Siden er sidst ændret den 21. juli 2010

Vækst

Væksten hos europæiske landskildpadder er vigtig for udseendet,

men væksten er også livsvigtig for skildpaddens helbred og livslængde!

Bredrandet landskildpaddeunge Testudo marginata  beslutsomt og målrettet på  vej ud af skallen.

Hvornår bliver den nyklækkede landskildpaddeunges skjold hårdt?

Hvor lang tid, der går, er meget forskelligt.

Det afhænger jo meget af, hvordan skildpaddeungen passes og fodres, hvilke lysforhold den tilbydes, osv.

Men normalt går der omkring 1 års tid, før skjoldet kan siges at være nogenlunde hårdt.

Tilførsel af kalk er helt nødvendigt, for at skildpadden kan danne skjold og knogler.

Men hvis der ikke samtidigt hermed er adgang til korrekt afstemt UV-lys og til D3 vitamin, er skildpadden ikke i stand til at

omsætte den indtagede kalk til knogler og skjold.

På dette tidspunkt er skildpaddeungens skjold helt blødt. Skildpaddeungen ligger sammenfoldet som en bænkebider inden i ægget, og den retter sig  helt ud i løbet af nogle få dage. Du må ikke klemme lige nu! Klækkende bredrandet landskildepaddeunge Testudo marginata

Læs Indendørs hold i terrarie

Læs Foder

Hvordan iagttages væksten?

Skildpaddeungens vækst kan umiddelbart ses på vækstringene, der ligger rundt

 om (mellem) de enkelte skjoldplader.

Af gode grunde er det her, at væksten sker.

Skjoldpladerne er jo hårde og færdigdannede og vokser derfor i sig selv ikke længere.

Efterhånden bliver vækstringen til en del af skjoldpladen, der på denne måde vokser samtidig med

 skildpadden.

Men vækstringen stivner efter væksten, og den beholder sit udseende af at være en ring rundt om

 skjoldpladen, hvorefter der forfra dannes en ny vækstring rundt om skjoldpladen.

Efterhånden ses derfor et antal vækstringe.

Men man kan ikke på antallet af vækstringe se, hvor gammel en skildpadde er. 

Antallet af vækstringe viser antallet af vækstperioder.

En landskildpadde kan have flere vækstperioder på et år. 

Både i naturen og i fangenskab kan dette være tilfældet.

Den kan også stå stille i væksten i et år.

Derfor er det sniksnak, når det (ofte) fortælles, at man kan aflæse en landskildpaddes alder ved at tælle

vækstringene.

Det forholder sig altså ikke som med træer, hvor man direkte kan aflæse træets alder på antallet af vækstringe.

Hertil kommer, at på gamle og især meget gamle landskildpadder, er vækstringene som regel helt forsvundet. 

Skjoldpladen er med årene blevet helt jævn/glat på disse skildpadder.

Bedømmelse af en skildpaddes alder er derfor forbundet med megen usikkerhed, og hviler på en vurdering af størrelse,

 udseende af skjold, hoved, hud og ben.

Man kan reelt kun nå frem til, om skildpadden er ung, yngre, ældre eller gammel.

De friske vækstringe/furer er lyse på europæiske landskildpadderunger.

På de fleste skildpaddearter er vækstringene lyse.

Med alderen skifter vækstringene farve på nogle af skildpaddearterne.

Når for eksempel marginataer bliver store, bliver vækstringene som regel sorte.

Som voksen bliverer marginataen derfor som regel helt sort.

Vækstringene må ikke blive mere mere end højst 1-2 millimeter brede for unger og højst 2-3 mm brede for

 voksne skildpadder.

Hvis de bliver bredere, går det alt, alt for stærkt!

NB: Landskildpadder skifter ikke skjold/skjoldplader!

Landskildpadders vækst foregår udelukkende på den ovennævnte måde.

Landskildpadder skifter ikke skjoldplader ud, således som man kan se det på sumpskildpadder!

Hvis en landskildpadde har en eller flere skjoldplader, der løsner sig/springer fra, eller sågar falder helt af, er der noget

 galt.

Der kan være tale om svamp og skjoldråd.

-Afsted til dyrlægen!

På vores bredrandede landskildpaddehan Testudo marginata Theodorakis ses de mange vækstringe. De er med tiden blevet sorte, som de skal være på bredrandede landskildpadder. Man kan se, at han efterhånden har haft mange vækstperioder. Man kan på det velformede skjold også se, at han ikke er vokset for hurtigt. Han elsker roser. Både blomster og blade. Roser er fint skildpaddefoder.

Vokser skildpadderne i samme tempo?

Sædvanligvis vil alle skildpadder i samme kuld i det meget store hele vokse med samme hast, men nogen vækstforskel vil der

 selvfølgelig altid være mellem de enkelte individer.

 Alle landskildpadder er som bekendt individuelle "personligheder" med vidt forskellig adfærd.

De vokser, udvikler sig og opfører sig vidt forskelligt.

Landskildpaddeunger vokser også forskelligt.

Også selvom de er fra samme kuld.

Det kan der ikke uden videre laves om på.

-Og hvorfor skulle man i grunden også prøve det? 

Men ind imellem kan der altså  godt opstå vægtforskel på op til 50 % mellem enkelte eksemplarer i kuldet.

Dette må aldrig medføre, at man så laver særlige foranstaltninger for at få "skravlet/skravlene" til at følge med de andre!

Tværtimod er det så godt som altid de største, der vokser alt for hurtigt!

Foderarten og mængden er givet for fristende og voldsom!

Tempoet kan nedsættes ved alene at give græs og hø.

Så vil der altid være foder også til "efternøleren", og de andres al for voldsomme vækst dæmpes.

Iøvrigt vil "efternøleren"  altid opnå fuld voksenstørrelse, bare lidt senere (og sundere) end de andre.

Fastedage

Hvis vækstringene bliver bredere end ca. 1 mm., skal/kan fastedage i så fald indføres!

1-2-3 fastedage om ugen.

Hvis du ikke lægger dine europæiske landskildpadder i hi om vinteren, er det under alle omstændigheder klogt at

 indføre fastedage.

Når der er tale om unger, er det helt nødvendigt.

Selvfølgelig kan man være tilbageholdende med at fodre om vinteren på andre måder, end ved at holde

 fastedage.

Det drejer sig jo ene og alene om at sikre, at skildpadden ikke får for meget at spise, og derfor øger væksten

 for hurtigt.

Men erfaringsmæssigt er fastedage den enkleste måde at administrere dette på.

Her hos os holder vi fastedage om vinteren for de små unger, der ikke lægges i vinterhi.

Der serveres mad i 1 dag, derpå ingen mad i 2 dage (2 fastedage), derpå mad i 1 dag, derpå ingen mad i 2 dage (2 fastedage),

osv.

På fastedagene får skildpadderne selvsagt intet at spise, og varmelamperne og UV-lys forbliver slukket.

Om vinteren burde europæiske skildpaddeunger jo have lov til at gå i hi, og slukning af lys og varme dæmper funktionerne

 ned, herunder metabolismen (stofskiftet).

(Bemærk, at der er tale om europæiske landskildpadder.

Holder du tropiske landskildpadder som for eksempel

 leopardskildpadder, må du aldrig slukke for varmen!)

Så hviler/sover skildpadderne disse dage, ligesom når det er overskyet og dårligt vejr i deres

 hjemstavnsbiotoper.

Et par stykker af skildpadderne kan finde på at bevæge sig langsomt omkring, men mere sker der ikke på disse

 hviledage.

Bemærk, at der her ikke er tale om vinterhi!

Vinterhi er skildpaddernes hormonalt styrede særlige overvintringsproces.

Det er altså noget helt andet!

Læs vinterhi

Den periode med fastedage, hvor du slukker for lys og varme, bør nok kun være på højst 4 måneder.

Du kan roligt fortsætte med fastedage, hvis du skønner det påkrævet alt efter skildpaddernes udseende (bredden af

 vækstringene, osv.), men efter de nævnte 4 måneders forløb bør lys og varme være på igen hver dag.

Blandt andet af hensyn til skildpaddernes tilførsel af UV-lys.

Når man faster sine skildpadder om vinteren, hvornår er det så forår, og hvornår "starter sæsonen igen " for

 landskildpadderne?

Tjah, det nemmeste svar vil jo være, at sæsonen går fra ca. april til ca. oktober, ligesom det statistisk med op til store

 forskelle er tilfældet i hjemstavnsbiotoperne.

Resten af året (og tit endnu mere) ligger de i hi i naturen, (og lægges i hi af de af os, der lader dem komme i hi.)

Så det må vel være svaret.

Men når man ikke lægger sine landskildpadder i hi, er det mest afgørende sådan set ikke, om det er vinter eller forår og

sæson.

Grunden til fastedage, mv., er jo den, at skildpadderne af helbredshensyn skal holdes tilbage i væksten.

Der skal derfor løbende ske en konkret og individuel vurdering af dyrene.

Hvis væksten er langsom, og vækstringene ikke er for brede, kan man udmærket "starte sæsonen" igen allerede sidst på

 vinteren.

Hvis det modsatte er tilfældet, ja så må man fortsætte med at holde igen, indtil man har nået resultatet, også selvom man

 kommer langt ind i foråret, eller for den sags skyld sommeren.

Og holde igen med foderet eller ligefrem indføre fastedage igen allerede i løbet af sommeren, hvis væksten begynder at

 blive for voldsom.

Lille bakke (karsebakke) med Pre Alpin til små landskildpaddeunger. Pre Alpinen er opblødt med vand, der stadig står tilbage i bunden. Den er rigeligt overdrysset med vitaminiseret kalkpulver indeholdende D3 vitamin. Når der holdes fastedage, sættes bakken med Pre Alpin ind til skildpaddeungerne. Den bliver stående med indhold de næste 2 dage, hvor lys og varme er slukket. På fjerdedagen tændes lys og varme, og en frisk bakke fugtig Pre Alpin sættes ned til ungerne.

Du skal ikke synes, at det er "synd for de stakkels sultne skildpadder", at der holdes fastedage.

Skildpadder føler ikke sult på samme måde, som vi pattedyr gør.

Skildpadder er reptiler, der som følge af de karrige forhold i deres hjemstavnsbiotoper genetisk er

 programmeret til at spise så meget som muligt, så snart de øjner mad, for de ved ikke, hvornår de overhovedet

får noget igen.

Så det gør de straks, når muligheden er til stede.

Når muligheden ikke er til stede, er de bare tvunget til at lade være.

De lider ingen nød af den grund.

Husk på, at landskildpadder ikke som pattedyr er nødt til at spise dagligt for at kunne opretholde en forbrænding, der skaber

og vedligeholder en kropstemperatur på 37 grader C.

Landskildpadder får varmen fra omgivelserne.

Den føde landskildpadder indtager bruges stort set kun til vækst.

Kun ca. 10 % af skildpaddens forbrænding bruges til andre kropsfunktioner end vækst

Husk, at i naturen spiser en skildpadde af gode grunde ikke noget, mens den er i hi.

Hvis du derimod fodrer en skildpadde dagligt, også om vinteren, vil den indenfor et kalenderår indtage mindst dobbelt så

megen føde som i naturen.

Her har du så også en forklaring på alle de misdannede skildpadder, man ser i fangenskab rundt omkring.

De får simpelthen alt for megen mad.

Det er ikke "nok", at maden er den rigtige fiberrige, proteinfattige kost.

Der må ikke fodres massivt året rundt.

Så vokser skildpadden alt for hurtigt.

Hurtig vækst giver et defekt udseende med grimme, brede lyse/gule vækstringe, skævtvoksede skjolde og

 "pyramidespidser" eller "Tobleronespidser" i rygskjoldskjoldpladerne.

Skjoldet skal være helt glat og jævnt afrundet/hvælvet med meget smalle/tynde vækstringe.

En flot landskildpadde får kun sit rigtige udseende, hvis man er lige så tilbageholdende med føden, som

forholdene i dens hjemstavnsbiotoper betinger.

Men en ting er udseendet.

Det er nok så vigtigt at bemærke sig, at for hurtig vækst også medfører skader på de indvendige organer!

Dette kan selvsagt ikke ses, men det opdages for eksempel, når de for hurtigt opvoksede landskildpadder ikke overlever

 vinterhi.

For hurtigt opvoksede landskildpadder bliver på grund af de indvendige skader aldrig så gamle, som de langsomt og

ernæringsrigt opfodrede landskildpadder bliver.

Men et vinterhi bruges af naturen til at pille de uegnede eksemplarer fra, og her indtræder det  under alle omstændigheder

 uundgåelige alt for tidlige dødsfald med det samme.

Hvis du ikke lægger dine skildpadder i vinterhi, vil du iøvrigt opdage, at især russiske unger kan finde på at tage en slags

"sommerdvale".

Skildpaddernes vækst kan og må altså kun foregå "for langsomt".

Hvordan sikres det?

Det er jo foderarten, fodermængden og fodringshyppigheden, der er det helt afgørende her.

Man kan faktisk godt overfodre sine skildpadder, også selvom man holder sig til det rigtige proteinrige, næringsfattige

 foder.

Man kan ikke opstille mål- og vægtstørrelser for, hvor meget foder en landskildpadde skal have i det daglige.

Men man kan straks se på skildpadden, om den får for meget.

(Vækstring over 1 mm.)

Og så må man holde igen med foderet.

Holde fastedage, som beskrevet ovenfor.

Hvordan er naturens årshjul for adgangen til foder?

Når vi overvejer spørgsmål vedrørende landskildpadder, skal vi altid starte med naturen.

Det er ikke alene det naturligste og det nemmeste.

Det er også det rigtigste!

Så det gør vi selvfølgelig også her:

I begyndelsen af april kommer skildpadderne frem fra vinterdvalen.

I april er der en overdådighed af urter, blomster og vækster i det hele taget.

Skildpadderne æder lystigt løs og nyder livet i fulde drag.

I maj er vegetationen tættere, men er så småt ved at tørre ud.

Skildpadderne æder stadig, men kommer på grund af varmen ikke så meget frem og får ikke mere så megen

 næring ud af fødeindtagelsen.

I juni er vegetationen ved at være trist.

Skildpadderne æder stadig, men kommer endnu mindre frem på grund af varmen og får endnu mindre næring

ind i systemet.

I juli er udtørringen af vegetationen en kendsgerning.

Skildpadderne er næsten ikke fremme og får endnu mindre næring.

I august, september og oktober ses stort set bare udtørret græs/hø, tørre blade, tørre urter og triste stabbe

rundt omkring i landskabet.

Skildpadderne er næsten ikke fremme før oktober på grund af varmen.

De får ikke megen næring ud af det, de når at æde i den korte tid, der er fremme.

I oktober spiser de næsten ikke, men begynder tværtimod at tømme tarmen, fordi temperaturen og lyset nu

fortæller deres system, at tiden for vinterhi nærmer sig.

Herefter går skildpadderne i hi.

Sådan ser meget firkantet beskrevet naturens eget "årshjul" ud, når vi taler om den korrekte fodring af

 landskildpadder.

Mon ikke der er en afgrund til forskel på, hvad skildpadderne indtager af næring i naturens årshjul, og på hvad

de får serveret hos langt de fleste rare og velmenende skildpaddeholdere hver eneste dag 365 dage om året?

I naturen får skildpadderne intet at spise i vinterhalvåret, hvor de er i hi.

Kommet op af hi spiser de kraftigt i en måneds tid, hvorefter de spiser mindre og mindre i resten af sæsonen, fordi

de kommer mindre og mindre frem på grund af varmen.

Samtidigt hermed bliver foderet konstant mere og mere tørt og næringsfattigt men til gengæld mere og mere

fiberrigt.

Det bliver man altså nødt til at forholde sig til, når man skal fodre korrekt.

Jeg har fornylig erfaret, at tyske og schweiziske skildpaddeholdere/avlere er begyndt at kopiere naturens

 årshjul.

De har sammensat et fodringsprogram, der måned for måned fuldstændig efterligner naturens eget fodertilbud

i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper.

Både hvad angår sammensætning af foderet, den dalende fodermængde og den dalende "foderkvalitet".

Man er som bekendt altid grundig i Tyskland, men det samme resultat kan efter min opfattelse sagtens opnås

 ved "bare" at være opmærksom på sine ungers udseende og være rigtig meget (og meget konsekvent) nærig og

fedtet med foderet, når april/maj/juni er overstået.

Og være håndfast med at gennemføre adskillige fastedage om ugen i vinterhalvåret, såfremt man ikke lægger

sine skildpadder i hi.

Resultatet af for kraftig vækst

For kraftig og for hurtig vækst medfører grimt formede skildpladeskjolde med bukler/pyramidedannelser i skjoldpladerne

 og i ekstreme tilfælde nærmest "Tobleronespidser" i rygskjoldpladerne.

Ofte er disse skildpadder tillige meget flade og ligner sammenfaldne souffleer.

Papegøjenæb og lange kløer/negle er et almindeligt syn på disse skildpadder.

Kraftig vækst giver desuden tit alt for megen kropsfedt, således at skildpadden har problemer med at trække

lemmerne ind.

Men bemærk videre, at for kraftig/hurtig vækst også giver ødelagte indvendige organer.

Dette kan af gode grunde ikke ses.

Endvidere anføres det af erfarne folk, at ekspresvækst medfører nedsat fertilitet.

Og skildpadden får under alle omstændigheder et dårligt og alt for kort liv.

 Hvis skjoldet først har mistet sit høje, glatte og velformede udsende, er skaden uoprettelig.

Skildpadden vil aldrig være i stand til at vokse sig pæn igen.

Det hævdes af mange, men det er en skrøne.

Udpræget fejlernæret ung græsk landskildpaddehun Testudo hermanni boettgeri Den er vokset alt, alt for hurtigt op på for meget, og sikkert også forkert foder. Resultatet er tilløb til "Tobleronespidser" i rygskjoldene, og skildpadden er flad som en  pandekage. Den har også papegøjenæb, fordi det aldrig er blevet slidt. (Blødt foder.) Jeg har set endnu værre eksempler på misdannede græske skildpadder. Fejlernærede russiske landskildpadder Testudo horsfieldii udvikler normalt ikke  "Tobleronespidser", men de danner alle andre former for misvækst.

 

Morten har taget dette billede af en overfodret russisk landskildpadde Testudo horsfieldii. I modsætning til andre landskildpadder danner russiske landskildpadder ikke altid Tobleronespidser i  rygskjoldpladerne, selvom de er voldsomt fejlernærede.

 

Her er en på samme måde vanskabt ung bredrandet  landskildpadde Testudo matginata. Den er kun 4 år, men den vejer 391 gram, er 16,4 cm lang og  26 cm rundt om "livet". Den er altså over dobbelt så stor, som den burde være i den alder. Igen på grund af for megen, for fed, for proteinrig og  sukkerholdig kost. Udover det sædvanlige flade skjold med pukler i  rygskjoldpladerne, har den "frøøjne" og forbenene er spinkle og halvt så tykke som de  burde være. De kan ikke bære skildpadden. Helle Frandsen fortæller, at skildpaddens forparti er så  blødt, at det at det virker, som om det er oppustet med luft.

 

Atter en "dampopdrættet" og alt for hurtig opfodret russisk landskildpadde Testudo horsfieldii! Skildpadden er efter oplysningerne 3 år gammel. Den er egentlig stadig velproportioneret, hvilket ofte er tilfældet for russiske landskildpadder,  selvom de er fejlernærede. I modsætning til de øvrige landskildpadder er fejlernærede russiske landskildpadder ikke så  disponerede for at udvikle "Tobleronetoppe" i rygskjoldpladerne. Men skildpadden er abnormt stor og vækstringen er over 15 mm. bred. Vækstringen burde ikke have været mere end ca. 1-2 mm. bred. Jeg har taget den i pleje for at se, hvordan den udvikler sig, når den nu ikke længere har uhæmmet  daglig adgang til næringsrig kost. Og den kommer i hi. Muligvis er den allerede så ødelagt, at den får problemer her. Men så er det jo under alle omstændigheder for sent! Det er en hun. Det burde man ellers først kunne se om nogle år, men den alt for hurtige vækst har fremskyndet  processen.

 

Russisk landskildpadde, som har været holdt i glasterrarie/akvarie. Dette ulykkelige dyrs skrækkelige udseende  stammer fra forkert terrarie og helt forkert  foder. Foto Tortoise Trust/Marty La Prees

 

Apollo er nu 10 år gammel. Han er en græsk landskildpadde Testudo hermanni boettgeri. Sådan skal skjoldet se ud! Lillejan er nu 7 år gammel. Fint, glat, afrundet rygskjold. Hun er en Testudo marginata.

Ingen tilberedning af foderet

Men ud over at fodre forkert med frugter og bløde grønsager (nej, heller ikke gulerødder, de er ikke "sunde"

 for skildpadder, de er proteinbomber; men skal der absolut syndes med en enkelt gulerod, så lad dog være

 med at skrælle den og skære den i stykker!), er mange også tilbøjelige til at  skrælle, klippe, hakke og mose

foderet til deres dyr.

Tro mig, den service ydes ingen steder i naturen.

Hold straks op med det.

Urterne gives hele til skildpadden.

Ikke noget med at pille bladene af og klippe stråene over og alle de andre omsorgsfulde påhit, der let griber

 velmenende skildpaddeholdere, der vil gøre alting så godt som muligt.

Skildpaddens næb skal selvfølgelig bruges for at blive slidt naturligt.

Så slipper du osse for at skulle klippe skildpaddens næb.

Læs klipning af negle og næb

I fangenskab er det aldrig et problem at skildpadderne ikke får mad nok.

Problemet er det modsatte.

De får altid alt for meget.

For eksempel skildpaddeunger skal kun tage yderst sparsomt på, især om vinteren.

Langsom vækst skal hele tiden tilstræbes.

 

Det er altså som nævnt især om vinteren, man skal være meget nærig med fodermængden og for eksempel holde

fastedage.

1, måske 2, 3 eller 4 om ugen efter behov.

Europæiske landskildpaddeunger må ihvertfald ikke få mad hver dag om vinteren.

Husk på, at i naturen ligger de i hi om vinteren.

Hvis du fodrer hver dag om vinteren, vil de derfor let komme til at indtage dobbelt så megn føde indenfor et kalenderår, som

de  har mulighed for at gøre i naturen.

Det kan deres system slet ikke håndtere!

Om sommeren kan man bare lade dem spise løs af ukrudtet, ihvertfald i de første måneder af sæsonen.

Og hvis man holder sine skildpadder på friland, hvad der er det eneste rigtige, kan man jo af gode grunde

 heller ikke forhindre dem i at spise om sommeren, så fastedage er under alle omstændigheder en umulighed

 her.

Dog kan man begrænse mængderne af det plukkede ukrudt, som man lægger ind i frilandsanlægget,  når man er lidt henne i

 sæsonen.

I vinterhalvåret må ungerne godt/meget gerne holde den samme vægt i nogle uger af gangen.

Der sker heller ikke noget, hvis de taber sig lidt, bare de ellers er sunde og raske.

(De kan godt finde på, at skrue vægen lidt ned om vinteren, hvis de ikke kommer i hi.)

I naturen fordobler skildpaddeunger vægten i det første år (Fra 10-20 gram til 20-40 gram).

Næste år er forøgelsen knap en fordobling af forrige års vægt (40-80 gram).

Det er jo ikke meget.

Og væsentligt mindre end de vægtforøgelser, som man sædvanligvis ser i fangenskab.

I fangenskab er det desværre almindeligt at se 1-årsskildpaddeunger på 100-200 gram.

Desværre er det heller ikke ualmindeligt at se 2-års skildpaddeunger på op til 600 gram.

Pre Alpin er et vigtigt ptoteinfattigt, men fiberrigt foder.

Det er ideelt om vinteren, hvor man kan have problemer med at skaffe andre gode magre foderemner.

Små landskildpaddeunger er normalt ikke kræsne.

De spiser sædvanligvis alt, hvad de bliver tilbudt.

Også gerne Pre Alpin.

Men nogle landskildpadder er i starten afvisende for at indtage Pre Alpin.

(Det er som regel lidt ældre landskildpadder, der har udviklet bestemte madvaner på grund af ensidig kost!)

Men selvom skildpadden skulle afvise Pre Alpin, skal du bare demonstrere.

Hvem har den stærkeste vilje?

Du eller din skildpadde?

Der kan ind imellem gå lang tid, før skildpadden æder Pre Alpin.

Mange kan ikke holde ud, at der går rigtig mange dage, før dette sker og tilsætter derfor andre lækre fødeemner, for at

 lokke Pre Alpin i Skildpadden.

Det kan selvfølgelig være vejen frem

Men skildpadden spiser jo ikke kun den sunde, magre, Pre Alpin så længe den også samtidig spiser de andre proteinrige

fødeemner.

Man kan godt narre Pre Alpin i skildpadden ved at tilsætte lækkerier, men målet er jo ikke nået, før skildpadden æder Pre

Alpin rent.

Erfaringsmæssigt forlænger det tit processen, når man tilsætter andre fødeemner for at lokke Pre Alpin i dyrene, og som

 regel skal man alligevel til sidst tage det lange træk med udelukkende Pre Alpin, som man lige så gerne kunne have taget fra

 starten.

-Og der kan godt gå op til og mere end 1 måned, før skildpadden falder til patten og æder Pre Alpin!

Og så meget desto bedre.

Så stabiliseres (dæmpes) væksten faktisk så længe.

Husk igen, at skildpadder skal ikke som pattedyr spise hver dag for at opretholde en forbrænding, der døgnet rundt kan

 vedligeholde en kropstemperatur på 37 grader.

Skildpadder får altså varmen fra omgivelserne, og ikke fra deres forbrænding.

Den føde skildpadder indtager, bruges ene og alene til vækst, og skildpadder dør altså ikke af ikke at vokse i perioder.

Skildpadder er ikke pattedyr.

Skildpadder er reptiler.

Det er ikke "synd", at skildpadderne ikke får mad i samme grad som pattedyr, der har en helt anden forbrænding døgnet

 rundt hele året.

-Men det er SYND, når den alt for megen fodring resulterer i brede lyse vækstringe og pukler/spidser i skjoldpladerne.

Disse dyr ser jo jammerlige ud, men den alt for hurtige vækst medfører også, at disse vanskabte fedt- og proteinbomber som

nævnt får et dårligt og meget kort liv.

Vi mennesker har vores århundredgamle viden og erfaring om dyrehold fra pattedyr, nemlig os selv(!), og idet vores husdyr

fra oldtiden af også altid har været pattedyr.

Vi skal derfor hele tiden være bevidst om at tænke anderledes, når det drejer sig om reptiler, som for eksempel skildpadder.

 Her kan man ikke forlade sig på vi menneskers århundredgamle lærdom og "fingerspitzgefühl".

Her kan man ikke "bare bruge sin sunde fornuft".

Hold af skildpadder kræver viden!

Det er interessen for at tilegne sig denne tit helt anderledes viden, der giver de gode resultater for den engagerede

 skildpaddeholder.

Og det er den viden, som skildpadderne kommer til at profitere af.

 Som man kan regne ud, er også valg af foder af afgørende betydning!

Læs foder

Flot yngre russer. 12 år gammel Bemærk den smalle, lyse vækstring rundt om skjoldpladerne. 1 mm bred. Sammenlign med den ekstremt brede vækstring på billederne af de overfodrede  russiske landskildpadder ovenover

Voksen marginatahan med sort vækstring på knapt 1 mm.

Væksttabel

Her følger en aktuel oversigt over ungernes årlige vægtforøgelse her hos os.

Andre steder kan du finde andre opgivelser.

Ikke alle avlere og skildpaddeholdere har af gode grunde samme resultater.

Som med alt andet gøres tingene jo ikke  på helt samme måde, og forholdene er overalt forskellige.

Det antages som nævnt som tommelfingerregel, at unger i naturen fordobler deres vægt indenfor det første år.

I de følgende seks år forøger de vægten med ca. 50 % hvert år.

En så langsom vægtforøgelse har det ikke været muligt at holde for mig.

(-Og heller ikke for de fleste andre avlere for den sags skyld!)

Det hænger selvfølgelig sammen med, at jeg ikke tør lægge de små unger i hi de første 3 år.

Man kan nok heller ikke se bort fra, at i naturen vil udrugningen som regel ske over et tidsrum af ca. 3 måneder eller mere.

-Altså mindst 1 måned længere end når udrugningen foregår kunstigt i rugemaskine.

I rugemaskinen bruger jeg som de fleste andre en temperatur på konstant 31,5 grader.

Læs udrugning

Dette er højere end i naturen og medfører en udrugningstid på ca. 2 måneder.

Det vil sige, at allerede under fostertilstanden er skildpaddeungens vækst "speedet" noget op.

Det er sandsynligvis ikke videre heldigt for den senere udvikling.

Jeg arbejder dog konstant på at nedbringe tempoet for ungernes vægtforøgelse.

For eksempel slukker jeg som nævnt varmelampen hver anden og tredje dag om vinteren.

Samme dage som fastedagene, naturligvis.

Jeg er derfor efterhånden kommet ned på betydeligt lavere væksttal, end dem jeg publicerede i sin tid.

Det er de laveste vægttal, der er de optimale.

Her er de seneste aflæsninger på dem, der var til stede i biotopen:

(Husk, at de laveste tal/værdier er de bedste!)

    Som det fremgår, er den bredrandede landskildpadde den hurtigst voksende europæiske landskildpadde.

Er man utålmodig med at få et stort skildpaddeeksemplar, så er det også af den grund den art, man bør vælge.

Halvvoksen marginataunge ved Thiva i Grækenland Bemærk det fine glatte skjold uden pukler og spidser i skjoldet Se den smalle lyse væstring Her er der tale om langsom vækst Bemærk de halvtørre, fiberrige og næringsfattige vækster, der udgør biotopens  urter.

Hvornår kan man se kønsforskel?

Der går normalt 4-6 år!

Læs Kønsbestemmelse

-ooooOOOoooo-