Startside Side 2 Denne artikel er senest ændret i december 2011

	Græsk landskildpadde Testudo hermanni Side 1
Overskrifterne på side 1:	Indhold, Arten, Fredningsstatus, Nomenklatur/taksonomi (navngivning), De latinske navnes historiske udvikling.
Overskrifterne på side 2:	Biotoper, Klimatisk baggrund for græsk landskildpadde, Kendetegn for den græske landskildpadde, Artskendetegn i kort opremsning, Gemyt.

 

Indhold

Denne artikel om græsk landskildpadde rummer beskrivelse af art og underarter, artsbestemmelse, beskrivelse af geografisk udstrækning af områderne for dens forekomst, gennemgang af taksonomi/nomenklatur (latinske navne), rapportering af status i dens hjemstavnsbiotoper, med videre.

Hvis du søger en egentlig pasningsvejledning for græsk landskildpadde, så findes der en hel del grundige artikler om dette emne her på hjemmesiden. Start for eksempel med Foder, Vækst, Badning, Frilandsanlæg, Pasning, Indendørs hold

Vi holder den græske landskildpadde i vores frilandsanlæg sammen med de øvrige 3 arter af europæiske landskildpadder. De passes derfor sammen, og pasningen er hos os helt ens for alle arterne.

 

Arten

Den græske landskildpadde hører som nævnt til de europæiske landskildpadder, men den hører endvidere sammen med bredrandet landskildpadde, maurisk landskildpadde og den ægyptiske skildpadde Testudo kleinmanni, til de såkaldte middelhavsskildpadder eller de mediterrane landskildpadder (Middelhavet hedder Mediterranium på latin.), idet disse 4 skildpaddearter alle lever rundt om dette hav.

2 af de andre mediterrane landskildpaddearter Den mauriske landskildpadde og Den Bredrandede Landskildpadde behandles særskilt i andre artikler på denne hjemmeside.

Den kønne, meget lille og stærkt udryddelsestruede ægyptiske landskildpadde Testudo kleinmanni findes fra det vestlige Libyen, i Ægypten (hvor den er meget truet, idet den i salgsøjemed til turisterne indsamles af lokalbefolkningen) indtil Sinaihalvøen og i Negev ørkenen i Israel, men da den er tropisk, kan den ikke holdes på friland i Danmark.

Jeg har derfor ingen erfaringer med den, og den bliver følgelig ikke nærmere omtalt her på min hjemmeside. Sammen med den bredrandede landskildpadde udgør den græske landskildpadde de eneste europæiske skildpaddearter, der udelukkende lever i Europa. Den mauriske skildpadde lever nemlig også i Afrika og Asien, og den russiske landskildpadde lever udelukkende i Asien.

Den græske landskildpaddes kønne og tiltrækkende ydre har medført dens store popularitet. I Danmark er den nok den kendteste af alle landskildpadder. For eksempel har faktisk meget få danskere (endnu) hørt om den faktisk meget flottere bredrandede landskildpadde.

Den russiske landskildpadde er i dag måske talmæssigt mere udbredt i de skildpaddehold, der findes rundt omkring i Danmark. -Men ordet græsk landskildpadde er for de fleste mennesker, og er især for dem, der ikke selv har noget videre kendskab til skildpadder, blevet synonym for en landskildpadde.

Denne berømmelse skyldes nok masseimporten i 1950erne, 1960erne og 1970erne, hvor så at sige alle, der dengang var børn, på den ene eller anden måde kom i kontakt med græske landskildpadder.

Rovdriften i forrige århundrede var en medvirkende årsag til, at den græske landskildpadde sammen med de andre europæiske landskildpader nu er en truet dyreart. Den allerstørste årsag til formindskelsen af de naturlige forekomster i naturen af landskildpadder er imidlertid menneskets konstante ødelæggelse af skildpaddernes biotoper.

Læs Fredning og Rovdriften.

Status

Den græske landskildpadde er i dag fredet. Den er på liste II i Washingtonkonventionen (CITES) og EU bilag A, og kan ikke længere udføres fra sine oprindelseslande. Skildpadder, der er opført på denne liste, må ikke købes og sælges, uden at der til hver skildpadde er udstedt et CITES certifikat, som  identificerer dyret og godkender salget af den pågældende landskildpadde.

Vi danske avlere får i forbindelse med salget af vores unger udfærdiget de nødvendige og påkrævede CITES certifikater af Naturstyrelsen!

Hvis skildpadden er så gammel, at den er indført til Danmark før ikræfttrædelsen af disse bestemmelser i 1980erne, er der af gode grunde ikke udfærdiget CITES certifikater på den. Den må selvfølgelig fortsat besiddes, men den må ikke handles kommercielt. Den må kun foræres væk. Hvis man har spørgsmåi i denne forbindelse, kan Naturstyrelsen rådgive.

Der skal altså medfølge et CITES certifikat, der godkender salget, når du køber en græsk landskildpadde Terstudo hermanni. Det er CITES certifikater, der tænkes på, når man spørger, om "der er papirer" på de pågældende skildpadder. Heldigvis avles der efterhånden en del på den græske landskildpadde her i Danmark, så det er derfor muligt lovligt at anskaffe sig eksemplarer med papirer, uden at gribe ind i de begrænsede vildtlevende bestande.

I Tysk skildpaddelitteratur og i dansk skildpaddelitteratur, som ukritisk er oversat direkte fra tysk, får man at vide, at anskaffelse af landskildpadder med CITES-papirer straks skal anmeldes til Naturstyrelsen, og at salg på samme måde straks skal anmeldes samme sted. Det skal det altså ikke i Danmark. CITES-papirerne skal bare følge med skildpadden, når den skifter hænder. De nævnte bestemmelser om meldepligt er tysk lovgivning, der kun gælder i Tyskland. Fredning Rovdriften

Græsk landskildpaddehun i Agia Paraskevi i Grækenland.

 

Nomenklatur/taksonomi

Landskildpadder er ikke opdelt i racer som hunde! Landskildpadder er opdelt i arter og underarter.)

Ikke mange krybdyrarter har gennemgået så store ændringer i nomenklaturen, som de europæiske landskildpadder. Græsk landskildpadde Testudo hermanni er lige nu inddelt i 3 underarter. Den latinske betegnelse Testudo hermanni blev for nogle år siden forslået omformuleret til en ny nomenklatur, hvor de græske landskildpadder betegnes som Eurotestudo. Ikke på grund af møntfoden , men på grund af det indbyrdes familieskab. En analyse gav grundlag for en opspaltning i 3 forskellige linier, som sandsynligvis har eksisteret fra Oligocæntiden, og helt bestemt fra Miocænperioden. Det tætte familieskab mellem de 3 linier medførte, at den tidligere nomenklatur blev foreslået samlet i betegnelsen Eurotestudo. Dette navn slog an i starten, men synes nu igen forladt. Det nævnes her, fordi det anvendes en del i bøger og andre publikationer fra dengang.

Navngivningen er således i dag:

1) Testudo hermanni hermanni

Nominatformen. Denne underart kaldes også vestarten. Den lever i Nordspanien, på Balearerne (Mallorca, Ibiza), i Sydfrankrig, Korsika, Sardinien og i Mellem- og Norditalien. Den regnes for mere varmekrævende end østarten. Den bliver ikke så stor som østarten. Normalt 15-20 cm. Den har klarere og renere farvetegninger end østarten. Vestarten er i dag voldsomt i tilbagegang, og den ses ikke så tit i privat hold. 

 

2) Testudo hermanni boettgeri

Denne underart kaldes også østarten. Den lever i Balkanlandene, herunder Grækenland. Den findes også i Syditalien, på Sicilien og Korsika. Denne underart er meget varierende i størrelse og udseende alt efter levested. Den bliver sædvanligvis 20-25 cm stor. Der er konstateret fund af større eksemplarer. På Korfu og især i Bulgarien kan disse skildpadder blive ret store. I Bulgarien er der fundet et eksemplar på 35,7 cm.

 

3) Testudo hermanni hercegovinensis

Denne underart kaldes også dalmatinsk landskildpadde. Den lever i et ca. 15-20 km bredt bælte langs kysten i det tidligere Jugoslavien fra den Istriske halvø i nord til  et stykke nord for Albanien. Den er den mindste af de tre underarter, og den har de samme klare farvetegninger som vestarten. Den bliver normalt 12-20 cm stor. Den er ikke så varmekrævende som de to andre underarter, men den er jo også Europas nordligst forekommende skildpadde. Læs Dalmatinsk

 

4) Testudo hermanni peloponnesica?

For tiden er der undersøgelser igang med henblik på at udskille de af format meget små Testudo hermanni, der lever på dele af Peleponnes, til en 4. underart. På den italienske udgave af Wikipedia har man allerede taget skridtet, og døbt den lille peleponnesiske udgave af græsk landskildpadde Testudo hermanni peloponnesica. Dette navn er på ingen måde accepteret i de toneangivne herpetologiske kredse. Der kræves her som altid en formel særlig beskrivelse, som skal publiceres officielt (og accepteres), og dette ses ikke at  være sket.

 

Der er i tidens løb udfærdiget mange oversigtskort over udbredelsen for de forskellige landskildpaddearter og underarter. Af gode grunde ser de forskellige ud, fordi meget hele tiden ændrer sig. -Somme tider voldsomt hurtigt! Men det ligger helt fast, at biotoperne under et skrumper hurtigt i omfang og antal.

Nej, dette er ikke en særlig underart af græsk landskildpadde! Det er en særlig lys udgave af Tesudo hermanni boettgeri, der lever i Nordgrækenland og i det sydlige Bulgarien. På engelsk kendt som "Golden hermanni". Her ved Lithotopus i Nordgrækenland.

 

"Golden hermanni" ved Petrich i det sydlige Bulgarien.

De latinske navnes historiske udvikling (kort)

Ønsker man at blive forvirret, skal man blot dykke ned i skildpaddelitteraturen fra forskellige årstal, og  begynde at læse om græske landskildpadder. Det latinske navn, som er sat på en enkelt art i den ene bog/artikel, bruges måske om en helt anden art i den næste bog/artikel, fordi der i mellemtiden er sket navneændring og navneombytning. Læg derfor mærke til udgivelsesåret for bogen/artiklen. -Eller drop mere tidsforbrug på de latinske navne. -Og spring næste afsnit over.

Men altså:

I 1789 beskrev Gmelin for første gang den græske landskildpadde og gav den navnet Testudo hermanni. Han havde ingen opdeling imellem vestarten og østarten. Han havde formentlig ingen kendskab til, at der eksisterede disse 2 arter. I 1952 fastslog Wermuth, at der måtte foretages en sådan opdeling. Han gav vestarten navnet Testudo hermanni robertmertensi. Øststarten blev anset for nominatformen og fik navnet Testudo hermanni hermanni.

I 1987 påviste Bour, at Gmelins oprindelige bekrivelse fra 1789 hvilede på dyr fra Frankrig, og ikke som tidligere antaget, på dyr fra den østlige del af udbredelseområdet. Herefter måtte vestarten jo betragtes som nominatformen, og den overtog nu det hidtidige navn for østarten Testudo hermanni hermanni. Østarten fik nu navnet Testudo Hermanni boettgeri. Herefter blev forvirringen jo komplet.

I 2002 foretog Perälä fornyede undersøgelser af et skildpaddefund, som Werner havde gjort i 1899 af en  skildpadde, som han havde kaldt  Testudo hercegovinensis. Dette fund var gået i glemmebogen, men denne underart blev nu beskrevet igen under sit gamle navn.

I 2005 nåede man frem til, at den græske landskildpadde med sine underarter udgjorde en helt særlig særlig gruppe, hvorfor den ikke længere skulle anbringes som en testudo mellem de andre testudoer. Nu foresloges det, at den skulle have sin helt egen placering med navnet Eurotestudo i stedet for Testudo  hermanni. I en del af litteraturen bruger man stadig navngivningen fra 1987. Navnet Eurotestudo brugtes en overgang mere og mere, men synes nu igen stort set at være opgivet. Jeg nævner det kun, fordi det optræder en del i litteratur fra denne periode.

Men hvorfor bruger man overhovedet resourcer på at anvende latinske betegnelser? Det gør jo bare det hele mere nørdet og indviklet?

Det er faktisk uomgængeligt nødvendigt! Det er den eneste måde, hvorpå man altid præcist ved, hvilket dyr, man taler om. Selvfølgelig især tværs over landegrænserne. De fleste dyrearter har lokale navne, der er helt anderledes end dem, der anvendes for de samme dyr andre  steder. Den latinske navngivning stammer iøvrigt fra den navnkundige svenske botaniker Linné.

 

 

Læs videre på Side 2 Startside