske landskildpadder ihjel i Danmark.

Indhold

Her i denne artikel om pasning finder du overordnede oplysninger og generelle betragtninger om pasning af de subtropiske europæiske landskildpadder. Hvis du derimod leder efter oplysninger om hold af tropiske landskildpadder, må du søge videre på nettet, for disse skildpadder har jeg kun teoretisk viden om. Pasningsvejledningerne her på hjemmesiden er baseret på mine egne mangeårige erfaringer med landskildpaddehold i Danmark og herpetologiske undersøgelser og studier i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper.

Læs specialartiklerne Bredrandet landskildpadde Græsk landskildpadde Maurisk landskildpadde og Russisk landskildpadde. Desuden gennemgås i en række specialartikler mine egne gennemprøvede erfaringer med hold, avl, opdræt og pasning af europæiske landskildpadder. Her finder du håndfaste og retvisende pasningsvejledninger. Begynd for eksempel med artiklerne Foder Vækst Badning og vand Frilandsanlæg Indendørs hold. Du finder hele rækken af specialartikler om pasning på startsiden.

Generelt

Størsteparten af de landskildpadder, der holdes i fangenskab, passes desværre i det store hele kun efter ejerens rent emotionelle opfattelse af dyrehold. -Tilsat velmenende gætterier! En opfattelse, der stort set udelukkende hviler på erfaringer og viden fra hold af pattedyr som kæledyr. Vi mennesker har i flere tusinde år holdt pattedyr som husdyr, og pattedyr er vi jo selv, så når det drejer sig om hold og pasning af pattedyr, er fejlmulighederne trods alt små. Det vil sjældent gå helt galt, selvom man ikke sætter sig ind i de konkrete krav, det pågældende pattedyr stiller til pasning, inden man anskaffer sig et pattedyr.

Men hold af landskildpadder, og reptilhold i det hele taget, kræver en yderligere (faktisk ikke særlig omfattende, men vigtig!) viden, som ikke i forvejen er almindelig folkeeje. Det er en almindelig opfattelse, at hvis man er en af de virkelig mange, der har haft en nu for længst væk landskildpadde som barn, så er man ekspert, og ved alt om pasning af sådan et dyr. Og man fortæller glad og gerne videre om, hvordan man i sin tid passede den pågældende landskildpadde. Når en anden en så hører om, hvordan denne skildpadde blev passet, forstår man straks, at skildpadden ikke lever mere, hvad den jo burde. (Landskildpadder kan blive op til 100 år eller mere, hvis de behandles og passes rigtigt!) Læs Rovdriften

Kendskab til landskildpadders (reptilers) biologi og naturskabte, uomgængelige krav er afgørende vigtigt ved hold af disse dyr. Men indtil fornylig har der i det store hele hersket uvidenhed om skildpadders biologi og livsforudsætninger. Der har heller ikke været særlig stor interesse for kundskab om skildpaddernes hjemstavnsbiotoper, herunder temperaturforhold, foderplanter, og hvordan det som følge heraf forholder sig med vinterhi, forplantning, adfærd, osv.

Nu er det bestemt heller ikke nødvendigt at gå ind i alle hjørner af herpetologien (medmindre man er interesseret i denne specielle verden), bare for at holde landskildpadder. Men man må acceptere, at denne viden er det fundament, som vederhæftige pasningsvejledninger hviler på. Hvis bare man følger pasningsvejledningerne på for eksempel denne hjemmeside, så lykkes skildpaddeholdet, uden at man behøver af den grund at gå ind i de baggrundsmæssige detaljer.

Selvom det første eksemplar af græsk landskildpadde blev beskrevet så tidligt som i 1789 (Gmelin), har man kun i større omfang beskæftiget sig rigtig seriøst med landskildpadder i de sidste 25-30 år. Vores viden om skildpadders opbygning, liv og forhold er derfor forholdsvis ny. Først i de seneste år har der bundfældet sig mere præcis viden om landskildpaddens krav til miljøet og omgivelserne, krav til ernæring, skildpaddens særlige stofskifte, dvaleforhold, osv.

I de seneste år er der publiceret en del om emnet. Der kommer mere og mere til, fordi interessen for landskildpadder er stigende, især i Mellem- og Nordeuropa. Flere og flere skildpaddeholdere gør studier og iagttagelser og får erfaringer, og deler ud af deres voksende viden om emnet. Men jo mere, der meddeles ud, jo mere skal der selvfølgelig sorteres i oplysningerne. Mange oplysninger er troværdige, pålidelige og vederhæftige, fordi de bygger på og videregiver den pågældende skribents egne underbyggede erfaringer. En del er bare velmente gætterier og antagelser. Nogle af oplysningerne er desværre direkte urigtige, forkerte, og somme tider er de direkte skadelige.

Der findes ulykkeligvis mange indarbejdede myter om skildpaddehold. Mange husråd og en masse sniksnak og det rene nonsens fortælles til stadighed videre som de største indiskutable sandheder. Der undervises, skrives og belæres ivrigt. Altsammen oprigtigt velmenende og viderebragt som udslag af den største kærlighed til skildpadder. Men det gør ikke disse myter mere rigtige og holdbare.

Desværre tager det tid at få aflivet meget af den uvederhæftige ammestuesnak, som trives om landskildpaddepasning, og det er meget langt fra lykkedes endnu. Mange veletablerede, (men fejlagtige) dogmer er vanskelige at udrydde.

Især fordi mange skriver på nettet uden besiddelse af egentlig viden, men til gengæld i besiddelse af en så meget desto større skriveglæde. Det ses tydeligt, at de bare gætter, skriver af fra andre og fortæller videre af sludder og vrøvl fra dyrehandlere/onkler i familien, osv. De har ikke selv årelange og gennemprøvede erfaringer med det beskrevne område, og de skriver uden at oplyse kilderne for oplysningerne. Dette gælder desværre også for for nogle forfattere af skildpaddebøger og andre skribenter. Men bøger behover ikke at være sande som bibler, bare fordi de er bøger. Mange skriver som nævnt også skildpaddebøger af og til, men mange fejl er blevet gentaget og er blevet ved at gå igen, fordi nogle er bedre til at skrive af end til at skrive til! Så sent som i 2012 udkom på et amerikansk forlag en fint udsende bog om russiske landskildpadder. I denne bog anbefales en (direkte skadelig) daglig kost bestående af en blanding af grønsager og frugt!

Så min kritik gælder altså også "sagkundskaben". Det er desuden almindelig kendt vedrørende nettet, at man, ligegyldigt hvilket emne man interesserer sig for, bare kan blive ved at shoppe rundt, til man finder det svar, man ønsker. Eller spørge tit nok på de efterhånden talrige skildpaddeprofiler på Facebook. Hvis man er ked af et svar, søger man bare videre og spørger igen til man finder eller får et svar, man bedre kan bruge. Det være sig nok så fejlbehæftet og forkert.

Som nævnt har heller ikke alle skildpaddebøger gennem årene været retvisende. I de seneste år har dette dog rettet sig meget, men noget af "vraggodset" breder sig selvfølgelig fra bøgerne ud over internettet. For at blive ved "sagkundskaben", så er rådgivningen om skildpaddehold (høfligt formuleret) ubrugelig i forbløffende mange dyreforretninger. I det hele taget kan man hele tiden bemærke, at mange folk, der professionelt hjemtager og anskaffer sig skildpadder med henblik på videresalg, er noget "upræcise" i deres viden og rådgivning om skildpaddehold. Det forhindrer dem dog ikke i at være meget skråsikre i deres rådgivning.

Men desværre stopper det heller ikke her. Kun få dyrlæger er i stand til at rådgive ordentligt, når det drejer sig om hold af skildpadder. Jeg har for eksempel i nogle af de dyrlægebrevkasser, der findes i ugebladene, set dyrlæger fremkomme med direkte forkerte og ofte forældede besvarelser på de forelagte spørgsmål.

Jeg har kontaktet nogle af disse dyrlæger i forbindelse hermed, og de har faktisk taget mine henvendelser seriøst. Der har også været henvendelser fra NHF til den pågældende dyrlæge i forbindelse med fejlbehæftede dyrlægesvar i brevkasser. Det har i et enkelt tilfælde medført, at dyrlægen meldte sig ind i NHF for at udvide sit kendskab til reptiler.

Meget få dyrlæger har særskilt forstand på reptiler. Krybdyr er nok ikke en væsentlig del af pensum, når man læser til dyrlæge. Men selvom man er heldig at finde frem til en af de få dyrlæger, der ved noget om krybdyr, og som har god og gedigen forstand på at behandle syge skildpadder, så har de fleste dyrlæger (med iøjnespringende undtagelser) selvfølgelig ikke personlige erfaringer med hold, pasning og avl af europæiske landskildpadder.

Dyrlægernes gebet (professionelle indsigts- og erfaringsområde) er sygdomme, nemlig diagnosticering og behandling af sygdomme. Derfor er en dyrlæge selvfølgelig ikke det oplagte sted at henvende sig, når man ønsker rådgivning i detaljer om selve skildpaddeholdet og pasningen. Når det ikke drejer sig om sygdom, men om opfostring af børn, går man jo heller ikke til sin praktiserende læge for at få gode råd.

Men har du en syg skildpadde, er det selvfølgelig straks dyrlægen, du skal henvende dig til! Hvis du har brug for en dyrlæge til en syg skildpadde, er det klogest at kontakte en krybdyrkyndig eller allerhelst skildpaddekyndig dyrlæge. Du finder en liste over skildpaddesagkyndige dyrlæger i artiklen Bobler i næsen.

Vi mennesker har som nævnt vores århundredgamle viden og erfaring om dyrehold fra pattedyr, nemlig os selv, og idet vores husdyr fra oldtiden også altid har været pattedyr. Vi skal derfor hele tiden være bevidst om at tænke anderledes, når det drejer sig om hold af reptiler, som for eksempel skildpadder. Her kan man nemlig ikke bare forlade sig på os menneskers indarbejdede århundredgamle lærdom og rutiner. Ved skildpaddehold kan man ikke "bare bruge sin sunde fornuft". Hold af skildpadder kræver viden. I grunden ikke så megen, men den er vigtig. Det er interessen for at tilegne sig denne tit helt anderledes viden, der giver de gode resultater for den engagerede skildpaddeholder. Det er jo den viden, skildpadderne kommer til at profitere af!

Hvordan finder man rundt i junglen af oplysninger om skildpaddehold?

Jeg kan selvfølgelig ikke dy mig for at starte med at nævne denne hjemmeside. Den rummer over 20 års erfaringer med pasning, hold, avl og opdræt af de 4 europæiske landskildpadder. Følger du anvisningerne her, vil tingene lykkes for dig helt af sig selv. Udover egne gennemprøvede metoder, gengives der også her på siden oplysninger, som stammer fra årelang udveksling af materiale/informationer med andre erfarne skildpaddeavlere i Europa.

Hvis du i det hele taget udelukkende holder dig til hjemmesider og oplysninger fra personer, der ikke bare skriver løs om skildpadder, men som selv har egne grundige erfaringer med skildpaddehold og avl, vil det heller aldrig gå galt. De hjemmesider, som du finder links til på denne side, er også pålidelige. Nogle af dem er fremragende! En god rettesnor: Hvis den pågældende avler på sine skildpadder, kan du roligt lytte til den pågældende. Når dyr yngler, har de det som udgangspunkt godt! Det betyder selvfølgelig ikke, at folk, der ikke avler skildpadder, ikke har forstand på emnet. (Mange har for eksempel megen indsigt i og forstand på balletdans, uden at danse det selv!) Det er kun en god rettesnor.

I de "gode gamle dage" hændte det, at man i dyrehandlen fik udleveret en trykt pasningsvejledning, når man købte en landskildpadde. Jeg har selv et eksemplar af en sådan gammel pasningsvejledning, som fulgte med en maurisk landskildpadde Testudo graeca ibera, da en dame tilbage i 1950 i en dyrehandel for 5 kr. købte den fuldt udvoksede skildpadde til sin søn.

Sønnen tog ud at sejle, og skildpadden blev hos hende i alle årene. Skildpadden modtog jeg fra hende, da hun i 1993 skulle på plejehjem, og ikke måtte medtage skildpadden! Hun havde nøje fulgt pasningsvejledningen og lagde vægt på, at jeg fortsatte med at gøre det samme, når jeg nu overtog hendes skildpadde!

Denne pasningsvejledning er efter udgivelsestidspunktet forbavsende god, selvom der er nogle deciderede fejl og underholdende pudsigheder. Skildpadden (Alex) er da også forblevet en flot gammel herre. Han må nu være mellem 80 og 100 år! Jeg gemmer selvfølgelig denne gamle pasningsvejledning som hyggeligt kuriosum. Vejledningen er skrevet af dr. phil Tage Wind.

 

Nordisk Herpeologisk Forening NHF udarbejdede for nogle år siden en trykt pasningsvejledning Anskaffelse af Krybdyr og Padder. Den indeholder også en pasningsvejledning for landskildpadder. Den blev søgt fordelt så mange steder som muligt. Det er længe siden, jeg har set noget til den. Den er vist heller ikke blevet genoptrykt. Den slags skal jo holdes ved lige!

Nu er trykte pasningsvejledninger omsider på vej igen, og man forventer (håber?), at dyrehandlerne vil være i stand til at udlevere dem om ikke så længe. Dygtige og erfarne herpetologer er ved at udarbejde dem, så forhåbentlig vil vi snart nå op på samme flotte niveau, som i 1950?!

I NHF-bladet er der gennem årene bragt mange fine artikler vedrørende landskildpadder, og der bringes stadig nye skildpaddeartikler i de løbende udgivelser.

Ellers findes der efterhånden rigtig mange gode skildpadderelevante tidskrifter og bøger. De fleste på tysk. Husk at især ældre bøger rummer grove fejl vedrørende pasning og fodring af lanskildpadderikke alle er lige retvisende i deres indhold.

Boret hul i skjoldet

Vi skal lige lidt ind på de huller, man tidligere (og desværre til dels endnu) borede i landskildpaddens rygskjold, for at kunne tøjre dyret. Boring af dette hul må være yderst smertefuldt for skildpadden.

Landskildpaddens skjold er en meget hård, massiv og stabil, men på ingen måde ufølsom eller følelsesløs del af skildpadden. (Skjoldet er faktisk dannet af skildpaddens ribben.)

Skjoldets benplader er gennemstukket af små/fine huller. Herigennem er ført et net af blodårer og nerver. Dette net samles ovenpå benpladerne, således at der umiddelbart under hornpladerne befinder sig et lag, der består af disse blodårer og nerver, og dette lag er derfor yderst varme- og smertefølsomt. De ses nogle steder i litteraturen sammenlignet med den følsomhed, som du har i fingeren under neglen.

Et memento om pasning

Det er ikke ligemeget, hvordan man passer sin skildpadde! Ifølge K. Lawrence, British Vetenary Journal, vol. 144, har man i England gennemført undersøgelser af dødeligheden hos importerede landskildpadder. Undersøgelserne fandt sted i perioden 1982 til maj 1986 vedrørende 499 mauriske skildpadder Testudo graeca ibera, og i tiden maj 1983 til maj 1986 vedrørende 106 græske landskildpadder Testudo hermanni. (Den periode, hvor man i også Danmark lod hjemmets skildpadde gå på gulvet og stak den et salatblad og lidt banan engang imellem. Om sommeren borede man hul i skjoldet og tøjrede den på græsplænen.) Alle disse skildpadder blev solgt af dyrehandlere. Ved undersøgelsens afslutning var 91 % af de mauriske landskildpadder døde, og 86 % af de græske landskildpadder var døde. Dette giver en dødsrate på 23-29 % om året! (Hvor er de mange danske skildpadder fra dengang henne i dag? En korrekt passet landskildpadde bliver jo nemt op til 100 år gammel.) Læs Rovdriften Læs Fredning

Mange tror, at når skildpadden bare har overlevet et års tid, så er pasningsmåden skam i orden. Sådan kan man ikke se på det. Mange mennesker (men bestemt ikke alle!) overlever også kortere tids fængselsophold i ubeskrivelige asiatiske fængsler. Det er ikke det samme, som at man herefter kan konkludere, at så er der ikke noget at komme efter her.

Jeg har i mange år holdt alle 4 europæiske landskildpaddearter sammen i frilandsanlæg i parcelhushaven Næstved. Det kan kun lade sig gøre, fordi der er tale om et stort og gennemstruktureret anlæg. Læs Frilandsanlæg Hvis man ikke har virkelig meget plads, må det kraftigt frarådes at holde alle 4 arter sammen. Mest fremmed i flokken hos mig er den russiske landskildpadde, som jo rent faktisk heller ikke er europæisk, da den udelukkende lever i Asien. Denne art bør som udgangspunkt faktisk kun holdes sammen med artsfæller.

Af de øvrige arter kan den græske landskildpadde af underarten Testudo hermanni boettgeri og den bredrandede landskildpadde Testudo marginata godt gå sammen, hvis pladsforholdene som sagt ellers er i orden. De lever også sammen side om side i fællesbiotoper i grækenland.

På samme måde lever græske landskildpadderiTestudo hermanni boettgeri i fællesbiotoper i Grækenland med den mauriske landskildpadde Testudo graeca ibera. De kan også gå sammen i et stort anlæg.

Bredrandede landskildpadder og mauriske landskildpadder bør ikke holdes sammen. De er i tæt familie og krydsparrer. Der vil komme uønskede krydsninger/hybrider ud af det! Derfor holder jeg kun en enkelt maurisk landskildpadde, som ikke interesserer sig for andre skildpadder, nemlig gamle Alex. Læs Bastarder og krydsninger Mauriske landskildpadder

Pasningen her i biotopen i Næstved er fuldstændig ens for alle 4 europæiske landskildpaddearter, og det har gennem alle årene givet udmærkede resultater. Der er både store ligheder og forskelle i deres oprindelige livsvilkår, men i fangenskab lykkes det fint hos mig med fælles pasning på samme vilkår og under samme betingelser. Som nævnt er størrelsen af frilandsanlægget vigtig. Det skal være så stort, at skildpadderne ikke føler sig indespærret, og således at de kan slippe for synet af hinanden hele tiden og også undgå hinanden helt, hvis de ønsker dette.

Et skildpaddehold af en vis størrelse og med flere arter kan under alle omstændigheder kun lykkes i frilandsanlæg. Frilandsanlæg er i det hele taget faktisk den eneste rigtige måde at holde europæiske landskildpadder på, også selvom man kun har for eksempel 2 eksemplarer. (Man holder jo ikke landskildpadder alene!) Læs Frilandsanlæg. Læs Holde en eller flere. Vi sælger derfor også kun landskildpaddeunger til folk, der enten har, eller vil etablere udendørs anlæg, eller som i hvert fald kan tilbyde dem ophold i solen nu og da på en eller anden måde.

Solen er af gode grunde den eneste indretning, der er i stand til at levere 100 % naturligt UV-lys i den rigtige intensitet og styrke og med den rigtige fordeling over hele spektret. Solens afstemning af og levering af det livsvigtige og nødvendige UV-lys (UVA, UVB og UVC), kan endnu ikke eftergøres kunsigt. Sammen med de skiftende temperaturer og den skiftende luftfugtighed opbygger og vedligeholder solen det immunforsvar og den trivsel, som ikke kan skabes indendørs. Solen har som bekendt en enestående "decinficerende"evne. Solen "brænder" i stort omfang svampesporer, bakterier og virus op. Præcis de sygdomsdannende faktorer, som man altid slås med i et indendørs terrarium. Læs Frilandsanlæg. Indendørs hold.

Landskildpadder skal ikke bare "opbevares" uden for mange dyrlægebesøg og dødsfald. De skal holdes naturligt som i naturen!

 

Omstillingsperiode?

Hvis man overtager en eller flere europæiske landskildpadder, der hidtil har været holdt helt forkert mht. lys, bundlag, foder, tvangsbadning, og som aldrig har fået lov til at gå i vinterhi, osv., hvad så? Skal man gradvis omstille disse misligholdte skildpadder til de forskriftsmæssigt rigtige forhold?

Nej! Erfaringsmæssigt omstiller europæiske landskildpadder sig omgående og uden overgang til korrekte pasningsforhold.
Det bør da også være sådan. Også når det drejer sig om vinterhi. Selv skildpadder, der aldrig har været lagt i hi, klarer vinterhi uden problemer. Så der skal sandelig ikke tøves med at give disse stakkels dyr ordentlige forhold. Det skal ske straks! Stop mishandlingen med det samme!

Aktivering af landskildpadder?

Nu og da hævdes det, at man for at aktivere sine landskildpadder skal ændre på terrariets indretning med mellemrum. Det anbefales derfor at flytte rundt på vandskål, sten, trærødder, overnatningshus, mv., for at få landskildpadderne i aktivitet.

Dette er en kæmpe fejltagelse! Reptiler og dermed landskildpadder skal og må ikke aktiveres ligesom pattedyr (mus, hamstre, med etablering af hamsterhjul og andre former for "legetøj" osv. Skildpadder "keder" sig ikke!). Reptiler stresses af "adspredelser". (Læs afsnittet længere nede i denne artikel med titlen Bemærk.) De skal derfor heller ikke sættes ned på gulvet for at "få lov til at gå en tur".

Der er ingen tvivl om, at skildpadderne skifter adfærd fra deres daglige stille og fredelige tilværelse, og begynder at vandre hurtigt, hvileløst og søgende omkring, hvis man ændrer på indretningen i deres terrarie. Dette skyldes bestemt ikke, at man nu har kvikket dem op i deres dagligdag ved at lave om på det hele. Denne rastløse adfærd skyldes, at skildpadderne ikke kan administrere, at deres verden (den verden, som de har brugt tid på at tilpasse sig) pludselig er styrtet sammen for dem, og de stresser nu rundt for at finde den igen, hvilket af gode grunde er umuligt. Først når de med tiden har tilpasset sig den nye indretning, genoptager de deres rolige tilværelse. Hvis man så ændrer på det hele endnu engang, starter stressen forfra.

Biotoperne på balkan

For danske charterturister er det ikke altid paratviden, at det faktisk kun er rigtig varmt i for eksempel Grækenland i sommerhalvåret.

Om vinteren er det mange steder i biotoperne i bjergene almindeligt forekommende, at der er frost og herunder nattefrost ned til 5 minusgrader.

Der er skam også vintersportsteder i Grækenland (som i de fleste andre lande på Balkan). For eksempel ved Volos på fastlandet og ved Kalavrita på Peloponnes. Her er der lifter, tovbaner, pister og sne om vinteren. I april/maj har jeg gået rundt i solen og set landskildpadder her!

På samme måde er hele Balkan præget af fastlandsklimaets hårde og lange vinter med frost og sne. I for eksempel Makedoen er frostgrader på ned til de 30 minusgrader ganske almindelige om vinteren. Der lever mange græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri) her.

Hjemstavnsbiotoperne for de russiske landskildpadder er endnu mere barske om vinteren! Læs Russiske landskildpadder.

Bernd Pitzner, der er herpetolog og bosat ved foden af Olympusbjerget i Grækenland, hvor han beskæftiger sig med græske og bredrandede landskildpadder, har for eksempel beskrevet vinteren i disse biotoper således:

Omkring midten af oktober slutter sommeren temmelig brat. I slutningen af oktober falder den første sne på de højere dele af Olympusbjerget. I november bliver det igen lidt varmere, og ind i mellem ser man endnu skildpadder. I december er der nogen sol, men det er ret koldt. I januar og februar har vi ned til 10 graders frost om natten i højde med havets overflade. I marts kommer foråret!

For den 23. december 2000 skriver han: Udendørs temperatur minus 1 grad. Det sner. Vi får hvid jul!

Læs Henrik Bringsøes artikel om de ekstreme 2-cifrede kuldegrader, russiske landskildpadder udsættes for om vinteren i deres hjemstavnsbiotoper i NHF-bladet nr. 1, 1997 og hans tankevækkende artikel i NHF-bladet nr. 3, 2002 om oplysninger fra samme Bernd Pitzner: Testudo marginata udsat for stærk frost. Her fortælles blandt andet om om 2 bredrandede landskildpadder, der var blevet overasket af 2-cifrede frostgrader og var frosset fast til jorden. 14 dage senere så Pitzner dem parre sig i solen! Læs Sansning og adfærd Læs Temperaturregulering

Europæiske landskildpadder er altså ikke alle uvant med rigtig vinterkulde, og i nogle af hjemstavnsnbiotoperne bliver det faktisk koldere om vinteren end i Danmark!

Foråret kommer tidligere på Balkan end i Danmark, og derefter er vejret i det store hele solfyldt og stabilt resten af sæsonen, men selve overgangen fra vinter til forår er på Balkan meget regnfuld og lige så rå og trist som i Danmark. Men denne overgang er meget kort i modsætning til Danmark. Efteråret kommer senere på Balkan, men overgangsperioden til vinter minder altså også meget om Danmark. Denne viden om en stor del af hjemstavnsbiotoperne for de europæiske landskildpadder er vigtig. På grund af ukendskab til dette, holder mange fejlagtigt deres europæiske landskildpadder, som om de var tropiske landskildpadder.

Og det er de altså ikke! De er ikke tropiske! For eksempel er vinterhi afgørende vigtig, for at skildpadderne kan regenerere og lade op til næste sæson. Læs Vinterhi. Får europæiske landskildpadder ikke lov til at komme i hi, kan du påregne, at de måske alligevel lægger sig til at sove, selvom der er fuldt lys og varme på dit terrarium. Læs Vintertræthed

Da de europæiske landskildpadders livsvilkår og adfærd er helt anderledes, kan de på ingen måde holdes sammen med tropiske landskildpadder!

Det er også af betydning at have kendskab til strukturen i hjemstavnsbiotoperne. Læs Kalk Kendskab til de foderplanter, som skildpadderne i millioner af år har tilpasset sig i deres biotoper, er også vigtig. Læs Foder Kendskab til biotopernes opbygning og udseende er også af betydning, når du indretter de forhold, som skildpadden skal leve i. Forholdene skal tilpasses skildpadden. Det modsatte kan ikke lade sig gøre uden konsekvenser i den sidste ende. Læs Frilandsanlæg

Bemærk

Landskildpadder er ekstreme tryghedsnarkomaner. De er vanedyr, og følger hver dag helt faste rutiner. De bruger meget lang tid til at tilpasse sig nye forhold. Du må derfor ikke hele tiden ændre på anlægget/terrariet. Du må ikke med korte mellemrum skifte bundlaget. Du må ikke uafladeligt ændre placeringen af sten, trærødder, mv. Du må heller ikke ændre/flytte rundt på lys, varmepærer, osv.

Du må ikke bare løfte en skildpadde op, uden at der er en særlig/saglig grund til det. En skildpadde bliver stresset og skrækslagen, når man fjerner den fra den trygge jord. Hvis den vil have ro og ikke spiser i nogle dage, og den iøvrigt ikke virker syg, så lad den være i fred. Lad være med at tage den ud/frem derfra, hvor den søger at gemme sig. Lad være med at lægge den hen under varmelampen, bare fordi den ikke selv går derhen lige nu. Lad være med at prøve at få den til at spise. Al denne omsorg er malplaceret, og tjener kun til at stresse skildpadden.

Landskildpadder skal ikke absolut spise hver dag som hunde og katte. Selv små landskildpaddeunger kan klare sig i op til 14 dage uden mad, ofte meget længere.

Hvis du lige har anskaffet dig en skildpadde, er det almindeligt, at den ikke rører på sig i flere dage. Den skal lige tilpasse sig de nye forhold. Miljøskift stresser skildpadden. Hvis du ikke lader dine landskildpadder gå i hi, er det almindeligt, at de i vinterhalvåret kan finde på, at skrue vægen ned og sove i fra 14 dage til flere måneder. Det er bare skildpaddens biologiske ur, der træder i funktion. Dette kan også ske om sommeren (altså igen, hvis skildpadden ikke har været i hi.) Det er helt normalt. Hvis du ikke bare lader skildpadden være i fred, stresser du den. Stress beskadiger immunforsvaret og giver syge skildpadder.

Du må altså heller ikke tage skildpadden op, for at give den "gåture på gulvet". Dels vil det ofte medføre et brat temperaturskift og også en risiko for træk, dels stresser det altid en skildpadde at blive løftet op. Den afleverer som regel både urin og afføring som en stressreaktion, når den kommer ned på gulvet. Disse gåture på gulvet har medført mange senere "uforståelige" sygdomsangreb.

Hvis du, fordi du tror, at din skildpadde er syg, flytter rundt på den hele iden, tager den op, doktorerer på den, ændrer på lys og varmepositioner, ændrer på omgivelserne, osv., så ender det faktisk med, at du har en syg skildpadde. Det havde du bare ikke fra starten!

Du skal ikke give forebyggende (profylaktiske) ormekure. Al medicinering svækker/beskadiger skildpaddens immunforsvar. Du skal heller ikke slæbe dine skildpadder til dyrlægen til årlige eller andre rutinececk, ligesom man gør med hunde og katte. Du skal alene tage din skildpadde til dyrlægen, når den er syg, eller hvis du har mistanke om, at den er syg. (Men så skal du altså også tage afsted straks!) Transporter stresser skildpadderne meget, og overflødige transporter og undersøgelser skal derfor undgås. På samme måde skal børn ikke tage deres skildpadde med i skole, for at vise den frem!

Du skal ikke "ae" eller klappe skildpadder. Det modtages ikke positivt, tværtimod! Når man for eksempel klør skildpadder under hagen, vil den ofte lukke øjnene. Det er ikke et tegn på nydelse. Det er tegn på stress!

Wolfgang Wegehaupt formulerer det således i sin bog Natürliche Haltung und Zucht der Griechischen Landschildkröte: "Skildpadder er reptiler, hvis adfærd styres af instinktet. Instinktstyrede dyr kan ikke menneskeliggøres, og man skal ikke bruge kærtegn overfor dyret eller tage andre kærlige henvendelser i anvendelse. Tværtimod vil konstante berøringer, løft og drejninger ikke blot forårsage ubehag, men ligefrem ekstrem stress. Håndtering af disse vilde dyr bør derfor indskrænkes til absolut nødvendige løft og sundhedskontroller. Stress forårsages også af tilstedeværelsen af andre dyr eller børn, der leger i nærheden."

 

 

Startside