Frilandsanlæg Side 1
Overskrifterne på side 1:	Hvorfor udendørs hold?, Frilandshold er sygdomsbekæmpende, Regnvejr, Mikroklimaet, Men husk, Sidegevinst, Hvordan indretter man et udendørs anlæg? Placering, Solskin, Regnvand, Dræn, Læ og skygge, Indhegning, Andre forslag, Yderligere hindring for udbrudsforsøg, Overdækning.
Overskrifterne på side 2:	Stiklinger, Sten, Trærødder, Bundlag, Æglægningshøj, Kalk, Dræn, Beplantning. Giftige planter, Planter af hensyn til skildpaddernes udseende, Hvilke planter findes i frilandsanlægget?, Vand, Myrer, Resultatet af dine anstrengelser, Hvornår sættes skildpadderne ud i frilandsanlægget?
Overskrifterne på side 3:	Udvidelsen af anlægget i 2007. Den sidste udvidelse af frilandsanlægget i 2012.
Overskrifterne på side 4:	Lille billedgalleri til yderligere inspiration

 

Hvorfor udendørs hold?

Europæiske landskildpadder kan holdes i indendørs terrarier, og mange bliver det da også. De allerfleste erfaringer med indendørs hold året rundt af europæiske landskildpadder er dog noget blandede. Især når det har stået på i mere end 1-2 år! Både når det drejer sig om skildpaddernes udseende, og når det drejer sig om skildpaddernes helbred, vil det som regel være synligt for den sagkyndige iagttager, såfremt man stilles overfor europæiske landskildpadder fra et længerevarende indendørs hold. Det ses straks, at disse skildpadder ikke har haft optimale forhold.

Man må nemlig gøre sig klart, at skildpadder ikke er husdyr, som det er tilfældet med pattedyr. De er krybdyr, og de forbliver vilde dyr, som man holder i fangenskab. De kan vænne sig til mennesker i et vist omfang, men dels bliver de aldrig tamme, og dels savner krybdyr i det store hele den meget elastiske tilpasningsevne, som kendetegner pattedyr. Det vil sige, at de overhovedet ikke er fleksible i kravene til deres omgivelser.

Derfor skal de, som de vilde reptiler de er, faktisk holdes så naturligt som muligt i overensstemmelse med forholdene i deres hjemstavnsbiotoper. Frilandsanlæg er den rigtige løsning på spørgsmålet om korrekte pasningsforhold for europæiske landskildpadder. Der er stadig mange, der mener det modsatte (indtil de har holdt europæiske landskildpadder indendørs i nogle år, og set resultatet!).

Dem, der erhversmæssigt sælger skildpadder, vil af gode grunde til enhver tid hævde, at europæiske landskildpadder sagtens kan holdes indendørs. Det kan de altså bare ikke i længere tid, hvis man prioriterer skilddernes livskvalitet og velfærd.

De naturlige omgivelser, som er nødvendige for skildpaddens livscyklus, kan ene og alene findes i frilandsanlægget. Det er ikke muligt indendørs at skabe naturligt solskin, frisk luft, vind, regn og skiftende temperaturer. -Ja, skiftende temperaturer! Europæiske landskildpadder har det faktisk ikke fremragende med de ensartede temperaturer, de tilbydes i indendørs indretninger, selvom disse opholdssteder er nok så optimalt indrettet. Det er heller ikke muligt under almindelige indendørs pladsforhold at skabe de skiftende og afvekslende omgivelser, som de nysgerrige skildpadder kræver.

Man kommer ikke uden om, at europæiske landskildpadder er ekstremt tilpasset en livslang, daglig tilværelse direkte under solens intensive og livgivende stråler. Solen har gennem evolutionen været helt afgørende for skildpaddernes eksistens på denne Jord.

Europæiske landskildpadder, der holdes i det fri, er generelt helt anderledes sunde, raske og livlige end skildpadder, der holdes indendørs.

Landskildpadder, der holdes indendørs, vil som regel blive tilbøjelige til at skrue vægen ned og tilbringe størstedelen af tiden med bare at ligge og sove, kun afbrudt af spisning. I indendørs anlæg er pladsforholdene som regel også så ringe, at selvom man kun holder 2 skildpadder  sammen (de sædvanlige 2 kvadratmeter er faktisk alt for lidt til 2 voksne europæiske landskildpadder), vil de konstant stresse hinanden, og især hannerne hos nogle af arterne (for eksempel russiske landskildpaddehanner) kan være meget grove mod andre skildpadder, som konstant og hele tiden befinder sig indenfor deres synsfelt.

Frilandshold er sygdomsbekæmpende

Skildpadderne har svært ved at danne og opretholde det nødvendige immunforsvar, når de udelukkende holdes indendørs.

Dehydrering, svampeangreb, skjoldråd, parasitter og infektionsygdomme forårsaget af bakterier og virus, forekommer lige så almindeligt ved indendørs hold af landskildpadder, som det forekommer sjældent ved udendørs hold.

De europæiske landskildpadder, som dyrlægen ser allermest til, kommer fra indendørs terrarier. Solens decinficerende stråler og UV-lys kan endnu ikke eftergøres kunstigt.Ønsker man at give sine europæiske landskildpadder så sunde og naturlige forhold som muligt og minimere sygdomsangreb, er den optimale terrarieløsning derfor at indrette et udendørs anlæg i det fri. Også selvom man bor i Danmark og ikke ved Middelhavet.

Hvis raske og velfungerede europæiske landskildpadder skal forblive sunde og raske, skal de udendørs i solen og klatre rundt i frilandanlæg om sommeren. (Klatring styrker musklerne, og skildpadderne elsker at klatre!) Hvis europæiske landskildpadder tidligere har været misligholdt, er udendørs hold den eneste effektive mulighed for at retablere skildpadden bedst muligt. Udendørs ophold om sommeren er virksomt og helbredende for forskellige sygdomsangreb. Og hvis en europæisk landskildpadde for eksempel har skjoldskader hidrørende fra fald eller svampeangreb, forsvinder de erfaringsmæssigt aldrig/heler aldrig op ved indendørs hold. Ved udendørs hold heler de med tiden op. Både ben-, hud- og hornskader gendannes. Der kan gå lang tid, men det kommer!

Jamen skildpadder er jo bare reptiler, og der er da mange, der holder for eksempel slanger indendørs året rundt i små kasser og lignende, bliver der her indvendt. Nu forholder det sig jo således, at slanger og andre reptiler i naturen tilbringer hele den lyse dag i deres mørke huler og andre lysafskærmede emmer. De kræver derfor ikke plads af betydning, og de har gennem evolutionen tilpasset sig et liv i dunkelhed og mørke helt udenfor solens (UV-lysets) og de skiftende temperaturers rækkevidde. -Altsammen i direkte modstrid med landskildpaddernes helt afgørende livskrav! Dette argument holder altså derfor ikke vand. Livskravene er vidt forskellige.

Der tegner sig efterhånden også et billede af, at de sædvanlige deforme landskildpadder, som man ser rundt omkring (altså især dem med meget toppede skjoldplader), i det væsentlige skabes ved indendørs hold. Læs Vækst. Det ser ud til, at den tørre luft indendørs, og den voldsomme "udtørring" under varmelamperne spiller en meget væsentlig rolle for misdannelsen af skildpaddens skjold. Hvis man så tillige holder skildpadderne på tørt bundlag, er vejen banet for rigtigt deforme skildpadder! Her er derfor også et væsenligt argument for at holde skildpadderne udendørs om sommeren.

Regnvejr?

Mange landskildpaddeholdere bliver (helt fejlagtigt og ubegrundet) nervøse for deres landskildpadder i det fri, når vejrudsigten lyder på regn. Nogle samler dem derfor behjertet ind, for at være på den sikre side.

Mine europæiske landskildpadder forlader gerne drivhuset og går gerne en del ud i regnen om sommeren. Også i de massive tordenskyl, som er almindelige om sommeren. Især ved optræk til tordenvejr ses skildpadderne faktisk "vågne op til dåd" og i stort tal forlade drivhusene for at gå ud i regnen, hvor de vandrer rundt. (Reagerer de på lavtryk, eller kan de lugte fugten?) De sover også gerne om natten ude i regnen. Det ser klart ud til, at de nyder det.

Nu er europæiske landskildpadder jo også vant til regnvejr i deres hjemstavnsbiotoper. Jeg har for eksempel tit set skildpadder ude i regnvejr i Grækenland. -Hvor skulle de iøvrigt ellers være?  Der er ingen, der går rundt dernede og tager skildpadderne ind, når vejrudsigten lyder på regn!

Tro mig: Dine landskildpadder er vandtætte!

Europæiske landskildpadder i fangenskab får skabt og styrket deres nødvendige immunforsvar ved udendørs hold om sommeren, ikke alene ved hjælp af solens helt nødvendige UV-lys, men også på grund af de konstant skiftende temperaturer, de konstant skiftende lufttryk og vindforhold, de vekslende nedbørsforhold og den konstant skiftende luftfugtighed. Europæiske landskildpadder kommer ikke fra tropiske, hede totalørkener. De er ikke "indendørs" skildpadder.

-Så skildpadderne skal altså ikke tages ind, når det regner! (NB: De er vant til regnvejr hjemmefra. Lad dem bare blive ude i regnen. De småskildpadder er skam vandtætte!)

 

Har man ikke lige nu (eller måske senere), mulighed for at etablere et egentligt udendørs terrarie, vil det under alle omstændigheder være et stort plus for skildpadderne, såfremt man har mulighed for at kunne sætte dem ud i solen en gang i mellem. Løsningen kan eventuelt være at indrette det indendørs terrarie således, at det er mobilt og uden at stresse skildpadderne kan sættes ud på altanen, eller hvor der nu er mulighed for det (og læ). Læs Indendørs hold

Hvis man tænker sig lidt om og tager bestik af temperatur og luftfugtighed (ingen store spring hvad angår temperaturforskelle og forskel på luftfugtighed), kan man godt med forsigtighed tage sine skildpadder ind og ud om sommeren. Dog kun i den helt varme periode midt om sommeren. Ikke i ydersæsonerne. Men det er ikke risikofrit at tage sine skildpadder ind og ud med hyppige mellemrum Man skal bare være opmærksom på risikoen for bobler i næsen (forkølelse, der kan sætte sig til lungebetændelse). Bobler i næsen Brug under alle omstændigheder denne tommelfingerregel: Der skal være lige så varmt der, hvor skildpadderne sættes hen, som der, hvor de kommer fra!

Jeg har hørt om erfaringer rundt omkring, hvor små skildpaddeunger blev syge (lungebetændelse, bobler i næsen, mv,), fordi ungerne hver dag blev sat ud og taget ind igen for natten.

 

Solen afgiver af indlysende årsager det eneste fuldstændigt naturlige lys med den rigtige styrke og den rigtige fordeling hen over spektralfarverne og herunder -nok så væsentligt- det rigtigt afstemte UV-lys. Dette både hvad angår den procentuelle del af lysmængden og lysstyrken, og hvad angår balancen mellem UVA, UVB og UVC-lys.

Der er endnu ikke konstrueret nogen kunstigt fremstillet UV-lampe, der bare tilnærmelsesvist kan komme i nærheden af solen selv. Desuden varierer solen sin afgivelse af lys og varme i modsætning til Det kunstige UV-lys, der lyser med samme styrke (i virkeligheden med tiden aftagende styrke) hver dag. Denne variation i solens UV-afgivelse fra dag til dag og efter årstiden har stor betydning for skildpaddens hormonelle udvikling. Denne variation kan ikke skabes kunstigt.

UV-lyset er en betingelse for, at der kan dannes D-vitamin og især det vigtige D3 vitamin. Dette vitamin er uundværligt for skildpaddernes normale kalk- og fosforstofskifte. Læs mere om UV-lys i Indendørs hold

Hvis der svigtes her, går det ud over den normale vækst og knoglebygning, og der kan dannes rakitiske knogleændringer, blandt andet i form af mærkelige faconer  i skildpaddens skjold. Dette fremtræder blandt andet som iøjnefaldende pyramideformede spidser eller ”Tobleronespidser” i rygskjoldpladerne.

Hvad angår lysmængden, så er der alarmerende forskel på lysintensiteten i et indendørs terrarium og i et udendørs terrarium/anlæg. For eksempel er der 20 cm under 3 stk. 20 Watts neonrør målt ca. 1.500 BJ lux. På en solskinsdag i København i maj måned er der målt ca. 50.000 BJ lux. (Læst i: Jeg har akvarium. Politikens forlag). Det må da siges at være tankevækkende! Ved Middelhavet måles der endnu højere luxtal.

”Alt sammen meget muligt, men det danske klima er jo ikke noget udpræget middelhavsklima”, kan du med fuld ret sige her. Det er helt rigtigt, at der i et dansk frilandsanlæg vil være tale om betydeligt mange flere dage, hvor skildpadderne på grund af vejrliget ikke kommer frem fra deres skjul, end hvis de opholdt sig i deres hjemstavnsbiotop. Endvidere er der ved Middelhavet ca. 2-3.000 solskinstimer om året. I Danmark er der kun ca. 1.500 solskinstimer om året.

Men i den varme middelhavssommer er skildpadderne sædvanligvis kun fremme nogle få timer om morgenen og herefter igen kun kortvarigt hen under aften. Resten af dagen holder de sig skjult på grund af varmen. I de russiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper er temperaturerne somme tider så ekstreme, at skildpadderne vælger at gå i en egentlig sommerdvale. 

Derimod vil man ved udendørs hold i Danmark i sommerhalvåret (på grund af vores mere moderate temperaturer) konstatere, at skildpadderne opholder sig fremme i solskinnet i betydeligt flere timer hver dag. Dette skyldes selvfølgelig, at de ikke i Danmark så hurtigt bliver overophedet af solen. De er med andre ord faktisk nødt til hver dag at opholde sig længere i solen i Danmark for at opnå og fastholde deres funktionstemperatur på 35-37 grader C. 

Så på bundlinien bliver tallene for det årlige antal solskinstimer, som skildpadderne bliver eksponeret i, ikke så voldsomt forskellige for tilværelsen sydpå og for udendørs hold i Danmark, som man på forhånd skulle tro.

Mikroklimaet

Mikroklimaet er yderligere medvirkende til, at europæiske landskildpadder trives ved udendørs hold i Danmark. I virkeligheden er eksistensen af mikroklimaet den nødvendige forudsætning for, at det rent faktisk kan lade sig gøre at holde skildpadder på friland i Danmark. Mikroklimaet er det videnskabelige navn for det faktum, at der for eksempel er varmere i jordhøjde end i de 2 meters  højde, hvor meteorologerne måler den officielle temperatur. Dette gælder også for baggrundstemperaturen. Herudover er det som bekendt den egentlige strålevarme fra solen, som skildpadderne bruger til at opnå og vedligeholde deres funktionstemperatur. I solens stråler i jordhøjde skabes en væsentlig højere temperatur, end den meteorologisk korrekte temperatur, der måles i skyggen. Ikke alene giver strålevarmen som bekendt en høj temperatur, der hvor solens stråler rammer (og skildpaddene lægger sig altid i solen for at varme op), men rent faktisk er temperaturen altid højere hernede over jorden, også i skyggen, når solen skinner. Se billedet nedenunder.

Vi er i marts måned. Solen skinner. Udendørstemperaturen er 14 grader, men solskinnet i bunden af skildpaddegården giver en strålevarme på 38 grader!!

Udover vigtigheden af den kontante sundhedsmæssige effekt, der skabes ved at eksponere skildpadderne massivt for naturligt solskin og vekslende vejr, giver et frilandsanlæg store muligheder for at etablere et gennemført, smukt og naturligt miljø for skildpadderne. Og det er en rigtig spændende beskæftigelse, der aldrig hører op!

Hvis frilandsanlægget struktureres  kreativt med kampesten, trærødder, vegetation, mv., vil anlægget som resultat give et æstetisk løft til hele haven. Gøres det ordentligt, tages luften ud af de modvillige og negative bemærkninger, som under etableringen af anlægget bliver fremsat af personer, der ikke er helt så entusiastiske med skildpadder.

Strategien skal hele tiden være den, at man ikke ”tager noget fra” haven.

Man ”inddrager” ikke en del af haven til brug for skildpadderne. Frilandsanlægget er en del af haven. Frilandsanlægget giver hele haven et æstetisk løft!

Og når folk, der ellers ikke er herpetologisk interesserede, tilkendegiver, at frilandsterrariet er den smukkeste og mest fascinerende del af haven, så er du i mål, og projektet er lykkedes. -Og du kan i velfortjent ro og mag nyde din smukke skildpaddebiotop hver eneste dag, og i fred og ro glædes ved synet af et smukt og spændende stykke levende natur i dine nærmeste omgivelser.

Her følger min yndlingshistorie: Da min datters studenterklasse for år tilbage kørte rundt på den obligatoriske hestevognstur og herunder også myldrede ind på vores ydmyge matrikelnummer, samledes de i en gruppe ved skildpaddegården, hvorefter en af de kære piger råbte:  ”Hold kæft, hvor er den her have spændende! Vores have derhjemme er bare græsplæne og bede!”

Og det har hun jo fuldstændig ret i! Velpassede/veltrimmede parcelhushaver går der 13 af på dusinet, og de er ret forudsigelige, når det kommer til indretning og beplantning. Ingen fascineres synderligt ved at aflægge besøg sådan et sted, selvom haven ellers er nok så pæn. Men skaber man en del af haven om til et frilandsanlæg for landskildpadder, bliver haven helt anderledes og spændende at se på, og der kommer oplevelser ud af det for alle.

Yderligere et argument for at indrette et udendørs anlæg til dine skildpadder findes her:

Alene størrelsen af europæiske landskildpadder medfører, at det er betydeligt nemmere at holde dem udendørs end i et indendørs terrarium. De vælter alting og flytter rundt på tingene i det indendørs terrarium, og størrelsen af deres efterladenskaber nødvendiggør konstant udmugning, dels fordi skildpadderne mosler rundt i efterladenskaberne, dels fordi den efterladte afføring hurtigt lugter. Indendørs hold af voksne landskildpadder giver næsten altid en baggrundslugt af rovdyrbur. Lugtfri indendørs hold af voksne landskildpadder er mere end svært!

I det udendørs anlæg forsvinder efterladenskaberne af sig selv. Jeg plejer at sige, at frilandsanlægget er selvgødende. Som det forstås, er det min erfaring og opfattelse, at indendørs landskildpaddehold er unaturligt og ikke uproblematisk. 

Indret et udendørs terrarium, lad dine skildpadder flytte ud i det, og se hvordan dine skildpadder for alvor trives i solen i den natur, hvor de rettelig hører hjemme.

Men husk:

Når skildpadderne kommer ud i frilandsanlægget om foråret, skal de forblive ude døgnet rundt hele sæsonen. De bliver stressede, hvis man tager dem ind og ud hele tiden. Deres immunforsvar bliver derfor nedsat. Desuden kan de ikke tåle pludselige temperaturskift. De kan sagtens tåle kulde, men dette kræver, at de bliver, hvor de er, og "følger med temperaturen" ned og op.

For eksempel har jeg i april måned i bjergene på Peloponnes betragtet skildpadder i fuld aktivitet i det vidunderlige græske forår ved temperaturer over 20 grader. Nætterne bliver tit stadig meget kolde i Grækenland på denne årstid, og jeg har set rimfrost i græsset ved solopgang. Nogle timer senere er temperaturen oppe igen, og skildpadderne går uanfægtet rundt i det græske solskin! Så lave temperaturer medfører ikke, at skildpadderne "fryser". De skal bare blive hvor de er, og "følge med" temperaturerne op og ned og klimaets og vejrets skiften. Ligesom hjemme, hvor de kommer fra. De har ikke godt af de pludselige ændringer i luftfugtigheden, der opstår ved at blive sat ind og ud.

Sidegevinst

Der er yderligere en sidegevinst ved at indrette et frilandsanlæg i haven med planter og strukturer af sten, trærødder, mv., og en eller flere små damme. Med tiden har vi urbaniserede mennesker kultiveret og ensrettet/ensformiggjort vores omgivelser. I den forståelige hensigt at gøre tingene så pæne som muligt, har vi direkte kedeliggjort ikke alene vores parker og anlæg i byerne, men også vores haver. Desuden bliver alting holdt nede og hele tiden barberet og studset med alskens redskaber og maskiner. Det hele er ved at ende i overordentlige nydelige og velpassede, men røvkedelige anlæg, hvor dyrelivet er minimeret og fortrængt, og hvor larmen af havernes maskiner er overdøvende hver weekend. Naturen bliver da ikke pænere af at blive "golfbaniseret" med maskiner og redskaber! Og dyrene forsvinder som nævnt i al den friserede pænhed. Vi bor efterhånden i grønne ørkener uden dyreliv.

Hvis du indretter et frilandsanlæg som i denne artikel beskrevet, vil du bemærke, at dyrelivet hurtigt bliver meget rigere i din have. I dammene i mine frilandsanlæg bader og drikker både skovduer, tyrkerduer, solsorte, havesangere, mejser og musvitter, mv. Jeg har hvert år ynglende blåmejser og musvitter i redekasser, som jeg har sat op i træerne i skildpaddeanlæggene. Der kommer mange sommerfugle, honningbier, humlebier, forskelligt farvede guldsmede i alle størrelser, mv. Med mellemrum ses grønne og brune frøer i de små damme. Også lille og stor salamander kommer til syne her engang imellem. Jeg har opdaget, at de går i vinterhi i stenhøjene i anlægget.

Hvordan indretter man et udendørs anlæg?

Etablering og konstruktion af et frilandsterrarium kan selvfølgelig udføres på utallige måder. Man kan ikke uden videre insistere på, at den ene måde er rigtigere end den anden måde. Valg af materialer er i høj grad smag og behag. Økonomiske muligheder og overvejelser spiller selvsagt også ind. Særdeles afgørende ved materialevalget er endvidere antallet af ens egne tommelfingre. Nogle emner kræver jo mere bearbejdning end andre. Man kan slå og skære sig slemt, når man bogstaveligt talt arbejder på egen hånd.

Jeg vil i det følgende gennemgå, hvorledes jeg har indrettet et frilandsterrarium til vore europæiske landskildpadder. Der har været tale om en længerevarende proces, idet jeg startede i 1989. Mange ting har været forsøgt og er igen blevet forkastet undervejs. Nye ideer, påhit og opfindelser har skullet prøves af. Men jeg mener selv, at anlægget i sin nuværende form fungerer tilfredsstillende for vore skildpadder og for os. Selvfølgelig ville jeg i dag vælge at gøre mange ting anderledes, hvis jeg skulle starte forfra. Der er jo høstet mange erfaringer.

Færdigt bliver anlægget imidlertid aldrig. Det er en del af fascinationen. Hele tiden dukker der nye ting op vedrørende konstruktion, struktur, indretning, størrelse, vegetation, mv., som kalder på nye eksperimenter. (Heldigvis.)

 

Placering

Grundloven for etablering af et frilandserrarium har 4 paragraffer: § 1. Anlægget skal ligge på havens mest solfyldte sted. § 2. Anlægget skal ligge på et sted, der ikke drukner i regnvand. § 3. Anlægget skal være absolut udbrudssikkert. § 4. Overtrædelse af denne lov straffes automatisk og på stedet.

Solskin

Såfremt man ikke kan tilbyde uafbrudt solskin fra solopgang til solnedgang , og det kan jo ikke alle, må man vælge en placering således, at der under alle omstændigheder er morgensol. Morgensol er dagens vigtigste solskin. Skildpadderne er gennem evolutionen genetisk indrettet på at starte dagens rutiner med at solbade. De kan ikke bevæge sig frit og uhæmmet, og kropsfunktionerne går ikke rigtigt igang, før skildpadden er varmet op af solens stråler. Skildpadderne lokkes frem af lyset, og de vil ikke kunne vænnes til, at solen først når frem til deres omgivelser, længe efter at dagslyset er brudt frem. Der skal herudover være sol på og i anlægget i ikke under 7- 8 timer hver dag.

I den beslutningsproces, der foregår under placeringen af anlægget, bør kun indgå overvejelser om at skaffe mest muligt og længst muligt solskin. Skygge og læ klares af de træer, buske og planter, som du senere anbringer i og ved dit frilandsterrarium. Jo mere læ, der er, eller kan skabes på stedet, jo bedre.

Regnvand

Efterhånden må vi åbenbart påregne mere og voldsommere regnvejr i de danske somre. Det er derfor også vigtigt, at anlægget ikke anlægges i en lavning eller andre steder, hvor regnvandet mere eller mindre oversvømmer området, og bliver stående/har svært ved at forsvinde igen.

Dræn

Det er med andre ord vigtigt, at anlægget danner tørre omgivelser for dyrene. Terrænet må ikke have mulighed for at blive gennemtrukket af vand og fugt. Heldagsregn og kraftige regnskyl i form af for eksempel tordenbyger skal have mulighed for at forsvinde hurtigt og uhindret. Alt afhængig af jordbundsforholdene kan det derfor blive nødvendigt at overveje at etablere et dræn.

Mit anlæg er placeret i et område af haven, hvor der tidligere stod vand det meste af vinteren, og hvor vandet efter sommerens regnbyger hver gang brugte flere dage på at forsvinde. Jeg har for at afhjælpe problemet gravet en regulær 2 tommers rørledning ned i anlægget med afgang fra anlæggets dybest beliggende sted. Rørledningen har selvfølgelig en smule fald, og den er ført ud til et lavere beliggende område med afløb til kloak. I min seneste udvidelse af anlægget har jeg anvendt nedgravede nedløbsrør til tagrender, som jeg har boret masser af huller i. Læs frilandsanlæg 3

Jeg vil tro, at almindelige dræn i form af udgravede og grus/stenfyldte faskiner også er gode løsninger, hvis der ellers skulle være problemer med fugt i anlægget.

Læ og skygge

Selv mindre frugt- eller prydtræer i nabohaven kan medføre, at du af hensyn til den kommende skygge må lægge dit terrarium længere fra naboskellet, end du egentlig først havde tænkt dig. Nu findes der heldigvis naboer, som man sagtens kan tale sig til rette med, men den anden slags findes jo unægtelig desværre også. Du må have i baghovedet, at lige netop dette område med skyggende træer, mv, er epicentret for utallige nabostridigheder. Har du mulighed for at placere dit anlæg op ad en sydvendt mur, vil dette medføre en generel temperaturmæssig forbedring af forholdene i anlægget. Især hvis du kan udføre anlægget som en regulær sydvendt skråning. 

Indhegning

Når placeringen er fundet og bestemt, skal du beslutte, hvilken indhegning der skal anvendes. Først og fremmest skal den som nævnt være helt og aldeles udbrudssikker. Herefter afgøres resten af smag og behag, æstetiske overvejelser, praktiske muligheder for arbejdets udførelse og selvfølgelig af økonomien.

Selv startede jeg for 24 år siden mit udendørs anlæg med en træramme af sammentømrede brædder anbragt på græsplænen. Anlægget var 2 gange 2 meter stort og rummede 2 voksne europæiske landskildpadder. 1 græsk og 1 russisk landskildpadde. Der var et lille sovehus til hver skildpadde. Siden er anlægget unægtelig udvidet nogle gange. Det lille rønnebærtræ, der ses foran på billedet længere nede på siden fra starten i 1989, står i dag midt i anlægget og er vokset til med efeu.

Anlægget er med årene simpelthen vokset i alle retninger og er i dag ca 100 kvadratmeter stort. Den enkle løsning dengang med en træramme anbragt ovenpå græsplænen fungerede faktisk udmærket. Det tætte rodnet i græsplænen betyder, at skildpadderne efter min erfaring ikke kan/vil grave sig ud under brædderne. Men græsset skal altså klippes jævnligt, medmindre du holder bredrandede landskildpadder, som elsker at gå og græsse ligesom får. Jeg anvendte faktisk også med success systemet med trærammer anbragt direkte på græsset til mine ”vuggestuer” for 1. og 2. års unger i mange år. Læs vuggestuer

Siden 1995 har skildpaddegårdens indhegning bestået af flade grå eternitplader, der er skruet på trykimprægnerede lægter (3,5 x 6 cm), der er gravet lodret ned i jorden. Jeg har indkøbt standardeternitplader i størrelsen 1200 x 2500 x 6 mm. Pladerne har jeg savet over således, at de er 50 cm høje og fortsat 120 cm brede. Der kommer altså 5 brugbare hegnsplader ud af en standardplade. Pladerne er gravet 10 cm ned i jorden, så indhegningen er med andre ord effektivt 40 cm høj. Jeg har som nævnt beholdt bredden på pladerne på 120 cm. Så behøver jeg kun at save en enkelt gang på tværs for at få en anvendelig enhed. Selvfølgelig har jeg enkelte steder måttet tilsave kortere bredder. Jeg saver i eternitpladerne hurtigt og nemt med en elektrisk stiksav med særlig klinge.

Eternitplader er som bekendt så glatte, at de er fuldstændig umulige at klatre op ad for skildpadderne. De er endvidere så modstandsdygtige og holdbare (eternum = evighed), at det bliver mine efterkommere, der skal tage stilling til anlæggets fortsatte eksistens. Med en højde på 40 cm er det endvidere umuligt for en europæisk landskildpadde at forcere indhegningen i hjørnerne, også selvom der her skulle befinde sig en eller to andre skildpadder, der i en snæver vending kunne anvendes til trappetrin for en vovehals. (Under alle omstændigheder skal indhegningen som tommelfingerregel have en højde på mindst 3 gange skjoldhøjden på anlæggets største skildpadde.).

Denne indhegning af eternit har levet fuldt ud op til mine forventninger. Du skal i dag ikke være bange for asbestindhold i eternitplader. Det er mange år siden, at dette materiale blev forbudt i eternit. Men lad for en sikkerheds skyld være med at genbruge gamle eternitplader, medmindre du har dokumenteret viden om, at de er produceret efter at forbuddet mod asbest i eternit trådte i kraft. 

På den ældste del af skildpaddegården har jeg foran eternitpladerne indrettet et smalt bed med en bredde på 15 cm. Jeg har simpelthen lavet en ramme bestående af højkantstillede trykimprægnerede brædder, der med 120 cm.s mellemrum fastholdes til eternitpladerne af lægtestykker (3,5 x 6 cm), der er savet til i længde på 15 cm og lagt vandret. Bredden af beddet bliver følgelig de 15 cm. Foran på brædtet har jeg påskruet en såkaldt bedafgrænsning i højden 20 cm. Herefter er denne indramning fyldt op med jord, og der er sat buketroser og stiklinger af myrtegedeblad og buxbom. På denne måde skjules eternitten fuldstændigt, når planterne får blade på i sæsonen.

Ved en senere udvidelse af anlægget har jeg anvendt en kraftig bedafgrænsning i højden 40 cm foran eternitpladerne. Den er skruet direkte på tværstillede trykimprægnerede brædder, der er monteret på lægterne, der holder eternitten. Herom senere på frilandsanlæg 3

 

Der er jo mange andre løsninger på den fysiske udformning af indhegningen til et frilandsanlæg. Til mit anlæg for store landskildpaddeunger, Kindergarten , har jeg anvendt 2 højkantstillede terrassebrædder, der ligger ovenpå hinanden (foto ovenover), og til mine vuggestuer for helt små landskildpaddeunger har jeg anvendt et enkelt terrassebrædt, der er stillet på højkant.

I foråret 2012 konstaterede jeg, at den oprindelige bedafgrænsning på 20 cm, som jeg havde monteret foran eternitpladerne, var blevet mør. Jeg var på dette tidspunkt blevet besnæret af de pæne profilraftehegn, som nu bruges mere og mere til plankeværk i stedet for "gammeldags" raftehegn. I stedet for bare at købe nye bedafgrænsninger til udskiftningen valgte jeg derfor at afprøve profilraftehegn til ny frontplade. Jeg valgte den profil, der udgøres af 3 udfræsede "rafter". Den er forsynet med kel i den ene yderste rafte og med not i den modsatte yderste rafte. På denne måde kan profilen samles til et lige så højt hegn, det skal være. Og helt uden luft/mellemrum mellem "rafterne". Profilen er trykimprægneret. Hvis man skubber 3-4 bredder sammen, kan det i sig selv udgøre en fin indhegning, hvis man ikke vil etablere eternit i indhegningen.

Jeg nøjedes med bare 1 profilbredde i højden, idet dette skønnedes tilstrækkelig til at udgøre frontpladen foran det lille bed. På billedet nedenfor ses resultatet.

 

I 2012 stod min allersidste udvidelse af anløgget færdig til Sct. Hans. Her blev indhegningen af anlægget udført i en noget ændret og meget stærkere udgave. Læs frilandsanlæg 3

Andre forslag

Her kommer yderligere nogle eksempler på løsningen af indhegning til et frilandsanlæg for landskildpadder. Mange anvender gamle jernbanesveller til indhegning af skildpaddegårde. Det er nemt og hurtigt at få en solid indhegning fra hånden, og det fungerer tilsyneladende glimrende. Se foto herunder længst til venstre.

Rundt omkring advares der imod at bruge gamle jernbanesveller til dette formål, fordi de i sin tid er blevet imprægneret med giftige væsker for at øge holdbarheden. For eksempel med midlet Creosot. Jeg tror dog ikke, at man skal frygte for, at denne gamle imprægnering vil være egentlig farlig for skildpadderne. De kan/vil næppe (være i stand til at)  gnave af træet, der sædvanligvis vil bestå af hårdt egetræ. Det anføres, at Creosot ikke optages af planter, men alene siver ned i jorden. Men om det er en æstetisk og etisk forsvarlig handlemåde at bruge giftholdige materialer til indretninger for dyr i sin have, er jo noget andet. Man kan dog købe nye jernbanesveller, der er fremstillet af egetræ (og andre holdbare træsorter), og som er ubehandlede. De er virkelig meget flotte, men prisen! Se foto herover til højre.

Cementfliser (for eksempel fortovsfliser på 50x50 cm), der stilles på højkant, er også en glimrende løsning. Det kræves dog, at man er omhyggelig med at de fastholdes i lodret position, når man er færdig med etableringen, ellers ser det hurtigt herrens ud. Du må hellere bruge for eksempel tørbeton, når du sætter fliserne på højkant.

Eventuelt kan man grave af jorden i anlægget ned i dybde svarende til indhegningens underkant og således, at indhegningens overkant flugter med den omgivende have, og skovle den herved frigivne jord op til en høj i anlægget, således at dette skråner ned til underkanten af indhegningen. Dette giver en fin effekt, men man må undvære den læ, som en selvstændig, opretstående indhegning vil danne  for anlægget.

Meget anvendelige til indhegning af anlægget er også de såkaldte plantesten, som er støbt i cement, og som kan fyldes med jord og tilplantes. De kan fås i flere farver, og resultatet bliver rigtig flot. Se billedet til venstre.

Jeg har set en sådan plantestensmur, der var malet græsgrøn med murmaling og plantet til foroven med frodige skovjordbærplanter. Det var faktisk meget pænt!

Men husk at beplantningen kun må brede sig flot ned ad plantestenmurens ydersider! Hvis det vokser ned ad indersiden, dannes der på denne måde en anvendelig flugtvej for dine aktive landskildpadder!

Mere og mere ser man skildpaddegårde med indhegninger bestående af palisader. Der anvendes med andre ord runde træbjælker/pæle, der er gravet/slået ned på højkant med siderne mod hinanden. Se foto til venstre.

Palisadestolper er en flot løsning. I modsætning til plader, fliser og brædder, mv., er denne form for indhegning fuldstændig fleksibel, og du kan skabe anlæg helt uden hjørner og fuldstændigt tilpasset andre beplantninger og indretninger i haven.

I byggemarkeder og havecentre kan man erhverve de såkaldte bedafgrænsninger. De fås blandt andet i form af en tilnærmet udgave af palisader i mere behersket (og meget billigere)  udgave. De består af mindre pæle/stave, der er flækket/halveret  og sat på ståltråd ved siden af hinanden. Se foto til venstre.

De købes i ruller, og er lige til at grave delvis ned i jorden. De fås normalt trykimprægneret. Der skal monteres en form for støtte. Resultatet kan blive pænt. Jeg har i øvrigt selv brugt dem til at beklæde mit anlæg udvendigt, som ovenfor beskrevet.

En rigtig fornem løsning er det også, når der anvendes indhegninger af forskellige udgaver af sten, der stables ovenpå hinanden. Såvel natur/kampesten, fabriksfremstillede som støbte sten kan selvfølgelig anvendes. Her skal man lige erindre, at skildpadderne som nævnt er overraskende dygtige til at klatre. Der skal udvises megen omhu ved stablingen.

Rigtigt imponerende kan det blive, såfremt indhegningen regulært mures op af for eksempel natursten,  brosten, mursten, herregårdssten, mv. Husk i så fald at støbe fundament, så det hele bliver stående, som du havde tænkt dig.

Husk endvidere, at 90 cm er frostfri dybde, når man støber fundament. Men du kan faktisk godt snyde og nøjes med 40 cm. Det er jo ikke fundamentet til et hus, du skal i gang med. Jeg har også set en fin indhegning muret op af gasbetonsten, der bagefter er pudset. Hvis sådan en mur kalkes hvid, vil det givet se meget græsk ud!

Der er selvfølgelig uendeligt mange flere løsninger. Men lad være med at bruge hønsenet eller volierenet til indhegningen.  Skildpadden kan ikke få ind i sit indskrænkede hoved, at den ikke kan gå lige igennem, når den kan se lige igennem.

Skildpadden vil blive ved med at prøve at komme igennem. Og igen. Og igen. Til sidst ser både skildpadden og trådnettet ud derefter. På samme måde må jeg fraråde brug af klart glas eller plexiglas til indhegning af et frilandsanlæg til landskildpadder. Det ser pænt ud i starten, men skildpaddens konstante anstrengelser for at komme igennem får til sidst ruden til at se ud, som om den er sandblæst.

Frilandsanlæg hos andre skildpaddeholdere

 

 

 

Yderligere hindringer for udbrudsforsøg

Indvendig i mit anlæg har jeg langs indhegningen lagt flade sten for at forhindre, at skildpadderne eventuelt skulle forsøge på at grave sig ud under anlæggets eternitsider. Nogle steder har jeg lagt løst grovkornet strandgrus. Hvis der bliver gravet her, skrider gruset hele tiden ned, således at der ikke kommer nogen flugtvej ud af anstrengelserne her. Jeg har dog aldrig set, at nogen af skildpadderne har forsøgt at grave sig ud under indhegningen. Jeg prøver at bilde mig selv og andre ind, at anlægget har en sådan størrelse og så afvekslende indretning, at skildpadderne ikke føler sig indespærret. De forsøger derfor ikke at flygte.

Lad være med at grave jorden i anlægget væk og derpå lægge hønsenet eller lignende ud over bunden, før du igen hælder jorden på. Det er en nærliggende tanke, at dette vil forhindre skildpadderne i at grave sig ud af anlægget.

Men der findes gruopvækkende historier om landskildpadder, der har gravet sig ned til og ind i sådanne net, og herved er blevet hængende i tråden med ben, klør, negle, hoved, osv. Det er en ynkelig måde at blive invalideret og/eller dø på.

Overdækning

En overdækning kan som udgangspunkt være en skæmmende indretning. Er det påkrævet?

Hvis dine skildpadder er voksne dyr, er det ikke nødvendigt med overdækning. I Grækenland er skildpadderne i naturen udsat for de samme rovdyr som i Danmark i form af for eksempel ræve, grævlinger, mår, samt herudover forvildede hunde, sjakaler og ulve og bjørne! Jeg har set både ræv og grævling i velbesatte græske landskildpaddebiotoper. Desuden findes der også her krager og måger, samt betydeligt flere store krumnæbbede rovfugle end i Danmark.

Skildpaddens skjold har igennem millioner af år været tiptop til beskyttelse af skildpadden. Som det fremgår af denne artikel, er mit frilandsanlæg ikke overdækket. Det er mit frilandsanlæg til halvvoksne landskildpadder, kaldet Kindergarten, heller ikke. Men overdækning er påkrævet, når ungerne er under 10 cm. i skjoldlængde. Læs Vuggestuer.

Men måske mener du, at det af særlige grunde er påkrævet med overdækning af dit frilandsanlæg også til større skildpadder. Jeg tror, at den pæneste løsning med overdækning over et struktureret anlæg vil være en løsning med med trådnet/ volieretråd på en firkantet ramme af lister/lægter hen over hele anlægget. Med andre ord ligesom en fuglevoliere.

Er der tale om et mindre anlæg, kan overdækningen for eksempel løses, ved at man bøjer stænger hen over anlægget ligesom ved et et telt, og lægger fuglenet henover. Se billedet til venstre.

 

 

Læs videre på side 2

Startside side 3 side 4