Startside Denne artikel er senest ændret i december 2012
![]() |
Holde en enkelt eller flere landskildpadder? |
Mange kommende skildpaddeholdere har som udgangspunkt bare tænkt sig at holde en enkelt skildpadde. En del skildpaddeholdere har da også kun en enkelt skildpadde gående. De af os gamle, der havde skildpadde som barn, havde normalt også bare et enkelt eksemplar. De personer, der kommer på besøg i sådanne "enkeltskildpaddehjem", vil selvfølgelig få den opfattelse, at skildpadder er noget, man holder enkeltvis, ligesom de fleste hundeejere også bare holder en enkelt hund. Men det kan vist ikke længere diskuteres, at det faktisk er nødvendigt at holde flere europæiske landskildpadder sammen af hensyn til deres livskvalitet.
I naturen er europæiske landskildpadder tilsyneladende enkeltgængere, og kan måske for en hurtig og overfladisk vurdering ikke rigtigt betegnes som sociale dyr. De gange jeg har set skildpadder i naturen, har der dog som regel vist sig at være flere i nærheden. Man skal bare bruge lidt tid på at se efter. Så er der altså flere.
Når man drøfter emnet med andre erfarne landskildpaddeholdere viser det sig, at alle har de samme erfaringer: Det er vigtigt for europæiske landskildpadder, at de IKKE holdes enkeltvis og alene. Vi har i vores frilandsanlæg konstateret, at vores voksne skildpadder kender hinanden, snuser til hinanden, når de mødes, viser nysgerrighed overfor hinanden, følges lidt ad, toppes lidt engang imellem af hensyn til hakkeordenen (normalt kun hannerne), osv. Faktisk konstaterer man ret let, at landskildpadder kommunikerer med hinanden, selvom de ikke har nogen stemme, og derfor ikke noget egentligt "sprog." Russiske landskildpadderTestudo horsfieldii kommunikerer for eksempel meget synligt indbyrdes ved hjælp af vertikale nikkebevægelser. Sanser og adfærd
Hvis en voksen skildpadde begynder at spise, kommer der straks flere til, og gør det samme. De sover sammen i overnatningskasserne i drivhusene. Somme tider står den ene kasse helt tom, mens de alle sammen klumper sig sammen i den anden kasse. Når denne kasse er fuld, begynder de sidst tilkomne så nødtvungent at lægge sig ind i den næste kasse. Og her begynder de straks at lægge sig op til hinanden.
Mine landskildpadder solbader meget ved siden af hinanden. I det hele taget er det min erfaring, at skildpadder sandelig er sociale dyr, og i fangenskab er det et kæmpe plus for dyrenes trivsel at holde flere europæiske landskildpadder sammen. Det generelle aktivitetsniveau stiger under alle omstændigheder mærkbart. Hvis man kun holder en enkelt skildpadde, er den tilbøjelig til bare at ligge og sove i en krog det meste af dagen. Nogle eksemplarer sygner helt hen. Derfor taber mange af gode grunde interessen for dyret, og siger: "Skildpadder er altså for kedelige!"
Men den sløve adfærd skyldes altså bare, at skildpadden tusser rundt helt alene. Derfor skruer den vægen ned. For en menneskealder siden fik jeg som så mange andre børn dengang en græsk landskildpadde. Som alle andre holdt jeg kun denne ene skildpadde i mange år uden at tænke på, om den måske vantrivedes uden tilstedeværelse af en eller flere artsfæller. Den havde en meget langsom og stille eksistens i sin indretning/indhegning i haven, og jeg troede som alle andre, at sådan skulle det da bare være. Den sov det meste af tiden. "Sløv som en skildpadde" var/er jo en almindelig nedsættende talemåde, som alle umiddelbart forstod betydningen af, fordi sådan var skildpadder i fangenskab dengang.
I dag kan jeg se en helt anderledes livlig og engageret adfærd hos mine landskildpadder, der går i en større gruppe sammen i mit frilandsanlæg i haven. De er vågne, adrætte, opmærksomme og "til stede" på en helt anden måde, end hvis de blev holdt alene og for sig selv.
NB: Hvis du holder en enkelt landskildpadde i et terrarie, og den konstant traver frem og tilbage og herunder også prøver at komme væk, så er det ikke fordi den er rask og munter og livlig. Så er det, fordi der er noget helt galt med miljøet, og den prøver massivt på at slippe væk. Den vil fortsætte med dette, indtil den er helt udbrændt!
Vi har en gammel maurisk han, der i ca. 50 år har været holdt alene af en ældre dame. Den kender og accepterer ikke længere andre skildpadder som sine artsfæller. Den er udelukkende præget på mennesker, fordi den i så mange år har været afskåret fra andre landskildpadder. Selvfølgelig er det charmerende, at den kommer løbende som en hundehvalp, når den får øje på et menneske og mener, at det er en artsfælle. Imidlertid er den jo rent faktisk blevet mentalt forstyrret. Jeg har hørt om flere af den slags tilfælde.
I Tyskland er man som bekendt altid engageret, energisk og effektiv! I efteråret 2005 startede der blandt skildpaddeholdere en underskriftindsamling, hvor man kunne skrive under på en forpligtelse til aldrig at holde landskildpadder enkeltvis. Denne indsamling bredte sig til mange lande. Kampagnen kører vist endnu. Det er nu nok at gøre lige lovlig meget ud af det. Det er vist vigtigere rent faktisk at undlade at holde skildpadderne alene i ensomhed, end at skrive under på en tilfældig internethenvendelse om, at det lover man ikke at gøre.
Hvad angår landskildpaddeunger, er der efter vor opfattelse slet ikke plads til diskussion. Landskildpaddeunger gør alt sammen. De spiser sammen, de vandrer ture i fællesskab, de solbader sammen, de klumper sig sammen, når de skal sove, osv. De har med andre ord stor glæde af hinanden. Unger må under ingen omstændigheder holdes alene. Mens landskildpaddeunger er helt små, er deres aktionsradius i naturen ikke ret stor. De gemmer sig i små grupper under planter, sten, trærødder, osv. Deres adfærd i fangenskab er den samme. Det er i denne alder, at de præges på hinanden ved lugt og adfærd. Dette medfører, at de senere i livet altid kan genkende deres artsfæller og opnå et naturligt forhold til dem. Vi afhænder derfor aldrig skildpaddeunger enkeltvis, medmindre modtageren har en eller flere skildpadder i forvejen. Og har man plads til 1 skildpadde, så har man faktisk også plads til 2.
Har man en enkelt skildpadde i forvejen, som man vil skaffe en "kammerat", skal den nye fælle være en skildpadde på omtrent samme størrelse. Den må ihvertfald ikke være mere end højst 50 % større eller mindre. Har man en gammel/ældre stor skildpadde, går det derfor ikke at købe en meget lille unge, og derpå sætte de 2 sammen. Kun hvis hunnen er den store kan det gå an, at forskellen er betragtelig. Det går sjældent, at hannen er den alt for store.
Naturligvis er det vigtigt, at den nye skildpadde er af samme art, som den man har i forvejen. De taler nemlig samme "sprog". For eksempel bruger russiske landskildpadder de nævnte lodrette nikkebevægelser med hovedet, når de "kommunikerer" indbyrdes. Denne udtryksform kender de andre arter af landskildpadder ikke. Og hvis man i forvejen har en europæisk landskildpadde (bredrandet, græsk, maurisk eller russisk), går det slet ikke, hvis den påtænkte nye skildpadde er tropisk. Pasningsforholdene/miljøerne er meget forskellige. Heller ikke tropiske landskildpadder kan uden videre holdes sammen. For eksempel skal rødfodede skovskildpadder holdes i fugtigt miljø, medens leopardskildpadder kræver et tørt miljø. Pasning.
Har man i forvejen en han, vil det selvsagt være naturligt at anskaffe en hun og omvendt. Men har man ikke meget meget plads, vil det nok være en fordel at holde 2 hunner, såfremt man ikke ønsker avl. Hvis pladsen er trang, vil det nemlig være svært for en hun at undgå en parringsvillig hans insisterende optræden. Især hvis der er tale om russiske landskildpadder. 2 græske eller 2 mauriske hanner sammen kan godt blive for voldsomt i det lange løb. 2 russiske hanner sammen går aldrig. De vil slås til den ene dør. Kun bredrandede landskildpadder er efter mine erfaringer indbyrdes helt fredelige. Når det drejer sig om denne art, kan 2 hanner sagtens gå sammen, ligesom 1 han og 1 hun overhovedet ikke har problemer med hinanden.
Ønsker man avl af sine skildpadder, er der jo slet ingen tvivl om, at det er mest hensigtsmæssigt at holde mere end 1 skildpadde. Men ønsker man unger, skal skildpadderne altså holdes sammen i længere tid. Selvfølgelig kan man sætte et par sammen kortvarigt med henblik på avl, ligesom man gør med for eksempel hunde, heste, osv., men der vil kun sjældent komme noget ud af det. Skildpadder skal normalt bruge lang tid til at vænne sig til nye omgivelser. Somme tider op til et år. Så det vil være undtagelsen, at der kommer noget avl ud af, at en han og en hun lige går sammen en eftermiddag eller i nogle få dage! Uanset arten vil det iøvrigt være ideelt med en avlsgruppe på for eksempel 1 han og 2-4 hunner.
Hvis det ikke kan være anderledes, end at man kun ser sig i stand til at holde en enkelt landskildpadde, må den russiske blive den, som man skal overveje. I den russiske landskildpaddes hjemstavnsbiotoper er der stor afstand mellem individerne. Derfor er de russiske landskildpadder ikke på samme måde helt så afhængige af selskab, som de andre europæiske landskildpadder. Desuden er de russiske landskildpaddehanner så ufordragelige, at hold af flere russiske landskildpadder er et problem, hvis der ikke er god plads, medmindre man nøjes med hunner. Til gengæld er russiske landskildpadder i endnu højere grad end de andre europæiske landskildpadder uegnede til indendørs hold.
![]() |
![]() |

.
..
.
.
.
.
.
.
 002beskxm11.jpg)


Balkantur 1526korrbeskM27.jpg)