Startside Denne artikel er senest opdateret november 2023

Væksten hos alle arter af europæiske landskildpadder.

Indholdsfortegnelse: Overskrifterne i denne artikel ses i blokken til højre

Begyndelsen, Hvornår bliver den nyklækkede landskildpaddes skjold hårdt?, Hvordan iagttages væksten?, Særligt om vækstringe, Landskildpadder skifter ikke skjoldplader, Landskildpadder skifter ham, Vokser landskildpadder i samme tempo?, Årsagen, Fastedage, Bukler, toppe, spidser eller endda "tobleronetoppe" i skjoldet, Fugtighed, Hatchling failure syndrome, Snacks og godbidder, Fejlernærede russiske landskildpadder udvikler ikke tobleronetoppe i skjoldet, Bemærk, Hvordan er naturens årshjul for adgangen til foder?, Resultatet af for kraftig vækst, Ingen tilberedning af foderet, Langsom vækst skal hele tiden tilstræbes, Pre Alpin, Indendørs hold, Væksttabel, Du finder en fremragende artikel her, Pukler i rygskjoldpladerne hos landskildpadder i naturen? Fugtige omgivelser, Tørre omgivelser (omgivende miljø) fremmer væksten af toppe i rygskjoldpladerne, Og så lige et fund af Tobleronespidser i naturen!, Men er det nu også ene og alene foderet (og fugtige omgivelser), der afgør udseendet?, Accellererer kort udrugningstid den senere vækst?, Er varmelamper medskyldige i dannelsen af toppe i rygskjoldet? Er UV-pærer medskyldige i dannelsen af toppe i rygskjoldet?

Som altid med landskildpadder er der store variationer både i natur og fangenskab, men oplysningerne her er indsamlet gennem erfaringerne i mit mere end 30-årige skildpaddehold, ligesom jeg har indsamlet oplysninger og erfaringer fra erfarne skildaddeholdere i Europa. Følger man indholdet af denne artikel, går man ikke galt i byen.

Begyndelsen

Den stærkeste tilvækst i forhold til den samlede størrelse foregår faktisk i den embryonale fase i inkubationsperioden (mens fosteret/ungen ligger i ægget). Udrugningstemperaturen viser sig direkte gennem udviklingstempoet på fosterets vækst. Kølige perioder, natsænkning af temperaturen eller gennemgående lave temperaturer sænker tempoet for forløbet af udviklingperioden for fosteret.

Ifølge Gunda Meyer de Rojas (Schildkröten im Focus 4/2019) spiller det ingen rolle for skildpaddens senere udvikling, om ægget udruges ved lave temperaturer i op til 100 dage, eller om det tværtimod udruges hurtigt ved 33 grader C i inkubatoren/ udrugningsmaskinen. Det spiller heller ingen rolle for den senere vækst, om ægget ligger nedgravet, ligger ovenpå substratet , ligger tørt eller fugtigt, eller om der sker natsænkning af temperaturen under udrugningen. (Der er vist bare ikke enighed om dette. Læs senere i denne artikel).

Mønsteret på det senere carapax (rygskjold) dannes allerede i den første tredjedel af fosterperioden og vedligeholdes resten af skildpaddens liv. Allerede i ægget dannes den første vækstring i rygskjoldet.

Fra den første dag efter klækningen er den lille skildaddeunge helt færdiglavet. Den har alt, hvad der kræves for at overleve i den vilde natur. Sanseorganer og bevægelige ben er fuldt udviklede. Lange spidse klør hjælper med at klatre , gribe fat og dreje rundt, fordøjelsesapparatet er allerede helt funktionsdygtigt. landskildpadder har ikke yngelpleje, og derfor skal ungen være i stand til at klare sig selv fra første minut udenfor ægget.

Hvornår bliver den nyklækkede landskildpaddeunges skjold hårdt?

Og ja! En voksen europæisk landskildpaddes skjold skal være hårdt! Bogstaveligt talt benhårdt. Det hævdes faktisk ind imellem rundt omkring i ramme alvor, at skjoldet godt må være lidt blødt. Nej, det må det ikke! Skjoldet skal være præcis lige så hårdt som din egen hovedskal! Faktisk er det da også opbygget lidt som et kranie, bare med yderligere et lag af tynde hornplader oven på det hårde benvæv. Skildpaddens skjold er iøvrigt dannet af skildpaddens ribben, som evolutionen har omdannet til et omsluttende skjold af ben.

Læs Landskildpaddens anatomi

Det er da rigtigt, at der desværre i fangenskab ses europæiske landskildpadder med bløde skjolde (tit som en fodbold, der ikke er pumpet hårdt op). Men det skyldes helt forkert opfodring, og en sådan skildpadde er bogstaveligt talt dødsyg! De indre organer har også taget skade, så selvom der gøres en behjertet indsats fra nu af, er der her tale om en skildpadde, der da godt "kan reddes", men som regel ikke lever om få år.

Som bekendt er skjoldet helt blødt på nyklækkede europæiske landskildder. Hvor lang tid der går, før den nyklækkede europæiske landskildpaddes skjold bliver hårdt, er særdeles forskelligt. Det afhænger jo meget af, hvordan skildpaddeungen passes og fodres, kalkoptagelse, hvilke lysforhold (UV-lys) den tilbydes, om den holdes indendørs eller udendørs, osv.

På dette tidspunkt (og i nogentid fremover) er skjoldet helt blødt. Ikke klemme ungen! (Testudo marginata)

Skjoldets bendannelse nedenunder laget af hornplader er kort efter klækningen faktisk kun ret sparsomt til stede. Dannelsen starter først for alvor nu. I mit skildpaddehold er rygskjoldet sædvanligvis hårdt i løbet af 1-2 måneder efter klækningen og bugskjoldet er hårdt i løbet af 1/2 års tid. Ind imellem kan der dog gå op til omkring 1 års tid, før skjoldet er vokset helt til og kan siges at være blevet hårdt. Bugskjoldet er det sidste, der bliver hårdt. Det kan som regel godt "trykkes" lidt med fingeren (lad være med det!) i nogen tid efter, at rygskjoldet for sit vedkommende er blevet hårdt.

Tilførsel af kalk er helt nødvendigt, for at skildpadden kan danne skjold og knogler. Men hvis der ikke samtidigt hermed er adgang til korrekt afstemt UV-lys og til D3 vitamin, er skildpadden ikke i stand til at omsætte den indtagede kalk til knogler og skjold.

Hvis en skildpaddeunges skjold er blevet hårdt, men begynder at blive blødt igen, kan det skyldes mangel på kalk og UV-lys. Men mest sandsynligt, at skildpadden er alvorligt syg. Hurtigt afsted til krybdyrkyndig dyrlæge!

Læs Indendørs hold Foder Kalk Opdræt Dyrlæger

Hvordan iagttages væksten?

På klækningstidsunktet ses en enkelt vækstring rundt om areolen (den enkelte rygskjoldplade). Areolens nubrede udseende skyldes trykaftegnelser fra æggets indvendige side og er dannet under udviklingen i ægget. Areolen beholder sit nubrede udseende i mange år. Med tiden "slides" det væk, og skjoldpladens centrum fremtræder herefter glat som resten af rygskjoldpladen. (Testudo marginata).

Skildpaddeungens vækst kan umiddelbart ses på vækstringene, der ligger rundt  om (mellem) de enkelte skjoldplader. Den ældste og mest oprindelige del af hvert enkelt skjoldplade (hornplade) er skjoldpladens centrum (areolen). Af gode grunde er det rundt om skjoldpladen, at væksten sker. Skjoldpladen er jo hård og færdigdannet, og den vokser derfor ikke længere. Der, hvor skjoldpladerne støder sammen, finder du vækstringene. Her dannes der keratin i skildpaddens vækstperioder.

Denne græske landskildaddeunge af østarten (Testudo hermanni boettgeri) er 1/2 år gammel. Man ser , at der allerede er dannet flere meget tynde vækstringe rundt om areolerne. Man bemærker areolernes nubrede overflade. (Den røde farve på en af areolerne er påført for at kunne individualisere den enkelte unge, når der skal udfærdiges CITES certifikat).

Keratin danner skildpaddens organisme af aminosyrer. Vækstringen af keratin omringer skjoldpladen og bliver efterhånden til en del af hornskjoldpladen, der på denne måde vokser samtidig med skildpadden. Men vækstringen stivner efter væksten, og den beholder sit udseende af at være en ring rundt om skjoldpladen, hvorefter der forfra dannes en ny vækstring rundt om den forrige vækststring. Efterhånden ses derfor et antal vækstringe rundt om de enkelte skjoldplader.

Hver skildpaddeart har sit genetisk fastlagte vækstskema. Den (som regel) lyse vækstring forbliver for eksempel lys i farven på de russiske landskildpadder (upigmenteret horndannelse) , men bliver efterhånden sort på for eksempel de fleste bredrandede landskildpadder og delvist sort og delvist lys (således at vækstringens pigmentering bliver mønsterdannende) på de græske landskildpadder. Alt sammen genetisk bestemt.

Denne græske landskildaddeuge af østarten (Testudo hermanni boettgeri) er 2 år gammel. Man ser , at der nu er dannet mange meget tynde vækstringe rundt om areolerne. (Den blå farve på en af areolerne er påført for at kunne individualisere den enkelte unge, når der skal udfærdiges CITES certifikater).

Man kan ikke på antallet af vækstringe se, hvor gammel en skildpadde er. Antallet af vækstringe viser antallet af vækstperioder. En landskildpadde kan have flere vækstperioder indenfor et år. Både i naturen og i fangenskab kan dette være tilfældet. Skildpadden kan også stå stille i væksten i et helt år. Derfor er det sniksnak, når det (meget ofte) fortælles, at man kan aflæse en landskildpaddes alder ved at tælle vækstringene.

Det forholder sig altså ikke som med træer, hvor man direkte kan aflæse træets alder på antallet af vækstringe (årringe). Hertil kommer, at på gamle, og især meget gamle landskildpadder, er vækstringene som regel helt forsvundet.  Skjoldpladen er med årene blevet helt jævn/glat på disse skildpadder.

Bedømmelse af en skildpaddes alder er derfor forbundet med megen usikkerhed, og hviler på en vurdering af størrelse, udseende af skjold, hoved, hud og ben. Man kan ved øjets hjælp reelt kun nå frem til, om skildpadden er ung, yngre, ældre eller gammel, hvis man ikke har konkrete andre brugbare oplysninger om dens alder. Som for eksempel et CITES certifikat med angivelse af skildpaddens klækketidspunkt (ikke altid angivet i dokumentet).

I naturen ser man ikke små landskildpaddeunger særlig hyppigt. De lever ikke nær så eksponerede som voksne eksemplarer. Dem, man er heldig at få øje på, camouflerer sig gerne i vegetationen og er ikke så længe fremme fra deres natteskjul. I fangenskab ses unger heller ikke så tit fremme. Formentlig har ungerne en genetisk frygt for at udsætte sig for rovdyr og rovfugle. Her ses 2 unger i det fri hjemme i Grækenland. Nemlig en bredrandet landskildpaddeunge (Testudo marginata) og en græsk landskildpaddeunge af østarten (Testudo hermanni boettgeri).

Den vækstring, der dannes forneden i de rygskjoldplader (pleuralskjoldene), der støder lige op til den nederste rand af skjoldplader (marginalskjoldene), er den mest udprægede og som regel den bredeste. Det er især på dette sted af landskildpadden, at væksten foregår.

Om skjoldenes navne læser du på Landskildpadders anatomi

Her ses tydeligt, at det er forneden på pleuralskjoldene, at væksten er særlig synlig. 4 år, før dette foto blev taget, overtog jeg denne græske landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boetgeri). Den blev da tidligere holdt sådan "bop-bop OK", men efter den kom til mit frilandsanlæg, skiftede miljøet og fodringen markant. Man ser nu tydeligt, at skildpadden ikke længere vokser så "fladt" i skjoldet, men nu mere lodret og hvælvet. De begyndende bukler i rygskjoldet vokser heller ikke mere. De forsvinder aldrig, men med årene vil de ikke længere fremtræde særligt iøjnespringende.

Når skildpadderne bliver meget gamle, forsvinder vækstringene som nævnt, og skjoldet bliver helt blankt og glat. Desuden dannes nogle meget karakteristiske, let indfaldne "gruber" i skjoldpaderne. Hvorfor har meget gamle eksemplarer, der har levet så længe, at vækstringene er forsvundet/slidt af, altid disse meget karakteristiske "hammerslaggruber" i rydskjoldpladerne? Jeg ved det ikke.

Gammel græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri) med de alderskarakteristiske hammerslaggruber i skjoldet.

De friske vækstringe/fuger er lyse på europæiske landskildpadderunger. På de fleste skildpaddearter er vækstringene lyse. Med alderen skifter vækstringene farve på nogle af skildpaddearterne. Når for eksempel marginataer bliver store, begynder vækstringene som regel at blive sorte på de fleste eksemplarer. Som voksen bliver marginataens skjold derfor som regel helt sort. Vækstringene må ikke blive mere mere end højst 1-2 mm brede for unger og højst 2-3 mm brede for  voksne skildpadder. Hvis de bliver bredere, går det alt, alt for stærkt!

Der eksporteres rigtig mange russiske landskildpadder til de vesteuropæiske markeder. På alt for mange af disse russiske landskildpadder og på gamle græske landskildpadder, der kom til Danmark før fredningsbestemmelserne blev indført i 1980erne, kan man tydeligt helt forneden og igen helt foroven på skjoldet se det pænt langsomt voksede stykke skjold fra dengang, skildpadden stadig levede i hjemstavnsbiotopen. Herimellem ses nu det somme tider mange cm brede vækstområde, der startede, da skildpadden kom til Danmark og begyndte at få (desværre som regel) forkert og alt for meget foder.

Her ses den fine smalle vækstring på en halvvoksen græsk ladskildpadddehan af østarten (Testudo hermanni boettgeri). Det går ikke for stærkt, og han bliver en flot skildpadde!

Særligt om vækstringe

Så kort som muligt!

Vækstringen er det gængse danske navn for den nydannede, horisontale udvidelse/vækst, der sker rundt om hvert af landskildpaddens areoler (midten af rygskjoldet/hornpladen). Så længe udvidelsen er nydannet, er den som regel/ofte af en noget anden og mere ens farve, end det tilhørende rygskjold. Vækstringen fremtræder som regel lys/gul i skjoldet på europæiske landskildpadder, men kan for eksempel på bredrandede landskildpadder (og andre landskildpadder) være mørk/sort. (Og den kan også have andre farver). Også på græske landskildpadder kan vækstringene ind imellem være "neutrale" (ikke gule) i farven. Især, når væksten er meget langsom. Meget gule (og brede) bliver vækstringene som regel, når det går rigtig (alt for) stærk.

Apollo er en flot græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri). På dette foto er han 10 år gammel, men antallet af vækstringe er meget større. Han har altså haft flere vækstperioder, end bare en enkelt vækstperiode om året!

Ved naturlig, langsom vækst mørkner vækstringen som regel ret hurtigt og glider løbende farvemæssigt og strukturmæssigt ind i/sammen med rygskjoldet, som således sædvanligvis øges smukt og upåfaldende farvemæssigt uden afbrydelser i farveaftegningerne. Samtidig dannes der selvfølgelig lige så løbende et nyt lyst vækstområde "foran" på vækstringen. Det er meget forskelligt, hvor hurtigt vækstringen mørkner, men som regel går der op til mange måneder. Hvis væksten er jævn, skal der ses nøje efter, fordi der hele tiden kommer nyt til, medens det gamle område af vækstrinløbende mørkner.

Denne russiske landskildaddeunge (Testudo horsfieldii) er 5 år gammel. Man ser de mange vækstringe rundt om areolerne. De er nu blevet en del af selve hornpladen. Bortset fra de seneste, der endnu er lysere end resten.

Ved naturlig langsom vækst på europæiske landskildpadder er det ikke godt, at den lyse/anderledes farvede vækstring er mere end højst 1-2 mm bred (på store landskildpaddearter selvfølgelig meget bredere). Ellers skrider væksten alt for hurtigt frem.

På mange fejl- og ekspresopfodrede landskildpadder (herunder især russiske landskildpadder) ses ofte brede, lyse vækstringe på op til adskillige centimeters bredde. Hvis skildpadden ikke får noget at spise, stopper væksten, og vækstringens vækst standser ligeledes i bredden. I naturen ses indimellem landskildpadder med flere og op til mange, mørke, fine og smalle vækstringe, som skildpadden har fået indenfor et enkelt år. Den har synligt ikke haft adgang til mad hver eneste dag, hver uge og hele tiden. (Og den har det fint med det.)

Kort: Masser af næringsrig mad året rundt betyder voldsomt brede vækstringe. Rigtigt foder i rigtig mængde (græs og ukrudt) betuýder smalle vækstringe, der langsomt glider farvemæssigt ind i det "gamle" rygskjold. Ingen mad betyder ingen lys vækstring, kun et synsmæssigt fint, smalt, niveauspring. (Og skildpadden har det fint.) Mad=vækstring. Ingen mad=ingen vækstring!

Læs Foder

Her er der ikke tale om egentlig fejlfodring, men det iøjnefaldende farveskift i skjoldpladerne skyldes det helt anderledes "danske" foder i form af helt andre urter, som denne gamle græske landskildpaddehun af østarten (Testudo hermanni boettgeri) har fået igennem årene.

Landskildpadder skifter ikke skjoldplader

Landskildpadders vækst foregår udelukkende på den ovennævnte måde. Landskildpadder skifter ikke skjoldpladerne ud, således som man kan se det på sumpskildpadder! Hvis en landskildpadde har en eller flere skjoldplader, der løsner sig/springer fra, eller sågar falder helt af, er der noget galt. Der kan være tale om svamp og skjoldråd. -Afsted til dyrlægen! Altså helst en skildpaddekyndig dyrlæge!

Landskildpadder skifter ham

Huden/epitelet på reptiler vokser anderledes end på pattedyr.

Huden fornys ikke gradvis undervejs på samme måde, som vi mennesker kender fra os selv og fra andre pattedyr.

De yderste døde hudceller fornys på een gang. Reptiler skifter som bekendt ham, som dette fænomen hedder.

Og skildpadder er jo som bekendt reptiler (kybdyr).

Men skildpadder skifter ikke ham på een gang og i eet stykke, sådan som slanger og firben gør.

Skildpadder skifter ham i små stykker.

Derfor kan du ind i mellem se ligesom små laser af hud blafre løst på skildpadden.

Det er altså ikke, fordi skildpadden er syg, at den somme tider går omkring med mindre, løse og indtørrede hudstykker.

Den skifter bare huden ud (skifter ham).

Hvis skildpadden holdes på knastørt bundlag, kan der opstå en usund dehydrering af skildpadden, og huden ses herefter typisk gå løs flere steder på een gang og sidde og flagre i meget store stykker.

På foto til venstre ses en russisk landskildpadde, der har været holdt alt, alt for tørt.

Man skal ikke begynde at trække de løse hudflager af, selvom det kan se voldsomt ud med alle de store og flagrende hudflader. Det kan faktisk beskadige skildpadden.

Men man kan undtagelsesvist give skildpadden et bad (i denne situation er der jo en fornuftig indikation på, at det er påkrævet, fordi skildpadden er dehydreret).

Man bør selvfølgelig også straks ændre omgivelserne (herunder især gøre bundlaget fugtigt), således at skildpadden ikke længere udsættes for risikoen for at dehydrere.

(Der er som bekendt også mange andre gode grunde til, at europæiske landskildpadder, herunder faktisk også russiske landskildpadder, ikke må holdes for tørt.)

Læs Badning og vand

Hvis de for tørre forhold ikke ændres, kan der yderligere ske en forværring af tilstanden, som følge af bakterie- og svampeangreb, således at der kan ses tab af skæl på lemmerne og tab af hornpladerne på hovedet. Samt tab af skjoldpladerne på rygskjoldet.

Når skildpadden er dehydreret, er den et helt åbent bytte for alle slags alvorlige infektioner, også af de indvendige organer.

Læs Bundlag Og Bobler i næsen

Bredrandede landskildadderden får ofte sorte vækstringe. Der ses dog mange overgange i dette forløb, som med tiden ændres.

Vokser landskildpadder i samme tempo?

Sædvanligvis vil alle skildpadder i samme kuld i det meget store hele vokse med samme hast, men vækstforskel vil derselvfølgelig altid være mellem de enkelte individer. Alle landskildpadder er som bekendt individuelle "personligheder" med vidt forskellig adfærd og udssende. De vokser, udvikler sig og opfører sig vidt forskelligt (ligesom mennesker). Landskildpaddeunger vokser også forskelligt. Også selvom de er fra samme kuld. Det kan der ikke uden videre laves om på. -Og hvorfor skulle man i grunden også prøve det? 

Ind imellem kan der i løbet af nogle år altså  godt opstå vægtforskel på op til 50 % (eller mere!) mellem enkelte eksemplarer i kuldet. Dette må aldrig medføre, at man så laver særlige foranstaltninger for at få "skravlet/skravlene" til at følge med de andre! Tværtimod er det så godt som altid de største eksemplarer, der vokser alt for hurtigt! Ikke de mindste, der vokser for langsomt! Foderarten og mængden er givet for fristende og voldsom! Tempoet kan nedsættes ved alene at give græs og hø. Så vil der altid være foder også til "efternøleren", og de andres al for voldsomme vækst dæmpes. Iøvrigt vil også "efternøleren"  altid opnå fuld voksenstørrelse, bare lidt senere (og sundere) end de andre.

Maria er en græsk landskildpaddehun af østarten (Testudo hermanni boettgeri). På dette foto er hun 9 år. Bemærk de rigtig mange vækstringe, og bemærk det åleglatte rygskjold uden sidser, bukler, tobleronespidser, osv.

Årsagen?, spørger du!

I alle de mange kuld af europæiske landskildpaddearter, jeg har haft fornøjelsen at opdrætte (under helt ens forhold), er der altid nogle stykker, der vokser anderledes end det store gennemsnit. Nogle bliver lidt større, og fortsætter med det, hvis de får lov. De kan dog godt pludselig gå i stå i væksten og blive overhalet af nogle andre, osv.

Nogle enkelte vokser lidt langsommere end de andre. De bliver med tiden for så vidt lige så store som de andre, men de bruger bare mere tid på projektet. Jeg ved ikke, hvorfor. De har alle lige adgang til de urter, der vokser i deres anlæg. Der er ingen (som man kan opleve det i indendørs terrarier med for lidt plads), der "hindrer" nogen af de andre i at komme til maden.
Ingen har mig bekendt beskæftiget sig seriøst med årsagen.
Men sådan er det jo også hos pattedyr!

Hvordan vokser for eksempel ikke de enkelte medlemmer af en søskendeflok uens hos os mennesker? Det foregår bestemt heller ikke efter samme læst. Størrelsen, højdeforskellen og og den årlige tilvækst er som bekendt meget uens.

Fastedage

Hvis skildpaddens vækstringe bliver bredere end ca 1 mm (og hvis der er tilløb til dannelse af bukler/højdeforskelle i skjoldpladerne) , bør du indføre fastedage! 1-2-3 fastedage om ugen. Hvis du ikke lægger dine europæiske landskildpadder i hi om vinteren, er det under alle omstændigheder klogt/nødvendigt at indføre fastedage. Når der er tale om unger, er det faktisk helt nødvendigt.

Selvfølgelig kan man være tilbageholdende med at fodre om vinteren på andre måder end ved at holde fastedage. Det drejer sig jo ene og alene om at sikre, at skildpadden ikke får for meget at spise, og derfor øger væksten for hurtigt. Men erfaringsmæssigt er fastedage den enkleste måde at administrere dette på. Her i hos mig holdes fastedage om vinteren for de små unger, der ikke lægges i vinterhi. Der serveres mad i 1 dag, derpå ingen mad i 2 dage (2 fastedage), derpå mad i 1 dag, derpå ingen mad i 2 dage (2 fastedage), osv. Når du har indført fastedage, kan du på fodringsdagene bare give skildpadderne, hvad de kan spise.

På fastedagene får skildpadderne selvsagt intet at spise, og varmelamperne forbliver slukket på fastedagene her hos mig. Jeg slukker også for UV-lyset, således at alt er "mørkt og stille" her hos mig på disse dage. Du kan dog godt lade UV-lyset være tændt, selvom der er slukket for de andre lamper. Dette selvfølgelig kun, hvis du ikke anvender lamper, hvor UV-lyset er integreret i varmelampen. Når du slukker for lys og varme, svarer det en smule til de dage, hvor solen ikke skinner i deres hjemstavnsbiotoper. På overskyede dage i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper vil der jo stadig komme en smule UV-lys ned gennem skyerne.

At slukke for varmelamperne ind imellem er under alle omstændigheder nok ikke nogen dårlig ide, hvis man går ind på teorien om, at varmelampernes hårde udtørring af skildpaddens rygskjold kan være medvirkende til dannelse af toppe/pyramidespidser i skildpaddens rygskjoldplader.

Læs Varmelamper

Men hvis din rumtemperatur er meget lav (under stuetemperatur på 18-20 grader C), skal du måske være tilbageholdende med at slukke for varmen.

Om vinteren burde europæiske skildpaddeunger jo have lov til at gå i hi, og slukning af varmelampen dæmper lidt på samme måde funktionerne ned, herunder metabolismen (stofskiftet). (Bemærk, at der er tale om europæiske landskildpadder. Holder du tropiske landskildpadder, som for eksempel leopardskildpadder, må du aldrig slukke for varmen!).

Et par stykker af skildpadderne kan finde på at bevæge sig langsomt omkring, men mere sker der ikke på disse hviledage. Husk på, at hvis en europæisk landskildpadde ikke får lov til at komme i hi, og hvis den fortsat fodres hver dag, så vil den let indtage dobbelt så meget føde indenfor et kalenderår, som naturen havde tænkt sig! Det siger sig selv, at dette ikke er i orden.

Denne slukning af lys og varme må ikke forveksles med vinterhi. Vinterhi er skildpaddernes hormonalt styrede særlige overvintringsproces. Det er altså noget helt andet!

Læs Vinterhi.

Længden af den periode med fastedage, hvor du slukker for lys og varme, bør nok kun være på højst 4 måneder. Du kan roligt fortsætte med fastedage, hvis du skønner det påkrævet alt efter skildpaddernes udseende (bredden af vækstringene, osv.), men efter de nævnte 4 måneders forløb bør lys og varme være på igen hver dag. Blandt andet af hensyn til skildpaddernes tilførsel af UV-lys. Men du kan godt fortsætte med fastedagene. Og du kan iøvrigt lade helt være med at slukke for lys , UV-lys og varmepærer på fastedagene

Når man nu faster sine skildpadder om vinteren, hvornår er det så forår, og hvornår "starter sæsonen igen" for landskildpadderne?Tjah, det nemmeste svar vil jo være, at sommersæsonen går fra ca. april til ca. oktober, ligesom det statistisk med op til store forskelle er tilfældet i hjemstavnsbiotoperne. Resten af året (og nogle steder meget mindre og nogle steder meget mere) ligger de i hi i naturen, (og lægges i hi af de af os, der lader dem komme i hi.) Så det må vel være svaret.

Men når man ikke lægger sine landskildpadder i hi, er det mest afgørende for fastedagene sådan set ikke, om det er vinter eller forår og højsæson. Grunden til fastedage, mv, er jo den, at skildpadderne af helbredshensyn skal holdes tilbage i væksten. Der skal derfor løbende ske en konkret og individuel vurdering af dyrene. Hvis væksten er langsom, og vækstringene ikke er for brede, kan man udmærket "starte sæsonen" igen allerede sidst på vinteren. Hvis det modsatte er tilfældet, ja så må man fortsætte med at holde igen, indtil man har nået resultatet, også selvom man kommer langt ind i foråret, eller for den sags skyld sommeren. Og påny holde igen med foderet eller ligefrem indføre fastedage igen allerede i løbet af sommeren, hvis væksten begynder at blive for voldsom.

Du skal ikke synes, at det er "synd for de stakkels sultne skildpadder", at der holdes fastedage. Skildpadder føler ikke sult på samme måde, som vi pattedyr gør. Skildpadder er reptiler, der som følge af de karrige forhold i deres hjemstavnsbiotoper genetisk er programmeret til at spise så meget som muligt, så snart de øjner mad, for de ved ikke, hvornår de overhovedet får noget igen (gælder især russiske landskildpadder!). Så det gør de straks, når muligheden er til stede. Når muligheden ikke er til stede, er de bare tvunget til at lade være. De lider faktisk ingen nød af den grund.

Husk på, at landskildpadder ikke som pattedyr er nødt til at spise dagligt for at kunne opretholde en forbrænding, der skaber og vedligeholder en kropstemperatur på 5-37 grader C (funktionstemperaturen). Landskildpadder får varmen fra omgivelserne. Den føde, landskildpadder indtager, bruges stort set kun til vækst. Kun ca. 10 % af skildpaddens forbrænding bruges til andre kropsfunktioner end vækst. Skildpadden er ikke nødt til at spise hver eneste dag, for at holde sig i live.

Bukler, toppe, spidser eller endda "tobleronetoppe" i skjoldet

Tobleronetoppe/pyramidespidser/bukler i skjoldet Hvad er meget kort årsagen til disse grimme ,anormale, unaturlige, sygelige og helt uønskede skjolddannelser/misdannelser/tilvækster? Det meget korte svar A. Forkert fodervalg, især foder med alt for højt indhold af protein og energi, og for ringe tilførsel af kalk. B. Mangel på fugtighed (for tørt miljø), dehydrering. C. Bøde A og B. Hvad vil det sige, at der er bukler, pyramidespidser, osv, i landskildpaddens rygskjold? Det vil faktisk sige, at de enkelte rygskjoldplader unormalt løfter sig enkeltvis vertikalt under skildpaddens vækstperioder. Og beholder dette grimme udseende resten af skildpaddens levetid! På en skildpadde i normal vækst vokser skjoldpladerne horisontalt svarende til skildpaddens generelle vækst. Under normal vækst bliver resultatet et helt glat, jævnt rygskjold.

Cæsar er en gammel græsk landskildpadde af vestarten (Testudo hermanni hermanni). Han har et meget flot skjold. Helt åleglat uden bukler, spidser eller tobleronetoppe i rygskjoldpladerne. Dette åleglatte rygskjold er det optimale udseende for rygskjoldet hos alle europæiske landskildpaddearter (Græsk landskildpadde, bredrandet landskildpadde, maurisk landskildpadde og russisk landskildpadde)

Husk, at i naturen spiser en skildpadde af gode grunde ikke noget, mens den er i hi. Hvis du derimod fodrer en skildpadde dagligt, også om vinteren, vil den indenfor et kalenderår indtage mindst dobbelt så megen føde som i naturen.

Her har du så også en del af forklaringen på alle de misdannede skildpadder, man ser i fangenskab rundt omkring. De får simpelthen alt for megen mad. Det er ikke OK at fodre løs, når bare maden er den rigtige fiberrige, proteinfattige kost. Der må bestemt ikke ikke fodres massivt hver dag året rundt. Heller ikke, selvom der fodres med den rigtige kost. Så vokser skildpadden alt for hurtigt.

Hurtig vækst og især for tørt miljø giver skildpadden et defekt udseende med grimme, brede lyse/gule vækstringe, skævtvoksede skjolde og "knopper", "pyramidespidser" eller "Tobleronespidser" i rygskjoldskjoldpladerne. Kaldet kyphose.

Skjoldet skal være helt glat og jævnt afrundet/hvælvet med meget smalle/tynde vækstringe.

Europæiske landskildpadder, der er holdt og opfodret forkert, får grimme skjolde. Deres indvendige organer tager skade. De har tit problemer med at komme levende igennem et vinterhi. De har som regel store problemer med at vende sig selv, når vælter om på ryggen.

Fugtighed

Der antages efterhånden med ret stor fasthed, at bukler, spidser eller ligefrem "tobleronespidser" i landskildpaddens rygskjoldplader udover spørgsmålet om det rigtige foder, i høj grad også er et spørgsmål om fugtighed.

Hovedårsagen til de alt for velkendt spidser/bukler i skjoldet på landskildpadder er den, at landskildpadden er vokset op i alt før tørt miljø, således at skildpadden i lange perioder faktisk har været mere eller mindre dehydreret. Husk derfor at holde bundlaget fugtigt. (I fangenskab har de udtørrende, men uundværlige varmelamper i indendørs også hold også nok en stor del af skylden).

Læs Bundlag Læs Varmelamper

Det må antages, at de landskildpadder med bukler i rygskjoldet, som også ind i mellem (undtagelsesvist) ses i naturen, er vokset op i knastørre perioder i knastørre områder.

Det anføres (blandt andet af Wegehaupt), at i tidligere tider sås europæiske landskildpadder i naturen så godt som aldrig med bukler i skjoldpladerne. At det i vore dage godt ind i mellem kan være tilfældet, skyldes den mere intensive landbrugsdrift, der tørlægger og ødelægger de tidligere fugtgivende biotoper.

De arealer, som den menneskelige indsats ændrer får ødelagt den oprindelige struktur og bevoksning. De har derfor ikke længere de oprindelige udfoldelses- og tilbagetrækningsmuligheder. De rummer ikke længere de isolerede "varmeøer", som er påkrævet. De har heller ikke mere det fugtigvarme mikroklima, som er nødvendigt for arternes overlevelse!

Endvidere anføres det, at klimaændringerne med mindre regn og mere udbredt tørke om sommeren også spiller ind her! I mange landområder udebliver regnen nu fuldstændig om sommeren. Fund af døde, udtørrede landskildpadder på for eksempel Peloponnes, Sicilien og Sardinien og mange andre steder i Middelhavsområdet tyder især på klimaændringer og ekstraordinær varm tørke. I disse områder ses også flere og flere landskildpadder med toppe i skjoldene. Hvis der ikke er adgang til søer og damme eller vandløb med rindene vand, får skildpadderne i sådanne tørkeområder et problem.

Og disse tørkeområder har ingen morgendug eller anden fugt. Grundvandstanden er efterhånden sænket i disse tørkeområder. Udover de problemer, der opstår som følge af dette, har de nedgravede skildpaddeæg ikke tilgang til den naturlige fugt under udrugningen, hverken fra oven eller nedefra. Dette medfører unaturlig vækst af embryoet, og de klækkede unger vokser op med grimme skjolde med bukler, osv.

Du skal altså sætte ind med skabelsen af fugtigt miljø helt fra starten. Selvfølgelig udruger du dine æg med den rigtige luftfugtighed i rugemaskinen!

Læs Udrugning

Du skal i terrariet indendørs (udendørs går det af sig selv) sørge for det helt nødvendige fugtige miljø! Det er vigtigt for voksne skildpadder, men det er helt afgørende for opvæksten af små skildpaddeunger!

Læs for eksempel Bundlag

Dannelsen af bukler i skildpaddens rygskjold står ifølge Wegehaupt i Testudo nr 3, september 2021 i tæt sammenhæng med den egentlige "vandhusholdning" i skildpaddens krop. Ca 70 % af den samlede kropsmasse hos skildpadder består af vand. Skjoldet hos nyklækkede skildpaddeunger er endnu elastisk blødt, og består kun af hornpladerne, bindevævet og de tynde og foreløbigt kun bruskskabte ribben/hvirvelbendele. Det unge skjolds relative hårdhed/fasthed opnås hovedsagelig kun af hornpladernes og bindevævets stærkt vandholdige overfladespænding.

Daler vandprocenten på grund af for ringe optagelse af fugt, for tør luft i omgivelserne og for stærk tilførsel af varme, daler overfladespændingen. Hornpladerne er er temmelig diffusionstætte. Men det er skjoldpladernes "syninger" ikke. De er diffusionsåbne. Derfor fordamper yderligere fugt gennem syningerne. Skjoldpladerne og hermed hornpladerne synker ind. Herved krummes hornpladerne og hvælver sig unaturligt op. Herved dannes der mindre bukler i rygskjoldet.

Allerede under kortvarig mangel på fugt starter denne dannelse af bukler hos små skildpaddeunger. Hvis mangel på vand/fugt er dedholdende, fortsætter dannelsen af bukler i hver yderligere vækstperiode. Dette sker først og fremmest i skjoldets øverste del. Ved længere udtørring ses denne vækst også længere nede i skjoldet. Bindehinden (benets overflade) i skjoldet udgøres af bindevæv, som er sammenvokset med hornpladerne. Med løbende tilkalkning vokser både bendannelsen i rygskjoldet og bindevævet i den form, som udgøres af den nu hævede hornplade.

Buklede skjoldplader er altså et synligt tegn på, at skildpadden har levet under alt for tørre forhold.

Som tidligere nævnt får en flot europæisk landskildpadde sit rigtige udseende, hvis man er lige så tilbageholdende med føden, som forholdene i dens hjemstavnsbiotoper betinger. Og kun fodrer med den type fiberrige og næringsfattige foder, som dens metabolisme har tilpasset sig gennem evolutionen.

Og miljøet skal holdes fugtigt! Der er som bekendt mange meninger om dette. Også (som altid også her) fra folk uden egentlige egne årelange erfaringer! (Der findes som bekendt masser af hurtige meninger uden dokumenteret fundament på nettet).

Men under alle omstændigheder er det givetvis miljøet (fugtigt miljø) og foderet de allerførste 4 år af skildpaddens liv, der er mest afgørende.

Hatchling Failure syndrome

Fra Turtle and Tortoise owners har jeg hentet nedenstående.

Cassandra Lewis: Hatchling failure syndrome is more common than most are aware of. Majority of cases can be prevented.

Snacks og godbidder

Lad være med at "glæde" skildpadden ved ind imellem at give den en lille "snack" eller godbid i form af en stump gulerod, lidt frugt, osv. Skildpadder er reptiler og er derfor udstyret med den indskrænkede reptilhjerne (krybdyrhjerne). Denne meget lille hjerne mangler helt den del, der findes i hjernen hos højere stående dyr, nemlig den, der rummer følelser.

Hvis du giver din hund en godbid, glæder du hunden. Men din skildpadde er som nævnt et reptil, og du glæder derfor ikke skildpadden, men kun dig selv, når du ser, at skildpadden straks kaster sig over sådan en "snack"! Og skildpadden får det bestemt ikke bedre ved at indtage den slags skodmad jævnligt. Tværtimod! Den slags føde er altså ikke gode venner med skildpaddens metabolisme.

Græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri), som er voldsomt fejlopfodret med supermarkedsgrønt, mv, og som heller ikke ikke har været i hi og ikke har haft fastedage. Bemærk det sammenfaldne rygskjold med de "sædvanlige" grimme toppe i rygskjoldpladerne, bemærk "frøøjne", bemærk fejlvoksede klør og bemærk papegøjenæb. Dette triste resultat af fejlernæring kaldes kyphose.

Men en ting er skildpaddens metabolisme og udseendet. Det er nok så vigtigt at bemærke sig, at for hurtig vækst også medfører skader på de indvendige organer! Dette kan selvsagt ikke ses, men det opdages for eksempel, når de for hurtigt opvoksede landskildpadder ikke overlever vinterhi.

Mange skildpadder er på grund af forkert fodring vokset så hurtigt, at de som 2-3 årige allerede er kønsmodne og på størrelse med voksne dyr!

For hurtigt opvoksede landskildpadder bliver på grund af de indvendige skader aldrig så gamle, som de langsomt og ernæringsrigtigt opfodrede landskildpadder bliver. Men et vinterhi bruges af naturen til at pille de uegnede eksemplarer fra, og her indtræder det  under alle omstændigheder uundgåelige og alt for tidlige dødsfald med det samme.

Hvis du ikke lægger dine skildpadder i vinterhi, vil du iøvrigt opdage, at især russiske unger kan finde på at tage en slags "sommerdvale" den følgede sommer.

Læs Vintertræthed

En voksen europæisk landskildpadde vil typisk have en skjoldtykkelse på ca. 3,5 mm. En skildpadde, der på grund af for hurtig vækst har opnået "Tobleronespidser" og andre misdannelser i skjoldet, vil typisk have en rygskjoldtykkelse på op til flere cm.

Til venstre ses det alt for tykke, porøse rygskjold hos fejlopfodret skildpadde!

Til gengæld vil selve skjoldet være meget porøst, som det fremgår af billedet til venstre fra Testudo-farm (Wolfgang Wegehaupt), der viser den flere cm store skjoldtykkelse på en ekspresopfodret landskildpadde med Tobleronespidser.

Denne skildpadde er død alt for tidligt på grund af den forkerte opfodring. Rygsøjlen, der jo er en del af rygskjoldet, ses også at være spoleret.

Misvækst og ekspresvækst så det klodser! Vækstringene er flere cm brede. Der er frøøjne. Negle og næb er også vokset ekstremt.

Allerværst er det faktum, at lungerne, som ligger lige under skjoldet, slet ikke har den fornødne plads på grund af den svære skjolddeformitet. Andre organer bliver også misdannede af den alt for hurtige vækst. Levealderen nedsættes under alle omstændigheder kraftigt. Også fordi en masse giftstoffer fra grønsager og frugt hober sig op i lever og nyrer, idet skildpadden har svært ved at omsætte disse kraftige fødeemner, hvorfor der dannes gigt i lemmerne.

Fejlfodrede og for tørt holdte russiske landskildpadder udvikler normalt ikke tobleronetoppe i skjoldet, ligesom andre fejlfodrede europæiske landskildpadder gør

Lige netop russiske landskildpadder udvikler som nævnt normalt ikke buler og toppe i rygskjoldpladerne, når de forkæles med alt for "god" og for megen mad. De har derfor ofte helt glatte skjold, selvom de er vokset for hurtigt/forkert op. Men de vil have meget brede vækstringe og tit have svært ved at trække hoved og lemmer helt ind under skjoldet.

Bemærk!

Når en skildpadde har ekspresvækst pga forkerte foderemner, vokser den sig ihjel i løbet af en årrække. Her ser du forklaringen på de mange "uforklarlige" dødsfald, folk oplever rundt omkring, når de har købt landskildpadder, der har været passet forkert hos den tidligere ejer.

Sådan ser alt for mange russiske landskildpadder desværre ud! Vækstringene er alt for brede.

Skildpaddernes vækst kan og må altså kun foregå "for langsomt". Hvordan sikres det? Det er foderarten, fodermængden og fodringshyppigheden, der er det helt afgørende her. Man kan som nævnt faktisk godt overfodre sine skildpadder, også selvom man holder sig til det rigtige proteinrige, næringsfattige foder.

Man kan ikke opstille mål- og vægtstørrelser for, hvor meget foder en landskildpadde skal have i det daglige. Men man kan straks se på skildpadden, om den får for meget. (Som for eksempel en vækstring over 1 mm). Og så må man holde igen med foderet. Altså holde fastedage, som beskrevet ovenfor.

Husk: Fodring med salat og supermarkedsgrønt giver for bløde knogler! -Og alt for hurtig vækst!

De uheldige og grimme ændringer i skjoldets udseende ændres ikke, selvom man begynder at fodre skildpadden rigtigt og holde den i det rigtige miljø på fugtigt bundlag.. Udseendet ændres desværre aldrig. Men hvis skildpadden nu holdes rigtigt og stadig vokser, vil spidserne/buklerne blive mindre og mindre påfaldende i den store sammenhæng. På helt gamle eksemplarer vil der desuden ske den samme "nedslidning", som der sker med vækstringene. De glattes faktisk lidt ud.

Læs Foder

Flot gammel russer på 1,7 kg. Og hun vokser stadig! Se den smalle lyse vækstring!

Hvordan er naturens årshjul for adgangen til foder og for biotopens fugtstatus?

Når vi overvejer spørgsmål vedrørende landskildpadder, skal vi altid starte med naturen hjemme hos dem selv. Det er ikke alene det naturligste og det nemmeste. Det er også det rigtigste! Så det gør vi selvfølgelig også her:

Sådan drejer årshjulet i den typiske hjemstavnsbiotop for europæiske landskildpadder I marts og begyndelsen af april kommer skildpadderne frem fra vinterdvalen. I april er der en overdådighed af urter, blomster og vækster i det hele taget. Skildpadderne æder lystigt løs og nyder livet i fulde drag. I maj er vegetationen tættere, men er også så småt ved at tørre ud. Skildpadderne æder stadig, men kommer på grund af varmen ikke så meget frem og får ikke mere så megen næring ud af fødeindtagelsen. I juni er vegetationen ved at være trist. Skildpadderne æder stadig, men kommer endnu mindre frem på grund af varmen og får endnu mindre næring ind i systemet. I juli er udtørringen af vegetationen en kendsgerning. Skildpadderne er næsten ikke fremme og får endnu mindre næring. I august, september og oktober ses stort set bare udtørret græs/hø, tørre blade, tørre urter og triste stabbe rundt omkring i landskabet. Skildpadderne er næsten ikke fremme igen før oktober på grund af varmen. De får ikke megen næring ud af det, de når at æde i den korte tid, der er fremme. I oktober spiser de næsten ikke, men begynder tværtimod at tømme tarmen, fordi temperaturen og lyset nu fortæller deres system, at tiden for vinterhi nærmer sig. Herefter går skildpadderne i hi.

Sådan ser meget firkantet beskrevet naturens eget "årshjul" ud, når vi taler om den korrekte fodring af de europæiske landskildpadder. Mon ikke der er en afgrund til forskel på, hvad skildpadderne indtager af næring i naturens årshjul, og på hvad de får serveret i fangenskab hos de alt for mange rare og velmenende skildpaddeholdere hver eneste dag 365 dage om året?

I naturen får skildpadderne intet at spise i vinterhalvåret, hvor de er i hi. Kommet op af hi spiser de kraftigt i en måneds tid, hvorefter de spiser mindre og mindre i resten af sæsonen, fordi de kommer mindre og mindre frem på grund af varmen. Samtidigt hermed bliver foderet konstant mere og mere tørt og næringsfattigt, men til gengæld mere og mere fiberrigt. Det bliver man altså nødt til at have i baghovedet, når man skal fodre sine europæiske landskildpadder korrekt.

Det er altså således, at om foråret og i forsæsonen er der rigelig fugtigt i biotopen. Vinterens regnbyger dukker stadig op ind imellem forårets varme sol. Derfor bliver biotoperne indbydende grønne af den livgivende regn. Og der er masser af mad. Skildpaddene danner i denne del af året, hvor de æder voldsomt, ikke tobleronespidser/bukler i rygskjoldet, fordi skildpaddens vøkst foregår i fugtigt miljø.

I den efterhånden varmere og varmere (hede) og nu knastørre sommer ændrer miljøet sig. Væksterne tørrer ud, og skildpadden æder betydeligt mere sparsomt. Væksten går næsten i stå nu, hvor miljøet bliver er knastørt. Væksten foregår næsten ikke mere i det nu tørre miljø.

Jeg har erfaret, at tyske og schweiziske skildpaddeholdere/avlere er begyndt at kopiere naturens årshjul. De har sammensat et fodringsprogram, der måned for måned fuldstændig efterligner naturens eget fodertilbud i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper. Både hvad angår sammensætning af foderet, den dalende fodermængde og den dalende "foderkvalitet".

Man er som bekendt altid grundig i Tyskland, men det samme resultat kan efter min opfattelse sagtens opnås ved "bare" at være opmærksom på sine ungers udseende og være rigtig meget (og meget konsekvent) nærig og fedtet med foderet, når april/maj/juni er overstået. Huske at sørge for fugtigt miljø (ikke nødvendigt at tænke på ved hold af skildpadderne i frilandsanlæg, der giver den nødvendige fugtighed sig selv i Danmark). Og være håndfast med at gennemføre adskillige fastedage om ugen i vinterhalvåret, såfremt man ikke lægger sine skildpadder i hi (hvad man helt afgjort bør!).

Hvis man holder sine landskildpadder i veltilgroede frilandsanlæg, kan man i grunden ikke styre foderindtagelsen så meget i sommerhalvåret. Adgangen til de såede, plantede og selvsåede planter og urter kan ikke styres. Kun tilførslen af plukket foderukrudt. Men det er jo sådan set også i orden, når man betænker forholdene i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper. Ganske vist er sæsonen for friske urter længere i Danmark end ved Middelhavet, men antallet af dage, hvor vejrliget tillader skildpadderne at gå i solen og spise, er færre. Så på bundlinjen er resultatet stort set ens.

Hvis man giver sine europæiske landskildpadder lov til at gå i hi, har man derfor i grunden i det store hele ikke flere overvejelser at gøre sig vedrørende den faktiske og praktiske fodring. Men får skildpadderne ikke lov til at gå i vinterhi, er det nødvendigt at indføre fastedage for at hæmme væksten.

Læs for eksempel Foder.

Resultatet af for kraftig vækst

For kraftig og for hurtig vækst medfører som nævnt desværre grimt formede skildpladeskjolde med bukler/pyramidedannelser i skjoldpladerne og i ekstreme tilfælde nærmest "Tobleronespidser" i rygskjoldpladerne.

Ofte er disse skildpadder tillige meget flade og ligner sammenfaldne souffleer. Papegøjenæb og lange kløer/negle er et almindeligt syn på disse skildpadder. Kraftig vækst giver desuden tit alt for megen kropsfedt, således at skildpadden har problemer med at trække lemmerne ind.

Men bemærk videre, at for kraftig/hurtig vækst som nævnt også giver ødelagte indvendige organer. Dette kan af gode grunde ikke ses.

Endvidere anføres det af erfarne folk, at ekspresvækst medfører nedsat fertilitet. Og landskildpadden får under alle omstændigheder et dårligt og alt for kort liv.

I modsætning til de andre landskildpaddearter udvikler fejlfodrede og fejlpassede russiske landskildpadder Testudo horsfieldii som tidligere nævnt normalt ikke tobleronetoppe/pyramidespidser i deres misdannede rygskjoldplader, men alle "kraftopfodrede" landskildpadder, uanset art, vokser alt for hurtigt og bliver overfede med alt for tynde lemmer, der kun med besvær kan bære skildpadden, og bløddelene, der vælter ud under skjoldet, bliver så bløde, at det virker, som om de er pustet op med luft.

Her er en på samme måde vanskabt ung bredrandet landskildpadde. Den er kun 4 år, men den vejer 391 gram, er 16,4 cm lang og 26 cm rundt om "livet". Den er altså over dobbelt så stor, som den burde være i den alder. Igen på grund af for megen, alt for fed, alt for proteinrig og sukkerholdig kost. Udover det "sædvanlige" flade skjold med pukler i rygskjoldpladerne, som ses på turboopvoksede skildpaddeunger, har den "frøøjne" og forbenene er spinkle og halvt så tykke, som de burde være. De kan ikke bære skildpadden. Helle Frandsen fortæller, at skildpaddens forparti er så blødt, at det virker, som om det er  oppustet med luft.

 

Udfladet, sammenfaldet skjold på voksen marginatahun. Årsagen er forkert opfodring. Resultat kyphose.

Massiv fejlopfodring med forkerte foderemner med grønsager (kalk:fosfor forholdet i grønsagerne er som nævnt i artiklen om foder forkert) fra supermarkedet (og måske oven i købet manglende UV-lys) kan straks aflæses ved et enkelt blik på skildpadden. Sammenfaldet skjold (kyphose), som regel toppe i rygskjoldpladerne, papegøjenæb, mv, er resultatet af den forkerte pasning. Skildpadden har fået rakitis og har alle indikationer på kalksvind. Her er der tale om en metabolsk (stofskifte) betinget knoglesygdom.

Mineralstofskiftet har svækket knogledannelsen. Ja, det har direkte nedbrudt den. Ikke alene skjoldet men også knoglerne i ekstremiteterne er voldsomt svækkede, og den ulykkelige skildpadde går ikke længere oppe på tæerne. Den slæber sig afsted hen over jorden som et strygejern med stort besvær.

Ingen tilpasning/tilberedning af foderet

Men ud over at fodre forkert med frugter og bløde grønsager (nej, heller ikke gulerødder, de er ikke "sunde" for skildpadder, de er proteinbomber) er mange også tilbøjelige til at  skrælle, klippe, hakke og mose foderet til deres dyr. Tro mig, den service ydes ingen steder i naturen. Hold straks op med det. Urterne gives hele til skildpadden. Ikke noget med at pille bladene af og klippe stråene over og alle de andre omsorgsfulde påhit, der let griber velmenende skildpaddeholdere, der vil gøre alting så godt som muligt. Skildpaddens næb skal selvfølgelig bruges for at blive slidt naturligt. Så slipper du også for at skulle klippe skildpaddens næb.

Læs Klipning

Langsom vækst skal hele tiden tilstræbes!

I fangenskab er det aldrig et problem, at skildpadderne ikke får mad nok. Problemet er det modsatte. De får som regel altid alt for meget. For eksempel skildpaddeunger skal kun tage yderst sparsomt på, især om vinteren! Det er altså som nævnt især om vinteren, man skal være meget nærig med fodermængden og for eksempel som tidligere nævnt holde fastedage. 1, måske 2, 3 eller 4 dage om ugen efter behov.

Europæiske landskildpaddeunger må ihvertfald ikke få mad hver dag om vinteren. Husk som nævnt på, at i naturen ligger de i hi om vinteren. Hvis du fodrer hver dag om vinteren, vil de derfor let komme til at indtage dobbelt så megen føde indenfor et kalenderår, som de  har mulighed for at gøre i naturen. Det kan deres system slet ikke håndtere!

De 2 fotos til venstre er fra Tortoise trusts hjemmeside, og de viser en fuldstændig fejlopfodret russisk landskildpadde, der ifølge oplysningerne fra dennne organisation har været holdt i glasterrarie.

Om sommeren kan man bare lade skildpadderne spise løs af ukrudtet, ihvertfald i de første måneder af sæsonen.

Og hvis man holder sine skildpadder på friland, hvad der er det eneste rigtige, kan man jo af gode grunde heller ikke forhindre dem i at spise om sommeren, så fastedage er under alle omstændigheder en umulighed her.

Dog kan man begrænse mængderne af det plukkede ukrudt, som man lægger ind i frilandsanlægget,  når man er lidt henne i sæsonen.

I vinterhalvåret må ungerne godt og meget gerne holde den samme vægt i nogle uger af gangen.

Der sker heller ikke noget, hvis de taber sig lidt, bare de ellers er sunde og raske. (De kan godt finde på, at skrue vægen lidt ned om vinteren, hvis de ikke kommer i hi.)

I naturen fordobler skildpaddeunger vægten i det første år (Fra 10-20 gram til 20-40 gram. For eksempel vil en nyklækket græsk landskildpaddeunge (Testudo hermanni boettgeri) på den gennemsnitlige normalvægt på 13 gram således veje ca 26 gram næste år).

Næste år igen er forøgelsen ca. 50 % af forrige års vægt.

Det er jo ikke meget. Og væsentligt mindre end de vægtforøgelser, som man sædvanligvis ser i fangenskab. Men det er altså den vægtforøgelse, du skal tilstræbe!

I fangenskab er det desværre almindeligt at se 1-års europæiske landskildpaddeunger på 100-200 gram! Desværre er det heller ikke ualmindeligt at se 2-års europæiske landskildpaddeunger på op til 600 gram!! Eller meget mere!

Pre Alpin Testudo fra Agrobs

Pre Alpin er et vigtigt proteinfattigt, men fiberrigt foder. Det er ideelt om vinteren, hvor man kan have problemer med at skaffe andre gode magre foderemner. Små landskildpaddeunger er normalt ikke kræsne. De spiser sædvanligvis alt, hvad de bliver tilbudt. Også gerne Pre Alpin. Men nogle landskildpadder er i starten afvisende overfor at indtage Pre Alpin. (Det er som regel lidt ældre landskildpadder, der har udviklet bestemte madvaner på grund af ensidig kost!)

Men selvom skildpadden skulle afvise Pre Alpin, skal du bare demonstrere her. Hvem har den stærkeste vilje? Du eller din skildpadde? Der kan ind imellem gå lang tid, før skildpadden vil æde Pre Alpin. Mange kan ikke holde ud, at der går rigtig mange dage, før dette sker og tilsætter derfor andre lækre fødeemner, for at lokke Pre Alpin i Skildpadden. Det kan selvfølgelig være vejen frem. Men skildpadden spiser jo ikke kun den sunde, magre Pre Alpin så længe, som den også samtidig spiser de andre proteinrige fødeemner.

Man kan godt narre Pre Alpin i skildpadden ved at tilsætte lækkerier, men målet er jo ikke nået, før skildpadden æder Pre Alpin rent. Erfaringsmæssigt forlænger det tit processen, når man tilsætter andre fødeemner for at lokke Pre Alpin i dyrene, og som regel skal man alligevel til sidst tage det lange træk med udelukkende at give Pre Alpin, som man lige så gerne kunne have taget fra starten. -Og der kan godt gå op til og mere end 1 måned, før skildpadden falder til patten og æder Pre Alpin! Og så meget desto bedre. Så stabiliseres (dæmpes) væksten faktisk så længe. Landskildpadder kan sagtens klare sig i op til en måned uden at indtage føde.

Pre Alpin købes nemt over nettet.

Det kan selvfølgelig også købes i velassorterede dyreforretninger og på en af de efterhånden mange reptilmesser, der holdes i Danmark: https://reptilmessesyd.dk/messekalender

Deform russisk landskildadde (Tesudo horsfieldii). Flere cm brede, lyse vækstringe. papegøjenæb. Frøøjne.

Husk igen, at skildpadder skal ikke som pattedyr spise hver dag for at opretholde en forbrænding, der døgnet rundt kan vedligeholde en kropstemperatur (funktionstemeratur) på 35-37 grader C. Skildpadder er vekselvarme dyr og får som bekendt varmen fra omgivelserne, og ikke fra deres forbrænding. Den føde skildpadder indtager, bruges stort set ene og alene til vækst, og skildpadder dør altså ikke af, ikke at vokse i perioder. Skildpadder er ikke pattedyr.

Skildpadder er reptiler. Det er ikke "synd", at skildpadderne ikke får mad i samme grad som pattedyr, der har en helt anden forbrænding døgnet rundt hele året. -Men det er SYND, når den alt for megen fodring resulterer i brede lyse vækstringe og pukler/spidser i skjoldpladerne. Disse dyr ser jo jammerlige ud, men den alt for hurtige vækst medfører også, at disse vanskabte fedt- og proteinbomber som nævnt får et dårligt og kortere liv.

Hvordan gives Pre Alpin? Den tørre Pre Alpin lægges i en lille flad skål/underkop og overhældes med vand. Har du travlt, så bruger du lunkent vand. Når Pre Alpin lægges i vand, svulmer det voldsomt op, så der skal anvendes en betydeligt mindre mængde, end man lige forestiller sig den første gang, man bruger det. Med tiden kommer øvelsen og rutinen. Når Pre Alpinen er svulmet op, sættes skålen ind i bunden af skildpaddeterrariet til skildpadderne. Jeg bløder det op i en rigelig mængde vand, så det forbliver meget fugtigt/vådt, så længe det står hos dyrene. Så er jeg også sikker på, at alt det ekstremt tørre materiale har suget tilstrækkeligt vand, inden det ædes. Jeg har aldrig prøvet at give Pre Alpin tørt til skildpadderne. Jeg har hørt, at det skulle kunne lade sig gøre. Jeg kan bare ikke lide tanken om, at det tørre foder i så fald vil svulme voldsomt op i skildpaddens fordøjelsessystem. Husk at drysse det opblødte foder med vitaminiseret kalkpulver.

 

Indendørs hold

Der tegner sig efterhånden et billede af, at de mest deforme landskildpadder, altså især dem med meget bukledede/toppede skjoldplader, især skabes ved indendørs hold.

Det ser ud til at den tørre luft indendørs og den voldsomme "udtørring" under de livsvigtige, og derfor uundværlige varmelamper, spiller en meget væsentlig rolle her! Hvis baggrundsvarmen ikke sænkes om natten, er det medvirkende til for hurtig og forkert vækst, fordi skildpaddens forbrænding (metabolismen) fortsætter uændret.

Hvis man så tillige holder skildpadderne på tørt bundlag i det tørre indendørs miljø, er vejen banet for at skabe rigtigt deforme skildpadder! Om vigtigheden af fugtigt bundlag og skabelse af det rigtige miljø i indendørs terrarier

Læs Indendørs hold Bundlag

Vi mennesker har vores århundredgamle viden og erfaring om dyrehold fra pattedyr, nemlig os selv (vi er jo pattedyr! ), og idet vores husdyr fra oldtiden af også altid har været pattedyr.

Vi skal derfor hele tiden være bevidst om at tænke anderledes, når det drejer sig om reptiler, som for eksempel skildpadder. Her kan man ikke forlade sig på vi menneskers århundredgamle lærdom og "fingerspitzgefühl". Her kan man ikke "bare bruge sin sunde fornuft". Hold af skildpadder kræver lige lidt viden! Det er interessen for at tilegne sig denne tit helt anderledes viden, der giver de gode resultater for den engagerede skildpaddeholder. Og det er den viden, som skildpadderne kommer til at profitere af.  Som man kan regne ud, er også valg af foder af afgørende betydning!

Læs Foder Opdræt Pasning

Væksttabel

Herunder følger en aktuel oversigt over ungernes årlige vægtforøgelse her hos os. Andre steder kan du finde andre opgivelser. Ikke alle avlere og skildpaddeholdere har af gode grunde samme resultater. Som med alt andet gøres tingene jo ikke  på helt samme måde, og forholdene er overalt forskellige. Det antages som nævnt som tommelfingerregel, at unger i naturen fordobler deres vægt indenfor det første år. I de følgende seks år forøger de vægten med ca. 50 % hvert år.

En så langsom vægtforøgelse har det ikke altid tidligere været muligt at holde for mig. (-Og heller ikke for de fleste andre avlere for den sags skyld!) Det hænger selvfølgelig sammen med, at jeg førhen ikke turde lægge de små unger i hi de første 3 år. Man kan nok heller ikke se bort fra, at i naturen vil udrugningen som regel ske over et tidsrum af ca. 3 måneder eller mere. -Altså mindst 1 måned længere, end når udrugningen foregår kunstigt i rugemaskine.

I rugemaskinen bruger jeg som de fleste andre en temperatur på konstant 31,5 grader. I naturen er temperaturen nok i lange perioder lavere, og derfor medgår der mere tid med udrugningen her. Skildpaddernes medfødte metabolisme er hos mig måske således skabt til at bibeholde eksprestempoet som skabt ved kunstig udrugning, modsat naturens udrugning! Læs

Udrugning Opdræt

3 år gammel unge af østarten (Testudo hermanni boettgeri). 80 gram. Bemærk helt glat skjold.

Udrugningen hos mig foregår som sagt under temperaturer, der er højere end i naturen, og det medfører en udrugningstid på ca. 2 måneder. Det vil sige, at allerede under fostertilstanden er skildpaddeungens vækst "speedet" noget op i forhold til den naturlige udrugningstid. Det er sandsynligvis ikke videre heldigt for den senere udvikling. Især, hvis denne inkubationsskabte forhøjede forbrænding fortsætter i årevis efter klækningen. Læs mere om dette længere nede i artiklen!

Jeg arbejder dog konstant på at nedbringe tempoet for ungernes vægtforøgelse. For eksempel slukker jeg som nævnt varmelampen hver anden og tredje dag om vinteren. Samme dage som fastedagene, naturligvis. Jeg er derfor efterhånden kommet ned på betydeligt lavere væksttal, end dem jeg publicerede i sin tid i min oprindelige tabel her i artiklen. Og jeg er ved at notere endnu lavere tal, end dem der fremgår af skemaet nedenunder. Det er selvfølgelig de laveste vægttal, der er de optimale. Herunder følger et skema indeholdende de allerseneste aflæsninger på de skildpaddeunger, der var til stede i biotopen ved aflæsningen: (Husk igen, at de laveste tal/værdier er de bedste!)

NB! Tallene i tabellen er alene de konkret aflæste resultater hos mig. Derfor optræder der talværdier, der umiddelbart kan synes lidt "skæve". Højere (og især) lavere talværdier hos dine egne skildpadder end dem, der aflæses her på skemaet, er lige så "rigtige". Alle skildpadder vokser i deres meget eget individuelle tempo. Det allermest afgørende er skildpaddeskjoldets udseende. Er der tilløb til pyramidedannelser i skjoldpladerne, og er vækstringene for brede, går det for stærkt!

Det er under alle omstændigheder bedre, at skildpadderne vokser langsomt end hurtigt. Når der er tale om helt voksne og gamle europæiske landskildpadder, er vægten iøvrigt meget forskellig hos de enkelte eksemplarer. Man kan altså ikke bare fastslå, at en 50 år gammel europæisk landskildpadde skal veje et bestemt antal gram. Min mindste græske landskildpadde er en langt over 50 år gammel græsk han af vestarten (Testudo hermanni hermanni) , der vejer 550 gram. Min største græske landskildpadde er en 20 år gammel hun af østarten (Testudo hermanni boettgeri) , der vejer over 4 kg!

Når der er tale om græske landskildpadder, er det derfor også af betydning, om du for eksempel har at gøre med underarten Testudo hermanni boettgeri (østarten). Her er der stor forskel på størrelsen alt efter, hvilken lokalitet forældredyrene kommer fra. I for eksempel Bulgarien, Makedonien, Rumænien og Serbien bliver denne underart meget større, end den for eksempel bliver i Grækenland. I for eksempel Dalmatien bliver denne underart meget lille. Derfor er skildpadderne herfra blevet foreslået som særskilt underart Testudo hermanni hercegovinensis.

Hvis der er tale om den underart, der hedder Testudo hermanni hermanni (vestarten) bliver den under alle omstændigheder ikke ret stor. Læs Græsk landskildpadde

Når der er tale om bredrandet landskildpadde forholder det sig på samme måde. Ikke alene er den endelige vægt meget forskellig fra eksemplar til eksemplar. Men også her er det yderligere meget afgørende, hvilken lokalform, der er tale om. Herunder om vi for eksempel har at gøre med den lille dværgform Testudo marginata weissingerii.

Eller med den meget store og plumpe lokalform Testudo marginata sarda. Læs Bredrandet landskildpadde

Også hos russisk landskildpadde forholder det sig således, at vægten varierer hos de enkelte udvoksede individer. Desuden er der også her tale om store vægtforskelle alt efter underart og lokalform.

Vækstskema

Herunder finder du som nævnt en oversigt over væksten hos mine små landskildpadder. Jeg fulgte væksten hos mine unger (op til 25 stk) i nogle år og noterede omhyggeligt ned. Skemaet stopper efter 6 år, for herefter er vækstens hastighed af mange grunde vidt forskellig for de enkelte skildpadder.

Det skal iøvrigt også bemærkes, at ved 6-års alderen sætter hannerne typisk væksttempoet ned, mens hunnerne som regel sætter deres væksttempo i vejret.

Efter puberteten begynder europæiske landskildadder generelt at vokse langsommere, og fra omkring 20-års alderen bliver den årlige vækstforøgelse kun meget sparsom. Væsentlige miljøændringer og kostændringer kan dog igangsætte nye iagttagelige væksperioder hos den enkelte skildpadde.

Marginata.dk viser væksttabel

Skemaet er af gode grunde kun vejledende. Der kan som ved mennesker og andre skabninger optræde større og mindre variationer. (Bare se på højde og drøjdeforskallen i en søskendeflok). Især, hvis der er tale om andre underarter og lokalformer. For eksempel er den lille græske vestart Testudo hermanni hermanni som nævnt væsentlig mindre i i væksten end den græske østart Testudo hermanni boettgeri. Begge er med her i skemaet.

Desuden er for eksempel den græske lokalform af østarten (Dalmatinske) Testudo hermanni hercegovinensis som nævnt også væsentlig mindre.

Til gengæld bliver lokalformerne af den græske landskildpadde af østarten Testudo hermanni boettgerii i for eksempel Makedonien, Kosovo, Serbien, Bulgarien og Rumænien meget store.

Lokalformen af Testudo marginata på det sydlige Peloponnes (for eksempel Testudo hermanni weissingerii) bliver ikke så stor. Modsat bliver lokalformen på Sardinien af Testudo marginata (Testudo marginata sarda) meget stor.

De russiske underarter er også meget forskellige i størrelsen alt efter underarten.

Du skal altså kende din skildpaddes oprindelsessted, for at du kan være mere sikker på vækstforøgelsen. -Og det gør jo ikke så mange!

NB! Det antages mange steder, at vinterhi allerede første vinter faktisk er vigtig og bidrager til, at den fremtidige vækstudvikling forløber langsomt, hvilket jo som bekendt er det ønskelige for skildpaddens udvikling og sundhed..

Bemærk: Hvis du vejer dine skildpadder hyppigt, vil du konstatere, at dine skildpadder taber i vægt sidst på sæsonen. Det er ganske normalt. Europæiske landskildpadder, der holdes på friland i Danmark topper altid vægtmæssigt omkring begyndelsen/midten af august. Så går det langsomt tilbage med vægten igen indtil vinterhi. Dette skyldes, at skildpaddernes indbyggede biologiske årshjul medfører, at de nu æder mindre, også selvom der skulle være rigeligt med føde. Selvfølgelig forstærkes dette i sæsoner med dårligt vejr.

Hvornår kan man se kønsforskel? Der går normalt mindst 4-6 år!

Læs Kønsbestemmelse.

Du finder en fremragende artikel om foder herunder. (Når du har læst min oversættelse af denne artikel, forstår du meget bedre betydningen af den rigtige fodring.)

Foder til europæiske landskildpadder

(M. Baur. Prof. Dr. Hoffmann):

Europæiske og mellemasiatiske landskildpadder er afholdte husdyr. I naturen er de ekstremt veltilpasset forholdene i deres oprindelsesområder. Lad os se nærmere på deres ernæringsmæssige tilpasning til forløbet i deres hjemstavnsbiotoper.

I de europæiske landskildpadders oprindelsesområder hersker et mildt og om sommeren (fra maj måned) tørt middelhavsklima hhv. kontinentalklima (fastlandsklima). Kun om foråret har landskildpadderne tilstrækkeligt med friskt grøntfoder - sammenligneligt med nordligere beliggende europæiske magre græsenge.

Fra og med maj måned tørrer væksterne kendeligt ud og indeholder hermed betydeligt mindre æggehvide og let fordøjelige, energirige substanser. Kan delvist sammenlignes med hø. På de mellemasiatiske stepper hersker der tilsvarende betingelser, blot endnu mere ekstreme.

For at kunne eksistere i sådanne områder og udnytte de næringsresourcer, der fortrinsvis findes på disse steder, har skildpadderne udviklet særlige anatomiske strukturer og fysiologiske tilpasninger. For eksempel besidder de en relativ lille mave, der kun kan udvides meget lidt. De kan derfor ikke optage store mængder foder på en gang, men må æde mange små mængder foder fordelt over dagen. Blindtarm og tyktarm er forstørret til rumligt stærkt udvidede gaskamre og fylder en stor del af bughulen.

I disse kamre nedbrydes plantefibre ved hjælp af en yderst effektiv og mangfoldig tarmflora ( diverse bakterier og encellede organismer) under kontrolleret gæring. Ydermere forbliver foderet i op til 2 uger i fordøjelsessystemet og danner et tredimensionelt gitterværk af plantefibre, som giver tarmfloraen en stor angrebsflade for næringsaktiviteten. Men mangler plantefiberstrukturerne, eller erstattes de af let fordøjeligt materiale, opstår der fejlgæring med en voldsom forkortelse af opholdstiden for foderet i tarmen til følge.Tarmfloraen fortrænges eller dør. Skildpadderne mister væske og udvikler til dels uhelbredelige mangelsygdomme. Desuden begunstiges parasitære sygdomme.

Da der i oprindelsesbiotoperne kan være knaphed på vand i månedsvis, udskiller skildpadderne slutprodukterne af æggehvidestofferne som vanduopløselige urinsyresalte (urater), for at organismen ikke skal unddrages vand. Denne tilpasning er yderst effektiv, såfremt der ikke er for meget æggehvide i foderet.

Dannes der for mange urater i organismen på grund af for høj proteinandel i foderet, kan de ikke udskilles. Nyresvigt og meget smertefuld dødelig gigt bliver følgen heraf. Derfor skal velegnet foder til europæiske og asiatiske landskildpadder indeholde en så lille procentdel letfordøjeligt materiale såsom sukker og kulhydrater som muligt, til gengæld skal procentdelen af strukturerede plantefibre være så stor som muligt. Foderet skal være så fattigt på protein som muligt (højst 5-8%).

Ved at anvende en mangfoldighed af planter, kan dyrenes behov for fedtopløselige vitaminer (A og E) stort set dækkes. På denne måde vil der også være nok mineraler og sporeelementer i foderet. Ved forarbejdning af udvoksede planter opnås et afbalanceret forhold af calcium og fosfor, hvilket er væsentligt for dyrene. Kun undtagelsesvist er det nødvendigt at tilsætte disse emner. Afsluttende kan det tilføjes, at en optimal legemstemperatur på 35-37 grader C. er nødvendig for adækvat fordøjelse af plantefiberrigt foder. Dette opnås ved solbadning, som må simuleres i terrariet ved installation af en lysstærk pære, der lokalt kan opvarme til en temperatur af 35-40 grader C. Samtidigt hermed har dyrene også behov for kølige steder, som de kan trække sig tilbage til. Lys og strålevarme fremmer dyrenes aktivitet og ædelyst. (OHM 2004)

Pukler/toppe i rygskjoldet hos landskildpadder i naturen?

Jeg bliver ind imellem mødt med indsigelser om, at pukler i rygskjoldpladerne på en landskildpadde også kan ses på fotos af skildpadder i naturen, så det er vel ikke noget at gå så voldsomt op i.

Det er rigtigt, at der efterhånden ses landskildpadder i naturen med tilløb til knopper/spidser i rygskjoldet. Og sjældnere eksemplarer med egentlige spidser i skjoldet Dog normalt aldrig så galt, som hos landskildpadder, der er fejlopfodret i fangenskab. Jeg har selv på Balkan nogle steder set enkelte (ud af hundredevis og atter hundredevis med helt glat skjold) græske landskildpadder med lidt knopper i rygskjoldet. Men her var der slet ikke tale om, at det var så udtalt som hos de fejlopfodrede landskildpadder, man som regel ser i fangenskab herhjemme.

Også dette emne har selvfølgelig været behandlet grundigt i årevis af fagfolk i Tyskland. Konklusionen er foreløbigt blevet den, at selvfølgelig byder naturen heller ikke altid og alle vegne på 100 % optimale forhold for landskildpadder. Man mener at kunne slå fast, at landskildpadder med tendenser til "hævelser" i rygskjoldpladerne er vokset op i områder, der i en årrække har været om muligt endnu mere udtørret end normalt, og i lange tider uden den sædvanlige kraftige dug om natten.

Som det fremgår tidligere i denne artikel må stadig mere intensivt landbrug og menneskelige ændringer og ødelæggelse af skildpaddens naturlige biotoper også bære en del af skylden. Og Klimaændringerne.

At jeg har set nogle få og ganske enkelte europæiske landskildpadder i naturen med tendenser til knopper i rygskjoldene, får mig ikke til at hævde, at så er det helt OK, at europæiske landskildpadder i fangenskab fodres op til et udseende med tobleronespidser i skjoldet. Kun een gang har jeg set en (bredrandet sardinsk) landskildpadde i naturen med egentlige Tobleronespidser i skjoldet. Læs herom senere i artiklen)

Fugtige omgivelser

Græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri) i vådområdet Kalodiki i Grækenland. Den har synlige toppe i rygskjoldpladerne, selvom den er vokset op i et vådområde! Men de er jo ikke så slemme endda!

At der ses landskildpadder i naturen med tilløb til pukler i skjoldet, er som nævnt ikke et argument for, at så er det OK, at skildpadder i fangenskab som regel altid ender med at have dette udseende.

"Hævede" rygskjoldplader er absolut undtagelsen hos naturligt holdte landskildpadder, og dette udseende er ikke OK, bare fordi enkelte eksemplarer i naturen ikke er vokset op til de sædvanlige glatskjoldede "udstillingsmodeller", man ellers ser i skildpaddernes egne hjemstavnsbiotoper.

Inden for alle levende arter dyr på denne Jord findes der naturdannede eksemplarer, der af forskellige grunde afviger fra normen, og som får et andet udseende og livslængde. Alting findes i naturen, hvis man leder længe nok, men det er altså ikke dermed "det naturlige udseende".

Det er som nævnt ikke nok at fodre små unger korrekt med det rigtige næringsfattige foder, for at undgå misvækst i skjoldet. Små unger skal som nævnt blandt andet også holdes på fugtigt bundlag,

Læs Indendørs hold

Græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) på bredden af Struma floden i Bulgarien. Den har toppe i skjoldpladerne. Her på flodbredden, der tydeligt kunne ses at gå langt op over sine bredder med mellemrum (formentlig om foråret), er skildpadden bestemt ikke vokset op undet tørre forhold!

Tørre omgivelser (tørt omgivende miljø) fremmer væksten af grimme toppe i rygskjoldpladerne

Det er nok en kendsgerning, at pukler i skjoldpladerne på voksne landskildpadder i det hele taget til dels skyldes, at skildpadderne er vokset op i alt for tørre omgivelser. Dette kan som tiligere nævnt forklare de ovennævnte fund af landskildpadder i naturen med knopper i skjoldet. Ikke desto mindre er det ovenstående foto højere oppe af græsk landskildpadde med toppe i skjoldet taget i vådområdet Kalodiki i Grækenland, hvor der bestemt aldrig er tørt! Ligeså ovenstående foto af græsk landskildpadde på bredden af Struma floden i Bulgarien.

Græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) i Makedonien (ja, lokalformen af Testudo hermanni boettgeri i Makedonien er meget stor). Den har lidt spidser i skjoldet. Men slet, slet ikke som dem, man desværre så tit ser hos landskildpadder i fangenskab.

I en anden biotop i Makedonien ses også en græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri) med lidt bukler i rygskjoldpladerne.

Læs Bundlag

Flot og velfungerende græsk landskildpaddehan (Testudo hermanni boettgeri) på 18 cm i en knastør biotop ved Thiva på det græske fastland.
I gunden vældig pæn. -Men sikke dog nogle spidser, den har i rygskjoldpladerne!! De er mere pyramideformede end de tobleronespidser, man desværre så tit ser ser i rygskjoldpladerne på forkert opvoksede græske landskildpadder i fangenskab. -Men alligevel. Jeg har set enkelte græske landskildpadder i naturen med spidser i rygskjoldpladerne (ud af et par tusind, så der er bogstaveligt talt kun tale om promiller, der går rundt med det i naturen!)
Dette eksemplar besidder de nogle af voldsomste spidser i rygskjoldpader, som jeg har set.
Den gik i en biotop på et højt ensomt beliggende bjerg midt i et slettelandskab, der var fuldstændigt opdyrket. Vegetationen var på vej til at tørre ud her i april måned. Der var ingen former for vand. Her bliver det givetvis mere end knastørt fra maj måned af og resten af året.
Det må antages, at det er fordi, der her er ekstremt tørt, at toppene i rygskjoldpladerne er opstået?
Jeg så yderligere en håndfuld græske landskildpadder samt et par unger her i denne biotop. De var derimod helt glatte i rygskjoldpladerne, som de plejer at være i naturen.

Her ses en af de andre græske landskildpadder, som jeg så på den samme dag i biotopen på det enlige bjerg ved Thiva. Den havde det fine glatte skjold helt uden toppe i rygskjoldpladerne , sådan som det er normalt i naturen.

Biotopen her på det enlige bjerg ved Thiva var en fællesbiotop med bredrandet landskildpadde (Testudo marginata). Der sås også en håndfuld af denne art her i området. Ingen af de bredrandede landskildpadder her på bjerget havde spidser eller toppe i rygskjoldpladerne. Det har jeg iøvrigt aldrig set på bredrandede landskildpadder i naturen! -med en enkelt undtagelse, se nedenfor. Bredrandede landskildpadder lever faktisk generelt i betydeligt tørrere omgivelser, end de andre europæiske landskildpadder fra Balkan, men det giver altså ikke i sig selv toppede skjolde!

Og så et foto af ægte Tobleronespidser i naturen!

Megastor sardinsk landskildpaddehan (Testudo marginata sarda) fotograferet i sin naturlige biotop på Sardinien. Men se dog nogle Tobleronespidser i rygskjoldet!

Fundet på Sardinien i maj 2017 af denne meget store bredrandede landskildpaddehan med voldsomme takker i rygskjoldet var ligegodt en overraskelse! Det er som bekendt efterhånden en almindelig antaget sandhed, at landskildpadder i naturen kun får toppe/spidser/buklet i rygskjoldpladerne, når de vokser op under ekstremt tørre forhold.

Men i denne biotop var der altså ikke tørt her i maj måned. Tværtimod var der ret store områder med særdeles kraftig og frisk grøn vegetation. Og flere steder i lavningerne står der ovenikøbet grupper af Lysesiv (Juncus effusus). Lysesiv vokser som bekendt kun i fugtige enge og moser. (I områderne med lysesiv her i biotopen sås iøvrigt tætte, store trykspor fra bredrandede landskildpadder, der havde græsset her i det tætte græs.) Så de voldsomme takker i denne hans rygskjold skyldes bestemt ikke opvækst i voldsomt tørt miljø! De 12 andre meget flotte bredrandede landskildpadder, vi så i denne store biotop, havde da heller ikke spidser/bukler i rygskjoldpladerne! Tværtimod havde de alle meget fint glatte rygskjolde. denne biotop!

Det takkede rygskjold kan heller ikke skyldes foderet. Der vokser kun det sædvanlige næringsfattige, proteinfattige, fiberrige ukrudt her. Og igen: Alle andre bredrandede landskildpadder her i biotopen har jo flotte, glatte skjolde!

Af gode grunde kan der heller ikke være tale om uønsket påvirkning fra udtørrende, elektriske varmelamper. (Læs senere i artiklen)

Hvad i alverden er årsagen?? Det er jo nemt at affærdige tilfældet med det sædvanlige: "Undtagelser bekræfter reglen". Men der er altså noget her, vi ikke ved. Når der er noget, man ikke kan forstå, skyldes det kun een ting: Man mangler oplysninger!

Jeg har mange andre steder i naturens biotoper set europæiske landskildpadder med lidt tilløb til bukler i rygskjoldpladerne. Også i fugtige områder! Men aldrig store Tobleronespidser som på denne bredrandede sardinske han i denne sardinske biotop. Den slags høje takker har jeg kun set (desværre alt for tit) på landskildpadder i fangenskab.

Der var masser af bredrandede sardinske landskildadder (Testudo marginata sarda) i denne biotop. Alle med flot glat skjold som her, lige bortset fra den ene han, som nævnes ovenfor!

Men er det nu også ene og alene foderet og fugtige omgivelser, der afgør udfaldet?

Her lidt til eftertanke. Men heller ikke andet. For hvis det nu ikke er rigtigt alligevel, er den i mellemtiden indtrufne skade uoprettelig, hvis man dropper det rigtige foder i tillid til nedenstående.

Men altså: Under besøg i april 2012 på en makedonsk skildpaddefarm bemærkede jeg, at der ligesom var noget, der gav stof til eftertanke.

På en makedonsk landskildpaddefarm så jeg i hundredevis af større græske landskildpaddeunger. Bemærk de flotte skjolde.

På skildpaddefarmen voksede alle de mange landskildpaddeunger op på marker, som var overgroet af lucerne og kløver. Men når man betragtede de store og halvstore landskildpaddeunger, var det helt iøjnefaldende, hvor smukt alle eksemplarer så ud i skjoldet. Fuldstændig glatte og jævne i skjoldpladerne. Helt som i naturen.

Det giver da stof til eftertanke, at hvis man ellers i fangenskab fodrer landskildpadder op på næringsrige og særdeles proteinrige foderemner, som for eksempel lucerne og kløver (der jo er hovedfoderet her på farmen), så ville ungerne alt andet lige uundgåeligt fra dag 1 begynde at danne pukler, spidser og tobleronetakker i rygskjoldpladerne!

Men der var fugtigt miljø her på farmen. Der sås også vandløb og små søer og damme. Den kraftige vegetation skyldtes især fugtigheden i miljøet her på farmen. Denne konstante og massive fugt under skildpaddeungernes opvækst har vel forhindret toppede skjoldplader?

Accellererer kort udrugningstid den senere vækst?

Jeg har læst en tysk herpetologisk artikel, der hæfter sig ved, at middelhavskildpadder i naturen på Balkan har en inkubationstid på ca 3 måneder. I fangenskab ruger vi dem normalt ud på ca 2 måneder, fordi vi sædvanligvis lader rugemaskinen holde en udrugningstemperatur på ca 30 grader, hvilket er mere end den gennemsnitlige døgntemperatur i jorden på Balkan om sommeren.

Artiklens forfatter postulerer, at grunden til misdannelserne i skjoldpladerne hos landskildpadder, der vokser op i fangenskab, ikke så meget skyldes alt for næringsrigt foder. De skyldes, at ungerne er ekspresudruget, og derfor under inkubationen har fået dannet en alt for høj metabolisme, som de beholder bagefter. Denne medfødte turbometabolisme er grunden til den senere misvækst, ikke foderet!! Dette her hører vi nok mere om, efterhånden!

Her på skildpaddefarmen nævnt ovenfor er næringsrigt foder i uanede mængder ihvertfald ikke skyld i misdannede skjoldplader! Ungerne er udruget af naturen selv under naturlige forhold og herunder naturens udrugningstemperaturer. Har de derfor (ligesom i naturen iøvrigt) dannet et andet stofskifte (det rigtige og naturlige stofsskifte) end de landskildpaddeunger, som vi andre udruger og fodrer op i fangenskab?

Er varmelamper medskyldige i dannelsen af toppe i rygskjoldet?

Når man bemærker de fuldstændig glatte og smukke skjolde på de ovenfor beskevne landskildpaddeunger på den makedonske skildpaddefarm, må man jo medgive, at foderet i sig selv er helt "forkert". Altså voldsomt næringsrigt. Omgivelserne er til gegæld bestemt ikke tørre.

Men der er jo en ting der adskiller sig iøjnefaldende fra de forhold, som europæiske landskildpaddeunger normalt holdes under hos os. Der er af gode grunde ikke varmelamper på den makedonske skildpaddefarm! Kan det måske forholde sig således, at de (alt andet lige helt nødvendige) varmelamper (herunder mange med yderligere indbygget UV-lys), som er monteret i indendørs terrarier, har en voldsomt udtørrende effekt? Og derfor fremprovokerer pyramidetoppene i landskildpaddens skjoldplader, hvis der ikke kompenseres nok med omgivende fugtighed? Eller er årsagen alene en alt for voldsom strålevarme fra varmelampen?

Er det varmelampens stærkt udtørrende effekt, der giver udslaget, eller/og bliver rygskjoldet (carapax) desuden under alle omstændigheder for tykt på grund af for stærk varme? På samme måde, som europæiske landskildpadder får alt for tykke bugskjolde (plastron), når man i misforstået omsorg anvender den skadelige bundvarme i terrarierne? Skal der sørges for længere afstand til varmelampen? Eller?

Skal varmelampens effekt overvejes mere præcist? Eventuelt en svagere varmelampe? Skal den eventuel monteres højere oppe? Med en pære med til gengæld større effekt? Er det området for lysbølgerne, der skal justeres? Er det især de varmelamper, der er kombineret med UV-lampe, der er problematiske? Er det de varmelamper, der alene giver varme og ikke lys, eller de lamper, der afgiver begge dele, der skal overtænkes? Her er der da vist noget at tænke over?

Her ses den koncentrerede varme midt på skjoldet lige under varmelampen

Ved termofotografering af landskildpaddeskjoldet (carapax) har man konstateret, at hos landskildpadder, der ligger under varmelamper, er temperaturen allerøverst og midt i skjoldet voldsomt meget højere og meget forskellig fra temperaturen længere nede og i siderne af skjoldet. Desuden mener man at have kunnet konstatere en omgående og stærk dehydrering/affugtning/udtørring af skildpaddeskjoldets top, straks når varmelampen tændes over en landskildpadde.

Ude i naturens solskin er varmen fordelt i hele skildpaddens skjold.

Ved termofotografering af landskildpaddeskjoldet (carapax) i solen i naturen, har man konstateret, at varmefordelingen er meget mere jævn i hele skildpaddens skjold.

Er der her en forklaring på en medvirkende årsag til dannelsen af toppe i skjoldpladerne i landskildpaddernes rygskjold? Læs om dette også Highfield på Tortoise Trusts hjemmeside. Blandt flere ting anfører han, at mange varmespot har et for snævert varmeområde, og at de derfor skulle danne topper i rygskjoldpladerne på landskildpadderne.

Men man må huske på, at varmelamper er helt nødvendige ved indendørs hold og de kan ikke undværes. Men solen kan aldrig erstattes af en varmelampe. (Varmelamper er som nævnt flere gange her i artiklen måske endog medvirkende til dannelsen af grimme toppe i skildpaddens rygskjoldplader?) Under alle omstændigheder har man konstateret, at solens stråler går direkte igennem hele den solbadende landskildpadde og helt ned til og gennem bugskjoldet (plastron)!

Tortoise Trust kommenterer ovenstående billede af solbadende landskildpadde således: One of the most striking differences is that with tortoises basking under solar heat the warmth goes 'right through'. It is very, very even and penetrates through the entire body, right to the plastron. it is very much a form of 'deep heat' that warms the ENTIRE BODY very quickly, and very evenly.

Er UV-pærer medskyldige i dannelsen af toppe i rygskjoldet?

Flere landskildpaddeholdere har overfor mig givet udtryk for, at de mener at kunne konstatere, at for kraftige UV-pærer kan forårsage tobleronespidser i rygskjoldpaderne på skildpadderne! Så ikke alene den kunstige og kraftige varme fra varmelamper, men også det kunstige UV-lys fra kraftige UV-pærer formentlig kan fremkalde toppe i rygskjoldet?

De har vist, hvordan pasningsforholdene var optimale, men deres landskildpadder havde alligevel udviklet kraftige toppe. De gav kraftige, lavthængende UV-pærer skylden!
Men der er vel her i denne problematik med kunstigt tilført varme og kunstigt tilført UV-lys yderligere et argument for, at europæiske landskildpadder ikke bør holdes indendørs under kunstige forhold. De skal ud i solens naturlige og livgivende stråler, skal de! Også og især unger under opvækst!

Selv anvender jeg gammeldags glødepærer som varmelamper i mine små indendørs terrarier til små europæiske landskildpaddeunger. Ligesom jeg anvender UV-lysrør. Og så kommer de udenfor i frilandsanlæg hele sommeren. De voksne går kun udendørs i frilandsanlæg og kommer i hi om vinteren. Jeg har faktisk ikke problemer med toppe i rygskjoldpladerne på mine landskildpadder.

NB! Det skal også bemærkes, at solens naturlige spektrum indeholdende UV-lys faktisk filtreres af af vandmolekyler, når lyset gennemtrænger Jordens atmosfære på vejen hertil. Denne filtrerering eller "blødgøring" af UV-lyset sker jo ikke i terrariet. Her kommer UV-lyset direkte i sin gennemborende og dehydrerende form ned på skildpaddens skjold!

Een ting er iøvrigt indiskutabel. Det er meget sandsynligt, at varmelamper og UV-pærer kan være medskyldige i, at der dannes spidser i rygskjoldet på en opvoksende landskildpadde. Men alt for brede vækstringe og alt for hurtig vækst kan aldrig skyldes varmelamper. Skyld i dette almindeligt kendte fænomen er altså alene for voldsom og forkert fodring!

Læs Bundvarme

Er vi så nået frem til en konklusion?

-Hvorfor får europæiske landskildpadder i privat hold som regel rædselsfulde, toppede/buklede rygskjoldplader under opvæksten? Mens de i naturen som den altoveskyggende hovedregel får flotte, afrundede og glatte rygskjolde.

Helt ærligt, så ved man det ikke/kender ikke den helt præcise årsag (endnu)! Men forkert opfodring og alt for tørt miljø er efter den nuværende viden altafgørende faktorer. Varmelamper (for kraftige?) kan åbenbart også være medskyldige. UV-pærer (for kraftige?) kan åbenbart også være medskyldige.

Efter den nuværende viden må man kraftigt fraråde voldsomt hurtig vækst. Det har sine gode grunde. Det er ekstremt svært for skildpadden at opnå sund og stærk skeletopbygning herunder kraftig bendannelse i lemmer, mv, hvis væksten forløber hurtigt. Virkelig mange faktorer spiller ind her. Kost, miljø, og metabolske (især hormonale) systemer spiller sammen. En del af af disse interaktioner er ikke iagttagelige og indlysende. For eksempel har intensiteten af det synlige lysspektrum indflydelse på hormonbalancen. Så at få dette på plads er yderst vanskeligt, fordi hvis bare en enkelt faktor mangler, så er problemerne der stadig.

I naturen falder man over individer, hvor yderst hurtig vækst klart kan iagttages på vækstringene. Alligevel er er skjoldet glat og benstrukturen i top. Selvfølgelig er kosten forbilledlig her i hjemstavnsbiotoperne, lyset er det rigtige, UV-lyset er det rigtige, og alle de andre miljømæssige faktorer herunder fugtigt miljø er også de rigtige.

Men følger man seriøst og vedholdende rådene på denne hjemmeside, hvad angår foder og miljø, så får man altså erfaringsmæssigt også i fangenskab flotte skildpadder ud af det og undgår i det store hele, at skildpadderne får tobleronetoppe i rygskjoldet! Hvad grunden så ellers end er i alle detaljer!

13 år gammel bredrandet landskildpaddehun med flot og helt glat skjold. Skjoldlængde i stokmål 21 cm. Siden hun klækkede, har hun udelukkende været holdt i fugtigt miljø og har kun fået proteinfattigt, men fiberrigt foder (ukrudt og især masser af græs). Hun har gået udendørs hele sommeren og været i hi om vinteren. Hun har aldrig været udsat for varmelamper. Så....?

Startside