Frilandsanlæg for landskildpadder Her gennemgås mine egne gennemprøvede erfaringer Side 1
Overskrifterne på side 1:	Hvorfor udendørs hold?, Frilandshold er sygdomsbekæmpende, Regnvejr, Mikroklimaet, Men husk, Sidegevinst, Hvordan indretter man et udendørs anlæg?
Overskrifterne på side 2:	Placering, Solskin, Læ og skygge, Indhegning, Andre forslag, Overdækning.
Overskrifterne på side 3:	Stiklinger, Sten, Trærødder, Bundlag, Æglægningshøj, Kalk, Dræn, Beplantning.
Overskrifterne på side 4:	Giftige planter, Planter af hensyn til skildpaddernes udseende, Hvilke planter findes i frilandsnlægget?, Vand, Myrer, Resultat, Hvornår sættes skildpadderne ud i frilandsanlægget?
Overskrifterne på side 5:	Allersidste udvidelse af anlægget
Overskrifterne på side 6:	Lille billedgalleri til yderligere inspiration

 

Hvorfor udendørs hold?

Europæiske landskildpadder kan holdes i indendørs terrarier, og mange bliver det da også. De fleste erfaringer med indendørs hold året rundt af europæiske landskildpadder er dog noget blandede. Især når det har stået på i mere end 1-2 år!

Man må nemlig gøre sig klart, at skildpadder ikke er husdyr, som det er tilfældet med pattedyr. De er krybdyr, og de forbliver vilde dyr, som man holder i fangenskab. De kan vænne sig til mennesker i et vist omfang, men dels bliver de aldrig tamme, og dels savner krybdyr i det store hele den meget elastiske tilpasningsevne, som kendetegner pattedyr, herunder mennesker. Derfor skal de, som de vilde reptiler de er, faktisk holdes så naturligt som muligt i overensstemmelse med forholdene i deres hjemstavnsbiotoper. Frilandsanlæg er den rigtige løsning på spørgsmålet om korrekte pasningsforhold for europæiske landskildpadder. Der er stadig mange, der mener det modsatte (indtil de har holdt dem indendørs i nogle år, og set resultatet!), og dem, der erhversmæssigt sælger skildpadder, vil af gode grunde til enhver tid hævde, at europæiske landskildpadder sagtens kan holdes indendørs. Det kan de altså bare ikke i længere tid!

De naturlige omgivelser, som er nødvendige for skildpaddens livscyklus, kan ene og alene findes i frilandsanlægget. Det er ikke muligt indendørs at skabe naturligt solskin, frisk luft, vind, regn og skiftende temperaturer. Ja, skiftende temperaturer! Europæiske landskildpadder har det faktisk ikke fremragende med de ensartede temperaturer, de tilbydes i indendørs indretninger, selvom disse opholdssteder er nok så optimalt indrettet. Det er heller ikke muligt under almindelige indendørs pladsforhold at skabe de skiftende og afvekslende omgivelser, som de nysgerrige skildpadder kræver.

Man kommer ikke uden om, at europæiske landskildpadder er ekstremt tilpasset en livslang, daglig tilværelse direkte under solens intensive og livgivende stråler. Solen har gennem evolutionen været helt afgørende for skildpaddernes eksistens på denne Jord.

Europæiske landskildpadder, der holdes i det fri, er generelt helt anderledes sunde, raske og livlige end skildpadder, der holdes indendørs.

Landskildpadder, der holdes indendørs, vil som regel blive tilbøjelige til at skrue vægen ned og tilbringe størstedelen af tiden med bare at ligge og sove, kun afbrudt af spisning. I indendørs anlæg er pladsforholdene som regel også så ringe, at selvom man kun holder 2 skildpadder  sammen (de sædvanlige 2 kvadratmeter er faktisk alt for lidt til 2 voksne europæiske landskildpadder), vil de konstant stresse hinanden, og især hannerne hos nogle af arterne (for eksempel russiske landskildpaddehanner) kan være meget grove mod andre skildpadder, som konstant og hele tiden befinder sig indenfor deres synsfelt.

Frilandshold er sygdomsbekæmpende

Skildpadderne har svært ved at danne og opretholde det nødvendige immunforsvar, når de udelukkende holdes indendørs. Dehydrering, svampeangreb, skjoldråd, parasitter og infektionsygdomme forårsaget af bakterier og virus forekommer lige så almindeligt ved indendørs hold af landskildpadder, som det forekommer sjældent ved udendørs hold. De europæiske landskildpadder, som dyrlægen ser allermest til, kommer fra indendørs terrarier. Solens decinficerende stråler og UV-lys kan endnu ikke eftergøres kunstigt.

Ønsker man at give sine europæiske landskildpadder så sunde og naturlige forhold som muligt og minimere sygdomsangreb, er den optimale terrarieløsning derfor at indrette et udendørs anlæg i det fri. Også selvom man bor i Danmark og ikke ved Middelhavet.

Landskildpadder skal ikke bare "opbevares" uden for mange dyrlægebesøg og dødsfald. De skal holdes naturligt som i naturen!

Hvis raske og velfungerede europæiske landskildpadder skal forblive sunde og raske, skal de udendørs i solen og klatre rundt i frilandanlæg om sommeren. (Klatring styrker musklerne, og skildpadderne elsker at klatre!) Hvis europæiske landskildpadder tidligere har været misligholdt, er udendørs hold den eneste effektive mulighed for at retablere skildpadden bedst muligt. Ligeså er udendørs ophold om sommeren virksomt og helbredende for forskellige sygdomsangreb. Og hvis en europæisk landskildpadde for eksempel har skjoldskader hidrørende fra fald eller svampeangreb, forsvinder de erfaringsmæssigt aldrig/heler aldrig op ved indendørs hold. Ved udendørs hold heler de med tiden op. Både ben-, hud- og hornskader gendannes. Der kan gå lang tid, men det kommer!

Jamen skildpadder er jo bare reptiler, og der er da mange, der holder for eksempel slanger indendørs året rundt i små kasser og lignende, bliver der her indvendt. Nu forholder det sig jo således, at slanger og masser af andre reptiler i naturen tilbringer hele den lyse dag i deres mørke huler og andre lysafskærmede emmer. De kræver derfor ikke plads af betydning, og de har gennem evolutionen tilpasset sig et liv i dunkelhed og mørke helt udenfor solens (UV-lysets) og de skiftende temperaturers rækkevidde. -Altsammen i direkte modstrid med landskildpaddernes helt afgørende livskrav! Dette argument holder altså derfor ikke vand.

Der tegner sig efterhånden også et billede af, at de sædvanlige deforme landskildpadder, som man ser rundt omkring (altså især dem med meget toppede skjoldplader), i det væsentlige skabes ved indendørs hold. Læs Vækst. Det ser ud til, at den tørre luft indendørs og den voldsomme "udtørring" under varmelamperne spiller en meget væsentlig rolle for misdannelsen af skildpaddens skjold. Hvis man så tillige holder skildpadderne på tørt bundlag, er vejen banet for rigtigt deforme skildpadder! Her er derfor også et væsenligt argument for at holde skildpadderne udendørs om sommeren.

Regnvejr?

Mange landskildpaddeholdere bliver (helt fejlagtigt og ubegrundet) nervøse for deres landskildpadder i det fri, når vejrudsigten lyder på regn. Nogle samler dem derfor behjertet ind, for at være på den sikre side.

Mine europæiske landskildpadder forlader gerne drivhuset og går gerne en del ud i regnen om sommeren. Også i de massive tordenskyl, som er almindelige om sommeren. Især ved optræk til tordenvejr ses skildpadderne faktisk "vågne op til dåd" og i stort tal forlade drivhusene for at gå ud i regnen, hvor de vandrer rundt. (Er det lavtryk eller kan de lugte fugten?) De sover også gerne om natten ude i regnen. Det ser klart ud til, at de nyder det.

Nu er europæiske landskildpadder jo også vant til regnvejr i deres hjemstavnsbiotoper. Jeg har for eksempel tit set skildpadder ude i regnvejr i Grækenland. -Hvor skulle de iøvrigt ellers være?  Der er ingen, der går rundt dernede og tager dem ind, når vejrudsigten lyder på regn!

Tro mig: Dine landskildpadder er vandtætte!

Europæiske landskildpadder i fangenskab får skabt og styrket deres nødvendige immunforsvar ved udendørs hold om sommeren, ikke alene ved hjælp af solens helt nødvendige UV-lys, men også på grund af de konstant skiftende temperaturer, de konstant skiftende lufttryk og vindforhold, de vekslende nedbørsforhold og den konstant skiftende luftfugtighed. Europæiske landskildpadder kommer ikke fra tropiske, hede totalørkener. De er ikke "indendørs" skildpadder.

-Så skildpadderne skal altså ikke tages ind, når det regner!

 

Har man ikke lige nu (eller måske senere), mulighed for at etablere et egentligt udendørs terrarie, vil det under alle omstændigheder være et stort plus for skildpadderne, såfremt man har mulighed for at kunne sætte dem ud i solen en gang i mellem. 

 

Solen afgiver af indlysende årsager det eneste fuldstændigt naturlige lys med den rigtige styrke og den rigtige fordeling hen over spektralfarverne og herunder -nok så væsentligt- det rigtigt afstemte UV-lys. Dette både hvad angår den procentuelle del af lysmængden og lysstyrken, og hvad angår balancen mellem UVA, UVB og UVC-lys.

Der er endnu ikke konstrueret nogen kunstigt fremstillet UV-lampe, der bare tilnærmelsesvist kan komme i nærheden af solen selv. Desuden varierer solen sin afgivelse af lys og varme i modsætning til Det kunstige UV-lys, der lyser med samme styrke (i virkeligheden med tiden aftagende styrke) hver dag. Denne variation i solens UV-afgivelse fra dag til dag og efter årstiden har stor betydning for skildpaddens hormonelle udvikling. Denne variation kan ikke skabes kunstigt.

UV-lyset er en betingelse for at der kan dannes D-vitamin og især det vigtige D3 vitamin. Dette vitamin er uundværligt for skildpaddernes normale kalk- og fosforstofskifte.

Hvis der svigtes her, går det ud over den normale vækst og knoglebygning, og der kan dannes rakitiske knogleændringer, blandt andet i form af mærkelige faconer  i skildpaddens skjold. Dette fremtræder blandt andet som iøjnefaldende pyramideformede spidser eller ”Tobleronespidser” i rygskjoldpladerne.

Hvad angår lysmængden, så er der alarmerende forskel på lysintensiteten i et indendørs terrarium og i et udendørs terrarium/anlæg. For eksempel er der 20 cm under 3 stk. 20 Watts neonrør målt ca. 1.500 BJ lux. På en solskinsdag i København i maj måned er der målt ca. 50.000 BJ lux. (Læst i: Jeg har akvarium. Politikens forlag). Det må da siges at være tankevækkende! Ved Middelhavet måles der endnu højere luxtal.

”Alt sammen meget muligt, men det danske klima er jo ikke noget udpræget middelhavsklima”, kan du med fuld ret sige her. Det er helt rigtigt, at der i et dansk frilandsanlæg vil være tale om betydeligt mange flere dage, hvor skildpadderne på grund af vejrliget ikke kommer frem fra deres skjul, end hvis de opholdt sig i deres hjemstavnsbiotop. Endvidere er der ved Middelhavet ca. 2-3.000 solskinstimer om året. I Danmark er der kun ca. 1.500 solskinstimer om året.

Men i den varme middelhavssommer er skildpadderne sædvanligvis kun fremme nogle få timer om morgenen og herefter igen kun kortvarigt hen under aften. Resten af dagen holder de sig skjult på grund af varmen. I de russiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper er temperaturerne somme tider så ekstreme, at skildpadderne vælger at gå i en egentlig sommerdvale. Derimod vil man ved udendørs hold i Danmark i sommerhalvåret (på grund af vores mere moderate temperaturer) konstatere, at skildpadderne opholder sig fremme i solskinnet i betydeligt flere timer hver dag. Dette skyldes selvfølgelig, at de ikke i Danmark så hurtigt bliver overophedet af solen. De er med andre ord faktisk nødt til hver dag at opholde sig længere i solen i Danmark for at opnå og fastholde deres funktionstemperatur på 35-37 grader C. 

Så på bundlinien bliver tallene for det årlige antal solskinstimer, som skildpadderne bliver eksponeret i, ikke så voldsomt forskellige for tilværelsen sydpå og for udendørs hold i Danmark, som man på forhånd skulle tro.

Mikroklimaet

Mikroklimaet er yderligere medvirkende til, at europæiske landskildpadder trives ved udendørs hold i Danmark. I virkeligheden er eksistensen af mikroklimaet den nødvendige forudsætning for, at det rent faktisk kan lade sig gøre at holde skildpadder på friland i Danmark. Mikroklimaet er det videnskabelige navn for det faktum, at der for eksempel er varmere i jordhøjde end i de 2 meters  højde, hvor meteorologerne måler den officielle temperatur. Dette gælder også for baggrundstemperaturen. Herudover er det som bekendt den egentlige strålevarme fra solen, som skildpadderne bruger til at opnå og vedligeholde deres funktionstemperatur. I solens stråler i jordhøjde skabes en væsentlig højere temperatur, end den meteorologisk korrekte temperatur, der måles i skyggen. Se billedet nedenunder.

Udover vigtigheden af den kontante sundhedsmæssige effekt, der skabes ved at eksponere skildpadderne massivt for naturligt solskin og vekslende vejr, giver et frilandsanlæg store muligheder for at etablere et gennemført, smukt og naturligt miljø for skildpadderne. Og det er en rigtig spændende beskæfigelse, der aldrig hører op!

Hvis frilandsanlægget struktureres  kreativt med kampesten, trærødder, vegetation, mv., vil anlægget som resultat give et æstetisk løft til hele haven. Gøres det ordentligt, tages luften ud af de modvillige og negative bemærkninger, som under etableringen af anlægget bliver fremsat af personer, der ikke er helt så entusiastiske med skildpadder.

Strategien skal hele tiden være den, at man ikke ”tager noget fra” haven.

Man ”inddrager” ikke en del af haven til brug for skildpadderne. Frilandsanlægget er en del af haven. Frilandsanlægget giver hele haven et æstetisk løft!

Og når folk, der ellers ikke er herpetologisk interesserede, tilkendegiver, at frilandsterrariet er den smukkeste og mest fascinerende del af haven, så er du i mål, og projektet er lykkedes. -Og du kan i velfortjent ro og mag nyde din smukke skildpaddebiotop hver eneste dag, og i fred og ro glædes ved synet af et smukt og spændende stykke levende natur i dine nærmeste omgivelser.

Her følger min yndlingshistorie: Da min datters studenterklasse for år tilbage kørte rundt på den obligatoriske hestevognstur og herunder også myldrede ind på vores ydmyge matrikelnummer, samledes de i en gruppe ved skildpaddegården, hvorefter en af de kære piger råbte:  ”Hold kæft, hvor er den her have spændende! Vores have derhjemme er bare græsplæne og bede!”

Og det har hun jo fuldstændig ret i! Velpassede/veltrimmede parcelhushaver går der 13 af på dusinet, og de er ret forudsigelige, når det kommer til indretning og beplantning. Ingen fascineres synderligt ved at aflægge besøg sådan et sted, selvom haven ellers er nok så pæn. Men skaber man en del af haven om til et frilandsanlæg for landskildpadder, bliver haven helt anderledes og spændende at se på, og der kommer oplevelser ud af det for alle.

Yderligere et argument for at indrette et udendørs anlæg til dine skildpadder findes her:

Alene størrelsen af europæiske landskildpadder medfører, at det er betydeligt nemmere at holde dem udendørs end i et indendørs terrarium. De vælter alting og flytter rundt på tingene i det indendørs terrarium, og størrelsen af deres efterladenskaber nødvendiggør konstant udmugning, dels fordi skildpadderne mosler rundt i efterladenskaberne, dels fordi den efterladte afføring hurtigt lugter. Indendørs hold af voksne landskildpadder giver næsten altid en baggrundslugt af rovdyrbur. Lugtfri indendørs hold af voksne landskildpadder er mere end svært!

I det udendørs anlæg forsvinder efterladenskaberne af sig selv. Jeg plejer at sige, at frilandsanlægget er selvgødende. Som det forstås, er det min erfaring og opfattelse, at indendørs landskildpaddehold er unaturligt og ikke uproblematisk. 

Indret et udendørs terrarium, lad dine skildpadder flytte ud i det, og se hvordan dine skildpadder for alvor trives i solen i den natur, hvor de rettelig hører hjemme.

Men husk:

Når skildpadderne kommer ud i frilandsanlægget om foråret, skal de blive ude døgnet rundt hele sæsonen. De bliver stressede, hvis man tager dem ind og ud hele tiden. Deres immunforsvar bliver derfor nedsat. Desuden kan de ikke tåle pludselige temperaturskift. De kan sagtens tåle kulde, men dette kræver, at de bliver, hvor de er, og "følger med temperaturen" ned og op.

For eksempel har jeg i april måned i bjergene på Peloponnes betragtet skildpadder i fuld aktivitet i det vidunderlige græske forår ved temperaturer over 20 grader. Nætterne bliver tit stadig meget kolde i Grækenland på denne årstid, og jeg har set rimfrost i græsset ved solopgang. Nogle timer senere er temperaturen oppe igen, og skildpadderne går uanfægtet rundt i det græske solskin! Så lave temperaturer medfører ikke, at skildpadderne "fryser". De skal bare blive hvor de er, og "følge med" temperaturerne op og ned og klimaets og vejrets skiften. Ligesom hjemme, hvor de kommer fra. De har heller ikke godt af de pludselige ændringer i luftfugtigheden, der opstår ved at blive sat ind og ud.

Sidegevinst

Der er yderligere en sidegevinst ved at indrette et frilandsanlæg i haven med planter og strukturer af sten, trærødder, mv., og en eller flere små damme. Med tiden har vi urbaniserede mennesker kultiveret og ensrettet/ensformiggjort vores omgivelser. I den forståelige hensigt at gøre tingene så pæne som muligt, har vi direkte kedeliggjort ikke alene vores parker og anlæg i byerne, men også vores haver. Desuden bliver alting holdt nede og barberet og studset med alskens redskaber og maskiner. Det hele er ved at ende i overordentlige nydelige og velpassede, men røvkedelige anlæg, hvor dyrelivet er minimeret og fortrængt, og hvor larmen af havernes maskiner er overdøvende hver weekend. Naturen bliver da ikke pænere af at blive "golfbaniseret" med maskiner og redskaber!

Hvis du indretter et frilandsanlæg som i denne artikel beskrevet, vil du bemærke, at dyrelivet hurtigt bliver meget rigere i din have. I dammene i mine frilandsanlæg bader og drikker både skovduer, tyrkerduer, solsorte, havesangere, mejser og musvitter, mv. Jeg har hvert år ynglende blåmejser og musvitter i redekasser, som jeg har sat op i træerne i anlæggene. Der kommer mange sommerfugle, honningbier, humlebier, forskelligt farvede guldsmede i alle størrelser, mv. Med mellemrum ses grønne og brune frøer i de små damme. Også lille og stor salamander kommer til syne her engang imellem. Jeg har opdaget, at de går i vinterhi i stenhøjene i anlægget.

Hvordan indretter man et udendørs anlæg?

Etablering og konstruktion af et frilandsterrarium kan selvfølgelig udføres på utallige måder. Man kan ikke uden videre insistere på, at den ene måde er rigtigere end den anden måde. Valg af materialer er i høj grad smag og behag. Økonomiske muligheder og overvejelser spiller selvsagt også ind. Særdeles afgørende ved materialevalget er endvidere antallet af ens egne tommelfingre. Nogle emner kræver jo mere bearbejdning end andre. Man kan slå og skære sig slemt, når man bogstaveligt talt arbejder på egen hånd.

Jeg vil i det følgende gennemgå, hvorledes jeg har indrettet et frilandsterrarium til vore europæiske landskildpadder. Der har været tale om en længerevarende proces, idet jeg startede i 1989. Mange ting har været forsøgt og er igen blevet forkastet undervejs. Nye ideer, påhit og opfindelser har skullet prøves af. Men jeg mener selv, at anlægget i sin nuværende form fungerer tilfredsstillende for vore skildpadder og for os. Selvfølgelig ville jeg i dag vælge at gøre mange ting anderledes, hvis jeg skulle starte forfra. Der er jo høstet mange erfaringer.

Færdigt bliver anlægget imidlertid aldrig. Det er en del af fascinationen. Hele tiden dukker der nye ting op vedrørende konstruktion, struktur, indretning, størrelse, vegetation, mv., som kalder på nye eksperimenter. (Heldigvis.)

 

 

 

Læs videre på side 2

Startside side 2 side 3 side 4 side 5 Side 6