Startside Denne artikel er senest ændret i januar 2013

Væksten

Overskrifterne på denne side:

Hvornår bliver den nyklækkede landskildpaddes skjold hårdt?, Hvordan iagttages væksten?, Landskildpadder skifter ikke skjoldplader, Landskildpadder skifter ham, Vokser landskildpadder i samme tempo?, Fastedage, Hvordan er naturens årshjul for adgangen til foder? Resultatet af for kraftig vækst, Ingen tilberedning af foderet, Langsom vækst skal hele tiden tilstræbes, Pre Alpin, Indendørs hold, Væksttabel, Du finder en fremragende artikel her, Findes pukler i rygskjoldpladerne ikke hos landskildpadder i naturen? Fugtige omgivelser. Men er det nu også ene og alene foderet (og fugtige omgivelser), der afgør udseendet?

 

 

Hvornår bliver den nyklækkede landskildpaddeunges skjold hårdt?

Hvor lang tid, der går, er meget forskelligt. Det afhænger jo meget af, hvordan skildpaddeungen passes og fodres, hvilke lysforhold den tilbydes, om den holdes indendørs eller udendørs, osv. Men normalt går der omkring 1 års tid, før skjoldet kan siges at være nogenlunde hårdt. Tilførsel af kalk er helt nødvendigt, for at skildpadden kan danne skjold og knogler. Men hvis der ikke samtidigt hermed er adgang til korrekt afstemt UV-lys og til D3 vitamin, er skildpadden ikke i stand til at omsætte den indtagede kalk til knogler og skjold. Læs Indendørs hold Foder Kalk Opdræt

Hvordan iagttages væksten?

Skildpaddeungens vækst kan umiddelbart ses på vækstringene, der ligger rundt  om (mellem) de enkelte skjoldplader. Af gode grunde er det her, at væksten sker. Skjoldpladerne er jo hårde og færdigdannede, og de vokser derfor i sig selv ikke længere. Efterhånden bliver vækstringen til en del af skjoldpladen, der på denne måde vokser samtidig med skildpadden. Men vækstringen stivner efter væksten, og den beholder sit udseende af at være en ring rundt om skjoldpladen, hvorefter der forfra dannes en ny vækstring rundt om skjoldpladen. Efterhånden ses derfor et antal vækstringe. Den lyse vækstring forbliver lys i farven på de russiske landskildpadder, men bliver efterhånden sort på de bredrandede landskildpadder og delvist sort og delvist lys (således at vækstringen bliver mønsterdannende) på de græske landskildpadder.

Men man kan ikke på antallet af vækstringe se, hvor gammel en skildpadde er. Antallet af vækstringe viser antallet af vækstperioder. En landskildpadde kan have flere vækstperioder indenfor et år. Både i naturen og i fangenskab kan dette være tilfældet. Skildpadden kan også stå stille i væksten i et helt år. Derfor er det sniksnak, når det (meget ofte) fortælles, at man kan aflæse en landskildpaddes alder ved at tælle vækstringene.

Det forholder sig altså ikke som med træer, hvor man direkte kan aflæse træets alder på antallet af vækstringe (årringe). Hertil kommer, at på gamle, og især meget gamle landskildpadder, er vækstringene som regel helt forsvundet.  Skjoldpladen er med årene blevet helt jævn/glat på disse skildpadder. Bedømmelse af en skildpaddes alder er derfor forbundet med megen usikkerhed, og hviler på en vurdering af størrelse, udseende af skjold, hoved, hud og ben. Man kan ved øjets hjælp reelt kun nå frem til, om skildpadden er ung, yngre, ældre eller gammel, hvis man ikke har konkrete andre brugbare oplysninger om dens alder. Som for eksempel et CITES certifikat.

Når skildpadderne bliver meget gamle, forsvinder vækstringene som nævnt, og skjoldet bliver helt blankt og glat. Desuden dannes nogle meget karakteristiske, let indfaldne "gruber" i skjoldpaderne. Hvorfor har meget gamle eksemplarer, der har levet så længe, at vækstringene er forsvundet/slidt af, altid disse meget karakteristiske "hammerlakslaghuller" i rydskjoldpladerne?

De friske vækstringe/fuger er lyse på europæiske landskildpadderunger. På de fleste skildpaddearter er vækstringene lyse. Med alderen skifter vækstringene farve på nogle af skildpaddearterne. Når for eksempel marginataer bliver store, begynder vækstringene som regel at blive sorte. Som voksen bliver marginataens skjold derfor som regel helt sort. Vækstringene må ikke blive mere mere end højst 1-2 mm brede for unger og højst 2-3 mm brede for  voksne skildpadder. Hvis de bliver bredere, går det alt, alt for stærkt!

Der eksporteres rigtig mange russiske landskildpadder til de vesteuropæiske markeder. På alt for mange af disse russiske landskildpadder og på gamle græske landskildpadder, der kom til Danmark før fredningsbestemmelserne blev indført i 1980erne, kan man tydeligt helt forneden og igen helt foroven på skjoldet se det pænt langsomt voksede stykke skjold fra dengang, skildpadden stadig levede i hjemstavnsbiotopen. Herimellem ses nu det somme tider mange cm brede vækstområde, der startede, da skildpadden kom til Danmark og begyndte at få (desværre som regel) forkert og alt for meget foder. Læs Foder

 

Her er der ikke tale om egentlig fejlfodring, men det iøjnefaldende farveskift i skjoldpladerne skyldes det helt anderledes "danske" foder i form af helt andre vækster, som denne gamle græske landskildpaddehun har fået igennem årene efter ankomsten til Danmark.

Landskildpadder skifter ikke skjoldplader

Landskildpadders vækst foregår udelukkende på den ovennævnte måde. Landskildpadder skifter ikke skjoldplader ud, således som man kan se det på sumpskildpadder! Hvis en landskildpadde har en eller flere skjoldplader, der løsner sig/springer fra, eller sågar falder helt af, er der noget galt. Der kan være tale om svamp og skjoldråd. -Afsted til dyrlægen! Altså en skildpaddekyndig dyrlæge!

Landskildpadder skifter ham

Huden/epitelet på reptiler vokser anderledes end på pattedyr. Huden fornys ikke gradvis undervejs på samme måde.

De yderste døde hudceller fornys på een gang. Reptiler skifter som bekendt ham.

Men skildpadder skifter ikke ham på een gang og i eet stykke, sådan som slanger og firben gør. Skildpadder skifter ham i små stykker. Derfor kan du ind i mellem se ligesom små laser af hud blafre løst på skildpadden.

Det er altså ikke, fordi skildpadden er syg, at den somme tider går omkring med mindre, løse og indtørrede hudstykker. Den skifter bare huden ud (skifter ham).

Hvis skildpadden holdes på knastørt bundlag, kan der opstå en usund dehydrering af skildpadden, og huden ses herefter typisk gå løs flere steder på een gang og sidde og flagre i meget store stykker. Der kan så yderligere ske en forværring af tilstanden som følge af svampeangreb, således at der ses tab af skæl på lemmerne og af hornpladerne på hovedet. Samt af skjoldplader. Når skildpadden er dehydreret, er den åbent bytte for alle slags alvorlige infektioner, også af de indvendige organer. Læs Læs Bundlag. Og Bobler i næsen.

+

Vokser landskildpadder i samme tempo?

Sædvanligvis vil alle skildpadder i samme kuld i det meget store hele vokse med samme hast, men vækstforskel vil der selvfølgelig altid være mellem de enkelte individer. Alle landskildpadder er som bekendt individuelle "personligheder" med vidt forskellig adfærd og udssende. De vokser, udvikler sig og opfører sig vidt forskelligt (ligesom mennesker). Landskildpaddeunger vokser også forskelligt. Også selvom de er fra samme kuld. Det kan der ikke uden videre laves om på. -Og hvorfor skulle man i grunden også prøve det? 

Men ind imellem kan der altså  godt opstå vægtforskel på op til 50 % mellem enkelte eksemplarer i kuldet. Dette må aldrig medføre, at man så laver særlige foranstaltninger for at få "skravlet/skravlene" til at følge med de andre! Tværtimod er det så godt som altid de største eksemplarer, der vokser alt for hurtigt! Ikke de mindste, der vokser for langsomt! Foderarten og mængden er givet for fristende og voldsom! Tempoet kan nedsættes ved alene at give græs og hø. Så vil der altid være foder også til "efternøleren", og de andres al for voldsomme vækst dæmpes. Iøvrigt vil også "efternøleren"  altid opnå fuld voksenstørrelse, bare lidt senere (og sundere) end de andre.

Årsagen?, spørger du!

I alle de mange kuld af europæiske landskildpaddearter, jeg har haft fornøjelsen at opdrætte (under helt ens forhold), er der altid nogle stykker, der vokser anderledes end det store gennemsnit. Nogle bliver lidt større, og fortsætter med det, hvis de får lov. De kan dog godt pludselig gå i stå i væksten og blive overhalet af nogle andre, osv. Nogle enkelte vokser lidt langsommere end de andre. De bliver med tiden for så vidt lige så store som de andre, men de bruger bare mere tid på projektet. Jeg ved ikke, hvorfor. De har alle lige adgang til de urter, der vokser i deres anlæg. Der er ingen (som man kan opleve det i indendørs terrarier), der hindrer nogen af de andre i at komme til maden.
Ingen har mig bekendt beskæftiget sig seriøst med årsagen.
Men sådan er det jo også hos pattedyr! Hvordan vokser for eksempel de enkelte medlemmer af en søskendeflok?

Fastedage

Hvis vækstringene bliver bredere end ca. 1 mm, skal/kan fastedage i så fald indføres! 1-2-3 fastedage om ugen. Hvis du ikke lægger dine europæiske landskildpadder i hi om vinteren, er det under alle omstændigheder klogt at indføre fastedage. Når der er tale om unger, er det helt nødvendigt. Selvfølgelig kan man være tilbageholdende med at fodre om vinteren på andre måder end ved at holde fastedage. Det drejer sig jo ene og alene om at sikre, at skildpadden ikke får for meget at spise, og derfor øger væksten for hurtigt. Men erfaringsmæssigt er fastedage den enkleste måde at administrere dette på. Her i botopen holdes fastedage om vinteren for de små unger, der ikke lægges i vinterhi. Der serveres mad i 1 dag, derpå ingen mad i 2 dage (2 fastedage), derpå mad i 1 dag, derpå ingen mad i 2 dage (2 fastedage), osv.

På fastedagene får skildpadderne selvsagt intet at spise, og varmelamperne og UV-lys forbliver slukket på fastedagene. Om vinteren burde europæiske skildpaddeunger jo have lov til at gå i hi, og slukning af lys og varme dæmper funktionerne ned, herunder metabolismen (stofskiftet). (Bemærk, at der er tale om europæiske landskildpadder. Holder du tropiske landskildpadder, som for eksempel leopardskildpadder, må du aldrig slukke for varmen!) Så hviler/sover skildpadderne disse dage, ligesom når det er overskyet og dårligt vejr i deres hjemstavnsbiotoper. Et par stykker af skildpadderne kan finde på at bevæge sig langsomt omkring, men mere sker der ikke på disse hviledage.

Denne slukning af lys og varme må ikke forveksles med vinterhi. Vinterhi er skildpaddernes hormonalt styrede særlige overvintringsproces. Det er altså noget helt andet! Læs Vinterhi.

Den periode med fastedage, hvor du slukker for lys og varme, bør nok kun være på højst 4 måneder. Du kan roligt fortsætte med fastedage, hvis du skønner det påkrævet alt efter skildpaddernes udseende (bredden af vækstringene, osv.), men efter de nævnte 4 måneders forløb bør lys og varme være på igen hver dag. Blandt andet af hensyn til skildpaddernes tilførsel af UV-lys. Men du kan odt fortsætte med fastedagene.

Når man nu faster sine skildpadder om vinteren, hvornår er det så forår, og hvornår "starter sæsonen igen" for landskildpadderne?Tjah, det nemmeste svar vil jo være, at sommersæsonen går fra ca. april til ca. oktober, ligesom det statistisk med op til store forskelle er tilfældet i hjemstavnsbiotoperne. Resten af året (og tit endnu mere) ligger de i hi i naturen, (og lægges i hi af de af os, der lader dem komme i hi.) Så det må vel være svaret.

Men når man ikke lægger sine landskildpadder i hi, er det mest afgørende for fastedagene sådan set ikke, om det er vinter eller forår og højsæson. Grunden til fastedage, mv, er jo den, at skildpadderne af helbredshensyn skal holdes tilbage i væksten. Der skal derfor løbende ske en konkret og individuel vurdering af dyrene. Hvis væksten er langsom, og vækstringene ikke er for brede, kan man udmærket "starte sæsonen" igen allerede sidst på vinteren. Hvis det modsatte er tilfældet, ja så må man fortsætte med at holde igen, indtil man har nået resultatet, også selvom man kommer langt ind i foråret, eller for den sags skyld sommeren. Og påny holde igen med foderet eller ligefrem indføre fastedage igen allerede i løbet af sommeren, hvis væksten begynder at blive for voldsom.

Du skal ikke synes, at det er "synd for de stakkels sultne skildpadder", at der holdes fastedage. Skildpadder føler ikke sult på samme måde, som vi pattedyr gør. Skildpadder er reptiler, der som følge af de karrige forhold i deres hjemstavnsbiotoper genetisk er programmeret til at spise så meget som muligt, så snart de øjner mad, for de ved ikke, hvornår de overhovedet får noget igen. Så det gør de straks, når muligheden er til stede. Når muligheden ikke er til stede, er de bare tvunget til at lade være. De lider ingen nød af den grund.

Husk på, at landskildpadder ikke som pattedyr er nødt til at spise dagligt for at kunne opretholde en forbrænding, der skaber og vedligeholder en kropstemperatur på 37 grader C. Landskildpadder får varmen fra omgivelserne. Den føde, landskildpadder indtager, bruges stort set kun til vækst. Kun ca. 10 % af skildpaddens forbrænding bruges til andre kropsfunktioner end vækst.

Husk, at i naturen spiser en skildpadde af gode grunde ikke noget, mens den er i hi. Hvis du derimod fodrer en skildpadde dagligt, også om vinteren, vil den indenfor et kalenderår indtage mindst dobbelt så megen føde som i naturen.

Her har du så også en forklaring på alle de misdannede skildpadder, man ser i fangenskab rundt omkring. De får simpelthen alt for megen mad. Det er ikke OK, at fodre løs, når bare maden er den rigtige fiberrige, proteinfattige kost. Der må bestemt ikke ikke fodres massivt hver dag året rundt. Heller ikke, selvom der fodres med den rigtige kost. Så vokser skildpadden alt for hurtigt.

Hurtig vækst giver et defekt udseende med grimme, brede lyse/gule vækstringe, skævtvoksede skjolde og "knopper", "pyramidespidser" eller "Tobleronespidser" i rygskjoldskjoldpladerne. Skjoldet skal være helt glat og jævnt afrundet/hvælvet med meget smalle/tynde vækstringe.

En flot europæisk landskildpadde får kun sit rigtige udseende, hvis man er lige så tilbageholdende med føden, som forholdene i dens hjemstavnsbiotoper betinger. Og kun fodrer med den type næringsfattige foder, som dens metabolisme har tilpasset sig gennem evolutionen.

Men en ting er udseendet. Det er nok så vigtigt at bemærke sig, at for hurtig vækst også medfører skader på de indvendige organer! Dette kan selvsagt ikke ses, men det opdages for eksempel, når de for hurtigt opvoksede landskildpadder ikke overlever vinterhi.

For hurtigt opvoksede landskildpadder bliver på grund af de indvendige skader aldrig så gamle, som de langsomt og ernæringsrigt opfodrede landskildpadder bliver. Men et vinterhi bruges af naturen til at pille de uegnede eksemplarer fra, og her indtræder det  under alle omstændigheder uundgåelige og alt for tidlige dødsfald med det samme. Hvis du ikke lægger dine skildpadder i vinterhi, vil du iøvrigt opdage, at især russiske unger kan finde på at tage en slags "sommerdvale" den følgede sommer. Læs Vintertræthed.

En voksen europæisk landskildpadde vil typisk have en skjoldtykkelse på ca. 3,5 mm. En skildpadde, der på grund af for hurtig vækst har opnået "Tobleronespidser" og andre misdannelser i skjoldet, vil typisk have en rygskjoldtykkelse på op til flere cm.

Til venstre ses det alt for tykke, porøse rygskjold hos fejlopfodret skildpadde!

Til gengæld vil selve skjoldet være meget porøst, som det fremgår af billedet til venstre fra Testudo-farm (Wolfgang Wegehaupt), der viser den flere cm. store skjoldtykkelse på en ekspresopfodret landskildpadde med Tobleronespidser. Denne skildpadde er død alt for tidligt på grund af den forkerte opfodring. Rygsøjlen, der jo er en del af rygskjoldet, ses også at være spoleret.

Allerværst er det faktum, at lungerne, som ligger lige under skjoldet, slet ikke har den fornødne plads på grund af den svære skjolddeformitet. Andre organer bliver også misdannede af den alt for hurtige vækst. Levealderen nedsættes under alle omstændigheder kraftigt. Også fordi en masse giftstoffer fra grønsager og frugt hober sig op i lever og nyrer, idet skildpadden har svært ved at omsætte disse kraftige fødeemner, ligesom der dannes gigt i lemmerne.

Bemærk!

Når en skildpadde har ekspresvækst pga forkerte foderemner, vokser den sig ihjel i løbet af en årrække. Her ser du forklaringen på de mange uforklarlige dødsfald, folk oplever rundt omkring, når de har købt landskildpadder, der har været passet forkert hos den tidligere ejer.

Skildpaddernes vækst kan og må altså kun foregå "for langsomt". Hvordan sikres det? Det er foderarten, fodermængden og fodringshyppigheden, der er det helt afgørende her. Man kan som nævnt faktisk godt overfodre sine skildpadder, også selvom man holder sig til det rigtige proteinrige, næringsfattige foder. Man kan ikke opstille mål- og vægtstørrelser for, hvor meget foder en landskildpadde skal have i det daglige. Men man kan straks se på skildpadden, om den får for meget. (Vækstring over 1 mm.). Og så må man holde igen med foderet. Altså holde fastedage, som beskrevet ovenfor.

Hvordan er naturens årshjul for adgangen til foder?

Når vi overvejer spørgsmål vedrørende landskildpadder, skal vi altid starte med naturen hjemme hos dem selv. Det er ikke alene det naturligste og det nemmeste. Det er også det rigtigste! Så det gør vi selvfølgelig også her:

Sådan drejer årshjulet i den typiske hjemstavnsbiotop for europæiske landskildpadder I begyndelsen af april kommer skildpadderne frem fra vinterdvalen. I april er der en overdådighed af urter, blomster og vækster i det hele taget. Skildpadderne æder lystigt løs og nyder livet i fulde drag. I maj er vegetationen tættere, men er også så småt ved at tørre ud. Skildpadderne æder stadig, men kommer på grund af varmen ikke så meget frem og får ikke mere så megen næring ud af fødeindtagelsen. I juni er vegetationen ved at være trist. Skildpadderne æder stadig, men kommer endnu mindre frem på grund af varmen og får endnu mindre næring ind i systemet. I juli er udtørringen af vegetationen en kendsgerning. Skildpadderne er næsten ikke fremme og får endnu mindre næring. I august, september og oktober ses stort set bare udtørret græs/hø, tørre blade, tørre urter og triste stabbe rundt omkring i landskabet. Skildpadderne er næsten ikke fremme igen før oktober på grund af varmen. De får ikke megen næring ud af det, de når at æde i den korte tid, der er fremme. I oktober spiser de næsten ikke, men begynder tværtimod at tømme tarmen, fordi temperaturen og lyset nu fortæller deres system, at tiden for vinterhi nærmer sig. Herefter går skildpadderne i hi.

Sådan ser meget firkantet beskrevet naturens eget "årshjul" ud, når vi taler om den korrekte fodring af de europæiske landskildpadder. Mon ikke der er en afgrund til forskel på, hvad skildpadderne indtager af næring i naturens årshjul, og på hvad de får serveret hos langt de fleste rare og velmenende skildpaddeholdere hver eneste dag 365 dage om året? I naturen får skildpadderne intet at spise i vinterhalvåret, hvor de er i hi. Kommet op af hi spiser de kraftigt i en måneds tid, hvorefter de spiser mindre og mindre i resten af sæsonen, fordi de kommer mindre og mindre frem på grund af varmen. Samtidigt hermed bliver foderet konstant mere og mere tørt og næringsfattigt, men til gengæld mere og mere fiberrigt. Det bliver man altså nødt til at forholde sig til, når man skal fodre sine europæiske landskildpadder korrekt.

Jeg har erfaret, at tyske og schweiziske skildpaddeholdere/avlere er begyndt at kopiere naturens årshjul. De har sammensat et fodringsprogram, der måned for måned fuldstændig efterligner naturens eget fodertilbud i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper. Både hvad angår sammensætning af foderet, den dalende fodermængde og den dalende "foderkvalitet". Man er som bekendt altid grundig i Tyskland, men det samme resultat kan efter min opfattelse sagtens opnås ved "bare" at være opmærksom på sine ungers udseende og være rigtig meget (og meget konsekvent) nærig og fedtet med foderet, når april/maj/juni er overstået. Og være håndfast med at gennemføre adskillige fastedage om ugen i vinterhalvåret, såfremt man ikke lægger sine skildpadder i hi (hvad man afgjort bør!).

Hvis man holder sine landskildpadder i veltilgroede frilandsanlæg, kan man i grunden ikke styre foderindtagelsen så meget i sommerhalvåret. Adgangen til de såede, plantede og selvsåede planter og urter kan ikke styres. Kun tilførslen af plukket foderukrudt. Men det er jo sådan set også i orden, når man betænker forholdene i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper. Gange vist er sæsonen for friske urter længere i Danmark end ved Middelhavet, men antallet af dage, hvor vejrliget tillader skildpadderne at gå i solen og spise er færre. Så på bundlinjen er resultatet stort set ens.

Hvis man giver sine europæiske landskildpadder lov til at gå i hi, har man derfor i grunden i det store hele ikke flere overvejelser at gøre sig vedrørende den faktiske og praktiske fodring. Men får skildpadderne ikke lov til at gå i vinterhi, er det nødvendigt at indføre fastedage for at hæmme væksten. Læs for eksempel Foder.

Resultatet af for kraftig vækst

For kraftig og for hurtig vækst medfører grimt formede skildpladeskjolde med bukler/pyramidedannelser i skjoldpladerne og i ekstreme tilfælde nærmest "Tobleronespidser" i rygskjoldpladerne.

Ofte er disse skildpadder tillige meget flade og ligner sammenfaldne souffleer. Papegøjenæb og lange kløer/negle er et almindeligt syn på disse skildpadder. Kraftig vækst giver desuden tit alt for megen kropsfedt, således at skildpadden har problemer med at trække lemmerne ind.

Men bemærk videre, at for kraftig/hurtig vækst også giver ødelagte indvendige organer. Dette kan af gode grunde ikke ses.

Endvidere anføres det af erfarne folk, at ekspresvækst medfører nedsat fertilitet. Og landskildpadden får under alle omstændigheder et dårligt og alt for kort liv. Hvis skjoldet først har mistet sit høje, glatte og velformede udsende, er skaden uoprettelig. Skildpadden vil aldrig være i stand til at vokse sig pæn igen. Det hævdes af mange, men det er en skrøne. Skaderne er uoprettelige!

I modsætning til de andre landskildpaddearter udvikler fejlfodrede og fejlpassede russiske landskildpadderTestudo horsfieldii normalt ikke tobleronetoppe/pyramidespidser i deres misdannede rygskjoldplader, men alle "kraftopfodrede" landskildpadder, uanset art, vokser alt for hurtigt og bliver overfede med alt for tynde lemmer, der kun med besvær kan bære skildpadden, og bløddelene, der vælter ud under skjoldet, bliver så bløde, at det virker, som om de er pustet op med luft.

Her er en på samme måde vanskabt ung bredrandet landskildpadde. Den er kun 4 år, men den vejer 391 gram, er 16,4 cm lang og 26 cm rundt om "livet". Den er altså over dobbelt så stor, som den burde være i den alder. Igen på grund af for megen, alt for fed, alt for proteinrig og sukkerholdig kost. Udover det "sædvanlige" flade skjold med pukler i rygskjoldpladerne, som ses på turboopvoksede skildpaddeunger, har den "frøøjne" og forbenene er spinkle og halvt så tykke, som de burde være. De kan ikke bære skildpadden. Helle Frandsen fortæller, at skildpaddens forparti er så blødt, at det virker, som om det er  oppustet med luft.

 

Ingen tilberedning af foderet

Men ud over at fodre forkert med frugter og bløde grønsager (nej, heller ikke gulerødder, de er ikke "sunde" for skildpadder, de er proteinbomber) er mange også tilbøjelige til at  skrælle, klippe, hakke og mose foderet til deres dyr.Tro mig, den service ydes ingen steder i naturen. Hold straks op med det. Urterne gives hele til skildpadden. Ikke noget med at pille bladene af og klippe stråene over og alle de andre omsorgsfulde påhit, der let griber velmenende skildpaddeholdere, der vil gøre alting så godt som muligt. Skildpaddens næb skal selvfølgelig bruges for at blive slidt naturligt. Så slipper du også for at skulle klippe skildpaddens næb. Læs Klipning.

Langsom vækst skal hele tiden tilstræbes!

I fangenskab er det aldrig et problem, at skildpadderne ikke får mad nok. Problemet er det modsatte. De får altid alt for meget. For eksempel skildpaddeunger skal kun tage yderst sparsomt på, især om vinteren! Det er altså som nævnt især om vinteren, man skal være meget nærig med fodermængden og for eksempel holde fastedage. 1, måske 2, 3 eller 4 dage om ugen efter behov. Europæiske landskildpaddeunger må ihvertfald ikke få mad hver dag om vinteren. Husk som nævnt på, at i naturen ligger de i hi om vinteren. Hvis du fodrer hver dag om vinteren, vil de derfor let komme til at indtage dobbelt så megen føde indenfor et kalenderår, som de  har mulighed for at gøre i naturen. Det kan deres system slet ikke håndtere!

De 2 fotos til venstre er fra Tortoise trusts hjemmeside, og de viser en fuldstændig fejlopfodret russisk landskildpadde, der ifølge dennne organisation har været holdt i glasterrarie.

Om sommeren kan man bare lade skildpadderne spise løs af ukrudtet, ihvertfald i de første måneder af sæsonen.

Og hvis man holder sine skildpadder på friland, hvad der er det eneste rigtige, kan man jo af gode grunde heller ikke forhindre dem i at spise om sommeren, så fastedage er under alle omstændigheder en umulighed her.

 

Dog kan man begrænse mængderne af det plukkede ukrudt, som man lægger ind i frilandsanlægget,  når man er lidt henne i sæsonen.

I vinterhalvåret må ungerne godt/meget gerne holde den samme vægt i nogle uger af gangen. Der sker heller ikke noget, hvis de taber sig lidt, bare de ellers er sunde og raske. (De kan godt finde på, at skrue vægen lidt ned om vinteren, hvis de ikke kommer i hi.)

I naturen fordobler skildpaddeunger vægten i det første år (Fra 10-20 gram til 20-40 gram). Næste år er forøgelsen ca. 50 % af forrige års vægt. Det er jo ikke meget. Og væsentligt mindre end de vægtforøgelser, som man sædvanligvis ser i fangenskab.

 

I fangenskab er det desværre almindeligt at se 1-årsskildpaddeunger på 100-200 gram. Desværre er det heller ikke ualmindeligt at se 2-års skildpaddeunger på op til 600 gram.

Testudo Pre Alpin fra Agrobs

Pre Alpin er et vigtigt proteinfattigt, men fiberrigt foder. Det er ideelt om vinteren, hvor man kan have problemer med at skaffe andre gode magre foderemner. Små landskildpaddeunger er normalt ikke kræsne. De spiser sædvanligvis alt, hvad de bliver tilbudt. Også gerne Pre Alpin. Men nogle landskildpadder er i starten afvisende overfor at indtage Pre Alpin. (Det er som regel lidt ældre landskildpadder, der har udviklet bestemte madvaner på grund af ensidig kost!) Men selvom skildpadden skulle afvise Pre Alpin, skal du bare demonstrere her. Hvem har den stærkeste vilje? Du eller din skildpadde? Der kan ind imellem gå lang tid, før skildpadden vil æde Pre Alpin. Mange kan ikke holde ud, at der går rigtig mange dage, før dette sker og tilsætter derfor andre lækre fødeemner, for at lokke Pre Alpin i Skildpadden. Det kan selvfølgelig være vejen frem. Men skildpadden spiser jo ikke kun den sunde, magre Pre Alpin så længe, som den også samtidig spiser de andre proteinrige fødeemner. Man kan godt narre Pre Alpin i skildpadden ved at tilsætte lækkerier, men målet er jo ikke nået, før skildpadden æder Pre Alpin rent. Erfaringsmæssigt forlænger det tit processen, når man tilsætter andre fødeemner for at lokke Pre Alpin i dyrene, og som regel skal man alligevel til sidst tage det lange træk med udelukkende at give Pre Alpin, som man lige så gerne kunne have taget fra starten. -Og der kan godt gå op til og mere end 1 måned, før skildpadden falder til patten og æder Pre Alpin! Og så meget desto bedre. Så stabiliseres (dæmpes) væksten faktisk så længe. Landskildpadder kan sagtens klare sig i op til en måned uden at indtage føde.

Husk igen, at skildpadder skal ikke som pattedyr spise hver dag for at opretholde en forbrænding, der døgnet rundt kan vedligeholde en kropstemperatur på 37 grader C. Skildpadder får som bekendt varmen fra omgivelserne, og ikke fra deres forbrænding. Den føde skildpadder indtager, bruges stort set ene og alene til vækst, og skildpadder dør altså ikke af, ikke at vokse i perioder. Skildpadder er ikke pattedyr. Skildpadder er reptiler. Det er ikke "synd", at skildpadderne ikke får mad i samme grad som pattedyr, der har en helt anden forbrænding døgnet rundt hele året. -Men det er SYND, når den alt for megen fodring resulterer i brede lyse vækstringe og pukler/spidser i skjoldpladerne. Disse dyr ser jo jammerlige ud, men den alt for hurtige vækst medfører også, at disse vanskabte fedt- og proteinbomber som nævnt får et dårligt og meget kort liv.

Hvordan gives Pre Alpin? Den tørre Pre Alpin lægges i en lille flad skål/underkop og overhældes med vand. Har du travlt, så bruger du lunkent vand. Når Pre Alpin lægges i vand, svulmer det voldsomt op, så der skal anvendes en betydeligt mindre mængde, end man lige forestiller sig den første gang, man bruger det. Med tiden kommer øvelsen og rutinen. Når Pre Alpinen er svulmet op, sættes skålen ind i bunden af skildpaddeterrariet til skildpadderne. Jeg bløder det op i en rigelig mængde vand, så det forbliver meget fugtigt/vådt, så længe det står hos dyrene. Så er jeg også sikker på, at alt det ekstremt tørre materiale har suget tilstrækkeligt vand, inden det ædes. Jeg har aldrig prøvet at give Pre Alpin tørt til skildpadderne. Jeg har hørt, at det skulle kunne lade sig gøre. Jeg kan bare ikke lide tanken om, at det tørre foder i så fald vil svulme voldsomt op i skildpaddens fordøjelsessystem. Husk at drysse det opblødte foder med vitaminiseret kalkpulver.

Indendørs hold

Der tegner sig efterhånden et billede af, at de mest deforme landskildpadder, altså især dem med meget toppede skjoldplader, især skabes ved indendørs hold. Det ser ud til at den tørre luft indendørs og den voldsomme "udtørring" under de livsvigtige, og derfor uundværlige varmelamper, spiller en meget væsentlig rolle her! Hvis baggrundsvarmen ikke sænkes om natten, er det medvirkende til for hurtig og forkert vækst, fordi skildpaddens forbrænding (metabolismen) fortsætter uændret. Hvis man så tillige holder skildpadderne på tørt bundlag, er vejen banet for at skabe rigtigt deforme skildpadder! Læs Indendørs hold.

Vi mennesker har vores århundredgamle viden og erfaring om dyrehold fra pattedyr, nemlig os selv (!), og idet vores husdyr fra oldtiden af også altid har været pattedyr. Vi skal derfor hele tiden være bevidst om at tænke anderledes, når det drejer sig om reptiler, som for eksempel skildpadder. Her kan man ikke forlade sig på vi menneskers århundredgamle lærdom og "fingerspitzgefühl". Her kan man ikke "bare bruge sin sunde fornuft". Hold af skildpadder kræver viden! Det er interessen for at tilegne sig denne tit helt anderledes viden, der giver de gode resultater for den engagerede skildpaddeholder. Og det er den viden, som skildpadderne kommer til at profitere af.  Som man kan regne ud, er også valg af foder af afgørende betydning! Foder Opdræt Pasning

Væksttabel

Her følger en aktuel oversigt over ungernes årlige vægtforøgelse her hos os. Andre steder kan du finde andre opgivelser. Ikke alle avlere og skildpaddeholdere har af gode grunde samme resultater. Som med alt andet gøres tingene jo ikke  på helt samme måde, og forholdene er overalt forskellige. Det antages som nævnt som tommelfingerregel, at unger i naturen fordobler deres vægt indenfor det første år. I de følgende seks år forøger de vægten med ca. 50 % hvert år. En så langsom vægtforøgelse har det ikke altid tidligere været muligt at holde for mig. (-Og heller ikke for de fleste andre avlere for den sags skyld!) Det hænger selvfølgelig sammen med, at jeg førhen ikke turde lægge de små unger i hi de første 3 år. Man kan nok heller ikke se bort fra, at i naturen vil udrugningen som regel ske over et tidsrum af ca. 3 måneder eller mere. -Altså mindst 1 måned længere, end når udrugningen foregår kunstigt i rugemaskine. I rugemaskinen bruger jeg som de fleste andre en temperatur på konstant 31,5 grader. I naturen er temperaturen nok i lange perioder lavere, og derfor medgår der mere tid med udrugningen her. Udrugning Opdræt

Udrugningen hos mig foregår som sagt under temperaturer, der er højere end i naturen, og det medfører en udrugningstid på ca. 2 måneder. Det vil sige, at allerede under fostertilstanden er skildpaddeungens vækst "speedet" noget op i forhold til den naturlige udrugningstid. Det er sandsynligvis ikke videre heldigt for den senere udvikling. Især, hvis denne inkubationsskabte forhøjede forbrænding fortsætter i årevis efter klækningen. Jeg arbejder dog konstant på at nedbringe tempoet for ungernes vægtforøgelse. For eksempel slukker jeg som nævnt varmelampen hver anden og tredje dag om vinteren. Samme dage som fastedagene, naturligvis. Jeg er derfor efterhånden kommet ned på betydeligt lavere væksttal, end dem jeg publicerede i sin tid i min oprindelige tabel her i artiklen. Og jeg er ved at notere endnu lavere tal, end dem der fremgår af skemaet. Det er selvfølgelig de laveste vægttal, der er de optimale. Her følger et skema indeholdende de allerseneste aflæsninger på de skildpaddeunger, der var til stede i biotopen ved aflæsningen: (Husk igen, at de laveste tal/værdier er de bedste!)

Væksttabel

Som det fremgår, er den bredrandede landskildpadde den hurtigst voksende europæiske landskildpadde. Er man utålmodig efter at få et store landskildpadder, så er det også af den grund den art, man bør vælge.

Bemærk: Hvis du vejer dine skildpadder hyppigt, vil du konstatere, at dine skildpadder taber i vægt sidst på sæsonen. Det er ganske normalt. Europæiske landskildpadder, der holdes på friland i Danmark topper altid vægtmæssigt omkring begyndelsen/midten af august. Så går det langsomt tilbage med vægten igen indtil vinterhi. Dette skyldes, at skildpaddernes indbyggede biologiske årshjul medfører, at de nu æder mindre, også selvom der skulle være rigeligt med føde. Selvfølgelig forstærkes dette i sæsoner med dårligt vejr.

Hvornår kan man se kønsforskel? Der går normalt 4-6år! Læs Kønsbestemmelse.

Du finder en fremragende artikel herunder. (Når du har læst den, forstår du meget bedre betydningen af den rigtige fodring.)

Foder til europæiske landskildpadder

(M. Baur. Prof. Dr. Hoffmann):

Europæiske og mellemasiatiske landskildpadder er afholdte husdyr. I naturen er de ekstremt veltilpasset forholdene i deres oprindelsesområder. Lad os se nærmere på deres ernæringsmæssige tilpasning til forløbet i deres hjemstavnsbiotoper.

I de europæiske landskildpadders oprindelsesområder hersker et mildt og om sommeren (fra maj måned) tørt middelhavsklima hhv. kontinentalklima (fastlandsklima). Kun om foråret har landskildpadderne tilstrækkeligt med friskt grøntfoder - sammenligneligt med nordligere beliggende europæiske magre græsenge.

Fra og med maj måned tørrer væksterne kendeligt ud og indeholder hermed betydeligt mindre æggehvide og let fordøjelige, energirige substanser. Kan delvist sammenlignes med hø. På de mellemasiatiske stepper hersker der tilsvarende betingelser, blot endnu mere ekstreme.

For at kunne eksistere i sådanne områder og udnytte de næringsresourcer, der fortrinsvis findes på disse steder, har skildpadderne udviklet særlige anatomiske strukturer og fysiologiske tilpasninger. For eksempel besidder de en relativ lille mave, der kun kan udvides meget lidt. De kan derfor ikke optage store mængder foder på en gang, men må æde mange små mængder foder fordelt over dagen. Blindtarm og tyktarm er forstørret til rumligt stærkt udvidede gaskamre og fylder en stor del af bughulen.

I disse kamre nedbrydes plantefibre ved hjælp af en yderst effektiv og mangfoldig tarmflora ( diverse bakterier og encellede organismer) under kontrolleret gæring. Ydermere forbliver foderet i op til 2 uger i fordøjelsessystemet og danner et tredimensionelt gitterværk af plantefibre, som giver tarmfloraen en stor angrebsflade for næringsaktiviteten. Men mangler plantefiberstrukturerne, eller erstattes de af let fordøjeligt materiale, opstår der fejlgæring med en voldsom forkortelse af opholdstiden for foderet i tarmen til følge.Tarmfloraen fortrænges eller dør. Skildpadderne mister væske og udvikler til dels uhelbredelige mangelsygdomme. Desuden begunstiges parasitære sygdomme.

Da der i oprindelsesbiotoperne kan være knaphed på vand i månedsvis, udskiller skildpadderne slutprodukterne af æggehvidestofferne som vanduopløselige urinsyresalte (urater), for at organismen ikke skal unddrages vand. Denne tilpasning er yderst effektiv, såfremt der ikke er for meget æggehvide i foderet.

Dannes der for mange urater i organismen på grund af for høj proteinandel i foderet, kan de ikke udskilles. Nyresvigt og meget smertefuld dødelig gigt bliver følgen heraf. Derfor skal velegnet foder til europæiske og asiatiske landskildpadder indeholde en så lille procentdel letfordøjeligt materiale såsom sukker og kulhydrater som muligt, til gengæld skal procentdelen af strukturerede plantefibre være så stor som muligt. Foderet skal være så fattigt på protein som muligt (højst 5-8%).

Ved at anvende en mangfoldighed af planter, kan dyrenes behov for fedtopløselige vitaminer (A og E) stort set dækkes. På denne måde vil der også være nok mineraler og sporeelementer i foderet. Ved forarbejdning af udvoksede planter opnås et afbalanceret forhold af calcium og fosfor, hvilket er væsentligt for dyrene. Kun undtagelsesvist er det nødvendigt at tilsætte disse emner. Afsluttende kan det tilføjes, at en optimal legemstemperatur på 35-37 grader C. er nødvendig for adækvat fordøjelse af plantefiberrigt foder. Dette opnås ved solbadning, som må simuleres i terrariet ved installation af en lysstærk pære, der lokalt kan opvarme til en temperatur af 35-40 grader C. Samtidigt hermed har dyrene også behov for kølige steder, som de kan trække sig tilbage til. Lys og strålevarme fremmer dyrenes aktivitet og ædelyst. (OHM 2004)

Findes pukler i rygskjoldet ikke hos landskildpadder i naturen?

Jeg bliver ind imellem mødt med indsigelser om, at pukler i rygskjoldpladerne på en landskildpadde også kan ses i naturen, så det er vel ikke noget at gå så voldsomt op i.

Det er rigtigt, at der ind imellem ses landskildpadder i naturen med knopper/spidser i rygskjoldet. Dog aldrig så galt, som hos landskildpadder, der er fejlopfodret i fangenskab. Jeg har selv på Balkan nogle steder set et par enkelte (ud af hundredevis og atter hundredevis med helt glat skjold) græske landskildpadder med lidt knopper i rygskjoldet. Men her var der slet ikke tale om, at det var så udtalt som hos de fejlopfodrede landskildpadder, man som regel ser herhjemme.

Også dette emne har selvfølgelig været behandlet grundigt i årevis af fagfolk i Tyskland. Konklusionen er foreløbigt blevet den, at selvfølgelig byder naturen heller ikke altid og alle vegne på 100 % optimale forhold for landskildpadder. Man mener at kunne slå fast, at landskildpadder med tendenser til "hævelser" i rygskjoldpladerne er vokset op i områder, der i en årrække har været om muligt endnu mere udtørret end normalt, og i lange tider uden den sædvanlige kraftige dug om natten

At jeg har set nogle få og ganske enkelte europæiske landskildpadder i naturen med tendenser til knopper i rygskjoldene, får mig ikke til at hævde, at så er det helt OK, at europæiske landskildpadder i fangenskab fodres op til et udseende med tobleronespidser i skjoldet.

Fugtige omgivelser

At der ses landskildpadder i naturen med tilløb til pukler i skjoldet, er som nævnt ikke et argument for, at så er det OK, at skildpadder i fangenskab næsten som en regel, altid ender med at have dette udseende.

"Hævede" rygskjoldplader er absolut undtagelsen hos naturligt holdte landskildpadder, og dette udseende er ikke OK, bare fordi enkelte eksemplarer i naturen ikke er vokset op til de sædvanlige glatskjoldede "udstillingsmodeller", man ellers ser i skildpaddernes egne hjemstavnsbiotoper.

Inden for alle levende arter dyr på denne Jord findes der naturdannede eksemplarer, der af forskellige grunde afviger fra normen, og som får et andet udseende og livslængde. Alting findes i naturen, hvis man leder længe nok, men det er altså ikke dermed "det naturlige udseende".

Det er ikke nok at fodre små unger korrekt med det rigtige næringsfattige foder, for at undgå misvækst i skjoldet. Små unger skal blandt andet også holdes på fugtigt bundlag, se Indendørs hold Det antages også af flere og flere, at pukler i skjoldpladerne på voksne landskildpadder i det hele taget til dels skyldes, at skildpadderne er vokset op i tørre omgivelser. Dette kan forklare de ovennævnte fund af landskildpadder i naturen med knopper i skjoldet. Ikke desto mindre er det ovennævnte foto af græsk landskildpadde med toppe i skjoldet taget i vådområdet Kaldiki i Grækenland, hvor der bestemt aldrig er tørt!

Men er det nu også ene og alene foderet (og fugtige omgivelser), der afgør udfaldet?

Her lidt nyt til eftertanke. Men heller ikke andet. For hvis det nu ikke er rigtigt alligevel, er den i mellemtiden indtrufne skade uoprettelig, hvis man dropper det rigtige foder i tillid til nedenstående.

Men altså: Under besøg i april 2012 på en makedonsk skildpaddefarm bemærkede jeg, at der ligesom var noget, der gav stof til eftertanke.

På skildpaddefarmen voksede alle de mange landskildpaddeunger op på marker, som var overgroet af lucerne og kløver. Men når man betragtede de store og halvstore landskildpaddeunger, var det helt iøjnefaldende, hvor smukt alle eksemplarer så ud i skjoldet. Fuldstændig glatte og jævne i skjoldpladerne. Helt som i naturen.

Det giver da stof til eftertanke, at hvis man ellers i fangenskab fodrer landskildpadder op på næringsrige og særdeles proteinrige foderemner, som for eksempel lucerne og kløver (der jo er hovedfoderet her på farmen), så vil ungerne uundgåeligt fra dag 1 begynde at danne pukler, spidser og tobleronetakker i rygskjoldpladerne! -Eller vil de?

Jeg har fornylig læst en tysk artikel, der hæfter sig ved, at middelhavskildpadder i naturen på Balkan har en inkubationstid på ca 3 måneder. I fangenskab ruger vi dem normalt ud på ca 2 måneder, fordi vi sædvanligvis lader rugemaskinen holde en udrugningstemperatur på ca 30 grader, hvilket er mere end den gennemsnitlige døgntemperatur i jorden på Balkan om sommeren.

Artiklens forfatter postulerer, at grunden til misdannelserne i skjoldpladerne hos landskildpadder, der vokser op i fangenskab, ikke så meget skyldes alt for næringsrigt foder. De skyldes, at ungerne er ekspresudruget, og derfor under inkubationen har fået dannet en alt for høj metabolisme, som de beholder bagefter. Denne medfødte turbometabolisme er grunden til den senere misvækst, ikke foderet!! Dette her hører vi nok mere om, efterhånden!

Her på farmen er næringsrigt foder i uanede mængder ihvertfald ikke skyld i misdannede skjoldplader! Ungerne er udruget af naturen selv under naturlige forhold og herunder naturens udrugningstemperaturer. Har de derfor (ligesom i naturen iøvrigt) dannet et andet stofskifte (det rigtige og naturlige stofsskifte) end de landskildpaddeunger, som vi andre udruger og fodrer op i fangenskab?