Startside side 2 Denne artikel er senest ændret i februar 2013

	Vinterhi Side 1
Overskrifter på side 1:	Hvorfor er vinterhi nødvendig?, Vinterhi vinterdvale vintersøvn, "Evnen" til vinterhi kan ikke glemmes, Vinterhi er meget nemt!, Sæsonen indledes, Hvad gør jeg? Skal tarmene tømmes helt?, Mad og drikke under vinterhi?, Så er det tid!, Badning inden vinterhi?, Nattefrost, Overvintringskasserne og indhold, Flere skildpadder i samme kasse? Fugtigt substrat, PHA, "Nachwinter Syndrom", Hvor og hvordan skabes de ydre rammer?, Vinterens løbende skildpaddecheck, Kan man lægge sine skildpadder i hi, når de ikke holdes udendørs? Akut afbrydelse af vinterhi, Så er det tid igen.
Overskrifter på side 2:	Køleskab til vinterhi, Køleskabet laver pludselig frost, Slukket for køleskabet/vinterhiet afbrudt, hvad nu?, Præcis hvornår kommer skildpadderne i hi og op igen? Oversigt over vinterhi siden 1993, Varigheden?, Meget kort opsummering, Sideløbende forsøg og erfaringer, Skal ungerne ikke også i hi?, Findes der nemmere løsninger på vinterhi?, A) Udendørs, NB, B) Indendørs.

 

Hvorfor er vinterhi nødvendig?

Lad mig straks slå fast, at vinterhi er det eneste naturlige for europæiske landskildpadder. Hvis du vil undgå at lægge dine landskildpadder i vinterhi, skal du i stedet anskaffe dig tropiske landskildpadder. Tropiske landskildpadder skal af gode grunde holdes i fuld varme året rundt, men europæiske landskildpadder har et genetisk krav på at komme i vinterhi. Selvfølgelig er det for omsorgsfulde mennesker ikke nogen rar tanke, at de landskildpadder, som man ved elsker sol og varme, skal tilbringe lang tid i kulde og mørke, når de lægges i hi.

Men her må man huske på, at europæiske landskildpadder netop ikke er tropiske landskildpadder, der skal holdes under konstante høje varmegrader året rundt. Vinterhi er den strategi, som de europæiske landskildpadder selv gennem millioner af års evolution har udviklet for at komme optimalt gennem vinteren i det område på denne Jord, som de nu engang har valgt at leve i og derfor fuldt ud har tilpasset sig. Det er derfor helt malplaceret at have medlidenhed med skildpadder i vinterhi, og derfor hellere vælge at "skåne" dem for dette.

Mange velmenende personer har den fejlagtige opfattelse, at man da bør skåne sine europæiske landskildpadder for vinterhi, nu man holder dem i fangenskab og derfor kan give dem den mulighed for at "slippe", som de ikke har i naturen, og "som de givetvis selv ville foretrække, hvis de havde valget." Denne opfattelse er ikke alene naturstridig, den er faktisk også skadelig for skildpadderne. Europæiske landskildpadder, der ikke får lov til at komme i hi, dør ikke (ihvertfald ikke allesammen og ikke de første år, hvis ellers de iøvrigt holdes ordentligt), men deres livskvalitet, livslængde og helbred forringes alvorligt.

Europæiske landskildpadder, der ikke kommer i hi, men som i stedet holdes varmt og i fuld aktivitet året rundt, "brænder deres lys i begge ender", og de vil indenfor et enkelt kalenderår nemt indtage mere end dobbelt så meget føde, som i naturen. Det siger sig selv, at man her finder en af forklaringerne på de mange deforme, skævtvoksede landskildpadder med bygningsfejl i form af pyramidespidser og/eller Tobleronetoppe i rygskjoldpaderene, og alt for brede lyse vækstringe mellem skjoldpladerne og med papegøjenæb, man ser rundt omkring. Hvis du ikke lægger dine europæiske landskildpadder i hi, så hold i det mindste fastedage. Læs Vækst.

Der er ingen tvivl om, at europæiske landskildpadder genetisk er gearet til en hvileperiode, hvor hele organismen tilpasses, renoveres og forberedes på næste års genstart. For eksempel er vinterhi også af betydning for modningen af, og dermed kvaliteten af æg og sædceller, og vinterhi er i det hele taget vigtig for skildpaddernes fertilitet. Læs Parringen.

Den årsrytme, som skabes af vinterhi, medfører også, at parringsperioden "puffes på plads", og bliver ens for hanner og hunner (brunstsynkronisation). Hvis europæiske landskildpadder skal have mulighed for at formere sig år efter år, er vinterhi afgørende nødvendigt.

Hvis europæiske landskildpadder ikke får lov til at gå i hi, vil man tit erfare, at deres biologiske ur gør dem sløve om vinteren, hvor de kan sove i lang tid, og de kan også kompensere for det manglende vinterhi ved at sove om sommeren. Læs Vintertræthed

Landskildpadder skal ikke bare "opbevares" uden for mange dyrlægebesøg og dødsfald. -De skal holdes som i naturen!

Men man må være klar over, at naturen bruger vinterhiet til at skille sig af med svagelige eksemplarer. Det vil den også gøre hjemme hos dig! De svagelige skildpadder overlever ikke vinterhiet. Svageligheden kan udover forkert og for hurtig opvækst, fejlpasning og sygdom selvfølgelig også skyldes alderdom. Men en sund og rask landskildpadde kan sagtens gå i hi, selvom den er 70 år eller meget mere. -Det er tilfældet hos os. Hvis vores gamle landskildpadder ikke fik lov til at gå i vinterhi, ville de iøvrigt ikke være blevet så gamle.

Svageligheden kan som nævnt tit føres tilbage til fejl og mangler ved skildpaddens pasningsforhold. Eksempelvis har jeg set en beretning om en skildpadde, der døde i vinterhi. Ejeren lod dyret obducere for at få opklaret dødsårsagen. Obduktionen viste, at vinterhiet blot havde fremskyndet, hvad der ellers ville have været sket. Nemlig, at skildpadden havde sygelige forandringer/skader på de indvendige organer, formentlig på grund af fejlagtig pasning fra de de tidlige leveår, og derfor under alle omstændigheder ikke ville have levet ret meget længere. Ejeren havde købt skildpadden i en dyreforretning, og her havde hun fået totalt forkerte pasningsvejledninger og fodringsanvisninger. Det er efterhånden en almindelig gjort erfaring, at forkert passede og forkert opfodrede landskildpadder næsten alle får et kort liv, vinterhi eller ej!

Også hos tropiske landskildpadder er det iøvrigt almindeligt med hvilepauser. Her deles årets gang nogle steder op af massiv regntid og/eller det modsatte i form af sæsoner med ekstreme temperaturer og tørke, osv. Også her må skildpadderne undgå ubehagelighederne ved at gemme sig væk på den ene eller anden måde. De "livsfjendtlige" årstider overleves ved at skildpadderne graver sig ned eller skjuler sig bedst muligt for at gennemleve perioden i den form for "sommerdvale", der kaldes æstivation.

Landskildpadders hvilepauser er bestemt en væsentlig medvirkende årsag til deres lange livslængde, hvadenten der er tale om europæiske landskildpadder eller andre arter af landskildpadder.

Evnen til vinterhi kan ikke "glemmes"

Europæiske landskildpadders trang og evne til at gå i vinterhi er genetisk indbygget i dyrene. Den er opstået gennem evolutionen, og den dirigeres/styres af omverdenen og miljøet i form af temperaturforhold, fugtighed, dagslysets længde og udbudet af føde, mv. Evnen til at gå i vinterhi er derfor ikke kunstigt oplært/tillært, og derfor ikke noget, som skildpadden kan "glemme", hvis den i et enkelt eller i mange år ikke får lov til at komme i hi.

Vi har en gammel maurisk han, som ikke kom i hi i de 40 år, som den tilbragte hos sin tidligere ejer. Fra vi fik den i 1993 har den hvert år været lagt i hi. Der har ikke været tale om nogen omstillings/indlæringsperiode. Den fandt selv ud af det med det samme, fordi den selvfølgelig holdes sammen med og på samme måde, som alle vores andre landskildpadder.

Jeg har også i sin tid med held lagt et par nordafrikanske mauriske landskildpadder, formentlig fra Marokko, i vinterhi nogle år i træk. Det var for at afprøve et udsagn fra Brian Highfield om, at Testudo graeca graeca fra Marokko kan lægges i hi, hvis de er "100 % healthy". Altså er evnen til at gennemleve vinterhi ikke tillært, men genetisk! Disse nordafrikanske skildpadder (og deres forældre og forældre igen, osv., som jeg her lagde i hi, havde jo aldrig prøvet det før. Det gik godt, men jeg gør det nu aldrig mere!

Du skal altså ikke være tilbageholdende med at lade dine europæiske landskildpadder gå i vinterhi, selvom de ikke har fået lov til at gøre det tidligere. Evnen til at gennemgå et vinterhi skal ikke først opøves! Men lad mig dog også slå fast, at lader man sine skildpadder gå i vinterhi, skal man have respekt og forståelse for, hvad man foretager sig i så henseende. At lade sine skildpadder gå i vinterhi, må aldrig blive noget man gør, uden at have erhvervet den nødvendige forståelse og indsigt, og uden at have sat sig ind i de naturlige fremgangsmåder herfor.

Vinterhi, vinterdvale, vintersøvn

Det er faktisk misvisende at sige, at skildpadderne "sover vintersøvn".

Skildpadder sover ikke under deres vinterhi. Skildpaddernes vinterhi er en slags kold vinterstivhed. Der er mere præcist formuleret tale om kuldestivhed. Det rigtige danske ord for skildpaddernes tilstand om vinteren er vinterhi. Nogle pattedyr, som for eksempel egern, sover en slags vintersøvn. Andre pattedyr, som for eksempel pindsvin, ligger i dvale. Den overvintringsmetode hos pattedyr, som mest minder om skildpaddernes hi, er pattedyrenes dvale.

Under skildpaddernes vinterhi skrues systemet helt ned. Hjertet slår kun 1 slag i minuttet. Denne vinterro/hvile er skildpaddernes passive reaktion på kulde, hvor skildpaddens fysiologiske stofskifte hæmmes og med tiden helt nulstilles, såfremt kulden fortsætter.

Allerede ved en krops/funktionstemperatur på under 20 grader begynder skildpadden at sænke forbrændingen, idet fordøjelsesenzymerne nedsætter deres effektivitet. Fordi forbrændingen nulstilles i skildpadden, taber den sig næsten ikke under vinterhiet. (Den må højst tabe sig 10%.)

Pattedyr er nødt til at æde sig tykke og fede, for at have tilstrækkeligt med brændstof/materiale til at kunne holde (den nedsatte) forbrænding kørende, når de sover under vinterdvalen. (Pindsvin taber for eksempel 25-40 % af deres kropsvægt under deres dvale.) Derfor tror mange, at skildpadder på samme måde også skal æde voldsomt og rigeligt, inden de går i hi. Dette er en kæmpe fejltagelse, og denne fejltagelse er skyld i mange uventede dødsfald under vinterhi. Blandt andet vil forspiste og opfedede skildpadder være meget udsat for PHA. Mere herom senere.

Vinterhi er meget nemt

Din indsats består alene i at sætte dig ind i begrebsverdenen og skaffe dig indsigt i, hvad der sker i forbindelse med skildpaddernes vinterhi. (For eksempel ved at læse på denne side.) Du skal herefter bare være praktisk, eller få hjælp af en, der er det, og indrette de nødvendige overvintringsforhold med de nødvendige temperaturforhold. Det kan du også læse om her. Selve overgangen til vinterhi og gennemførelsen af vinterhiet styres og reguleres af naturen, og klares af skildpadderne selv. Det vil sige, at du i grunden stort set bare er tilskuer til alt det komplicerede og mærkværdige, der nu sker. Læs videre og se hvordan du gør, og hvordan det foregår.

Skildpadderne tilbringer hele sæsonen i vores frilandsanlæg her i Næstved. Nætterne tilbringes med enkelte undtagelser i overnatningskasserne i drivhusene til frilandsanlægget, i Kindergarten og i vuggestuerne. Læs Drivhus og mistbænk. Og læs Vuggestuer. Det er i overnatningskasserne, at man om efteråret direkte kan aflæse skildpaddernes automatiske omstilling til vinterhi. Det er nemlig her, at skildpadderne for det store flertals vedkommende skruer vægen ned, og gradvist begynder at "småsove", dvs. ligge ubevægelige.

Sæsonen indledes (hvad sker der?)

I løbet af september måned og ind i oktober måned begynder skildpadderne helt af sig selv at forberede sig til vinterhiet. Aktiviteten aftager. Skildpadderne bliver gradvist langsommere i deres bevægelser, og de spiser mindre og mindre. De kommer mindre og mindre ud af deres overnatningskasser. Nogle begynder at blive liggende i overnatningskasserne hele døgnet, og flere og flere af dem slutter sig til denne adfærd. (Nogle få foretrækker at forsøge på at grave sig ned i anlægget.) Lige så stille holder skildpadderne øjnene lukkede konstant, og dermed er de på vej ind i "vintersøvnen" (som altså ikke er en søvn!) I løbet af denne periode tømmes tarmen næsten. Dette er en logisk følge af, at der spises mindre og mindre. Til sidst spises der slet ikke, men tarmfunktionen fortsætter lige så stille, indtil den også til sidst hører op.

Denne adfærdsændring udløses først og fremmest af exogene (ydre) faktorer, der fuldstændigt styres af naturen, idet lyset for hver dag bliver tyndere, solen står lavere og lavere på himlen, dagene bliver kortere, det bliver koldere, og alt dette reagerer skildpadderne på, således som de gennem tiderne altid har gjort i naturen. Det danske efterår kommer bare en måneds tid tidligere, end det gør på for eksempel Balkan. Men skildpadderne reagerer på det med samme naturlige adfærd, som var det hjemme hos dem selv.

Der er nok ingen tvivl om, at den stærkest virkende ydre faktor på skildpaddens omstillingsproces til vinterhi, er de dalende temperaturer om efteråret. Jeg har bemærket, at skildpadderne er fuldt aktive ved de samme lave temperaturer om foråret, som om efteråret udløser, at skildpadderne trækker stikket ud og lægger sig til hvile hele døgnet. Men der er i det hele taget tale om et afgørende samspil mellem D3-vitamin og dannelsen af "meddelelsesstoffet" melatonin i hjernen. Det er altså for eksempel ikke alene de dalende temperaturer og det aftagende lys alene, der forbereder skildpadden til, og er afgørende for den vellykkede overvintring. Hormoner er meget vigtige som styringsredskaber..

Der er også tale om, at endogene (indre) faktorer omstiller skildpadderne til vinterhi. Skildpaddernes årshjul er lagt fast gennem evolutionen, og man ser, at skildpadder, der ikke får lov til at komme i hi, men som holdes for fuldt blus og varme og med foder hele vinteren, ikke desto mindre kan finde på at skrue vægen ned, blive sløve og lægge sig til at sove. Læs Vintertræthed.

Skildpaddernes endogent fremkaldte sløvhed er især styret af hypofysens udskilelse af hormoner. Ved vinterhiets begyndelse vil leveren være lidt til meget forstørret af fedt og glukogen. Dette er, som det skal være, og bør ikke søges undgået ved direkte at sulte skildpadderne sidst på sæsonen, men i modsætning til vinterdvalende pattedyr må landskildpadder absolut ikke fedes op, for at give dem noget at "tære på" og "stå imod med" under vinterhiet! Dette kan igangsætte en uønsket og utilsigtet forbrænding (PHA) under vinterhiet, som kan ende fatalt (dødeligt) for skildpadden! Mere herom senere.

Hvad gør jeg?

Midt i september vejede jeg tidligere skildpadderne og sammenholdt deres vægt med vægten fra den dag i foråret, hvor jeg tog skildpadderne op af vinterhi. Samtidig så jeg hver skildpadde nøje efter og vurderede dens tilstand, idet kun sunde og raske landskildpadder må gå i hi. Meningen var så den at tage et eventuelt svækket eksemplar ind i varmen, inden den indledte omstillingsprocessen til vinterhi. På denne måde ville jeg undgå, at skildpadden gennemløb de hormonale og kemiske ændringer, der bærer den gennem vinterhiet, når den alligevel ikke skulle lægges i hi. Dette har jeg droppet for flere år siden, da det heldigvis aldrig har været aktuelt at holde skildpadder tilbage fra vinterhi på grund af deres tilstand. Desuden ser jeg jo jævnligt mine skildpadder i løbet af sæsonen, og jeg ville for længst inden vinterhisæsonen være opmærksom på, hvis der var en enkelt, der ikke havde det så godt.

Som nævnt er der enkelte skildpadder, der ikke nøjes med at forberede sig på vinterhiet i overnatningskassen, men som ønsker at grave sig ned i frilandsanlægget udenfor drivhuset for at gå i dvale under åben himmel, ligesom i deres hjemstavnsbiotoper. Det er især mine russiske landskildpadder, der ønsker dette. En enkelt dalmatiner foretrækker som regel også dette. Noget tyder på at russiske og dalmatinske landskildpadder går ret tidligt i hi i deres hjemstavnsbiotoper. De ønsker også at gå tidligere i hi end de andre landskildpadder i mit anlæg. Hvis en europæisk landskildpadde først har gravet sig ned i slutningen af sæsonen, graver den sig erfaringsmæssigt ikke op igen samme efterår, selvom der bagefter skulle komme varme solskinsdage. Den forbliver nedgravet til næste forår.

Jeg graver dem op igen om aftenen og lægger dem ind i overnatningskassen. Dette kan godt gentage sig næste dag. Heldigvis graver de sig som regel ned på de samme steder, så det er som regel forholdsvis let at finde dem. Hvis/når dette graveri fortsætter, og vi endnu ikke er så langt fremme i efteråret, at de fleste af de andre landskildpadder er stillet om til vinterhi og sover hele døgnet i overnatningskasserne, vælger jeg en af overnatningskasserne til at huse disse gravelystne eksemplarer. Herefter lukker jeg indgangshullet til kassen af med en forplade af krydsfiner. Så er disse skildpadder nødt til at blive her, og de kan ikke længere grave sig ned og forsvinde i anlægget for resten af vinteren.

I årenes løb er det gentagne gange sket, at en eller flere skildpadder har haft held til at grave sig ned på uopdagede steder. De er med andre ord forsvundet sporløst. Jeg har undladt at grave efter dem. Hvis man gør det uden at vide, hvor de befinder sig, vil man let forstyrre anlæggets struktur, fasthed af jord, placering og fordeling af sten, osv. Herved har man måske utilsigtet bevirket sådanne ændringer i strukturen, at skildpadden ikke er i stand til at grave sig op/frem næste forår. Heldigvis er de forsvundne skildpadder hidtil dukket op igen om foråret efter vel overstået vinterhi.

Mine mauriske landskildpadder har aldrig prøvet at grave sig ned. Mine voksne marginataer har heller aldrig prøvet at grave sig ned. Voksne marginataer menes ikke at være særligt tilbøjelige til at grave sig ned, heller ikke i deres hjemstavnsbiotoper. Jeg har dog i april måned i Grækenland set en voksen marginata med fuldstændig tiljordet skjold. Den havde netop gravet sig frem efter vinterhi. Jeg har set mine halvstore bredrandede unger grave sig ned. Mine øvrige europæiske landskildpadder graver sig gerne ned.

Når skildpadder har gravet sig ned for vinteren, bliver de selvfølgelig meget jordindsmurte at se på, når man graver dem op igen. Jorden er jo tung og våd om efteråret. Man skal ikke gøre noget ved skildpadderne for at fjerne jorden. Det er skildpaddernes natur og fremgangsmåde at grave sig ned i jorden for vinterhi. Om efteråret er jorden også meget våd i skildpaddernes hjemlande. Skildpadderne tager absolut ikke skade af, at der sidder jord på dem, når de senere bliver lagt i kasser under vinterhiet, hvadenten jorden er fugtig eller ej. Så det er ikke tidspunktet at stresse skildpadderne med rengøringsforsøg.
I deres hjemstavnsbiotoper er der ingen, der graver skildpadderne op af jorden om efteråret og vasker dem, før de graver dem ned i jorden igen!

Når/hvis yderligere skildpadder nu også begynder at grave sig ned i frilandsanlægget for vinteren, og det endnu er for tidligt at lægge skildpadderne i hi, fordi nogle af dem endnu er lidt aktive, og fordi det stadig er lidt varmt (de to ting hænger sammen, og der må jo heller ikke være for varmt i udhuset, hvor de skal være for vinteren), lukker jeg kattelemmene til drivhusene af. Herefter kan skildpadderne ikke længere gå ud i det fri i anlægget. Fra nu af er de nødt til at blive indenfor i drivhuset, indtil den dag oprinder, hvor de alle bliver lagt i kasser køleskabet og udhuset.

Det er ubetænkeligt at lukke dem inde, for på dette tidspunkt er de alle holdt op med at spise. Herefter bliver alle skildpadderne af gode grunde i kasserne i drivhusene, mens temperaturen yderligere falder. I denne periode tømmes tarmene sædvanligvis næsten helt hos skildpadderne.

Skal tarmene tømmes helt?

Det har man hidtil været fuldstændig overbevist om, og det har været (og er faktisk stadig) et regulært dogme hævet over enhver diskussion, at sådan forholder det sig. Af gode og let forståelige grunde har man betragtet det som risikabelt, såfrem skildpadden skal ligge i mange måneder med større eller mindre mængder rådnende føde i fordøjelsessystemet. Flere og flere sammenholdte erfaringer tyder dog på, at tarmene faktisk ikke tømmes 100 % inden vinterhiet, hvis skildpadden får lov til selv at bestemme det. Jeg har for eksempel flere gange fundet afføring i overvintringskasserne i op til flere måneder efter at skildpadderne er lagt i hi. Så her har skildpadderne først skilt sig af med en del af afføringen under hiet. Jeg har hørt fra nogle skildpaddeholdere, at de har gjort de samme erfaringer. Selv efter vel overstået vinterhi har jeg oplevet, at nogle skildpadder starter sæsonen med at skille sig af med en nu fastpresset klump/pølse af ligesom overtrukket afføring, der har befundet sig i skildpadens tarmsystem under hele vinterhiet. Denne overvintrede afføring var næsten indtørret efter at have tilbragt 6 måneder i skildpadden og havde en hvidlig/grålig belægning. Se foto nedenunder.

Noget tyder jo på, at skildpadderne er i stand til at tømme tarmene (helt eller delvis?) senere under vinterhiet, hvis dette ikke er sket forinden. Og det ser jo også ud til, at skildpadderne kan komme gennem vinterhiet med uudskilt afføring i systemet. I hjemstavnsbiotoperne sker det da også, at temperaturen i vinterhalvåret kan suse fra forholdsvis høje plusgrader til frostgrader indenfor 1 døgn. Her er der bestemt ingen skildpadder, der når at få tømt tarmene , inden det hele stopper. Alligevel overlever de i bedste velgående. Naturen er selvfølgelig i stand til at håndtere uventede begivenheder, der jo altid indtræffer.

Bidmon skriver i Schildkröten im Focus nr. 1, 2009, at han flere gange har set græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri æde kløver og vejbred i slutningen af oktober måned, og derefter direkte grave sig ned for vinteren. Han antager følgelig, at dette foder herefter har en tarmpassage på 4-5 måneder.

Men derfor skal man nok ikke satse det hele ved bare at lægge skildpadderne i hi uden videre! Det sikreste er jo under alle omstændigheder at lade skildpadderne gennemføre den naturlige, hormonstyrede omstillingsproces, som de er gearet til. Herunder den naturlige (delvise?) tømning af tarmene. Men det er da betryggende, at naturen åbenbart i et vist omfang holder et sikkerhedsnet under skildpaddernes tarmsystem i løbet af vinterhiprocessen.

Mad og drikke under vinterhi?

Ja, det lyder som et underligt spørgsmål, men faktisk får jeg det stillet tit! Men det siger sig selv, at skildpadden er ude af stand til at spise og drikke under vinterhi, hvor hjerterytmen er reduceret til kun et enkelt slag i minuttet, og hvor skildpadden er sat helt på "Stand by". Skulle man mekanisk kunne få noget i skildpadden, (hvad man heldigvis ikke kan), ville det være direkte skadeligt, idet den er helt ude af stand til at omsætte det, fordi systemet er sat fuldstændig i stå! - Du skal derfor overhovedet ikke bekymre dig om vand og mad til skildpadden, før den igen tages op af vinterhi! Dehydrering imødegås ikke ved at lade skildpadden drikke vand, (hvad den jo ikke kan), men ved at lade skildpadden overvintre i fugtigt bundlag.

Så er det tid!

Mine skildpadder kommer i hi, når dagtemperaturerne udendørs konstant er etcifrede.

I slutningen af oktober/begyndelsen af november/i løbet af november er temperaturen så langt nede udendørs, at temperaturen i mit udhus er under 8-10 grader C. I drivhusene og mistbænken er der nu kun lave etcifrede temperaturer. På dette tidspunkt har skildpadderne i deres overnatningskasser næsten allesammen lukket øjnene og har indledt "vintersøvnen". De, der endnu ikke har lukket øjnene, har skruet vægen så langt ned, at det er at sammenligne med en påbegyndt "vintersøvn". De ligger stort set stille hele døgnet uden at røre sig ret meget.

Skildpadderne er nu meget stive i leddene, og deres bevægelighed er meget nedsat. Når du løfter dem op, er de nærmest "helt væk". Så er det tid for vinterhi! Nu bærer jeg en ad gangen skildpadderne ind i vores udhus, hvor jeg vejer hver skildpadde og lægger den i overvintringskasse enten i udhuset eller i køleskabet, der også står i udhuset. Al vintersøvn foregår med andre ord i udhuset.

I vinterhalvåret ligger mine skildpadder i hi i udhuset. I sommerhalvåret lever de i frilandsanlæggene. Med andre ord er der hos os tale om "udendørs" hold af skildpadder hele året.

Hvad nu, hvis eftersommeren er så elendig, at skildpadderne lægger sig til at sove allerede i begyndelsen af september?

Det ændrer intet. Jeg følger fuldstændig den sædvanlige procedure, dvs. de får lov til at sove i overnatningshusene indtil nattefrosten melde sig. Herefter bliver de lagt i hi, som ovenfor beskrevet. Også selvom de i realiteten har indledt en form for "minihi" allerede i september. Til næste forår kommer de op af hi til samme tid. Det betyder bare, at den tidsmæssige længde af vinterhiet forlænges. Det har til nu ikke givet problemer.

Badning inden vinterhi?

Som det fremgår, bader jeg ikke skildpadderne, inden jeg lægger dem i hi. Et varmt bad ville efter min opfattelse bevirke en uhensigtsmæssig reaktivering af skildpadderne og gribe ind i de hormonale og kemiske ændringer under deres omstilling til vinterhi. Et koldt bad ville jo være meningsløst. Lad være med det.

Badning før vinterhi er et af de mange velmenende, men skadelige skildpaddepåhit, som er udtænkt af behjertede mennesker. Det fortælles videre og beskrives på hjemmesider og i skildpaddebøger som et videnskabeligt dokumenteret faktum, at en europæisk landskildpadde skal skal bades inden vinterhi, for at den kan tømme tarme.

I midlertid er der ikke tale om videnskab. Der er tale om et velmende og i grunden logisk resultat af ren tankevirksomhed. Men virkeligheden er altså anderledes end den fine teori. Det er faktisk både unødvendigt og ødelæggende for skildpaddens mulighed for at komme helskindet igennem vinterhiet, såfremt den bades inden vinterhi. Det er bestemt ikke tidspunktet at belaste skildpaddens tarmflora og tarmsystem. Vand optages jo gennem skildpaddens kloak.

Det er optagelsen af vand gennem kloaken, der refleksmæssigt udløser en tømning af endetarmen på skildpadden. Når skildpadden ellers er varm.

I naturen er der ingen, der går rundt og putter skildpadderne i vand, før de skal i vinterhi. Jeg tvangsbader iøvrigt heller ikke mine skildpadder på andre tider af året. Læs Badning og vand. De enkelte skildpadder, der om efteråret når at grave sig ned i min skildpaddegård uden at blive opdaget, bliver forresten da heller ikke badet og skyllet rene for jord, inden de går ind i vinterhiet. Der er efterhånden flere skildpaddeholdere herhjemme, der deler min opfattelse mht. badning af landskildpadder før vinterhi.

I bogen Testudo Häufig gehaltene Arten 2006 skriver Thomas og Sabine Vinke i afsnittet om vinterhi, at det er et næsten uudryddeligt dogme, at landskildpadder skal have tømt tarmen inden vinterhi ved hjælp af varme bade. De anfører, at dette fakisk slet ikke er muligt og ej heller ønskværdigt. Der er ved at være enighed blandt de fleste europæiske landskildpaddeholdere om, at badning af landskildpadder inden vinterhi i grunden er direkte skadeligt og sandsynligvis skyld i en del "uforklarlige dødsfald" under vinterhi.

Hvis man tvangsbader sine landskildpadder rutinemæssigt hele året, skal man afstå fra at lægge dem i hi. Deres tarmflora er ikke på toppen som følge af badningen. Hvis man ikke tvangsbader sine landskildpadder rutinemæssigt hele året, skal man heller ikke bade dem, inden man lægger dem i hi. Man når lige at beskadige skildpaddernes tarmflora.

Jo hyppigere man tvinger skildpadderne til at slippe afføringen, jo sværere bliver det for landskildpadderne at komme igang igen næste forår efter overstået vinterhi. Skildpadderne har åbenbart brug for en rest afføring i tarmen, for til næste forår at kunne få tarmfloraen hurtigt i sving igen.

Ikke så sjældent har ægteparret Vinkes voksne Testudo marginata og Testudo hercegovinensis afleveret afføring allerede i opvågningsfasen næste forår. Alle deres dyr kommer hurtigt igang om foråret. Derimod skranter de dyr, der om efteråret har været igennem en hestekur med tvangsbade. Ægteparret henviser yderligere til Bidmon side 117-136.

Mange erfaringer peger i samme retning, som påvist af ægteparret Vinke. Hvis man tvangsbader sine skildpadder, skal man være tilbageholdende med at lægge dem i hi. At skildpadder, der tvangsbades, tilsyneladende har problemer med at overleve vinterhi, er for mig at se en kraftig indikator på, at tvangsbadning svækker skildpaddens almene sundhedstilstand.

Nattefrost

Hvad nu, hvis der kommer nattefrost i overgangsperioden, inden jeg tager skildpadderne ind i udhuset? I en af overnatningskasserne i drivhuset, i selve drivhusrummet, i overnatningskassen i mistbænken og i overnatningskassen i en af vuggestuerne har jeg hvert sted monteret en føler/sender til et trådløst termometer. De tilsvarende displays hænger inde i huset, hvor jeg døgnet rundt kan aflæse den aktuelle temperatur de pågældende steder. Her hænger også displayet til yderligere en føler/sender, der viser den aktuelle udendørstemperatur.

Det har vist sig, at temperaturen i overnatningskasserne om natten ligger adskillige grader højere, end temperaturen i selve drivhusrummet. Temperaturen i drivhusrummet ligger kun en lille anelse over udendørs temperaturen. Selv i tilfælde af nattefrost på ned til 3-4 grader har der været frostfrit i overnatningskasserne i drivhuset. For eksempel aflæste jeg natten til den 2. november 2006, at der var nattefrost på 5 minusgrader C. I drivhusrummet var temperaturen på minus 1-2 grader. I overnatningskasserne i drivhuset var der plus 2 grader C. Der er ingen tvivl om, at det er tilstedeværelsen af landskildpadder i overnatningskasserne, der holder temperaturen så overraskende højt. Læs Temperaturregulering

Men nattefrost i den størrelsesorden, som man erfaringsmæssigt kan risikere om efteråret i danmark, anser jeg som følge af det ovenfor gengivne ikke som et reelt problem for mit skildpaddehold. Skulle vejrudsigten varsle ekstremt lavere temperaturer, eller skulle temperaturen uventet begynde at komme under de nævnt 5 frostgrader, vil jeg bare bære skildpadderne ind i kasserne i udhuset. Længere er den jo ikke!

Før jeg etablerede drivhuse, stod overnatningskasserne af træ (magen til dem, der ses på billedet fra drivhuset) i det fri i skildpaddegården. Ved varsler om nattemperaturer ned til frysepunktet eller let frost, lukkede jeg indgangen til overnatningskasserne til, og lod skildpadderne blive, hvor de var. Ved udsigt til endnu lavere minus temperaturer (fra minus 1 grad C. og nedefter) lagde jeg skildpadderne ind i udhuset for natten, og satte dem ud igen næste dag, hvis vi endnu var først på sæsonen. Det skete kun omkring 1 gang hvert tredje år.

I mange år overvejede jeg at montere et varmepanel i drivhus og mistbænk. Det blev ikke til noget, bortset fra et forsøg med en Tropic 2000 i vinteren 2007-08. Mere herom senere. Jeg har det bedst med at lade naturen styre tingene i det væsentlige, således at jeg bare er sikkerhedsnet, hvis temperaturforholdene skulle opføre sig ekstremt. Jeg sætter pris på størst mulig enkelhed. Hvis først jeg begynder at blande mig i efterårets omstillingsproces med bedrevidende tilførsel af varmegrader (under forkerte forhold og på forkerte tidspunkter?), er det bestemt ikke sikkert, at jeg forbedrer nogetsomhelst. Muligheden for at komplicere forløbet er bestemt til stede. Man behøver jo da heller ikke at ændre på noget, der har fungeret driftsikkert og upåklageligt i årevis. ("If its working, don´t fix it"!) Igen skal man lige erindre, at forløbet er det samme for skildpadderne i i Grækenland. Dernede starter det blot 1 måneds eller 2 tid senere. Der er ikke monteret kunstige varmekilder på de skjulesteder, hvor skildpadderne tilbringer vinteren i for eksempel Grækenland. Og der kan det da osse blive koldt.

Bernd Pitzner, der er herpetolog og bosat ved foden af Olympusbjerget i Grækenland, hvor han beskæftiger sig med græske og bredrandede landskildpadder, har for eksempel beskrevet vinteren i disse biotoper således:

"Omkring midten af oktober slutter sommeren temmelig brat. I slutningen af oktober falder den første sne på de højere dele af Olympusbjerget. I november bliver det igen lidt varmere, og ind i mellem ser man endnu skildpadder. I december er der nogen sol, men det er ret koldt. I januar og februar har vi ned til 10 graders frost om natten i højde med havets overflade. I marts kommer foråret!"

For den 23. december 2000 skriver han: "Udendørs temperatur minus 1 grad. Det sner. Vi får hvid jul!"

Læs også Henrik Bringsøes artikel om de ekstreme 2-cifrede kuldegrader, russiske landskildpadder udsættes for om vinteren i deres hjemstavnsbiotoper i NHF-bladet nr. 1, 1997 og hans tankevækkende artikel i NHF-bladet nr. 3, 2002 om oplysninger fra ovennævnte Bernd Pitzner: Testudo marginata udsat for stærk frost. Her fortælles blandt andet om 2 bredrandede landskildpadder, der var blevet overasket af frost på 12 minusgrader og var frosset fast til jorden. 14 dage senere så Pitzner dem parre sig i solen! Læs Sanser og adfærd

Europæiske landskildpadder er altså ikke alle uvant med rigtig vinterkulde, og i nogle af hjemstavnsnbiotoperne bliver det faktisk koldere end i danmark!

Ii det iskolde forår/forsommer 2010 monterede jeg varmelamper i drivhusene til det store frilandsanlæg. Ikke i mistbænkene. Men de blev ikke tændt om efteråret. Meningen var jo ikke at få skildpadderne til at spise og starte metabolismen op her om efteråret, når naturen er i gang med det modsatte. (Og de spiser, når de får varme, de holder op med at spise, når varmen langsomt svinder.) Det svindende dagslys er en af katalysatorerne for den hormonelle omstilling, og jeg ville forplumre processen, hvis jeg pludselig lagde dette kunstige varmeelement (substitut for solen) ind, som trækker imod naturen. Lamperne har faktisk ikke været tændt siden den ekstremt kolde juni måned 2010. Læs Drivhus og mistbænk

Overvintringskasserne og indhold

Jeg har i udhuset en overvintringskasse af spånplade. Den er 80 cm lang, 50 cm bred og 22 cm høj. Den er forsynet med låg. Den bruges til mine største landskildpadder. Det er typisk bredrandede landskildpadder, der overvintrer i den. Der kan ligge 5 - 6 store landskildpadder her i denne kasse.

I mange år havde jeg endvidere en overvintringskasse af kraftig krydsfiner og en overvintringskasse af kraftig pap, der begge stod ovenpå spånpladekassen. De fungerede skam fint, men er nu afløst af ialt 10 plastikkasser på hver 30x20x20 cm. Der er kommet yderligere et par skildpadder til, og jeg ville samtidig afprøve, om det ikke er bedre at bruge mindre, men flere kasser. I store kasser med flere end 1 skildpadde, kan skildpadderne måske genere hinanden ved at bevæge sig rundt, især for eksempel i marts måned, hvor der kan være dage, hvor temperaturen aktiverer skildpaddene. Der er låg på plastikkasserne, og der er boret lufthuller i lågene. Kasserne er valgt i sort udgave, for at holde lys borte fra indholdet. I hver kasse kan der lige præcis være en voksen bredrandet landskildpadde, eller 2-3 mindre landskildpadder.

Den store overvintringskasse af spånplade blev tidligere fyldt 1/3 op med substrat/bundlag bestående af høvlspåner, klippet strå (hakkelse), grannåle og ahornblade, som ligger tykt overalt i indkørsel og på fortovet hos mig om efteråret.

Det har i mange år været godt latin i den anerkendte viden om landskildpadders vinterhi, at man ikke må bruge egeblade til overvintringssubstrat på grund af garvesyreindholdet. Det lyder så overbevisende rigtigt, at jeg selv tidligere har troet på det.

Imidlertid har jeg mange steder på Balkan om foråret set græske landskildpadder grave sig op fra vinterhi, som de har tilbragt i et tykt lag egeløv på bunden af en lys egeskov. Så også dette dogme er (som så meget anden "viden" om skildpadder) nok kun et resultat af logisk tænkning og ikke noget, der bygger på erfaring. Måske hæmmer garvesyren ligefrem skimmeldannelse på skildpadden, hvis den ligger meget fugtigt. Og virker decinficerende for bakterier og vira? Faktisk spiser landskildpadder egeløv, så helt så giftigt er det vist ikke for skildpadder! Se foto nedenunder.

Desuden bestod mit substrat af lidt spagnum og isoleringsoblater af skumplast (dem, der ligner franske kartofler). (Men du kan bruge mange andre emner som substrat. Det drejer sig bare om at finde et materiale, der kan holde på fugten.)

I plastikkasserne anvendte jeg i de første år det samme substrat som i spånpladekassen. Det har vist sig at være rigtig udmærket, også i plastikkassserne. De seneste år har jeg jeg anvendt kokosfibre som substrat/bundlag. Dette materiale har i årevis været brugt i for eksempel regnskovsterrarier, hvor man har brug for et bundlag, som er nemt og behageligt at arbejde med, som kan gøres fugtigt, og som kan holde længe på fugten. Det fungerer fremragende som bundmateriale i overvintringskasser til landskildpadder. Det fås som knastørt materiale, pakket i stænger/bricks. Det lægges i vand og svulmer op til et 6-8 gange større rumfang.

På det seneste er jeg også begyndt at anvende kokosfiber i den store overvintringskasse. Også her holder kokosfiber fremragende på fugten. På grund af det fugtige kokosmateriale har jeg beklædt kassen med plastikfolie indvendigt.

Når skildpadderne er lagt ned i kasserne, bevæger de sig som regel langsomt rundt en dags tid eller mere, til dels med lukkede øjne, indtil de falder til ro. Somme tider kan der dog gå op til en uge eller sågar 14 dage, før skildpadderne falder til ro. Man må huske på, at de jo lige har været udsat for et miljøskift ved at blive lagt i overvintringskassen.

Nogle af skildpadderne graver sig ned i substratet. Nogle bliver liggende ovenpå substratet. De kan i løbet af de mange måneders vinterhi flere gange grave sig op og ned uden at "vågne". Hvis temperaturen ændres, prøver de nemlig som i naturen instinktivt at grave sig længere ned, for at kompensere for temperaturfaldet, og omvendt. Du skal altså ikke dække skildpadderne til, selvom de ligger ovenpå substratet i overvintringskassen. De graver sig selv ned (og op) efter behov, selvom de er "bevidstløse". Hvis skildpadden har en vis størrelse, kan dens ubevidste aktiviteter under vinterhiet faktisk bevirke, at låget afsætter små afskrabningsstriber i skildpaddens rygskjold. For at undgå dette, har jeg lagt et stykke bomuld under låget.

I løbet af vinteren ses det ind imellem, at snart én skildpadde, snart en anden, har åbne øjne. Dette har ingen betydning. Næste gang jeg kikker i kassen, er øjnene lukkede. Faktisk opfører landskildpadder sig i hi meget forskelligt. Nogle ligger med hoved og lemmer vidt udstrakt, nogle har ekstremiteterne trukket delvist ind, og nogle har det hele trukket ind. Nogle har hovedet trukket ekstremt langt ind, næsten til midten af kroppen!. Især når temperaturen er meget lav, er hovedet trukket langt ind i kroppen. Men de fleste skifter mange gange mellem de nævnte positioner i løbet af vinteren. Der er aldrig konstant og fuldstændig ro hos skildpadder i hi vinteren over.

Flere skildpadder i samme kasse?

Jeg har aldrig haft problemer med at lægge flere overvintrende skildpadder i den samme kasse. Skildpadderne ligger i temperaturer så lave, at de i det store hele er "helt væk". De lave temperaturer medfører også, at skildpaddernes muskler er stive, så deres bevægelsesevne er stærkt hæmmet. De kan flytte sig langsomt rundt i løbet af vinteren, men de evner ikke rigtigt at registrere omgivelserne, heller ikke tilstedeværelsen af andre skildpadder.

Fugtigt substrat

Substratet i kasserne gør jeg fugtigt, inden skildpadderne kommer i kasserne, og jeg holder det konstant fugtigt vinteren igennem. Jeg vandede tidligere substratet med mellemrum i løbet af vinteren med en lille børnevandkande, for at holde den rigtige fugtighed. (Efter at jeg er gået over til at anvende kokosfibre til substrat i mine vinterhikasser, har jeg erfaret, at kokosfibre faktisk holder fugten fint vinteren over uden yderligere vanding.) Det er ikke nok at spraye. Det fordamper for hurtigt, og fugten når ikke ind i selve substratet. Men substratet må heller ikke blive for vådt. Så dannes der let skimmelsvamp. Denne svamp viser sig i form af små hvide punkter på 0,1-1,5 cm. Disse prikker dannes typisk på bugskjoldet, der jo ligger direkte på fugten, under hovedet og rundt om halsen, rundt om benene og på de øvrige dele af kroppen, der ikke omgives af skjoldet. Jeg har set det nogen gange i årenes løb. I de første år fjernede jeg det med Atamon. Nu tørrer jeg det bare af med køkkenrulle. Jeg betragter det som harmløst.

Jeg har genbrugt substratet i mange år. Når skildpadderne er taget op af hi om foråret, lader jeg bare kasserne stå med indhold. Herefter tørrer det ud og er knasrørt om efteråret. Jeg fugter det så bare igen, og det klarer endnu en sæson.

Substratet i de russiske landskildpadders kasse holdt jeg tidligere mere tørt, end hos de andre landskildpaddearter. Med årene har jeg skiftet opfattelse, og de russiske landskildpadders overvintringsmiljø er nu fugtigt i samme omfang som de andre landskildpadders. Det er en almindelig antagelse, at det er vigtigt for hold af russiske landskildpadder, at de altid holdes tørt. Således også i vinterhi. Mine erfaringer viser, at russiske landskildpadder dehydrerer på samme måde og i samme omfang, som andre landskildpadder ville gøre, hvis de ligger i vinterhi i tørt miljø! Så de russiske landskildpadder behandles nu fuldstændig som de andre europæiske landskildpadder, når de lægges i vinterhi hos mig.

 

Dehydrering

Det er vigtigt, at skildpadderne ikke dehydrerer under vinterhiet. Hvis skildpaddens øjne er indsunkne, så er skildpadden dehydreret. Du kan i så fald vælge at tage skildpadden op af vinterhi. Du kan også vælge at hælde ekstra vand i bundlaget/substratet, såfremt det er blevet (for) tørt. I løbet af kort tid (24-48 timer) vil øjnene være på plads igen. (Er de ikke det, er det selvfølgelig straks op af hi med skildpadden!) Skildpadder i vinterhi absorberer fugt fra omgivelserne. Dette foregår direkte gennem huden, og også gennem kloaken. Mange undrer sig voldsomt, hvis deres skildpadder tager nogle gram på under vinterhi. Her har du forklaringen på dette mysterium. Vægtøgningen skyldes, at skildpadden har absorberet fugt fra omgivelserne! Du kan læse mere om dehydrering i Bobler i næsen.

En skildpadde, der taber sig under vinterhi, taber sig ikke, fordi den forbrænder fedt ligesom dvalende pattedyr. Den taber sig typisk, fordi den mister væske/dehydrerer. Hvis en landskildpadde taber sig mere end 10 % i løbet af vinterhi, og dens omgivelser alt andet lige ser ud til at være tilstrækkeligt fugtige, er det klogest at tage den op af hi. Vægttab under 10 % er uproblematiske. Vægttab over 10 % behøver ikke altid at være ubetinget risikable, men man bør bestemt lige vurdere skildpadden og omgivelserne, inden man eventuelt lader den forblive i hi. Hvis man er sikker på, at vægttabet i det væsentligste "bare" skyldes dehydrering, er der ikke den samme grund til akut alarm, som hvis mistanken falder på andre årsager.

PHA

Det er som nævnt vigtigt for dvalende pattedyr, at de forinden vinterdvalen har ædt sig tykke og fede, således at de velpolstrede kan gennemleve/overleve vintersøvnens forbrænding, der tærer voldsomt på huldet. Derimod forbrænder landskildpadder stort set intet fedt eller andet under vinterhi, fordi metabolismen/stofskiftet er nulstillet, og landskildpadder skal derfor ikke inden vinterhi spise andet og mere end ellers, fordi de skal i hi. Tværtimod.

De sidste 1-2 måneder inden vinterhi indsstiller skildpadden da også (direkte modsat pattedyrene) langsomt sin indtagelse af føde, hvis omstillingen til vinterhi ellers forløber naturligt.

Hvis landskildpadden har for mange proteiner og fedtstoffer i systemet, når den går i vinterhi, risikerer man dødsfald, fordi en masse giftstoffer (urinsyre) hobes op i blodet på grund af den nedsatte/nulstillede metabolisme.

Herudover kan man hos overfede og/eller "forspiste" landskildpadder erfaringsmæssigt let risikere, at der på grund af de alt for mange proteiner og fedtstoffer i systemet igangsættes en uønsket og unaturlig forbrænding. Det er derfor, man skal reagere, såfremt et vægttab overstiger 10 %. Mange dødsfald under vinterhi finder deres forklaring lige her.

Denne selvigangsatte og unaturlige forbrænding/metabolisme kaldes PHA. (Post Hibernal Anorexi.) Den kan man straks konstatere ved at iagttage bugskjoldet. Hvis der her konstateres unaturlige røde farveaftegninger, er der tale om PHA.

PHA har intet at gøre med, om tarmene tømmes helt eller delvist inden vinterhi ! Det er, som beskrevet andre steder i denne artikel ikke så vigtigt, om skildpadden får tømt sine tarme helt eller delvist inden vinterhi, som man troede tidligere. Og som mange stadig tror og hævder.

Hvis den røde farve opdages, når den endnu levende skildpadde tages op af vinterhi, så varm skildpadden hurtigt op ved at tage den direkte ind i stuetemperatur, lad den få adgang til en varmelampe og lad den drikke så meget som muligt. Hvis den bare får drukket hver dag i nogle dage, er den faktisk reddet! Hvis den røde farve konstateres på et tidspunkt under selve vinterhiet, så forholdes på samme måde. Op af hi, ind i varmen og masser af vand at drikke! Her er en af de medicinsk begrundede situationer, hvor et dagligt længerevarende bad (i lunkent vand) undtagelsesvist er direkte påkrævet af helbredsmæssige grunde. Ellers anses tvangsbadning af europæiske landskildpadder for at være ødelæggende for deres helbred. Læs Badning og vand.

"Nachwinter Syndrom"

For mange år siden havde en af mine meget gamle græske landskildpaddehanner efter overstået vinterhi hvide belægninger, der dækkede begge øjne. Jeg skyllede med kold kamillete, og efter nogle dage var det væk. I 2012 oplevede jeg det igen. Der var tale om en gammel dalmatinsk hun. Hun glippede selv belægningen af med øjenlåget. Jeg har kun oplevet disse 2 tilfælde.

I Tyskland beskrives fænomenet som "Nachwinter Syndrom", og det angives, at der er tale om udkrystalliserede mineraler, der har lejret sig i øjnene som følge af fugtigheden i det substrat, der har været anvendt under vinterhiet. Det fortælles, at det faktisk forsvinder helt af sig selv. Det er jo også min erfaring, at det er harmløst.
Der kan også være tale om, at det såkaldte "tredje øjenlåg" (en delvis transparent hudfold) er gledet ned over øjeæblet, og bliver siddende. I så fald er det af sted til krybdyrkyndig dyrlæge, fordi der formentlig er tale om sygdom i indvendige organer, for eksempel nyrerne.
Hvide belægninger i øjnene iøvrigt kan i det hele taget være forårsaget af nyreskader og andre alvorlige sygdomme, så et dyrlægebesøg er som altid tilrådeligt, hvis man er det mindste i tvivl.

Da jeg tog den dalmatinske hun Helena op af vinterhi marts 2012, havde hun begge øjne helt overtrukket med et hvidt lag. Der var tale om "Nachwinter Syndrom". Jeg ilede ind i huset efter mit kamera, men det ville hun ikke vente på. Hun havde energisk glippet med øjnene i ventetiden, så alt hvad der var tilbage af belægningen, var denne lille rest.

Hvor og hvordan skabes de ydre rammer?

Som nævnt foregår mine landskildpadders vinterhi i udhuset her i parcelhushaven. Strategien ved ved at overvintre landskildpadder i hi i Danmark er at finde eller skabe omgivelser, hvor temperaturen kan holdes frostfrit og gerne 4-6 grader C døgnet rundt vinteren over. Når jeg opsumerer, hvordan skildpaddeholdere i hele Nord- og Mellemeuropa overvintrer deres skildpadder, ser det således ud: Nogle er så heldige at bo i eller have adgang til gamle/ældre huse med kælderrum og herunder gamle viktualierum, hvor temperaturen konstant ligger i ovennævnte område. Nogle bruger gamle roekuler eller kartoffelkuler eller udgravede rum under udhuse, hvor temperaturne også er ideelt lave. Nogle anvender lysskakter, hvor de anbringer skildpadderne og fylder løv ovenover. Nogle anvender murede og lukkede garager. Nogle lader skildpadderne grave sig ned i drivhus eller mistbænk. Nogle overdækker skildpaddernes overnatningskasser med jord og løv eller halmmåtter, når skildpadderne om efteråret har lagt sig til at sove døgnet rundt der. Nogle anbringer skildpadderne i lukkede kasser fyldt med løv, mv., hvorefter de graver kassen ned i haven. Mulighederne er altså rigtig mange.

Jeg har for mit eget vedkommende ikke andre steder at vende mig hen, end til vores delvist isolerede udhus. Her står mine overvintringskasser. Der står også et køleskab, mere herom senere. Jeg har monteret et ganske almindeligt elvarmepanel med termostat på væggen. Dette varmepanel tænder, når temperaturen synker under 4 grader, og det slukker igen, når det har varmet rumtemperaturen op på 6 grader. Det vil sige, at skildpadderne "sover" til ind i foråret på en temperatur af 4-6 grader C. Dette er faktisk rigtig fint! Som det fremgår senere i denne artikel, har man i Bulgarien målt en gennemsnitstemperatur på 4,3 til 6,1 grader C i de vinternedgravede skildpadders overvintringshuler i jorden.

I de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper er vintertemperaturerne selvfølgelig ikke ens. Heller ikke for samme art eller for den sags skyld underart. Nogle steder er der hård frost og sne i lange tider, andre steder når temperaturen sjældent helt ned i nærheden af frysepunktet. Hvis skildpadderne har gravet sig ned i jorden, er der selvfølgelig en "buffervirkning", således at temperaturerne ikke svinger voldsomt og hurtigt. Faktisk er temperaturen under jordoverfladen forbløffende stabil. Det ser ud til, at de europæiske landskildpadder i deres hjemstavnsbiotoper overvintrer/går i hi under temperaturforhold, der spænder fra temperaturer plus/minus frysepunktet og op til omkring 12 grader C. Så dette er det interval, du skal ramme ind i, hvis du vil lade dine skildpadder gå i vinterhi.

På den ene side skal man undgå, at skildpadderne får frost. På den anden side må temperaturen ikke så gerne stige til over 10-12 grader, for så må man påregne, at skildpadderne "vågner". Det oplyses fra kompetent hold, at skildpaddens forbrænding langsomt går i gang ved temperaturer på over 8 grader C.

Europæiske landskildpaddeholdere har i årevis gjort den erfaring, at temperaturintervaller 4-6 grader C er optimalt til vinterhi for europæiske landskildpadder. Det er samme er min erfaring fra de sidste 20 år!

Temperaturerne i mit udhus har som udgangspunkt sådan set ikke mulighed for at blive dramatisk lave. Vores store kummefryser står her, og så længe den kører, afgiver den varme. Den afgiver fortsat faldende svag varme til rummet bagefter. For en sikkerheds skyld har jeg monteret endnu et elpanel forbundet med en ekstremt præcis Danfosstermostat. Denne termostat er indstillet til at tænde panelet, såfremt rumtemperaturen skulle falde til 1 grad C. Den danner således sikkerhedsnet under rumtemperaturen. Denne sikkerhedsforanstaltning har endnu aldrig aktiveret sig selv, og har således aldrig været i brug. Men jeg har installeret den af samme grund, som der findes brystvorter på mænd: For en sikkerheds skyld! Jeg afprøver den rutinemæssigt om efteråret, for lige at konstatere, om den stadig virker. Jeg har monteret en temperaturføler/sender her med display inde i huset, så jeg her fra kan følge den aktuelle temperatur i rummet i udhuset.

Vinterens løbende skildpaddecheck

I sin tid tog jeg skildpadderne op i løbet af vinteren og vejede dem på en vægt i udhuset. I starten af vinterhiperioden ca 1 gang om måneden. Senere i perioden hver 14. dag, og til allersidst i vinterperioden hver uge. De vågner selvfølgelig ikke af det. jeg vejede dem i samme rum, hvor kasserne står, så temperaturen er ens.

Med årene er jeg holdt op med at veje skildpadderne under afviklingen af vinterhiet. Jeg indskrænker mig nu til at se til enkelte udvalgte skildpadder en enkelt gang eller 2. Jeg prikker herunder lige til et af lemmerne for at se, om skildpadden stadig er i live.

Men hvis du ikke er øvet med at lægge dine europæiske landskildpadder i hi, er det nok en god idé at veje skildpadderne med mellemrum i løbet af vinteren for at følge lidt mere med.

Kan man lægge sine skildpadder i hi, når de ikke holdes udendørs?

Overgangen til vinterhi er en hormonalt styret proces, som katalyseres af det faktum, at dagene bliver kortere, lyset bliver tyndere for hver dag, temperaturen falder gradvist, og især af, at nattemperaturerne ændrer sig. Man antager, at skildpadden så småt begynder omstillingsprocessen, når nattemperaturerne kommer under 10 grader C.
-Det er med andre ord lidt af et projekt at lægge sine skildpadder i hi, når de går indendørs. Nogle har held med det, men jeg har ikke videre erfaringer med det, og kan derfor ikke rådgive ordentligt i den situation. Også aht muligheden for at kunne lægge sine europæiske landskildpadder i vinterhi på betryggende måde, er udendørs hold af europæiske landskildpadder at foretrække.

Akut afbrydelse af vinterhi

Måske vælger du løbet af vinteren at at tage en skildpadde op af vinterhi. Det kan der være mange grunde til. Men især bliver det aktuelt ved en eller flere af de følgende situationer:

Du har for eksempel konstateret et foruroligende stort vægttab. Eller du har konstateret begyndende røde farvetegninger på bugskjoldet, og formoder, at skildpadden har PHA. Måske reagerer skildpadden nærmest ikke, når du banker på eller prikker til benene for at se, om der er liv. Måske virker benene slappe, dinglende og kraftløse. (Også i vinterhi skal der være fasthed og styrke i benene, og skildpadden skal udføre en slags (langsom) afværgereaktion, når du trækker i benene.) Eller du har bemærket, at skildpadden har ligget i overvintringskassen med næbbet konstant vidt åbent. Det antages, at skildpadder giver udtryk for stærk smerte ved at holde næbbet vidt åbent konstant. Læs Sanser, intelligens og adfærd. Der kan være tale om en skildpadde, som du opdager har været udsat for uventet frost på det sted, hvor du overvintrer den. Måske finder du i solen på en tidlig forårsdag en skildpadde, der nåede at grave sig ned i anlægget om efteråret, uden du opdagede det, og som nu har gravet sig frem igen i den tro, at det er stabilt forår ligesom hjemme på Balkan. Du tør måske ikke lægge den ind i kasserne til de andre, der stadig er i hi, og du tør heller lade den blive ude i anlægget, fordi der endnu er længe til det danske forår. Den må så håndteres som de ovennævnte skildpadder.

Hvad gør man så?

Når beslutningen om at afbryde vinterhiet er truffet, og grunden til din afgørelse er begrundet frygt for skildpaddens tilstand, behøver du ikke at forhale processen ved gennem flere dage langsomt at hæve temperaturen. (Tværtimod!) Det skriver mange ganske vist. Men det er min opfattelse, at denne fremgangsmåde skyldes overdreven forsigtighed og velmenende gætteri om, hvordan "optøningen" sker mest skånsomt for skildpadden. Mange svækkede skildpadder, der har alvorligt behov for hurtigst muligt at få genstartet kropsfunktionerne, mistes givetvis her. Især hvis de har fået frost! Nu drejer det sig ene og alene om at få "kickstartet" skildpaddens vigtige livsfunktioner!

Efter min erfaring kan man roligt tage skildpadden op af den kolde overvintringskasse og lægge den direkte i stuetemperatur. Læg den ikke under, men ved siden af en varmelampe. Efter 1-8 timer vil skildpadden selv være kravlet ind under varmelampen af egen drift. Stil en skål med vand, således at skildpadden kan drikke og bade af egen tilskyndelse, og således udligne eventuel dehydrering. Læg frisk foder frem. Straks efter at være varmet op af varmelampen plejer skildpadden at spise og drikke. Ihvertfald senest indenfor 1-2 døgn.

Lad skildpadden få absolut ro. Ikke noget med at lægge den ind under varmelampen, fjerne den fra varmelampen, tage den op, flytte rundt på den, prøve at få den til at æde, prøve at få den til at drikke, osv. Al denne uro stresser skildpadden. Hvis den i forvejen er svækket, så svækkes den yderligere på grund af stress, og så får du den slet ikke igang med de nødvendige og vigtige livsfunkioner. Resultatet kan du nemt gætte dig til.

Foråret kommer

I slutningen af marts/begyndelsen af april er temperaturen udenfor steget så meget, at der nu er op til 11-13 grader i udhuset, og skildpadderne begynder langsomt at røre på sig. Og på enkeltstående solskinsdage dage før da, hvor varmen i udhuset stiger brat (op til ca. 14 grader), skramles der faktisk også en del i nogle af kasserne. Udhuset er ikke særligt isoleret, og derfor kan en solskinsdag hurtigt banke varmen i udhusrummet i vejret i en fart. Et elpanel er fint til at holde temperaturen oppe, når det fryser udenfor om vinteren, men det kan jo omvendt ikke holde temperaturen nede, når solen får magt. Dette kræver et særskilt airconditionanlæg, og i så fald vil jeg hellere anskaffe (yderligere) et køleskab.

"Vinterhiet varer lige til påske! " (Billedet til venstre.)

Det er altid de russiske landskildpadder, der først får åbnet øjnene konstant, og begynder at bevæge sig, også selvom der ikke er tale om særskilt varme solskinsdage. Der er ingen tvivl om, at det er det biologiske ur, der tikker. Lysforholdene er uændret, fordi kasserne er lukket til, og der er ikke rigtigt noget vindue i udhuset.

Men skildpadderne får lov til at skramle videre i kasserne, indtil det er så meget forår udendørs, at de kan komme op af hi. Der kan enkelte år godt gå op til halvanden måned på denne måde. Det sker der ikke noget ved. Temperaturerne er stort set fortsat så lave, at livsprocesserne ikke bevæger sig meget over stand by. Der skal derfor af gode grunde ikke fodres og den slags. Skildpadderne kan sagtens have åbne øjne og bevæge sig rundt, men så længe temperaturen dog ikke er højere, end den er, sker der erfaringsmæssigt ikke noget ved det. Nogle dage efter at de har skramlet, ligger de ubevægelige igen, så har de åbne øjne og flytter sig lidt, så ligger de stille med lukkede øjne igen, osv. Hvis jeg tog dem op, ville jeg jo være nødt til straks og konstant at levere det varme stabile forår, som de vågner op til i deres hjemstavnsbiotoper. Og det kan jeg jo ikke før tidligst til april måned.

Så er det tid igen

Jeg lader dem derfor blive i kasserne, og der forbliver de, indtil den dag kommer, hvor temperaturen udenfor er steget til 13 grader C. i skyggen, og det samtidig er solskinsvejr. Der må heller ikke være lovet nattefrost. Hvis vejrudsigten desuden lyder rimelig for de næste dage, bliver alle skildpadderne denne dag taget op, vejet (så jeg kan notere mig vægttab), og sat ud i anlæggene for resten af sæsonen. Dette sker normalt allertidligst i den første halvdel af april måned. Du kan se de præcise datoer gennem årene i min oversigt i skemaet i vinterhi side 2

Der er ingen særlige foranstaltninger eller andre tiltag, der skal iagttages, når skildpadderne bliver sat ud i det fri. For eksempel bader jeg ikke skildpaddderne efter vinterhi. Nu skal de bare så hurtigt som muligt igang med at fungere. Derfor skal deres tarmsystem selvfølgelig ikke beskadiges ved badning, inden de overhovedet har fået systemet startet op. Læs Badning og vand Der er selvfølgelig vand i dammene i anlægget, hvis de har behov for vand. Jeg har aldrig set, at de har badet og eller drukket umiddelbart efter overstået vinterhi, men skildpadder skal altid have adgang til vand. Mange skildpaddeholdere oplyser, at de bader deres skilpadder, når de tager dem op af hi. Det har jeg som nævnt aldrig gjort.

Udsætningen foregik tidligere ved, at jeg satte skildpadderne ud i drivhusene og mistbænkene, for at de langsomt kunne tilpasse sig, og senere selv finde ud i det fri. Nu sætter jeg dem direkte ud i solen i anlæggene. Det vil så også sige, at de skildpadder, der ligger i hi i køleskabet, tages fra en temperatur på 4-6 grader, og sættes ud i solen, hvor kropstemperaturen i løbet af meget kort tid er varmet op på 35-37 grader! Dette bekræfter mine gode erfaringer med at sætte skildpadder direkte ind i varmen i tilfælde af nødvendig akut afbrydelse af vinterhiet, som ovenfor beskrevet.

Skildpadderne finder selv ind gennem kattelemmene om aftenen. De har altså på ingen måde "glemt" indretningen af deres biotop under vintersøvnen.

Under alle omstændigheder kommer skildpadderne op til, og bliver sat ud i højere temperaturer, end dem de kommer fra. I bunden af skildpaddegårdene kommer temperaturerne i solen nemt op over 30 grader C. på sådanne forårsdage, hvor der er 13 grader C. i skyggen. Skildpaddernes kropstemperaturer bliver selvfølgelig væsentligt højere på grund af solens strålevarme. Det er vigtigt, at det er solskin på skildpaddernes første forårsdag i det fri. Dette booster dem for alvor i gang til sæsonen.

Jeg bruger i det hele taget altid den tommelfingerregel, at det skal være mindst lige så varmt, der hvor man sætter skildpadder hen, som der, hvor de kommer fra. Det er jo ikke noget problem, at temperaturen er 13 grader C., når skildpadderne kommer fra vinterhitemperaturer på 4-6 grader C. Det er noget andet, hvis skildpadderne skal sættes ud i det fri fra stuetemperaturer. Så skal temperaturen i frilandsanlæggene/vuggestuerne jo være væsentligt højere end de 13 grader C. og mindst på niveau med stuetemperaturen, nemlig ca. 20 grader C. Derfor kommer mine små 1-års unger, der ikke kommer i vinterhi som de større skildpadder, som regel først ud i det fri for resten af sæsonen i maj måned. Jeg sætter dem ud hen ad middagstid, når temperaturen er højest. Hvis du ikke har haft dine landskildpadder i hi, kan du derfor nok først sætte dine skildpadder ud i maj måned, hvor temperaturerne udenfor på gode dage korresponderer med temperaturerne indenfor i stuen.

At temperaturen falder om aftenen, efter at skildpaddene er sat ud i anlægget, gør intet. Det gør temperaturen jo allerede den første nat ude. Det gør den som tidligere nævnt også hjemme i Grækenland. Temperaturen i Grækenland kører faktisk op og ned om foråret med et spænd på 20 grader indenfor 24 timer.

Nogle af skildpadderne spiser allerede den første dag, de er ude, andre spiser først efter nogle dage. Nogle af hannerne prøver straks at parre sig som det allerførste. Fælles for dem alle er, at de ganske kort tid efter udsættelsen er ekstremt livlige og aktive. Der er ingen tvivl om, at europæiske landskildpadder lader voldsomt op under vinterhiet.

 

 

Læs videre på side 2

Startside