Siden er sidst ændret den 12. juli 2010

Frilandsanlæg for voksne landskildpadder

Her gennemgås vore egne gennemprøvede erfaringer

med frilandsanlæg for europæiske landskildpadder.

1. Side

 

 

Hvorfor udendørs hold?

Europæiske landskildpadder kan holdes i indendørs terrarier, og mange bliver det da også med

 forhåbentlig gode resultater.

Men man må gøre sig klart, at skildpadder ikke er husdyr, som det er tilfældet med pattedyr.

De er krybdyr, og de forbliver vilde dyr, som man holder i fangenskab.

De kan vænne sig til mennesker i et vist omfang, men de bliver aldrig tamme.

Og krybdyr savner i det store hele den meget elastiske tilpasningsevne, som kendetegner pattedyr,

herunder mennesker.

Også derfor skal de, som de vilde reptiler de er, faktisk holdes så naturligt som muligt i overensstemmelse med

 forholdene i deres hjemstavnsbiotoper.

De naturlige omgivelser, som er nødvendige for skildpaddens livscyklus, kan alene findes i frilandsanlægget.

Det er ikke muligt indendørs at skabe naturligt solskin, frisk luft, vind, regn og skiftende temperaturer.

Ja, skiftende temperaturer!

Europæiske landskildpadder har det faktisk ikke fremragende med de ensartede temperaturer, de bydes i

 indendørs indretninger, selvom disse opholdssteder er nok så optimalt indrettet.

Det er heller ikke muligt under almindelige indendørs pladsforhold at skabe de skiftende og afvekslende

omgivelser, som de nysgerrige skildpadder kræver.

Man kommer ikke uden om, at landskildpadder er ekstremt tilpasset en livslang, daglig tilværelse direkte under

 solens intensive og livgivende stråler. 

Dette gælder i høj grad også europæiske landskildpadder.

Landskildpadder, der holdes i det fri, er generelt helt anderledes sunde, raske og livlige end skildpadder, der

 holdes indendørs.

Landskildpadder, der holdes indendørs, vil som regel blive tilbøjelige til at skrue vægen ned og tilbringe

                                            størstedelen af tiden med bare at ligge og sove, kun afbrudt af spisning.

I indendørs anlæg er pladsforholdene som regel også så ringe, at selvom man kun holder 2 skildpadder

 sammen (de sædvanlige 2 kvadratmeter er alt for lidt til 2 voksne europæiske landskildpadder), vil de

 konstant stresse hinanden,  og især hannerne kan være grove mod andre skildpadder, som konstant og hele

tiden befinder sig i deres synsfelt.

Skildpadderne har desuden svært ved at danne og opretholde det nødvendige immunforsvar, når de

udelukkende holdes indendørs.

Ønsker man at give sine europæiske landskildpadder så sunde og naturlige forhold som muligt, er den optimale

 terrarieløsning derfor at indrette et udendørs anlæg i det fri.

Også selvom man bor i Danmark og ikke ved Middelhavet. 

Regnvejr?

Mine europæiske landskildpadder går gerne en del ude i regnen om sommeren.

Også i de massive tordenskyl, som er almindelige om sommeren lige nu.

De sover også om natten ude i regnen.

Det ser ud til, at de nyder det.

Nu er europæiske landskildpadder jo også vant til regnvejr i deres hjemstavnsbiotoper.

Jeg har tit set skildpadder ude i regnvejr i Grækenland.

-Hvor skulle de iøvrigt ellers være?

Der er ingen, der går rundt dernede og tager dem ind, når vejrudsigten lyder på regn!

Europæiske landskildpadder i fangenskab får skabt og styrket deres nødvendige immunforsvar ved udendørs hold om

 sommeren, ikke alene ved hjælp af solens helt nødvendige UV-lys, men også på grund af de konstant skiftende temperaturer,

 de konstant skiftende lufttryk og vindforhold, de vekslende nedbørsforhold og den konstant skiftende luftfugtighed.

Europæiske landskildpadder kommer ikke fra tropiske, hede totalørkener.

De er ikke "indendørs" skildpadder.

-Så skildpadderne skal altså ikke tages ind, når det regner.

 

Har man ikke lige nu, eller måske senere, mulighed for at etablere et egentligt udendørs terrarie, vil det under

alle omstændigheder være et stort plus for skildpadderne, såfremt man har mulighed for at kunne sætte dem

ud i solen en gang i mellem. 

Solen afgiver af indlysende årsager det eneste fuldstændigt naturlige lys med den rigtige styrke og den rigtige

 fordeling hen over spektralfarverne og herunder -nok så væsentligt- det rigtigt afstemte UV-lys.

Dette både hvad angår den procentuelle del af lysmængden og lysstyrken, og hvad angår balancen mellem UVA,

UVB og UVC-lys.

UV-lyset er en betingelse for at der kan dannes D-vitamin og især det vigtige D3 vitamin.

Dette vitamin er uundværligt for skildpaddernes normale kalk- og fosforstofskifte.

Hvis der svigtes her, går det ud over den normale vækst og knoglebygning, og der kan dannes rakitiske

 knogleændringer, blandt andet i form af mærkelige faconer  i skildpaddens skjold.

Dette fremtræder som iøjnefaldende pyramideformede spidser eller ”Tobleronespidser” i rygskjoldpladerne.

Hvad angår lysmængden, så er der alarmerende forskel på lysintensiteten i et indendørs terrarium og i et

udendørs terrarium/anlæg.

For eksempel er der 20 cm. under 3 stk. 20 Watts neonrør målt ca. 1.500 BJ lux. 

På en solskinsdag i København i maj måned er der målt ca. 50.000 BJ lux.

(Læst i: Jeg har akvarium. Politikens forlag).

Det må da siges at være tankevækkende!

Ved Middelhavet måles der endnu højere luxtal.

Naturligt solskin er vitalt for skildpadderne i ordets egentlige betydning!

”Alt sammen meget muligt, men det danske klima er jo ikke noget udpræget middelhavsklima”, kan du med fuld

ret sige her.

Det er helt rigtigt, at der i et dansk frilandsanlæg vil være tale om betydeligt mange flere dage, hvor

skildpadderne på grund af vejrliget ikke kommer frem fra deres skjul, end hvis de opholdt sig i deres

 hjemstavnsbiotop.

Endvidere er der ved Middelhavet ca. 2-3.000 solskinstimer om året.

I Danmark er der kun ca. 1.500 solskinstimer om året.

Men i den varme middelhavssommer er skildpadderne sædvanligvis kun fremme nogle få timer om morgenen og

herefter igen kun kortvarigt hen under aften.

 Resten af dagen holder de sig skjult på grund af varmen.

I de russiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper er temperaturerne somme tider så ekstreme, at

skildpadderne vælger at gå i en egentlig sommerdvale. 

Derimod vil man ved udendørs hold i Danmark i sommerhalvåret, på grund af vore mere moderate temperaturer,

konstatere, at skildpadderne opholder sig fremme i solskinnet i betydeligt flere timer hver dag.

Dette skyldes selvfølgelig, at de ikke i Danmark så hurtigt bliver overophedet af solen.

De er med andre ord faktisk nødt hver dag at opholde sig længere i solen i Danmark for at opnå og fastholde

 deres funktionstemperatur på 35-37 grader C. 

Så på bundlinien bliver tallene for det årlige antal solskinstimer for skildpadderne ikke så voldsomt forskellige

 for tilværelsen sydpå og for udendørs hold i Danmark, som man på forhånd skulle tro.

Mikroklimaet er yderligere medvirkende til, at europæiske landskildpadder trives ved udendørs hold i Danmark.

I virkeligheden er eksistensen af mikroklimaet den nødvendige forudsætning for, at det rent faktisk kan lade

 sig gøre at holde skildpadder på friland i Danmark. 

Mikroklimaet er det videnskabelige navn for det faktum, at der er varmere i jordhøjde end i de 2 meters

 højde, hvor meteorologerne måler den officielle temperatur.

Dette gælder også for baggrundstemperaturen.

Herudover er det som bekendt den egentlige strålevarme fra solen, som skildpadderne bruger til at opnå og

vedligeholde deres funktionstemperatur.

I solens stråler i jordhøjde skabes en væsentlig højere temperatur, end den meteorologisk korrekte

 temperatur, der måles i skyggen.

Se billedet nedenunder.

Udover vigtigheden af den kontante sundhedsmæssige effekt, der skabes ved at eksponere skildpadderne

 massivt for naturligt solskin, giver et frilandsanlæg store muligheder for at etablere et gennemført, smukt og

naturligt miljø for skildpadderne. 

Hvis det struktureres  kreativt med kampesten, trærødder, vegetation, mv., vil anlægget som resultat give et

æstetisk løft til hele haven.

Gøres det ordentligt, tages luften ud af de modvillige og negative bemærkninger, som under etableringen af

 anlægget bliver fremsat af personer, der ikke er helt så entusiastiske med skildpadder.

Strategien skal hele tiden være den, at man ikke ”tager noget fra” haven.

Man ”inddrager” ikke en del af haven til brug for skildpadderne.

Frilandsanlægget er en del af haven.

Frilandsanlægget giver hele haven et æstetisk løft!

Og når folk, der ellers ikke er herpetologisk interesserede, tilkendegiver, at frilandsterrariet er den

 smukkeste og mest fascinerende del af haven, så er du i mål, og projektet er lykkedes.

Her følger min yndlingshistorie:

Og det har hun jo fuldstændig ret i!

Velpassede/veltrimmede parcelhushaver går der jo 13 af på dusinet, og de er ret forudsigelige, når det kommer til indretning

og beplantning.

Ingen fascineres synderligt ved at aflægge besøg sådan et sted, selvom haven ellers er nok så pæn.

Men skaber man en del af haven om til et frilandsanlæg for landskildpadder, bliver haven helt anderledes spændende at se

 på, og der kommer oplevelser ud af det for alle.

Som yderligere argument for at etablere et frilandsterrarium må det da også anføres, at alene størrelsen på de

europæiske landskildpadder medfører, at det er betydeligt nemmere at holde dem udendørs end i et indendørs

 terrarium.

De vælter alting og flytter rundt på tingene i det indendørs terrarium, og størrelsen af deres efterladenskaber

nødvendiggør konstant udmugning, dels fordi skildpadderne mosler rundt i efterladenskaberne, dels fordi den

efterladte afføring hurtigt lugter.

Lugtfri indendørs hold af landskildpadder er mere end svært!

I det udendørs anlæg forsvinder efterladenskaberne af sig selv.

Jeg plejer at sige, at frilandsanlægget er selvgødende.

Som det forstås, er det min erfaring og opfattelse, at indendørs landskildpaddehold er unaturligt og ikke uproblematisk. 

Indret et udendørs terrarium, flyt dine skildpadder ud i det, og se hvordan dine skildpadder for alvor trives i

 solen i den natur, hvor de rettelig hører hjemme.

Men husk:

Når skildpadderne kommer ud i frilandsanlægget om foråret, skal de blive ude døgnet rundt hele sæsonen.

De bliver stressede, hvis man tager dem ind og ud hele tiden.

Deres immunforsvar bliver derfor nedsat.

Desuden kan de ikke tåle pludselige temperaturskift.

De kan sagtens tåle kulde, men dette kræver, at de bliver, hvor de er, og "følger med temperaturen" ned og op.

For eksempel har jeg i april måned i bjergene på Peloponnes betragtet skildpadder i fuld aktivitet i det

vidunderlige græske forår ved temperaturer over 20 grader.

Nætterne bliver tit stadig meget kolde i Grækenland på denne årstid, og jeg har set rimfrost i græsset ved

solopgang.

Nogle timer senere er temperaturen oppe igen, og skildpadderne går uanfægtet rundt i det græske solskin!

Så lave temperaturer medfører ikke, at skildpadderne "fryser".

De skal bare blive hvor de er, og følge klimaets og vejrets skiften.

Ligesom hjemme, hvor de kommer fra.

 De har heller ikke godt af de pludselige ændringer i luftfugtigheden, der opstår ved at blive sat ind og ud.

Hvordan indretter man et udendørs anlæg?

Etablering og konstruktion af et frilandsterrarium kan selvfølgelig udføres på utallige måder.

Man kan ikke uden videre insistere på, at den ene måde er rigtigere end den anden måde.

Valg af materialer er i høj grad smag og behag.

Økonomiske muligheder og overvejelser spiller selvsagt også ind.

Særdeles afgørende ved materialevalget er endvidere antallet af ens egne tommelfingre.

Nogle emner kræver jo mere bearbejdning end andre.

Man kan slå og skære sig slemt, når man bogstaveligt talt arbejder på egen hånd.

Jeg vil i det følgende gennemgå, hvorledes jeg har indrettet et frilandsterrarium til vore europæiske

 landskildpadder.

Der har været tale om en længerevarende proces, idet jeg startede i 1989.

Mange ting har været forsøgt og er igen blevet forkastet undervejs.

Nye ideer, påhit og opfindelser har skullet prøves af.

Men jeg mener selv, at anlægget i sin nuværende form fungerer tilfredsstillende for vore skildpadder og for os.

Selvfølgelig ville jeg i dag vælge at gøre mange ting anderledes, hvis jeg skulle starte forfra.

Der er jo høstet mange erfaringer.

Færdigt bliver anlægget imidlertid aldrig.

Det er en del af fascinationen.

Hele tiden dukker der nye ting op vedrørende konstruktion, struktur, indretning, størrelse, vegetation, mv.,

 som kalder på nye eksperimenter.

(Heldigvis.) 

 

-ooooOOOoooo-