Denne side er senest ændret den 20. januar 2010

Foder

Startside

Overskrifterne til de enkelte afsnit i denne artikel: Biotopernes fodertilbud, Resultatet af for kraftig og forkert fodring,  Ingen tilberedning/bearbejdning af foderet, I stedet skal du give, Ja, ja, men hvad skal skildpadderne præcist fodres med?, Illustreret liste over egnet ukrudt som foder, Forbløffende og specielle foderemner, Vinterfoder, Foder til europæiske landskildpadder, Kalk og vitaminer, Tørret plantefoder, Frossent foder, Indtagelse af småsten, Beton/cement som fødeemne.

 

Der gror altså ikke grønsager og salat i sådan en skildpaddebiotop!

Typisk skildpaddebiotop fotograferet i begyndelsen af maj måned.

Stedet er det store bjergmassiv nord for Volos i Grækenland.

Nederst til højre ses omridset af en bredrandet landskildpadde.

Biotopernes fodertilbud

I de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper findes der mildt sagt ingen saftige grønsager fra supermarkedet.

Der findes kun fiberrige, næringsfattige græsser og urter.

Og kun om foråret/forsommeren.

I løbet af sommeren tørrer al vegetation ud.

Men den indtørrede vegetation spises stadig af skildpadderne.

Der er jo ikke andet.

Det er altså den slags føde, som disse skildpadders mave-tarmsystem gennem evolutionen har tilpasset sig.

Resultatet af for kraftig og forkert fodring

Grøntsager og ”supermarkedsgrønt” er som følge heraf i det store og hele ikke alene ret uanvendeligt, men er

også til dels skadelig føde for de europæiske landskildpadder.

Grøntsager i form af for eksempel ærter, bønner, majs, peberfrugter, bønnespirer, osv., er alt for proteinrige,

 og fodrer man med dem, vil det medføre en alt for hurtig vækst med skævtvoksede, misdannede og flade skjolde

med spidser i skjoldpladerne, deforme knogler, papegøjenæb, osv. 

Udpræget fejlernæret ung græsk landskildpaddehun Testudo hermanni boettgeri

Den er vokset alt, alt for hurtigt op på for meget, og sikkert også forkert foder.

Resultatet er tilløb til tobleronespidser i rygskjoldene, og skildpadden er flad som en pandekage.

Den har også papegøjenæb, fordi det aldrig er blevet slidt.

(Blødt foder.)

Jeg har set endnu værre eksempler på misdannede græske skildpadder.

Overfodrede og fejlernærede russiske landskildpadder er, i modsætning til andre landskildpadder, ikke

 tilbøjelige til at danne Toblerone-toppe/pyramidespidser i skjoldpladerne.

Men de andre deformiteter udvikles på samme måde.

Desuden er overfodrede russiske landskildpadder så fede, at der ikke er plads til hoved og ben under skjoldet.

Morten har taget dette billede af en overfodret russisk landskildpadde

Den er så fed, at den ikke kan trække benene ind i skjoldet

En voksen europæisk landskildpadde vil typisk have en skjoldtykkelse på ca. 3,5 mm.

En skildpadde, der på grund af for hurtig vækst har opnået "Toblerone"-spidser og andre misdannelser i

 skjoldet, vil typisk have en skjoldtykkelse på op til flere cm.

Til gengæld vil selve skjoldet være meget porøst.

Allerværst er det faktum, at lungerne, som ligger lige under skjoldet, slet ikke har den fornødne plads på

 grund af den svære skjolddeformitet.

Andre organer bliver også misdannede af den alt for hurtige vækst.

Levealderen nedsættes under alle omstændigheder kraftigt.

Også fordi en masse giftstoffer fra grøntsager og frugt hober sig op i lever og nyrer, idet skildpadden har

 svært ved at omsætte disse kraftige fødeemner.

NB: Gulerødder er derfor heller ikke videre "sundt" for europæiske landskildpadder!

Der er faktisk for megen næring i gulerødder, når det drejer sig om foder til skildpadder.

Vores marginatahan Theodorakis elsker roser.

Både blomster og blade.

Det er faktisk fortrinligt foder.

Læs vækst

Frugt og bær går slet ikke.

Ikke alene skaber frugt den samme ekstreme væksthastighed som grønsagerne, men sukkerindholdet giver

 endvidere optimale muligheder for angreb af flagellater.

Desuden opstår dannes der gasser i fordøjelsessystemet.

Problemet er, at skildpadderne elsker netop den slags føde, og derfor tror mange, at det så lige er den rette

 føde for skildpadderne.

Det er IKKE tilfældet.

Selvom børn elsker candy floss, is og pommes frites, betyder det jo ikke, at man herefter roligt kan fodre sine

 børn op på disse fødeemner.

Husk at sukkerig og vandrig kost i form af frugt, bær, grønsager vælter tarmfloraens balance.

Der dannes ugunstige og uønskede bakterier i massevis.

Tarmenes slimhinder beskadiges.

Immunforsvaret bliver defekt.

Føden nærmest suser igennem skildpadden.

Parasitter og orm formerer sig eksplosionsagtigt.

Afføringen kommer ud som først meget våd og blød og efterhånden som diarre´.

Hvis der så også fodres med de proteinrige og fedtholdige skildpaddepiller, som man sælger i dyreforretningerne med flotte

 farvebilleder af landskildpadder på dåsen, så er den helt gal!

Denne helt uegnede føde er sædvanligvis også alt for rig på æggehvidestoffer og fedt.

Æggehvidestoffer og proteiner beskadiger nyrerne og giver skildpadderne smertefuld gigt i leddene.

Hvis du fodrer dine skildpadder med forkerte foderemner, forkortes deres liv, og du skal

 ihvertfald ikke lægge dem i hi.

De vil ikke vågne igen, men lide en ynkelig død i løbet af vinteren.

Af supermarkedsgrønt kan i nødstilfælde med forsigtighed anvendes (og ikke som eneste foder) kinakål, grønkål, hovedsalat,

 krølsalat og rucolasalat.

Problemet med supermarkedsgrønt er, at det i dag alene dyrkes med det flotte udseende for øje.

Det drives op på ingen tid i kunstigt næringssubstrat i drivhuse under kunstigt lys og resultatet bliver

 derefter.

Det defekte i skildpaddesammenhæng er, at kalcium:fosfor forholdet er forkert.

 ( I det omfang der overhovedet er kalk i disse ting.)

Dette er problematisk for dannelsen af skildpaddens skjold og knogler. 

Ingen tilberedning/bearbejdning af foderet.

Men ud over at fodre forkert med frugter og bløde grønsager (nej, stadig heller ikke gulerødder, de er ikke

 "sunde" for skildpadder, de er proteinbomber, men skal der absolut syndes med en enkelt gulerod, så lad dog

være med at skrælle den og skære den i stykker!), er mange også tilbøjelige til at  skrælle, klippe, hakke og

mose foderet til deres dyr.

Tro mig, den service ydes ingen steder i naturen.

Hold straks op med det.

Urterne gives hele til skildpadden.

Altså ingen tilberedning af foderet.

Ikke noget med at pille bladene af og klippe stråene over og alle de andre omsorgsfulde påhit, der let griber

velmenende skildpaddeholdere, der vil gøre alting så godt som muligt.

Sørg desuden for andre sunde og nødvendige emner, som skildpadderne gerne bider i, som for eksempel

hønseæggeskaller, kalksten, sepiaskaller, sneglehuse, osv.

Skildpaddens næb skal selvfølgelig bruges for at blive slidt naturligt.

Så slipper du osse for at skulle klippe skildpaddens næb.

Læs klipning af negle og næb

I april måned er græsset og urterne i denne biotop i Thiva i Grækenland ved at være tørret ud for resten af sæsonen.

Men der kommer ikke frisk grønt før til næste forår.

Det er altså denne cyklus, skildpaddernes fordøjelsessystem har tilpasset sig.

I stedet skal du give:

I skildpaddernes hjemstavnsbiotoper vokser et væld af næringsfattige og fiberrige  blomster- og

 græsengsvækster, som er til stede i store mængder om foråret, og som tørrer ud i løbet af sæsonen.

Denne kost har skildpadderne tilpasset sig 100 % gennem evolutionen, og deres fordøjelsessystem er derfor

 nøje og præcist indstillet på at håndtere netop den slags foder.

Herunder er tarmfloraen sat sammen med henblik på optimal nedbrydning af denne magre, fiberrige urtekost.

Derfor er den rigtige kost tilsvarende næringsfattige urter, som du selv henter i naturen.

De har også den behagelige egenskab, at de i modsætning til det tvivlsomme købegrønt er gratis. 

Den europæiske landskildpadde er udstyret med en lille muskuløs mave og med en meget lang tarm.

Den meget lange tarmkanal viser

(lang tarmkanal = vegetar,)

(kort tarmkanal = rovdyr),

at de europæiske landskildpadder er deciderede vegetarer. 

De må altså slet ikke få hunde- og kattemad, selvom dette for længst forældede kostråd stadig meddeles

af ikke alene dyrehandlere, men også ind imellem af dyrlæger!

De må heller ikke få det bare en gang imellem.

(Også hvad angår kostvejledninger er der mange gamle, skadelige og usunde råd, der desværre endnu ikke er

udryddet.)

Landskildpaddernes fordøjelsessystem er udelukkende indrettet på forbrænding af den planteflora, der er

tilgængelig gennem de vekslende årstider i skildpaddernes naturlige habitater.

Det vil sige langsomt voksende, proteinfattige, planter, der er vokset op på kalkrig og næringsfattig, tør,

 stenet og grusholdig  jord.

De er derfor yderst kaloriefattige, og indeholder i modsætning til danske urter så at sige ingen vand.

Og selvfølgelig indeholder de hverken gødnings- eller sprøjtemiddelrester eller andre skadelige stoffer.

Til gengæld er disse vækster rige på mineralstoffer, sporeelementer, vitaminer, fibre og ballaststoffer.

Føden er som regel op til 14 dage eller mere (nu og da meget mere) om at passere gennem skildpaddens

 fordøjelsessystem.

Tidsforbruget afgøres alt andet lige af arten af den føde, som skildpadden har indtaget. 

Det er beregnet (Rogner 2005), at ved en kropstemperatur på for eksempel 28 grader C vil en portion

 hovedsalat passere gennem fordøjelsessystemet i løbet af 3-8 dage.

Spiser den samme skildpadde græs eller tidsler, der er tungere at fordøje, kan passagen af denne føde under

de samme betingelser vare 16-28 dage.

Er der tale om hø, varer processen endnu længere.

Derfor er skildpadderne nødt til at lægge en længere fasteperiode ind inden vintersøvnen, således at mave/tarmsystemet kan

blive delvist tømt inden vinterhi.

Den rigtige føde er særdeles vigtig for skildpaddens tarmflora.

Den er nødvendig, for at kunne forarbejde det rå og groft itubidte plantemateriale, som kommer ned i tarmene.

Tarmfloraen er specialiseret til at omsætte denne fiberrige føde, der også meget består af udtørrede planter

 og urterig hø.

Hvis skildpadden ikke hjemme hos dig har adgang til den her beskrevne kost, kan den fejlernæring, den i så

 fald udsættes for, bevirke forkert og for hurtig vækst med de hermed forbundne misdannelses- og

 skønhedsmæsige problemer.

Til gengæld er det også rart at vide, at tarmindhold med fiberrig kost er uegnet som næringsgrundlag for

 tarmparasitter og orm.

Væksten af disse uønskede "gæster" hæmmes, og den fiberrige kost virker uddrivende, således at de udskilles

 med afføringen.

Bredrandet landskildpaddeunge i klitterne ved Det Ioniske Hav ved Kalogria på Peloponnes.

Her findes kun tørre, næringsfattige og fiberrige vækster.

Tarmfloraen er ikke blot afgørende nødvendig for fordøjelsen.

Den har også stor betydning for skildpaddens immunforsvar.

Er tarmfloraen til stede i den rigtige afbalancerede form, giver den slimhinderne i fordøjelsessystemet en god

beskyttelse mod sygdomsangreb.

Er balancen i uorden på grund af forkert føde, forkert eller for hyppig medicinering, forkert eller for hyppig

 ormekur, opstår der alvorlige funktionsforstyrrelser, hvilket igen medfører svækkelse og sygdom hos

 skildpadden.

Man skal altså ikke give rutinemæssige ormekure, osv.

Al medicinering svækker skildpadden.

Hvis du ikke lægger dine skildpadder i hi om vinteren, er det klogt at indføre fastedage.

Især hvis der er tale om skildpaddeunger.

Husk, at i naturen spiser en skildpadde af gode grunde ikke noget, mens den er i hi.

Hvis du derimod fodrer en skildpadde dagligt, også om vinteren, vil den indenfor et kalenderår indtage næsten

dobbelt så megen føde som i naturen. 

Her har du så også en forklaring på alle de misdannede skildpadder, man ser i fangenskab rundt omkring.

De får simpelthen alt for megen mad.

I fangenskab er det aldrig et problem at skildpadderne ikke får mad nok.

Ingen danske landskildpadder dør af sult!

Problemet er det stik modsatte.

De får alt for meget at spise.

For eksempel skildpaddeunger skal kun tage yderst sparsomt på, især om vinteren.

I vinterhalvåret må ungerne godt/meget gerne holde den samme vægt i nogle uger af gangen. 

Der sker heller ikke noget, hvis de taber sig lidt, bare de ellers er sunde og raske. 

(De kan godt finde på, at skrue vægten lidt ned om vinteren, hvis de ikke kommer i hi.)

I naturen fordobler europæiske landskildpaddeunger vægten i det første år (Fra 10-20 gram til 20-40 gram). 

Det er jo ikke meget.

Men prøv at tilnærme dig denne lave vækstrate med dine unger.

Husk igen, at skildpadder skal ikke som pattedyr spise hver dag for at opretholde en forbrænding, der døgnet

rundt kan vedligeholde en kropstemperatur på 37 grader. 

De får varmen fra omgivelserne.

Den føde skildpadder indtager, bruges ene og alene til vækst, og skildpadder dør ikke af ikke at vokse i

 perioder. 

Skildpadder er ikke pattedyr.

Skildpadder er reptiler.

Ung marginata og to unge hermannier ivrigt i gang

med indtagelse af god landskildpaddekost:

Mælkebøtter.  

Det kan ske, at at europæiske landskildpadder i naturen spiser en regnorm, en snegl, et insekt, lidt af et ådsel,

 osv.

De spiser også gerne fækalier, ikke alene fra andre dyr som for eksempel geder, men også tit fra artsfæller,

 ja endog fra sig selv.

(Jeg har hørt om en skildpadde, der blev indbragt til en dyrlægeklinik, fordi den havde forstoppelse.

Den blev forsøgt behandlet for dette, indtil man opdagede, at grunden til at der aldrig sås afføring fra

 skildpadden var den, at skildpadden åd sin egen afføring!)

Der er mange teorier om dette emne.

Vitaminmangel, mangel på mineraler, hjælp til justering af tarmflora, osv.

Ingen kender endnu svaret på fænomenet.

Men der er overvægt af folk, der mener, at indtagelse af afføring er vigtig for at tilføre bakterier til skildpaddens tarmflora.

Jeg er selv tilhænger af denne opfattelse.

Det må stærkt frarådes at anvende animalsk materiale som foderemne til europæiske

 landskildpadder i fangenskab.

Flere steder i litteraturen (bøger, artikler, pasningsvejledninger, mv.,) fremgår det, at man skal fodre

 europæiske landskildpadder med salat og grønsager og enkelte steder foreslås endda at supplere

vegetarkosten med for eksempel hunde- og kattemad.

Dette må i dag betragtes som forældede (og helbredsskadelige)

 oplysninger, der forhåbentlig på et tidspunkt forsvinder ud af litteraturen.

En eller to gange om året ser jeg en skildpadde spise en have- eller vinbjergsnegl i vort frilandsanlæg.

Da det sker så sjældent, gør jeg selvfølgelig intet for at forhindre det.

Og de gange jeg ikke ser det, kan jeg jo af gode grunde ikke hindre det.

Jeg har aldrig set nøgensnegle blive ædt.

Kun snegle med hus.

Måske går skildpadden efter kalken i sneglehuset? 

 Ja, ja, men hvad skal skildpadderne præcist fodres med?

Hvad angår fodringen tilstræber jeg selvsagt at ramme det samme næringsfattige koncept med det rigtige

kalcium:fosfor forhold, som skildpadderne er indrettet på fra naturens hånd.

Det vil sige kalcium:fosfor i forholdet mindst 2:1 og meget gerne op til 5:1.

Jeg er så heldig, at jeg bor kun få hundrede meter fra åbne marker og grøftekanter

Herfra henter jeg hver dagligt først og fremmest mælkebøtter.

Herudover forskellige andre urter (ukrudt) alt afhængig af, hvor langt vi er henne på sæsonen: Burrer,

 døvnælder, fladstjerne, fredløs, høgeskæg, høstborst, katost, kløver, kongepen, rejnfan, svinemælk

 (skørtidsel), tidsler, snerle, stenbræk, tvetand, vejbred, vikke, osv.

Brombærblade er også godt, og de kan som bekendt findes meget sent på sæsonen.

Løvtræsblade er godt foder.

Især helt friske bøgeblade om foråret.

Skvalderkål er en fin foderplante.

Den gror i forvejen i frilandsanlægget, så den behøver jeg ikke at hente.

Den er iøvrigt indført til Danmark i middelalderen af munke, der plantede den ud i klosterhaverne.

I dag er den almindelig forhadt, idet den ikke er til at udrydde, hvis den først er dukket op i haven.

Hvis du ikke har mulighed for at hente frisk ukrudt hver dag, kan du faktisk godt plukke rigeligt og gemme det i nogle dage.

Jeg kan have en indkøbspose med mælkebøtter hængende i nogle dage i carporten, og foderet fremtræder stadig friskt.

Iøvrigt er det ikke afgørende, om urterne er friske.

I hjemstavnsbiotoperne tørrer vegetationen ud i løbet af sæsonen, og skildpadderne spiser gerne tørrede urter.

Med andre ord, så må ukrudtet gerne være tørt.

Men det må ikke være råddent (ensilage).

For nemheds og overskuelighedens skyld bringes her

Skildpadderne spiser gerne blade, stængler og blomster fra de vækster, som de kan lide.

Især er de vilde med gule og røde blomster.

Græsk landskildpaddehun i sin hjemstavnsbiotop i Kalogria på Peloponnes.

Her er der kun fiberrige, næringsfattige urter og græsser.

Her i april måned er de allerede ved at tørre ud for resten af sæsonen.

På grund af den kalkmættede jord er urterne fyldt med kalk.

Europæiske landskildpadder er kræsne og individuelle i deres valg af foderemner.

De planter, som den ene skildpadde altid foretrækker, bliver ofte undgået af den anden skildpadde, som har

 andre yndlingsplanter.

Men en ting er de alle enige om:

Mælkebøtter er lige sagen!

Man kan iøvrigt ikke undgå at lægge mærke til, at skildpadderne har en stor forkærlighed for de urter, der

 indeholder "mælkesaft".

Det vil for eksempel sige netop mælkebøtter, tidsler og skovsalat.

Forbløffende og specielle foderemner

Landskildpadder er faktisk også glade for brændenælder.

Men ind imellem ser det ud, som om de brænder sig på dem.

Mærkeligt nok aldrig på tungen.

Som regel på benene.

Hvis du ikke er botanisk sagkyndig og er nervøs for at tilbyde dine skildpadder foderemner, der er giftige,

 tror jeg ikke, at du behøver at bekymre dig alt for meget.

Dels er det på ingen måde givet, at planter der anses for giftige for pattedyr, også er giftige for skildpadder.

Dels tyder meget på, at skildpadderne selv har naturligt anlæg for at skelne imellem de planter, der kan

 anvendes som skildpaddeføde, og de planter der ikke kan spises.

 Nogle vækster holder de sig fra. 

Inden en skildpadde går i gang med en plante, snuser den altid til planten for at afgøre, om den har

 interesse for skildpadden.

Vi har i skildpaddegården en del efeu på grene og stenpartier.

Der vokser også ind i mellem nogle selvsåede natskyggeplanter,

indtil jeg nu og da fjerner dem.

Skildpadderne rører dem sjældent.

Men undtagelsesvist spises der altså et blad eller en del af et blad fra disse planter! 

NB: Bemærkelsesværdig er oplysningen hos Rogner (Griechische Landschildkröten 2005) om et udsagn fra

 Longepierre et Grenot (Some effects of intestinal nematodes on the plant foraging behavior of Testudo

 hermanni hermanni in the south of France 1999) om, at landskildpadder målrettet fortærer enkelte toxiske

 (giftige) planter for at bekæmpe tarmparasitter (nematoder).

Læs også Henrik Bringsøes interessante artikel i NHF-bladet nr. 3 i 2006: 

Mærkværdige spisevaner hos Landskildpadder.

Eksistensen af grønt, som ikke interesserer skildpadderne/er giftige for dem, har den fordel, at man på

denne måde kan vedligeholde et pænt grønt anlæg.

Ellers bliver alt spiseligt nemt gnavet i bund og holdt nede af skildpadderne.

(Selvsåede mælkebøtter har samme levetid i frilandsanlægget som en isterning på en varm kogeplade.)

Vi har to faste foderpladser i anlægget, hvor skildpadderne kan indtage deres udlagte foder.

Det er udmærket, at skildpadderne ved, at de kan finde foder på foderpladserne, men en meget væsentlig

 del af en landskildpaddes tilværelse er jagten på egnet foder, det vil sige fodersøgningen.

Denne fodersøgning er vigtig for skildpadderne sysselsætning.

I vort frilandsanlæg vokser der til skildpaddernes fodersøgning blandt andet skvalderkål (jeg er nok en

af de eneste i vort parcelhuskvarter, der frivilligt og af egen drift har hentet skvalderkål ind og plantet

den på parcellen, men skvalderkål er godt landskildpaddefoder), almindelig brunelle,

 liden sirgrøn (vinca), fredløs og forskellige græsser, mv.

Der gror også en del agerpadderokke.

Denne plante indeholder meget kisel, og den spises gerne af skildpadderne.

Den pynter også i anlægget.

 Måske synes jeg især, at den hører hjemme her, fordi den er lige så gammel som skildpadderne og

 groede her på jorden , da de første skildpadder gik rundt her for mange millioner af år siden.

Mange af urterne har jeg plantet, men flere er kommet af sig selv, og der kommer hele tiden flere, mens

andre igen forsvinder.

Disse vækster går skildpadderne hele dagen rundt og græsser i.

Apropos græs:

Marginataerne spiser meget gerne græs.

De øvrige europæiske landskildpadder spiser det mere sjældent.  

Foderpladsen støvsuges for mælkebøtter. 

Vinterfoder

Det eneste købefoder, der kan anbefales, er Pre Alpin Testudo fra Agrobs.

Det er til gengæld så også løsningen om vinteren, hvor du ikke kan samle vilde urter.

Dette foder består af omkring 60 forskellige slags tørrede urter,

som er presset sammen i store piller.

De overhældes med vand fra hanen, øger voldsomt i omfang og er nogen tid herefter serveringsklar.

Alle tiders vinterfoder, når det ikke er til at skaffe ukrudt.

Lille bakke (brugt karsebakke) med Pre Alpin til små landskildpaddeunger.

Pre Alpinen er opblødt med vand, der stadig står tilbage i bunden.

Den er godt overdrysset med vitaminiseret kalkpulver indeholdende D3 vitamin.

Små landskildpaddeunger er normalt ikke kræsne.

De spiser sædvanligvis alt, hvad de bliver tilbudt.

Også meget gerne Pre Alpin.

Men nogle landskildpadder er ikke så interesserede i at æde Pre Alpin første gang, de får det tilbudt.

Andre nægter rent ud sagt at røre det.

Her drejer det sig sædvanligvis om eksemplarer, der gennem længere tid har vænnet sig til

 forkerte/uhensigtsmæssige/proteinrige/skadelige foderemner som for eksempel:

ærter, majs, bønner, kartofler, ris, pasta, franskbrød opblødt i mælk, icebergsalat, bananer, blommer, vindruer,

hunde- og kattemad, osv.

Men vanedyr som de er, kan skildpadderne også præge sig så voldsomt på mere sunde ting, som for eksempel mælkebøtter, at

de ikke er særligt interesserede, når de pludselig kun bliver tilbudt Pre Alpin.

(Dette viser, at ensidig kost ikke er ønskværdigt, selvom foderet ellers er optimalt.)

Her er der kun een vej frem:

Udelukkende at tilbyde Pre Alpin.

Der kan gå lang tid, men her skal der ikke rystes på hånden.

Nu skal det vise sig:

Hvem har den stærkeste vilje?

Du eller din skildpadde?

En landskildpadde skal jo ikke absolut spise hver dag ligesom pattedyr.

Den kan sagtens klare sig uden mad i op til 14 dage, eller mere (faktisk i mere end 1 måned!).

Og inden da er den begyndt at spise Pre Alpin, hvis den bare ikke får tilbudt andet.

Jeg har opfodret skildpadder og skildpaddeunger i mange år, og jeg har aldrig oplevet, at selv "genstridige" landskildpadder

 ikke på et tidpunkt før eller senere "faldt til patten" og begyndte at æde Pre Alpin.

Og får skildpadden ikke noget at spise i lang tid, inden den til sidst går ombord i Pre Alpin, ja så kan man jo bare sige "så

 meget desto bedre".

Problemet med fodring af skildpadder er jo ikke, at de sulter.

Problemet er det modsatte.

Tro mig:

Ingen landskildpadder i dansk hold er nogensinde døde af sult.

Det er det modsatte, der volder problemer rundt omkring!

Man kan lokke Pre Alpin hurtigere i skildpadden, hvis man blander det sammen med foder, som den kan lide.

Men dette forlænger bare processen, og det kan ende med, at skildpadden ikke helt får droppet de dårlige spisevaner.

Til sidst bliver man under alle omstændigheder jo alligevel nødt til udelukkende at holde sig til Pre Alpin, så man kan tage det

 ryk, man lige så godt kunne have taget i starten.

Så lad være med det!

Når der er tale om skildpaddeunger, har jeg aldrig set nogen, der ikke spiste Pre Alpin så at sige med det samme.

Problemet opstår som nævnt med ældre eksemplarer, der har vænnet sig til ganske bestemte foderemner.

Skildpadder er jo inkarnerede vanedyr.

Disse ældre eksemplarer kan være mere tilbageholdende med at gå igang med Pre Alpin.

Ikke fordi de "ikke kan lide det", men fordi de ikke er i rutine med at få det.

-Det er aldrig synd for skildpadden at få det rigtige foder!

Og det er ene og alene et spørgsmål om vaner!!

Du kan læse nærmere om dette fremragende vinterfoder i min artikel her på siden.

  Pre Alpin Testudo

I artiklen om Pre Alpin Testudo er der også gengivet en meget fin artikel af professor Markus Baur om

 landskildpadders  rigtige foder og fordøjelse.

Jeg har oversat den, og den følger her:

Kalk og vitaminer

I sommersæsonen tilsætter jeg ikke vitaminer eller andet til foderet.

Heller ikke i de perioder af vintersæsonen, hvor jeg fodrer med frisk ukrudt (som jo snart kan findes

 hele vinteren).

I de perioder af vinteren, hvor jeg fodrer med Pre Alpin, drysser jeg dette foder med vitaminiseret kalkpulver.

Man kan købe vitaminiserede kalkblandinger til reptiler i alle dyreforretninger.

Der findes mange fabrikater.

De er ret dyre.

Jeg anvender Vispumin, som er væsentlig billigere.

Nok fordi det er beregnet for høns.

Det fås i grovvareforretninger og også på nettet.

Jeg pudrer voldsomt til, når jeg drysser kalkpulver over foderet.

(Mindst i samme omfang som flormelis på æbleskiver ved juletid.)

Faktisk således, at foderet bliver helt hvidt at se på.

Når du tilsætter vitaminer/vitaminiseret kalk, så sørg for, at det meget vigtige D3 vitamin er med i blandingen.

Du kan normalt læse på den etiket, der sidder på bøtten, om der også er D3 vitamin i bøttens indhold.

D3 vitamin er afgørende nødvendigt, for at skildpadden kan optage og anvende kalken i foderet.

-Og denne omsætning af kalk kan iøvrigt kun lade sig gøre, hvis der er monteret UV-lys, der brænder over det

 indendørs terrarium hele dagen.

Læs Kalk

Læs Indendørs hold

Når skildpaddeungerne først har lært at æde Pre Alpin Testudo, slås de om maden.

Landskildpaddefoder på dåse må du ikke bruge, selvom der er fine farvebilleder af landskildpadder

 udenpå.

Dette foder har hidtil altid vist sig at være massivt proteinrigt, når man læser varedeklarationen.

Men mon det snart varer så meget længere, før der også kommer anvendelige produkter her.

Alting er for tiden under hurtig produktudvikling, når det rejer sig om reptiler, og det omfatter jo også skildpadder.

Tørret plantefoder

Mange skildpaddeholdere plukker mælkebøtter, mv., sidst på sæsonen og tørrer dette foder til vinterbrug.

Jeg har tidligere prøvet dette.

Jeg hængte mælkebøtterne til tørring i carporten.

Det er glimrende vinterfoder.

I efteråret 2008 købte jeg i dyreafdelingen i et kæmpe plantecenter ved Hamburg i Tyskland forsøgsvis nogle poser

 med tørret vejbred og tørret løvetand.

Tørret vejbred og tørret løvetand købt i tysk plantecenter

Disse tørrede foderemner er tiltænkt kaniner og hamstre.

Men mine skildpadder æder dem begejstret!

Så jeg køber med hjem, når jeg er i Tyskland.

-Mon ikke de snart fås i danske dyreforretninger?

-Ellers kan de jo som alt andet købes hjem over nettet.

Dette foder ser ud til at være rigtig fint til vinterfodring af landskildpadder.

Frossent foder

Du kan som bekendt købe frosne grønsager i supermarkedet.

Som nævnt er grønsager helt uegnede til skildpadder.

Du kan også købe frossen grønkål og spinat.

Det kan bruges i en snæver vending, men er heller ikke så anbefalelsesværdigt.

-Det er og bliver supermarkedsgrønt.

Mange prøver at fryse mælkebøtter, mv., til brug for vinterfodring af landskildpadder.

Så vidt jeg har hørt, bliver resultatet nemt noget pladret snask, når det tøs op.

Jeg har ikke selv prøvet at fryse planter til foderbrug for skildpadder.

Læs også vækst

Indtagelse af småsten

Man ser ind imellem landskildpadder æde småsten.

Lige fra en størrelse, der nærmest er at ligne ved groft grus og op til en størrelse, som skildpadden lige

akkurat kan gabe over.

Nogle skildpadder gør det sjældent, andre gør det jævnligt, og ind imellem ses et enkelt individ gøre  det

næsten hele tiden.

Det sker der faktisk faktisk ikke noget ved.

Stenene går blot gennem skildpadden og ud igen med afføringen.

Afføringen fra landskildpadder kan derfor ofte ses rumme mange småsten.

Flere af skildpadderne spiser gerne småsten af forskellig art.

Tilsyneladende bekommer det dem vel.

Meget sandsynligt hjælper det dyrene til at bearbejde maden på samme måde, som det for eksempel er

 tilfældet hos duer, der som bekendt spiser mange småsten, som hjælper kroen til at formale maden.

Jeg har lagt mærke til, at mange skildpaddeholdere bliver nervøse, når de observerer,  at deres

 skildpadder spiser sten.

Der er blandt andet frygt for tarmslyng, osv.

Hvis skildpadderne spiser ekstremt alt for mange sten, således at man har grund til at frygte for deres

 tilstand, kan der kun være tale om en eller anden ubalance, som der er til stede i forvejen, og så er

 stenspisningen kun et symptom. 

Hvorom alting er, så kan man altså ikke hindre skildpadderne i at spise sten, når de holdes på friland.

Og man skal selvfølgelig heller ikke gøre det.

Man kan jo heller ikke hindre det, når de går hjemme i deres hjemstavnsbiotoper.

 Hvis man holder sine dyr forskriftsmæssigt, behøver man i øvrigt nok ikke at frygte for sine

 skildpadders sundhed og velfærd.

Således heller ikke om de spiser af de sten, der så rigeligt i forvejen er til stede i den natur, som

 skildpadderne selv er en del af.

Jeg er iøvrigt ikke den eneste, der har bemærket, at landskildpadder har en tilbøjelighed til at spise

 "mærkelige" ting, som for eksempel sten.

Det ses beskrevet mange steder.

Senest i martsnummeret 2008 af tidsskriftet "Marginata", hvor der er en artikel om en marginatahun, der spiste en

 sten på 27 X 13 mm., vægt 7 gram.

Den passerede gennem skildpadden og ud med afføringen.

Det er også almindeligt, at skildpadder spiser afføring.

Både egen og fra andre skildpadder.

-Og fra andre dyr.

I naturen ses landskildpadderne spise afføring fra for eksempel geder.

Der er en række teorier, der søger at forklare dette.

Måske mangler skildpadden nogle vigtige bakterier i sin tarmflora, måske mangler den andre ting.

Måske kan den bare ikke stå for stanken, på samme måde, som den også kan ses gå igang med ådsler og andet

 animalsk føde.

Som den åbenbart tiltrækkes af, men ikke kan tåle.

Læs nu også Henrik Bringsøes interessante artikel i NHF-bladet 2006, nr 3: "Mærkværdige spisevaner hos

 landskildpadder". 

Indtagelse af småsten hænger nu sikkert osse sammen med en trang til at indtage kalk.

Jeg har da bemærket, at det især er hvide sten, der fortrækkes af skildpadderne.

Men der er altså ingen grund til uro.

Det er helt normalt, at landskildpadder æder småsten.

-Og jord.

-Og sand.

Beton/cement som fødeemne

Desværre er landskildpadder meget glade for at indtage små beton/cementsten, når de kan komme til det.

Der er ulykkelige beretninger om landskildpadder, der i løbet af kort tid har lidt en grufuld død (trods dyrlægeindsats)

 efter at have spist små betonstumper/cementsten.

Formentlig lugter disse sten ligesom kalk/ser ud som kalksten, når skildpadderne snuser til dem.

Vær derfor meget omhyggelig, hvis der udføres arbejder med cement/hugges cement/beton i stykker i nærheden

af skildpaddens vante omgivelser.   

Startside

-ooooOOOoooo-