...............

 Startside Denne side er senest ændret i januar 2012

Badning og vand

Skal europæiske landskildpadder bades?

Fortsat helt forkerte råd om badning.

Rundt omkring anbefales det at bade sine europæiske landskildpadder så at sige dagligt, eller i hvertfald 1-2 gange om ugen. Og det gør mange så. Men hvorfor i alverden det? For at få dem til at slippe afføringen i vandskålen, så man slipper for at muge ud?

Vores bredrandede han Odysseus drikker grundigt af en af dammene i frilandsanlægget.

Mange dyrehandlere anbefaler, at man bader sin landskildpadde. Det gør de nemlig selv. Det skyldes, at skildpadden som en refleks som regel urinerer og slipper en del af sin afføring, når den anbringes i vand. På den måde slipper dyrehandleren for en del rengørings- og udmugningsarbejde i de lokaliteter, hvor skildpadden går, indtil den bliver solgt. Det skyldes også uvidenhed og ukendskab til pasning og hold af europæiske landskildpadder. (Atter et af mange argumenter for, at dyrehandlere bør aflægge en prøve på deres kendskab til de dyr, de langer over disken. Man stiller da krav til "fagfolk" alle andre steder i dag.)

At europæiske landskildpadder skal bades, er desværre blevet en af de mange fejlagtige myter om pasning af landskildpadder, som næsten ikke er til at udrydde. Rundt omkring fortælles og skrives det, at landskildpadder skal i bad regelmæssigt.

Dette dogme fortælles bare ukritisk videre, og mange (også forfattere af skildpaddebøger og andre udgivelser) skriver bare ukritisk af efter hinanden, uden at besidde personlige erfaringer med alle de skildpaddearter, de behandler i deres udgivelser, uden at sætte sig ordentligt ind i tingene, eller i det mindste bare at reflektere over de videregivne anbefalinger. Derfor kører myten bare videre i en uendelig sløjfe.

Så hvis/når du ser anbefalinger af tvangsbadning af landskildpadder, så er der tale om en rådgivning, der i "gamle dage" blev troet at være et godt råd, men det er altså bare et skadeligt råd, der fortsat "overvintrer".

Det faktum, at en skildpadde refleksmæsigt slipper urin og afføring, når den proppes i vand, har gennem mange år skabt den opfattelse, at dette er en nødvendig forudsætning for, at skildpadden kan komme af med sine fækalier og urin. Eller at det under alle omstændigheder er en positiv hjælp og ovenikøbet en behagelighed for den stakkels skildpadde ("Min skildpadde nyder sit daglige bad!") Eller at det er sundt for skildpadden at få renset ud. (Er tarmrensning næsten hver dag sundt?)

At skildpadden har denne refleks, er bestemt ikke ensbetydende med, at rutinemæssig tvangsbadning er en nødvendig løsning på (ikke eksisterende) forstoppelse, er nødvendigt for sundheden eller altid er en ubetinget positiv oplevelse for skildpadden. Hvis du indtager amerikansk olie, har din krop den samme refleks som skildpadden har, når den tvangsbades. Mon ikke du faktisk klarer dig bedre foruden, når det kommer til stykket? (Og så at skulle turen igennem rutinemæssigt dagligt eller 1-2 gange om ugen?)

Cassiopeja i en dam i frilandanlægget. Hendes våde hoved viser, at hun lige har drukket.

Rutinemæssig tvangsbadning af europæiske landskildpadder er og bliver (som så mange andet der bringes til torvs om skildpaddehold), desværre noget veletableret og ret almindeligt anerkendt vås! !

Desværre er det så indarbejdet, at selv "den højeste sagkundskab" (mange dyrlæger) i tidens løb har anbefalet det, og stadig gør det

Selvfølgelig skal europæiske landskildpadder have mulighed for at bade, men det er lige så klart en helt frivillig sag! Vi bader aldrig vores skildpadder, og vi har aldrig gjort det i over 20 år. Og jeg skulle hilse og sige, at vores skildpadder er sunde og raske, vokser sig smukke og trives optimalt, ligesom de formerer sig hvert år! Selvfølgelig skal landskildpadder som alle andre dyr hele tiden have adgang til at drikke, og det er en god ide, at vandskålen er så stor, at skildpadden kan gå helt op i den, hvis den har behov for det.

I frilandsterrariet og i Kindergarten har jeg støbt små lavvandede damme af cement. I vuggestuerne står der store flade terrakottaskåle med vand. Så kan skildpadderne bade og drikke, når de selv har lyst og trang. Vi bader selvfølgelig heller ikke de små unger, vi har gående indendørs om vinteren. De har naturligvis en flad vandskål, som de kan gå op i efter behov og trang.

I skildpaddernes hjemstavnsbiotoper er der jo heller ingen, der går rundt og propper skildpadderne i vand !!!!

Som altid, når man holder skildpadder, er det ingen dårlig idé at tænke på forholdene i skildpaddernes hjemlande, når man indfører pasningsmæssige tiltag i fangenskab.

Der bliver altså ikke rutinemæssigt gjort bad klar og tvangsbadet hos os. Bestemt heller ikke før og efter vinterhi. Badning før vinterhi beskærer skildpaddens muligheder for at overleve hiet kraftigt.

Skildpadderne har klaret sig selv på denne jord i millioner af år, før mennesker kom til. Det kan de stadig, hvis de bare for lov. Skildpadder er ikke kunstigt fremavlede husdyr, som kræver kunstige tiltag. Så lad dem selv finde ud af det, også når det drejer sig om badning og vand! Indendørs hold. Vinterhi. Pasning

Jo mere man nærmer sig skildpaddernes naturlige forhold, jo bedre går det. Jo mere, man fjerner sig fra deres naturlige forhold, jo dårligere går det! Forholdene skal tilpasses skildpadden. Det modsatte kan ikke lade sig gøre uden konsekvenser på et senere tidspunkt.

At skildpadder ikke må tvangsbades, betyder som nævnt selvfølgelig ikke, at de ikke skal have vand. Som alle andre dyr, skal de som nævnt selvsagt have adgang til vand.

Husk derfor de små damme eller store vandskåle i frilandsanlægget og tilpas store vandskåle i det indendørs terrarie.

1 år gammel dalmatinsk unge drikker af vandskålen i terrariet.

Alle vandindretninger skal være så store, at også den største skildpadde i bestanden kan komme helt ned i vandet, hvis den ønsker det, og alligevel så lavvandet, at skildpadden kan holde hovedet over vandet.

Vand er vigtigt, og det er især vigtigt, at skildpadden har mulighed for at indtage vand, såfremt den ikke udelukkende fodres med protein- og næringsfattigt foder med masser af fibre. De giftstoffer, der i så fald ophobes i lever og nyre, kan i et vist, begrænset, omfang skylles igennem med adækvat indtagelse af vand. Men lad skildpadden selv drikke vandet ligesom i naturen. At tvinge vand i skildpadden ved tvangsbadning er stressende for de fleste skildpadder, selvom de med tiden "resignerer" (derfor tror mange, at nu "nyder" de badet.) Desuden er det skadeligt for skildpaddens tarmflora. Mere herom nedenunder. Hvis skildpadderne får det rigtige foder, er der jo heller ingen fejlfodring, der skal "repareres" ved udskylning af systemet gennem tvangsbadning. Det er da også langt nemmere og selvfølgeligt langt bedre at give det rigtige foder og undgå rutinemæssige tvangsbadninger.

Når landskildpadder holdes i indendørs terrarier, vil man iøvrigt opdage, at de drikker og bruger vandskålen betydeligt mere, end når de holdes på friland. Dette skyldes det tørre klima, der er indendærs i moderne opvarmede boliger.

Små bredrandede og græske unger flokkes af egen drift i vandskålen. Nul tvangsbadning.

Tvangsbadning med faste mellemrum af europæiske landskildpadder er gennem mange år blevet så indarbejdet et dogme, at det endog anbefales som en generel og rutinemæssig og sågar profylaktisk (forebyggende) pasningsforanstaltning af mange dyrlæger, så det vil tage lang tid at udrydde dogmet, som det også vil med så mange andre forkerte og skadelige dogmer om skildpaddehold.

Badning alligevel!

Men hvis en skildpadde er massivt fejlernæret, eller på anden måde har optaget emner, som for eksempel medicin, der er belastende for dens organisme, kan det selvsagt være hensigtsmæssigt og også nødvendigt at bade den for at "skylle systemet igennem". Men i så fald er der jo også tale om en medicinsk/lægelig begrundet indikation for denne konkrete badningsforanstaltning, og det er jo noget helt andet end den rutinemæssige eller sågar profylaktiske (forebyggende) badning, der er den store og skadelige misforståelse.

Et eksempel på denne situation, foreligger, når der konstateres PHA hos en landskildpadde. Her er badning påkrævet som en ren nødretsforanstaltning. Læs om dette i Vinterhi.

På samme måde kan et eller flere lune bade somme tider sætte gang i veerne, når man finder tegn på læggenød. Læs Æglægning

Når der i naturen har været et større regnskyl (i nogle landskildpaddebiotoper regner det ind imellem, i nogle sjældent og i nogle så at sige aldrig), vil du kunne se en skildpadde gå ud i en nydannet regnvandpyt og bade og drikke af vandet. Du kan også i skildpaddernes hjemland se en skildpadde gå ud i et lavvandet vandløb, hvis der findes et sådant i biotopen, og bade og drikke.

Men der er ikke tale om, at alle skildpadderne gør det, og de gør det ikke hele tiden, og de gør det ikke hver dag, og de gør det ikke allesammen på en gang.

Man kan aflæse dette til at konstatere, at de meget gerne (selvfølgelig) skal have adgang til vand, men man kan selvfølgelig ikke aflæse det til at konstatere, at så skal de proppes i vand og det med faste mellemrum! Det viser til gengæld, at de sagtens selv kan finde ud af at håndtere, hvordan de skal bære sig ad, hvis de pludselig bliver tilbudt vand. Så derfor skal de som nævnt have vand som et bogstaveligt talt stående tilbud i fangenskab!

Hed, knastør græsk sandklitbiotop.

Tvangsbadning af europæiske landskildpadder frarådes efterhånden af de allerfleste erfarne skildpaddeholdere i bøger, i artikler og på nettet. (Du finder som bekendt også utroligt meget sludder og vrøvl på nettet. )

Her skal du holde dig til erfaringer fra de iøvrigt ganske mange skildpadddeholdere, der i årevis personligt har holdt disse skildpadder, og selv har avlet på dem.) Der er dog det problem, at flere af de store gamle koryfæer har udgivet bøger, som anbefaler badning af blandt andet unger. Så længe disse bøger ikke kommer i nye udgaver med opdateret indhold, vil mange fortsat henvise til disse bøger, når man spørger, hvorfor de dog tvangsbader deres stakkels skildpadder. Læs Pasning.

I "Testudo Häufig gehaltene Arten" skriver Hans Jürgen Bidmon blandt andet, at hvis man bader sine skildpadder for ofte og med for korte mellemrum, optager de vand (gennem kloaken) og afleverer afføring. Men det kan hurtigt konstateres, at afføringen ved disse for hyppige bade bliver blødere og blødere, og efterhånden indeholder den mere og mere ufuldstændigt fordøjet plantemateriale. Dette skyldes, at med de hyppige afleveringer af afføringen udskilles også gennem endetarmen de bakterier, der er nødvendige for fordøjelsen, og disse bakterier aftager i antal. Resultatet bliver diarré og fordøjelsesproblemer. Han fastslår, at hos en ung græsk landskildpadde, der ikke bliver badet, varer tarmpassagen 7-9 dage. Bliver skildpadden badet hver dag, varer tarmpassagen 2-3 dage. Man forstyrrer på denne måde den gode tarmflora, der er så vigtig for fordøjelsen.

Ikke alene er tvangsbadning selvfølgelig i strid med de forhold, som skildpadderne gennem evolutionen har tilpasset sig i naturen. Men det kan også være direkte skadeligt, når det sker ruinemæssigt.

 

Jeg har gennem årene bemærket , at vores russiske landskildpadder så at sige hader vand. De bader stort set aldrig, og de går ikke så gerne ud i dammene. I de sidste 21 år har Helle set en russer bade 2 gange. Den anden gang kaldte hun på mig, så jeg kunne tage nedenstående foto af russerhunnen Line. Hun har også nogle få gange set russere drikke.

På friland ser jeg aldrig russiske landskildpadder i eller ved de små damme i anlæggene. (På nær episoden på billedet!) Indendørs holder jeg kun små unger om vinteren de første par år efter klækningen. Indendørs ser jeg heller aldrig russiske unger bade eller drikke af vandskålen. Formentlig fordi jeg altid holder alle mine små unger på fugtigt bundlag. (Sådan undgås Tobleronetoppe og dødsfald.) Jeg er ikke i vivl om, at hvis man holder sine skildpadder mere eller mindre tørt indendørs, vil de være nødt til at drikke en del for at undgå at dehydrere, ligegyldigt hvilken art vi taler om. I vores moderne, opvarmede, isolerede og tætte stuer er der jo som nævnt generelt en helt anden og væsentligt lavere luftfugtighed end i naturen.

Russerhunnen Line bader en meget varm majdag. Og afleverer afføring.

Efter min erfaring bader og drikker mauriske landskildpadder kun sjældent. De græske landskildpadder bader og drikker ind imellem. Især på meget varme sommerdage ser man dem en del i dammene. De bredrandede landskildpadder drikker en del af dammene og færdes gerne i dem.

Vores dalmatinske hun Helena forlader en af dammene i frilandsanlægget.

Absolut heller ingen badning inden vinterhi

Jeg bader heller ikke skildpadderne, inden jeg lægger dem i hi. Et varmt bad ville efter min opfattelse bevirke en uhensigtsmæssig reaktivering af skildpadderne og gribe ind i de hormonale og kemiske ændringer under deres omstilling til vinterhi. Et koldt bad ville jo være meningsløst. Lad være med det. Badning før vinterhi er et af de mange velmenende, men skadelige skildpaddepåhit, som er udtænkt af behjertede mennesker, men det er både unødvendigt og ødelæggende for skildpaddens mulighed for at komme helskindet igennem vinterhiet. Det er bestemt ikke tidspunktet at belaste skildpaddens tarmflora og tarmsystem. Vand optages jo gennem skildpaddens kloak.

Det er optagelsen af vand gennem kloaken, der refleksmæssigt udløser en tømning af endetarmen på skildpadden, når skildpadden ellers er varm. De enkelte skildpadder, der om efteråret når at grave sig ned her hos mig uden at blive opdaget, bliver forresten da heller ikke badet og skyllet rene for jord, inden de går ind i vinterhiet. Der er flere skildpaddeholdere, der deler min opfattelse mht. badning af landskildpadder før vinterhi.

I bogen Testudo Häufig gehaltene Arten 2006 skriver Thomas og Sabine Vinke i afsnittet om vinterhi, at det er et næsten uudryddeligt dogme, at landskildpadder skal have tømt tarmen inden vinterhi ved hjælp af varme bade. De anfører, at dette fakisk slet ikke er muligt og ej heller ønskværdigt. Der er ved at være enighed blandt de fleste europæiske landskildpaddeholdere om, at badning af landskildpadder inden vinterhi i grunden er direkte skadeligt og sandsynligvis skyld i en del "uforklarlige dødsfald" under vinterhi.

Hvis man tvangsbader dine landskildpadder rutinemæssigt hele året, skal man afstå fra at lægge dem i hi. Deres tarmflora er ikke på toppen som følge af badningen. Hvis man ikke tvangsbader sine landskildpadder rutinemæssigt hele året, skal man heller ikke bade dem, inden man lægger dem i hi. Man når lige at beskadige skildpaddernes tarmflora.

Jo hyppigere man tvinger skildpadderne til at slippe afføringen, jo sværere bliver det for landskildpadderne at komme igang igen næste forår efter overstået vinterhi. Skildpadderne har åbenbart brug for en rest afføring i tarmen, for til næste forår at kunne få tarmfloraen hurtigt i sving igen.

Ikke så sjældent har ægteparre Vinkes voksne Testudo marginata og Testudo hercegovinensis afleveret afføring allerede i opvågningsfasen næste forår. Alle deres dyr kommer hurtigt igang om foråret. Derimod skranter de dyr, der om efteråret har været igennem en hestekur med tvangsbade. Ægteparret henviser yderligere til Bidmon side 117-136.

Mange erfaringer peger i samme retning, som påvist af ægteparret Vinke. Hvis man tvangsbader sine skildpadder, skal man være tilbageholdende med at lægge dem i hi. At skildpadder, der tvangsbades, tilsyneladende har problemer med at overleve vinterhi, er for mig at se en kraftig indikator på, at tvangsbadning svækker skildpaddens almene sundhedstilstand. Så hold dog op med den overflødige og skadelige tvangsbadning. Ellers må du ikke blive overrasket, hvis din skildpadde efter nogle år pludselig og "helt uforståeligt" bliver syg!

Fugtigt bundlag

At man ikke rutinemæssigt må tvangsbade sine europæiske landskildpadder er på ingen måde det samme, som at skildpadderne så skal holdes tørt. Tværtimod! Læs om fugtigt bundlag i Indendørs hold.

Knastør biotop i Grækenland. April måned. Her er der kun mulighed for vand, når det regner.

 

 

 

 Startside