Artiklen er senest ændret den 7. maj 2010
Maurisk landskildpadde
Testudo Graeca
|
Overskrifterne til de enkelte afsnit i denne artikel: Indhold, Beskrivelse, Artskendetegn i kort opremsning, Nomenklatur, Udbredelsesområde, Kendetegn, Status, Hos os i Næstved, Alder. |
Balkantur%20133m22.jpg) Maurisk landskildpadde Testudo graeca ibera i Büyükanafata på Gallipoli i Tyrkiet. Sådan skal et landskildpaddeskjold se ud: Helt glat, velformet og højt. Ikke med et udseende som en sammenfalden soufflé. Og uden bukler i rygskjoldpladerne, eller rent ud sagt "pyramidespidser"/"Tobleronetoppe" i rygskjoldpladerne, som mange overfodrede og forkert holdte eksemplarer i fangenskab er udstyret med! |
Indhold
Denne artikel om maurisk landskildpadde rummer beskrivelse af art og underarter, artsbestemmelse, beskrivelse af
geografisk udstrækning af områderne for dens forekomst, gennemgang af nomenklatur (latinske navne),
rapportering af status i dens hjemstavnsbiotoper, med videre.
Hvis du søger en egentlig pasningsvejledning for denne skildpadde, så findes der en hel del artikler om dette
emne her på hjemmesiden.
Start for eksempel med
Og mange flere.
Vi holder en maurisk landskildpadde af underarten Testudo graeca Ibera sammen med de øvrige 3 europæiske
landskildpaddearter, og pasningen hos os er ens for de europæiske landskildpadder.
|
De europæiske landskildpadder er som bekendt: Græsk landskildpadde Testudo hermanni Bredrandet landskildpadde Testudo marginata Maurisk landskildpadde Testudo graeca Russisk landskildpadde Testudo horsfieldii |
Oprindelig var der flere mauriske landskildpadder her i bestanden, men de øvrige måtte fjernes, fordi de begyndte at udvise
interesse for de bredrandede landskildpadder.
Og afkom i form af krydsninger/bastarder må selvsagt ikke forekomme, når man beskæftiger sig med udryddelsestruede
dyrearter.
 Testudo graeca ibera. Maurisk landskildpadde. Meget gammel og meget mørk han (Alex). Sådan skal et landskildpaddeskjold se ud: Helt glat, velformet og højt. Ikke med et udseende som en sammenfalden soufflé. Og uden bukler i rygskjoldpladerne, eller rent ud sagt "pyramidespidser"/"Tobleronetoppe" i rygskjoldpladerne, som mange overfodrede og forkert holdte eksemplarer i fangenskab er udstyret med! |
Beskrivelse
Maurisk landskildpadde er en lille til mellemstor landskildpadde.
Udvoksede eksemplarer af underarten Testudo graeca ibera (Sydøsteuropa og Asien) kan undtagelsesvist
opnå en vægt på op til 5-6 kg. (7kg.) og nå op på en skjoldstørrelse på 35 cm.
Selvom denne underart af maurisk landskildpadde bliver stor, er de ovennævnte eksempler dog ekstreme
udgaver.
Mauriske landskildpadder fra de vestlige dele af middelhavslandene bliver betydeligt mindre.
Således bliver Testudo graeca graeca fra Sydøstspanien op til 12 cm. i skjoldlængde.
Mange nordafrikanske eksemplarer forbliver endnu mindre.
Maurisk landskildpadde hører som nævnt til de såkaldte europæiske landskildpadder.
(Det er ganske vist en tilsnigelse at medregne russisk landskildpadde blandt de europæiske landskildpadder,
idet en bestand af russiske landskildpadder nær floden Emba nordøst for det Kaspiske Hav i den europæiske
del af Rusland regnes for at være udsat og ikke oprindelig.
Den forekommer derfor ikke naturligt i Europa, men den er udbredt over et stort område i Asien!)
Maurisk landskildpadde hører endvidere sammen med bredrandet landskildpadde, græsk landskildpadde
og den ægyptiske skildpadde Testudo kleinmanni, til de såkaldte middelhavsskildpadder (de mediterrane
landskildpadder), idet disse 4 skildpaddearter findes rundt om dette hav.
Den kønne, meget lille og stærkt udryddelsestruede ægyptiske landskildpadde findes fra det vestlige Libyen
indtil Sinaihalvøen og i Negev ørkenen i Israel, men da den er tropisk, kan den ikke holdes på friland i
Danmark.
Jeg har derfor ingen erfaringer med den, og den bliver følgelig ikke nærmere omtalt her på min hjemmeside.
 Ægyptisk landskildpadde Testudo kleimanni Foto fra Wikipedia |
Den mauriske landskildpadde har altid både navnemæssigt og udseendemæssigt skabt forvirring og
forvekslingsmulighed med græsk landskildpadde Testudo hermanni.
Maurisk landskildpadde lever blandt andet i Grækenland ligesom Græsk landskildpadde, og også dens latinske
navn graeca bidrager selvfølgelig til den ofte fejlagtige opfattelse, at den mauriske skildpadder er den skildpadde, der går
under navnet græsk landskildpadde.
Det bliver heller ikke nemmere af, at den mauriske skildpadde mange steder i den engelsktalende verden
betegnes som Greek tortoise.
Det oplyses flere steder, at navnet graeca intet har med selve landet Grækenland at gøre, men skulle komme
fra navngiverens (Linne´s) opfattelse af, at det mørke mønster i rygskjoldet skulle have en påfaldende lighed
med den såkaldte græske bort
(a´la Grecque-borten).
Udseendemæssigt kan det umiddelbart også for et overfladisk blik være svært at erkende forskellen mellem
de to skildpaddeunderarter.
Men det er nu ikke altid så svært.
 De særlige kendetegn for den mauriske landskildpadde er 1 stk. hornkegle på hvert bagbenslår. Desuden er halekjoldet normalt udelt. Se pilene. |
Balkantur%20012m20.jpg) Maurisk landskildpaddehun Testudo graeca ibera ved Kavala i Nordgrækenland. Man ser hornkeglen på hvert bagben og det udelte haleskjold. |
Balkantur%20319beskkorrm20.jpg) Denne mauriske landskildpaddehan Testudo graeca ibera i Nestosflodlejet i Grækenland har usædvanligt tynde sporer på bagbenslårene. |
|
Artskendetegn i kort opremsning Det unikke og væsentligste særkende for den bredrandede landskildpadde er 1 sort trekant på hvert bugskjold. Ingen af de andre europæiske landskildpadder har denne sorte trekant på hvert bugskjold. Det unikke og væsentligste særkende for den mauriske landskildpadde er en hornkegle på hvert bagbenslår. Ingen af de andre europæiske landskildpadder har denne hornkegle på bagbenene. Den græske og den russiske landskildpadde har en samling små hornspidser på bagbenslårene, men ingen enkelt stor hornkegle. Endvidere har den mauriske landskildpadde ingen hornspids/kegle på halespidsen. Den bredrandede landskildpadde har heller ingen hornspids/kegle på halespidsen. Den russiske landskildpadde har en meget lille hornspids/kegle på halespidsen. Den græske landskildpadde har en stor hornspids på halespidsen. Halepladen på den mauriske landskildpadde er sædvanligvis udelt. Den bredrandede landskildpadde har normalt udelt haleplade. Den russiske landskildpadde har normalt udelt haleplade. Den græske landskildpadde har normalt delt haleplade. Den mauriske landskildpaddehan har sædvanligvis konkavt budskjold. Den bredrandede landskildpaddehan har sædvanligvis også konkavt bugskjold. Den græske han har ind imellem konkavt bugskjold. Den russiske han har normalt fladt bugskjold. Den mauriske hun vil som voksen som regel have bevægelig/hængslet bugskjold. Den bredrandede hun vil som voksen som regel have bevægeligt/hængslet bugskjold. Den russiske landskildpadde har 4 negle/tæer på forbenene. Den bredrandede landskildpadde, den græske landskildpadde og den mauriske landskildpadde har 5 negle/tæer på forbenene. Somme tider er den femte negl forkrøblet på den græske landskildpadde. Den kan også være placeret for sig selv lidt oppe af benet på denne art. Den femte negl kan derfor ind imellem være vanskelig at konstatere på den græske landskildpadde. Det unikke og væsentligste særkende for den bredrandede landskildpadde er en enkelt sort trekant på hver bugskjoldplade. Ingen af de andre europæiske landskildpadder har denne sorte trekant på bugskjoldpladerne. Vedrørende bugskjoldet mener man, at det konkave bugskjold letter bestigningen af hunnerne, og det bevægelige/hængslede bugskjold letter hunnernes æglægning. Ind imellem ses også mauriske landskildpaddehunner med konkavt bugskjold. Bredrandede landskildpaddehunner har også ind imellem konkave bugskjolde. Den græske landskildpaddehun vil normalt ikke have bevægeligt/hængslet bugskjold. Den russiske landskildpaddehun vil normalt ikke have bevægeligt/ hængslet bugskjold.
|
De 3 afgørende artskendetegn, når man bestemmer græske landskildpadder fra mauriske landskildpadder: 1 Delt haleskold: Græsk landskildpadde Udelt haleskjold: Maurisk landskildpadde. 2 Hornspids på halespidsen: Græsk landskildpadde. Ingen hornspids: Maurisk landskildpadde. 3 Hornkegle på bagbenslårene: Maurisk landskildpadde Ingen hornkegle på bagbenslårene: Græsk landskildpad
|
Nomenklatur
Ingen krybdyrarter har gennemgået så store ændringer i nomenklaturen, som de europæiske landskildpadder.
Og igen er den mauriske landskildpadde den art, der efterhånden er mest uoverskuelig, når det drejer sig om
navngivning.
Den mauriske landskildpadde har et meget stort udbredelsesområde.
Meget kort sagt lever den rundt om Middelhavet, Sortehavet og til det Kaspiske Hav og videre langt ind i Iran.
Altså over 3 forskellige kontinenter og i meget forskellige klimazoner.
Den opdeles derfor naturligt nok i mange underarter, og der kommer hele tiden under mange diskussioner nye opdelinger til.
Her kommer den seneste opremsning af de til nu af de fleste herpetologer anerkendte underarter af maurisk
landskildpadde:
|
Testudo graeca graeca (Nominatformen) Udbredelsesområde sydlige Spanien, Marokko, Algier, Tunis, Libyen. Indført på Sardinien og på Balearerne. Bliver normalt ikke så stor. Men der er stor forskel på størrelsen afhængigt af, hvilket område skildpadden hidrører fra. 12-14 cm.-16-18 cm. Skjoldet er højt hvælvet af meget lys, gul farve med skarpt aftegnede sorte/mørke aftegninger. Ringen rundt om øjet er cirkulær. Hos de andre underarter af maurisk landskildpadde er den mandelformet. Den har i årevis været genstand for ulovlig kommerciel indsamling til kæledyrsmarkedet, og den er i stigende omfang genstand for ulovlig indsamling af turister. Bestanden i Sydspanien er forsvindende lille. Imidlertid er det almindeligt her (som i alle andre middelhavslande) at holde skildpadder i haven. En undersøgelse har afdækket, at der rent faktisk går i 10tusindvis af Testudo graeca graeca i private haveri Spanien. Den indsamles gerne i naturen til dette brug af de spanske børn. Testudo graeca anamurensis Udbredelsesområde sydlige del af Tyrkiet. Navnet hidrører fra en gammel ruinby ved navn Anamurem. Den er forholdsvis stor og har et langstrakt rygskjold af lys olivenagtig farve med udfladede bagskjoldplader. Den ligger udseendemæssigt tæt på den bredrandede skildpadde, men har i modsætning til denne et meget spraglet udseende med mørke pletter spredt over rygskjoldet. Testudo graeca antakyensis Sydøsttyrkiet, Syrien, Libanon og Israel. Rygskjoldet er af gullig farve (minder lidt om den græske landskildpadde) og er lettere hvælvet. Bagskjoldet er lettere udfladet. Strubepartiet er ofte af hvidlig farve. Testudo graeca armeniaca På tysk hedder den armensk landskildpadde. Armenien, Asserbadsjan, norvestlige Iran, sydøstlige Tyrkiet. Den kendetegnes ved en affladet skjoldform lig den rusiske landskildpadde og har for det meste en mørkere skjoldfarve uden kontrastfarvede aftegninger. Den skal kunne blive maksimalt 20-23 cm. stor. Testudo graeca buxtoni Formodentlig i Iran, vestkysten af det Kaspiske hav, hidtil kendes måske kun et museumseksemplar. Tyskerne kalder den for Kaspisk landskildpadde. Testudo graeca cyrenaica Halvøen cyrenaica, nordøstlige Libyen indtil Al Adem syd for Tobruk. Smalle forekstremiteter. Den af de nordafrikanske mauriske skildpadder, der har den smallest og laveste åbning i skjoldet fortil. Talje i skjoldet set fra oven. Hannens haleskjold er stærkt indadbøjet. Testudo graeca flavominimiralis Beskrivelsen beror alene på eksemplarer, som holdes i fangenskab uden præcise oplysninger om oprindelsesbiotop! Der gættes på Libyen. Testudo graeca floweri Libanon og Israel. Den er den mindste underart af maurisk landskildpadde. Rygskjoldet er relativt fladt og kraftigt farvet mørkegul med tydelige sorte pletter. Haleskjoldet er midt på forsynet med en karakteristisk sort plet. Hovedet er af udpræget gul farve. Minder meget om den ægyptiske skildpadde Testudo kleinmanni. Testudo graeca ibera På tysk kaldes den også den eurasiske landskildpadde Udbredelsesområde Grækenland, Makedonien, Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet, Asserbejdsjan, Georgien, Armenien og nordlige Iran.
Testudo graeca ibera er den underart, der rummer de største eksemplarer. Dyrene kan nå op på en skjoldlængde på over 30 centimeter og opnå en vægt på adskillige kg. Undtagelsesvist helt op til 6 (7) kg. Skjoldet er noget fladere end hos de andre underarter og er rundt til ovalt i omkreds. Skjoldets grundfarve er fra starten gullig/oliven med tydeligt markerede sorte/mørke aftegninger. Der er dog stor spredning i farver og aftegninger. Mange eksemplarer er helt sorte. Med alderen bliver skjoldet mørkere også på de lyse eksemplarer og på samme måde forholder det sig med lemmer og hoved. Testudo graeca lamberti Nordlige Marokko. Ret stor underart med relativt fladt, langstrakt rygskjold med lidt talje. Mørk farve med findelte aftegninger. Spidse hornkegler på bagbenslårene. Testudo graeca marokkensis Nordvestlige Marokko. Underarten har kontrastrige farver på det gule til okkerfarvede rygskjold med linieagtige aftegninger. Den har udfladning af bagskjoldet. Testudo graeca nabeulensis Tunis Denne tunesiske udgave af maurisk skildpadde er forholdsvis lille. Hannen bliver op til 13 cm og hunnerne kan nå op 16,5 cm. Den er meget lys i farverne Rygskjoldet er nærmest lysegult med meget sorte aftegninger i skjoldcentrene. På hovedet har den lige mellem øjnene en meget synlig gul plet. Den er efterhånden meget populær i fangenskab på grund af den lille størrelse og det kønne udseende. -Og fordi charterturister ser dem tilbudt overalt dernede til næsten ingen penge? Den er imidlertid lidt mere sart og krævende end de andre mauriske underarter. Sevom den ikke er egentlig vanskelig at holde, er den derfor ikke skildpadden for den forudsætningsløse skildpaddeholder. Da den kommer fra næsten tropisk område, må den af gode grunde ikke lægges i hi. Testudo graeca nikolskii Udbredelsesområde den nordvestlige Kaukasusregion. Hos denne underart er rygskjoldet langstrakt og højt hvælvet. Farven er gulbrun med skarpt afgrænsede sorte/mørke aftegninger. Hovedet virker meget langstrakt og fladt. På forbenene ses 4 rækker tilspidsede hornplader/skæl. Neglene er gule.. Testudo graeca pallasi Op til 24 cm. stor. Spidser i rygskjoldpladerne. Dagestan og eventuelt Asserbadsjan. Testudo graeca perses Zagrosbjergene. (Iran indtil det sydøstlige Tyrkiet og nordøstlige Irak.) Ret stor. Meget lange analskjolde. Testudo soussensis Soussedalen i Marokko. Større og mere plump end de øvrige mere elegante nordafrikanske mauriske underarter. Mangler hyppigt de ellers karakteristiske hornkegler på bagbenslårene. Testudo graeca terrestris inske navngivning stammer iøvrigt fra den navnkundige svenske botaniker Linné. På tysk hedder den også Den Levantinske Landskildpadde. Dens oprindelsesområde hed i sin tid Levanten. Udbredelsesområde sydøstlige Tyrkiet, Syrien, nordlige Irak, Israel og Sinai. Denne underart kendetegnes ved den overvejende lyse og meget iøjnefaldende gule farve "Golden greek" på både skjold, hoved og ben. Mørke pigmentpletter optræder sjældent som sorte. De findes mere almindeligt som brune og er reduceret i omfang. Rygskjoldet er udpræget højt hvælvet. På hovedet ses karakteristiske gule afteginger i form af pletter. Det oplyses, at den maksimalt opnår en skjoldlængde på 16 cm. Testudo Graeca zarudny Tyskerne kalder den for Den persiske landskildpadde. Udbredelsesområde østlige og sydlige Iran. På grund af sin langstrakte skjoldform med udfladet bagskjold ligner den meget den bredrandede landskildpadde
|
xxxx123%20015m15.jpg)
Udover ovenstående liste anføres i mange publikationer af forskellige skribenter og taksonomer en del navne på yderligere
arter og underarter af den mauriske skildpadde, og der er fortsat diskussioner om boniteten af disse.
Flere navne er på vej.
Der arbejdes for tiden med op til 20 underarter, men uenigheden er stor.
Hvis man herudover vil se bud på ekstremt mange nye (under)arter af maurisk landskildpadde og dermed mange
nye skildpaddenavne, kan man for eksempel slå op i Holger Vetters bog fra 2002:
Turtles of the World Vol. 1.
Men hvorfor bruger man overhovedet resourcer på at anvende latinske betegnelser?
Det gør jo bare det hele mere nørdet og indviklet?
Det er faktisk uomgængeligt nødvendigt!
Det er den eneste måde, hvorpå man altid præcist ved, hvilket dyr, man taler om.
Selvfølgelig især tværs over landegrænserne.
De fleste dyrearter har lokale navne, der er helt anderledes end dem, der anvendes for de samme dyr andre steder.
Den latinske navngivning stammer iøvrigt fra den navnkundige svenske botaniker Linne´.
Inden man lægger sine mauriske landskildpadder i vinterhi, er det en udpræget fordel, hvis man ved, hvilken
underart, der er tale om, og hvor i det store udbredelsesområde, den kommer fra.
Landskildpadder fra Nordafrika skal man af gode grunde være forsigtige med at lægge i hi.
Mange af skildpadderne herfra kender af gode grunde ikke vinterhi.
Vintrene har her nogle steder samme temperaturer, som vi kender fra den danske sommer.
Til gengæld er sommertemperaturerne så ekstreme, og afsvedningen af vegetationen så udtalt, at
skildpadderne her går i sommerhi for at overleve.
Såkaldt æstivation.
Hvis skildpadder fra Nordafrika kommer fra for eksempel bjergegnene i Marokko, er der andre forhold, der
gør sig gældende.
Jeg har selv i sin tid lagt et par mauriske landskildpadder fra Marokko i Vinterhi i flere år i træk.
Det var for at afprøve et udsagn fra Highfield om, at Testudo graeca graeca fra marokko kan lægges i
vinterhi, hvis de er ”100% healthy.”
Det gik da fint, men vi kan vist godt blive enige om, at her er der reelt tale om et væddemål med naturen.
Det gik godt, men jeg gør det aldrig mere.
Balkantur%20022m20.jpg) Testudo graeca ibera hun på 19 cm nord for Kavala i Grækenland |
Udbredelsesområde
 Den mauriske landskildpadde har et enormt udbredelsesområde. Der er dog store huller mellem de enkelte forekomster. |
Udbredelsesområdet for maurisk landskildpadde strækker sig over 27 stater.
Fra atlanterhavskysten i det vestlige Marokko til Irans østlige egne.
En strækning på over 6000 km. fra vest til øst.
Afstanden fra nord til syd er ca. 1600 km.
De klimatiske betingelser er derfor vidt forskellige.
Fra behageligt middelhavsklima til de ekstreme vejrbetingelser på de asiatiske stepper
med glohede somre og månedlange frostperioder om vinteren.
Biotoperne varierer stærkt fra sumpede områder over hede- og græslandskaber,
lyse skove, sandede klitter til sparsomt bevoksede
tørre stepper og delvise ørkenområder.
Noget man må gøre sig klart, når man vil strukturere naturlige pasningsforhold for denne landskildpadde.
Med andre ord: Hvor stammer den pågældende skildpadde fra og hvilken underart tilhører den?
 Mysterium: Maurisk hun. FormentligTestudo graeca graeca. Den er gul overalt. Bugskjoldet er bøjeligt. Den har de helt typiske hornkegler på bagbenslårene. Den har udelt haleplade. Den har ingen hornnegl på halespidsen. Den vejer august 2005, hvor billedet er taget, 795 gram. Ifølge CITES-papirerne (svenske) er den fra år 2002. (3 år??) -Og er en Testudo hermanni fra Slovenien. (Hermanni er det eneste, den ikke er!) Der lever ikke mauriske landskildpadder i det fri i Slovenien Den er købt i en dansk dyrehandel, der udleverede papirerne i forbindelse med købet. Hvad siger man så? Den er med andre ord avlet? i på en af de slovenske farme, og papirerne er som sædvanlig, når det drejer sig om skildpadder herfra, ikke retvisende. |
Den mauriske landskildpadde regnes til de europæiske landskildpadder, men rigtig europæisk er af gode
grunde kun den graeca graeca underart, der kommer fra Spanien og den graeca ibera underart, der hidrører
fra de andre europæiske lande Grækenland, Makedonien, Bulgarien og Rumænien.
Faktisk lever langt de fleste mauriske landskildpadder i Nordafrika og Asien!
xxxx123%20017m23.jpg) Testudo graeca ibera |
Navnet på underarten Testudo graeca ibera bidrager også til forvirring.
Navnet ibera har intet med den Iberiske halvø (Spanien og Portugal) at gøre.
Ifølge nogle kilder hidrører navnet fra et område, der nu dækkes af republikken Georgien (”Iberien”).
Ifølge andre kilder hidrører navnet fra en landsby/lokalitet i Tyrkiet.
De eksemplarer afTestudo graeca ibera der lever i Bulgarien og Rumænien kan blive meget store.
For eksempel ifølge Stefan Gabriel i ”Testudo Häufig gehaltene Arten”, som oplyser, at det største eksemplar
er fundet i Bulgarien med en carapaxlængde på 389 mm og vægt på 6 kg, som senere steg til 7 kg (Beshkov
1997).
Dette har hidtil givet grundlag for teorier om, at europæiske landskildpadder bliver større, jo nordligere de
lever.
Dette modsiges nu af genopdagelsen af den dalmatinske landskildpadde, der lever i en smal bræmme langs
Adriterhavet i det tidligere Jugoslavien.
Denne skildpaddeunderart bliver som bekendt ikke særlig stor.
Læs om den dalmatinske landskildpadde
 Meget flot maurisk hun. Testudo graeca ibera Det er et stykke græs, som hænger i næbbet |
|
Artskendetegn Den mauriske landskildpadde har 5 negle/klør/tær på forbenene, ligesom den græske landskildpadde. På forbenene har den fire til seks tværrækker af meget store overlappende hornskæl. Betydeligt større end de hornskæl, der pryder forbenene på den græske landskildpadde. Den har (næsten altid) udelt haleplade. Den græske landskildpadde har som regel delt haleplade. Den har ingen hornnegl på halespidsen. Den græske landskildpadde har en stor hornnegl på halespidsen. Den har en tydelig og meget typisk hornkegle (hanespore) symmetrisk på hvert bagbenslår. Disse hornkegler mangler på den græske landskildpadde. Nordafrikanske lokalformer af maurisk landskildpadde kan dog også mangle disse hornkegler. Rygskjoldet er højt hvælvet med det højeste punkt beliggende i det tredje vertebralskjold (rygskjold). Rygskjoldene er forholdsvis brede og store. Farve og aftegninger på rygskjoldet er underartsbestemt og varierer individuelt. Ungerne klækker med tydelige og kontrastrige aftegninger, dog er nogle nordafrikanske lokalformer næsten ensfarvet lysebrune ved klækningen. Med alderen bliver skildpaddernes farver og aftegninger tiltagende "udvaskede". Også farven på hoved og ben (ekstremiteterne) svinger efter de klimatiske forhold stærkt fra lysegulbrun til næsten sort. Enkelte lokalformer har karakteristiske lyse pletter på oversiden af hovedet. Ligesom på den bredrandede landskildpadde er bugskjoldet på den mauriske landskildpadde bevægeligt/hængslet. Almindeligvis har voksne mauriske landskildpaddehanner indadbuet (konkavt) bugskjold. Det antages, at dette letter bestigningen og parringen med hunnen. Men nogle mauriske hanner ses dog med fladt bugskjold. For at det ikke skal være alt for nemt, ses der ind imellem græske landskildpaddehunner med mere eller mindre konkavt bugskjold.
|
 Haleparti af maurisk han. Som hos de andre skildpaddearter, er hannens hale længere end hunnens Man ser tydeligt de to hornkegler på lårene. Ingen hornnegl på halespidsen. Hannens bugskjold er ofte konkavt. Hunnens kan være det. |
 Haleparti af maurisk hun. Bemærk en hornkegle på hvert bagbenslår. Ingen hornnegl på halespidsen. Udelt haleplade. |
Status
Den Mauriske landskildpadde er opført på liste II i Washingtonkonventionen (CITES) og EU bilag A, og kan
ikke længere udføres fra sine oprindelseslande.
Du må ikke købe dem, sælge dem eller besidde dem, uden at der til hver skildpadde er udstedt et CITES certifikat, som
identificerer og godkender den pågældende landskildpadde.
CITES certifikater udfærdiges i Danmark af Skov- og Naturstyrelsen
Hvis skildpadden er så gammel, at den er indført til Danmark før ikræfttrædelsen af disse bestemmelser, er der af gode
grunde ikke udfærdiget CITES certifikater på dem.
De må selvfølgelig fortsat besiddes, men de må ikke handles.
Der skal altså medfølge et CITES certifikat, når du køber et af de ovennævnte dyr.
Det er CITES certifikater, der tænkes på, når man spørger, om der er papirer på de pågældende skildpadder.
Heldigvis avles den efterhånden også her i Danmark, så det er derfor muligt lovligt at anskaffe sig eksemplarer med papirer
uden at gribe ind i de vildtlevende bestande.
Vi avlere får i forbindelse med salg af vores unger udfærdiget de nødvendige CITES certifikater i Skov- og
Naturstyrelsen.
Det er ikke ligemeget, hvordan man behandler sine skildpadder.
Ifølge K. Lawrence, British Vetenary Journal , Vol. 144, har man i England gennemført 2 undersøgelser af
dødeligheden hos importerede skildpadder.
Undersøgelserne fandt sted i perioden maj 1982 til maj 1986 vedrørende 499 Testudo graeca ibera og i tiden
maj 1983 til maj 1986 vedrørende 106 Testudo hermanni.
Alle blev solgt fra dyrehandlere.
Ved undersøgelsens slutning var 91% af de mauriske skildpadder døde og 86% af de græske landskildpadder
var døde.
Dette giver en dødsrate på 23% - 29% om året!
Læs også Fredning og Rovdriften
Hos os i Næstved
Vi holder i dag kun en enkelt maurisk han, en sort Testudo graeca ibera .
Vi måtte i 2003 desværre skille os af med et ynglepar Testudo graeca graeca, fordi hannen begyndte at gøre
kur til marginatahunnerne.
Bastarder/krydsninger er selvsagt uacceptabelt, så han måtte væk.
Hans mage fulgte selvfølgelig med, da der var tale om et ynglepar af samme underart.
Vores gamle sorte han Alex fik vi i 1993 fra en gammel dame, der nu skulle på plejehjem, og som ikke kunne
have ham med.
(Hvorfor i himlens navn kunne hun dog ikke det?!)
Hun fortalte, at hun havde købt ham for 5 kr. i 50erne i en dyrehandel her i Næstved.
Han var udvokset, og må derfor være mindst oppe i 70-80erne nu.
Der fulgte en pasningsvejledning med , udgivet af Dyrehandlernes Brancheforening skrevet af Dr. Phil. Tage
Wind (dengang kunne man åbenbart finde ud af det), og den gav hun nu videre til mig med anmodning om, at jeg
omhyggeligt fulgte den med samme omhu, som hun havde gjort i over 40 år.
Det forsikrede jeg selvfølgelig.
Den er iøvrigt forbløffende god.
Den rummer stort set de anbefalinger for pleje og kost, som man også bruger i dag.
Hun købte i sin tid skildpadden til sin søn, men han tog ud at sejle, og skildpadden blev så hos hende.
Hun har utvivlsomt taget sig indgående af skildpadden.
Den er stærkt præget på mennesker, og den kommer løbende som en hundehvalp, så snart den ser mennesker i
haven.
Derimod interesserer den sig overhovedet ikke for de andre skildpadder, som den ikke identificerer som
artsfæller og derfor overhovedet ikke ænser.
Ham beholder vi.
Selvom han som en ibera er nært beslægtet med marginataerne, og derfor skulle forventes at vise interesse
for marginatahunnerne, er dette ikke tilfældet.
Han interesserer sig alene for sorte sko.
Hans mange år i ensomhed har faktisk gjort ham mentalt forstyrret.
Han er med andre ord et levende eksempel på, at skildpadder ikke bør holdes alene.
Man skal holde mindst 2.
Og er der plads til 1, er der faktisk også plads til 2!
 Maurisk han gør kur til maurisk hun |
Alder
Europæiske landskildpadder bliver ret gamle.
De bliver nemt 50-75 år.
Men de kan altså også blive ældre.
Obst mener, at de kan blive 120 år.
Han henviser til et eksemplar af ukendt art, der opnåede denne alder i haven til Lambeth Palace i London.
Rogner beretter i Die Breitrandschildkröte 2007 om en maurisk landskildpadde, der blev 160 år.
I 2004 døde "Timothy the Tortoise", der var fra 1844!
Hun var en Testudo graeca.
Hun blev i 1854 fundet og beslaglagt på et portugisisk piratskib af den engelske marine.
Hun tilbragte herefter 28 år som maskot på skiftende orlogsskibe.
Herefter levede hun i 112 år på borgen Powderham Castle, indtil hun under overvintringen fik en
lungebetændelse, som hun døde af den 4. april 2004.
|
Brug altid naturen som udgangspunkt og forbillede, når du holder landskildpadder |
----ooooOOOoooo----