................

 

Startside Denne artikel er senest ændret i august 2017

Foder

til europæiske landskildpadder

 

I feltet til højre kan du se overskrifterne til afsnittene i denne artikel

Mælkebøtter er tip top foder! -Og det gælder ukrudt i det hele taget!

 

Biotopernes fodertilbud, Resultatet af for kraftig og forkert fodring, Gigt, Tobleronespidser, Frugt og bær (gigt), Kalcium/fosfor forholdet er vigtigt!, No Go, Men derimod, Kornprodukter, Rodfrugter, Ingen tilberedning/forarbejdning af foderet, Dette skal du give:, Fastedage, Animalsk foder, Ja, ja, men hvad skal skildpadderne fodres med?, Jamen alligevel, Liste med fotos over egnet foder fra naturen (med fotos af planterne), Brombærblade, Kattegræs, Forårsblomster, Liste over nogle stueplanter som egnet foder (med fotos af planterne), Liste over nogle urter fra haven som egnet foder (med fotos af planterne) , Mælkebøtter, Pas på, hvor du plukker, Jamen alligevel!, Du kan heller ikke altid regne med zoologiske haver, Officielle pasningsvejledninger, Giftige planter, Vinterfoder, Agrobs Pre Alpin, Landskildpaddefoder i handelen iøvrigt, Et par forløbige undtagelser, Nural Grassland, Testudo Herbs Adult, Derimod, Mazuri, Tørret plantefoder, Frossent foder, En græstørv (Græs også om vinteren), Kalk og vitaminer, Fodring udenfor om sommeren, Særligt om foderet i den russiske landskildpaddes naturlige biotoper, Skildpadden "spiser ud i luften", Indtagelse af småsten, mv, Landskildpadder spiser afføring, Beton/cement som fødeemne, Svampe (D-vitamin?), Fodring hele året, Fugtige omgivelser.

 

"En skildpadde er nem at holde. Den går bare rundt på gulvet, og den skal bare have et salatblad engang imellem! -Den elsker også lidt banan og æble!"

Sådan var den gængse opfattelse af skildpaddehold og skildpaddefodring tidligere, og derfor er millioner af europæiske landskildpadder gennem årene lige så stille afgået ved døden i Europa. De endnu overlevende eksemplarer er for det meste ulykkelige skæbner, som hovedregel med knopper/toppe i skjoldet, papegøjenæb og anden dårligdom udvendig og indvendig og i bevægeapparatet.

Desværre er denne for skildpadderne så skadelige opfattelse af pasning og foder endnu ikke helt udryddet, så her i denne artikel kommer de vigtige oplysninger om det rigtige og livsvigtige foder for europæiske landskildpadder. Foderplanen er den 100 % rigtige og dækkende for de 4 europæiske landskildpaddearter. (-Og iøvrigt hører en skildpadde ikke til på gulvet!)

(For tropiske arter kan kostvejledningen i denne artikel om proteinfattigt, men fiberrig t foder også bruges til leopardskildpadder (Geochelone pardalis) og til sporeskildpadder (Geochelone sulcata).)

Typisk tør landskildpaddebiotop i Grækenland i april måned, mens vegetationen stadig er grøn. Her vokser kun ukrudt. Bestemt ingen grønsager, bær og frugt.

Biotopernes fodertilbud

I de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper omkring Middelhavet og videre langt ind i Asien findes der mildt sagt ingen saftige grønsager, salat og frugt fra supermarkedet eller grønthandleren.

Der findes i skildpaddernes hjemstavnsnatur kun næringsfattige, men vitaminrige, mineralrige, fiberrige og meget kalkrige græsser og urter. Og kun om foråret/forsommeren. I løbet af det sene forår og sommeren tørrer al vegetation ud. Men den indtørrede vegetation spises stadig af skildpadderne. Der er jo ikke andet at æde. Indholdet af kalk og mineraler er dog det samme, selvom urterne er tørre, og indholdet af fibre er forøget.

Det er altså den slags føde, som disse skildpadders mave-tarmsystem gennem evolutionen har tilpasset sig. Og det er derfor den føde, der er det optimale foder for europæiske landskildpadder! De planteædende europæiske landskildpadders system er gennem evolutionen tilpasset kun rigtigt at kunne udnytte langsomt fordøjelige kulhydrater (eks. cellulose) fra græs og hø. Skildpaddens tyktarm er da også betydeligt længere end tyndtarmen. Cellulosen omsættes ved hjælp af mikrofloraen i den lange tyktarm.

(Det drejer sig derfor ikke om, hvad skildpaderne elsker at spise. De æder næsten alt grønt, som man kan finde på at tilbyde dem. Det drejer sig om, hvad deres fordøjelsessystem er gearet til at omsætte.)

Supermarkedsgrønt og frugt kender de europæiske landskildpadders system ikke fra "skaberens hånd", og de lærer det kun at kende, hvis mennesker i deres velmenende uforstand fodrer dem med det! Supermarkedsgrønt findes ikke i naturen. (Det er kunstigt fremavlede og forædlede planter med alt for stort protein indhold.) -Og lad være med at fodre med det , for skildpadderne tåler det faktisk ikke særlig godt. De dør sandelig ikke inden for de første år, men de vokser alt for hurtigt. Og derfor kan deres indre organer og deres udseende heller ikke tåle det! Supermarkedsgrønt indeholder alt for megen og forkert næring! Skildpadderne spiser det hellere end gerne, men det er altså ikke en påvisning af, at så er det helt i orden at fodre med det!

Det er rigtigt, at der dyrkes grønsager i Grækenland, så der "vokser da også grønsager der, hvor skildpadderne kommer fra", har flere sagt til mig. Men det gør der bestemt ikke i skildpaddernes biotoper i naturen, og det har der aldrig gjort!). Skildpadderne lever jo ikke i gartnerierne i Grækenland og i de andre subtropiske lande. Skulle en strejfende skildpadde undtagelsesvist dukke op i et gartneri, betragtes den som skadedyr med deraf følgende omgående og ubarmhjertige konsekvenser for det arme dyr!

Senere på sæsonen er vegetationen (som altså kun består af ukrudt) helt afsvedet. Kun buskene er stadig grønne (Olymposbjerget i Grækenland).

Alle europæiske landskildpadder er 100% vegetarer, og de skal kun have, og de må kun få plantekost. Foderet skal være fiberrigt, men protein- og æggehvidefattigt, kulhydratfattigt, kaloriefattigt, ja generelt set meget næringsfattigt. Til gengæld skal det være rigt på vitaminer, mineraler og kalk.

-Det vil sige ukrudt!

-Så det er jo nemt at finde det rigtige foder!

 

Græsk landskildpaddehan æder af noget af det bedste ukrudt/landskildpaddefoder, du kan lægge frem for dine europæiske landskildpadder: Mælkebøtter! Men der skal altså også varieres med andet ukrudt.

Resultatet af for kraftig og forkert fodring

Grønsager og ”supermarkedsgrønt” er i det store og hele uanvendeligt foder til europæiske landskildpadder.

På mange givne foranledninger: Bemærk, at denne artikel altså alene omhandler foder til de 4 arter af europæiske landskildpadder, ikke foder til de talrige andre arter af tropiske landskildpadder, der for manges vedkommende gerne må få såvel mange slags supermarkedsgrønt som forskellig frugt! Nogle af arterne sågar suppleret med animalsk føde! (Som for eksempel rødfodet skovskildpadde.) Så du skal lige sikre dig, hvilken art landskildpadde, der er tale om, inden du vælger foder. Foderplanen er bestemt ikke den samme for alle de mange forskellige arter af landskildpadder! Det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken art landskildpadde der er tale om.

Udover at være ukendt for den europæiske landskildpaddes fordøjelsessystem, er supermarkedsgrønt også til dels direkte skadelig føde for de europæiske landskildpadder. Grønsager i form af for eksempel ærter, bønner, majs (som faktisk ikke er en grønsag, men en kornsort), peberfrugter, broccoli, bønnespirer, grønkål, hvidkål, osv, er alt for proteinrige, og fodrer man med dem, vil det medføre en alt for hurtig vækst, hvorved der dannes skævtvoksede, misdannede og flade skjolde med bukler og spidser i skjoldpladerne, brede vækstringe, deforme knogler, papegøjenæb, osv. Kaldet kyphose.  (Desuden er meget af det grønt, man køber, faktisk sprøjtet fra producenten.)

Gigt

Mængden af affaldsprodukter øges desuden voldsomt, såfremt skildpadden indtager proteinrigt og fedtholdigt foder. Når der ikke længere er plads i nyrerne til at behandle tilførslen af de skadelige urater, ophobes de krystallinske affaldsstoffer andre steder i blodet og i organismen. Skildpadden får rent ud sagt gigt! "Urinsyregigt". Det er derfor afgørende vigtigt at fodre korrekt med den rigtige føde. Supermarkedsgrønt er no go. Skildpadderne elsker det, men det gør det bestemt ikke til bedre føde!

Læs blandt andet om gigt her Bobler i næsen

Kål er som nævnt også "supermarkedsgrønt". Om kål kan yderligere bemærkes, at det generelt set alt for næringsrigt (herunder for meget protein/æggehvidestoffer og især kulhydrater). Desuden er kål og især grønkål goitrogent. Dvs at det indeholder stoffer, der sætter fordøjelsen (herunder skjoldbruskkirtlen) delvist ud af spillet. (Hvis man koger kål, forsvinder den goitrogene virkning, men resultatet er jo noget udkogt splat, som man ikke må byde sine skildpadder!) Det goitrogene indhold betyder desuden, at fodring med kål i større omfang med tiden kan medføre lever- og nyreskader.

Ja, jeg ved sandelig godt, at rigtig mange fodervejledninger (ofte til alle slags landskildpadder generelt) desværre fortæller, at der kan fodres med kål. Men til europæiske landskildpadder kan kål altså bestemt ikke anbefales.

Rodfrugter af alle slags (kartofler, selleri, mv.) er også allesammen alt for næringsholdige, og de er derfor helt defekte som foder til europæiske landskildpadder.

Du skal også gøre dig klart, at masser af grønsager, som for eksempel spinat, persille, tomater, rabarber og mange flere, indeholder oxalsyre. Oxalsyre nedbryder blodcellernes kalciumindhold. Der dannes kalciumoxalat. Dette saboterer skildpaddens mulighed for at opbygge knogler og skjold, ja det medvirker ligefrem til at knoglerne nedbrydes.

(Ja, jeg ved det godt, der findes også oxalsyre i mælkebøtter, men i mælkebøtter neutraliseres oxalsyren af det store kaliumindhold!)

Salat hører med under betegnelsen supermarkedsgrønt! Og er altså til manges overraskelse faktisk skadeligt foder. -Alle slags salat! Altså ikke bare den evindelige icebergsalat, men også hovedsalat, krølsalat, hjertesalat, osv, (ja, faktisk også roumainesalat/julesalat og rucolasalat!). Kalcium:fosfor forholdet i salat er nemlig helt forkert og direkte skadeligt for skildpadden. Mere om det ernæringsmæssigt vigtige indbyrdes forhold mellem disse 2 grundstoffer senere.

Masser af europæiske landskildpadder fodres hver eneste dag helt eller delvist med supermarkedsgrønt. "De elsker det!" "de vil ikke have andet!" osv, osv. (Landskildpadder er ganske rigtigt ekstreme vanedyr. Har de først vænnet sig til et bestemt foder, får man dem erfaringsmæssigt kun til at æde andre foderemner, hvis de i lang tid -ofte op til flere/mange uger- overhovedet ikke tilbydes andet!) Efter nogle få år ser man desværre resultatet af den forkerte fodring (toppede og buklede rygskjoldplader, mv), og udseendet kan desværre ikke ændres nu!

Desværre et ret almindeligt udseende! Forkert opfodret græsk landskildpadde.

Tobleronespidser

Der antages efterhånden med ret stor sikkerhed, at bukler, spidser eller ligefrem "tobleronespidser" i landskildpaddens rygskjoldplader også kan skyldes, at landskildpadden er vokset op i alt for tørt miljø, således at skildpadden i lange perioder har været mere eller mindre dehydreret. (Måske har de uundværlige varmelamper i indendørs også hold også en del af skylden!).

Læs Bundlag Læs Varmelamper

Det må nok antages, at de landskildpadder med bukler i rygskjoldet, som også ind i mellem (undtagelsesvist) ses i naturen, er vokset op i knastørre perioder i knastørre områder.

Overfodrede, fejlernærede og for tørt holdte russiske landskildpadder er (i modsætning til andre landskildpadder) ikke tilbøjelige til at danne de velkendte Toblerone-toppe/pyramidespidser i skjoldpladerne. Men de andre deformiteter udvikles på samme måde hos de russiske landskildpadder ved forkert fodring og pasning. Desuden er overfodrede russiske landskildpadder så fede, at der ikke er plads til hoved og ben under skjoldet.

Morten har taget dette billede af en forkert opfodret russisk landskildpadde.

En voksen europæisk landskildpadde vil typisk have en skjoldtykkelse på ca. 3,5 mm. En skildpadde, der på grund af for hurtig vækst har opnået "Tobleronespidser" og andre misdannelser i skjoldet, vil typisk have en skjoldtykkelse på op til flere cm! Dette alt for tykke skjold vil til gengæld være ekstremt porøst, mørt og skrøbeligt.

Læs Vækst

NB: Husk, at Gulerødder er også supermarkedsgrønt og derfor heller ikke "sundt" for europæiske landskildpadder! Der er alt for megen næring/protein i gulerødder, når det drejer sig om foder til skildpadder.

Alle grønsager fra supermarkedet og grønthandleren er af gode grunde ukendte i de europæiske ladskildpadders magre og tørre hjemstavnsbiotoper, så skildpaddernes fordøjelsessystem kender dem ikke. Og de er altså allesammen uegnede som foder for landskildpadder. De indeholder alt for megen næring, blandt andet i form af masser af protein/æggehvidestoffer. Nogle af grønsagerne er direkte skadelige, som for eksempel tomater (garvesyreindhold). Grønsagerne indeholder ingen mineraler af betydning og stort set ingen kalk. Masseproducerede grøntsager indeholder ikke nær så megen kalk som urter, der er opvokset på naturlig vis uden brug af kunstgødning. Og i den lille smule kalk, der er i disse kulturplanter, er kalk:fosfor forholdet skadeligt.

De europæiske landskildpadders eneste rigtige foder er med andre ord udelukkende "vilde" urter, græsser og planter fra naturen. -Altså igen som sagt ukrudt!

Et gammelt foderråd, der desværre stadig dukker op, er franskbrød opblødt i mælk. Skildpadderne elsker det, men dette foder er helt uantageligt (protein- og kulhydratbombe!), og er den sikre vej til at påføre skildpadden nyreskader!

Roser er fint skildpaddefoder. Både blomsterne og bladene. Bemærk iøvrigt Treos (bredrandet landskildpaddehan) glatte skjold uden bukler i rygskjoldpladerne.

Frugt og bær (gigt)

Frugt og bær går slet ikke som foder til europæiske landskildpadder! Ikke alene skaber frugt den samme ekstreme væksthastighed hos skildpadderne som grønsagerne, men sukkerindholdet giver endvidere optimale muligheder for angreb af flagellater (parasitter i tarmsystemet).

Desuden opstår/dannes der gasser i fordøjelsessystemet. Problemet er, at skildpadderne elsker netop den slags føde, og derfor tror mange, at det så lige er den rette føde for skildpadderne. Det er IKKE tilfældet. Affaldsstofferne fra frugt og bær ophobes desuden i landskildpaddernes blod og organer, fordi nyrerne ikke er udviklet til at nedbryde dem i tilstrækkeligt omfang. Frugt og bær som føde giver således skildpadderne gigt.

Læs blandt andet om gigt her Bobler i næsen

Læs Vækst Indvoldsorm

NB! Jordbær er derfor heller ikke sundt foder for europæiske landskildpadder. Men selve jordbærplanten og dens blade er meget fint foder for disse dyr

Frugttræer findes bestemt ikke i de europæiske landskildpadders naturlige og uspolerede hjemstavnsbiotoper. Selvfølgelig kan det ske, at en landskildpadde forvilder sig ind i beboede og eller dyrkede/kultiverede områder, hvor der som følge af den menneskelige tilstedeværelse og aktivitet kan være plantet et enkelt eller flere frugttræer. Eller forskellige vækster med bær.

Selvfølgelig vil en landskildpadde ikke kunne stå for fristelsen til at begynde at æde nedfaldsfrugt og bær, som den i denne situation kommer i nærheden af. Men fordi man skulle opleve dette syn, er det selvfølgelig ikke noget holdbart argument for at kunne fastslå, at frugt og bær er en del af landskildpadders naturlige foder. Men postulatet ses ikke desto mindre anført rundt omkring.

Selvom børn elsker candy floss, slik, is og pommes frites, betyder det jo som bekendt ikke, at man herefter roligt kan fodre sine børn op på disse fødeemner.

Husk at sukkerrig og vandrig kost i form af frugt og bær vælter tarmfloraens balance hos europæiske landskildpadder. Der dannes ugunstige og uønskede bakterier i massevis. PH-værdierne ændres voldsomt. Tarmenes slimhinder beskadiges. Immunforsvaret svækkes. Føden nærmest suser igennem skildpadden. Parasitter og indvoldsorm får ubesvøret adgang til skildpaddens indre og formerer sig eksplosionsagtigt. Afføringen kommer ud som først meget våd og blød og efterhånden som diarre´

Men denne opfordring gælder bestemt IKKE for europæiske landskildpadder!

Det hævdes tit, at det jo ikke kan være så skadeligt at give en grønsag eller en bid frugt engang imellem. Dette svarer til at køre i venstre side af vejen engang imellem. Det vil da som regel også gå godt. Men hvorfor i himlens navn skulle man dog gøre det. Når man bestemt ikke gør skildpadden nogen tjeneste ved at tilbyde den slags foder, som deres fordøjelsessystem ikke er tilpasset, hvorfor så overhovedet gøre det, heller ikke bare engang imellem. Heller ikke til jul! Du glæder måske dig selv ved at gøre det, men du gavner og glæder jo ikke skildpadden (skildpadder har som bekendt reptilhjerne/krybdyrhjerne og derfor igen følelser), tværtimod!

Hvis du fodrer dine skildpadder med forkerte foderemner, sker der som nævnt en misdannelse af skildpadderne, og deres liv forkortes fæsentligt. Du skal ihvertfald heller ikke uden videre lægge dem i hi. De vil formentlig ikke vågne igen, men lide en ynkelig død i løbet af vinteren.

De uheldige og grimme ændringer i skjoldets udseende ændres ikke, selvom man begynder at fodre skildpadden rigtigt. Udseendet ændres desværre aldrig. Men hvis skildpadden nu holdes rigtigt og stadig vokser, vil spidserne/buklerne blive mindre og mindre påfaldende i den store sammenhæng. På (forhåbentlig) helt gamle eksemplarer vil der desuden ske den samme "nedslidning", som der sker med vækstringene. De glattes faktisk lidt ud.

Uh, uha! Denne russiske landskildpadde har fået snacks og godbidder i form af ærter, gulerødder, salat, frugt, bær, osv! Resultatet er som sædvanlig: Mange cm brede, lyse vækstringe, frøøjne, papegøjenæb, mv. Havde der været tale om en græsk landskildpadde, havde der desuden været de sædvanlige, grimme pyramidespidser i rugskjoldpladerne!

Af supermarkedsgrønt kan i absolut nødstilfælde med forsigtighed anvendes (og ikke som eneste foder) kinakål, blomkål, grønkål, spidskål, hovedsalat, krølsalat og rucolasalat. (Salaterne er alle næsten fri for fiberindhold, og de er derfor også af denne grund meget ringe som foder.) Disse foderemner må kun gives i meget få dage. Du kan altså ikke bare gå over til at fodre med disse ting om vinteren, når der i en periode ikke kan skaffes ukrudt. Hvis du fodrer mere end få gange med dette foder, vil skildpaddernes udseende ændres lige så stille i (uoprettelig) trist retning (bukler i rygskjoldene)!

Man kan iøvrigt bare fodre hele vinteren med for eksempel Pre Alpin eller tørret ukrudt. Der er også altid brombærblade at finde om vinteren. Det vil altid hurtigt kunne skaffes, selvom man ikke lige har det liggende. Eller også bare lade være med at fodre, indtil man har det rigtige foder!

Problemet med supermarkedsgrønt er udover det alt, alt for høje næringsindhold blandt andet også, at det i dag alene dyrkes med det flotte udseende for øje. Det drives op på ingen tid i kunstigt næringssubstrat i drivhuse under kunstigt lys og resultatet bliver derefter. For eksempel er indholdet af nitrat i i de forskellige typer salat og især i icebergsalat meget højt!

Susan Talbot fotograferede denne helt forkert opfodrede russiske landskildpadde

Kalcium:fosfor forholdet er vigtigt!

Det defekte i skildpaddesammenhæng er desuden, at kalcium:fosfor forholdet er forkert i supermarkedsgrønt. (I det omfang, der overhovedet er kalk i disse planter.) Det bedste forhold er omkring 5:1. Men i supermarkedsgrønt og især i salat er forholdet meget mindre og det kan nemt være lige modsat. Hvis forholdet er forkert "smutter fosforen ind i knoglerne" og tager kalkens plads, når benet vokser. Dette er meget problematisk for dannelsen af skildpaddens skjold og knogler, og resultatet bliver den sygelige tilstand, der kendes som rakitis

Fodring med salat og andet supermarkedsgrønt giver bløde knogler! -Og alt for hurtig vækst!

Hvis du ikke har adgang til det rigtige foder, så lad hellere dine skildpadder helt undvære foder, indtil du kan skaffe det rigtige. Sunde og raske Landskildpadder kan sagtens klare sig i 14 dage og op til 1 måned uden mad! Fejlernærede skildpadder kan derimod ikke rettes op! En dansk landskildpadde dør ikke af sult. Den dør erfaringsmæssigt af det modsatte!

For en sikkerheds skyld: Økologiske grøntsager er nøjagtig lige så usunde for skildpadderne, som de andre grønsager. Indholdet af næringsstoffer såsom protein/æggehvidestoffer, mv, er som regel endnu større i økologiske grønsager, og derfor er disse "kraftige" grønsager helt uanvendelige som skildpaddefoder.

No Go (Som nævnt stort set alle slags supermarkedsgrønt)

Nogle få eksempler på uanvendeligt supermarkedsgrønt:

 

 

 

 

-og no go er iøvrigt også alle de andre grønsager fra grønsagsafdelingen i supermarkedet (-og fra grønthandleren!). Liste over de allerfleste no go kommer her:

Agurk, artiskok, asie, asparges, aubergine, avocado, batat, bladselleri, blomkål, broccoli, bønner, fennikel, græskar, grønkål, gulerod, hvidkål, jordskok, kartoffel, kinakål, kinaradise, kålrabi, majroe, majs, pastinak, peberfrugt peberrod, porre, radise, roe, rosenkål, ræddike, rødbede, rødkål, savoykål, selleri, spinat, squash, sukkerrør, tomat, yams, ærter. (Alle løg anses for at være direkte giftige).

"Nu dør de altså ikke af at få købegrønt engang imellem!" lyder den sædvanlige indvending. Nej det gør de da ikke, men udseeendet bliver efterhånden derefter. Hvor mange dansk opfodrede europæiske landskildpadder har du set, der ikke har toppe i rygskjoldpladerne, mv? Der findes desvære alt for mange ulykkelige skildpaddeskæbner pga velmenende, men forkert fodring!

Men derimod go:

Europæiske landskildpadders foder hedder på godt dansk: Ukrudt!

-mere om ukrudt senere!

Kornprodukter

Korn og kornprodukter må da være fint foder til europæiske landskildpadder, tænker mange. Det er jo rene naturprodukter. For eksempel havregryn. Der er som bekendt masser af fibre i gryn, og det indeholder slet ingen fedt! Nej! Det er den direkte vej til misvækst og nyreskader! Havregryn indeholder alt for meget protein (op til 20 %) og eksplosivt meget kulhydrat (Ca 60 %). Korn er ganske vist et naturprodukt, men det er et forædlet naturprodukt, og alle forædlede naturprodukter er for proteinrige og kulhydratrige, mv. Det har faktisk været meningen med at forædle dem. For god ordens skyld bemærkes, at også majs er en kornsort. Derfor dur majsprodukter heller ikke.

Det allerbedste og iøvrigt allernemmeste og allerbilligste foder er nu engang (gentager igen, igen) det foder, som skildpadderne udelukkende har haft adgang til i millioner af år i naturen: Ukrudt!

Rodfrugter

Rodfrugter er som nævnt også grønsager (supermarkedsgrønt). De er meget næringsrige og fyldt med proteiner, stivelse, osv. Det burde derfor være overflødigt at nævne, at rodfrugter som for eksempel kartofler, rødbeder, osv, er helt uegnede som foder til europæiske landskildpadder. Som med det meste andet supermarkedsgrønt, spiser skildpadderne dem gerne, men på samme måde som med andre grønsager er det ikke ensbetydende med, at så kan man bare fodre løs med disse foderemner, der ligesom anden supermarkedsgrønt er en belastning for skildpaddens udseende og helbred!

Ingen tilberedning/bearbejdning af foderet.

Men ud over at fodre forkert med frugter og bløde grønsager (nej, stadig heller ikke gulerødder, de er ikke "sunde" for skildpadder, de er proteinbomber), er mange også tilbøjelige til at  skrælle, klippe, hakke og mose foderet til deres dyr. Tro mig, den service ydes ingen steder i naturen. Hold straks op med det. Urterne gives altid hele til skildpadden.

Altså ingen tilberedning af foderet. Ikke noget med at pille bladene af og klippe stråene over og alle de andre omsorgsfulde påhit, der let griber velmenende skildpaddeholdere, der vil gøre alting så godt som muligt. (Skildpadderne har klaret sig selv uden hjælp i 250 millioner af år, så det kan de fortsat sagtens!) Sørg desuden for andre sunde og nødvendige emner, som skildpadderne gerne bider i, som for eksempel hønseæggeskaller, kalksten, sepiaskaller, sneglehuse, osv.

Skildpaddens næb skal selvfølgelig bruges for at blive slidt naturligt. Derfor skal næbbet bruges til det, naturen har bestemt det til: At gennembide tørre, seje, hårde fødeemner og kalk. Så slipper du også for at skulle klippe skildpaddens næb. (Du skal heller ikke skylle foderemnerne, inden de gives til skildpadderne. I naturen sidder der sand og jord på urterne, og det er med til at slibe næbet.)

Mange skyller nænsomt ukrudtet, inden de giver det til skildpadderne. Tjaeh, den service ydes bestemt ikke i naturen, så det er altså ikke nødvendigt

I april er græs og urter ved at tørre ud her ved Thiva i Grækenland.

Se på det flot hvælvede skjold, som den naturligt opfodrede bredrandede landskildpadde har på billedet herover fra Thiva. -Og se så på det fejlopfodrede fangenskabseksemplar af bredrandet landskildpadde på samme størrelse på billedet herunder. Det flade skjold er kun 5 cm højt! Hun ville nok ikke kunne lægge sine æg, hvis hun blev gravid.

Fejlopfodret stor marginata på 32 cm. Flad som en pandekage. Den er kun 5 cm høj (som de omgivende stykker ølandsbrud!) Havde den under opvæksten fået det rigtige foder, mv, ville den have været en flot stor skildpadde med højt og smukt, glat, hvælvet skjold (som en bowlerhat).

Dette foder skal du give:

I skildpaddernes hjemstavnsbiotoper vokser et væld af næringsfattige og fiberrige  blomster- og græsengsvækster, som er til stede i store mængder om foråret, men som tørrer ud i løbet af sæsonen. Denne kost har skildpadderne tilpasset sig 100 % gennem evolutionen, og deres fordøjelsessystem er derfor nøje og præcist indstillet på at håndtere netop den slags foder. Herunder er tarmfloraen sat sammen med henblik på optimal nedbrydning af denne magre, fiberrige urtekost. Derfor er den rigtige kost i dit skildpaddehold tilsvarende næringsfattige urter, som du selv henter i naturen. De har også den behagelige egenskab, at de (i modsætning til det tvivlsomme og uanvendelige købegrønt) er gratis. 

Den europæiske landskildpadde er udstyret med en lille muskuløs mave og med en meget lang tarm. Den meget lange tarmkanal viser særdeles tydeligt (lang tarmkanal = vegetar, kort tarmkanal = rovdyr), at de europæiske landskildpadder er deciderede vegetarer. 

Den schweiziske skildpaddekyndige dyrlæge Dr. med. vet. U. Eggenschwiler bemærker:

"Se på tarmen, så ved du, hvad dyret spiser"

Tarmlængde i procent af kropslængden:

Slange: 65 %

Krokodille: 150-193 %

Landskildpadde: 330 % 


Europæiske landskildpadder må slet ikke få hunde- og kattemad, selvom dette for længst forældede kostråd stadig meddeles videre af ikke alene nogle dyrehandlere, men også ind imellem af enkelte dyrlæger! De må heller ikke få det bare en gang imellem. (Også hvad angår kostvejledninger er der mange gamle, skadelige og usunde råd indenfor skildpaddehold, der desværre endnu ikke er udryddet.)

En stak mælkebøtter er afholdt og godt landskildpaddefoder.

De europæiske Landskildpadders fordøjelsessystem er udelukkende indrettet på forbrænding af den flora, der er tilgængelig gennem de vekslende årstider i skildpaddernes naturlige habitater. Det vil sige langsomt voksende, proteinfattige planter, der er vokset op på kalkrig og næringsfattig, tør, stenet og grusholdig  jord. De er derfor yderst kaloriefattige, og indeholder i modsætning til danske urter meget lidt vand. Og selvfølgelig indeholder de hverken gødnings- eller sprøjtemiddelrester eller andre skadelige stoffer. Til gengæld er disse vækster rige på mineralstoffer, sporeelementer, vitaminer, kalk, fibre og ballaststoffer.

Solafsveden vegetation i september måned i landskildaddernes hjemstavnsbiotoper. Bredrandet landskildpaddehan (Testudo marginata) på Olymposbjerget i Grækenland.

Føden er som regel op til 14 dage eller mere (nu og da meget mere) om at passere gennem skildpaddens fordøjelsessystem. Tidsforbruget afgøres alt andet lige af arten af den føde, som skildpadden har indtaget.  Det er beregnet (Rogner 2005), at ved en kropstemperatur på for eksempel 28 grader C vil en portion hovedsalat passere gennem fordøjelsessystemet i løbet af 3-8 dage. Spiser den samme skildpadde græs eller tidsler, der er tungere at fordøje, kan passagen af denne føde under de samme betingelser vare 16-28 dage. Er der tale om hø, varer processen endnu længere.

(Derfor er skildpadderne nødt til at lægge en længere fasteperiode ind inden vintersøvnen, således at mave/tarmsystemet kan blive delvist (men ikke helt) tømt inden vinterhi.)

Den rigtige føde er særdeles vigtig for skildpaddens tarmflora. Den er nødvendig, for at kunne forarbejde det rå og groft itubidte plantemateriale, som kommer ned i tarmene. Tarmfloraen er specialiseret til at omsætte denne fiberrige føde, der også meget består af udtørrede planter og urterig hø.

Hvis skildpadden ikke hjemme hos dig har adgang til den her beskrevne kost, kan den fejlernæring, som skildpadden i så fald udsættes for, bevirke en forkert og for hurtig vækst med de hermed forbundne misdannelser og skønhedsmæssige og helbredsmæssige problemer. Til gengæld er det også rart at vide, at tarmindhold med fiberrig kost er uegnet som næringsgrundlag for tarmparasitter og orm. Væksten af disse uønskede "gæster" hæmmes, og den fiberrige kost virker uddrivende, således at parasitterne udskilles med afføringen.

Velformet græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) i Pineos floddeltaet i Nordgrækenland. Der er ingen grønsager her!

Tarmfloraen er ikke blot afgørende nødvendig for fordøjelsen. Den har også stor betydning for skildpaddens immunforsvar. Er tarmfloraen til stede i den rigtige afbalancerede form, giver den slimhinderne i fordøjelsessystemet en god beskyttelse mod sygdomsangreb. Er balancen i uorden på grund af forkert føde, forkert eller for hyppig medicinering, forkert eller ubegrundet ormekur, tvangsbadning, opstår der alvorlige funktionsforstyrrelser i skildpaddens organisme, hvilket igen medfører svækkelse og sygdom hos skildpadden.

Man skal altså ikke give rutinemæssige ormekure, osv. Profylaktisk (forebyggende) medicinering er ikke spor godt. Al medicinering svækker skildpadden!

Så er der lagt mælkebøtter frem på foderpladsen!

Fastedage

Hvis du ikke lægger dine skildpadder i hi om vinteren, er det klogt (nødvendigt) at indføre fastedage om vinteren (normalt ikke om sommeren, læs mere om dette længere nede i artiklen). Især, hvis der er tale om skildpaddeunger. Husk, at i naturen spiser en skildpadde af gode grunde ikke noget, mens den er i hi. Hvis du derimod fodrer en skildpadde dagligt, også om vinteren, vil den indenfor et kalenderår indtage næsten dobbelt så megen føde som i naturen. Her har du så også en forklaring på alle de misdannede skildpadder, man ser i fangenskab rundt omkring. De får simpelthen alt for megen mad.

I fangenskab er det aldrig et problem at skildpadderne ikke får mad nok. Ingen landskildpadder i dansk fangenskab dør af sult! Problemet er det stik modsatte. De får næsten allesammen alt for meget at spise! -Men det tror velmenende skildpaddeholdere ikke på. "Den skal da have noget at spise!" Nej!! Landskildpadder skal ikke absolut spise hver dag, ligesom pattedyr!

For eksempel skildpaddeunger skal kun tage yderst sparsomt på, især om vinteren. I vinterhalvåret må ungerne faktisk godt/meget gerne holde den samme vægt i nogle uger af gangen. Der sker heller ikke noget, hvis de taber sig lidt, bare de ellers er sunde og raske.  (De kan godt finde på, at skrue vægten lidt ned om vinteren, hvis de ikke kommer i hi.) I naturen fordobler europæiske landskildpaddeunger vægten i det første år (Fra 10-20 gram til 20-40 gram). Det er jo bestemt ikke ret meget. Men prøv at tilnærme dig denne lave vækstrate med dine unger. Så vil du opleve, hvor svært det faktisk er.

Man kan ikke firkantet sige, hvor mange fastedage om ugen, der er påkrævet, for at skildpadden kan holde tilstrækkeligt igen med vægtforøgelsen. Måske ingen, måske er det nok med 1 enkelt fastedag, men ofte kan det være nødvendigt med op til 4 fastedage om ugen. Det afhænger af forholdene og den enkelte skildpadde. Du bliver måske nødt til at bruge en lille vægt, indtil du finder den rigtige rutine. Når du har indført fastedage, kan du på fodringsdagene bare give skildpadderne, hvad de kan spise.

Husk igen, at skildpadder skal ikke som pattedyr spise hver dag for at skabe og opretholde en forbrænding, der døgnet rundt kan vedligeholde en kropstemperatur på 35-37 grader. De får varmen fra omgivelserne. Den føde skildpadder indtager, bruges i det store hele alene til vækst, og skildpadder dør ikke af ikke at vokse i perioder. Kun ca 10 % af skildpaddens forbrænding bruges til andre kropsfunktioner end vækst. Skildpadder er ikke pattedyr. Skildpadder er reptiler, og derfor skal vi tænke anderledes, end vi er oplært til, når det drejer sig om daglig pasning af pattedyr. Europæiske landskildpadder kan som nævnt faktisk uden problemer klare sig i langt over 14 dage uden mad!

På fastedagene kan du lade varmelampen brænde i samme antal timer som altid, hvis du foretrækker det (især hvis den indeholder din kilde til UV-lys).

På fastedagene får skildpadderne selvsagt intet at spise, og varmelamperne forbliver slukket på fastedagene her hos mig. Jeg slukker også for UV-lyset, således at alt er "mørkt og stille" her hos mig på disse dage.

Du kan dog godt lade UV-lyset være tændt, selvom der er slukket for de andre lamper. Dette selvfølgelig kun, hvis du ikke anvender lamper, hvor UV-lyset er integreret i varmelampen.

Når du slukker for lys og varme, svarer det en smule til de dage, hvor solen ikke skinner i deres hjemstavnsbiotoper. På overskyede dage i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper vil der jo stadig komme en smule UV-lys ned gennem skyerne. At slukke for varmelamperne ind imellem er under alle omstændigheder nok ikke nogen dårlig ide, hvis man går ind på teorien om, at varmelampernes hårde udtørring af skildpaddens rygskjold kan være medvirkende til dannelse af topper i skildpaddens rygskjoldplader.

Læs Varmelamper

Når du slukker for varmelampen, nedsættes metabolismen (forbrændingen) i de dage, hvor den er slukket. (Og det hæmmer jo væksten som ønsket).

Skørtidsel/svinemælk er fint foder, også for mine halvstore unger. Bemærk de flotte, glatte skjolde!

Animalsk foder (No go!)

Det er almindeligt kendt, at europæiske landskildpadder i deres hjemstavnsbiotoper nu og da æder af animalske foderemner, som de tilfældigt falder over. For eksempel en regnorm, en snegl (også pga kalken i sneglehuset), en død bille, tager nogle bid af et ådsel af pattedyr, af reptil eller af padde, mv. Dette er måske årsagen til, at man i gamle pasningsråd kan læse, at europæiske landskildpadder foruden grønt skal have animalsk kost. Det skal de IKKE! Europæiske landskildpadder er altså som nævnt entydigt vegetarer. De har lang tarm. (Kort tarm = kødæder, lang tarm = planteæder).

I de serbiske Karpater så jeg i 2015 en stor græsk landskildpadde gnave i indvoldene på en død hare. Dette ses engang imellem i naturen. Men det betyder altså ikke, at så er det den slags foder, som europæiske landskildpadder skal have!

Mange europæiske landskildpadder er i tidens løb blevet voldsomt fejlfodret med animalsk foder. At skildpadderne falder for fristelsen, når de ser animalske foderemner i naturen er ikke straks legitimation for, at så skal de sandelig også have det! Selvom børn elsker candy floss, fodrer vi heller ikke vores børn op på dette foderemne!

I Serbien så jeg denne græske landskildpadde, som havde fundet en død og indtørret slange på vejen. Den var i gang med at æde af den.

Det må som nævnt stærkt frarådes at anvende animalsk materiale som foderemne til europæiske landskildpadder i fangenskab. Flere steder i litteraturen (bøger, artikler, pasningsvejledninger, mv,) fremgår det, at man skal fodre europæiske landskildpadder ikke alene med salat og grønsager, og enkelte steder foreslås det endda at supplere vegetarkosten med skrabet oksekød, mv, og for eksempel hunde- og kattemad. Dette må i dag betragtes som forældede (og helbredsskadelige) oplysninger, der forhåbentlig på et tidspunkt forsvinder ud af litteraturen (og rådgivningen fra "fagfolk"). Både salat, grønsager, kød fra tobenede og firbenede pattedyr og fra padder og andre reptiler og hunde- og kattefoder saboterer skildpaddens sundhed og vækst.

En eller to gange om året ser jeg en skildpadde spise en have- eller vinbjergsnegl i vort frilandsanlæg. Da det sker så sjældent, gør jeg selvfølgelig intet for at forhindre det. Og de gange jeg ikke ser det, kan jeg jo af gode grunde ikke hindre det.

Men husk: Planteædere (herbivores) er ikke gearet til at forbrænde større mængder af mættet fedt eller større proteinmængder. Resultatet er udover misdannede skjold også skader på de indvendige organer, såsom lever- og nyreskader! 

Alice tog dette foto af en russisk landskildpadde i færd med at indtage en dræbersnegl.

 

Flemming Blanksø Justesen tog dette foto af en af sine græske landskildpadder, der har fundet en indbydende regnorm i frilandsanlægget!

 Ja, ja, men hvad skal skildpadderne præcist fodres med?

Nemlig: For eksempel mælkebøtter! -Bemærk de flot hvælvede, glatte rygskjold uden bukler i rygskjoldpladerne.

Hvad angår fodringen tilstræber jeg selvsagt at ramme det samme næringsfattige koncept med det rigtige kalcium:fosfor forhold, som skildpadderne er indrettet på fra naturens hånd. Det vil sige kalcium:fosfor i forholdet mindst 2:1 og meget gerne op til 5:1. Denne type foder finde jeg let:

-Jeg er nemlig så heldig, at jeg bor kun få hundrede meter fra åbne marker og grøftekanter. Herfra henter jeg i sæsonen dagligt først og fremmest mælkebøtter. Herudover forskellige andre urter (ukrudt) alt afhængig af, hvor langt vi er henne på sæsonen, nemlig:

Burrer, døvnælder, fladstjerne, fredløs, høgeskæg, høstborst, katost, kløver, kongepen, rejnfan, svinemælk (skørtidsel), tidsler, snerle, stenbræk, tvetand, vejbred, vikke, osv. Desuden klipper jeg en masse græs i græsplænen.

Græs er "second to none!" Græs har det rigtige kalcium:fosfor indhold, og det er det mest proteinfattige og fiberrige skildpadefoder, som tænkes kan. Bredrandede landskildpadder æder meget gerne græs. Græske og russiske rører det kun, når der absolut ikke er andet grønt at spise, men så spiser de altså også gerne af det! Hav tålmodighed! -Og græs kan du jo finde allevegne! Hav en saks med og en pose med, når du går tur. Eller grav en græstørv op og sæt den ned til skildpadderne, når du kommer hjem! Alle europæiske landskildpadder æder græs. Især hvis der holdes tilbage med at lægge foder ind til skildpadderne. Også russiske. Mange ejere af russiske landskildpadder hævder, at det er umuligt at få denne skildpaddeart til at æder græs. Det gør den skam gerne, især hvis man ikke giver andet foder.

Gammel russisk landskildpaddehun (Testudo horsfieldii) æder græs i frilandsanlægget.

Brombærblade er også godt, og de kan som bekendt findes ikke alene meget sent på sæsonen, men også hele vinteren. Hindbærblade er fint foder. Løvtræsblade er godt foder. Især helt friske bøgeblade om foråret. Skvalderkål er en fin foderplante. Den gror i forvejen i frilandsanlægget, så den behøver jeg ikke at hente. Den er iøvrigt indført til Danmark som lægeplante i middelalderen af munke, der plantede den ud i klosterhaverne. I dag er den almindelig forhadt, idet den ikke er til at udrydde, hvis den først er dukket op i haven.

Mælkebøtter på foderpladsen kan samle skildpaddebestanden på et øjeblik!

Urterne i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper, og de næringsfattige, hjemlige urter, som anbefales på denne side, ligger på den rigtige side af grænseværdierne i nedenstående skema. Nogle af dem ligger endog meget fint. Grønsagerne fra supermarkedet dumper allesammen voldsomt her. Men disse grænseværdier skal ubetinget overholdes, ligegyldigt hvilket foder man vælger til sine landskildpadder. For eksempel, hvis du i en dyreforretning får anbefalet dåser med landskildpaddefoder eller falder over poser med tørrede urter, vinterfoder, så kik lige på varedeklarationen vedrørende næringsindholdet.

Aldrig over 10 % protein

Altid under 3 % fedt

Protein/æggehvidestoffer: Under 10 %
Fedt: Under 3 %
Kulhydrater (Sukkerarter, mv.): Under 5 %
Fibre, mv: Over 20 %

I hjemstavnsbiotoperne tørrer vegetationen ud i løbet af sæsonen, og skildpadderne spiser gerne tørrede urter. Med andre ord, så må ukrudtet gerne være tørt. Men det må ikke være råddent (ensilage).

Jamen alligevel!

Ja, jeg har da hørt om enkelte landskildpadder, der hele deres liv skal have fået al den usunde kost, der tænkes kan. Og som alligevel har opnået og bevaret et flot udseende. Jeg kan da ikke afvise rigtigheden af disse oplysninger. Men må så bemærke, at der her må være tale om helt enestående og spektakulære undtagelser. Den slags findes jo til alt. Ligesom der jo også findes mennesker, der bliver over 90 år, selvom de har røget hele deres liv.

Liste over egnet foder fra naturen (med fotos af planterne)

For nemheds og overskuelighedens skyld ses her nedenfor en billedforsynet liste over ukrudt og vilde planter, som du kan hente i den danske natur (du kan også plante dem i dit frilandsanlæg). Planter, som alle er prima foder for europæiske landskildpadder.

Agertidsel (Cirsium arvense)

Ahorn (Acer pseudoplatanus)

Almindelig fuglegræs (Stellaria media)

Brombærblade (Rubus)

Brunelle (Prunella)

Brunelle

Brændenælde (Urtica dioica)

(skildpadderne brænder sig ikke)

Burre (Arctium)

Bynke (Artemisia)

Bøg (Fagus)

Cikorie (Cichorium intybus)

Døvnælde (Lamium album)

Elm (Ulmus)

Fladstjerne (Stellaria)

Fløjlsgræs (Holcus lanatus)

Græs (Poaceae) (kan nedfryses)

Hindbær (Rubus idaeus) (kun bladene)

Horsetidsel (Cirsium vulgare)

Humle Sneglebælg (Medicago lupulina)

Hybenrose (rosa rugosa)

Hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris)

Høgeskæg (Crepis)

Høgeurt (Hieracium)

Høstborst (Leontodon autumnalis)

Jordbær (Fragaria) (Kun bladene)

(kan nedfryses)

Katost (Malva)

Kattehale (Lythrum salicaria)

Kongepen (Hypochoeris)

Kællingetand (Lotus corniculatus)

Marietidsel (Silybum marianum)

Morbær (Morus) (Ikke frugterne)

Mælkebøtte eller løvetand (Taraxacum)

(kan nedfryses)

Rejnfan (Tanacetum vulgare)

Rose (Rosa)

Rød Tvetand (Lamium purpureum)

Skovsalat (Mycelis muralis)

Skvalderkål (Aegopodium podagraria)

Snerle (Calystegia)

Snerle (Convolvulaceae)

Snerre (Galium)

Solbær (Ribes nigrum) (Kun bladene)

Stenbræk (Saxifraga)

Stivhåret Borst (Leontondon hispidus)

Stokrose ( Alcea rosea)

Svinemælk (Sonchus oleraceus)

Tidsel (Carduus)

Tjørn (Crataegus)

Tusindfryd (Bellis)

Vedbend Ærenpris (Veronica hederifolia)

Vejbred Bredbladet (Plantago major)

(kan nedfryses)

Vejbred Smalbredet (Plantago lanceolata)

(Kan nedfryses)

Vikke (Vicia) (kan nedfryses)

Vin (Vitis vinifera) (kan nedfryses)

Æble (Malus domestica) (kun bladene, sparsomt)

(kan nedfryses)

Æselfoder (Onopordum acanthium)

 

Ovenstående oversigt er kun en nem og enkel oversigt over vilde planter i den danske natur, der er egnede som foder, og som er sunde og risikofri at æde for skildpadderne. Med andre ord er der tale om en en positivliste.

Jeg har ikke fundet det hensigtsmæssigt at lave en liste over de mange urter i den danske natur, som landskildpadderne ikke må tilbydes som foder. Det vil sige en direkte negativliste over giftige og uegnede urter. Den ville blive utrolig omfattende. For mange urters vedkommende vil man iøvrigt kun kunne sige, at de indeholder forskellige navngivne gifte, men man ved ikke, om de så også er giftige for skildpadder.

Hvis du vil gå mere i dybden med emnet foderplanter og derfor også ønsker en negativliste, altså oplysninger om "alverdens" mindre egnede, uegnede, skadelige og direkte giftige planter, så finder du her et link til en særdeles omfattende side www.thetortoisetable.org.uk Du skal dog lige være opmærksom på, at denne fine side behandler alle de mange hundrede arter af landskildpadder (tortoises) under eet, uanset art og oprindelsesland eller biotop. Der er faktisk stor forskel på menyen for de forskellige landskildpaddearter. For eksempel er egentlige grønsager udmærket foder til mange tropiske landskildpadder. Også frugt (for eksempel til rødfodet skovskildpadde). Så ikke alle på denne side godkendte foderemner kan uden videre bruges til at fodre dine europæiske landskildpadder med.

Og ja, europæiske landskildpadder må godt få brændenælder. De har ingen smertereceptorer på tungen, og har derfor ingen problemer med at æde brændenælder. Til gengæld kan man ind imellem se dem "klø sig" på forbenene bagefter, fordi de har smertereceptorer mellem skællene på benene.

Dette ses for eksempel i mit frilandsanlæg. Her vokser en gruppe brændenælder. Skildpadderne rører dem ikke! De kan ikke nå de nederste blade. Og de kan ikke lide at "gå stænglerne ned" for at kunne komme til bladene, fordi de brænder sig på benene, hvis de prøver. Men når jeg plukker disse brændenælder og lægger dem på foderpladsen, så ædes de lystigt af skildpadderne!

Brombærblade (også om vinteren)

Brombærblade ædes begærligt. Og så kan de findes i naturen hele vinteren!

Kattegræs

Som nævnt rummer listen ovenfor vilde planter. Kattegræs findes som sådan ikke i naturen, da det faktisk ikke eksisterer som botanisk art, men kun i butikkerne.

Men da der tit spørges om egnetheden af kattegræs som skildpaddefoder, nævner jeg det lige her. Det sælges i dyrehandelen i potter og bakker og som frøblandinger, man selv kan dyrke.

Der er for det meste tale om forskellige blandinger af korn. Især byg og havre. Især som unge planter er det faktisk udmærket skildpaddefoder.

Forårsblomster

Selvom jeg som nævnt ikke har villet lavet en stor negativliste, skal jeg dog lige bringe en undtagelse. Om foråret er der endnu ikke så meget ukrudt (bortset fra græs, som jo er udmærket). Derfor er det fristende at gribe til de friske forårsblomster, som myldrer op af jorden. Det er bare no go! Løgplanter er som udgangspunkt gigtige for skildpadderne!

Det frarådes derfor at fodre skildpadderne med løgplanter i form af forårets væld af tulipaner, erantis, vintergækker, påskeliljer, pinseliljer, hyacinter, osv.

Læs Giftige planter

Mange er ængstelige for, at nålene på for eksempel tidsler kan beskadige skildpaddernes munddele, når de æder bladene. Der er ingen problemer her. Nålene er ikke noget problem, og skildpadderne er ligeglade med dem. (I naturen æder landskildpadderne også gerne tidsler og sågar kaktus med den største foragt for nålene, ligegyldigt hvor store piggene er.) Brændenælder er heller ikke noget væsentligt problem for skildpadden.

Liste over nogle stueplanter som egnet foder (med fotos af planterne)

Hvis du ikke lige skal ud i naturen, kan du i stedet hurtigt botanisere lidt i hjemmets udvalg af potteplanter. Her nedenfor er en meget lille oversigt med fotos over risikofri foderplanter fra stuen. Det er også en positivliste, hvor du med hensyn til de enkelte nævnte planter kan være tryg med hensyn til egnetheden. Men jeg vil ikke anbefale, at stueplanterne anvendes til hovedfoder, eller at der fodres med dem i væsentligt omfang. Planternes indhold er iøvrigt som regel ret proteinrigt og fiberfattigt.

Du skal nok være opmærksom på, at nyindkøbte stueplanter kan være sprøjtet mod insektangreb og svampeangreb fra gartneriet. Der anvendes også forskellige kemikalier, herunder til at forkorte stængler under væksten ("stråforkorter"). Der har som regel også været anvendt særlige vækststoffer og kemisk fremstillede gødninger. Mange stueplanter bliver også sprayet med et kemisk produkt (for eksempel Bladglans), der skal give bladene et flot, blankt udseende. Planterne skal derfor helst "i karantæne" i mange måneder, før du bør fodre med dem.

Aspidistra (Aspidistra)

Bananpalme

(Musa paradisiaca)

Hibiscus (Hibiscus)

Kaktus (Ikke hovedfoder)

(Nålene er altså slet intet problem for skildpadderne!)

Som for eksempel

Figenkaktus (Opuntia)

Novemberkaktus eller julekaktus (Schlumberga) (Ikke for meget)

Påskekaktus (Rhipsalidopsis)

(Ikke for meget)

Laurbærblade (Laurus nobilis)

Paletblad (Coleus)

Sukkulenter (ikke hovedfoder)

Ikke alle sukkulenter, men for eksempel

Agave (Agave)

Aloe vera (Aloe Vera)

Gasteria (Gasteria)

 

(Ikke en sukkulent)

Væddeløber

(Chlorophytum comosum)

 

Kaktus og sukkulenter kan give diarré og mange arter indeholder noget oxalsyre, som afkalker skjoldet . Kaktus og sukkuleter må derfor ikke anvendes til hovedfoder, men kun som tilskudsfoder.

Mange er ængstelige for, at nålene på for eksempel kaktus kan beskadige skildpaddernes munddele, når de æder bladene. Der er ingen problemer her. Nålene er ikke noget problem, og skildpadderne er ligeglade med dem. I naturen (og hjemme hos mig) gnaver europæiske landskildpadder sig ubesværet gennem kaktus med store pigge. Selv 3-5 cm lange pigge på figenkaktus. De er ligeglade med torne og pigge. De lever for eksempel også i naturen ubesværet i meget tætte brombærkrat (også hjemme hos mig). I deltaområdet sydøst for Olymposbjerget måtte vi på KUG-touren i sin tid bruge til formålet indkøbte rosensakse for at klippe os ind til de græske landsskildpadder, der i september måned lever hele døgnet i sikkert skjul inde i brombærkrattene uden at komme ud i det åbne land.
Landskildpadder er ikke små svage pus, som skal have hjælp til at klare det, som de i naturen altid selv har ordnet uden vores velmente (men ofte skadelige) assistance!

Skildpadderne spiser iøvrigt gerne både blade, stængler og blomster fra de vækster, som de kan lide. Især er de vilde med gule og røde blomster.

Læs også Giftige planter

Liste over nogle urter fra haven som egnet foder (med fotos af planterne)

Du kan også i en snæver vending finde mad til dine europæiske landskildpadder i haven. Her er igen en positivliste. Nedenstående urter fra den dyrkede have kan du trygt tilbyde dine skildpadder.

Først et par sukkulenter fra haven

Husløg (Sempervivum)

Sct. Hansurt (Sedum)

Her følger nogle egnede krydderurter fra haven (Ikke alle krydderurter er nemlig egnede)

Basilikum (Ocimum basilicum)

Brøndkarse (Nasturtium officinale)

Koriander (Coriandrum)

Rosmarin (Rosmarinus officinalis)

Timian (Thymus)

Læs også Giftige planter

Urterne er ved at tørre ud i april i Kalogria på Peloponnes. Friskt grønt kommer først igen om et år.

Mælkebøtter

Europæiske landskildpadder er kræsne og individuelle i deres valg af foderemner. De planter, som den ene skildpadde altid foretrækker, bliver ofte undgået af den anden skildpadde, som har andre yndlingsplanter. Men een ting er de alle enige om: Mælkebøtter er lige sagen! Man kan iøvrigt ikke undgå at lægge mærke til, at skildpadderne har en stor forkærlighed for de urter, der indeholder "mælkesaft". Det vil for eksempel sige netop mælkebøtter, tidsler, skovsalat, og mange flere. Jeg er som nævnt så heldig at bo ved store grønne områder og marker, hvor det er nemt at hente mælkebøtter. Jeg kan derfor meget komfortabelt kombinere den daglige hundeluftertur med indsamling af mælkebøtter, mv.

Når jeg samler mælkebøtter i naturen tager jeg med den ene hånd om toppen (rosetten). Med den anden hånd skærer jeg med en kniv roden over et stykke nede. (Når der høstes på denne måde, holder mælkebøtten sig frisk i længere tid.) Jeg lægger de hele rosetter incl rod ind i anlægget til skildpadderne. Og lader dem blive liggende i dagevis, indtil de er helt væk. Nogle af skildpadderne spiser gerne roden, nogle aldrig. Især gamle rødder, der har ligget længe og nu er tørret ind, er meget attraktive.

Men husk. Udelukkende mælkebøtter går altså ikke. Der skal selvfølgelig også fodres med andre urter! (Varieret kost).

Også de små landskildpaddeunger i det indendørs terrarie er vilde med mælkebøtter om foråret. Nu er det rart med andet end Pre Alpin. (Bredrandede, græske og russiske landskildpaddeunger.)

Men har du ikke mulighed for at komme afsted efter mælkebøtter og græs hver dag, så fortvivl ikke! Jeg har erfaring for, at en plastikindkøbspose med friskplukkede mælkebøtter, græs og andet ukrudt godt kan holde sig en uges tid, når den hænger på et søm i vores åbne carport.

Iøvrigt spiser skildpadderne også gerne ukrudtet, selvom det er blevet mere eller mindre vissent. -De er jo vant til visne og udtørrede urter hjemme i biotoperne! I hjemstavnsbiotoperne tørrer vegetationen ud i løbet af sæsonen, og skildpadderne spiser gerne tørrede urter. Igen: Ukrudtet må gerne være tørt. Men det må ikke være råddent (ensilage). Nu er det ikke således, at bare man giver det rigtige foder, så kan man bare fodre løs. Man kan altså godt overfodre sine skildpadder med alle slags foderemner, også de rigtige. Læs vækst

Skalderkål er tip top foder. Men normalt spiser skildpadderne først skvalderkål, når der ikke er andet!

 

Til europæiske landskildpadder er mælkebøtter og græs som bekendt alletiders proteinfattige og fiberrige foder. Men skvalderkål er ligesågodt!
Her kaster de små unger sig over en frisk portion. Små skildpaddeunger spiser hvadsomhelst grønt, så det er nu, de skal tilvænnes de rigtige ting. Voksne landskildpadder er jo meget kræsne og meget svære at vænne til nye foderemner! (Roserne er kunstige og alene anbragt i terrariet for synets skyld.)

Landskildpadder er faktisk også glade for brændenælder og spiser gladeligt løs af dem. Men ind imellem ser det ud, som om de brænder sig på dem. Mærkeligt nok aldrig på tungen. Jeg har fået at vide, at dette skyldes, at landskildpadder ikke har smertereceptorer på tungen. Som regel brænder skildpadderne sig derimod på benene. Efter nogen tid ser man, at de begynder at "gnide sig" på benene. De har nemlig smertefølelse her! Brændenælder indeholder dog lidt for meget protein til, at man bør fodre alt for meget med det!

Kløver er en livret for europæiske landskildpadder. Men kløver er faktisk ikke "næringsfattig kost fra naturens eget spisekammer". Kløver er fra naturens hånd meget proteinholdig. Så du bør ikke lade dig friste af de flotte kløver, som du finder på dine ture i naturen, hvor du leder efter ukrudt til dine skildpadder.

Men herudover er kløver i dag i Danmark ved målrettet dyrkning faktisk forfinet til en kulturplante, og som alle kulturplanter er den blevet til en endnu voldsommere proteinbombe end fra naturen af! Så kløver fra egentlige kløvermarker må absolut frarådes!! Desuden indeholder kløver (og især hvidkløver) lettere organfjendtlige stoffer, herunder kumarin, som er antikoagulerende og let giftigt for lever, nyre og lunger. -Så fodrer du alligevel med kløver, så gør det særdeles sparsomt!

Sukkulenter i frilandsanlægget trækker som en magnet, når de kommer indenfor skildpaddernes rækkevidde! Her ædes i en ruf en vinterhård figenkaktus (Opuntia).

Pas på, hvor du plukker!!

Det er ikke helt ligegyldigt, hvor du plukker dit ukrudt til dine skildpadder! Tidligere måtte det absolut frarådes at plukke foderplanter i vejsiderne på grund af faren for blyforurening. I dag kører den motoriserede tafik stort set kun på blyfri benzin. Det skulle således ikke af den grund længere være nødvendigt at holde sig fra ukudtet i vejkanten. Det må dog nok antages, at det stadig ikke er her, man finder uforurenet foder.

Men før du går i gang med at samle ind, så bemærk lige, om der i om rådet kan være risiko for andre miljøgifte. Som for eksempel pesticider. Er der tale om et sted, hvor man måske kunne finde på at sprøjte for ukrudt eller insekter? En af mine venner oplevede dette her: En flot stor og gammel græsk landskildpaddehun døde uventet. Han lod den derfor obducere. Det viste det sig, at skildpadden havde spist plantegift. Han havde haft for vane at samle ukrudt i en kolonihaves hække. Det havde han gjort alle de år, han havde haft skildpadder, og han havde aldrig skænket det en tanke, at det var en risiko. Men så gik det galt! Han samlede som sædvanlig ukrudt en aften, samme aften kom den store skildpadde ud og spiste stort set op, og dagen efter var den død!

Mange kommuner sprøjter overraskende meget i naturen. Kampen mod den invasive plante Bjørneklo føres også ved hjælp af sprøjtegifte. Og det er, som om kommunernes tekniske forvaltninger mener, at denne kamp også legitimerer sprøjtning overalt i kommunen mod hvad som helst! Du bør heller ikke plukke på jernbanearealer og på jernbanedæmninger. Jernbanerne forsikrer, at de ikke sprøjter som tidligere. Men..

Jamen alligevel!

"Nu er jeg efterhånden helt forvirret!" siger mange. "Andre steder får man oplyst/ser man , at min skildpadde godt må få/skal have frugt og salat, mv! Så der er åbenbart delte meninger!"

Nej! Det er der ikke fagligt og sagligt!

Der findes skam landskildpadder, der har frugt og proteinrige grønsager på menuen! Men der er her tale om for eksempel tropiske landskildpadder, der som bekendt findes i mange store og små arter. Der sker tit løbende en sammenblanding af foderanvisninger for europæiske landskildpadder og andre arter af landskildpadder.

For eksempel, når ukyndigt personale i dyrehandlen roder landskildpaddearterne og foderanvisningerne sammen. Når jeg besøger en dyrehandel ser jeg da også tit, at man (formentlig pga ukendskab til det rette foder) har lagt salatblade og andet supermarkedsgrønt i terrarierne med europæiske landskildpadder. Dette ser man sågar også tit på de mange reptilmesser, der afvikles rundt omkring. Og sågar også i zoologiske haver! Det er meget forståeligt, at usikre købere tror, at europæiske landskildpadder så skal have den slags foder.

Mange uerfarne skildpaddeinteresserede, der googler på nettet, gør sig heller ikke altid klart, at man skal skille arterne ad, når man søger oplysninger om foder. Man skal være helt sikker på navnet på den skildpaddeart, man læser om, eller på et foto ser æde salat, frugt, mv. Desværre ses der også tit fotos på nettet af europæiske landskildpadder, der af uvidende holdere har fået serveret frugt og supermarkedsgrønt. Disse fotos dokumenterer ikke det rigtige foder til europæiske landskildpadder! De dokumenterer forkert pasning af skildpadderne! Så her bidrages også til forvirringen.

I denne artikel om det rigtige foder beskrives alene foder til europæiske landskildpadder. Og de tåler altså ikke proteinrigt supermarkedsgrønt og frugt, hvis de skal beholde det rigtige udseende og bevare helbreddet!.

Det er altså sådanne, helt glatte skjolde, som den græske landskildpadde bør have! De er opvokset på kalkrig bund og har udelukkende levet af sparsomme mængder af ukrudt, græs og brombærblade fra spredte krat i biotopen. De har bestemt aldrig fået "snacks" engang i mellem af alt for velmenende mennesker.

Du kan heller ikke regne med Zoologiske haver!

Jeg får tit henvendelse fra folk, der har været på besøg i en zoologisk have (også Københavns Zoo), og jeg får så lige at vide, her har man set en eller flere europæiske landskildpadder blive fodret med frugt og grønsager, og disse skildpadder ser da faktisk pæne ud, så hvordan hænger det nu sammen? Så kan det jo ikke være så galt?

Jo, det er!

Grunden til, at man i zoologiske haver tit ser for eksempel europæiske landskildpaddder blive tilbudt forkert foder i form af grønsager og frugt mv, skyldes faktisk uvindehed, (forkert instruktion) hos den pågældende dyrepasser. ("Det har vi altid fodret med her i parken, og det er skildpaderne da ikke døde af!"). Nogle landskildpadder skal gerne have grønsager og lidt frugt. Det må de europæiske landskildpadder jo ikke få. Men man kan i mange zoologiske haver bemærke, at alle arter af landskildpadder desværre får samme slags foder. Nogle steder holdes europæiske landskildpadder sammen med andre arter af landskildpadder, og så får alle skildpadderne jo samme slags foder!

Zoologiske haver avler og opdrætter mig bekendt ikke rutinemæssigt landskildpadder. De skildpadder man ser i haven, når man kommer på besøg, er som regel nogle, som haven har erhvervet sig som voksne eller halvvoksne og/eller har fået tilbudt/foræret, eller har fået i pleje.

Det udseende, som skildpadderne har, er derfor ikke erhvervet under opvækst i den zoologiske have, hvor man nu ser dem. Så det eventuelt pæne udseende skyldes ikke den zoologiske haves aktuelle foderplan. Når man kommer på besøg et års tid (eller flere år) senere, er disse skildpadder iøvrigt ofte skiftet helt ud med andre/er borte/væk igen. Jeg har i de sidste 40-50 år set meget vekslende bestande af blandt andet græske landskildpadder i Københavns Zoo. Nogle år så jeg mange (især i sin tid i en af de tidligere ormegårde), nogle år var der slet ingen.

Så man kan bestemt ikke sige, at Zoologiske haver har en velfungerende bestand af græske landskildpadder, som de uændret gennem årene har fodret op på grønsager, og som i al deres sunde tilværelse stortrives på grønsager. Det har åbenbart indtil nu været en illusion.

Dyrlæger og dyrehandlere, mv, giver bestemt ikke altid retvisende rådgivning om det rigtige foder.

Læs Pasning

Græsk landskildpadde Testudo hermanni boettgeri æder forårsgrønt i maj måned i Makedonien.

Officielle pasningsvejledninger

I officielle pasningsvejledninger kan du læse, at man udover ukrudt kan fodre europæiske landskildpadder "med grøntsager, der indeholder meget stivelse/fiber som kartofler, kål, gulerødder og andre rodfrugter".
Det fortælles også, at man kan give "tilskud af blød, moden frugt, dog kun i meget begrænset omfang, pga. det store kulhydratindhold der feder og manglende kalk".

Jeg ved ikke, hvordan denne fejlinformation har sneget sig ind i disse pasningsvejledninger. (Måske fordi pasningsvejledningerne er udarbejdet for generelt for alt for mange vidt forskellige skildpaddearter?) Oplysningerne er sundhedsskadelige for europæiske landskildpadder, således som det er beskrevet andetsteds her i artiklen. (Der gror da heller ikke kartofler, kål, gulerødder, mv, i de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper, så skildpaddernes metabolisme kender slet ikke disse alt for proteinrige og stivelsesrige foderemner.)

Giftige planter

Hvis du ikke er botanisk sagkyndig og er nervøs for at tilbyde dine skildpadder foderemner, der er giftige, tror jeg ikke, at du behøver at bekymre dig alt for meget. Dels er det på ingen måde givet, at planter, der anses for giftige for pattedyr, også er giftige for skildpadder. Dels tyder meget på, at skildpadderne selv har naturligt anlæg for at skelne imellem de planter, der kan anvendes som skildpaddeføde, og de planter, der ikke kan spises.

Nogle arter af vækster holder de sig helt fra. Nogle spiser de af, men yderst sparsomt. Andre fylder de sig med i en uendelighed. Inden en skildpadde går i gang med en plante, snuser den altid til planten for at afgøre, om den har interesse for skildpadden.

Der er i skildpaddegården her i Næstved en del efeu, der klatrer på grene og stenpartier. Der vokser også ind i mellem nogle selvsåede natskyggeplanter, indtil jeg nu og da fjerner dem. Skildpadderne rører dem sjældent. Men ind imellem spises der altså et blad eller en del af et blad fra disse planter.

NB: Bemærkelsesværdig er oplysningen hos Rogner (Griechische Landschildkröten 2005) om et udsagn fra Longepierre et Grenot (Some effects of intestinal nematodes on the plant foraging behavior of Testudo hermanni hermanni in the south of France 1999) om, at landskildpadder målrettet fortærer enkelte toxiske (giftige) planter for at bekæmpe tarmparasitter (nematoder). Læs også Henrik Bringsøes interessante artikel i NHF-bladet nr. 3 i 2006: Mærkværdige spisevaner hos Landskildpadder.

Væsentligt at notere sig er, at landskildpadder tilsyneladende er dygtige til selv at finde ud af, hvilke planter der er giftige for dem, og derefter frasortere dem i fodervalget!

Læs Giftige planter

Vinterfoder

Bortset fra i sne- og frostvintre, vil man også om vinteren i det fri kunne finde ukrudt i form af græs, mælkebøtter, osv, måske på nær i månederne januar og februar. Men når/hvis man ikke længere kan skaffe det, hvad gør man så?

Agrobs Pre Alpin

Et købefoder, der kan anbefales uden forbehold, er Pre Alpin fra Agrobs. Det er til gengæld så også løsningen om vinteren, hvor du ikke altid kan samle vilde urter. Pre Alpin Testudo består af omkring 60 forskellige slags tørrede urter, som er presset sammen i piller/cobs. Det lægges i en dyb tallerken eller en skål og overhældes med vand. Der svulmer herefter op til det mangedobbelte. Serveres herefter, når det ikke suger mere vand. Agrobs Pre Alpin Testudo fås i små og store sække på op til rigtig mange kilo og fås også i små pakninger på 1/2-1 kg. Købes mange steder på nettet.

For eksempel her: http://www.monisskildpadder.dk/

Pre Alpin Testudo Baby

Firmaet Agobs producerer nu også et produkt direkte målrettet til små landskildpaddeunger.

Navnet er Testudo baby.

-Og det er da en kvik og målrettet produktudvikling at lave særlige udgaver til unger. Den service har naturen ikke ydet de sidste mange millioner år.

I naturen tilbydes unger og voksne af gode grunde præcis det samme foder .

Læs iøvrigt Pre Alpin
Karsebakke med opblødt Pre Alpin overdrysset med Vispumin.

Små landskildpaddeunger er normalt ikke kræsne. De spiser sædvanligvis alt, hvad de bliver tilbudt. Også meget gerne Pre Alpin. Men nogle landskildpadder er ikke så interesserede i at æde Pre Alpin første gang, de får det tilbudt. Andre nægter rent ud sagt at røre det. Her drejer det sig sædvanligvis om eksemplarer, der gennem længere tid har vænnet sig til forkerte/uhensigtsmæssige/proteinrige/skadelige foderemner som for eksempel: ærter, majs, bønner, kartofler, ris, pasta, franskbrød opblødt i mælk, icebergsalat, bananer, blommer, vindruer, hunde- og kattemad, osv.

Men vanedyr som de er, kan skildpadderne også præge sig så voldsomt på mere sunde ting, som for eksempel mælkebøtter, at de ikke er særligt interesserede, når de pludselig kun bliver tilbudt Pre Alpin. (Dette viser, at ensidig kost ikke er ønskværdigt, selvom foderet ellers er optimalt.) Her er der kun een vej frem: Udelukkende at tilbyde Pre Alpin. Der kan gå lang tid, men her skal der ikke rystes på hånden. Nu skal det vise sig: Hvem har den stærkeste vilje? Du eller din skildpadde?

En landskildpadde skal jo ikke absolut spise hver dag ligesom pattedyr. Den kan som nævnt sagtens klare sig uden mad i op til 14 dage, eller mere (faktisk i op til 1 måned!). Og inden da er den begyndt at spise Pre Alpin, hvis den bare ikke får tilbudt andet. Jeg har opfodret skildpadder og skildpaddeunger i mange år, og jeg har aldrig oplevet, at selv "genstridige" landskildpadder ikke på et tidpunkt før eller senere "faldt til patten" og begyndte at æde Pre Alpin.

Og får skildpadden ikke noget at spise i lang tid, inden den til sidst går ombord i Pre Alpin, ja så kan man jo bare sige "så  meget desto bedre". Problemet med fodring af skildpadder i fangenskab er jo ikke, at de sulter. Problemet er det modsatte.

Tro mig (igen): Ingen landskildpadder i dansk hold er døde af sult. Det er det modsatte, der volder problemer rundt omkring!

Man kan lokke Pre Alpin hurtigere i skildpadden, hvis man blander det sammen med foder, som den kan lide. Men dette forlænger bare processen, og det kan ende med, at skildpadden ikke helt får droppet de dårlige spisevaner. Til sidst bliver man under alle omstændigheder jo alligevel nødt til udelukkende at holde sig til Pre Alpin, og så skal man alligevel tage det ryk, man lige så godt kunne have taget i starten. Så lad være med at blande!

Problemet opstår som nævnt især med ældre eksemplarer, der har vænnet sig til ganske bestemte foderemner. Skildpadder er jo inkarnerede vanedyr. Disse ældre eksemplarer kan være mere tilbageholdende med at gå igang med Pre Alpin. Ikke fordi de "ikke kan lide det", men fordi de ikke er i rutine med at få det. Husk: Det er aldrig synd for skildpadden at få det rigtige foder! Det er ene og alene et spørgsmål om vaner!!

Læs mere om Agrobs Pre Alpin her: http://hippolyt.dk/files/Agrobs_petfood_DK.pdf

Agrobs Pre Alpin købes nemt over nettet. Der er mange forhandlere. Det kan også købes over nettet direkte fra producenten.

Jeg fodrer i dag mine landskildpaddeunger med Pre Alpin Testudo om vinteren. Jeg har også tidligere i mange vintre uden problemer fodret mine landskildpaddeunger udelukkende med Agrobs Pre Alpin til heste (St.Hippolyt Pre Alpin).

Hvordan gives Pre Alpin?

Den tørre Pre Alpin lægges i en lille flad skål/underkop og overhældes med vand. Har du travlt, så bruger du lunkent vand. Når Pre Alpin lægges i vand, svulmer det voldsomt op, så der skal anvendes en betydeligt mindre mængde, end man lige forestiller sig den første gang, man bruger det. Med tiden kommer øvelsen og rutinen. Når Pre Alpinen er svulmet op, sættes skålen ind i bunden af skildpaddeterrariet til skildpadderne. Jeg bløder det op i en rigelig mængde vand, så det forbliver meget fugtigt/vådt, så længe det står hos dyrene. Så er jeg også sikker på, at alt det ekstremt tørre materiale har suget tilstrækkeligt vand, inden det ædes. Jeg har aldrig prøvet at give Pre Alpin tørt til skildpadderne. Jeg har hørt, at det skulle kunne lade sig gøre. Jeg kan bare ikke lide tanken om, at det tørre foder i så fald vil svulme voldsomt op i skildpaddens fordøjelsessystem. Husk at drysse det opblødte foder med vitaminiseret kalkpulver.

Firmaet Agrobs har udgivet en meget fin artikel af professor Markus Baur om landskildpadders  rigtige foder og fordøjelse. Jeg har oversat den, og den følger herunder. (Når du har læst den, forstår du meget bedre betydningen af den rigtige fodring.)

Foder til europæiske landskildpadder

(M.Baur. Prof. Dr. Hoffmann):

Europæiske og mellemasiatiske landskildpadder er afholdte husdyr. I naturen er de ekstremt veltilpasset forholdene i deres oprindelsesområder. Lad os se nærmere på deres ernæringsmæssige tilpasning til forløbet i deres hjemstavnsbiotoper.

I de europæiske landskildpadders oprindelsesområder hersker et mildt og om sommeren (fra maj måned) tørt middelhavsklima hhv. kontinentalklima (fastlandsklima). Kun om foråret har landskildpadderne tilstrækkeligt med friskt grøntfoder - sammenligneligt med nordligere beliggende europæiske magre græsenge. Fra og med maj måned tørrer væksterne kendeligt ud og indeholder hermed betydeligt mindre æggehvide og let fordøjelige, energirige substanser. Kan delvist sammenlignes med hø. På de mellemasiatiske stepper hersker der tilsvarende betingelser, blot endnu mere ekstreme.

For at kunne eksistere i sådanne områder og udnytte de næringsresourcer, der fortrinsvis findes på disse steder, har skildpadderne udviklet særlige anatomiske strukturer og fysiologiske tilpasninger. For eksempel besidder de en relativ lille mave, der kun kan udvides meget lidt. De kan derfor ikke optage store mængder foder på en gang, men må æde mange små mængder foder fordelt over dagen.

Blindtarm og tyktarm er forstørret til rumligt stærkt udvidede gaskamre og fylder en stor del af bughulen. I disse kamre nedbrydes plantefibre ved hjælp af en yderst effektiv og mangfoldig tarmflora ( diverse bakterier og encellede organismer) under kontrolleret gæring. Ydermere forbliver foderet i op til 2 uger i fordøjelsessystemet og danner et tredimensionelt gitterværk af plantefibre, som giver tarmfloraen en stor angrebsflade for næringsaktiviteten. Men mangler plantefiberstrukturerne, eller erstattes de af let fordøjeligt materiale, opstår der fejlgæring med en voldsom forkortelse af opholdstiden for foderet i tarmen til følge. Tarmfloraen fortrænges eller dør.

Skildpadderne mister væske og udvikler til dels uhelbredelige mangelsygdomme. Desuden begunstiges parasitære sygdomme. Da der i oprindelsesbiotoperne kan være knaphed på vand i månedsvis, udskiller skildpadderne slutprodukterne af æggehvidestofferne som vanduopløselige urinsyresalte (urater), for at organismen ikke skal unddrages vand. Denne tilpasning er yderst effektiv, såfremt der ikke er for meget æggehvide i foderet. Dannes der for mange urater i organismen på grund af for høj proteinandel i foderet, kan de ikke udskilles. Nyresvigt og meget smertefuld dødelig gigt bliver følgen heraf.

Derfor skal velegnet foder til europæiske og asiatiske landskildpadder indeholde en så lille procentdel letfordøjeligt materiale såsom sukker og kulhydrater som muligt, til gengæld skal procentdelen af strukturerede plantefibre være så stor som muligt. Foderet skal være så fattigt på protein som muligt (højst 5-8%). Ved at anvende en mangfoldighed af planter, kan dyrenes behov for fedtopløselige vitaminer (A og E) stort set dækkes. På denne måde vil der også være nok mineraler og sporeelementer i foderet. Ved forarbejdning af udvoksede planter opnås et afbalanceret forhold af calcium og fosfor, hvilket er væsentligt for dyrene. Kun undtagelsesvist er det nødvendigt at tilsætte disse emner.

Afsluttende kan det tilføjes, at en optimal legemstemperatur på 35-37 grader C. er nødvendig for adækvat fordøjelse af plantefiberrigt foder. Dette opnås ved solbadning, som må simuleres i terrariet ved installation af en lysstærk pære, der lokalt kan opvarme til en temperatur af 35-40 grader C. Samtidigt hermed har dyrene også behov for kølige steder, som de kan trække sig tilbage til. Lys og strålevarme fremmer dyrenes aktivitet og ædelyst. (OHM oktober 2004)

Når skildpaddeungerne er fortrolige med Pre Alpin, slås de om maden!

Landskildpaddefoder i handelen iøvrigt

Landskildpaddefoder "på dåse" (der findes efterhånden en hel del mærker) kan du ikke uden videre fodre dine landskildpadder med. Heller ikke, selvom der er nok så fine og flotte  farvebilleder af landskildpadder uden på dåsen, og selvom det selvfølgelig anbefales i dyreforretningerne. Dette foder/skildpaddepiller har hidtil næsten altid vist sig at være massivt rigt på æggehvidestoffer og proteiner (og også ind imellem meget fedtrigt). Og det er jo ikke lige sagen. Jeg nævner igen:

Aldrig over 10 % protein

Altid under 3 % fedt

Æggehvidestoffer/proteiner beskadiger nyrerne og giver skildpadderne smertefuld gigt i leddene. Læs varedeklarationen på dåsen. Som regel vil du se, at blandt andet proteinindholdet, fedtindholdet og kulhydratindholdet voldsomt overstiger grænseværdierne i skemaet nedenfor! Med tiden kommer der forhåbentlig bedre produkter af denne art, men indtil nu har det ikke rigtig været tilfældet. Hvis varedeklarationen oplyser værdier, der ligger omkring værdierne i tabellen nedenfor, kan du roligt købe produktet!

Protein/æggehvidestoffer: Under 10 %
Fedt: Under 3 %
Kulhydrater (Sukkerarter, mv.): Under 5 %
Fibre, mv: Over 20 %

Men altså! Vær opmærksom på især indholdet af protein. Næsten alle de dåser med skildpaddefoder, jeg til nu har set, har et proteinindhold langt over de nævnte 10 %. Og langt over de 3 % fedt. Mange europæiske landskildpadder har fået deres grimme toppe i rygskjoldpladerne fra foder i flotte bøtter med skildpaddepiller! Drop dem, selvom skildpadderne elsker indholdet!

Et par foreløbige undtagelser

Natural Grassland Tortoise Food

Der er kommet et produkt op på markedet i Danmark ved navn Natural Grassland Tortoise Food.

Dette produkt ser ud til at have et nogenlunde acceptabelt lavt niveau af protein og fedt.

Jeg har ikke selv endnu erfaringer med det. Men produktet ser umiddelbart ud til at kunne opfylde kravene til forsvarligt vinterfoder til europæiske landskildpadder. Mange fodrer med det, og jeg har ikke hørt om dårlige erfaringer med dette foder.

Jeg har sakset indholdet fra firmaets egen side: Crude Protein 9.0% (Min), Crude Fat 2.0% (Min), Crude Fiber 26.0% (Max), Moisture 13.0% (Max), Ash 10.0% (Max), Calcium 0.9% (Min) 1.3% (Max), Phosphorus 0.4% (Min), Sodium 0.3%.

Testudo Herbs Adult

Firmaet Fodergrosssisten skriver:

"Dette foder er udviklet i et sammenarbejde med Dansk Urtefarm, MD APS, og Aalborg zoologiske have. Dette for at lave et dansk økologisk kvalitetsprodukt der opfylder alle skildpaddens behov, som er bedre dækkende end dem man finder på markedet i dag. Dette foder indeholder som andre ikke fedt hvilket nogen gør for at lave en fin presset pille. I stedet for er det snittet i en fin strålængde og opblødes i lunkent vand i 10 min inden fodring. Dog kan man til nogle bruge det uden opblødning.

Produktet findes i 12,5 kg sække eller 400 grams poser.

Indhold: Økologisk tørret græs, brændenælde, kamille, citronmelisse, salvie, timian, morgenfrue og mynte.  Dette giver det optimale foder sammensætning i løbet af vinteren eller hele året hvis din skildpadde ikke er ude på græs om sommeren.

Analytiske bestanddele: Tørstof 85 %, Træstof 33,9 %, Råaske 6,5 %, Fordøjelig protein 4,0 % Næringsstoffer pr. kg foder: Lysin 2,20 g, Calcium 4,20 g, Fosfor 2,8 g, Magnesium 1,30 g, Natrium 1,60 g, Jern 110 mg, Kobber 5 mg, Mangan 60 mg, Zink 23 mg, Selen 0,01 mg, Kobolt 0,10 mg, Jod 0,20 mg, Vitamin A 10200 IU, Vitamin D 982 IU, Vitamin E 25,00 mg, Vitamin B 1 2,00 mg, Vitamin B2 12,00 mg, Niacin 100,00 mg.

Mindst holdbar til 24 måneder efter produktionsdato."

Der produceres også tilsvarende foder til små skildpadder med navnet Testudo Herbs Baby

Bestilles her:http://www.fodergrossisten.com/shop/skildpadder-42c1.html

Derimod

Mazuri

-Tør jeg ikke anbefale til europæiske landskildadder

Mazuri er navnet på et foder, som er udviklet til opfostring af Galapagos landskildpaddunger. (Ligesom firmaet Agrobs, producerer firmaet Mazuri foder til de fleste planteædende dyrearter.) Firmaet anbefaler også produktet til tropiske landskildpadder som for eksempel Gopher skildpadder og sporeskildpadder.

Igennem de senere år har flere og flere holdere af europæiske landskildpadder fodret deres skildpaddeunger op på Mazuri. Man har ved anvendelsen af dette foder gjort den bemærkelsesværdige iagttagelse, at skildpadderne vokser med ekspresfart. De bliver kønsmodne i løbet af bare et par år. Og deres rygskjolde forbliver under opvæksten (stort set) glatte uden de tobleronespidser, der ellers med usvigelig sikkerhed er det uundgåelige resultat af alt for hurtig vækst!

Dette gør unægtelig indtryk. Det siger derfor sig selv, at anvendelsen af Mazuri til opfodring af europæiske landskildpadder griber om sig! Især fordi mange nu øjner muligheden for en ekstremt hurtigere (fabriksmæssig) produktion af salgbare eksemplarer og (herunder hidtil heldigvis ukendte) muligheder for målrettet indavl og udvikling af særligt udseende og farver.

Der er bestemt også tale om kraftfoder! Indholdet er voldsomt protein- og sukkerholdigt. Jeg har sakset fabrikkens egne angivelser:

"Ingredients
Ground Soybean Hulls, Ground Corn, Dehulled Soybean Meal, Ground Oats, Wheat Middlings, Cane Molasses, Soybean Oil, Wheat Germ, Dehydrated Alfalfa Meal, Dicalcium Phosphate, Brewers Dried Yeast, Calcium Carbonate, Salt, DL- Methionine, Choline Chloride, Pyridoxine Hydrochloride, D- Alpha- Tocop heryl Acetate, Cholecalciferol, Biotin, Menadione Sodium Bisulfite
Complex, Calcium Pantothenate, Vitamin A Acetate, Riboflavin, Folic Acid, Nicotinic Acid, Thiamine Mononitrate, Vitamin B- 12 Supplement, Manganous Oxide, Zinc Oxide, Natural Mixed Tocophero ls (a Preservative), Ferrous Carbonate, Citric Acid, Ascorbic Acid, Copper Sulfate, Rosemary Extract, Lecithin, Zinc Sulfate, Calcium Iodate, Cobalt Carbonate, Sodium Selenite.
"

-Hold da helt op!! Det er polemisk sagt det samme, som hvis vi mennesker fodrede vores egne små børn op på Mars Bar og Snickers! Her kan jeg altså godt dy mig! Men der vil åbenbart altid være nogle, der tror, at man har fundet en smutvej til at snyde naturen. Den slags fodring er med til at flytte fokus væk fra, hvad der egentligt er naturlig føde og vækst hos skildpadder. Hvilket er med til på sigt at give mindre forståelse for skildpadders naturlige behov.

Men: Der kommer dog flere og flere oplysninger, (blandt andet fra Tyskland og England) om, at de kønsmodne eksemplarer af europæiske landskildpadder, der er opfodret på Mazuri, viser sig at være golde. Altså ikke er forplantningsdygtige. Men foreløbig kun i form af oplysninger i debatfora, facebook og lignende steder. Jeg har for eksempel læst, at dyreparken Cotswold Wildlife Park fodrede Testudo hermanni op på Mazuri, og anbefalede det varmt (Mazuri sponsorerer ifølge Tortoise Trust mange Zoos i England). Man oplevede imidlertid i denne dyrepark, at skildpadderne i slutningen af opvæksten blev deforme, og derefter døde meget hurtigt.

Med tiden bliver vi alle klogere på dette emne. Der kommer meget mere troværdig information frem, når det anvendes i så stort omfang, som det åbenbart er tilfældet. Så i løbet af nogle år kan der konkluderes helt entydigt. (Måske bliver produktet justeret.) Jeg har selvfølgelig bemærket, at Tortoise Trust meget stærkt fraråder brugen af Mazuri til europæiske landskildpadder! Jeg kender selv flere, der har prøvet det, men de har hurtigt droppet det igen uden at have lyst til oplyse nærmere.

Personlig mener jeg, at ekspresopfodring af landskildpaddeunger på ingen måde kan være uproblematisk. De alt for mange grimme europæiske landskildpadder, man i dag ser rundt omkring, som er vokset alt for hurtigt op på proteinrige grønsager og salat, bliver som bekendt ikke så gamle. Deres indre organer er beskadiget. Og deres fertilitet er meget sparsom. Jeg ser heller ingen vidunderlig fremtid i, at det ved hurtig indavl skulle blive muligt at fremstille europæiske landskildpadder som guppier, hvor man i dag vanskeligt/umuligt kan finde den oprindelige stamform mellem alle de kulørte og fancy produkter.

Så ihvertfald til europæiske landskildpadder må man vist være meget tilbagholdende med at at anbefale Mazuri!

-Ville du iøvrigt uden at ryste på hånden give dine egne børn en særlig kost, der medførte, at de blev kønsmodne på et par år og var fuldt udvoksede længe inden teenagealderen?

Jeg bemærker, at Mazuri kun markedsføres til brug for "exotic animals". Altså ikke til brug for europæiske landskildpadder. Med andre ord er målgruppen de tropiske landskildpaddearter!

Tørret plantefoder

Mange skildpaddeholdere plukker mælkebøtter, mv., sidst på sæsonen og tørrer dette foder til vinterbrug. Jeg har tidligere prøvet dette. Jeg hængte mælkebøtterne til tørring i carporten. Det er glimrende vinterfoder. I nogle år har jeg om vinteren brugt tørret plantefoder indkøbt i Tyskland. Jeg har købt nogle poser med tørret vejbred og tørret løvetand (mælkebøtte).

Fremragende tørrede urter (vejbred og mælkebøtte), som jeg har indkøbt i et plantecenter (Dehner) i Tyskland.

Disse tørrede foderemner er tiltænkt kaniner og hamstre. Men mine skildpadder æder dem begejstret! Så jeg køber dem med hjem, når jeg er i Tyskland. De findes også i sortimentet hos danske dyreforretninger og webbutikker med dyreartikler. (Löwenzahn er mælkebøtte, Spitzwegerich er vejbred.) Dette foder er fremragende til vinterfodring af landskildpadder.

Tørrede mælkebøtter, mv, kan også købes her http://www.monisskildpadder.dk/

Små græske og bredrandede unger æder tørrede mælkebøtter med stor fornøjelse!

I danske dyreforretninger kan man købe pakninger med tørret enghø. Der er som regel tale om tyske mærker. Ofte er indeholder disse plastikballer med enghø også forskellige tørrede urter. Det er også fint foder, men ikke alle europæiske landskildpaddearter æder det ret gerne uden tilvænning. Her må man forholde sig, som når skildpadderne skal tilvænnes Pre Alpin.

Endelig kan du jo bare plukke ukrudt og tørre det selv. (Hæng det f eks op i carporten.) Det er meningsfyldt arbejde!

Om vinteren kan du også plukke tørre bøgeblade direkte fra træerne. Det giver en festlig knasende lyd i hele lokalet, når de små landskildpaddeunger (her russiske og bredrandede) gnaver løs af de tørre blade! Selvfølgelig kan du også selv tørre dine bøgeblade. Der er ikke megen næring i disse tørre blade. -Så meget desto bedre! (Når skildpaddene ikke får lov til at komme i hi om vinteren, bør de ikke øge vægten mærkbart i denne periode.)

Frossent foder

Du kan som bekendt købe frosne grønsager i supermarkedet. Som nævnt er grønsager helt uegnede til skildpadder. Du kan således også købe frossen grønkål og spinat. Det kan bruges i en snæver vending, men det er, som det fremgår ovenfor , bestemt ikke anbefalelsesværdigt. Det er og bliver supermarkedsgrønt. Og indholdet af oxalsyre er der uændret. Mange prøver at fryse mælkebøtter, mv., til brug for vinterfodring af landskildpadder. Så vidt jeg har hørt, bliver resultatet nemt noget pladret snask, når det tøs op. Jeg har ikke selv prøvet at fryse planter til foderbrug for skildpadder.

Læs vækst

En græstørv (Græs også om vinteren)

Et tip top vinterfoder er faktisk en græstørv, som man lige går udenfor og skærer og lægger ind i terrariet. Den holder flere dage (og kan vandes). (Og så er en græstørv iøvrigt særdeles dekorativ i terrariet!)
Så længe, der ikke ligger sne, er det nemt og godt vinterfoder at få fat i. Det er proteinfattigt og fiberrigt.


Her har nogle små bredrandede landskildpaddeunger (Testudo marginata) kastet sig over en lille grøn firkant, der indtil dette øjeblik ellers var en del af græsplænen udenfor. Bredrandede landskildpadder græsser som får. (Det gør de andre europæiske landskildpadder nu også, hvis de bare bliver vænnet til det, se nedenfor).

Her er nogle helt små græske landskildpaddeunger (Testudo hermanni boettgeri) gået i gang med en græstørv. Mange tror, at græske landskildpadder ikke spiser græs. Det gør de skam. Alle europæiske landskildpaddeunger spiser næsten hvadsomhelst. Det er de ældre landskildpadder, der bliver kræsne, hvis de får vænnet sig til et bestemt foder. Men hvis de ikke får tilbudt andet foder end græs i lang tid, falder også de større landskildpadder de til sidst til patten og spiser græs.

Også små russiske landskildpaddeunger på få måneder æder her engageret af en græstørv. Græs er fint foder hele året til alle europæiske landskildpadder. Det er som bekendt proteinfattigt og fiberrigt foder. En græstørv er derfor godt vinterfoder, der endog holder sig længe. Især, hvis den vandes. Mange hævder, at deres russiske landskildpadder desværre ikke spiser græs. Men ALLE helt små europæiske landskildpaddeunger spiser faktisk alt grønt uden forbehold. Sandelig også græs! Men efterhånden som landskildpadder vokser op, vænner de sig til den slags foder, de sædvanligvis bliver tilbudt. De bliver "kræsne", og vil ikke æde andet end det foder, de er i vane med at få. Skildpadder er som bekendt vanedyr. Selvfølgelig kan de vænnes til at spise græs, også som nu kræsne halvvoksne og voksne landskildpadder. (Alle mine voksne gør!) Men der skal kun tilbydes græs i en lang periode. Somme tider op til 14 dage eller længere. Præcis som ved Pre Alpin.

Kalk og vitaminer

I sommersæsonen tilsætter jeg ikke vitaminer, kalk eller andet til foderet. Heller ikke i de perioder af vintersæsonen, hvor jeg fodrer med frisk ukrudt (som jo snart kan findes hele vinteren). I de perioder af vinteren, hvor jeg fodrer med Pre Alpin, drysser jeg dette foder med vitaminiseret kalkpulver. Man kan købe vitaminiserede kalkblandinger til reptiler i alle dyreforretninger. Der findes mange fabrikater. De er ret dyre. Jeg anvender Vis-pu-Min, som er væsentlig billigere. Nok fordi det er beregnet for hønserier. Det fås i grovvareforretninger og også på nettet.

Jeg pudrer voldsomt til, når jeg drysser kalkpulver over foderet. (Mindst i samme omfang som flormelis på æbleskiver ved juletid.) Faktisk således, at foderet bliver helt hvidt at se på.

Når du tilsætter vitaminer/vitaminiseret kalk, så sørg for, at det meget vigtige D3 vitamin er med i blandingen. Du kan normalt læse på den etiket, der sidder på bøtten, om der også er D3 vitamin i bøttens indhold. D3 vitamin er afgørende nødvendigt, for at skildpadden kan optage og anvende kalken i foderet. -Og skildpaddens omsætning af kalk kan iøvrigt kun lade sig gøre, hvis der er monteret UV-lys, der brænder over det indendørs terrarium hele dagen.

Læs Kalk

Læs Indendørs hold

3 år gammel græsk unge. 80 gram. Bemærk HELT glat skjold.

Fodring udendørs om sommeren

Jeg bliver ind imellem spurgt, om man kan/skal holde fastedage om sommeren, når landskildpaddeungerne går udendørs. Og om hvor meget foder landskildpaddeunger skal have udendørs om sommeren. I mine små frilandsanlæg vokser der selvsået ukrudt og græs, så der vil under alle omstændigheder være mere foder til stede, end de små landskildpaddeunger kan æde. Desuden giver jeg først på sæsonen eksta ukrudt på foderpladsen, som jeg har indsamlet i naturen. (I landskildpaddernes hjemstavnsbiotoper er der jo også rigeligt med foder i de færste måneder af sommersæsonen.) Jeg holder med andre ord ikke fastedage (har heller ikke ønske om det, eller behov for det), når skildpadderne i sommersæsonen går udendørs. Som det fremgår, har jeg i grunden heller ikke mulighed for det

Det er altså sædvanligvis ikke muligt (og under normale omstændigheder heller ikke ønskeligt), at begrænse fodermængden udendørs om sommeren. Og slet ikke at indføre egentlige fastedage om sommeren.

Mine voksne landskildpadder giver ikke anledning til overvejelser af begrænsninger i fodermængden om sommeren. De er så udvoksede, at der slet ikke er grund til den slags overvejelser her. Og om vinteren spiser de jo ikke. De er allesammen i hi.

Særligt om foderet i den russiske landskildpaddes naturlige biotoper

I artiklen om russiske landskildpadder her på hjemmesiden finder du en interessant oversigt og gennemgang af fodertilbuddet i den russiske landskildpaddes hjemstavnsbiotoper. Den viser og bekræfter, at den russiske landskildpadde ligesom de andre europæiske landskildpadder alene skal tilbydes fiberigt, men proteinfattigt foder. Der findes bestemt heller ikke supermarkedsgrønt og frugt i naturen, der hvor den russiske landskildpadde kommer fra.
Bondarenko og Peretsev har foretaget en grundig undersøgelse i Kazakstan af den føde, som russiske landskildpadder har på menuen i deres naturlige miljø.

Læs Russisk landskildpadde

Skildpadden "spiser ud i luften"

Når europæiske landskildpadder går igang med at æde, kan man konstatere noget besynderligt: De har det underlige problem, at de ikke kan fokusere indenfor de første 2-5 cm fra hovedet. Det kan man også iagttage i deres hjemstavnsbiotoper. Også mine gamle voksne landskildpadder har det ind imellem med at spise "ud i luften", inden de får ramt sig ind på foderet. Så i sig selv er dette ganske naturligt for skildpadden og ikke nødvendigvis et sygdomstegn. Du skal altså ikke straks bestille tid hos dyrlægen, fordi din skildpadde ind imellem ikke rammer foderet rigtigt i de første forsøg.

Hvis du har overtaget en af de desværre mange landskildpadder, der hos den tidligere ejer er blevet passet og fodret helt forkert, kan dette fænomen have udviklet sig helt invaliderende for skildpadden. Den bruger alt for lang tid på at ramme foderet, og det fortsætter med at kikse for den. Den er pga de tidligere elendige pasningsforhold blevet så sløv, at den har ekstraordinære problemer med at skyde sig ind på foderet. Der er faktisk ikke andet at gøre end at håndfodre lidt under spisningen. Og få klippet det papegøjenæb, som disse misligholdte skildpadder altid er udstyret med! Og så håbe på, at skildpadden med tiden får trænet sig op til, fra starten at kunne skyde sig ind på foderet som andre skildpadder.

Indtagelse af småsten, mv. (Litofagi)

Man ser ind imellem landskildpadder målrettet æde småsten (Litofagi). Lige fra en størrelse, der nærmest er at ligne ved groft grus, og op til en størrelse, som skildpadden lige akkurat kan gabe over. Nogle skildpadder gør det sjældent, andre gør det jævnligt, og ind imellem ses et enkelt individ gøre det næsten hele tiden. Det sker der faktisk ikke noget ved. Stenene går blot gennem skildpadden og ud igen med afføringen. Afføringen fra landskildpadder kan derfor ofte ses rumme mange småsten. Og store småsten.

Desuden kommer ringe mængder af jord, sand, grus og småsten ofte tilfældigt og utilsigtet med ned i skildpaddens fordøjelsessystem, når den æder urter og udlagte foderplanter i frilandsanlægget. Ved optagelse af røntgenbilleder af landskildpadder ses ofte fremmedlegemer i form af sand, grus og småsten.

Flere af skildpadderne spiser gerne småsten af forskellig art. Tilsyneladende bekommer det dem vel. Der kan være tale om behov for og trang til at indtage især den nødvendige kalk og forskellige mineraer. Måske hjælper det også dyrene til at bearbejde maden på samme måde, som det for eksempel er tilfældet hos duer, der som bekendt spiser mange småsten, som hjælper kroen med at formale maden? Jeg har lagt mærke til, at mange skildpaddeholdere bliver nervøse, når de observerer,  at deres skildpadder spiser sten. Der er blandt andet frygt for tarmslyng, osv.

Det antages i midlertid også, at såfremt skildpadden tilbydes forkert foder i form af frugt og fiberfattigt foder (grønsager), så øges skildpaddens trang til at spise fremmedlegemer i form af småsten, mv. Det er angiveligt også konstateret, at alvorlige parasitangreb og betændelser i tarmsystemet kan øge skildpaddens trang til at æde disse uspiselige foderemner.

Endelig ædes visse fremmedlegemer pga deres "interessante" udseende. Især røde og hvide emner lokker skildpadden til at sluge dem.

Hvis skildpadderne spiser ekstremt alt for mange sten, således at man har grund til at frygte for deres tilstand, kan der kun være tale om en eller anden ubalance, som der er til stede i forvejen, og så er stenspisningen kun et symptom på skader og ubalancer, jfr ovenfor. 

Hvorom alting er, så kan man altså ikke hindre skildpadderne i at spise sten, når de holdes på friland. Og man skal selvfølgelig heller ikke gøre det. Man kan jo heller ikke hindre det, når de går hjemme i deres hjemstavnsbiotoper. Hvis man holder sine dyr forskriftsmæssigt, behøver man i øvrigt nok ikke at frygte for sine skildpadders sundhed og velfærd. Således heller ikke om de spiser af de sten, der så rigeligt i forvejen er til stede i den natur, som skildpadderne selv er en del af.

Indtagelse af småsten hænger nu som sagt sikkert også sammen med en trang til at indtage kalk. Jeg har da bemærket, at det især er hvide sten, der fortrækkes af skildpadderne. Men der er altså ingen grund til uro. Det er faktisk helt normalt, at landskildpadder (i mindre omfang) æder småsten. Og jord. Og sand.

Randall Curtis har sendt mig dette røntgenfoto af sin bredrandede landskildpaddehun. Han fik den røntgenfotograferet på grund af mistanke om læggenød. Det var ikke tilfældet. Der var slet ingen synlige æg. Men billedet viste, at den havde spist sten og kalkstykker af en vis størrels. De kom allesammen ud med afføringen.

Du behøver ikke at være bange for, at selv en "stor" sten vil blive siddende i skildpaddens system. Når den kan komme ind, kan den også komme ud. Hvis skildpadden er i stand til at sluge selv en nok så stor en sten, så vil den også af sig selv komme ud igen med den øvrige afføring. Det kan se besværligt ud, men det lykkes. Sådan har det forholdt sig i naturen i millioner af år. I naturen æder skildpaderne også forskellige småsten.

Jeg er iøvrigt ikke den eneste, der har bemærket, at landskildpadder har en tilbøjelighed til at spise "mærkelige" ting, som for eksempel sten. Det ses beskrevet mange steder. Senest i martsnummeret 2008 af tidsskriftet "Marginata", hvor der er en artikel om en marginatahun, der spiste en sten på 27 X 13 mm., vægt 7 gram. Den passerede gennem skildpadden og ud med afføringen.

Cementsten

Jeg har læst mig til, at det er skadeligt for landskildpadder at spise betonrester/små stykker cement. Dette skyldes formentlig indholdet af chromat, der er meget giftigt. Når cement er færdighærdet, skal indholdet af chromat dog være uskadeligt. Jeg har ihvertfald aldrig haft problemer med de små vanddamme, jeg har støbt af beton i mine frilandsanlæg. Men man skal bestemt være omhyggelig med, at der ikke ligger små cementrester/sten tilbage i anlægget, hvis man har udført støbearbejder. Formentlig tror skildpadderne, at de små cement stykker er kalk.

Landskildpadder spiser afføring

Det er også almindeligt, at landskildpadder spiser afføring. Ikke alene fra andre dyr, som for eksempel geder, men også tit fra artsfæller, ja endog fra sig selv. (Jeg har hørt om en skildpadde, der blev indbragt til en dyrlægeklinik, fordi den havde forstoppelse. Den blev forsøgt behandlet for dette, indtil man opdagede, at grunden til, at der aldrig sås afføring fra skildpadden, var den, at skildpadden åd sin egen afføring!)

Der er mange teorier om dette emne. Vitaminmangel, mangel på mineraler, hjælp til justering af tarmflora, osv. Ingen kender endnu svaret på fænomenet. Men der er overvægt af meninger, der går ud på, at indtagelse af afføring er vigtig for at tilføre bakterier til skildpaddens tarmflora. Jeg er selv tilhænger af denne opfattelse.

Da skildpadderne spiser afføring ikke alene i fangenskab, men også i naturen, kan årsagen til denne adfærd ikke være ensidig fodring. Måske kan skildpadden bare ikke stå for stanken, ligesom den ikke kan stå for stanken af ådsler og andet animalsk føde.  Som den åbenbart tiltrækkes af, men jo ikke kan tåle at æde i større omfang. Læs også Henrik Bringsøes interessante artikel i NHF-bladet 2006, nr 3: "Mærkværdige spisevaner hos landskildpadder". 

Beton/cement som fødeemne

Desværre er europæiske landskildpadder erfaringsmæssigt meget glade for at indtage små beton/cementsten, når de kan kommme til det. Der er ulykkelige beretninger om landskildpadder, der i løbet af kort tid har lidt en grufuld død (trods behjertet dyrlægeindsats) efter at have spist små betonstumper/cementsten. Formentlig lugter disse sten ligesom kalk? Og ser ud som kalksten? Når skildpadden snuser til dem. Vær derfor meget omhyggelig, hvis du udfører arbejder med cement/beton og hugger beton i stykker i eller i nærheden af skildpaddernes omgivelser.

Svampe (D-vitamin?)
På Balkan ses en del svampe i det tidlige forår. På grund af den udtørrende hede, der hurtigt præger det senere forår og resten af sæsonen, er der ikke svampesæson om efteråret, som i Danmark. Der er ingen tvivl om, at skildpadderne også spiser lidt af disse svampe. Jeg har prøvet at fodre lidt med champignons i mit frilandsanlæg. Mine russiske landskildpadder åd gerne champignons. De græske landskildpadder åd dem sporadisk. De bredrandede landskildpadder rørte dem ikke, og det samme gjaldt min mauriske han. Jeg har ikke prøvet at fodre med andre slags svampe end champignignon.

D-vitamin. Svampe i form af "paddehatte" er ikke ukendt for skildpadderne i deres hjemstavnsbiotoper, men måske spiser landskildpadder også andre former for svamp. Og endda med et rigtig godt udbytte? I Schildkröten im Focus 4/14 skriver Bidmon for eksempel, at foderrester måske ligefrem kan være nyttige. Han refererer til, at der i ufjernede foderrester i skildpaddernes frilandsanlæg (foderrester i form af grønt) dannes forskellige former af skimmelsvamp. Han anfører, at forskellige undersøgelser har vist, at der i fugtige omgivelser under bestråling med UV-lys dannes meget høje koncentrater af D-vitamin, herunder især D2-vitamin i fugtig enghø og andre urter. Blandet har man konstateret, at danske malkekøer om vinteren opnår tilstrækkelige D-vitaminniveauer, uden at der gives særskilt vitamintilskud. Disse vitaminleverancer er således skabt af skimmelsvamp! Der er her især tale de tidlige former for dannelse af skimmelsvamp, som endnu ikke kan ses med det blotte øje.

Her er der åbenbart et stærkt supplement til solens nødvendige tilførsel af D-vitamin. Især til de reptiler (herunder unge landskildpadder), der i perioder lever i skyggefulde og fugtige omgivelser.

Vækstring

Når skildpadde får noget at spise, dannes der en vækstring. Når den får meget at spise, dannes der en meget bred vækstring. Får den intet at spise, dannes der ingen vækstring. Læs Vækst

Fodring i løbet af året med svampe

Læs om "årshjulet" i Vækst. 

Fugtige omgivelser

Græsk landskildpadde i Kalodiki i Grækenland. Den har toppe i skjoldet. Men de er ikke slemme.

At der ses fotos af landskildpadder i naturen med tilløb til pukler i skjoldet, er heller ikke et argument for, at så er det OK, at fangenskabs skildpadder næsten som en regel altid ender med at have dette udseende.

"Hævede" rygskjoldplader er absolut undtagelsen hos naturligt holdte landskildpadder, og dette udseende er ikke OK, bare fordi enkelte eksemplarer i naturen ikke er vokset op til de sædvanlige glatskjoldede "udstillingsmodeller", man ellers ser i skildpaddernes egne hjemstavnsbiotoper.

Inden for alle levende arter dyr på denne Jord findes der naturdannede eksemplarer, der af forskellige grunde afviger fra normen, og som får et andet udseende og livslængde.

-Det er "naturligt" (alting findes i naturen, hvis man leder længe nok), men det er altså bare ikke det naturlige udseende. :wink:

Det er ikke nok at fodre små unger korrekt med det rigtige næringsfattige foder for at undgå misvækst i skjoldet. Små unger skal blandt andet også af denne grund holdes på fugtigt bundlag, se Indendørs hold Det antages også af flere og flere, at pukler i skjoldpladerne på voksne landskildpadder i det hele taget til dels skyldes, at skildpadderne er vokset op i tørre omgivelser. Dette kan forklare de ovennævnte fund af landskildpadder i naturen med knopper i skjoldet. Ikke desto mindre er det ovennævnte foto af græsk landskildpadde med toppe i skjoldet taget i vådområdet Kalodiki i Grækenland, hvor der bestemt aldrig er tørt! Så det...

 

 

Startside