Denne side er senest ændret den 25. juni 2010

Pasning 

 

  Forsiden

 

 

 

Europæiske landskildpadder i vores anlæg

 

I denne pasningsartikel finder du overordnede og generelle betragtninger om pasning af europæiske landskildpadder.

Hvis du derimod har brug for oplysninger om hold af tropiske landskildpadder, så må du søge videre på nettet.

Pasningsvejledningerne til de europæiske landskildpadder her på hjemmesiden er baseret på mine egne mangeårige

 erfaringer.

De europæiske landskildpadder er som bekendt:

Græsk landskildpadde Testudo hermanni

Bredrandet landskildpadde Testudo marginata

Maurisk landskildpadde Testudo graeca

Russisk landskildpadde Testudo horsfieldii

På min hjemmeside iøvrigt gennemgås i hver af specialartiklerne emne for emne vores egne gennemprøvede

 erfaringer med hold og pasning af europæiske landskildpadder.

Her finder du håndfaste og retvisende pasningsvejledninger.

For eksempel

Foder

Vækst

Badning

Frilandsanlæg

Indendørs hold

Og mange flere.

Er der et emne, som du mangler gennemgået, eller har du kommentarer til indholdet i artiklerne, så skriv til mig.

Emnerne findes listet op på startsiden.

Klik på overskifterne i menuen på startsiden.

Generelt

Størsteparten af de landskildpadder, der holdes i fangenskab, passes desværre i det store hele kun efter ejerens rent

 emotionelle opfattelse af dyrehold.

En opfattelse, der stort set udelukkende hviler på erfaringer og viden om hold af pattedyr som kæledyr.

-Tilsat velmenende gætterier.

Kendskab til disse reptilers biologi og naturlige krav mangler næsten helt.

Hertil kommer uvidenhed om skildpaddenes habitater/hjemstavnsbiotoper, herunder temperaturforhold,

 foderplanter, og hvordan det forholder sig med vinterhi, forplantning, adfærd, osv.

Selvom den det første eksemplar af græsk landskildpadde blev beskrevet så tidligt som i 1789 (Gmelin), har

 man kun i større omfang beskæftiget sig rigtigt seriøst med landskildpadder i de sidste 25-30 år.

Vores reelle viden om skildpaddens liv og forhold er derfor forholdsvis ny.

Først i de seneste år har der bundfældet sig mere præcis viden om landskildpaddens krav til miljøet og omgivelserne, krav til

ernæring, oplysninger om skildpaddens stofskifte, om dvaleforhold, osv.

I de seneste år er der følgelig publiceret en del om emnet.

Der kommer mere og mere, fordi interessen for landskildpadder er stigende, især i Europa.

Flere og flere skildpaddeholdere har gennem tiden foretaget studier og iagtagelser.

Der er ikke altid enighed blandt "skildpaddefolk" om alle emner indenfor området.

Mange oplysninger er vederhæftige, blandt andet fordi de bygger på underbyggede erfaringer og analyser.

Andre er mere eller mindre velmente gætterier.

Nogle er direkte urigtige og også skadelige.

Desværre tager det tid at få aflivet meget af den "ammestuesnak", som trives i forbindelse med

 skildpaddehold.

Mange veletablerede, men fejlagtige, dogmer er vanskelige at udrydde.

Især fordi mange uden egentlig besiddelse af viden indenfor området, men til gengæld åbenbart i besiddelse

af en så meget desto større skriveglæde, ukritisk bare gætter/skriver af/fortæller videre fra andre, uden

 selv at have erfaringer med netop det beskrevne område, og uden at henvise til kilderne for de videregivne

 oplysninger.

Dette gælder altså også forfattere til en del skildpaddebøger.

Så kritikken gælder skam også "sagkundskaben".

Det gælder sandelig også dyrlæger.

For eksempel er dyrlæger i nogle af de dyrlægebrevkasser, der findes i forskellige ugeblade, fremkommet

 med direkte forkerte og ofte forældede besvarelser på forelagte spørgsmål.

Jeg har set nogle af disse fejlbefængte besvarelser og givet dem videre i NHF- sammenhæng.

Det har resulteret i henvendelser til dyrlægen fra NHF.

I et enkelt tilfælde har det haft det positive udfald, at dyrlægen meldte sig ind i NHF, for at udvide sit

 kendskab.

Meget få dyrlæger har overhovedet forstand på reptiler.

Krybdyr er åbenbart ikke en væsentlig del af pensum, når man læser til dyrlæge.

Men selvom man er heldig at finde en af de få dyrlæger, der ved noget om krybdyr, forholder det sig således,

at med ganske få iøjnespringende undtagelser, har de fleste dyrlæger af gode grunde ikke årelange personlige

erfaringer med selve det at holde og avle landskildpadder, herunder for eksempel europæiske landskildpadder.

Dyrlægernes professionelle indsigts- og erfaringsområde er sygdomme, ikke hold og opdræt af dyr.

Derfor vil en dyrlæge ikke umiddelbart være det oplagte sted at henvende sig, når man ønsker rådgivning om skildpaddehold.

Hvis du ønsker oplysninger om, hvordan du opfostrer dit barn, går du jo heller ikke til læge.

Så finder du frem til oplysninger fra personer, der har sat sig ind i disse ting og har erfaringer med dem.

Men har du et sygt dyr, er det straks dyrlægen, der skal kontaktes.

Hvis du får brug for en dyrlæge, skal du under alle omstændigheder sørge for at kontakte en krybdyr- og

 allerhelst skildpaddekyndig dyrlæge!

Der findes nemlig et par virkeligt dygtige af dem, som voldsomt kan anbefales.

Her er der tale om personer, der udover viden om og indsigt i skildpaddesygdomme, også har kendskab til skildpaddehold.

Se for eksempel  www.krybdyrdoktor.dk

Hvis du bor øst for Storebælt uden for Storkøbenhavn, kan jeg også henvise til

 http://www.naestveddyreklinik.dk/

Vi mennesker har vores århundredgamle viden og erfaring om dyrehold fra pattedyr, nemlig os selv(!), og idet vores husdyr

fra oldtiden af også altid har været pattedyr.

Vi skal derfor hele tiden være bevidst om at tænke anderledes, når det drejer sig om reptiler, som for eksempel skildpadder.

 Her kan man ikke forlade sig på vi menneskers århundredgamle lærdom og "fingerspitzgefühl".

Her kan man ikke "bare bruge sin sunde fornuft".

Hold af skildpadder kræver viden!

Det er interessen for at tilegne sig denne tit helt anderledes viden, der giver de gode resultater for den engagerede

 skildpaddeholder.

Og det er den viden, som skildpadderne kommer til at profitere af.

Når disse ting så er sagt, vil der selvfølgelig stadig være divergenser i opfattelserne, uden at man kan betragte

 det ene som mere rigtigt end det andet.

Alle kan ikke have samme erfaringer og anskuelser.

Når det drejer sig om mennesker, har man i årtusinder beskæftiget sig med leveforhold, kost og sundhed, uden

 at dette har medført, at vi i dag allesammen er enige om, hvordan man bedst forholder sig med disse ting.

Hvorfor skulle det forholde sig anderledes med vores opfattelser af, hvad der er bedst for skildpadder?

Der er ikke kun een eneste sandhed om korrekt skildpaddehold.

Du kan altså ikke regne med at finde en checkliste, hvis indhold er absolut hævet over enhver diskussion.

Men vi har her hos os i Næstved haft held med de fremgangsmåder, der gengives her på denne hjemmeside.

Disse fremgangsmåder bygger på vore egne erfaringer, som er indhentet gennem mange år, og følger man vores vejledninger,

 går det ihvertfald ikke galt.

Udover vores egne iagttagelser og erfaringer findes der her på siden oplysninger, som stammer fra udveksling

 af materiale med andre erfarne skildpaddeholdere/avlere.

Hvis du iøvrigt under din søgen rundt omkring holder dig til oplysninger fra personer, der i årevis har holdt

 skildpadder, og derfor har egne (lange) erfaringer bag det de skriver, går du heller ikke galt i byen.

De hjemmesider, som jeg har links til, er også pålidelige.

Nogle af dem er rent ud sagt fremragende.

En god rettesnor:

Hvis den pågældende avler på sine skildpadder, kan man roligt lytte til hende/ham.

Når dyr yngler, har de det som udgangspunkt godt.

Når man sammenligner vore erfaringer her fra "biotopen" i Næstved med de oplysninger, som meddeles videre

 af andre erfarne skildpaddeholdere, vil man iøvrigt konstatere, at der i det store hele (naturligvis) er

 sammenfald på de fleste væsentlige punkter.

I "de gode gamle dage" hændte det, at man i dyrehandelen fik udleveret en pasningsvejledning, når man købte

en skildpadde.

Jeg har selv et eksemplar af en sådan pasningsvejledning, som fulgte med en maurisk skildpadde (Testudo graeca ibera), da

 en dame tilbage i 1950erne i en dyrehandel for 5 kr. købte en udvokset maurisk skildpadde til sin søn.

Skildpadden modtog jeg i sin tid fra hende, da hun skulle på plejehjem og ikke måtte tage skildpadden med.

(Hvorfor måtte hun nu nu ikke det? Hvad er det dog for noget?)

Hun lagde vægt på, at pasningsvejledningen fulgte videre med til mig, for hun ville sikre sig, at jeg passede hendes dyr

 ordentligt!!

Pasningsveledningen er, når man tager tidspunktet for dens udgivelse i betragtning, rigtig god.

Skildpadden er også et flot eksemplar med helt glat skjold, så hun har fulgt vejledningen.

Alex er snart 100 år gammel!

Flot gammel herre, der nyder morgensolen i skiidpaddegården

Han hedder Alex

Der har længe været talt om at indføre/genindføre udlevering af pasningsvejledninger ved salg af skildpadder,

men endnu er det ikke rigtigt kommet på skinner.

Nordisk Herpetologisk forening NHF.dk har nu udarbejdet en pasningsvejledning:

Anskaffelse af Krybdyr og Padder.

Den indeholder også pasningsvejledning til skildpadder.

Der arbejdes på at distribuere den så mange steder som muligt.

Den ligger allerede nu hos en del dyrehandlere.

Men man vil jo hele tiden kunne indhente second opinions, blandt andet ved at suse rundt på internettet.

Og her er der jo som bekendt intet loft over, hvad folk i ramme alvor kan finde på at skrive.

Hvis du ikke er "enig" i de svar du får, vil du altid kunne finde et svar, der "passer dig", ved at fortsætte søgningen.

Det er imidlertid ikke det samme, som at svaret har et retvisende indhold.

Hvis du ikke har tilstrækkelig baggrundsviden, kan du hurtigt komme galt afsted her.

Mange bidrager gerne med mange engagerede indlæg på diverse skildpaddefora og skildpaddechatsider, selvom

 de kun har haft en enkelt skildpadde i nogle få måneder. 

Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal hyggesnakke på chatsiderne og forummerne rundt omkring.

Man skal bare prøve at skelne hyggelig sniksnak og formodninger fra gedigen oplysning.

De mest sobre, vederhæftige og holdbare oplysninger iøvrigt, får du ved læsning af nogle af de fremragende

 bøger, der er udgivet af erfarne skildpaddeholdere/avlere.

De er dog som regel på tysk.

Der findes også en del rigtig fine tysksprogede tidsskrifter, der behandler emnet.

At det meste findes på tysk skyldes, at interessen for seriøst hold af europæiske landskildpadder (herunder

 navnlig frilandshold) i mange år især har været udbredt (i stort omfang) i den tysktalende del af

 Mellemeuropa.

(Tyskland, Schweiz og Østrig.)

Her har hundredevis af skildpaddeinteresserede i årevis indsamlet erfaringer og udvekslet/udveksler

 oplysninger.

Dette har resulteret i en omfattende skildpaddelitteratur af sædvanlig tysk grundighed.

Du kan finde henvisninger på litteratur

Du kan også fordybe dig i de gode hjemmesider, som du finder links til her på denne hjemmesides forside.

Det er ikke ligemeget, hvordan man behandler sine skildpadder.

Ifølge K. Lawrence, British Vetenary Journal , Vol. 144, har man i England gennemført 2 undersøgelser af

 dødeligheden hos importerede skildpadder.

Undersøgelserne fandt sted i perioden maj 1982 til maj 1986 vedrørende 499 mauriske skildpadder Testudo

 graeca ibera og i  tiden maj 1983 til maj 1986 vedrørende 106 græske landskildpadder Testudo

hermanni.

Alle blev solgt fra dyrehandlere.

Ved undersøgelsens slutning var 91% af de mauriske skildpadder døde og 86% af de græske landskildpadder

 var døde.

Dette giver en dødsrate på 23% - 29% om året!

Men Succeskriteriet er altså ikke, bare at undgå dødsfald!

Meningen med skildpaddehold er jo ikke at holde dyrene under forhold, hvor man lige akkurat undgår at slå dem ihjel!

Meningen er selvfølgelig at holde skildpadderne under sådanne forhold, at de har det godt og udvikler sig og trives optimalt.

Vi har i mange år holdt alle 4 europæiske landskildpaddearter sammen i vort

frilandsanlæg i Næstved.

Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har masser af plads.

Hvis man ikke har så meget plads, må det kraftigt frarådes at holde alle fire arter sammen.

Den mest fremmede i selskabet er den russiske landskildpadde Testudo horsfieldi.

(Som jo heller ikke lever i Europa.)

Denne art bør som udgangspunkt kun holdes sammen med artsfæller.

Af de øvrige arter kan den græske landskildpadde af underartenTestudo hermanni boettgeri og den bredrandede

 landskildpadde Testudo marginata godt gå sammen, hvis ellers pladsforholdene er i orden.

De lever side om side med hinanden i de samme biotoper i Grækenland.

På samme måde forholder det sig med græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri og mauriske landskildpadder af

 underarten Testudo graeca ibera.

De lever også sammen i de samme biotoper i Grækenland.

Bredrandede landskildpadder og mariske landskildpadder bør ikke holdes sammen.

De er i tæt familie og krydsparrer.

Der vil altså komme uønskede krydsninger/hybrider ud af det.

Udsnit af vores anlæg.

 Man ser (hvis man giver sig tid) alle 4 europæiske

Landskildpaddearter.  

Den russiske landskildpadde regnes med blandt de europæiske landskildpadder, selvom det er lidt af en

 tilsnigelse, idet en bestand af russiske landskildpadder nær floden Emba nordøst for det Kaspiske Hav i den europæiske

del af Rusland regnes for at være udsat og ikke oprindelig.

Pasningen her hos os er ens for alle 4 arter, og det har gennem årene givet  udmærkede resultater.

Der er både store ligheder og store forskelle i deres oprindelige livsvilkår, men i fangenskab lykkes det fint

 hos os med fælles pasning på samme vilkår og med samme metoder.

Først og fremmest holdes alle vore skildpadder i et frilandsterrarium på ca. 60 kvadratmeter. 

Udsnit af vores frilandsanlæg.

Her ses en dalmatinerhun (Helena). 

Hun er en Testudo hermanni hercegovinensis

Frilandshold af europæiske landskildpadder er for os at se den vigtigste forudsætning for, at holdet rigtig kan

lykkes.

Vi afhænder derfor kun skildpaddeunger til folk, der enten har eller vil etablere udendørs anlæg, eller som i

hvert fald nu og da kan tilbyde skildpadderne ophold i solen på den ene eller anden måde.

Der er altså intet, der kan stikke naturen, når  det drejer sig om at skabe naturlige forhold!

For eksempel er solen selv af gode grunde den eneste indretning, der er i stand til at give 100 % naturligt

 lys i den rigtige intensitet og styrke og med den rigtige fordeling over hele spektret.

Solens afstemning og levering af det vigtige og nødvendige UV-lys (UVA, UVB og UVC) kan endnu ikke eftergøres

kunstigt. 

Læs Frilandsanlæg

Hvis du lige vil checke dagens temperatur og vejrforhold i Grækenland, så se nærmere her på byen Tripolis,

 der ligger centralt på Peloponnes:

 http://www.dmi.dk/dmi/index/verden/verdensvejr_europa.htm?city=160030104&name=Tripolis

For danske charterturister er det ikke paratviden, at det faktisk kun er varmt i Grækenland om sommeren.

Om vinteren er det mange steder i Grækenland almindeligt forekommende med nattefrost ned til 5

 minusgrader.

Der er også vintersportssteder i Grækenland!

For eksempel i Kalavrita i bjergene på Peloponnes.

Her er der lifter, tovbaner, pister og sne om vinteren.

I april-maj måned går du rundt i det varme solskin og finder skildpadder her!

Dette gælder en meget stor del af hjemstavnsbiotoperne for alle de europæiske landskildpadder.

Men på grund af ukendskab til disse forhold holder mange fejlagtigt deres europæiske landskildpadder, som

om de var tropiske landskildpadder.

Athene (Testudo marginata klatrer langsomt op gennem vegetationen.

Hun er ernæringsmæssigt i topform, og har altid kun fået det rigtige foder. 

 

 

Bemærk:

Landskildpadder er ekstreme tryghedsnarkomner.

De er vanedyr og følger hver dag helt faste rutiner.

De bruger meget lang tid til at tilpasse sig forholdene.

Du må derfor ikke hele tiden ændre på anlægget/terrariet.

Du må ikke hele tiden skifte om på bundlaget.

Du må ikke uafladeligt lave om på placeringen af sten, trærødder, mv.

Du må ikke ændre/flytte rundt på lys og varmekilder.

Osv, osv, osv.

Du må heller ikke uafladeligt tage en skildpadde op.

Hvis den vil have ro og ikke spiser i nogle dage, og den ikke umiddelbart

 virker syg, så lad den være i fred. 

Lad være med tage den ud derfra, hvor den søger at gemme sig.

Lad være med at lægge den hen under varmelampen, hvis den ikke vil

ligge der lige nu.

Lad være med at prøve at få den til at spise.

Al denne "omsorg" stresser skildpadden.

Landskildpadder skal ikke absolut spise og drikke hver dag ligesom

 hunde og katte.

Selv små landskilddeunger kan klare sig i op til 14 dage uden mad, ofte

 meget længere.

His du lige har anskaffet dig skildpadden, er det helt almindeligt, at den

 ikke rører på sig i flere dage.

Den skal lige tilpasse sig de nye forhold.

Miljøskift stresser skildpadder.

Hvis du ikke lader dine skildpadder gå i hi, er det almindeligt, at de i

 vinterhalvåret skruer vægen ned/sover i fra 14 dage til op til flere

 måneder.

Det er bare skildpaddens biologiske ur, der træder i funktion

Dette kan også hænde om sommeren.

Det er helt normalt.

Hvis du ikke lader den være i fred, stresser du den.

Stress giver syge skildpadder.

Hvis du derfor (fordi du tror, at din skildpadde er syg), flytter rundt på

 den hele tiden, tager den op, "doktorerer" på den, uafladelig ændrer på

 dens omgivelser, osv., så ender det rent faktisk med, at du har en syg skildpadde.

Det havde du bare ikke fra starten!

Du skal heller ikke give profylaktiske (forbyggende) ormekure.

Al medicin svækker skildpaddens naturlige immunforsvar.

Du skal heller ikke slæbe dine skildpadder til dyrlægen til årlige eller

 andre rent

 rutinemæssige check, ligesom man gør med hunde og katte.

Du skal alene tage din skildpadde til dyrlægen, når den er syg.

(Er du i tvivl om den er syg, så selvfølgelig straks afsted.)

Overflødige transporter og undersøgelser stresser dyrene enormt, og

 der er ingen fornuftig grund til at lade en dyrlæge se på en ellers rask

skildpadde.

Wolfgang Wegehaupt formulerer det således i sin bog

 "Natürliche Haltung und Zucht der Griechischen

 Landschildkröte" 2006:

"Skildpadder er reptiler, hvis adfærd styres af instinktet.

Instinktstyrede dyr kan ikke "menneskeliggøres", og man skal ikke bruge

 kærtegn overfor dyret eller tage andre kærlige henvendelser i

 anvendelse.

Tværtimod vil konstante berøringer, løft og drejninger ikke blot

 forårsage ubehag, men ligefrem ekstrem stress.

Håndtering af disse vilde dyr bør derfor indskrænkes til absolut

 nødvendige løft og sundhedskontroller.

Stress forårsages også af tilstedeværelsen af andre dyr eller børn, der

 leger i nærheden."

 

Brug altid naturen som forbillede, når du holder landskildpadder

 

Europæiske landskildpadder bør holdes udenfor i solen i frilandsanlæg

 

  Forsiden

 

        ---ooooOOOoooo---