Denne artikel er senest ændret den 21. december 2009

Temperaturregulering.

Landskildpadder er som krybdyr vekselvarme og deres kropsvarme styres

som bekendt helt og holdent af den omgivende temperatur.

I modsætning til pattedyr kan de ikke selv producere en funktionstemperatur uafhængig af omgivelserne.

For at opnå og vedligeholde den optimale funktionstemperatur, skifter skildpadden derfor hele dagen

 mellem sol og skygge.

Dette er basisviden for herpetologer og krybdyrholdere i det hele taget.

Tilsyneladende er dette dog alligevel en sandhed med modifikationer.

I bogen ”Griechische Landschildkröten“ skriver Manfred Rogner med henvisninger til andre navngivne

 kilder på side 48 – 50, at hormonet Melatonin styrer skildpaddens årsur og også dens døgnur.

Om morgenen skal der kunne konstateres en temperatur i skildpadden, som er højere end de omgivende

temperaturer, og som er produceret af skildpadden selv efter hormonal indikation.

Skildpadderne skal på samme måde i et vist omfang kunne styre temperaturreguleringen og opnå højere

 temperaturer end betinget af omgivelserne i månederne april-juni og igen i månederne september-

oktober.

I Griechische Landschildkröte 2006 af Holger Vetter berettes om forskellige undersøgelser og

 iagttagelser, der påviser at græske landskildpadder Testudo hermanni ved egen hjælp skal kunne udvirke en

 temperaturforskel af en sådan størrelse, at skildpaddens kropstemperatur ligger 2-5 grader over den

 omgivende lufttemperatur. 

Under vinterhi bliver kropstemperaturen på samme måde holdt over 0 grader af skildpadden selv, selvom

det er frostvejr!!

Sammenhold dette med Henrik Bringsøes spændende artikel i NHF-bladet nr. 3 i 2002 om ”Bredrandede

landskildpadder Testudo marginata udsat for stærk frost i Grækenland.”

Her berettes om nogle marginataer, der i det fri overlevede et angreb af hårde frostgrader.

De blev ellers af Bernd Pitzner ved en temperatur på minus 12 grader C fundet fastfrosset til jorden, og

 blev naturligt nok opgivet.

14 dage efter sås de leve videre i fin form!

Sammenhold også med Knud Jönssons artikel i NHF-bladet nr. 4 i 2005:

”Kort notits om Testudo marginata og lave temperaturer.”

Her berettes om et par marginataer, der overlevede et kort temperaturfald ned til minus 4,5 grader C.

Benny Trapp skriver i Amphibien und Reptilien des Griechischen Festlandes, at bredrandede landskildpadder i

kortere tid kan overleve temperaturer under frysepunktet.

Jeg har selv gjort en erfaring, der vinkler dette emne om kulde/frostresistens.

Den 7. december 2005 om formiddagen forsvandt vores marginatahun Afrodite uopdaget ud i haven

 gennem en åbenstående terrassedør.

Det var 5 grader C, overskyet og vindstille.

Hele haven er omkranset af et op til 4 meter bredt hegn/buskads (vi holder af fugle), så da hun ikke

 umiddelbart var til at se derude, kunne jeg godt gætte, at hun havde gemt sig et sted i denne

 uoverskuelige og delvist uigennemtrængelige bevoksning.

Først den 9. december 2005 kl. 14.00 fandt jeg hende ved efter flere gange (også om aftenen i

 buldermørke med lommelygte og sammenbidte tænder) at have trawlet hegnet igennem og revet tøjet og

 hænderne noget i stykker.

Havde det ikke været lyst i vejret med klart højt solskin, er jeg ikke sikker på, at jeg havde fundet

 hende.

Natten til den 9. december 2005 havde det været 2 graders frost, og hele den 9. december var

 temperaturen lige under frysepunktet.

Grenene og bladene omkring hende var hvide af rimfrost.

Hun var til gengæld ikke dækket af rimfrost, men var meget, meget kold.

Hun havde ikke prøvet på at grave sig ned.

Voksne marginataer kan godt grave sig ned, men de graver sig ikke ned i samme omfang som andre

europæiske landskildpadder.

Hun havde søgt ly under nogle stikkende vilde rosengrene og fyrrestammer og var delvist dækket af

efeu, som hun havde boret sig ind i.

Hoved og lemmer var trukket så langt ind i skjoldet, som fysisk muligt, og sad så utroligt fast, at det på

findetidspunktet ikke var til at afgøre, om hun havde overlevet.

Jeg har aldrig før på en skildpadde oplevet så voldsom en indtrækning i skjoldet af hoved og lemmer.

Det så ekstremt ud.

Straks ind i en kasse i køkkenet.

Efter et kvarter begyndte hun at bevæge benene, når jeg prikkede til dem.

Efter nogle timer kom hun under en varmelampe.

Nu kom det spændende øjeblik.

Var øjnene frosset til 2 små hvide isklumper?

Nej, der var ingen skade sket!

Hun var sund, frisk og livlig.

Og har det stadig fint.

Det ser altså ud til, at i hvert fald bredrandede skildpadder kan overleve frostgrader i et vist omfang.

Om dette også gælder de andre europæiske landskildpadder er da sandsynligt, men jeg har ikke hørt om

det (endnu).

Jeg tror nu ikke, at man frivilligt bør udsætte sine landskildpadder for frost! 

Den schweiziske skildpaddesammenslutning SIGS oplyser i sin pasningsvejledning for russiske

 landskildpadder, at man hos denne skildpadde har påvist et stof, der virker som

 frostbeskyttelsesmiddel, og som forhindrer frostskader.

Der oplyses intet nærmere, heller ikke noget om navnet på stoffet.

Under alle omstændigheder kan man nok anse Hypothalamus som den indretning, der overordnet styrer

 også temperaturen i det omfang dette sker udover den eksterne varmetilførsel.

Hypothalamus er det væsentligste nervestyrende center i hjernen, som dirigerer de fysiologiske

 strømninger og herunder også legemstemperaturen.

Det ligger vist fast, at der er tidspunkter, hvor den omgivende temperatur ikke svarer til skildpaddens

 kropstemperatur!

Om foråret ser man skildpadderne i fuld aktivitet ved "lave" temperaturer, hvor de om efteråret ved de samme

 temperaturer lægger sig til hvile/holder sig i ro.

Man mener desuden, at D3-vitamindannelsen ikke alene er afgørende vigtig for dannelsen af kalk og

 dermed udviklingen af skjold og knogler.

D3-vitaminet er også afgørende for dannelsen af hormoner og for adfærdsstyringen.

Hvis skildpadden ikke får solskin (nok), er UV-lys altså meget mere end vigtig!

Det antages ligefrem, at for eksempel skildpaddens indre ur på årsbasis

-hvornår det er tid at forberede sig på vinterhi, hvornår det er tid for vinterhi, og hvornår det er tid at

 vågne igen, eventuel sommerhvile/hi, forårsparringer, efterårsparringer, osv., og på døgnbasis

-hvornår det er tid at stå op, solbade, gå til ro, osv.,

 er afhængig af hormoner, der er udviklet gennem tilførslen af D3-vitamin!

Det har også betydning for reproduktionen, væksten, immunforsvaret, osv.

Der må her være et afgørende samspil med dannelsen af "meddelelsesstoffet" melatonin i hjernen.

Det er altså for eksempel ikke alene de dalende temperaturer og det aftagende lys, der forbereder

 skildpadden til, og er altafgørende for den vellykkede overvintring.

Mens vi er ved transmitterstofferne, må man nok anse serotonin som lige så vigtig for skildpadder, som

 for pattedyr.

-ooooOOOoooo-