Startside side 2 Denne artikel er senest opdateret april 2024

	Vinterhi (Brumation) for europæiske landskildpadder Side 1
Indholdsfortegnelse: Overskrifterne på side 1 ses i feltet til højre	Hvorfor er vinterhi nødvendig?, Vintersøvn, vinterhi, Dvale, Æstivation, "Evnen" til vinterhi kan ikke glemmes, Vinterhi er faktisk meget nemt!, Hvorhenne?, Hvornår skal skildpadderne i hi? Sæsonen indledes, Hvad gør jeg? Russiske landskildpadder går som regel i hi som de første, Så er der lukket!, Selv grave sine skildpadder ned i jorden for vinteren?, Hjælp/afdækning til nedgravede skildpadder?, Skal tarmene tømmes helt inden vinterhi?, Badning inden vinterhi?, Badning under vinterhi?, Skal hunnerne ikke have lagt alle deres æg inden vinterhi?, Mad og drikke under vinterhi?, Lægge skildpadder med indvoldsorm i hi?, Så er det tid!, Nattero, Hvad nu, hvis eftersommeren er så elendig, at skildpadderne lægger sig til at sove allerede i begyndelsen af september, eller helt undtagelsesvist i august? ,Varighed af vinterhi her i biotopen, Mit vinterhi foregår i udhus, Vinterhi i udhuset, Nattefrost, Forfrysning, Overvintringskasserne, Spånplade?, Krydsfiner, Pap?, Smartbokse, Flamingokasser?, Substratet/bundlaget i overvintringskassen, Kokosmuld, Flere skildpadder i samme kasse? Fugtigt substrat, Små hvide prikker på skildpadden, PHA, Hvide øjne ("Nachwinter Syndrom"), Hvor og hvordan skabes de ydre rammer? Vinterens løbende skildpaddecheck, Kan man lægge sine skildpadder i hi, når de ikke holdes udendørs? Akut afbrydelse af vinterhi, Foråret kommer, Der skramles i kasserne allerede meget tidligt, Så er det tid igen.
I feltet til højre ses overskrifterne på side 2	Køleskab til vinterhi, Køleskabet laver pludselig frost, Slukket for køleskabet/vinterhiet afbrudt, hvad nu?, Præcis hvornår kommer skildpadderne i hi og op igen? Oversigt over perioden for vinterhi siden 1993, Varigheden?, Meget kort opsummering, Sideløbende forsøg og erfaringer, Skal ungerne ikke også i hi?, Minihi, Sideløbende forsøg og erfaringer, Vinteren 2007-08, Vinteren 2009-2010, Vinteren 2010-11, Vinteren 2011-2012, Vinteren 2013-2014, Efteråret 2014, Pas på regnvand, Akut vinterhi, Findes der nemmere løsninger på vinterhi?, A) Udendørs, NB, B) Indendørs.

I denne artikel gennemgås min gennem mere end 25 år gennemprøvede og vellykkede metode for vinterhi (brumation) af de 4 arter af europæisk landskildpadde. Alle arter af europæisk landskildpadde skal i vinterhi (brumation).

UNDTAGEN: Mauriske landskildpaddeunderarter fra Nordafrika og de sydlige dele af Mellemøsten. De skal ikke i vinterhi. De MÅ slet ikke. De er er jo reelt tropiske landskildpadder!

Hvorfor er vinterhi nødvendig?

Lad mig straks slå fast, at vinterhi er det eneste naturlige for den del af de europæiske landskildpadder, som siden tidernes morgen har levet og fortsat lever i naturen deres hjemstavnsbiotoper nord for Middelhavet og på de centralasiatiske stepper. Med andre ord i subtropiske og varme tempererede biotoper.

Hvis du vil undgå at lægge dine landskildpadder i vinterhi, skal du i stedet anskaffe dig tropiske landskildpadder. (Populære tropiske landskildpadder er for eksempel Leopardskildpadder Geochelone pardalis, Sporeskildpadder Geochelone Sulcata, Stråleskildpadder Astrochelys radiata, Stjerneskildpadder Geochelone elegans og hængselskildpadder Kinixys billiana.

Tropiske landskildpadder skal af gode grunde holdes i fuld varme året rundt, men europæiske landskildpadder har altså et genetisk krav på at komme i vinterhi.

Selvfølgelig er det for omsorgsfulde mennesker ikke nogen rar tanke, at de landskildpadder, som man ved elsker sol og varme, skal tilbringe lang tid i kulde og mørke, når de lægges i hi. Men her må man huske på, at europæiske landskildpadder netop ikke er tropiske landskildpadder, der skal holdes under konstante høje varmegrader året rundt.

Vinterhi er den strategi, som de europæiske landskildpadder selv gennem millioner af års evolution har udviklet for at komme optimalt gennem vinteren i det område på denne Jord, som de nu engang har valgt at leve i, og derfor fuldt ud har tilpasset sig. Det er derfor helt malplaceret at have medlidenhed med skildpadder i vinterhi, og derfor hellere vælge at "skåne" dem for dette.

Mange velmenende personer har den fejlagtige opfattelse, at man da bør skåne sine europæiske landskildpadder for vinterhi, nu man holder dem i fangenskab, og derfor kan give dem den mulighed for at "slippe", som de ikke har i naturen, og "som de givetvis selv ville foretrække, hvis de havde valget."

Denne opfattelse er ikke alene naturstridig, den er faktisk også skadelig for skildpadderne. De andre landdyr på denne Jord (og for den sags skyld for eksempel også fisk), der lever i køligere eller sågar arktiske egne, udvandrer jo heller ikke til troperne for at slippe for vinteren, selvom de gennem millioner af år har haft , og stadig har, muligheden.

Hvis europæiske landskildpadder ikke får lov til at komme i vinterhi under deres opvækst, bliver den naturlige biorytme forstyrret, og det vil i de flest tilfælde forårsage, at der dukker vækstproblemer, fertilitetsproblemer og andre problemer op.

 

Græsk landskildpaddehan (Testudo hermanni boettgeri) på morgenpatrulje i hjemstavnsbiotopen. Man kan se på den indtørrede jord på skjoldet, at den fornylig har gravet sig op af jorden efter veloverstået vinterhi.

Når skildpadderne holdes vågne året rundt, vil væksten øges unaturligt og metabolismen (stofskiftet) bliver ikke stabiliseret. Som regel betaler skildpadderne regningen med nedsat immunforsvar, sygdomsangreb og i alleryderste konsekvens eventuelt med deres liv.

December 2023 i det store frilandsanlæg.

Under alle omstændigheder forholder det sig sådan: Europæiske landskildpadder, der ikke kommer i hi, men som i stedet holdes varmt og i fuld aktivitet året rundt, "brænder deres lys i begge ender". Og de vil indenfor et enkelt kalenderår nemt indtage mere end dobbelt så meget føde, som i naturen. Når de er i hi, spiser de jo ikke.

Desuden er adgangen til det rigtige foder i form at næringsfattigt, fiberrigt ukrudt vanskelig om vinteren. Mange forfalder derfor til at fodre med skadeligt, proteinrigt supermarkedsgrønt.

Det siger sig selv, at man her finder en af forklaringerne på de mange deforme, skævtvoksede landskildpadder med bygningsfejl i form af bukler, hævede skjoldplader og pyramidespidser og/eller tobleronetoppe i rygskjoldpaderene, og alt for brede lyse vækstringe mellem skjoldpladerne og med papegøjenæb og frøøjne, man ser rundt omkring.

Hvis du ikke lægger dine europæiske landskildpadder i hi, så hold i det mindste fastedage i vinterhalvåret, og giv kun det rigtige foder også om vinteren! Og sørg for fugtigt miljø i terrariet også om vinteren! Fugtigt miljø er meget vigtigt!

Læs Vækst. Bundlag.

Manglede vinterhi medfører også tit ændret adfærd i løbet af året.

Læs Vintertræthed og sommertræthed

Der er ingen tvivl om, at europæiske landskildpadder genetisk er gearet til en hvileperiode, hvor hele organismen tilpasses, renoveres og forberedes på næste års genstart.

For eksempel er vinterhi også af betydning for modningen og dermed kvaliteten af æg og sædceller.

Vinterhi er i det hele taget vigtig for skildpaddernes fertilitet.

Læs Parringen.

Den årsrytme, som skabes af vinterhi, medfører også, at parringsperioden "puffes på plads", og bliver ens for hanner og hunner (brunstsynkronisation).

Hvis europæiske landskildpadder skal have den naturlige mulighed for at formere sig år efter år, er vinterhi afgørende nødvendigt.

Hvis europæiske landskildpadder ikke får lov til at gå i hi, vil man tit erfare, at deres biologiske ur gør dem sløve om vinteren, hvor de kan sove i lang tid, og de kan også finde på at kompensere for det manglende vinterhi ved at sove/grave sig ned om sommeren.

Læs Vintertræthed

Landskildpadder skal ikke bare "opbevares" uden for mange dyrlægebesøg og dødsfald. -De skal holdes som i naturen!

Men man må være klar over, at naturen bruger vinterhiet til at skille sig af med svagelige eksemplarer. Det vil den også gøre hjemme hos dig! De helt svagelige skildpadder overlever ikke vinterhiet.

Svageligheden kan udover forkert fodring og for hurtig opvækst, fejlpasning, forkert miljø og sygdom selvfølgelig også skyldes alderdom.

Men en sund og rask landskildpadde kan sagtens gå i hi, selvom den er 70 år gammel eller meget mere. -Det er tilfældet hos mig. Hvis mine gamle landskildpadder ikke fik lov til at gå i vinterhi, ville de iøvrigt ikke være blevet så gamle.

Formentlig dør mange landskildpadder også under vinterhi i deres hjemstavnsbiotoper, men af gode grunde mangler der dokumenteret viden om dette.

Svageligheden kan som nævnt tit føres tilbage til fejl og mangler ved skildpaddens pasningsforhold. Eksempelvis har jeg set en beretning om en skildpadde, der døde i vinterhi.

Ejeren lod dyret obducere for at få opklaret dødsårsagen. Obduktionen viste, at vinterhiet blot havde fremskyndet det dødsfald, der ellers ville have været indtruffet. Nemlig fordi skildpadden havde sygelige forandringer/skader på de indvendige organer, formentlig på grund af fejlagtig fodring og pasning fra de de tidlige leveår. Den ville derfor under alle omstændigheder ikke have levet ret meget længere.

Ejeren havde købt skildpadden i en dyreforretning, og her havde hun fået totalt forkerte pasningsvejledninger og fodringsanvisninger.

Hvis dine skildpadder skulle dø under vinterhi, kan du ret sikkert regne med, at de ville være døde under alle omstændigheder. Bare en smule senere.

Det er efterhånden en almindelig gjort erfaring, at forkert passede og forkert opfodrede landskildpadder næsten alle får et kort liv, vinterhi eller ej!

Kort sagt: Hvis skildpadderne står af i vinterhi, er det altså ikke udelukkende pga vinterhi, men som regel pga tidligere forkerte pasningsforhold og forkert opfodring.

-Hvis du følger min metode for vinterhi, som du ser den beskrevet i denne artikel, så er det den, som jeg (og mine skildpadder) med gode resultater har brugt i over 30 år. Så hold du dig bare til den. -Så ender det sikkert godt.

Tiljordet græsk landskildpaddehun (Testudo hermanni boettgeri) har netop (den 17. april 2010) gravet sig op fra overstået vinterhi i Nordgrækenland. Bemærk at jorden stadig sidder fast på skjoldet.

Også hos tropiske landskildpadder er det iøvrigt almindeligt med hvilepauser. Her deles årets gang nogle steder op af massiv regntid og/eller det modsatte i form af sæsoner med ekstreme temperaturer og tørke, osv. Også her må skildpadderne undgå ubehagelighederne ved at gemme sig væk på den ene eller anden måde. De "livsfjendtlige" årstider overleves ved at skildpadderne graver sig ned eller skjuler sig bedst muligt for at gennemleve perioden for eksempel i den form for "sommerdvale", der kaldes æstivation.

Landskildpadders hvilepauser er bestemt en væsentlig medvirkende årsag til deres lange livslængde, hvadenten der er tale om europæiske landskildpadder eller tropiske landskildpadder.

Vinterhi er altså ikke noget onde, der skal overstås helst så kort som muligt. Vinterhi er en nødvendighed for europæiske landskildpadder!

Græsk landskildpadde graver sig op efter vinterhi i Makedonien. Dette skete den 19. april 2012

Evnen til vinterhi kan ikke "glemmes"

Europæiske landskildpadders trang og evne til at gå i vinterhi er genetisk indbygget i dyrene. Den sidder i dyret nærmest som et program. Den er opstået gennem evolutionen, og den dirigeres/styres af omverdenen og miljøet i form af temperaturforhold, fugtighed, dagslysets længde og udbudet af føde, mv.

Evnen til at gå i vinterhi er ikke kunstigt oplært/tillært, og derfor ikke noget, som skildpadden kan "glemme", hvis den i et enkelt eller i rigtig mange år ikke får lov til at komme i hi. Også selvom en europæisk landslidpadde aldrig har været i hi, kan den problemfrit lægges i hi, bare man følger "forskrifterne".

Jeg havde en gammel maurisk han, som ikke kom i hi i de 40 år, som den tilbragte hos sin tidligere ejer. Fra jeg fik den i 1993 blev den hvert år lagt i hi sammen med mine andre europæiske landskildpadder. Der var ikke tale om nogen som helst omstillings/indlæringsperiode. Den fandt selv ud af det med det samme, fordi den selvfølgelig blev holdt sammen med og på samme måde, som alle mine andre landskildpadder. Den døde i 2012 af alderdom. Den blev omkring 100 år gammel.

Dispositionen for og evnen til at gå i vinterhi for en europæisk landskildadde er altså genetisk bestemt og ikke tillært!

Tiljordet maurisk landskildpadde (Testudo graeca ibera) har netop gravet sig op af hullet efter overstået vinterhi. Vi er i Bulgarien den 15. april 2011.

Jeg har også i sin tid med held lagt et par nordafrikanske mauriske landskildpadder, formentlig fra Marokko, i vinterhi nogle år i træk. Det var for at afprøve et udsagn fra Brian Highfield om, at Testudo graeca graeca fra Marokko kan lægges i hi, hvis de er "100 % healthy".

Altså igen er evnen til at gennemleve vinterhi som nævnt ikke tillært, men genetisk! Disse nordafrikanske skildpadder (og deres forældre og forældre igen, osv.), som jeg her lagde i hi, havde jo nok aldrig prøvet det før. (Det gik godt, men jeg gør det nu aldrig mere!)

Du skal altså ikke være tilbageholdende med at lade dine europæiske landskildpadder gå i vinterhi, selvom de ikke har fået lov til at gøre det tidligere. Evnen til at gennemgå et vinterhi skal ikke først opøves!

Men lad mig dog også slå fast, at lader man sine skildpadder gå i vinterhi, skal man have respekt og forståelse for, hvad man foretager sig i så henseende. At lade sine skildpadder gå i vinterhi, må aldrig blive noget man gør, uden at have erhvervet den nødvendige forståelse og indsigt, og uden at have sat sig ind i de naturlige fremgangsmåder herfor. -Men ellers er det nu nemt nok.

Vintersøvn, vinterhi, dvale, æstivation

Mange bruger ordene vintersøvn, vinterhi og dvale i flæng som synonymer for den periode af nedsat aktivitet og "hvile", som overvintrende dyr, hvadenten de er reptiler eller pattedyr, udviser, når de i naturen kommer gennem den kolde vinterperiode uden at miste energien, selvom der ikke indtages nogen form for føde. Her følger en uddybende gennemgang af betydningen af disse ord:

Vintersøvn

Nogle pattedyr, som for eksempel jordegern, sover angiveligt en slags vintersøvn.

Men det er faktisk meget misvisende at sige, at reptiler og dermed skildpadder "sover vintersøvn".

I litteraturen bliver skildpaddernes vinterhi (brumation) også tit benævnt vintersøvn. Men vintersøvn og dvale er den vintertilstand, som benyttes af dyr, der selv kan skabe, vedligeholde og regulere deres kropstemperatur (endoterme dyr), altså pattedyr som for eksempel bjørne, pindsvin, flagermus, forskellige gnavere. Også insekter som for eksempel bier går i dvale om vinteren.

Reptiler er derimod vekselvarme (exoterme) dyr, som ikke er istand til selv at skabe og vedligeholde deres kropstemperatur. Reptiler får udelukkenderes kropsvarme fra omgivelserne.

Reptiler som for eksempel landkildpadder sover ikke under deres vinterhi. Man kan for eksempel ikke "vække" dem, når de er i hi. De er sådan set vågne, men bare helt nedkølede og dermed inaktive og ukontaktbare. Når de ligger livløse i deres vinterhi skal de varmes op til funktionstemperatur, før de liver op, og der "kommer liv i dem". Reptiler/landskildpadder sover altså ikke "vintersøvn".

Vinterhi (brumation)

Skildpaddernes vinterhi er altså ikke søvn, men rettest en slags kold vinterstivhed. Der er mere præcist formuleret tale om kuldestivhed. I den tysktalende verden bruges for eksempel ordet Winterstarre for denne kuldestivhed hos skildpadder i vinterhi. Denne form for kuldestivhed kan ligeledes betegnes som en slags kuldefremkaldt træghed, apati, stagnation og ineffektivitet.

Det rigtige danske ord for skildpaddernes tilstand om vinteren er vinterhi. Men i den engelsktalende verden benyttes ordet brumation præcist for den særlige kuldestivhed og træghed, som er den specifikke form for vinterhi, som lige præcis reptiler og således også skildpadder indtager, for at komme gennem vinteren.

Dvale

Nogle pattedyr, som for eksempel egern, sover som nævnt en slags vintersøvn. Andre pattedyr, som for eksempel pindsvin og bjørne, ligger derimod i dvale.

Den overvintringsmetode hos pattedyr, som mest minder om skildpaddernes hi, er sådan set pattedyrenes dvale, men der er kropstemperaturerne til forskel. Pattedyr sænker ikke kropstemperaturen under dvalen på samme måde, som skildpadder i hi er nødt til at gøre, fordi de er tvunget til at følge de omgivende temperaturer. Forbrændingen fortsætter derfor gennem hele vinterdvalen. Derfor skal bjørne og pindsvin æde sig tykke i løbet af sommeren. Landskildpadder må derimod ikke æde sig fede inden vinterhi. Stiger temperaturerne i løbet af vinteren, hvorpå de falder igen, vågner pattedyr ikke umiddelbart af dvale. Skildpadder vil derimod komme lidt til live, og nogen vil bevæge sig. (Jeg hører i sådanne varmere perioder skramlen fra de kasser, som skildpadderne overvintrer i.)

Æstivation kan lige nævnes her. Her er der ikke tale om vinterhi, men det stik modsatte. Æstivation er en særlig form for "sommerhi". Tilstanden består i tvungen søvn, hvis vejrsituationen (typisk om sommeren) ændrer sig til voldsom hede og tørke. (Dette er altså ikke noget, du skal regne med forekommer i Danmark). Under æstivationen daler åndedrættet, hjerterytmen og pulsen falder, metabolismen (stofskiftet) går næsten i stå. Altsammen for at gennemstå disse hårde betingelser. Fuldstændig som vinterhi. Dyrene finder sig et sted, hvor de har mulighed for at ligge skyggefuldt/køligt.

Æstivation er kendt hos visse insekter, fisk, og pattedyr. Og sandelig også hos reptiler. Det er således en kendt sag, at for eksempel russiske landskildpadder gennemlever de ekstremt hede somre på de golde stepper i Asien ved at gå i æstivation! Andre skildpaddearter gør det samme. Også de øvrige europæiske landskildpadder kan gå i æstivation om nødvendigt.

Landskildpaddernes vinterhi gennemstås ved, at skildpadderne forholder sig til de faldende temperaturer, som årstiden skaber. De bliver og forbliver bevægelsesløse og tilpasser sig temperaturfaldet. Åndedræt, hjerteslag og stofskifte reduceres til et absolut minimum, og således gøres overlevelse mulig. Under vinterhi skrues systemet således helt ned. Hjertet slår kun 1 slag i minuttet. Denne vinterro/hvile er skildpaddernes passive reaktion på kulde, hvor skildpaddens fysiologiske stofskifte hæmmes og med tiden helt nulstilles, såfremt kulden fortsætter.

Allerede ved en faldende krops/funktionstemperatur på under 20 grader begynder skildpadden at sænke forbrændingen, idet fordøjelsesenzymerne nedsætter deres effektivitet. Under de fortsat lavere temperaturer, og herunder især lavere nattemperaturer under ca 10 grader nedsættes metabolismen tilsvarende.

Fordi forbrændingen til sidst nulstilles i skildpadden, taber den sig næsten ikke under vinterhiet. (Den må som tommelfingerregel højst tabe sig 10 % under vinterhiet.) Vinterhi gennemføres ikke ved forbrug af ophobet fedtvæv. Vinterhi gennemføres ved hjælp af reduceret metabolsk aktivitet!

Pattedyr er nødt til at æde sig tykke og fede, for at have tilstrækkeligt med brændstof/materiale til at kunne holde (den noget nedsatte) forbrænding kørende, når de sover under vinterdvalen. (Pindsvin taber for eksempel 25-40 % af deres kropsvægt under deres dvale.) Derfor tror mange, at skildpadder på samme måde også skal æde voldsomt og rigeligt, inden de går i hi. Dette er en kæmpe fejltagelse, og denne fejltagelse er skyld i mange uventede dødsfald under vinterhi.

Blandt andet vil forspiste og opfedede skildpadder være meget udsat for PHA. Europæiske landskildpadder skal IKKE opfedes inden vinterhi. Denne velmenende misforståelse hos uerfarne skildpaddeholdere (og ditto velmenende rådgivere) har slået mange landskildpadder ihjel. Mere herom senere.

Vinterhi er faktisk meget nemt for dig

Din indsats består alene i at sætte dig ind i begrebsverdenen og skaffe dig indsigt i, hvad der sker i forbindelse med skildpaddernes vinterhi. (For eksempel ved at læse på denne artikel.) Du skal herefter bare være praktisk, eller få hjælp af en, der er det, og indrette de nødvendige overvintringsforhold med de nødvendige temperaturforhold. Det kan du også læse om her.

Selve overgangen til vinterhi og gennemførelsen af vinterhiet styres og reguleres af naturen, og klares af skildpadderne selv. Det vil sige, at du i grunden stort set bare er tilskuer til alt det komplicerede og mærkværdige, der nu sker. Læs videre og se hvordan du gør, hvor og hvordan det foregår.

Hvorhenne? Hos mig forgår vinterhi i udhus. Læs mere senere her i artiklen

Mine europæiske landskildpadder tilbringer hele sæsonen i mine frilandsanlæg her i Næstved. Nætterne tilbringes med enkelte undtagelser i overnatningskasserne i drivhusene og mistbænkene til frilandsanlæggene og i mistbænkene til vuggestuerne.

Læs Drivhus og mistbænk. Og læs Vuggestuer

Det er i overnatningskasserne, at jeg om efteråret direkte kan aflæse skildpaddernes automatiske omstilling til vinterhi. Det er nemlig her, at skildpadderne for det store flertals vedkommende skruer vægen ned, og gradvist begynder at "småsove", det vil sige i større omfang forblive liggende ubevægelige. Således tages de første små skridt ind i vinterhiet.

Hvornår skal skildpadderne i hi?

Inden du læser videre om, hvad der sker, og hvad du gør, har du måske lige brug for at vide, hvornår vinterhi kalendermæssigt afvikles i Danmark. Det sker fra startmåneden om efteråret (normalt oktober/november) til slutmåneden om foråret (normalt marts/april).

Du finder min egen årelange datoliste for dette tidsrum længere fremme i denne artikel. Den findes også på side 2

Sæsonen indledes (hvad sker der?)

De europæiske landskildpadders omstilling til vinterhi sker ikke pludselig fra den ene dag til den anden! Det er en proces, der foregår henover flere måneder!

I løbet af september måned og ind i oktober måned begynder skildpadderne helt af sig selv at forberede sig til vinterhiet.

Faktisk falder spisetrangen allerede lidt efter lidt fra midten af august måned. Lige så langsomt indtager skildpadderne ikke så meget føde. (Du skal derfor ikke blive urolig, hvis du konstaterer mindre vægttab i slutningen af august måned og senere. Det er helt efter bogen!) Ja, de spiser mindre og mindre! Det er som nævnt en udbredt misforståelse, at europæiske landskildopadder ligesom dvalende pattedyr skal æde sig tykke og fede, "for at have noget at tære på" under vinterhi! Tværtimod.

De skal altså IKKE kræses med ekstra foder i denne periode. Har de ædt voldsomt op til vinterhi, kan der i løbet af vinterhiet let opstå en uønsket og skadelig forbrænding, som er kendt under navnet PHA og som måske kan ende fatalt (dødeligt) for skildpadden!. (Læs mere om PHA senere i denne artikel).

(Det er min årelange erfaring, at russiske landskildpadder reducerer indtagelsen af føde tidligere end de 3 andre europæiske landskildpaddearter. De indstiller spisningen helt før de andre arter, og de går i sammenhæng hermed i hi meget før de andre arter).

Aktiviteten aftager. Skildpadderne bliver gradvist langsommere i deres bevægelser. De går ikke så lange ture. De bevæger sig lige så stille mindre og mindre.

De sover mere og længere. De kommer ikke så meget frem/ud fra deres overnatningskasser og skjul. Nogle af skildpadderne begynder så småt at blive liggende i overnatningskasserne hele døgnet, og flere og flere af dem slutter sig til denne adfærd. (Nogle få foretrækker at forsøge på at grave sig ned i anlægget.) Lige så stille holder skildpadderne øjnene lukkede konstant, og dermed er de på vej ind i "vintersøvnen" (som altså ikke er en søvn!)

I løbet af slutningen denne periode tømmes tarmen næsten. Dette er en logisk følge af, at der spises mindre og mindre. Til sidst spises der slet ikke, men tarmfunktionen fortsætter lige så stille, indtil den også til sidst hører op af sig selv. Men du må ikke selv tage skridt til at få skildpadden til at tømme tarmen helt! Læs mere om det senere

Denne adfærdsændring udløses først og fremmest af exogene (ydre) faktorer, der fuldstændigt styres af naturen, idet lyset for hver dag bliver tyndere, solen står lavere og lavere på himlen, dagene bliver kortere, det bliver koldere, lufttrykket falder og nedbørsmængden stiger.

Alt dette reagerer skildpadderne på, således som de gennem tiderne altid har gjort i naturen. Melatonin er et hormon, som produceres i mellemhjernen af Serotonin. Melatonin styrer dag- og natrytmen. Når lyset svinder dag for dag og mørket omvendt vinder frem, dannes en forhøjet melatoninsyntese, som igen nedsætter stofskiftet og forbereder skildpadden på vinterhi. Nu træder sukkerhormoner glukokortikoider i funktion. De sørger for en basisforsyning af næringsstoffer gennem vinterhiet.

Det danske efterår kommer bare en god måneds tid tidligere, end det gør på for eksempel Balkan.

Men skildpadderne reagerer på efteråret med samme naturlige adfærd, som var det hjemme hos dem selv i deres oprindelsesbiotoper.

Der er nok ingen tvivl om, at den stærkest virkende ydre faktor på skildpaddens omstillingsproces til vinterhi er det kortere og tyndere dagslys. De dalende temperaturer om efteråret (især under ca 6 grader om natten) er selvfølgelig lige så medvirkende til processen.

Jeg har iøvrigt bemærket, at skildpadderne er fuldt aktive ved de samme lave temperaturer om foråret, som om efteråret udløser, at skildpadderne trækker stikket ud og lægger sig til hvile hele døgnet. Men der er i det hele taget tale om et afgørende samspil mellem D3-vitamin og dannelsen af "meddelelsesstoffet" melatonin i hjernen.

Det er altså for eksempel ikke de dalende temperaturer og det aftagende lys alene, der forbereder skildpadden til, og som er afgørende for den vellykkede overvintring. Hormoner er meget vigtige som styringsredskaber..

Der er også tale om, at endogene (indre) faktorer omstiller skildpadderne til vinterhi. Skildpaddernes årshjul er lagt fast gennem evolutionen, og man ser, at skildpadder, der ikke får lov til at komme i hi, men som holdes for fuldt blus og varme og med foder hele vinteren, ikke desto mindre kan finde på at skrue vægen ned, blive sløve og lægge sig til at sove.

Læs Vintertræthed

Skildpadddernes endogent fremkaldte sløvhed er især styret af hypofysens udskillelse af hormoner. Ved vinterhiets begyndelse vil leveren være lidt til meget forstørret af fedt og glukogen. Dette er, som det skal være, og ens viden om denne forstørrelse bør således ikke søges undgået ved direkte at sulte skildpadderne sidst på sæsonen, men i modsætning til vinterdvalende pattedyr må landskildpadder som nævnt absolut heller ikke fedes op, for at give dem noget at "tære på" og "stå imod med" under vinterhiet!

Da omstillingen til vinterhi som ovenfor beskrevet er en løbende temperaturstyret og lysstyret proces, må man ikke tage sine skildpadder ind i "overgangsterrarier" indendørs i eftersommeren og i efterårsmånederne, for at de ikke skal "fryse unødigt", inden de senere i efteråret lægges i hi. Dette vil ende fatalt!

Skildpadderne skal bestemt heller ikke anbringes i indendørs "overgangsterrarier", når de tages op af hi, inden de sættes ud i frilandsanlægget.

Du må heller ikke tage skildpadder, der synligt og klart har forberedt sig på vinterhi, ind og bade dem!

Altså: Du skal holde dine skildpadder udendørs og bare lade dine skildpadder forblive ude uden nogensomhelst ændringer indtil efteråret, hvor de selv har gjort sig klar til vinterhi -Så foregår omstillingen til hi helt af sig selv, og det er da også det nemmeste for dig!

Selv grave sine skildpadder ned i jorden for vinteren?

Når nu europæiske landskildpadder selv graver sig ned i jorden for vinteren i deres hjemstavnsbiotoper, kan man så ikke bare tage en skovl om efteråret og grave dem ned? Grave et hul til dem, lægge dem ned på på bunden af det, og kaste jord ovenpå?

NEJ! Absolut nej!

Det vil nok i sandhed blive en autentisk jordpåkastelse. Du må påregne, at skildpadderne dør med ret stor sikkerhed. Selvfølgelig kan man her som overalt på denne Jord være svineheldig, og skildpadderne vil overleve, men det er absolut et væddemål, og odds er elendige.

Jeg kan her nævne nogle enkelte ting. Der er skildpadder som for eksempel voksne bredrandede landskildpadder Testudo marginata, der bestemt går i hi, men som næsten aldrig graver sig ned for vinterhi. De er derfor ikke kendt med pludselig at befinde sig nede i jorden, og det er bestemt ikke fordelagtigt for deres videre skæbne.

Når en skildpadde af egen drift graver sig ned, er det på det tidspunkt, hvor den hormonalt styrede proces fortæller den, at det er rette tid. Og den styrer selv gravningen, placeringen under jorden og genopgravningen, osv.

Jeg har hørt om handlekraftige skildpaddeholdere, der besluttede, at nu var det altså tid (for nu havde han tid). De gravede herefter deres skildpadder ned, og så dem aldrig mere i live.

Når du graver og bagefter kaster jord på skildpadden/erne, får jorden en helt anderledes struktur, end når skildpadden graver selv. Du kan forvente, at skildpadden måske bliver kvalt, og under opholdet ikke har muligheder for at grave sig længere væk eller ned eller op alt efter temperaturer, fugtighed, osv.

Hvad gør jeg?

Jeg gør foreløbig ikke rigtig noget. Jeg afventer bare naturens gang. Når vi kommer hen i slutningen af oktober og efterhånden også ind i november, vil skildpadderne ligge stille i deres overnatningskasser og af sig selv have omstillet sig til vinterhi. Så bliver de lagt i deres vinterhikasser. Men der kan da være lidt at se til imens. Læs bare videre.

Midt i september vejede jeg tidligere skildpadderne og sammenholdt deres vægt med vægten fra den dag i foråret, hvor jeg tog skildpadderne op af vinterhi. Samtidig så jeg hver skildpadde nøje efter og vurderede dens tilstand, idet kun sunde og raske landskildpadder må gå i hi.

Meningen var så den at tage et eventuelt svækket eksemplar ind i varmen, inden den indledte omstillingsprocessen til vinterhi. På denne måde ville jeg undgå, at skildpadden gennemløb de hormonale og kemiske ændringer, der bærer den gennem vinterhiet, når den alligevel ikke skulle lægges i hi. Dette er rettidig omhu, såfremt man er lidt usikker på det hele.

Selv har jeg droppet dette for flere år siden, da det heldigvis aldrig har været aktuelt at holde skildpadder tilbage fra vinterhi på grund af deres tilstand. Desuden ser jeg jo jævnligt mine skildpadder i løbet af sæsonen, og jeg ville for længst inden vinterhisæsonen være opmærksom på, hvis der var en enkelt skildpadde, der ikke havde det så godt.

Russiske landskildpadder går normalt i hi som de første.

Russere vil tidligere i hi, end de andre europæiske landskildpadder! Den 25. september 2014 gravede en russisk hun (Testudo horsfieldi) sig ned for vinteren i bundlaget i mistbænken i russeranlægget. Hun blev gravet op igen med hånden og lagt ind i overnatningskassen til de andre. Dagen efter gravede hun sig ned igen. Det samme gjorde yderligere 4 hunner og 2 hanner i løbet af de næste dage. Så fik de allesammen lov til at forblive nedgravet, mens jeg overvejede næste skridt (forblive nedgravede her i mistbænken for vinteren?). Tilbage i overnatningskassen lå de resterende 2 russiske hunner og "sov" døgnet rundt. Mine overvejelser af næste skridt blev senere afgjort af massive regnmængder.

Læs Sideløbende forsøg og erfaringer i dennne artikel Side 2

Russere vil som nævnt tidligere i hi end de andre europæiske landskildpaddearter. Her mellem trærødder under nogle tuer af bjørnegræs gravede en ca 20-årig russisk han sig ned for vinteren allerede den 19. august 2016. Selvom vejret var lunt og tørt efter årstiden! Nattemperaturerne lå langt over 10 grader C. Det er altså især det svindende lys (længden på dagslyset), og ikke nødvendigvis temperaturen, der er mest afgørende for trangen til at gå i vinterhi. Selvom temperaturen i dagene herefter bare steg og steg, og det blev den varmeste sensommer i mange år, forblev skildpadden nedgravet. (Og jeg lod den blive liggende). Foto taget den 11. september 2016.

Russiske landskildpader går jo sædvanligvis i hi længe før de andre arter af europæiske landskildpadder. Mine er for længst holdt op med at æde i august måned.
-Og nu den 15. september er det så tid for reelle hensigter
I denne stensætning i russeranlægget har en stor og bomstærk russisk hun bare gravet/møvet en af stenene væk og har gravet sig vandret ind i højen for vinterlogi! Vi ses igen til april næste forår!

Læs Sideløbende forsøg og erfaringer i dennne artikel Side 2

Som tidligere nævnt er der enkelte skildpadder, der ikke nøjes med at forberede sig på vinterhiet i overnatningskassen, men som ønsker at grave sig ned i frilandsanlægget udenfor drivhuset for at gå i dvale under åben himmel, ligesom i deres hjemstavnsbiotoper. Typisk er der her tale om russiske landskildpadder, lidt sjældnere græske landskildpadder og næsten aldrig bredrandede landskildpadder.

Hvis en europæisk landskildpadde først har gravet sig ned i slutningen af sæsonen, graver den sig erfaringsmæssigt ikke op igen samme efterår, selvom der bagefter skulle komme en periode med varme solskinsdage. Det kan meget undtagelsesvist ske, men hovedreglen er, at den forbliver nedgravet til næste forår.

Hvis der ikke er fast bund i drivhus eller mistbænk, graver de sig hellere end gerne ned her. Jeg har derfor lagt fliser i bunden af drivhuse og mistbænke, for jeg vil helst have skildpadderne i hi under mere kontrollerede former.

Det er som nævnt altid de russiske landskildpadder, der er de første til at grave sig ned for vinteren. Op til en måneds tid eller mere før de andre europæiske landskildpadder. I deres hjemstavnsbiotoper (de vidstrakte stepper i Asien) går de også tidligere i hi, end de øvrige europæiske landskildpadder gør på Balkan. (Dalmatinske landskildpadder er dog ofte lige så tidligt på den med trangen til vinterhi som de russiske landskildpadder.) Du skal ikke blive forbavset, hvis din russsiske landskildpadde graver sig ned for vinteren så tidligt som i august måned!

En russisk landskildpaddehun gravede sig i begyndelsen af september 2020 ned i højen gennem bunden af dette skjul (en halv terrakottapotte). Hun forsvandt helt og aldeles. En forsigtig gravning ned efter hende med hånden gav intet resultat. Pludselig og voldsom varme efter en uge (27 grader i skyggen i russergården) fik hende så til at grave sig op igen. Det har jeg aldrig set før. Når en skildpadde graver sig ned for vinteren, bliver den ellers altid dernede til foråret, uanset vejret! Men nu sad hun så oppe igen og nød varmen!

Det er sandsynligvis især længden af dagslyset og bare ikke vejret og temperaturen, der er afgørende for de russiske landskildpadders "beslutning" om at gå i vinterhi. Jeg har bemærket, at mine russiske landskildpadder begynder at grave sig ned til vinterhi allerede i september måned (undtagelsesvist allerede i august), også selvom der skulle være tale om en august/september med solskin og med varme temperaturer nat og dag.

Dette bekræftes af oplysninger fra en erfaren skildpaddeholder, der holder russiske landskildpadder i Cotes d`Azur i Sydfrankrig. Hans skildpadder graver sig ned for vinteren lige så tidligt, selvom det som bekendt på dette tidspunkt stadig er meget varm sommer dernede i Sydfrankrig.

Du skal ikke være bange for, om russiske landskildpadder "nu osse kan tåle, at ligge så længe i vinterhi?" Det kan de altså sagtens. I deres hjemstavnsbiotoper kan deres vinterhi vare rigtig længe. Herunder også fordi deres sommerdvale på grund af den ekstreme varme mange steder ofte går direkte over i vinterhi.

Så er der lukket!

Når en skildpadde har gravet sig ned for vinteren i udendørs i mit frilandsanlæg, er der flere fremgangsmåder for mig, som jeg vælger imellem i situationen.

Hvis jeg har opdaget nedgravningen og ved præcist/kan tydeligt se, hvor skildpadden har gravet sig ned, kan jeg gøre det, at jeg graver den op igen om aftenen og lægger den ind i overnatningskassen. Dette kan godt gentage sig næste dag. Heldigvis graver skildpadderne sig som regel ned på de samme steder, så det er som regel forholdsvis let at finde dem.

Her er det nemt at finde den nedgravede landskildpadde. Den har endnu ikke arbejdet sig så langt ned, at rygskjoldet er helt dækket af jorden.

Hvis en skildpadde er forsvundet, det vil sige har gravet sig ned, uden at jeg kan finde stedet (det er ikke altid nok at kende selve nedgravningsstedet. Skildpadder kan nogle gange grave langt lodret og vandret, når først de er nede i jorden), lader jeg den af gode grunde være. Så ses vi igen, når den graver sig frem til næste forår. Læs mere senere.

Jeg er iøvrigt blevet spurgt, om nedgravede skildpadder graver sig videre fremad/nedad, når de vågner af hi, eller om de vender sig og bruger indgang som udgang. Altså kommer op samme sted, som de gravede sig ned. Jeg kan oplyse, at jeg har erfaringer med, at de kan vende sig derinde/dernede og komme ud/op igen samme sted. Men også erfaringer med, at de kan grave sig ud/op helt andre steder, nu og da langt fra indgravningsstedet/nedgravningsstedet. Det er især russiske landskildpadder, der kan finde på at flytte sig vandret i længere udstrækning. De er jo også kendt for at grave lange underjordiske gange i deres barske hjemstavnsbiotoper.

Hvis/når dette graveri fortsætter, og vi endnu ikke er så langt fremme i efteråret, at temperaturerne er faldet tilstrækkeligt, og hvis de fleste af de andre landskildpadder er stillet om til vinterhi og sover hele døgnet i overnatningskasserne, kan jeg finde på at vælge en af overnatningskasserne til at huse disse stadig vågne og gravelystne eksemplarer.

Herefter lukker jeg indgangshullet til denne kasse af med en forplade af krydsfiner. Så er disse skildpadder nødt til at blive her, og de kan ikke længere gå udenfor og grave sig ned og forsvinde i anlægget for resten af vinteren.

I 2013 var november måned usædvanlig lun. Så sent som den 13. november 2013 kunne man i den tynde middagssol se Bastiane, m fl, komme ud gennem kattelemmen til drivhuset og lade sig lune op i den tynde middagssol (foto til venstre).

De allerfleste af de andre skildpadder "sov" dog uanfægtet videre inde i deres overnatningskasser i drivhusene og mistbænkene. Temperaturen var 6 grader udenfor og 11 grader indenfor i drivhuset. -altså ingen vinterhi endnu. Vi venter til alle "sover". Og til temperaturen konstant svinger er under 6 grader C i udhuset, hvor Skildpaddernes overvintringskasser står.

I årenes løb er det gentagne gange sket, at en eller flere skildpadder har haft held til at grave sig ned på uopdagede steder. De er med andre ord forsvundet sporløst. Jeg har i denne situation altid undladt at grave efter dem i eftersøgningsøjemed.

Hvis man graver efter nedgavede landskildpadder uden at vide, hvor de befinder sig, vil man let forstyrre anlæggets struktur, fasthed af jord, placering og fordeling af sten, osv. Herved har man måske ved gravningen utilsigtet bevirket sådanne ændringer i strukturen, at skildpadden (hvis man ikke finder den) ikke er i stand til at grave sig op/frem næste forår.

Der kan også ved denne gravning være sket en sådan ændring i jordens/bundlagets sammensætning, at den ikke fundne skildpadde bliver kvalt. Heldigvis er mine forsvundne skildpadder hidtil dukket op igen af sig selv om foråret efter vel overstået vinterhi.

Mine voksne marginataer har som nævnt aldrig prøvet at grave sig ned. Voksne marginataer er bestemt ikke tilbøjelige til at grave sig ned for vinterhi, heller ikke i deres hjemstavnsbiotoper. Jeg har dog i april måned i Grækenland set en voksen marginata med fuldstændig tiljordet skjold. Den havde netop gravet sig frem efter vinterhi.

Jeg har derimod set mine halvstore bredrandede unger grave sig ned. Og små margianataunger graver sig altid ned for vinteren.

Mine yngre græske landskildpadder graver sig gerne ned i anlægget.

Mine russiske landskildpadder er meget insisterende på at grave sig ned om efteråret.

Men det er som nævnt min erfaring, at mine store (over 25 cm i skjoldlængde) bredrandede landskildpadder aldrig graver sig ned.

De af mine skildpadder, der er forsvundet, har erfaringsmæssigt gravet sig ned i de høje, jeg har anlagt i anlæggene. Her er jorden løs og porøs. Skildpadderne kan derfor grave sig tilstrækkeligt ned. Og de risikerer bliver ikke at blive oversvømmet af vand i løbet af vinteren. Jeg kan derfor godt "leve med risikoen" med hensyn til lige netop disse skildpadder, der åbenbart har vilje og evne til at klare det hele selv. Og resignere over, at de ikke så kommer ind i "sikkerhed".

Når skildpadder har gravet sig ned for vinteren, bliver de selvfølgelig meget jordindsmurte at se på, hvis man graver dem op igen. Jorden er jo tung og våd om efteråret. Man skal ikke gøre noget ved skildpadderne for at fjerne jorden, når de er gravet op igen til overvintring i deres vinterkasse. Det er skildpaddernes natur og fremgangsmåde at grave sig ned i jorden for vinterhi. Om efteråret er jorden også meget våd i skildpaddernes hjemlande.

Skildpadderne tager absolut ikke skade af, at der sidder jord på dem, når de senere bliver lagt i kasser under vinterhiet, hvadenten jorden er fugtig eller ej. Så det er ikke tidspunktet at stresse skildpadderne med vask og rengøringsforsøg.
I deres hjemstavnsbiotoper er der ingen, der graver skildpadderne op af jorden om efteråret og vasker dem, før de graver dem ned i jorden igen!

Når/hvis endnu flere skildpadder nu også begynder at grave sig ned i frilandsanlægget for vinteren, og det endnu er for tidligt at lægge skildpadderne i hi, fordi nogle af dem endnu er lidt aktive, og fordi det stadig er lidt varmt (de to ting hænger sammen, og der må jo heller ikke være for varmt i udhuset, hvor de skal være for vinteren), kan jeg finde på at lukke jeg kattelemmene til drivhusene af.

Her ses den aflukkede kattelem. En metalstang (her en stang fra en kasseret stol og derfor forsynet med en praktisk knop) skubbes simpelthen ned i jorden foran lemmem. Den kan således ikke skubbes ud/åbnes af skildpadden. Skildpadden kan derfor ikke komme ud. Stangen er anbragt i siden. Således kan en "overset" skildpadde udendørs i anlægget altid passere forbi stangen, skubbe lemmen op og komme ind.

Hvis jeg i det hele taget ønsker at forhindre skildpadderne i at gå ud i anlægget, lukker jeg også kattelemmene af. Med årene er det jo i efterårsmånederne blevet mere og mere almindeligt med lange perioder med tocifrede temperaturer. For varmt til vinterhi, men for koldt til egentlig opretholdelse af stofskifte. Typisk uden solskin. I drivhusene er temperaturerne i drivhusene jo lidt varmere end udenfor. Skildpadderne ved ikke, at det er koldere udenfor, og går naturligvis ud. Når de er kommet ud, viser det sig, at nogle godt kan bevæge sig rundt i de forholdsvis lave temperaturer udenfor. Andre har sværere ved det og går i stå forskellige steder i anlægget.

Hvadenten skildpadderne vil ud for at grave sig ned eller "bare vil ud", er der tale om de samme skildpadder hver dag. De andre skildpadder ligger bare stadig i overnatningskasserne og "sover".

Men når der er lukket, kan skildpadderne ikke længere gå ud i det fri i anlægget. Fra nu af er de nødt til at blive indenfor i drivhuset, indtil den dag oprinder, hvor de alle bliver lagt i kasser køleskabet og udhuset.

Det er ubetænkeligt at lukke dem inde, for på dette tidspunkt er de alle holdt op med at spise. Herefter bliver alle skildpadderne af gode grunde i drivhusene og i kasserne inde i drivhusene, mens temperaturen yderligere falder. I denne periode tømmes tarmene sædvanligvis næsten helt hos skildpadderne.

Mine handlinger med hensyn til de ovenstående fremgangsmåder skifter efter forholdene det pågældende år. Hvert år er jo forskelligt, hvad angår vejr, temperaturer og skildpaddernes adfærd.

Nogle år gør jeg intet før vinterhi.

Nogle år lukker jeg bare for en overnatningskasse, hvor jeg lægger gravelystne eksemplarer.

Nogle år lukker jeg bare for kattelemmene til drivhuse og mistbænke.

Nogle år gør jeg begge dele.

Jeg er tit blevet spurgt om, hvornår man holder op med at fodre. Jeg holder sådan set ikke op med at "fodre". Jeg sørger for, at der hele tiden er foder til stede. Der vil også til stadighed være græs og urter i frilandsanlægget, som kan ædes af en "sulten" skildpadde Det er derimod skildpadderne selv, der lige så stille langsomt holder op med at æde.

Urolige skildpaddeholdere har også spurgt, om der er noget galt, fordi nogle af deres skildpadder lægger sig til at sove/graver sig ned allerede i august, og andre af deres skildpadder stadig er lysvågne i oktober. Der er skam ikke noget galt. Der vil som nævnt typisk være tale om russiske landskildpadder. Men de andre europæiske arter kan også ind imellem være tidlige startere. Nogle af mine landskildpadder lægger sig til at sove/graver sig ned allerede i august/september. Andre er stadig vågne og går ind imellem stadig lidt rundt i oktober/november.

Efteråret 2014 var meget lunt. Så sent som den 18. oktober 2014 kunne man se disse 2 græske landskildpadder udendørs i anlægget i færd med de sidste efterårsmanøvrer. Klokken var 13:15, det er ikke solskin, men tørvejr. Temperaturen var 15 grader C!

Olivia gik udenfor i anlægget og nød den friske luft og den skarpe sol den 23. oktober. Temperaturen var 10 grader!

Den 2. november 2014 var der stadig liv i nogle af skildpadderne. De fleste sov i overnatningskasserne inde i drivhusene, men i den tynde, lune sol sås en enkelt bredrandet landskildpaddehun gå en langsom inspektionstur i frilandsanlægget. Temperaturen var 15 grader C! Ikke vinterhi endnu!

Den 5. november 2022. Her i middagsstunden er temperaturen 12 grader C. Solskin. Det blæser, men i skildpaddegården er der læ.
Og så kan der jo solbades grundigt. Man kan se på "jordskorperne" på skildpadderne, at de forsøger at grave sig lidt ned om natten. Det er ikke alle, der går i drivhus for natten! Det ser ikke ud til, at dyrene spiser mere nu.

Den 7. november 2014 var det 12 grader varmt. En bredrandet landskildpaddehan gik sen efterårspatrulje i anlægget. Strålevarmen fra den slørede sol kunne stadig varme tilstrækkeligt op. Der var stadig nogle landskildpadder tilbage, der ikke havde lagt sig til at sove hele døgnet. Ikke vinterhi endnu!

Den 10. november 2015 Kl 11:00 var det kuling, småregn og 13 grader varmt! I dag var det Alexis, der lige skulle ud i det fri og vende anlægget i det lune efterår. Enkelte af de andre landskildpadder blev liggende inde i drivhusene med både åbne og lukkede øjne. Ikke vinterhi endnu!

Igen den 24. november 2014 kom Alexis ud i den svage sol. Ikke vinterhi endnu!

Rekorddatoen for sen udgang blev sat den 25. november 2014. Ikke vinterhi endnu!

Også om efteråret (oktober) er "Carporte" et gode i anlægget. Flere af marginataerne ligger nu i deres yndlingscarport om natten i stedet for at gå ind til de andre i overnatningskasserne i drivhusene. Det får de da lov til. Som regel kommer der stadig endnu enkelte solskinsdage, hvor de kommer frem og lader sig varme op. Ædelysten er iøvrigt nu så at sige næsten væk. Hvis de stadig ligger her i carportene, når nattefrosten melder sig, bærer jeg dem selvfølgelig ind i drivhus. I modsætning til deres unger, graver voksne bredrandede landskildpadder sig ikke ned. De finder huler eller tætte krat ligesom de gør i deres hjemstavnsbiotoper.

Hjælp/afdækning til nedgravede skildpadder?

Hvis man om efteråret ved tidspunktet for påbegyndelse af vinterhi mangler en eller flere skildpadder og kan regne ud, hvor de nogenlunde har gravet sig ned, får man naturligt nok den ide, at man godt vil hjælpe dem lidt gennem vinteren med yderligere at sikre stedet for vinterhi. Vintermåtter og andre måtter er et oplagt middel til dette. Det er nemt at lave overdækning på de relevante steder med sådanne måtter.

Men! De ovennævnte velmente overdækninger med vintermåtter, osv, må du kun foretage, hvis du er absolut sikker på, at der ikke er fare for rotter på din matrikel. Disse overdækninger tiltrækker nemlig erfaringsmæsigt rotter, der her finder behageligt ly for vinteren under måtterne. Der graves gange og "gryder" af rotterne. Og eventuelle skildpadder ender let som "dåsemad". Så er du i tvivl, og er du iøvrigt rigtig forsigtig, så drop det!

Skal tarmene tømmes helt inden vinterhi?

Det har man hidtil været fuldstændig overbevist om, og det har været (og er faktisk stadig) et regulært dogme hævet over enhver diskussion, at sådan forholder det sig. Af gode og let forståelige grunde har man betragtet det som risikabelt, såfrem skildpadden skal ligge i mange måneder med større eller mindre mængder rådnende føde i fordøjelsessystemet.

Flere og flere sammenholdte erfaringer tyder dog på, at tarmene faktisk ikke tømmes 100 % inden vinterhiet, hvis skildpadden får lov til selv at bestemme det. Jeg selv har for eksempel flere gange fundet afføring i overvintringskasserne i op til flere måneder efter at skildpadderne er lagt i hi. Så her har skildpadderne først skilt sig af med en del af afføringen under hiet. Jeg har hørt fra andre erfarne landskildpaddeholdere, at de har gjort de samme erfaringer.

Selv efter vel overstået vinterhi har jeg oplevet, at nogle skildpadder starter sæsonen med at skille sig af med en nu fastpresset klump/pølse af ligesom overtrukket afføring, der har befundet sig i skildpaddens tarmsystem under hele vinterhiet. Denne overvintrede afføring var næsten indtørret efter at have tilbragt 6 måneder i skildpadden og havde en hvidlig/grålig belægning. Se foto nedenunder.

Noget tyder jo på, at skildpadderne er i stand til at tømme tarmene (helt eller delvis?) senere under vinterhiet, hvis dette ikke er sket forinden. Og det ser jo også ud til, at skildpadderne kan komme gennem vinterhiet med uudskilt afføring i systemet. I hjemstavnsbiotoperne sker det da også, at temperaturen i vinterhalvåret kan suse fra forholdsvis høje plusgrader til frostgrader indenfor 1 døgn. Her er der bestemt ingen skildpadder, der når at få tømt tarmene , inden det hele stopper. Alligevel overlever de i bedste velgående. Naturen er selvfølgelig i stand til at håndtere uventede begivenheder, der jo altid indtræffer.

Bidmon skriver i Schildkröten im Focus nr. 1, 2009, at han flere gange har set græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri æde kløver og vejbred i slutningen af oktober måned, og derefter direkte grave sig ned for vinteren. Han antager følgelig, at dette sene måltid herefter har en tarmpassage på 4-5 måneder.

Men derfor skal man nok ikke satse det hele ved bare at lægge skildpadderne i hi uden videre! Det sikreste er jo under alle omstændigheder at lade skildpadderne gennemføre den naturlige, hormonstyrede omstillingsproces, som de er gearet til. Herunder den naturlige (delvise?) tømning af tarmene. Men det er da betryggende, at naturen åbenbart holder et sikkerhedsnet under skildpadderne i løbet af vinterhiprocessen, selvom tarmene ikke er tømt. Måske er det ligefrem ønskværdigt for skildpaddens genopstart næste sæson , at tarmene ikke er helt tomme? Læs mere senere her i artiklen under overskriften: Badning inden vinterhi?

At skildpadden skal have tømt tarmen inden vinterhi, er med andre ord igen en af de alt for mange urigtige myter om skildpaddehold, der alene bygger på logisk tænkning hos folk uden egentlig viden og ret megen personlig erfaring på området. Og som fortsætter med at florere, fordi det lyder så rigtigt, og fordi så mange bare skriver af efter hinanden.

Man vil iøvrigt aldrig være i stand til at konstatere, om skildpadden har tømt sine tarme. Og behøver altså som skrevet ovenfor heller ikke at vide det!

Du kan også opleve, at en skildpadde afleverer en mere eller mindre fugtig eller somme tider helt flydende hvid omgang fra halen lige efter, at den er kommet op af vinterhi. Det er bare urinstof. Så den kan altså også udover afføring overvintre i hi med en større portion urin i systemet!

Du kan også opleve, at en skildpadde på et tidspunkt under sit vinterhi afleverer klar væske med hvid urin.

Badning inden vinterhi?

Som det fremgår flere steder på min hjemmeside, bader jeg ikke skildpadderne, og heller ikke, inden jeg lægger dem i hi. Et varmt bad ville efter min opfattelse bevirke en uhensigtsmæssig reaktivering af skildpadderne og gribe ind i de hormonale og kemiske ændringer under deres omstilling til vinterhi. Et koldt bad er meningsløst. Lad være med det.

Badning før vinterhi er et af de mange velmenende, men skadelige skildpaddepåhit, som er udtænkt af behjertede mennesker. Det fortælles videre og beskrives på hjemmesider og i skildpaddebøger som et videnskabeligt dokumenteret faktum, at en europæisk landskildpadde skal skal bades inden vinterhi, for at den kan tømme tarme.

I midlertid er der ikke tale om videnskab. Der er tale om et velmende og i grunden logisk resultat af ren tankevirksomhed. Men virkeligheden er (også her) altså anderledes end den fine teori.

Det er faktisk både unødvendigt og ødelæggende for skildpaddens mulighed for at komme helskindet igennem vinterhiet, såfremt den bades inden vinterhi.

Det er bestemt ikke tidspunktet at belaste skildpaddens tarmflora og tarmsystem. (Vand optages jo af skildpadden gennem skildpaddens kloak.)

Det er optagelsen af vand gennem kloaken, der refleksmæssigt udløser en tømning af endetarmen på skildpadden. Når skildpadden ellers er varm.

I naturen er der ingen, der går rundt og putter skildpadderne i vand, før de skal i vinterhi. (Jeg tvangsbader iøvrigt heller ikke mine skildpadder på andre tider af året).

Læs Badning og vand.

De enkelte skildpadder, der om efteråret selv når at grave sig ned i min skildpaddegård uden at blive opdaget, bliver af gode grunde da heller ikke badet og skyllet rene for jord, inden de glider ind i vinterhiet.

I Schildkröten im Focus Marz 2012 kan man læse: "Ifølge den helt aktuelle viden spiller især badning som redskab for tarmtømning inden vinterhi en særlig rolle for, at der opstår sepsis. Efter denne badning (-som iøvrigt ingen steder finder sted i naturen) hvorunder vandet optages gennem skildpaddens koak, forskubbes balancen mellem tarmbakterierne indbyrdes og i bakteriefloraen i tarmkanalen det hele taget.

Det er derfor nærliggende, at især sådanne bakterier nydannes forfra, som finder sig bedre tilrette i det nu vandrige miljø. Disse bakterier bakterier formerer sig nu ekstremt på bekostning af for eksempel de cellulosefordøjende bakterier. cellulosefordøjende bakterier er vigtige for fordøjelsen hos herbivore (planteædende) skildpadder og vigtige for, at disse skildpadder overlever. -Og nødvendige for, at skildpadderne efter vinterhi kan komme igang til foråret.

Istedet for intensiv badning (tvangsbadning) må skildpadderne under deres forberedelse til vinterhi selv tage sig af en tilstrækkelig vandoptagelse. Blæren overtager hos disse dyr funktionen som vandreservoir.

I løbet af vinterhiet sker en konstant optagelse af vand fra blæren, således at vandforsyningen opretholdes. Samtidigt hermed dannes der urinsyreprodukter, der samles i blæren. Det er derfor meget vigtigt, at skildpadder ikke får tømt deres blære lige før, de skal i vinterhi.

Det sker, at skildpadder under transport eller på grund af vejning tømmer blæren. Sådanne dyr skal derfor have forkortet dere hi, eller slet ikke lægges i hi!"

Jeg lægger selv først mine skildpadder i hi, når de "sover trygt", det vil sige er i dyb hi i deres overnatningskasser i drivhuse og mistbænke. Først på dette tidspunkt bærer jeg dem ind i deres vinterhikasse i udhuset. På dette tidspunkt registrerer de intet, og jeg har da helle aldrig oplevet, at de urinerede på dette tidspunkt.

I bogen Testudo Häufig gehaltene Arten 2006 skriver Thomas og Sabine Vinke i afsnittet om vinterhi, at det er et næsten uudryddeligt dogme, at landskildpadder skal have tømt tarmen inden vinterhi ved hjælp af varme bade. De anfører, at dette faktisk slet ikke er muligt, og ej heller ønskværdigt. Der er ved at være enighed blandt de fleste europæiske landskildpaddeholdere om, at badning af landskildpadder inden vinterhi i grunden er direkte skadeligt og sandsynligvis skyld i en del "uforklarlige dødsfald" under vinterhi.

Hvis man tvangsbader sine landskildpadder rutinemæssigt hele året, skal man afstå fra at lægge dem i hi. Deres tarmflora er ikke på toppen som følge af badningen. Og hvis man ikke tvangsbader sine landskildpadder rutinemæssigt hele året, skal man heller ikke bade dem, inden man lægger dem i hi. Man når så måske lige at beskadige skildpaddernes tarmflora.

Jo hyppigere man tvinger skildpadderne til at slippe afføringen, jo sværere bliver det for landskildpadderne at komme igang igen næste forår efter overstået vinterhi. Skildpadderne har åbenbart brug for en rest afføring i tarmen, for til næste forår at kunne få tarmfloraen hurtigt i sving igen.

Ikke så sjældent har ægteparret Vinkes voksne Testudo marginata og Testudo hercegovinensis afleveret afføring allerede i opvågningsfasen næste forår. Alle deres dyr kommer hurtigt igang om foråret. Derimod skranter de dyr, der om efteråret har været igennem en hestekur med tvangsbade. Ægteparret henviser yderligere til Bidmon side 117-136.

Mange erfaringer peger i samme retning, som påvist af ægteparret Vinke. Hvis man tvangsbader sine skildpadder, skal man være tilbageholdende med at lægge dem i hi. At skildpadder, der tvangsbades, tilsyneladende har problemer med at overleve vinterhi, er for mig at se en kraftig indikator på, at tvangsbadning det hele taget svækker skildpaddens almene sundhedstilstand.

Badning under vinterhi

Ja, jeg er faktisk blevet spurgt om, hvordan jeg bader mine landskildpadder under selve vinterhi! Det siger vist sig selv, at dette af gode grunde ikke er tilfældet. Det savner enhver saglig begrundelse og vil kun blive en belastning for skildpaddernes heldige gennemførelse af vinterhi. I naturen er der jo heller ingen, der i vinterhalvåret forstyrrer overvintrende skildpadder ved at grave dem op og bade dem.

Skal hunnerne ikke have lagt alle deres æg inden vinterhi?

Det skal du normalt heller ikke reflektere over. Voksne europæiske landskildpaddehunner bærer hele livet konstant mange æg i sig på forskelligt udviklingstrin. Så der vil normalt altid være æg i hunnen, som overvintrer i hendes krop.

Du vil derfor ikke kunne undgå at lægge skildpaddehunner i hi, som "ikke har fået lagt deres æg". Der findes mange teorier og øvelser, der går ud på at tvinge hunnen til at lægge sine æg inden vinterhi.

Hele dette område er retteligt et livsfarligt og skadeligt kvaksalveri, omend det er meget velment! Lad hunnerne være i fred og læg dem i hi, uden at tænke på deres æg!

Læs mere om dette spørgsmål her: Parringen

Mad og drikke under vinterhi?

Ja, det lyder som et underligt spørgsmål, men faktisk får jeg det stillet tit! Men det siger sig selv, at skildpadden er ude af stand til at spise og drikke under vinterhi, hvor hjerterytmen er reduceret til kun et enkelt slag i minuttet, og hvor skildpadden er sat helt på "stand by".

Skulle man mekanisk kunne få noget i skildpadden, (hvad man heldigvis ikke kan), ville det være direkte skadeligt, idet den er helt ude af stand til at omsætte det, fordi systemet er sat fuldstændig i stå! - Du skal derfor overhovedet ikke bekymre dig om vand og mad til skildpadden, før den igen tages op af vinterhi! Dehydrering imødegås ikke ved at lade skildpadden drikke vand, (hvad den jo heller ikke kan), men ved at lade skildpadden overvintre i fugtigt bundlag (vigtigt!).

Lægge skildpadder med indvoldsorm i hi?

Tør man lægge landskildpadder med indvoldsorm i hi? Læs Bobler i næsen

Så er det tid!

Mine skildpadder kommer i hi, når dagtemperaturerne udendørs konstant er lave etcifrede tal.

I slutningen af oktober/begyndelsen af november/i løbet af november er temperaturen så langt nede udendørs, at temperaturen i mit udhus er under 8-10 grader C. I drivhusene og mistbænken er der nu kun lave etcifrede temperaturer.

På dette tidspunkt har skildpadderne i deres overnatningskasser næsten allesammen lukket øjnene og har indledt "vintersøvnen". De, der endnu ikke har lukket øjnene, har skruet vægen så langt ned, at det er at sammenligne med en påbegyndt "vintersøvn". De ligger stort set stille hele døgnet uden at røre sig ret meget.

Skildpadderne er nu meget stive i leddene, og deres bevægelighed er meget nedsat. Når du løfter dem op, er de nærmest "helt væk". Så er det tid for vinterhi!

Vinterhi forgår i udhuset!

Nu bærer jeg en ad gangen skildpadderne hen til de på forhånd klargjorte overvintringskasser, som jeg har stablet foran vores udhus, i hvilket kasserne skal stå for vinteren. Jeg lægger den i overvintringskassen, der bæres ind i enten udhuset eller i køleskabet, der også står i udhuset. Al "vintersøvn" her i biotopen foregår med andre ord i udhuset. (Bortset fra hos de skildpadder, der uopdaget har haft held til at grave sig ned i anlæggene).

Vinterhi for europæiske landskildpadder forløber bedst ved temperaturer under 8 grader (Optimalt 4-6 grader!). Aldrig under frysepunktet (Kortvarigt under frysepunktet ser dog erfaringsmæssigt ikke ud til at være fatalt). Aldrig over 10 grader og kun kortvarigt over 8 grader. Luftfugtighed 70-80 %.

I vinterhalvåret ligger mine skildpadder i hi i udhuset. I sommerhalvåret lever de i frilandsanlæggene. Med andre ord er der hos mig tale om "udendørs" hold af skildpadder hele året.

Vinterhi her i biotopen! Så er det her i formiddag, at det sker! Overvintringsboxene har længe stået klar med fugtigt bundlag af kokosmuld. Kasserne er er sorte boxe, fordi skildpadderne så ikke kan kikke ud gennem siderne. Og skildpadderne bliver således heller ikke forstyrret af skiftende lys i perioden.
Skildpadderne ligger nu for det meste og "sover" hele døgnet i deres overnatningskasser i drivhusene. Nu lover de konstant køligere vejr, så skildpadderne kan ligesågodt komme i hi. Kasserne frem. Lågene af. -Og skildpadderne vejes hurtigt en efter en og lægges strax i kassen uden at opdage en disse.

Den 1. december 2022 begyndte vejrudsigten at lyde på stabil vinter. Så nu blev skildpadderne her i biotopen lagt i deres kasser og båret ind i mit uisolerede udhus for vinteren.

De 2 første fotos nedenfor viser skildpadder i mine almindelige smartboxe med målene L 38 cm, B 29 cm, H 18 cm. Nogle af mine skildpadder er meget store, og lægges derfor i boxe (grå boxe) med målene L 49, B 38, H26. Dette ses på de 2 sidste fotos nedenfor. Skildpadderne kan erfaringsmæssigt godt ligge i hi, selvom de ikke rigtig kan stikke hoved og ben ud, men det betragter jeg altså som dyrplageri

Skildpadder under 10-15 cm er som altid lagt i køleskab.

En håndfuld skildpadder har som sædvanlig gravet sig uset ned i højene i anlægget. De får lov at være, hvor de nu måtte være. Jeg ser dem så (forhåbentlig) igen på en solskinsdag i april 2023

 

"Nattero?"

Når skildpadderne er lagt i overvintringskasserne i udhuset, er de ikke nødvendigvis rolige og "falder i søvn som artige børn" lige med det samme!

Faktisk kan mine landskildpadder pusle og skramle i kasserne i op til en måned, efter at de er lagt ned ind i kasserne for vinteren. Hvis du kikker til dem, vil du bemærke, at deres øjne kan være helt åbne. Især hvis temperaturen midlertidigt er "høj" (6 grader eller derover). Det sker der altså ikke noget ved.

Det er faktisk helt normalt og også naturligt nok. Der sker jo i denne situation under alle omstændigheder et miljøskift, som de lige skal tilpasse sig. Når jeg lægger skildpadderne i plastikkasserne for vinteren, lægger jeg dem ovenpå bundlaget, der som nævnt flere steder i denne artikel består af af fugtig kokosmuld.

Nogle af skildpadderne bliver liggende ovenpå bundlaget hele vinteren. Nogle trækker hoved og alle lemmer ind i skjoldet. Nogle lader hoved og ben blive ude. Andre skifter lidt på placeringen af ekstremiteterne i løbet af vinteren. Nogle graver sig ned i bundlaget og senere op igen og senere ned igen. Altsammen i "søvne". Efter nogen tid kan man se nogle ligge med åbne øjne. Ved senere eftersyn er er de lukkede igen. Åbne øjne og senere lukkede øjne og forskellige bevægelser i løbet af vinteren er med andre ord ganske almindelige og ikke tegn på, at skildpadden er ved at "vågne". Der er ingen grund til uro, og skildpadden skal bare fortsat have absolut ro.

Som nævnt "sover" skildpadderne ikke under vinterhi. Men deres livsfunktioner er meget stærkt nedsat. Du vil løbet af hele vinteren med mellemrum kunne høre skrabende lyde fra deres overvintringskasser. De bevæger sig skam ind imellem, selvom de ikke er "vågne"! Du vil også mange gange i løbet af vinterhiet se skildpadder, der direkte optræder, som om de er vågne. Altså går lidt rundt og har helt åbne og "vågne" øjne. Det er imidlertid, som det skal være! Lad være med straks at tage skildpadderne op af den grund. De "sover" snart igen! Sådan kan de også opføre de sig i løbet af vinterhi i naturen.

Hvad nu, hvis eftersommeren er så elendig, at skildpadderne lægger sig til at sove allerede i begyndelsen af september, undtagelsesvist allerede i august?

Det ændrer intet. Jeg følger fuldstændig den sædvanlige procedure, dvs. de får lov til at sove i overnatningshusene indtil nattefrosten melde sig. Også selvom denne periode bliver længere end normalt. Herefter bliver de lagt i hi, som ovenfor beskrevet. Også selvom de i realiteten har indledt en form for "minihi" allerede i september. Til næste forår kommer de op af hi til samme tid. Det betyder bare, at den tidsmæssige længde af vinterhiet forlænges. Det har til nu ikke givet problemer. Vinterhi kan udstrækkes længere end du tror!

Varighed af vinterhi her i biotopen

Herunder ses en oversigt over de præcise datoer siden 1993, hvor mine europæiske landskildpadder har været lagt i hi i udhus og køleskab og igen taget op efter hi:

Oversigt over vinterhi hos mig i vintrene siden 1993

År	Lagt i hi i kasser og køleskab	Taget op af hi og sat ud i frilandsanlæggene
1993		Den 21. april 1993
1994	Den 7. november 1993	Den 21. april 1994
1995	Den 13.november 1994	Den 21. april 1995
1996	Den 1. november 1995	Den 17. april 1996
1997	Den 8. november 1996	Den 2. maj 1997
1998	Den 20. oktober 1997	Den 1. april 1998
1999	Den 31. oktober 1998	Den 30. marts 1999
2000	Den 16. oktober 1999	Den 20.april 2000
2001	Den 18. november 2000	Den 30. april 2001
2002	Den 7. november 2001	Den 30. marts 2002
2003	Den 18. oktober 2002	Den 14. april 2003
2004	Den 18. oktober 2003	Den 12. april 2004
2005	Den 7. november 2004	Den 15. april 2005
2006	Den 16. november 2005	Den 15. april 2006
2007	Den 2. november 2006	Den 27. marts 2007
2008	Den 5. november 2007	Den 1. april 2008
2009	Den 20. november 2008	Den 3. april 2009
2010	Den 1. december 2009	Den 7. april 2010
2011	Den 6. november 2010	Den 2. april 2011
2012	Den 12. november 2011	Den 22. marts 2012
2013	Den 28. november 2012	Den 14. april 2013
2014	Den 18. november 2013	Den 11. marts 2014
2015	Den 29. november 2014	Den 8. april 2015
2016	Den 20. november 2015	Den 10. april 2016
2017	Den 3. november 2016	Den 4. april 2017
2018	Den 29. november 2017	Den 10. april 2018
2019	Den 16. november 2018	Den 15. april 2019
2020	Den 7. november 2019	Den 7. april 2020
2021	Den 28. november 2020	Den 31. marts 2021
2022	Den 24. november 2021	Den 19. april 2022
2023	Den 1. december 2022	Den 16. april 2023
2024	Den 25. november 2023	Den 9. april 2024

Varigheden af vinterhi hos mig i vintrene siden 1993

1993-1994	134 dage
1994-1995	159 dage
1995-1996	177 dage
1996-1997	175 dage
1997-1998	180 dage
1998-1999	152 dage
1999-2000	186 dage
2000-2001	163 dage
2001-2002	143 dage
2002-2003	178 dage
2003-2004	175 dage
2004-2005	160 dage
2005-2006	150 dage
2006-2007	143 dage
2007-2008	157 dage
2008-2009	144 dage
2009-2010	128 dage
2010-2011	147 dage
2011-2012	136 dage
2012-2013	136 dage
2013-2014	113 dage
2014- 2015	130 dage
2015-2016	142 dage
2016-2017	152 dage
2017-2018	131 dage
2018-2019	150 dage
2019-2020	153 dage
2020-2021	124 dage
2021-2022	126 dage
2022-2023	137 dage
2023-2024	136 dage

Mit vinterhi foregår i udhus

Vinterhi i udhuset Som det tydeligt fremgår af denne artikel, foregår mine skildpadders vinterhi i kasser i et delvist isoleret udhus. Jeg vil ikke på mine skildpadders vegne indgå væddemål med omstændigheder, som jeg ikke har styr på. Jeg tænker især på: Den omskiftelige danske vinter og især det tidlige forår, hvor skildpadder i hi udenfor vågner op til fatale skiftende temperaturer i form af pludselige høje varmegrader og straks efter lave frostgrader, og hvor der let bliver tale om lange perioder med den slags skiftende tøvejr og varme. Risiko for flere og flere klimaforårsagede voldsomme regnmængder, der skaber de velkendte periodiske oversvømmelser og grundvandsstigninger, osv. For høj grundvandstand. Rigtig mange bebyggede grundarealer i Danmark har efterhånden faktisk så høj grundvandstand, at niveauet for denne i sig selv umuliggør, at skildpadderne graver sig ned i jorden for vinteren. Og under alle omstændigheder så høj, at vinterens nedbør medfører, at vandet står højt, og også nu og da ligefrem synligt ovenover jorden. Risiko for fatale besøg af strejfende vintersultne rotter, der som bekendt er dygtige gravere og betragter skildpadder som nem dåsemad! -Og ligemeget, hvad man finder på af rottesikring, vil de erfaringsmæssigt altid finde vej! Bemærk: Det er dog tilsyneladende en ret almindelig erfaring hos skildpaddeholdere i Danmark, at rotteangreb på skildpadder ikke synes at være kendt på vågne og aktive skildpadder i sommerhalvåret, men at de åbenbart alene finder sted på "sovende" skildpadder i udendørs vinterhi. DERFOR: I mit udhus er der uforstyrrethed, overskuelighed, kontrol, stabilitet, sikkerhed, tryghed og rottesikkert. -Og frostfrit døgnet rundt i hele perioden! Som det fremgår flere steder i artiklen, er der hvert efterår nogle skildpadder, der har held til uset at grave sig ned for vinteren i en af højene i anlæggene. De kommer så forhåbentlig frem igen næste forår. Men det er bestemt ikke mit ønske, at denne nedgravning sker! Der er for meget væddemål indbygget i det. Se især side 2
Mit ganske banale, sporadisk isolerede udhus, hvor skildpadderne lægges i vinterhi i deres kasser.

Nattefrost

Hvad nu, hvis der kommer nattefrost i overgangsperioden, inden jeg tager skildpadderne ind i udhuset? I en af overnatningskasserne i drivhuset, i selve drivhusrummet, i overnatningskassen i mistbænken og i overnatningskassen i en af vuggestuerne har jeg hvert sted monteret en føler/sender til et trådløst termometer. De tilsvarende displays hænger inde i huset, hvor jeg døgnet rundt kan aflæse den aktuelle temperatur for de pågældende steder. Her hænger også displayet til yderligere en føler/sender, der viser den aktuelle udendørstemperatur.

Det har vist sig, at temperaturen i overnatningskasserne om natten ligger adskillige grader højere, end temperaturen i selve drivhusrummet. Temperaturen i drivhusrummet ligger kun en lille anelse over udendørs temperaturen. Selv i tilfælde af nattefrost på ned til 3-4 grader har der været frostfrit i overnatningskasserne i drivhuset. For eksempel aflæste jeg natten til den 2. november 2006, at der var nattefrost på 5 minusgrader C. I drivhusrummet var temperaturen på minus 1-2 grader. I overnatningskasserne i drivhuset var der plus 2 grader C.

Der er ingen tvivl om, at det faktisk er tilstedeværelsen af landskildpadder i overnatningskasserne, der holder temperaturen så overraskende højt. Frost er noget der skal undgås, når der er tale om europæiske landskildpadder. Men det er vist ikke helt så vanskeligt, som man skulle tro!

Læs Temperaturregulering

Men nattefrost i den størrelsesorden, som man erfaringsmæssigt kan risikere om efteråret i danmark, anser jeg som følge af det ovenfor gengivne ikke som et reelt problem for mit skildpaddehold. Skulle vejrudsigten varsle ekstremt lavere temperaturer, eller skulle temperaturen uventet begynde at komme under de nævnt 5 frostgrader (typisk om natten), vil jeg bare bære de sovende skildpadder ind for natten i kasserne i udhuset. Længere er den jo ikke!

Før jeg etablerede drivhuse, stod overnatningskasserne af træ (magen til dem, der ses på billedet fra drivhuset) i det fri i skildpaddegården (Ja, helt i det fri!). Ved varsler om nattemperaturer ned til frysepunktet eller let frost, lukkede jeg indgangen til overnatningskasserne til, og lod skildpadderne blive, hvor de var. Ved udsigt til endnu lavere minus temperaturer (fra minus 1 grad C. og nedefter) lagde jeg skildpadderne ind i udhuset for natten, og satte dem ud igen næste dag, hvis vi endnu var først på sæsonen. Det skete kun omkring 1 gang hvert tredje år.

Jeg har iøvrigt ind imellem oplevet, at der uventet har været rim i græsset om morgenen, og temperaturen på termometret har vist minus 2 grader! Selvom DMI ikke havde røbet det på forhånd. Og der har i de situationer ligget skildpadder ude i anlægget, hvor de har overnattet uden at gå ind i drivhuset! Det har faktisk ikke haft nogen betydning. Nogle timer senere gik skildpadderne rundt i anlægget, som om intet var hændt! Så man behøver åbenbart ikke at straks at panikke her!

Jeg har i det hele taget gennem årene løbende oplevet, at enkelte skildpadder uden mit kendskab har ligget ude i det fri i frostvejr om natten enkelte nætter i efteråret og også om foråret. Det ud til at europæiske landskildpadder faktisk godt kan klare ihvertfald en enkelt nat i det fri med ned til et par frostgrader!

Man mener, at der hos sunde og raske europæiske landskildpadder, der indleder vinterhi, er dannet en forhøjet glykosekoncentration i blodet, der fungerer lidt som den frostvæske, der dannes i padder. -Men man skal da selvfølgelig altid undgå, at skildpadderne udsættes for frost, når man kan!

I mange år overvejede jeg at montere et varmepanel i drivhus og mistbænk. Det blev ikke til noget, bortset fra et forsøg med en Tropic 2000 i vinteren 2007-08. Mere herom senere. Jeg har det bedst med at lade naturen styre tingene i det væsentlige, således at jeg bare er sikkerhedsnet, hvis temperaturforholdene skulle opføre sig ekstremt. Jeg sætter pris på størst mulig enkelhed. Hvis først jeg begynder at blande mig i efterårets omstillingsproces med bedrevidende tilførsel af varmegrader (under forkerte forhold og på forkerte tidspunkter?), er det bestemt ikke sikkert, at jeg forbedrer nogetsomhelst. Muligheden for at komplicere forløbet er bestemt til stede.

Man behøver jo da heller ikke at ændre på noget, der har fungeret driftsikkert og upåklageligt her hos mig i årevis. ("If it´s working, don´t fix it"!) Igen skal man lige erindre, at forløbet op til vinterhi er det samme for skildpadderne på Balkan. Dernede starter det blot en god måneds tid senere. Der er som bekendt ikke monteret kunstige varmekilder på de skjulesteder, hvor skildpadderne tilbringer vinteren i for eksempel Grækenland. Og der kan det da osse blive koldt:

Bernd Pitzer, der er herpetolog og bosat ved foden af Olympusbjerget i Grækenland, hvor han beskæftiger sig med græske og bredrandede landskildpadder, har for eksempel beskrevet vinteren i disse biotoper således:

"Omkring midten af oktober slutter sommeren temmelig brat. I slutningen af oktober falder den første sne på de højere dele af Olympusbjerget. I november bliver det igen lidt varmere, og ind i mellem ser man endnu skildpadder. I december er der nogen sol, men det er ret koldt. I januar og februar har vi ned til 10 graders frost om natten i højde med havets overflade. I marts kommer foråret!"

For den 23. december 2000 skriver han: "Udendørs temperatur minus 1 grad. Det sner. Vi får hvid jul!"

Vinter i Nordgrækenland. Foto taget den 19. november 2018. (greekcitytimes.com)

Læs også Henrik Bringsøes artikel om de ekstreme 2-cifrede kuldegrader, russiske landskildpadder udsættes for om vinteren i deres hjemstavnsbiotoper i NHF-bladet nr. 1, 1997 og hans tankevækkende artikel i NHF-bladet nr. 3, 2002 om oplysninger fra ovennævnte Bernd Pitzer: Testudo marginata udsat for stærk frost. Her fortælles blandt andet om 2 bredrandede landskildpadder, der var blevet overrasket af frost på 12 minusgrader og var frosset fast til jorden. 14 dage senere så Pitzner dem parre sig i solen!

Læs Sanser og adfærd

Europæiske landskildpadder er altså ikke alle uvant med rigtig vinterkulde, og i nogle af hjemstavnsbiotoperne bliver det faktisk koldere end i Danmark! I Makedonien, hvor der lever rigtig mange græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri, er der ofte nogle steder over 30 graders frost om vinteren i skildpaddernes biotoper i lavlandet.

Jeg har monteret varmelamper (griselamper) i drivhusene til det store frilandsanlæg og i mistbænken til russeranlægget. Men de bliver ikke tændt om efteråret. Kun om foråret. Meningen er jo ikke at få skildpadderne til at spise og starte metabolismen op her om efteråret, når naturen er i gang med det modsatte. (Og de spiser, når de får varme. De holder op med at spise, når varmen langsomt svinder.)

Det svindende dagslys og de dalende temperaturer er nogle af katalysatorerne for den hormonelle omstilling, og jeg ville forplumre processen, hvis jeg pludselig lagde dette kunstige varmeelement (substitut for solen) ind, som trækker stik imod naturens gang. .

Læs Drivhus og mistbænk

Forfrysning

Udover den ovennævnte opfattelse af dannelse af forhøjet glykosekoncentration i blodet inden vinterhi, ser det ud til, at europæiske landskildpadder især fra de nordligste udbredelsesegne og russiske landskildpadder (ligesom mange padder) om vinteren danner et egentligt naturligt frostbeskyttelsesmiddel ("kølervæske"). Et såkaldt kryoprotektivt stof. Dette modvirker i et vist omfang egentlige frostskader!

Men hvis skildpadderne udsættes for hård frost (under 2-3 grader C), resulterer det måske i en forfrysning. En forfrysning er en beskadigelse af kropsvævet forårsaget af kulde. Det vil sige, at der opstår en krystallisering af kropsvæskerne. Som ved forbrændinger inddeler man skaderne i forskellige grader. Udsatte kropsdele (lemmer, ekstremiteter, øjne, osv) er de steder, hvor forfrysningerne først slår til.

Læs mere om forfrysning her Bobler i næsen

Overvintringskasserne

Spånplade?

Jeg har i udhuset tidligere brugt en overvintringskasse af spånplade. Den var 80 cm lang, 50 cm bred og 22 cm høj. Den var forsynet med låg. Den var stærk i konstruktionen. Den brugtes til mine største landskildpadder. Det var typisk bredrandede landskildpadder, der overvintrede i den. Der kan ligge 5 - 6 store landskildpadder her i denne kasse.

Krydsfiner, Pap?

I mange år havde jeg endvidere en overvintringskasse af solid og kraftig krydsfiner og en overvintringskasse af særdeles solid, tyk, massiv og kraftig pap, der begge stod ovenpå spånpladekassen. De fungerede skam fint, men de var ikke holdbare og rummelige nok. Efterhånden jog skildpadderne benene igennem væggene på papkassen, selvom de massive sider var næsten 1 cm tykke. Evnen til at holde på og tåle fugtigheden fra bundlaget var heller ikke tilstrækkelig god, hverken i spånpladekassen eller i papkassen. Også selvom der var lagt en "membran" i form af voksdug i bunden og op ad siderne i kassen. Der måtte være noget mere hensigstmæssigt materiale til dette brug. Ihvertfald end pap.

Smartbokse!

er navnet på de plastikkasser på hver 30x20x20 cm, som jeg herefter valgte. Jeg valgte den på foto nedenunder viste model, fordi den kan holde til skildpaddernes ind imellem særdeles stærke kraftudfoldelser. Selv under hi kan den "sovende" landskildpadde lukke så meget kraft ind i "de hydrauliske stempler" (benene), at den kan splitte det meste ad. (Flamingo ville for eksempel være et uheldigt valg, se nedenfor).

Desuden lukkes låget på smartboksen let, men samtidigt så effektivt, at skildpadden ikke kan presse låget op. Ydermere kan plastikkasserne holde til og på det fugtige bundlag, der skal være i kassen under vinterhiet, således at skildpadderne ikke hydrerer. Kasserne er er sorte boxe, fordi skildpadderne så ikke kan kikke ud gennem siderne. Og skildpadderne bliver således heller ikke forstyrret af for eksempel skiftende lys i perioden. Til mine største skildpadder bruger jeg størrelsen 50x40x25 cm.

Der er som nævnt låg på plastikkasserne. Lågene kan klemmes sikkert fast, og der er boret lufthuller på 1 cm i diameter i lågene og et i hver side af boksen. Kasserne er valgt i sort udgave, for at holde lys borte fra indholdet. Låget er også lystæt. I hver kasse kan der lige præcis være en stor, voksen, bredrandet landskildpadde, en meget stor og fuldvoksen græsk landskildpadde eller 2-3 mindre landskildpadder. Jeg har købt mine smartbokse i byggemarkeder.

Flamingokasser?

Det er en nærliggende tanke at anvende flamingokasser. De dur bare ikke til at overvintre skildpadder. En flamingokasse er faktisk mange gange mere blød, svag i strukturen og forarbejdningsvenlig end den jord, skildpadder graver sig ned i udenfor i naturen. Flamingo holder ikke ret længe, når en landskildpadde bearbejder den med benene. I løbet af vinterhi udføres jo en del bevægelser af skildpadderne, også "i søvne". Skildpadden arbejder sig lige gennem væggen. Flamingokassen bliver hurtigt til granulat.

Drop i det hele taget flamingo til landskildpadder, hvis det ikke er beskyttet imod skildpadddens muskelstærke ben. Flamingo skaber iøvrigt ikke selv varme og holder jo heller ikke på varmen/beskytter mod kulden andet end i nogle få timer. Temperaturen i flamingokassen følger skam med op og ned med de omgivende temperaturer. Der er bare tale om en vis forsinkelse.

Substratet/bundlaget i overvintringskassen

Her er der mange muligheder. I naturen graver skildpadderne sig jo ned for vinteren i sand, grus, jord, blade og blandinger heraf, så disse materialer vil aldrig være forkerte.

Hos mig: Den store overvintringskasse af spånplade blev tidligere fyldt 1/3 op med substrat/bundlag bestående af høvlspåner, klippet strå (hakkelse), grannåle og ahornblade, blade fra blommetræer og bøgeblade, som ligger tykt overalt i indkørsel og på fortovet hos mig om efteråret.

Det har i mange år været godt latin i den anerkendte viden om landskildpadders vinterhi, at man ikke må bruge egeblade til overvintringssubstrat på grund af garvesyreindholdet. Det lyder så overbevisende rigtigt, at jeg selv tidligere har troet på det.

Imidlertid har jeg mange steder på Balkan om foråret set græske landskildpadder grave sig op fra vinterhi, som de har tilbragt i et tykt lag egeløv på bunden af en lys egeskov. Så også dette dogme er (som så meget anden "viden" om skildpadder) nok kun et resultat af logisk tænkning og ikke noget, der bygger på erfaring.

Måske hæmmer garvesyren ligefrem skimmeldannelse på skildpadden, hvis den ligger meget fugtigt. Og virker decinficerende for bakterier og vira? Faktisk spiser landskildpadder egeløv -også i mit frilandsanlæg, så helt så giftigt er det vist ikke for skildpadder! Se foto nedenunder.

Et tørt egeblad smager åbenbart bedre end frisk forårsgrønt. April måned i Makedonien.

Desuden bestod mit substrat af lidt spagnum og isoleringsoblater af skumplast (dem, der ligner franske kartofler). (Men du kan bruge mange andre emner som substrat. Det drejer sig bare om at finde et materiale, der kan holde på fugten.)

Kokosmuld

I smartboksene anvendte jeg i de første år det samme substrat som jeg brugte i spånpladekassen. Det har vist sig at være rigtig udmærket, også i plastikkassserne.

De seneste mange år har jeg jeg imidlertid anvendt kokosfibre/cocopeat/kokosmuld som substrat/bundlag. Dette materiale har i årevis været brugt i for eksempel regnskovsterrarier, hvor man har brug for et bundlag, som er nemt og behageligt at arbejde med, som kan gøres fugtigt, og især som kan holde meget længe på fugten. Jeg bruger det også som bundlag i mine små indendørs terrarier til landskildpaddeunger.

Det fungerer fremragende som bundmateriale i overvintringskasser til landskildpadder. Det fås som knastørt materiale, pakket i stænger/bricks. Det lægges i vand og svulmer op til et 4-6 gange større rumfang. Kokosfiber holder fugtigheden rigtig godt. Normalt hele vinteren. Det er således ikke nødvendigt at supplere med yderligere vand i løbet af vinteren. Jeg bruger kun Kokosmulden "ren". Jeg tilsætter/iblander altså ikke andre emner, som for eksempel jord, grus, spagnum, blade, osv. Jeg drysser heller ikke blade hen over skildpadderne, når de er lagt i kassen oven på kokosmulden.

Tykkelsen af bundlaget i kasserne er 5-10 cm dybde, alt efter skildpaddens størrelse. Skildpadderne dækkes ikke til med bundlaget eller andet.

Jeg kan ikke afvise, at det kokosmuld, som du køber i supermarkeder, byggemarkeder og Ikea, mv, (det er jo beregnet til planter) er direkte tilsat gødning. Nogle gange står det direkte på indpakningen, at der er tilsat gødning. Nogle gange gør det ikke, selvom det ikke desto mindre er tilfældet!

Vil du være på den helt sikre side, så hold dig udelukkende til kokossubstrat til reptiler, som jo ikke er tilsat gødning.

Det forholder sig jo sådan, at skildpadderne graver sig ned i den fugtige kokos. Når de opholder sig dernede, absorberer de fugt gennem huden og gennem kloaken. Det er jo ikke til at vide præcis, hvilken slags ammoniak, mv, som tilsat gødning indeholder. Måske vil skildpadden optage skadelige og giftige stoffer gennem den gødede kokos. Så...

Kokosmuld uden tilsat gødning køber du blandt andet her:

http://exotiskedyr.dk/ og her: https://www.monisskildpadder.dk/141-kokoshumus

Jeg er fra vinteren 2013-2014 gået over til udelukkende at anvende plastik smartbokse (på foto størrelse 30x20x20 cm) til de skildpadder, der ikke bliver lagt i hi i køleskabet (der ses til højre på foto). Jeg har således også droppet den store spånkasse, der blev anvendt til en håndfuld af de største landskildpadder. Den var efterhånden ret gennemtrukket af fugt fra det fugtige substrat. Ideen med kassen er skam OK, men holdbarheden var alligevel begrænset i min udgave. Smartboksene er sorte og således lystætte. Skildpadderne skal selvfølgelig ligge helt mørkt.

Jeg har boret 6-8 huller på 1cm i diameter i låget og 1 hul i hver side af boksen.

Under låget i hver smartbox har jeg lagt et stykke bomuld (et halvt viskestykke), der forhindrer skildpaddens rygskjold i at blive "rubbet" mod undersiden af låget og således få skrabemærker i rygskjoldpladerne, hvis skildpadden skulle være urolig under vinterhiet (hvilket er det sædvanlige i perioder).

Til mine største skildpadder bruger jeg som nævnt smartbokse i størrelsen 50x40x25 cm. Du kan jo ikke være bekendt, hvis der ikke er plads til, at skildpadden kan stikke hover og lemmer helt ud af skjoldet i løbet af vinteren

Skidpadderne bliver ikke gravet ned i bundlaget af mig! Jeg lægger dem bare ovenpå bundlaget. Så finder de selvfølgelig selv ud af resten. Det typiske billede: Når skildpadderne er lagt ned i kasserne, bevæger de sig som regel langsomt rundt en dags tid eller mere, til dels med lukkede øjne, indtil de falder til ro. Somme tider kan der dog gå op til en uge eller sågar 14 dage, før skildpadderne falder til ro. Så du skal ikke blive urolig, når du hører, at de bliver ved med at skrabe i kassen i op til nogle uger. Man må huske på, at de jo lige har været udsat for et miljøskift ved at blive lagt i overvintringskassen.

Nogle af skildpadderne graver sig hurtigt ned i substratet. Nogle graver sig ned efter nogen tid. Nogle bliver liggende ovenpå substratet somme tider hele vinteren. De kan i løbet af de mange måneders vinterhi flere gange grave sig op og ned uden at "vågne". Hvis temperaturen ændres, prøver de nemlig som i naturen instinktivt at grave sig længere ned, for at kompensere for temperaturfaldet, og omvendt.

Du skal altså ikke blive ængstelig, fordi du pludselig ser en landskildpadde ligge ovenpå substratet. Du skal derfor ikke dække skildpadderne til, selvom de ligger ovenpå substratet i overvintringskassen. De graver sig selv ned (og op) efter behov, selvom de er "bevidstløse". Hvis skildpadden har en vis størrelse, kan dens ubevidste aktiviteter under vinterhiet faktisk bevirke, at låget afsætter små afskrabningsstriber i skildpaddens rygskjold. For at undgå dette, har jeg som nævnt lagt et stykke bomuldsklæde hen over kassen under låget.

I løbet af vinteren ses det ind imellem, at snart én skildpadde, snart en anden, har åbne øjne. Dette har ingen betydning. Næste gang man kikker i kassen, er øjnene lukkede. Faktisk opfører landskildpadder sig i hi meget forskelligt. Nogle ligger med hoved og lemmer vidt udstrakt, nogle har ekstremiteterne trukket delvist ind, og nogle har det hele trukket ind. Nogle har hovedet trukket ekstremt langt ind, næsten til midten af kroppen!

Især når temperaturen er meget lav, er hovedet trukket langt ind i kroppen. Men de fleste skifter mange gange mellem de nævnte positioner i løbet af vinteren. Der er aldrig konstant og fuldstændig ro hos skildpadder i hi vinteren over.

Flere skildpadder i samme kasse?

3 store græske landskildpaddeunger (2 Testudo hermanni boettgeri og 1 Testudo hermanni hermanni) i samme kasse. Kassen skal i køleskab, og har derfor intet låg. Dette medfører, at jeg er nødt til at eftervande bundlaget 1-2 gange yderligere i løbet af vinteren for at holde det fugtigt. Afstanden mellem hylderne i mit køleskab har jeg nemlig lavet således med de løse hylder, at en af disse overvintringskasser (klodskasser) lige akkurat passer ind mellem hylderne. Skildpadderne har derfor ingen mulighed for at møve sig op af kassen og ud.

Jeg har aldrig haft problemer med at lægge flere overvintrende skildpadder i den samme kasse. Skildpadderne ligger i temperaturer så lave, at de i det store hele er "helt væk". De lave temperaturer medfører også, at skildpaddernes muskler er stive, at deres bevægelsesevne er stærkt hæmmet. De kan flytte sig langsomt rundt i løbet af vinteren, men de evner ikke rigtigt at registrere omgivelserne, heller ikke tilstedeværelsen af andre skildpadder. Og kan derfor heller ikke "genere" hinanden.

Fugtigt bundlag/substrat

Som nævnt er det vigtigt, at skildpadderne ikke dehydrerer under vinterhi. Substratet (som nævnt kokosmuld) i kasserne gør jeg fugtigt, inden skildpadderne kommer i kasserne, og jeg checker, at det konstant er fugtigt vinteren igennem. Jeg vandede tidligere substratet med mellemrum i løbet af vinteren med en lille børnevandkande, for at holde den rigtige fugtighed.

Efter at jeg er gået over til at anvende kokosfibre til substrat i mine vinterhikasser, har jeg erfaret, at kokosfibre faktisk holder fugten fint hele vinteren over uden yderligere vanding. Eller allerhøjst en enkelt supplerende vanding i 1 eller 2 af kasserne. Det er ikke nok at spraye bundlaget. Det fordamper for hurtigt, og fugten når ikke ind i selve substratet. Kokosfiberen skal være gennemfugtig, men der må ikke stå vand i bunden af kassen.

Jeg har genbrugt substratet i mange år. Når skildpadderne er taget op af hi om foråret, lader jeg bare kasserne stå med indhold. Herefter tørrer det ud. Når sæsonen for vinterhi nærmer sig, hælder jeg vand i substratet igen, og så er vi klar til næste runde.

Substratet i de russiske landskildpadders kasse holdt jeg tidligere mere tørt, end hos de andre landskildpaddearter. Med årene har jeg skiftet opfattelse, og de russiske landskildpadders overvintringsmiljø er nu fugtigt i samme omfang som de andre landskildpadders. Det er en almindelig antagelse, at det er vigtigt for hold af russiske landskildpadder, at de altid holdes tørt. Således også i vinterhi.

Forkert! Mine erfaringer viser, at russiske landskildpadder dehydrerer på samme måde og i samme omfang, som andre landskildpadder ville gøre, hvis de ligger i vinterhi i tørt miljø! Så de russiske landskildpadder behandles nu fuldstændig som de andre europæiske landskildpadder, når de lægges i vinterhi hos mig.

-Man har da også nu konstateret, at der er fugtigt miljø i de dybe gange, som de russiske landskildpadder graver sig ned i hjemme i deres biotoper på de centralasiastiske stepper.

Bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) i smartboks, hvor låget ikke er lagt på. I 2008 var bundlaget endnu ikke kokosmuld, men selvfølgelig fugtigt.

Overvintringskasse (smartbox) med påsat låg. 6 lufthuller i låget. Bomuldsklæde under låget for at forhindre slidspor i skildpaddens rygskjold, når den stemmer sig op på alle fire.

Russisk landskildpaddehun (Testudo horsfieldii) ligger klar til vinterhi i smartboks. Bundlag fugtigt kokosmuld.

 

Små hvide prikker på skildpadden

Hvis substratet er for vådt, dannes der under vinterhiet let skimmelsvamp. Denne svamp viser sig i form af mange små hvide punkter på 0,5-1,5 cm. Disse prikker dannes typisk på bugskjoldet, der jo ligger direkte på fugten, under hovedet og rundt om halsen, på forbenene, rundt om benene og på de øvrige dele af kroppen, der ikke omgives af skjoldet. Jeg har set det nogen gange i årenes løb.

I de første år fjernede jeg det ved at pensle med Atamon. Nu tørrer jeg det bare af med køkkenrulle eller "støver det af" med en tør pensel. Hvis man ikke foretager sig noget, forsvinder det iøvrigt af sig selv, når skildpadden tages op af hi og sættes ud i frilandsanlægget. Jeg betragter det som harmløst. Masser af skildpaddeholdere oplever dette hver vinter, når de overvintrer deres skildpadder i vinterhi.

Marie Dahl tog fotoet ovenfor af de omtalte hvide prikker på en skildpadde i vinterhi. De er uskadelige og skal bare børstes væk!

De små hvide prikker sidder meget løst på skildpaddens skjold og lemmer. De kan bare børstes af. Hvis man ikke foretager sig noget (for ikke at stresse skildpadden) er de iøvrigt hurtigt helt væk af sig selv i løbet af meget kort tid, efter at skildpadden er taget op.

Den hvide skimmelsvamp ses også i form af "spind"-formede mønstre. Men kan stadig bare børstes af.

De hvide prikker kan sidde fordelt over store områder.

De hvide svampeprikker kan sidde overalt på skildpadden. Også på hovedet.

Dehydrering

Det er vigtigt, at skildpadderne ikke dehydrerer under vinterhiet. Jeg lægger skildpadder i hi i ret fugtigt substrat, for at de ikke skal dehydrere i løbet af vinteren (masser af "uforklarlige" dødsfald i vinterhi skyldes, at skildpadderne er dehydrerede, fordi folk i deres velmenende omsorg lægger dem tørt og godt).
Også på dette punkt er skildpadder avancerede i deres beredskab. Mangler de væske i løbet af vinterhi, absorberer de bare fugt gennem huden og kloaken fra omgivelserne (bundlaget). Voila!

Hvis skildpaddens øjne er indsunkne, så er skildpadden dehydreret. Du kan i så fald vælge at tage skildpadden op af vinterhi. Du kan også vælge at hælde ekstra vand i bundlaget/substratet, såfremt det er blevet (for) tørt. I løbet af kort tid (24-48 timer) vil øjnene være på plads igen. (Er de ikke det, er det selvfølgelig straks op af hi med skildpadden!)

Skildpadder i vinterhi absorberer som nævnt fugt fra omgivelserne. Dette foregår direkte gennem huden, og også gennem kloaken. Mange undrer sig voldsomt, hvis deres skildpadder tager nogle gram på under vinterhi. Her har du forklaringen på dette mysterium. Vægtøgningen skyldes, at skildpadden har absorberet fugt fra omgivelserne!

Du kan læse mere om dehydrering i artiklen Bobler i næsen.

En skildpadde, der taber sig under vinterhi, taber sig således ikke, fordi den forbrænder fedt ligesom dvalende pattedyr. Den taber sig typisk, fordi den mister væske/dehydrerer. Hvis en landskildpadde taber sig mere end 10 % i løbet af vinterhi, og dens omgivelser alt andet lige ser ud til at være tilstrækkeligt fugtige, er det klogest at tage den op af hi.

Vægttab under 10 % er uproblematiske. Vægttab over 10 % behøver ikke altid at være ubetinget risikable, men man bør bestemt lige vurdere skildpadden og omgivelserne, inden man eventuelt lader den forblive i hi.

Hvis man er sikker på, at vægttabet i det væsentligste "bare" skyldes dehydrering (og det kan jo løses ved at tilføre vand), er der ikke den samme grund til akut alarm, som hvis mistanken falder på andre årsager.

PHA

Det er som nævnt ovenfor vigtigt for dvalende pattedyr, at de forinden vinterdvalen har ædt sig tykke og fede, således at de velpolstrede kan gennemleve/overleve vintersøvnens forbrænding, der tærer voldsomt på huldet. Derimod forbrænder landskildpadder stort set intet fedt eller andet under vinterhi, fordi metabolismen/stofskiftet er nulstillet, og landskildpadder skal derfor absolut ikke inden vinterhi spise andet og mere end ellers, fordi de skal i hi. Tværtimod.

De sidste 1-2 måneder inden vinterhi indsstiller skildpadden da også (direkte modsat pattedyrene) langsomt sin indtagelse af føde, hvis omstillingen til vinterhi ellers forløber naturligt.

Hvis landskildpadden har for mange proteiner og fedtstoffer i systemet, når den går i vinterhi, risikerer man dødsfald, fordi en masse giftstoffer (urinsyre) hobes op i blodet på grund af den nedsatte/nulstillede metabolisme.

Herudover kan man hos overfede og/eller "forspiste" landskildpadder erfaringsmæssigt let risikere, at der på grund af de alt for mange proteiner og fedtstoffer i systemet igangsættes en uønsket og unaturlig forbrænding. Det er derfor, man skal reagere, såfremt et vægttab overstiger 10 %. Mange dødsfald under vinterhi finder deres forklaring lige her.

Denne selvigangsatte, unaturlige og ret farlige forbrænding/metabolisme kaldes PHA. (Post Hibernal Anorexi.) Den kan man straks konstatere ved at iagttage bugskjoldet. Hvis der her konstateres unaturlige røde farveaftegninger, er der ret sikkert tale om PHA.

PHA har intet at gøre med, om tarmene tømmes helt eller delvist inden vinterhi ! Det er, som beskrevet andre steder i denne artikel ikke så vigtigt, om skildpadden får tømt sine tarme helt eller delvist inden vinterhi, som man troede tidligere. Og som mange stadig tror og hævder.

Hvis den røde farve opdages, når den endnu levende skildpadde tages op af vinterhi, så varm skildpadden hurtigt op ved at tage den direkte ind i stuetemperatur, lad den få adgang til en varmelampe og lad den drikke så meget som muligt. Hvis den bare får drukket hver dag i nogle dage, er den faktisk reddet! Hvis den røde farve konstateres på et tidspunkt under selve vinterhiet, så forholdes på samme måde. Op af hi med det samme, ind i varmen og masser af vand at drikke!

Her er en af de medicinsk begrundede situationer, hvor et dagligt længerevarende bad (i lunkent vand) undtagelsesvist er direkte påkrævet af helbredsmæssige grunde. Landskildpadden drikker vandet og optager også vandet gennem kloaken (selvom den ikke drikker). Ellers anses tvangsbadning af europæiske landskildpadder for at være ødelæggende for deres helbred.

Læs Badning og vand.

- PHA er ikke en sepsis, dvs ikke en infektion eller blodforgiftning, og derfor ikke symptom på en infektion. Der skal altså ikke injiceres eller på anden måde indgives antibiotika!

Ved PHA vil man ikke finde spor efter inficerende bakterier i blodet, såfremt man tager en blodprøve! Et bugskjold, der er misfarvet på grund af en infektion (blodforgiftning) er ikke rødt som på fotoet foroven til venstre! Et bakterieinficeret bugskjold er som regel meget mørkerødt og nærmest lilla i farven!

Det hævdes (blandt andet i Schildkröten im Focus 1/2014), at PHA for det meste konstateres hos skildpadder, der har overvintret i køleskab. Jeg har i årevis overvintret europæiske landskildpadder både i køleskab og (de fleste) udenfor køleskab. Jeg har personlig aldrig oplevet PHA. Heller ikke hos de skildpadder, der har ligget i vinterhi i køleskab.

Det anføres også, at overvintring ved helt lave temperaturer lige over over nulpunktet mindsker risikoen for PHA. Dette fordi skildpaddens metamorfose (stofskifte) er sat næsten helt på stand by ved så lave temperaturer. Der kræves ved de mindst muligt tolererbare temperaturer næsten ingen ilt og bruges næsten ingen energi. Stofskiftet udskiller næsten ingen skadelige affaldstoffer. På grund af det sparsomme åndedræt udskilles ikke megen fugtighed fra udåndingsluften.

Hvide øjne ("Nachwinter Syndrom")

For mange år siden havde en af mine meget gamle græske landskildpaddehanner efter overstået vinterhi hvide belægninger, der dækkede begge øjne. Jeg skyllede med kold kamillete, og efter nogle dage var det væk. I 2012 oplevede jeg det igen. Der var tale om en gammel dalmatinsk hun. Hun glippede selv belægningen af med øjenlåget. Jeg selv har kun oplevet disse 2 tilfælde. Men det er ikke særlig sjældent.

I Tyskland beskrives fænomenet som "Nachwinter Syndrom", og det angives, at der er tale om udkrystalliserede mineraler, der har lejret sig i øjnene som følge af fugtigheden i det substrat, der har været anvendt under vinterhiet. Det fortælles, at det faktisk forsvinder helt af sig selv. Det er jo også min erfaring, at det er harmløst.
Der kan også være tale om, at det såkaldte "tredje øjenlåg" (en delvis transparent hudfold) er gledet ned over øjeæblet, og bliver siddende. I så fald er det af sted til krybdyrkyndig dyrlæge, fordi der formentlig er tale om sygdom i indvendige organer, for eksempel nyrerne.
Hvide belægninger i øjnene iøvrigt kan i det hele taget være forårsaget af nyreskader og andre alvorlige sygdomme, så et dyrlægebesøg er som altid tilrådeligt, hvis man er det mindste i tvivl.

Da jeg tog denne dalmatinske landskildpaddehun op af vinterhi marts 2012, havde hun begge øjne helt overtrukket med et hvidt lag. Der var tale om "Nachwinter Syndrom". Jeg ilede ind i huset efter mit kamera, men det ville hun ikke vente på. Hun havde energisk glippet med øjnene i ventetiden, så alt hvad der var tilbage af belægningen, var denne lille rest.

Marie Dahl tog i april 2015 dette foto af et tilfælde af Nachwinter Syndrom på sin græske landskildpadde. Øjet var helt overtrukket af en hvid belægning, der forsvandt i løbet af et døgn

Peter K Christensen tog en ung bredrandet landskildpadde op fra vinterhi i køleskab. Øjnene var lukket, som det kan ses på øverste foto. Dagen efter var øjet klart, som det ses på nederste foto. Foto PKC.

Hvor og hvordan skabes de ydre rammer?

Som nævnt foregår mine landskildpadders vinterhi i udhuset her i parcelhushaven. Strategien ved ved at overvintre landskildpadder i hi i Danmark er at finde eller skabe omgivelser, hvor temperaturen kan holdes frostfrit og gerne (helst) 4-6 grader C døgnet rundt vinteren over.

Når jeg opsummerer, hvordan skildpaddeholdere i hele Nord- og Mellemeuropa overvintrer deres skildpadder, ser det således ud: Nogle er så heldige at bo i eller have adgang til gamle/ældre huse med kælderrum og herunder gamle viktualierum, hvor temperaturen konstant ligger indenfor ovennævnte område på 4-6 grader C.

Nogle bruger gamle roekuler eller kartoffelkuler eller udgravede rum under udhuse, hvor temperaturerne også er ideelt lave.

Nogle anvender lysskakter, hvor de anbringer skildpadderne og fylder vissent løv ovenover.

Nogle anvender murede og lukkede garager.

Nogle lader skildpadderne grave sig ned i drivhus eller mistbænk. Nogle overdækker skildpaddernes overnatningskasser med jord og løv eller halmmåtter eller vintermåtter , når skildpadderne om efteråret har lagt sig til at sove døgnet rundt der.

Nogle anbringer skildpadderne i lukkede kasser fyldt med løv, mv, hvorefter de graver kassen ned i haven.

Mulighederne for vinterhilokaliteter er altså rigtig mange.

Jeg har for mit eget vedkommende ingen kælder eller andre lokaliteter med faste lave temperaturer. Jeg har ikke andre steder at vende mig hen, end til vores delvist isolerede udhus. Her står mine overvintringskasser. Der står også et køleskab, mere herom senere.

Jeg har monteret et ganske almindeligt elvarmepanel (elradiator) med termostat på væggen i udhuset. Elpaneler købes for eksempel i byggemarkeder og fås også til 230 Volt, således, at du bare sætter stikket i kontakten.

Mit varmepanel er instillet således, at det tænder, når rumtemperaturen synker under 4 grader, og det slukker igen, når det har varmet rumtemperaturen op på 6 grader.

Det vil sige, at skildpadderne "sover" til ind i foråret på en temperatur af 4-6 grader C.

Dette er faktisk rigtig fint! Som det fremgår senere i denne artikel, har man i Bulgarien målt en gennemsnitstemperatur på 4,3 til 6,1 grader C i de vinternedgravede skildpadders overvintringshuler i jorden.

I de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper er vintertemperaturerne selvfølgelig ikke ens. Heller ikke for samme art eller for den sags skyld underart. Nogle steder er der hård frost og sne i lange tider, andre steder når temperaturen sjældent helt ned i nærheden af frysepunktet. Hvis skildpadderne har gravet sig ned i jorden, er der selvfølgelig en "buffervirkning", således at temperaturerne ikke svinger voldsomt og hurtigt. Faktisk er temperaturen under jordoverfladen forbløffende stabil. Det ser ud til, at de europæiske landskildpadder i deres hjemstavnsbiotoper overvintrer/går i hi under temperaturforhold, der spænder fra temperaturer plus/minus frysepunktet og op til omkring 12 grader C. Så dette er det interval, du skal kunne ramme ind i, hvis du vil lade dine skildpadder gå i vinterhi.

På den ene side skal man undgå, at skildpadderne får frost. På den anden side må temperaturen ikke så gerne stige til over 10-12 grader, for så må man påregne, at skildpadderne "vågner". Det oplyses fra kompetent hold, at skildpaddens forbrænding langsomt går i gang ved temperaturer på over 8 grader C.

Europæiske landskildpaddeholdere har i årevis gjort den erfaring, at temperaturintervallet 4-6 grader C er optimalt til vinterhi for alle 4 arter af europæiske landskildpadder. Det er samme er min erfaring fra de sidste over 25 år!

NB! Jeg har fra efterhånen mange troværdige kilder hørt om ejere af russiske landskildpadder Testudo horsfieldii, at de uden problemer har haft denne art i vinterhi i mange år i rum med temperaturer helt op til 14 grader! Men altså kun russiske landskildpadder!

Temperaturerne i mit udhus har som udgangspunkt sådan set ikke mulighed for at blive dramatisk lave. Vores store kummefryser står her, og så længe den kører, afgiver den varme. Den afgiver fortsat faldende svag varme til rummet i de perioder, hvor termostaten har slukket den.

For en sikkerheds skyld har jeg udover det ovennævnt elpanel monteret endnu et elpanel forbundet med en ekstremt præcis Danfosstermostat. Denne termostat er indstillet til at tænde panelet, såfremt rumtemperaturen skulle falde til under 1 grad C. Den danner således sikkerhedsnet under rumtemperaturen. Denne sikkerhedsforanstaltning har endnu aldrig aktiveret sig selv, og har således aldrig været i brug. Men jeg har installeret den af samme grund, som der findes brystvorter på mænd: For en sikkerheds skyld!

Jeg afprøver den rutinemæssigt om efteråret, for lige at konstatere, om den stadig virker. Jeg har monteret en temperaturføler/sender her med display inde i huset, så jeg her fra kan følge den aktuelle temperatur i rummet i udhuset.

Vinterens løbende skildpaddecheck

I sin tid tog jeg skildpadderne op i løbet af vinteren og vejede dem på en vægt i udhuset. I starten af vinterhiperioden ca 1 gang om måneden. Senere i perioden hver 14. dag, og til allersidst i vinterperioden hver uge. De vågner ikke af det. Jeg vejede dem i samme rum, hvor kasserne står, så temperaturen er ens.

Med årene er jeg holdt op med at veje skildpadderne under afviklingen af vinterhiet. Jeg indskrænker mig nu til at se til enkelte udvalgte skildpadder en enkelt gang eller 2 i løbet af vinteren. Jeg prikker herunder lige til et af lemmerne for at se, om skildpadden stadig er i live. Når du prikker til et ben på en "sovende" skildpadde i vinterhi, vil der stort set altid være en reaktion. Ellers prøv et andet ben.

Men hvis du ikke er øvet med at lægge dine europæiske landskildpadder i hi, er det nok en god idé at veje skildpadderne med mellemrum i løbet af vinteren for at følge lidt mere med.

I løbet af vinteren og især i slutningen af denne, kan man i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper opleve halvvarme solskinsdage, der så igen afløses af rigtige vinterdage med kulde. På disse dage kan det ske, at en landskildpadde, der ellers er i hi, dukker op i solen. Når vinteren vender tilbage, forsvinder landskildpadden igen og dukker først igen op i det rigtige varme forår. Men dette skal du ikke prøve at efterligne. Du må ikke i ængstelse over den lange vinterhi på op til 1/2 år afbryde skildpaddernes vinterhi. Det vil næppe ende lykkeligt, hvis du lægger skildpadderne tilbage efter en midlertidig opvarmning. Har du taget en skildpadde op af hi, skal den blive oppe i varmen resten af vinteren og fodres, mv, indtil foråret kommer. (Læs senere i denne artikel om længden af vinterhi.)

Kan man lægge sine skildpadder i hi, når de ikke holdes udendørs?

Overgangen til vinterhi er en hormonalt styret proces, som katalyseres af det faktum, at dagene bliver kortere, at lyset bliver tyndere for hver dag, at temperaturen falder gradvist, og især af, at nattemperaturerne ændrer sig. Man antager, at skildpadden så småt begynder omstillingsprocessen, når nattemperaturerne fast kommer under 10 grader C.
-Det er med andre ord lidt af et projekt at lægge sine skildpadder i hi, når de går indendørs. Nogle har held med det, men jeg har ikke selv videre erfaringer med det, og jeg kan derfor ikke rådgive ordentligt i den situation. Også aht muligheden for at kunne lægge sine europæiske landskildpadder i vinterhi på betryggende måde, er udendørs hold af europæiske landskildpadder at foretrække.

Eller med andre ord: Hvis du ikke har meget massiv erfaring med landskildpaddehold, så er det et væddemål at lægge europæiske landskildpadder i hi fra indendørs hold. Vent til du kan gøre det fra udendørs hold! Eller drop hellere tanken.

Akut afbrydelse af vinterhi

Måske vælger du i løbet af vinteren at at tage en skildpadde op af vinterhi. Det kan der være mange grunde til. Men især bliver det aktuelt ved en eller flere af de følgende situationer:

Du har for eksempel konstateret et foruroligende stort vægttab.

Eller du har konstateret begyndende røde farvetegninger på bugskjoldet, og formoder, at skildpadden har PHA.

Måske reagerer skildpadden nærmest ikke, når du banker på eller prikker til benene for at se, om der er liv.

Måske virker benene slappe, dinglende og kraftløse. (Også i vinterhi skal der være fasthed og styrke i benene, og skildpadden skal udføre en slags (langsom) afværgereaktion, når du trækker i benene.)

Eller du har bemærket, at skildpadden har ligget i overvintringskassen med næbbet konstant vidt åbent. Det antages, at skildpadder giver udtryk for stærk smerte ved at holde næbbet vidt åbent konstant.

Læs Sanser, intelligens og adfærd.

Der kan være tale om en skildpadde, som du opdager har været udsat for uventet frost på det sted, hvor du overvintrer den.

Måske finder du i solen på en tidlig forårsdag en skildpadde, der nåede at grave sig ned i anlægget om efteråret, uden du opdagede det, og som nu har gravet sig frem igen i den tro, at det er stabilt forår ligesom hjemme på Balkan.

Du tør måske ikke lægge den ind i kasserne til de andre, der stadig er i hi, og du tør heller lade den blive ude i anlægget, fordi der endnu er længe til det danske forår. Den må så håndteres som de ovennævnte skildpadder.

Hvad gør man så?

Når beslutningen om at afbryde vinterhiet er truffet, og grunden til din afgørelse er begrundet frygt for skildpaddens tilstand, behøver du ikke at forhale processen ved gennem flere dage langsomt at hæve temperaturen. (Tværtimod!) Det skriver mange ganske vist. Men det er min opfattelse, at denne fremgangsmåde skyldes overdreven forsigtighed og velmenende gætteri om, hvordan "optøningen" sker mest skånsomt for skildpadden. Mange svækkede skildpadder, der har alvorligt behov for hurtigst muligt at få genstartet kropsfunktionerne, mistes givetvis her. Men nu drejer det sig ene og alene om at få "kickstartet" skildpaddens vigtige livsfunktioner!

Hvis en landskildpadde tages op af vinterhi og ikke straks får fuld varne og optimale omgivelser, kan det i uheldigste fald ende med lungebetændelse, mv. Hvis øjnene forbliver lukkede i dagevis, og hvis der kommer bobler og slimdannelse i næsen, så må du nok hellere kontakte dyrlægen.

Efter min erfaring kan man roligt tage skildpadden op af den kolde overvintringskasse og lægge den direkte i stuetemperatur. Læg den ikke under, men ved siden af en varmelampe. Efter 1-8 timer vil skildpadden selv være kravlet ind under varmelampen af egen drift. Stil en stor flad skål med vand, således at skildpadden kan drikke og bade af egen tilskyndelse, og således udligne eventuel dehydrering. Læg frisk foder frem. Straks efter at være varmet op af varmelampen plejer skildpadden at spise og drikke. Ihvertfald senest indenfor 1-2 døgn.

Lad skildpadden få absolut ro. Ikke noget med at lægge den ind under varmelampen, fjerne den fra varmelampen, tage den op, flytte rundt på den, prøve at få den til at æde, prøve at få den til at drikke, osv. Al denne uro stresser skildpadden. Hvis den i forvejen er svækket, så svækkes den yderligere på grund af stress, og så får du den slet ikke igang med de nødvendige og vigtige livsfunkioner. Resultatet kan du nemt gætte dig til.

Undtagen hvis skildpadden har fået frost! Så skal optøning ske meget langsomt. Læs mere om forfrysning her Bobler i næsen

Foråret kommer

I slutningen af marts/begyndelsen af april er temperaturen udenfor steget så meget, at der nu er op til 11-13 grader i mit udhus, og skildpadderne begynder langsomt at røre på sig. Og på enkeltstående solskinsdage dage før da, hvor varmen i udhuset stiger brat (op til ca. 14 grader), skramles der faktisk også en del i nogle af kasserne. Udhuset er kun delvist isoleret, og derfor kan en solskinsdag hurtigt banke varmen i udhusrummet i vejret i en fart.

Et elpanel er fint til at holde temperaturen oppe, når det fryser udenfor om vinteren, men det kan jo omvendt ikke holde temperaturen nede, når solen får magt.

"Vinterhiet varer lige til påske!" (Mindst). (Billedet til venstre.)

Det er altid de russiske landskildpadder, der først får åbnet øjnene konstant, og begynder at bevæge sig, også selvom der ikke er tale om særskilt varme solskinsdage. Der er ingen tvivl om, at det er det biologiske ur, der tikker. Lysforholdene er nemlig uændrede, fordi kasserne er lukket til, og der er ikke rigtigt noget vindue i udhuset.

Alligevel kommer der liv i skildpadderne.

Der skramles i kasserne allerede meget tidligt

Men skildpadderne får lov til at skramle videre i kasserne, indtil det er så meget forår udendørs, at de kan komme op af hi. Ofte starter skramleriet i kasserne sporadisk allerede i slutningen af februar og i begyndelsen af marts. Der kan enkelte år derfor godt gå op til halvanden måned med skramlen på denne måde.

Skildadderne bliver ikke altid taget op, bare fordi de skramler lidt i kassen. Det sker der ikke noget ved. Temperaturerne er stort set fortsat så lave, at livsprocesserne ikke bevæger sig meget over stand by. Der skal derfor af gode grunde heller ikke fodres og den slags. I deres hjemstavnsbiotoper er der i slutningen af vintererioden tit enkelte dage, hvor temperaturen kommer opn på et niveau, hvor den påvirker skildadderne. Men temperaturen falder igen, og skildpadderne falder derfor hen igen.

Skildpadderne kan sagtens have åbne øjne og bevæge sig rundt, men så længe temperaturen dog ikke er højere, end den nu er, dvs op til ca 10 grader, sker der erfaringsmæssigt ikke noget ved det. Nogle dage efter at de har skramlet, ligger de ubevægelige igen, så har de åbne øjne og flytter sig lidt, så ligger de stille med lukkede øjne igen, osv. Hvis jeg tog dem op, ville jeg jo være nødt til straks og konstant at levere det varme stabile forår, som de vågner op til i deres hjemstavnsbiotoper, når varmen er stabil. Og det kan jeg jo ikke før tidligst til april måned. Og tit langt hen i april måned. Så ikke noget med at åbne for kasserne, så de får lys, osv. Med andre ord: Ikke forstyrre, før skildpadderne skal op og ud!

Men hvis du ikke kan leve med, at nogle af skildpadderne ikke bare skramler, men er ved at sprænge kassen, så kan du da godt tage den/de (voldsomt) skramlende skildpadder op, og sætte dem ud i det drivhus/mistbænk, der hører til dit udendørs skildpaddeanlæg med varmelampe tændt. Det kan ske, at jeg også gør det.

En marginatahan er den 15. marts 2023 taget op af sin overvintringskasse i udhuset, fordi den skramlede voldsomt i dagevis ligger under varmelanpen i drivhus på en kold martsdag. Den holder sin optimale funktionstemperatur ved at skifte mellem at ligge direkte under og ved indimellem at fjerne sig lidt fra varmelampen. Varmelampen holdes tændt døgnet rundt i længere tid nu. (Der kommer nok et par stykker til i løbet af de næste 14 dage).

Så er det tid igen

Jeg lader dem derfor normalt blive i kasserne, og der forbliver de (der fodres selvfølgelig heller ikke), indtil den dag kommer, hvor temperaturen udenfor er steget til 13 grader C i skyggen, og det samtidig er solskinsvejr. Jeg taler naturligvis om temperaturen i skyggen i det fri. Alså ikke i drivhusene! Der må heller ikke være lovet nattefrost. Hvis vejrudsigten desuden lyder rimelig for de næste dage, bliver alle skildpadderne denne dag taget op, vejet (så jeg kan notere mig vægttab), og sat ud i anlæggene for resten af sæsonen. Dette er hidtil med få undtagelser normalt allertidligst sket i den første halvdel af april måned. Du kan se de præcise datoer gennem årene i min oversigt i skemaet i denne artikel.

Hvis det er massivt og varmt forår, så kan du sætte skildpadderne direkte ud i det fri i anlægget i solen. Du kan også vælge at sætte skildpadderne ind i drivhuset, og lade dem "vende tibage til sæsonen" her.

Hvis du sætter dem ud i drivhus, skal varmelampen være tændt. Varmelampen er nødvendig for at bringe skildpadden op på den nødvendige funktionstemperatur på 35-37 grader C. Sæt i denne situation også en fyldt vandskål til skildpadderne i drivhuset. Du kan også fodre i drivhuset i denne situation. Jeg tænder varmelampen døgnet rundt, fordi vi kun er først i sæsonen. Når vi kommer frem til senere i april måned, er det slut med tændt varmelampe i det hele taget. I de europæiske Landskildpadders hjemstavnsbiotoper er det sædvanligvis ret stabilt højtryksvejr fra skildpadderne dukker op efter vinterhi, og det stabile højtryksvejr holder til hen i oktober. Det er jo ihvertfald ikke tilfældet her på disse breddegrader . Der bliver også ved denne tidlige udsætning i drivhus foreløbig lukket af for udgang til anlægget. Hyppige skift mellem nattefrost, tøsne, slud og vandret regnvejr er ikke usædvanligt endnu.

Hvis du sætter ud i drivhus og ikke direkte i det fri, og du har tændt varmelampe i drivhuset, kan du faktsk sætte skildpadderne ud allerede ved dagtemperaturer i det fri på ca 8-10 grader. Men det er som sagt klogt at lukke af, således at skildpadderne ikke kan forlade drivhuset, før temperaturerne er højere.

Hvis du tager skildpadderne op af hi og ikke sætter dem direkte ud i et frilandsanlæg, men først lader dem gå inde i stuetemperatur, er situationen en anden. Du kan nu først sætte dem ud meget senere, end hvis de kom direkte fra den lavere temperatur i deres vinterhi. Bemærk den vigtige tommelfingerregel. Nemlig den der siger, at der skal være mindst lige så varmt der, hvor skildpadderne sættes hen, som der de kommer fra. Det vil sige, at nu skal vi et godt stykke hen i maj måned, før skildpadderne i stuetemperatur kan sættes ud. Når skildpadderne kommer op af vinterhi, er der jo et stykke op til de 13 grader. Når de sættes ud fra stuetemperatur (ca 20 grader), er der jo et stykke ned til de 13 grader, så i denne situation må de højere udendørs temperaturer afventes!

vinterhi side 2

Der er ingen særlige foranstaltninger eller andre tiltag, der skal iagttages, når skildpadderne bliver sat ud i det fri. For eksempel bader jeg ikke skildpadderne efter vinterhi. Nu skal de bare så hurtigt som muligt igang med at fungere. Derfor skal deres tarmsystem selvfølgelig ikke beskadiges ved badning, inden de overhovedet har fået systemet startet op.

Skulle de have brug for vand, står der selvfølgelig som altid vand klar til selvbetjening, hvis skildpadderne selv føler behovet.

Læs Badning og vand

Der er selvfølgelig vand i dammene i anlægget, hvis de har behov for vand. Jeg har aldrig set, at de har badet og eller drukket umiddelbart efter overstået vinterhi, men skildpadder skal altid have adgang til vand. Mange skildpaddeholdere oplyser, at de bader deres skilpadder, når de tager dem op af hi. Det har jeg som nævnt aldrig gjort.

Udsætningen foregik tidligere udelukkende ved, at jeg satte skildpadderne ud i drivhusene og mistbænkene, for at de langsomt kunne tilpasse sig, og senere selv finde ud i anlægget i det fri. Nu sætter jeg dem direkte ud i solen i frilandsanlæggene. Det vil så også sige, at de skildpadder, der ligger i hi i køleskabet, også tages fra en temperatur på 4-6 grader, og sættes ud i solen, hvor kropstemperaturen i løbet af meget kort tid er varmet op på 35-37 grader! Dette bekræfter mine gode erfaringer med at sætte skildpadder direkte ind i varmen i tilfælde af nødvendig akut afbrydelse af vinterhiet, som ovenfor beskrevet.

Jeg sætter altså skildpadderne direkte ud i solen. Ikke noget med langsom opvarmning gennem længere tid, som mange tror. Jeg har om foråret i naturen i flere forskellige lande set græske landskildpadder grave sig op fra vinterhi af den kolde og fugtige jord. De lagde sig straks direkte i den varme forårssol og lod sig varme helt igennem. Herefter (efter nogle timer i den varme sols bagende stråler) var de klar til sæsonen.

Skildpadderne finder selv ind gennem kattelemmene til deres overnatningskasser i drivhusene om aftenen. De har altså på ingen måde "glemt" indretningen af deres biotop under vintersøvnen.

Under alle omstændigheder kommer skildpadderne op til, og bliver sat ud i højere temperaturer, end dem de kommer fra. I bunden af skildpaddegårdene kommer temperaturerne i solen nemt op over 30 grader C på sådanne forårsdage, hvor der er 13 grader C i skyggen. Skildpaddernes kropstemperaturer bliver selvfølgelig væsentligt højere på grund af solens strålevarme. Det er vigtigt, at det er solskin på skildpaddernes første forårsdag i det fri. Dette booster dem for alvor i gang til sæsonen.

Som nævnt skal der være mindst lige så varmt der, hvor man sætter skildpadder hen, som der, hvor de kommer fra. Det er jo ikke noget problem, at temperaturen er 13 grader C, når skildpadderne kommer fra vinterhitemperaturer på 4-6 grader C. Det er noget andet, hvis skildpadderne skal sættes ud i det fri fra stuetemperaturer. Så skal temperaturen i frilandsanlæggene/vuggestuerne jo være væsentligt højere end de 13 grader C og mindst på niveau med stuetemperaturen, nemlig ca 20 grader C.

Derfor kommer mine små 1-års unger, der ikke kommer i vinterhi som de større skildpadder, som regel først ud i det fri for resten af sæsonen i maj måned. Jeg sætter dem ud hen ad middagstid, når temperaturen er højest. Hvis du ikke har haft dine landskildpadder i hi, kan du derfor nok først sætte dine skildpadder ud i maj måned, hvor temperaturerne udenfor på gode dage korresponderer med temperaturerne indenfor i stuen.

At temperaturen falder meget om aftenen og natten, efter at skildpaddene er sat ud i anlægget, gør intet. Det gør temperaturen jo allerede den første nat ude. Det gør den som tidligere nævnt også hjemme i Grækenland. Temperaturen i Grækenland (og Balkan i det hele taget) kører faktisk op og ned om foråret med et spænd på 20 grader (frysepunktet og op til 20 grader C til middag) indenfor 24 timer.

Nogle af skildpadderne spiser allerede den første dag, de er ude, andre spiser først efter nogle dage. Enkelte venter helt op til en uge med at spise. Det er altsammen helt normalt. Nogle af hannerne prøver straks at parre sig som det allerførste. Også før maden. Fælles for dem alle er, at de ganske kort tid efter udsættelsen er ekstremt livlige og aktive. Der er ingen tvivl om, at europæiske landskildpadder lader voldsomt op under vinterhiet.

Læs videre på side 2

Startside

 

Læs videre på side 2

Startside