Siden er senest ændret den 5. januar 2010

Vinterhi for europæiske landskildpadder. 

Her gennemgås mine egne gennemprøvede erfaringer

med vinterhi for europæiske landskildpadder. 

Side 1

Hvorfor er vinterhi nødvendig?

Lad mig straks slå fast, at vinterhi er det eneste naturlige for europæiske landskildpadder.

Hvis du vil undgå at lægge landskildpadder i vinterhi, skal du anskaffe dig tropiske landskildpadder som for eksempel

 leopardskildpadder.

Tropiske landskildpadder skal af gode grunde holdes for fuld varme året rundt.

Men europæiske landskildpadder skal altså i vinterhi.

Selvfølgelig er det for velmenende mennesker ikke nogen rar tanke, at de landskildpadder, som man ved elsker

 sol og varme, skal tilbringe lang tid i kulde og mørke, når de lægges i hi.

 Men her må man huske på, at europæiske landskildpadder netop ikke er tropiske landskildpadder, der skal holdes i

konstante, høje varmegrader året rundt. 

Vinterhi er den strategi, som de europæiske landskildpadder selv gennem millioner af års evolution har udviklet

for at komme optimalt gennem vinteren.

Det er derfor helt malplaceret at have medlidenhed med skildpadder i vinterhi og derfor hellere vælge at

 ”skåne” dem for dette.

Europæiske landskildpadder, der ikke kommer i hi, men som i stedet holdes varmt og i fuld aktivitet året rundt, "brænder

 deres lys i begge ender" og vil indenfor et enkelt kalenderår nemt indtage dobbelt så meget føde som i naturen.

Det siger sig selv, at man her finder en af forklaringerne på de mange deforme, skævtvoksede skildpadder

 med bygningsfejl og brede lyse vækstringe i skjoldet og med papegøjenæb, der findes rundt omkring.

Hvis du ikke lægger dine skildpadder i hi, så hold i det mindste fastedage om vinteren.

Det vil sige mindst 2-3 fastedage om ugen.

Der er ingen tvivl om, at europæiske landskildpadder genetisk er gearet til en hvileperiode, hvor hele organismen tilpasses,

 ”renoveres” og forberedes på næste års ”genstart”.

For eksempel er vinterhi også af afgørende betydning for modningen af og dermed kvaliteten af æg- og

 sædceller, og vinterhi er i det hele taget vigtig for skildpaddernes fertilitet.

Den årsrytme, som skabes af vinterhi, medfører også, at parringsperioden er ens for hanner og hunner

 (brunstsynkronisation).

Hvis skildpadderne skal have mulighed for at formere sig år efter år, er vinterhi afgørende nødvendigt.

Omvendt må man også være klar over, at naturen bruger vinterhiet til at skille sig af med svagelige

 skildpadder.

Det vil den også gøre hjemme hos dig!

De svagelige skildpadder overlever simpelthen ikke vinterhiet.

Svageligheden kan udover forkert opvækst, pasning og sygdom selvfølgelig også skyldes alderdom.

Men en sund og rask europæisk landskildpadde kan sagtens gå i hi, selvom den er 70 år eller meget mere.

-Det er tilfældet her hos os!

Svageligheden kan som nævnt tit føres tilbage til fejl og mangler ved skildpaddens pasningsforforhold.

Eksempelvis har jeg set en beretning om en skildpadde, der døde under vinterhi.

Ejeren lod den obducere, for at få opklaret dødsårsagen.

 Obduktionen viste, at vinterhiet blot havde fremskyndet, hvad der ellers ville være sket.

Nemlig at skildpadden havde sygelige forandringer/skader på de indvendige organer.

Formodentlig på grund af fejlagtig pasning i de tidlige leveår.

Ejeren havde købt skildpadden i en dyreforretning, og her havde hun fået totalt forkerte pasningsvejledninger

 og fodringsanvisninger.

Det er i det hele taget efterhånden en almindelig kendt erfaring, at forkert passede og forkert fodrede landskildpadder

 næsten alle får et ret kort liv, vinterhi eller ej.

Også tropiske skildpadder har hvilepauser.

Her deles årets gang i stedet op af regntid og det modsatte.

Landskildpadders hvilepauser er bestemt en væsentlig medvirkende årsag til deres lange livslængde.

Europæiske landskildpadders trang til at gå i hi er genetisk indbygget i dyrene.

Den er opstået gennem evolutionen og dirigeres af omverdenen og miljøet i form af temperaturforhold, fugtighed,

dagslysets længde og udbuddet af føde, mv.,

Evnen og trangen til at gå i vinterhi er altså ikke kunstigt oplært, og derfor ikke noget som skildpadden kan

 "glemme", hvis den i et enkelt (eller i mange) år ikke kommer i hi.

Vi har en gammel han, som ikke kom i hi i de 40 år, som den tilbragte hos sin tidligere ejer.

Fra vi fik den for 15 år siden, og hos os har den siden hvert år været i hi.

Der var ikke tale om nogen omstillings-/indlæringsperiode.

Den fandt selv ud af det med det samme, fordi den selvfølgelig holdes som alle vores andre skildpadder.

Du skal altså ikke være tilbageholdende med at lade din europæiske landskildpadde gå i vinterhi, bare fordi

den ikke har fået lov til at gøre det tidligere.

Lad mig dog også slå fast, at lader man sine skildpadder gå i vinterhi, skal man skal have respekt og forståelse

 for, hvad man foretager sig i så henseende.

At lade sine skildpadder gå i hi må ALDRIG blive noget man gør, uden at erhverve sig den nødvendige

forståelse og indsigt, og uden at sætte sig nærmere ind i de naturlige fremgangsmåder herfor.

 Så er det langt det bedste at lade helt være.

Det er imidlertid ikke så svært endda.

Naturen (og skildpadderne) klarer det nærmest selv for dig.

-Læs videre og se hvordan.

Vores skildpadder opholder sig hele sommerhalvåret i vores frilandsanlæg.

Her udfolder hele deres tilværelse sig, her går de på opdagelse, her spiser de, her solbader de, her gør

 hannerne kur til hunnerne, her parrer de sig, her graver hunnerne æg ned, osv.

Sent om eftermiddagen/først på aftenen går de ind i drivhusene (frilandsanlægget for de voksne skildpadder)

 eller mistbænken (frilandsanlægget for de halvvoksne skildpadder) og lægger sig til at sove natten over i

 nogle høfyldte trækasser, som er placeret her. 

Overnatningskasserne er det sted, hvor vores skildpadder om efteråret helt af sig selv omstilles til vinterhi.

Sæsonen indledes

(Hvad sker der?)

I løbet af september begynder skildpadderne helt af sig selv at forberede sig til vintersøvnen.

Aktiviteten aftager.

Skildpadderne bliver gradvist langsommere i deres bevægelser og de spiser mindre og mindre.

De kommer mindre og mindre ud om dagen fra deres overnatningskasser.

I løbet af september/oktober begynder de også  gradvist at tømme tarmen.

Dette udløses først og fremmest af exogene (ydre) faktorer, der fuldstændigt styres af naturen, idet lyset for hver dag

 bliver tyndere, solen står lavere og lavere på himlen, dagene bliver kortere, det bliver koldere, og alt dette reagerer

 skildpadderne på, således som de gennem tiderne altid har gjort i naturen.

Der er nok ingen tvivl om, at den stærkest virkende ydre faktor på skildpaddens omstilling til vinterhi, er de dalende

 temperaturer om efteråret.

 Jeg har bemærket, at skildpadderne er fuldt aktive ved de samme lave temperaturer om foråret, som om efteråret udløser,

 at skildpadderne trækker stikket ud, og lægger sig til hvile hele dagen.

Der er også tale om endogene (indre) faktorer, der omstiller skildpadden til vinterhi.

Skildpaddens årshjul er lagt fast igennem evolutionen, og man ser at skildpadder, der ikke får lov til at komme i vinterhi, men

som holdes for fuldt blus og varme og med foder vinteren igennem, ikke desto mindre skruer vægen ned, bliver sløve og

 lægger sig til at sove.

Dette er især styret af hypofysens udskillelse af hormoner.

Læs Vintertræthed

Hvad gør jeg?

Midt i september vejer jeg skildpadderne og sammenholder deres vægt med vægten fra den dag i foråret, hvor

de blev taget op af vinterhiet.

Samtidig ser jeg hver skildpadde nøje efter og vurderer dens tilstand.

Kun sunde og raske skildpadder må "sove vintersøvn".

Hvis en skildpadde af en eller anden grund ikke skal i hi, skal den tages indendørs i varmen nu.

Jeg tror ikke, at det er klogt at lade skildpadderne påbegynde de hormonale og kemiske ændringer, der bærer

dem gennem vintersøvnen, hvis de ikke skal i hi.

I løbet af september/oktober måned begynder mine russiske skildpadder at grave sig ned ude i anlægget for at

 gå i dvale.

Af og til kan en græker (især dalmatinere) finde på det samme.

Det er som regel kun hunnerne, der gør dette.

Hannerne bliver som regel liggende inde i overnatningskasserne.

Jeg graver de nedgravede skildpadder op igen samme aften og lægger dem ind i overnatningskasserne, og et

 par dage efter, eller nu og da næste dag, gentager det sig måske.

Heldigvis graver de sig som regel ned på de samme steder, så det er (som regel) forholdsvis let at finde dem.

Hvis/når dette graveri fortsætter for enkelte af skildpadderne (for eksempel går dalmatinere og russere tydeligt tidligere i

hi, end de andre europæiske landskildpaddearter gør), vælger jeg en af overnatningskasserne til nu at huse disse

 eksemplarer.

Herefter lukker jeg indgangshullet til denne overnatningskasse af med en dertil indrettet forplade af træ.

Så er disse skildpadder afskåret fra at grave sig ned og forsvinde i anlægget for vinteren.

I de senere år er der hvert efterår sket det, at en eller flere skildpadder har haft held til at grave sig ned på uopdagede

steder.

De er med andre år forsvundet sporløst.

Jeg graver ikke efter dem.

Hvis man gør dette uden at vide, hvor de befinder sig, vil man let forstyrre anlæggets struktur, fasthed af jord, placering og

 fordeling af sten, osv.

Herefter er anlægget måske ændret så meget, at skildpadderne ikke er i stand til at grave sig op igen til foråret.

Heldigvis er skildpadderne vendt tilbage til jordoverfladen om foråret efter heldigt overstået vinterhi i det fri.

Mine graecaer har aldrig prøvet på at grave sig ned.

Marginataer graver sig som bekendt sjældnere ned, end andre europæiske landskildpadder gør.

Når/hvis de øvrige skildpadder nu også begynder at blive ude i anlægget om natten og prøve at grave sig ned for

 vinteren, og det i det pågældende år endnu er for tidligt at lægge skildpadderne i hi, fordi nogle af

dem stadig er lidt aktive, og fordi det stadig er lidt for varmt (de to ting hænger sammen, og der må jo heller

ikke være for varmt i udhuset), og fordi  skildpadderne endnu ikke med sikkerhed har tømt tarmene delvist,

lukker jeg "kattelemmene" til drivhuset af.

Nu kan skildpadderne ikke længere gå ud i anlægget.

Herefter er de nødt til at blive "indendørs" indtil den dag oprinder, hvor de alle bliver lagt i hi kasser i udhuset eller i

 køleskab.

Dette er ubetænkeligt, for på dette tidspunkt er skildpadderne holdt helt op med at spise.

Herefter bliver alle skildpadderne af gode grunde inde i kasserne, mens temperaturen yderligere falder.

I denne periode tømmes tarmene sædvanligvis næsten helt hos skildpadderne.

Skal tarmene tømmes helt?

Det har man indtil for nylig været helt sikker på, og det har været et regulært dogme, at sådan forholdt det

 sig.

Af gode grunde betragtet det som risikabelt, såfremt skildpadden skal ligge i mange måneder med større

 mængder rådnende føde i fordøjelsessystemet.

Flere og flere sammenholdte erfaringer tyder dog på, at tarmene faktisk ikke bør tømmes 100 %.

Jeg har iøvrigt en del gange fundet afføring i vinterhikasserne op til flere måneder efter at skildpadderne er

 lagt i hi.

-Så her har tarmene jo ikke været tømt helt!

Jeg har efterhånden hørt fra en del skildpaddeholdere, der har gjort de samme erfaringer.

Selv efter veloverstået vinterhi, har man om foråret set skildpadder, der starter sæsonen med at udskille en

nu fastpresset klump/pølse af ligesom overtrukket afføring, der har opholdt sig i skildpadden under hele

 vinterhiet.

Noget tyder altså på, at skildpadderne senere under selve vintersøvnen er i stand til at tømme tarmene, hvis de

 ikke har nået det før vinterhiet.

Og endog komme uskadt gennem vinterhiet med uudskilt afføring inde i systemet.

I hjemstavnsbiotoperne sker det da også, at temperaturen i det sene efterår kan suse fra forholdsvis høje

 plusgrader til frostgrader indenfor 1 døgn.

Her er der bestemt ingen skildpadder, der når at få tømt tarmene inden det hele stopper.

Alligevel overlever de i bedste velgående.

Naturen kan altså godt håndtere mange uventede begivenheder.

Bidmon skriver i Schildkröten im Focus nr. 1 i 2009, at han flere gange har set græske landskildpadder Testudo

 hermanni boettgeri æde kløver og vejbred i slutningen af oktober måned, og direkte derefter grave sig ned for vinteren.

Han antager følgelig, at dette foder herefter har en tarmpassage på 4-5 måneder.

Men derfor skal man altså ikke satse det hele ved bare at lægge skildpadderne i hi uden videre! 

Det er givetvis afgørende nødvendigt at lade skildpadderne gennemføre den naturlige, hormonstyrede

 omstillingsproces, som der skrives om på denne side.

Herunder indgår den automatiske tømning af tarmene.

-Men det er da betryggende at vide, at naturen alligevel også holder et beskyttende sikkerhedsnet under nogle

 af de processer, som skildpadderne gennemløber.

Det er vel overflødigt at bemærke, at skildpadderne er ude af stand til at spise eller drikke under vinterhi,

hvor hjerterytmen er reduceret til kun et enkelt slag i minuttet, og hvor skildpadderne følgelig er sat helt "ud

af spillet."

-Du skal derfor selvsagt ikke bekymre dig om mad og vand før skildpadden tages op af vinterhi næste forår.

Så er det tid

I slutningen af oktober/begyndelsen af november er temperaturen så langt nede udendørs, at temperaturen i

 mit udhus er under 8-10 grader.

I drivhuset og mistbænken er der nu kun lave etcifrede temperaturer.

 På dette tidspunkt har skildpadderne i deres overnatningskasser næsten allesammen lukket øjnene og har

 indledt "vintersøvnen."

De, der endnu ikke har lukket øjnene, har skruet vægen så langt ned, at det er at sammenligne med en

 påbegyndt "vintersøvn".

De bliver liggende hele døgnet uden at røre sig.

Det er i øvrigt misvisende, når vi siger, at skildpadderne "sover vintersøvn." 

Skildpadderne sover ikke under vinterdvalen ligesom dvalende pattedyr, som f. eks. bjørne. 

Skildpaddernes  vinter”søvn” er rettelig en slags kold vinter”stivhed”. 

Der er rent ud sagt tale om kuldestivhed.

Det mest præcise danske ord er vinterhi.

Modsat pattedyrenes dvale.

Husk:

Under skildpaddernes hi skrues systemet helt ned.

Hjertet slår kun ca. 1 gang i minuttet.

Denne vinterhvile er skildpaddens passive reaktion på kulde, hvor skildpaddens fysiologiske stofskifte

 hæmmes og med tiden helt nulstilles, såfremt kulden fortsætter.

(Allerede ved en krops/funktionstemperatur på under 20 grader begynder skildpadden at sænke

 forbrændingen, idet fordøjelsesenzymerne nedsætter deres effektivitet.)

Pattedyr er nødt til at æde sig tykke og fede, for at have tilstrækkeligt med brændstof/materiale til at kunne holde

 forbrændingen kørende under vintersøvnen.

Som nævnt sover pattedyr vintersøvn, idet de går i dvale.

Derfor troede man tidligere (og rigtig mange tror det endnu!), at skildpadder også skal æde voldsomt og rigeligt inden, de

 lægges i dvale.

Det er en kæmpe fejltagelse, og denne fejltagelse er skyld i mange uventede dødsfald under vinterhi.

Blandt andet vil forspiste/opfedede skildpadder være meget udsat for PHA.

(Mere herom senere).

Vi fortsætter med mine skildpadders automatiske omstilling til vinterhi:

Skildpadderne begynder nu også at blive stivere i leddene, og deres bevægelighed nedsættes.

Nu er tidspunktet derfor kommet, hvor jeg tager skildpadderne ind i udhuset, og igen undersøger og vejer hver

 enkelt.

Herefter lægges de i overvintringskasserne og køleskabet, der altsammen står i udhuset.

Al vintersøvn foregår med ord i udhuset.

 I vinterhalvåret (oktober-april) ligger skildpadderne i hi i udhuset.

I sommerhalvåret lever de i frilandsanlæggene.

Med andre ord er der hos os  tale om ”udendørs” hold af skildpadder hele året. 

Badning inden vinterhi? 

Som det fremgår, bader jeg ikke skildpadderne, forinden de lægges i hi.

Et varmt bad ville efter min opfattelse bevirke en uhensigtsmæssig reaktivering af skildpadderne og gribe ind i

 de hormonale og kemiske ændringer.

Et koldt bad ville være meningsløst.

Lad være med det!

Det er et af de mange velmenende, men skadelig påhit, som er udtænkt af behjertede mennesker, men det er

 mildt sagt overfødigt!

Der er ingen grund til at belaste tarmflora og tarmsystem med med vand lige nu.

Vand optages jo gennem skildpaddens kloak.

I naturen er der jo heller ingen, der bader skildpadderne, før de skal i hi.

Jeg skal i øvrigt bemærke , at jeg heller ikke på andre tidspunkter af året bader mine skildpadder.

I mit frilandsanlæg er der nogle små lavvandede damme, hvor de kan bade og drikke, hvis de har lyst.

 Men de bliver ikke tvunget i bad af mig.

Også på dette punkt lader jeg naturen selv håndtere opgaverne.

Læs Badning og vand

De skildpadder, der forinden de lægges i hi, har gravet sig ned i anlægget som ovenfor nævnt, bliver heller

 ikke skyllet rene for jord, før de lægges i hi.

Flere og flere har gjort de samme erfaringer og har den samme holdning til at bade skildpadder.

I bogen "Testudo Häufig gehaltene Arten" (2006) skriver Thomas og Sabine Vinke i afsnittet om vinterhi,

 at  det er et næsten uudryddeligt rygte, at skildpadder skal have tømt tarmen inden vinterhi ved hjælp af

varme bade.

De anfører, at dette faktisk slet ikke er muligt og heller ikke ønskværdigt.

Der er efterhånden almindelig enighed blandt de europæiske skildpaddeholdere om, at badning af

 skildpadderne inden vinterhi i grunden er direkte skadeligt og sandsynligvis skyld i en del "uforklarlige " dødsfald under

vinterhiet.

1. Det vil sige, at hvis du tvangsbader skildpadderne rutinemæssigt hele året, skal du bestemt ikke lægge dem i hi.

2. Det vil sige, at selvom du ikke rutimæssigt tvangsbader dine skildpadder hele året, skal du heller ikke lige bade dem

inden du lægger dem i hi.

Jo hyppigere man tvinger skildpadderne til at slippe afføringen, jo sværere bliver det for skildpadderne at

 komme igang igen næste forår.

Skildpadderne har brug for en rest afføring i tarmen, for til næste forår at kunne få tarmfloraen hurtigt i

 sving igen.

Ikke så sjældent har ægteparret Vinkes voksne Testudo marginata og Testudo hercegovinensis afleveret afføring

 allerede i opvågningsfasen næste forår.

Alle deres dyr kommer hurtigt igang om foråret.

Derimod skranter de dyr, der om efteråret har været igennem en hestekur med tvangsbade.

De henviser yderligere til Bidmon side 117-136.

Man skal bare nøjes med at give skildpadderne adgang til en vandskål, hvor de kan drikke. 

Selv har jeg, efter at skildpadderne er kommet op af vinterhi, fundet nærmest indskrumpet og indtørret

 afføring fra en skildpadde, der har haft afføringen i tarmen under vinterhiet.

Nattefrost

Hvad nu, hvis der kommer nattefrost, inden jeg tager skildpadderne ind i udhuset?

I en af overnatningskasserne i drivhuset og igen i selve drivhusrummet, i overnatningskassen i mistbænken og

 igen i selve mistbænkrummet, har jeg hvert sted monteret en sender til et  trådløst termometer.

Disse 4 displays hænger inde i huset, hvor jeg døgnet rundt kan aflæse den aktuelle temperatur de

 pågældende steder.

På det samme sted i huset hænger displayet til yderligere et termometer, hvor jeg kan aflæse den aktuelle

 udendørstemperatur.

Det har vist sig, at temperaturen i overnatningskasserne om natten ligger adskillige grader højere end

 temperaturen i selve drivhusrummet, der igen lige ligger en anelse over den udendørs temperatur.

Selv i tilfælde af nattefrost på ned til 3-4 grader har der været frostfrit i overnatningskasserne i drivhuset.

For eksempel har jeg konstateret, at der natten til den 2. november 2006 var nattefrost på 5 grader.

Men der var plus 2 grader i overnatningskasserne i drivhuset.

 Hvis vejrudsigten skulle varsle nattefrost i denne periode på lavere temperaturer end de ovennævnte  grader,

vil jeg om aftenen lægge skildpadderne ind i udhuset for natten og sætte dem ud i overnatningskassen næste

 dag.

Det har endnu ikke været tilfældet i denne periode.

Før jeg etablerede drivhus, stod overnatningskasserne i det fri i skildpaddegården.

Ved varsler om nattemperaturer ned til frysepunktet eller let frost, lukkede jeg indgangen til

 overnatningskasserne til, og lod skildpadderne blive, hvor de var. 

Ved udsigt til endnu lavere temperaturer (frost), lagde jeg skildpadderne ind i udhuset for natten.

Dette skete dog kun sjældent.

Når det er aktuelt med kritisk lave temperaturer, checker jeg også temperaturen om natten.

Man kan endvidere aktivere en frostalarm på displayet. 

I mange år overvejede jeg at montere et varmepanel i drivhus og mistbænk. 

Det blev ikke til noget.

Dels fordi jeg gerne vil overlade mest muligt til naturen selv.

Dels fordi jeg sætter pris på enkelhed.

Dels prisen.

Dels fordi min metode jo virker.

(” If it is working, do not fix it!”).

Måske ville varme i kasserne også komplicere skildpaddernes omstilling til vintersøvnen.

Vinteren 2007-2008 anbragte jeg dog som forsøg en elektrisk varmekilde af mærket Tropic 2000 i drivhuset.

Læs herom længere fremme.

Men husk, at der er jo ingen kunstige varmekilder monteret på de skjulesteder, hvor skildpadderne  sover

 vintersøvn i naturen.

-Og der kan det da også blive koldt!

Læs Henrik Bringsøes artikel om russiske landskildpadder i NHFs blad nr. 1 i 1997.

Og fra Bernd  Pitzner, der er  herpetolog og bosat ved foden af Olympusbjerget i Grækenland, hvor han  bl. a.

studerer Testudo hermanni, Testudo graeca og Testudo marginata, oplyses følgende om vinterhalvåret der på

 stedet:

Læs endvidere Henrik Bringsøes tankevækkende artikel i NHFs blad nr. 3 i 2002 om oplysninger fra samme

 Bernd Pitzner: "Testudo marginata udsat for stærk frost." 

Det kommer bag på mange danske charterturister, at Grækenland slet ikke er et varmt land om vinteren.

Der er på den årstid tit koldere end i Danmark!

Temperaturer på ned til 5 graders frost om natten er almindeligt forekommende mange steder om vinteren.

Der findes skam også vintersportsområder i Grækenland!

Blandt andet Kalavrita i bjergene på Peloponnes.

Her er der lifter, tovbaner, pister og sne om vinteren.

I april-maj måned kan du i solvarmen finde skildpadder her.

Med andre ord:

Den almindeligt udbredte vane med at holde europæiske landskildpadder under temperaturforhold året rundt,

 som var de tropiske, er fuldstændig forkert!

-Og absolut unaturligt!

(Skadeligt.)

Om skildpaddernes muligheder og evner for at undgå frostskader, læs Sanser og adfærd

Læs eventuelt også Temperaturregulering.

Overvintringskasserne

Jeg har i udhuset en overvintringskasse af spånplade, som bruges til de bredrandede landskildpadder og til en

 maurisk han.

 Den er 80 cm. lang, 50 cm. bred og 22 cm. høj.

Den er forsynet med låg, der kan spændes fast.

Videre har jeg en kasse i lidt mindre dimensioner af kraftigt pap, som jeg tidligere brugte til mine russere og

 deres unger.

Er reserve nu.

(Køleskabet kan jo svigte.)

 Endelig har jeg en mindre trækasse, som jeg tidligere brugte til middelhavsskildpaddeunger.

Er også reserve nu. 

Overvintringskasserne er fyldt 2/3 op med substrat bestående af  høvlspåner, klippet strå (hakkelse),

 ahornblade (som jeg har i spandevis af om efteråret - man må ikke bruge egeløv p.g.a. garvesyreindholdet, men

gerne bøgeblade), grannåle og isoleringsoblater af skumplast.

(Dem der ligner franske kartofler).

Men ellers drejer det sig bare om at finde et materiale, der kan holde på fugtigheden.

Når skildpadderne er lagt ned i kasserne, bevæger de sig som regel langsomt rundt en dags tid eller mere, til

dels med lukkede øjne, før de falder til ro.

Nogle af skildpadderne graver sig ned i substratet.

Andre foretrækker åbenbart at ligge ovenpå.

De kan i løbet af vintersøvnen også grave sig op og ned uden at ”vågne”.

Hvis temperaturen falder, prøver de instinktivt at grave sig længere ned for at kompensere for

 temperaturfaldet.

I løbet af vinteren ses ind imellem, at snart én skildpadde, snart en anden har åbne øjne.

Dette betyder intet.

Næste gang jeg kikker i kassen, er øjnene lukkede igen.

Faktisk forholder det sig sådan, at landskildpadder i vinterhi opfører sig forskelligt.

 Nogle har hoved og lemmer liggende vidt udstrakt, nogle har disse ekstremiteter trukket delvist ind og nogle

 har alt trukket helt ind og har hovedet trukket ekstremt langt ind.

Næsten helt ind til midten.

Især når temperaturen er meget lav, er hovedet trukket langt ind i kroppen.

Men de fleste skifter mange gange mellem de nævnte positioner i løbet af vinteren.

Der er aldrig konstant ro vinteren over.

Substratet i kasserne med middelhavsskildpadder holder jeg konstant fugtigt vinteren igennem.

Jeg vander det med mellemrum med en lille børnevandkande med spreder.

Det er ikke nok at spraye.

Det fordamper for hurtigt.

 Men der må heller ikke overdrives.

Så kan der dannes skimmelsvamp.

Denne svamp viser sig i form af hvide punkter på 0,1 - 1,5 mm.

De dannes typisk under bugskjoldet, under hovedet og rundt om halsen, rundt om benene og på de øvrige dele

af kroppen, der ikke omgives af skjoldet.

Jeg har jævnligt set det på mine voksne marginataer og på mine helt store græske landskildpadder.

I de første år fjernede jeg denne svamp ved at aftørre de hvide punkter med Atamon.

-Jeg har siden bare tørret det væk med køkkenrulle.

Jeg betragter det som harmløst.

Mit substrat har jeg faktisk genbrugt i mange år.

Når skildpadderne er taget op af hi om foråret, lader jag bare kasserne stå med indhold.

Om efteråret er kassernes indhold (substratet) selvfølgelig tørret helt ud.

Jeg fugter det så bare igen, og det klarer en sæson til!

Substratet i russernes kasse holdt jeg tidligere mere tørt, end hos de andre skildpaddearter.

-Men jeg har med tiden ændret opfattelse og giver også dem fugtigt overvintringsmiljø.

Det antages rundt omkring, at det er vigtigt for hold af russiske skildpadder, at de altid holdes tørt.

Derfor således også i vinterhi. 

Efter mine erfaringer tyder alting på, at også russiske landskildpadder dehydrerer, hvis de

 overvintrer i alt for tørt miljø.

Så jeg behandler dem på lige fod med de andre landskildpadder, når det drejer sig om fugtigt miljø.

Det er vigtigt at skildpadderne ikke dehydrerer under vinterhiet.

Hvis skildpaddens øjne er indsunkne, så er skildpadden dehydreret.

Du kan i så fald vælge at tage skildpadden ud af vinterhi.

Du kan faktisk også bare hælde vand i bundlaget/substratet, såfremt det er blevet (for) tørt.

Næste dag vil du se, at øjnene er rykket ud på plads igen!

Skildpadder i vinterhi absorberer med andre ord fugt fra omgivelserne!

Formentlig gennem kloaken.

Mange undrer sig voldsomt, hvis deres deres skildpadder tager nogle gram på under vinterhi.

Her har du forklaringen på dette mysterium.

Vægtøgningen skyldes bare, at skildpaden har absorberet fugt fra omgivelserne!

En skildpadde, der taber sig under vinterhi, taber sig ikke, fordi den forbrænder fedt under "vintersøvnen"

 ligesom dvalende pattedyr.

Den taber sig, fordi den mister væske/dehydrerer!

Hvis en skildpadde taber sig mere end 10 % under vinterhi, og dens omgivelser alt andet lige er tilstrækkeligt

fugtige, er det klogest at tage den op af hi.

Vægttab under 10 % er til gengæld uproblematiske!

PHA

Det er vigtigt for dvalende pattedyr som pindsvin og bjørne, mv., at de forinden dvalen har ædt sig tykke og

 fede, således at de velpolstrede kan gennemleve/overleve vintersøvnens forbrænding.

Da skildpadder ikke forbrænder fedt under vinterhiet, fordi metabolismen/stofskiftet er helt nulstillet, skal

 skildpadder absolut ikke spise andet og mere end ellers, bare fordi de skal i hi.

Tværtimod.

Hvis skildpadden har for mange proteiner og fedtstoffer i systemet, når den går i vinterhi, risikerer man

 dødsfald, fordi en masse giftstoffer (urinsyre) hobes op i blodet på grund af den nedsatte/nulstillede

 metabolisme.

Overfede, "forspiste" skildpadder kan også let risikere, at der på grund af de alt for mange proteiner og

 fedtstoffer under vintersøvnen startes en uønsket og unaturlig forbrænding.

Derfor skal skildpadden tages op af hi, såfremt vægttabet udgør mere end 10 %, for så er dehydrering ikke

 længere den eneste forklaring på vægttabet!

Mange skildpaddedødsfald under vinterhi finder deres årsag her!

Denne selvigangsatte, unaturlige forbrænding/metabolisme kaldes PHA.

Post Hibernal Anorexi.

Den kan straks konstateres ved, at der på bugskjoldene optræder unaturlige, rødlige farveaftegninger.

Hvis den røde farve opdages, når den endnu levende skildpadde tages op af vinterhi, så lad den hurtigt varme

op ved at tage den ind i stuetemperatur.

Herefter skal have så meget at drikke som muligt.

Hvis den bare får drukket hver dag i nogle dage, er den faktisk reddet!

Hvis den røde farve konstateres under vinterhi, så forholdes der på samme måde!

Op af hi, hurtigt ind i varmen og varmes op!

Derpå vand og atter vand!

Ydre forhold

I det delvist uisolerede udhus, hvor overvintringskasserne står, har jeg monteret et el-varmepanel med meget

præcis (elektronisk) termostat.

Dette varmepanel tænder præcis, når temperaturen synker under 4 grader, og det slukker igen præcis, når

 temperaturen når op på 6 grader.

Det vil sige, at nu sover skildpadderne til ind i foråret på en temperatur af 4-6 grader.

Dette er optimalt.

På den ene side må skildpadderne selvfølgelig ikke få frost.

Hvis temperaturen på den anden side stiger til over 10-12 grader, vågner skildpadderne. 

Det hævdes, at skildpaddernes forbrænding meget langsomt går igang, når temperaturen passerer op over 8

 grader.

Temperaturerne i udhuset bliver aldrig dramatisk lave.

Vores kummefryser står her, og dens motor afgiver faktisk næsten konstant lidt varme.

For en sikkerheds skyld har jeg monteret en løs Danfosstermostat,  som er indstillet til at tænde på 1 grads

 varme, hvis den førstnævnte installation med el-panelet skulle svigte og temperaturen synke.

Denne termostat er forbundet med et andet varmepanel og danner på denne måde sikkerhedsnet.

Vi har jo før haft ned til 20 graders frost her i landet.

Denne sikkerhedsforanstaltning har endnu ikke aktiveret sig selv, og den har således ikke været i brug.

Jeg afprøver den dog hvert efterår for en sikkerheds skyld.

Jeg har selvfølgelig også monteret en trådløs temperatursender i udhuset, således at jeg inde i huset døgnet

 rundt kan checke den aktuelle temperatur i udhuset.

Under vinterdvalen tog jeg tidligere skildpadderne op og vejede dem på en vægt i udhuset.

Jeg anvendte følgende rytme:

I starten ca. 1 gang om måneden.

Senere hver 14. dag og til sidst hver uge.

De vågner selvfølgelig ikke af det.

Der er jo samme temperatur i udhuset som i kasserne.

Med årene er jeg helt holdt op med dette.

Rutinen indskrænker sig nu til at se til skildpadderne med mellemrum på 14 dage til 1 måned.

Jeg prikker lige til et af lemmerne for at se, om skildpadde stadig er i live.

Afbrydelse af hi

Måske vælger du i løbet af vinteren at tage en skildpadde op af vinterhi.

Der kan være mange grunde, men især bliver det aktuelt ved en eller flere af de nedenstående situationer:

Du har for eksempel konstateret et foruroligende stort vægttab.

Eller du har konstateret begyndende røde farveaftegninger i bugskjoldet (PHA).

Måske reagerer skildpadden nærmest ikke, når du banker på/prikker til benene, for at konstatere, om der er

liv.

Måske virker benene lidt for slappe og dinglende.

(Også i vinterhi skal der nemlig fortsat være styrke i benene med "afværge"reaktion, når du for eksempel

 trækker lidt i dem.)

Måske har skildpadden i længere tid ligget i overvintringskassen med næbbet konstant vidt åbent.

(Det antages efterhånden almindeligt, at skildpadder giver udtryk for stærk smerte ved at holde næbbet

 konstant åbent!)

Når beslutningen om at afbryde vintehiet er truffet, og grunden til din afgørelse er begrundet frygt for

 skildpaddens tilstand, behøver du ikke at forhale processen ved gennem flere/mange dage langsomt at hæve

temperaturen.

Der er ganske vist mange, der skriver dette.

Det er min opfattelse, at denne adfærd skyldes overdreven forsigtighed og velmenende gætteri om, hvordan

 "optøningen" sker mest optimalt for skildpadden.

Mange svækkede skildpadder, der har behov for hurtigst muligt at komme "tilbage til livet", mistes givetvis

 her.

Efter min erfaring kan man roligt lægge skildpadden/erne direkte ind i terrariet/kassen i stuetemperatur.

Læg dem i den modsatte side af varmelampen/erne.

Efter 1-8 timer vil skildpadden/erne selv være kravlet over under varmelampen af egen drift.

Stil en skål vand i terrariet,så de kan drikke af egen tilskyndelse, og således udligne eventuel dehydrering.

Læg frisk foder frem.

Straks efter at være varmet igennem under lampen spiser skildpadden.

Ihvertfald senest indenfor 1-2 døgn.

Lad skildpadden få absolut ro.

Ikke noget med at lægge den ind under, eller fjerne den fra varmelampen, tage den op, flytte rundt på den,

 proppe den i bad, prøve at få den til at drikke eller spise, osv.

Al denne uro stresser skildpadden.

Hvis den i forvejen er svækket, så svækkes den yderligere på grund af stress, og så får du den slet ikke igang

 med de nødvendige livsfunktioner.

Resultatet kan du nemt gætte dig til.

Foråret kommer

I slutningen af marts/begyndelsen af april er temperaturen udenfor steget så meget, at der nu er op til 11-13

 grader i udhuset og skildpadderne begynder langsomt at røre på sig.

Ind imellem skramles der faktisk en del.

Sådan er det hvert år, startende i februar/marts måned.

 Det er altid de russiske landskildpadder, der først får åbne øjne og begynder at skramle.

Ingen tvivl om, at det er det biologiske ur, der er i gang.

Temperaturen er jo ikke anderledes end hidtil.

Lysforholdene ej heller.

Men de får altså lov til at skramle videre i kassen, indtil det er forår udenfor.

Der kan faktisk godt gå op til halvanden måned på denne måde.

Det sker der altså ikke noget ved.

Temperaturen er jo stadig så lav, at livsprocesserne fortsat er på stand by.

(Der skal derfor ikke fodres og den slags.)

De kan sagtens have åbne øjne og bevæge sig rundt, men så længe temperaturen ikke er højere, end den er, sker der

 erfaringsmæssigt ikke noget ved det.

Nogle dage efter at de har skramlet, "sover" de som regel igen, så er de vågne igen, osv.

-Hvis jeg tog dem op, ville jeg jo være nødt til strax og konstant at levere det varme stabile forår, som de vågner op til

 hjemme i deres oprindelsesbiotoper.

-Og det kan jeg jo ikke.

Jeg lader dem derfor blive i kasserne, og der forbliver de, indtil temperaturen udenfor er steget til 13 grader i skyggen.

Hvis det tillige er solskinsvejr, bliver de denne dag taget op, vejet, og sat ud for resten af sæsonen.

Under alle omstændigheder kommer de jo op til højere temperaturer (dette tror jeg er afgørende vigtigt) end

 dem, som de opholdt sig i, men det er vigtigt, at solen skinner på deres første dag oppe/ude.

At temperaturen falder, efter at skildpadderne er sat ud i anlægget, gør intet.

Det gør temperaturen jo allerede den første nat ude.

Det gør den også hjemme i Grækenland.

Den kører faktisk i Grækenland op og ned om foråret med et spænd på over 20 grader indenfor 24 timer.

Jeg har i bjergene i Grækenland i april måned set på skildpadder i dagtimerne med temperaturer på ca 20

 grader.

Næste morgen tidligt var der rimfrost i græsset.

Det generer ikke skildpadderne, når bare de får lov til at følge med temperaturen op og ned.

-Det risikable er, at tage dem ind og ud.

Skildpadder tåler skam kulde.

Det er træk, de ikke kan tåle. 

Nogle spiser samme dag , hvor de bliver sat ud, andre spiser først efter nogle dage.

Hannerne prøver at parre sig med det samme.

Fælles for dem alle er, at de ganske kort tid efter udsættelsen er ekstremt livlige og aktive.

Der er ingen tvivl om, at de ”lader voldsomt op” under vintersøvnen. 

Læs videre på side 2, hvis du vil vide mere om vinterhi og også erfare lidt om mine yderligere forsøg.

 

-ooooOOOoooo-