Startside Side 2 Denne artikel er senest ændret i februar 2013

	Græsk landskildpadde (Testudo hermanni) Side 1
Overskrifterne på side 1	Indhold, Græsk landskildpadde, Arten, Fredningsstatus, Nomenklatur/taksonomi (navngivning), Golden hermanni, De latinske navnes historiske udvikling, På frimærker.
Overskrifterne Side 2:	Biotoper, Klimatisk baggrund for græsk landskildpadde, Kendetegn for den græske landskildpadde, Artskendetegn i kort opremsning, Gemyt.

 

Indhold

Denne artikel om den meget smukke, charmerende og afholdte græske landskildpadde rummer beskrivelser af arten græsk landskildpadde og dens underarter. Der findes også en vejledning i artsbestemmelse.

Desuden finder du beskrivelser af den geografiske udstrækning af områderne for græsk landskildpaddes forekomst.

Der er også en gennemgang af denne skildpaddes taksonomi /nomenklatur (latinske navne), rapportering af status i dens smukke hjemstavnsbiotoper, med videre.

Hvis du søger en egentlig pasningsvejledning for græsk landskildpadde, så findes der en hel del meget grundige specialartikler om dette emne her på hjemmesiden. Start for eksempel med Foder Vækst Badning Frilandsanlæg Indendørs hold

Jeg holder den græske landskildpadde i mine frilandsanlæg sammen med de øvrige 3 arter af europæiske landskildpadder. De passes derfor sammen, og pasningen er hos mig helt ens for alle arterne.

 

Arten

Den græske landskildpadde hører som nævnt til de europæiske landskildpadder, men den hører endvidere sammen med bredrandet landskildpadde, maurisk landskildpadde og den ægyptiske skildpadde til de såkaldte middelhavsskildpadder eller mediterrane landskildpadder (Middelhavet hedder som bekendt Mediterranium på latin), idet disse 4 skildpaddearter alle lever rundt om dette hav.

2 af de andre mediterrane landskildpaddearter maurisk landskildpadde og bredrandet landskildpadde behandles særskilt i andre artikler på denne hjemmeside.

Den kønne, meget lille og stærkt udryddelsestruede ægyptiske landskildpadde (Testudo kleinmanni) lever syd og øst for Middelhavet fra det vestlige Libyen, i Ægypten (hvor den er meget truet, idet den i salgsøjemed til turisterne indsamles af lokalbefolkningen) indtil Sinaihalvøen, og i Negev ørkenen i Israel. Men da den er tropisk, kan den ikke holdes på friland i Danmark.

Jeg holder kun landskildpadder på friland. Jeg har derfor ingen erfaringer med den ægyptiske landskildpadde, og den bliver følgelig ikke nærmere omtalt her på min hjemmeside. Sammen med den bredrandede landskildpadde udgør den græske landskildpadde de eneste europæiske skildpaddearter, der udelukkende lever i Europa. Den mauriske skildpadde lever nemlig også i Afrika og Asien, og den russiske landskildpadde lever udelukkende i Asien.

Græsk landskildpadde

På billedet til venstre står jeg i Makedonien med en kæmpestor græsk landskildpaddehan (Testudo hermanni boettgeri) på 31,5 cm. Den vejede over 4 kilo!

Den græske landskildpaddes kønne og tiltrækkende ydre har medført dens store popularitet. I Danmark er den nok den kendteste af alle landskildpadder. For eksempel har faktisk ikke så mange danskere (endnu) hørt om den meget flotte bredrandede landskildpadde. Den lever også i Grækenland, og er faktisk endnu mere græsk end den græske landskildpadde, fordi den i modsætning til denne ikke har noget større udbredelsesområde udenfor Grækenland.

Den russiske landskildpadde er i dag måske talmæssigt mere udbredt i de skildpaddehold, der findes rundt omkring i Danmark. -Men ordet græsk landskildpadde er for de fleste mennesker, og er især for dem, der ikke selv har noget videre kendskab til skildpadder, blevet synonym for en landskildpadde.

Denne berømmelse skyldes nok masseimporten i 1950erne, 1960erne og 1970erne, hvor så at sige alle, der dengang var børn, på den ene eller anden måde kom i kontakt med græske landskildpadder.

Rovdriften i forrige århundrede var en medvirkende årsag til, at den græske landskildpadde sammen med de andre europæiske landskildpader nu er en truet dyreart. Den allerstørste årsag til formindskelsen af de naturlige forekomster i naturen af landskildpadder er imidlertid ikke indsamling af landskildpadder, men menneskets konstante ødelæggelse af skildpaddernes biotoper. Læs Fredning og Rovdriften.

Status

Den græske landskildpadde er i dag fredet. Den er på liste II i Washingtonkonventionen (CITES) og EU bilag A, og kan ikke længere udføres fra sine oprindelseslande. Skildpadder, der er opført på denne liste, må ikke købes og sælges, uden at der til hver skildpadde er udstedt et CITES certifikat, som  identificerer dyret og godkender salget af den pågældende landskildpadde.

Vi danske avlere får i forbindelse med salget af vores unger udfærdiget de nødvendige og påkrævede CITES certifikater af Naturstyrelsen!

Hvis skildpadden er så gammel, at den er indført til Danmark før ikræfttrædelsen af disse bestemmelser i 1980erne, er der af gode grunde ikke udfærdiget CITES certifikat på den. Den må selvfølgelig fortsat besiddes, men den må ikke handles kommercielt. Den må kun foræres væk. Hvis man har spørgsmål i denne forbindelse, kan Naturstyrelsen rådgive.

Der skal altså medfølge et CITES certifikat, der godkender salget til dig, når du køber en græsk landskildpadde (Testudo hermanni). Det er CITES certifikater, der tænkes på, når man spørger, om "der er papirer" på de pågældende skildpadder. Heldigvis avles der efterhånden en del på den græske landskildpadde her i Danmark, så det er derfor muligt lovligt at anskaffe sig eksemplarer med papirer, uden at gribe ind i de begrænsede vildtlevende bestande.

I tysk skildpaddelitteratur og i dansk skildpaddelitteratur, som ukritisk er oversat direkte fra tysk, får man at vide, at anskaffelse af landskildpadder med CITES-papirer straks skal anmeldes til Naturstyrelsen, og at salg på samme måde straks skal anmeldes samme sted. Det skal det altså ikke i Danmark. CITES-papirerne skal følge med skildpadden, når den skifter hænder. Men de nævnte bestemmelser om en egentlig meldepligt er tysk lovgivning, der kun gælder i Tyskland. Fredning, CITES Rovdriften

Græsk landskildpaddehun i Agia Paraskevi i Grækenland.

 

Nomenklatur/taksonomi

Landskildpadder er ikke opdelt i racer ligesom hunde! Landskildpadder er opdelt i arter og underarter!

Ikke mange krybdyrarter har gennemgået så store ændringer i nomenklaturen, som de europæiske landskildpadder. Græsk landskildpadde (Testudo hermanni) er lige nu inddelt i 3 underarter. Den latinske betegnelse Testudo hermanni blev for nogle år siden foreslået omformuleret til en ny nomenklatur, hvor de græske landskildpadder betegnes som Eurotestudo. Ikke på grund af møntfoden , men på grund af det indbyrdes familieskab. En biologisk analyse gav grundlag for en opspaltning i 3 forskellige linier, som sandsynligvis har eksisteret fra Oligocæntiden, og helt bestemt fra Miocænperioden. Det tætte familieskab mellem de 3 linier medførte, at den tidligere nomenklatur blev foreslået samlet i betegnelsen Eurotestudo. Dette navn slog an i starten, men synes nu igen forladt. Det nævnes her, fordi det anvendes en del i bøger og andre publikationer fra dengang.

Navngivningen er således i dag:

1) Testudo hermanni hermanni.

Nominatformen.Denne underart kaldes også vestarten. Den lever i Nordspanien, på Balearerne (Mallorca, Ibiza), i Sydfrankrig, Korsika, Sardinien og i Mellem- og Norditalien. Den regnes for mere varmekrævende end østarten. Den bliver ikke så stor som østarten. Normalt 15-20 cm. Det er sædvanligvis hunnerne, der bliver størst. Den har klarere og renere (flottere) farvetegninger på skjoldet end østarten. På bugskjoldet er de sorte aftegninger helt sammenhængende på Vestarten, mens de er afbrudte i klumper på østarten. Vestarten er i dag voldsomt i tilbagegang, og den ses ikke ret tit i privat hold i Mellem- og Nordeuropa.

Den grønne farve på kortet angiver udbredelsen i Middelhavsområdet af den efterhånden ret sjældne vestart af græsk landskildpadde Testudo hermanni hermanni.

 

2) Testudo hermanni boettgeri

Denne underart kaldes også østarten. Den lever i Balkanlandene, herunder Grækenland. Den findes også i Syditalien, på Sicilien og Korsika. Denne underart er meget varierende i størrelse og udseende alt efter levested. Den bliver sædvanligvis 20-25 cm stor. Det er sædvanligvis hunnerne, der bliver størst. Der er konstateret fund af større eksemplarer. På for eksempel Korfu, i Kosovo og især i Bulgarien kan disse skildpadder blive ret store. I Bulgarien er der fundet et eksemplar på 35,7 cm. Selv har jeg i Makedonien fundet en han på 31,5 cm.

Den grønne farve på kortet angiver udbredelsen i Middelhavsområdet af græsk landskildpaddes østart Testudo hermanni boettgeri. Den orange farve på kortet angiver det smalle udbredelsesområde i kystlinjen langs Adriaterhavet for den "nye" underart af græsk landskildpade (Testudo hermanni hercegovinensis).

 

I årene 2005 til 2012 har jeg haft nogle formidable feltherpetologiske ture til de græske landskildpadders hjemstavnsbiotoper i landene på Balkan.

De seneste 4 år er turene udført sammen med Jan og Sune. I forening udgør vi 3 den operative feltherpetologiske gruppe ved navnet KUG, hvilket betyder Kratluskere Uden Grænser.

På kortet til venstre har jeg indsat de steder, hvor jeg har været så heldig at finde græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri) i deres naturlige omgivelser.

Ofte er der tale om fællesbiotoper med enten den bredrandede landskildpadde (Testudo marginata), eller den mauriske landskildpadde (Testudo graeca ibera). Den enkelte røde prik kan sagtens dække over flere biotoper.

Læs nærmere om turene og fundene i mine rejseberetninger. Du finder de relevante links på startsiden.

 

På tegningen til venstre gengives bugskjoldet af vestarten til venstre og bugskjoldet af østarten til højre. Man ser de 2 sammenhængende sorte striber på vestartens bugskjold og de sorte "klatter" på østartens bugskjold..

Vestarten (Testudo hermanni hermanni) er mindre end østarten. Den er spinklere og "finere" i struktur og udseende. Den vil typisk have meget stærkere og klarere gule og sorte farveaftegninger.

På bugskjoldet har vestarten 1 lang sammenhængende sort stribe på hver halvdel af skjoldet. Østarten vil typisk have disse 2 striber delt op i adskillige sorte "klatter".

3) Testudo hermanni hercegovinensis

Denne underart kaldes også dalmatinsk landskildpadde. Den lever i et ca. 15-20 km bredt bælte langs kysten i det tidligere Jugoslavien fra den Istriske halvø i nord til  et stykke nord for Albanien. Den er den mindste af de tre underarter, og den har de samme klare farvetegninger som vestarten. Den bliver normalt 12-20 cm stor. Den er ikke så varmekrævende som de to andre underarter, men den er jo også Europas nordligst forekommende landskildpadde. Læs Dalmatinsk

 

4) Testudo hermanni peloponnesica?

For tiden er der undersøgelser igang med henblik på at udskille de af format meget små Testudo hermanni, der lever på dele af Peleponnes, til en 4. underart. På den italienske udgave af Wikipedia har man allerede taget skridtet, og døbt den lille peleponnesiske udgave af græsk landskildpadde Testudo hermanni peloponnesica. Dette navn er på ingen måde accepteret blandt herpetologer. Der kræves her som altid en formel særlig beskrivelse, som skal publiceres officielt (og accepteres), og dette ses ikke at  være sket.

 

Der er i tidens løb udfærdiget mange oversigtskort over udbredelsen af de forskellige landskildpaddearter og underarter. Af gode grunde ser disse kort forskellige ud, fordi meget hele tiden ændrer sig. -Somme tider voldsomt hurtigt! Men det ligger helt fast, at biotoperne under et skrumper hurtigt i omfang og antal.

Golden hermanni

Denne engelske betegnelse for en særlig afart af græske landskildpadder er ikke en herpetologisk nomenklatur. det er en populær betegnelse for græske landskildpadder af underarten (Testudo hermanni boettgeri), der i større eller mindre grad mangler de mærke faraftegninger på rygskjoldene, hvilket giver dem et golden/gyldent udseeende. De er ret eftertragtede. Jeg har gennem årene set nogle stykker i naturen på balkan. jeg deler ikke begejstringen. Personligt synes jeg, at de ser sygelige ud. Jeg har aldrig set unger elle yngre eksemplarer af Golden hermanni. kun gamle og meget gamle eksemplarer. Disse dyr har jeg altid set gå enkeltis biotoper sammen med almindeligt farvede Testudo hermanni boettgeri. Så der er måske tale om, at den lyse og gyldne skjoldfarve hidrører fra en form for "afmelanistisering". Altså, at den mørke farve simpelthen svinder hen på enkelte gamle individer?

Nej, dette er ikke en særlig underart af græsk landskildpadde! Det er en særlig lys udgave af Testudo hermanni boettgeri, der lever i Nordgrækenland og i det sydlige Bulgarien. På engelsk kendt som "Golden hermanni". Her ved Lithotopus i Nordgrækenland.

 

"Golden hermanni" ved Petrich i det sydlige Bulgarien.

 

 

De latinske navnes historiske udvikling (kort fortalt)

Ønsker man at blive forvirret, skal man blot dykke ned i skildpaddelitteraturen fra forskellige årstal, og  begynde at læse om græske landskildpadder. Det latinske navn, som er sat på en enkelt art i den ene bog/artikel, bruges måske om en helt anden art i den næste bog/artikel, fordi der i mellemtiden er sket navneændring og navneombytning. Læg derfor mærke til udgivelsesåret for bogen/artiklen. -Eller drop mere tidsforbrug på de latinske navne. -Og spring næste afsnit over.

Men altså:

I 1789 beskrev Gmelin for første gang den græske landskildpadde og gav den navnet Testudo hermanni. Han havde ingen opdeling imellem vestarten og østarten. Han havde formentlig ingen kendskab til, at der eksisterede disse 2 arter. I 1952 fastslog Wermuth, at der måtte foretages en sådan opdeling. Han gav vestarten navnet Testudo hermanni robertmertensi. Øststarten blev anset for nominatformen, og den fik navnet Testudo hermanni hermanni.

I 1987 påviste Bour, at Gmelins oprindelige bekrivelse fra 1789 hvilede på dyr fra Frankrig, og ikke som tidligere antaget på dyr fra den østlige del af udbredelseområdet. Herefter måtte vestarten betragtes som nominatformen, og den overtog nu det hidtidige navn for østarten Testudo hermanni hermanni. Østarten fik herefter navnet Testudo Hermanni boettgeri. Således blev forvirringen komplet.

I 2002 foretog Perälä fornyede undersøgelser af et skildpaddefund, som Werner havde gjort i 1899 af en  skildpadde, som han havde kaldt  Testudo hercegovinensis. Dette fund var gået i glemmebogen, men denne underart blev nu beskrevet igen under sit gamle navn.

I 2005 nåede man frem til, at den græske landskildpadde med sine underarter udgjorde en helt særlig særlig gruppe, hvorfor den ikke længere skulle anbringes som en testudo mellem de andre testudoer. Nu foresloges det, at den skulle have sin helt egen placering med navnet Eurotestudo i stedet for Testudo  hermanni. Navnet Eurotestudo brugtes en overgang mere og mere, men synes nu igen stort set at være opgivet. Jeg nævner det, fordi det optræder en del i litteraturen fra denne periode.

Men hvorfor bruger man overhovedet resourcer på at anvende latinske betegnelser? Det gør jo bare det hele mere nørdet og indviklet?

Det er faktisk uomgængeligt nødvendigt! Det er den eneste måde, hvorpå man altid præcist ved, hvilket dyr, man taler om. Selvfølgelig især tværs over landegrænserne. De fleste dyrearter har lokale navne, der er helt anderledes end dem, der anvendes for de samme dyr andre  steder. Den latinske navngivning stammer iøvrigt fra den navnkundige svenske botaniker Linné.

På frimærker

 

 

 

 

Testudo hermanni, den græske landskildpadde, er meget populær som frimærkemotiv i sine hjemlande.

 

 

Læs videre på Side 2 Startside