Foder til europæiske landskildpadder

Overskrifterne i denne artikel:

Biotopernes fodertilbud, Resultatet af for kraftig og forkert fodring, Frugt og bær, Ingen tilberedning/forarbejdning af foderet, Dette skal du give:, Fastedage, Animalsk foder, Ja, ja, men hvad skal skildpadderne fodres med?, Illustreret liste over egnet fodet, Giftige planter, Vinterfoder, Landskildpaddefoder på dåse, Tørret plantefoder, Frossent foder, Kalk og vitaminer, Indtagelse af småsten, Landskildpadder spiser afføring, Svampe, Fodring hele året. Fugtige omgivelser.

 

"En skildpadde er nem at holde. Den går bare rundt på gulvet, og den skal bare have et salatblad engang imellem! -Den elsker også lidt banan og æble!"

Sådan var den gængse opfattelse af skildpaddehold og skildpaddefodring tidligere, og derfor er millioner af landskildpadder gennem årene lige så stille afgået ved døden i Vesteuropa. Læs Rovdriften. Desværre er denne for skildpadderne så skadelige opfattelse ikke helt udryddet, så her i denne artikel kommer de vigtige oplysninger om det rigtige og livsvigtige foder for europæiske landskildpadder.

Biotopernes fodertilbud

I de europæiske landskildpadders hjemstavnsbiotoper omkring Middelhavet og videre langt ind i Asien findes der mildt sagt ingen saftige grønsager, salat og frugt fra supermarkedet eller grønthandleren. Der findes i skildpaddernes hjemstavnsnatur kun næringsfattige, men vitaminrige, mineralarige, fiberrige og meget kalkrige græsser og urter. Og kun om foråret/forsommeren. I løbet af det sene forår og sommeren tørrer al vegetation ud. Men den indtørrede vegetation spises stadig af skildpadderne. Der er jo ikke andet at æde. Indholdet af kalk og mineraler er dog det samme, selvom urterne er tørre, og indholdet af fibre er forøget. Det er altså den slags føde, som disse skildpadders mave-tarmsystem gennem evolutionen har tilpasset sig. Og det er derfor den føde, der er det optimale foder for europæiske landskildpadder! De planteædende europæiske landskildpadders system er gennem evolutionen tilpasset kun rigtigt at kunne udnytte langsomt fordøjelige kulhydrater (eks. cellulose) fra græs og hø. Skildpaddens tyktarm er da også betydeligt længere end tyndtarmen. Cellulosen omsættes ved hjælp af mikrofloraen i den lange tyktarm.

 

Alle europæiske landskildpadder er 100% vegetarer, og de skal kun have, og de må kun få plantekost. Foderet skal være fiberrigt, men protein/æggehvidefattigt, kulhydratfattigt, kaloriefattigt, ja generelt set meget næringsfattigt. Til gengæld skal det være rigt på vitaminer, mineraler og kalk. -Det vil sige ukrudt! -Så det er jo nemt at finde det rigtige foder!

Resultatet af for kraftig og forkert fodring

Grønsager og ”supermarkedsgrønt” er i det store og hele ikke alene ret uanvendeligt landskildpaddefoder, men det er også til dels direkte skadelig føde for de europæiske landskildpadder. Grønsager i form af for eksempel ærter, bønner, majs, peberfrugter, broccoli, bønnespirer, grønkål, hvidkål, osv, er alt for proteinrige, og fodrer man med dem, vil det medføre en alt for hurtig vækst, hvorved der dannes skævtvoksede, misdannede og flade skjolde med bukler og spidser i skjoldpladerne, brede vækstringe, deforme knogler, papegøjenæb, osv. 

Mængden af affaldsprodukter øges desuden voldsomt, såfremt skildpadden indtager proteinrigt og fedtholdigt foder. Når der ikke længere er plads i nyrerne, ophobes de krystallinske affaldsstoffer andre steder i organismen. Skildpadden får rent ud sagt gigt! "Urinsyregigt". Det er derfor afgørende vigtigt at fodre korrekt med den rigtige føde.

Også kål i det hele taget er generelt set alt for næringsrigt (herunder for meget protein/æggehvidestoffer og især kulhydrater). Desuden er kål og især grønkål goitrogent, dvs., at det indeholder stoffer, der sætter fordøjelsen (herunder skjoldbruskkirtlen) delvist ud af spillet. (Hvis man koger kål, forsvinder den goitrogene virkning, men resultatet er jo noget udkogt splat, som man ikke må byde sine skildpadder!) Rodfrugter af alle slags (kartofler, selleri, mv.) er også allesammen alt for næringsholdige, og de er derfor helt defekte som foder til europæiske landskildpadder.

Du skal også gøre dig klart, at masser af grønsager, som for eksempel spinat, tomater og mange flere, indeholder oxalsyre. Oxalsyre nedbryder blodcellernes kalciumindhold. Der dannes kalciumoxalat. Dette saboterer skildpaddens mulighed for at opbygge knogler og skjold, ja det medvirker ligefrem til at knoglerne nedbrydes.

(Ja, jeg ved det godt, der findes også oxalsyre i mælkebøtter, men i mælkebøtter neutraliseres oxalsyren af det store kaliumindhold!)

Hvis skjoldet på grund af forkert opfodring af skildpadden ikke har haft mulighed for at opnå sit høje, glatte og velformede udseende, er skaden uoprettelig. Skildpadden vil aldrig være i stand til at vokse sig pæn. Det tros og hævdes af mange, men det er en skrøne! Vækst

Overfodrede og fejlernærede russiske landskildpadder er (i modsætning til andre landskildpadder) ikke tilbøjelige til at danne Toblerone-toppe/pyramidespidser i skjoldpladerne. Men de andre deformiteter udvikles på samme måde hos de russiske landskildpadder ved forkert fodring og pasning. Desuden er overfodrede russiske landskildpadder så fede, at der ikke er plads til hoved og ben under skjoldet.

En voksen europæisk landskildpadde vil typisk have en skjoldtykkelse på ca. 3,5 mm. En skildpadde, der på grund af for hurtig vækst har opnået "Tobleronespidser" og andre misdannelser i skjoldet, vil typisk have en skjoldtykkelse på op til flere cm. Læs Vækst.

NB: Gulerødder er derfor heller ikke "sundt" for europæiske landskildpadder! Der er også alt for megen næring/protein i gulerødder, når det drejer sig om foder til skildpadder.

Alle grønsager fra supermarkedet og grønthandleren er af gode grunde ukendte i de europæiske ladskildpadders magre og tørre hjemstavnsbiotoper, så skildpaddernes fordøjelsessystem kender dem ikke. Og de er altså allesammen uegnede som foder for landskildpadder. De indeholder alt for megen næring, blandt andet i form af masser af protein/æggehvidestoffer. Nogle af grønsagerne er direkte skadelige, som for eksempel tomater (garvesyreindhold). Grønsagerne indeholder ingen mineraler af betydning og stort set ingen kalk. Masseproducerede grøntsager indeholder ikke nær så megen kalk som urter, der er opvokset på naturlig vis uden brug af kunstgødning.Og i den lille smule kalk, der er i disse kulturplanter, er kalk:fosfor forholdet skadeligt. De europæiske landskildpadders eneste rigtige foder er med andre ord udelukkende "vilde" urter, græsser og planter fra naturen. -Altså som sagt ukrudt!

Et gammelt foderråd, der desværre stadig dukker op, er franskbrød opblødt i mælk. Skildpadderne elsker det, men dette foder er helt uantageligt, og er den sikre vej til at påføre skildpadden nyreskader!

Frugt og bær går slet ikke. Ikke alene skaber frugt den samme ekstreme væksthastighed som grønsagerne, men sukkerindholdet giver endvidere optimale muligheder for angreb af flagellater (parasitter i tarmsystemet). Desuden opstår/dannes der gasser i fordøjelsessystemet. Problemet er, at skildpadderne elsker netop den slags føde, og derfor tror mange, at det så lige er den rette føde for skildpadderne. Det er IKKE tilfældet. Vækst Indvoldsorm

Frugttræer findes bestemt ikke i de europæiske landskildpadders naturlige og uspolerede hjemstavnsbiotoper. Selvfølgelig kan det ske, at en landskildpadde forvilder sig ind i beboede og eller dyrkede/kultiverede områder, hvor der som følge af den menneskelige tilstedeværelse og aktivitet kan være plantet et enkelt eller flere frugttræer. Eller forskellige vækster med bær. Selvfølgelig vil en sådan landskildpadde ikke kunne stå for fristelsen til at begynde at æde nedfaldsfrugt og bær, som den i denne situation kommer i nærheden af. Men fordi man skulle opleve dette syn, er det selvfølgelig ikke noget holdbart argument for at kunne fastslå, at frugt og bær er en del af landskildpadders naturlige foder. Men postulatet ses ikke desto mindre anført rundt omkring i ramme alvor.

Selvom børn elsker candy floss, slik, is og pommes frites, betyder det jo som bekendt ikke, at man herefter roligt kan fodre sine børn op på disse fødeemner.

Husk at sukkerrig og vandrig kost i form af frugt og bær vælter tarmfloraens balance. Der dannes ugunstige og uønskede bakterier i massevis. PH-værdierne ændres voldsomt. Tarmenes slimhinder beskadiges. Immunforsvaret bliver defekt. Føden nærmest suser igennem skildpadden. Parasitter og indvoldsorm formerer sig eksplosionsagtigt. Afføringen kommer ud som først meget våd og blød og efterhånden som diarre´ Afføring og urin.

Det hævdes tit, at det jo ikke kan være så skadeligt at give en grønsag eller en bid frugt engang imellem. Dette svarer til at køre i venstre side af vejen engang imellem. Det vil da som regel også gå godt. Men hvorfor i himlens navn skulle man dog gøre det. Når man bestemt ikke gør skildpadden nogen tjeneste ved at tilbyde den slags foder, som deres fordøjelsessystem ikke er tilpasset, hvorfor så overhovedet gøre det, heller ikke bare engang imellem. Heller ikke til jul! Du glæder måske dig selv ved at gøre det, men du gavner og glæder jo ikke skildpadden (skildpadder har som bekendt ingen følelser), tværtimod!

Hvis du fodrer dine skildpadder med forkerte foderemner, sker der som nævnt en misdannelse af skildpadderne, og deres liv forkortes fæsentligt. Du skal ihvertfald heller ikke lægge dem i hi. De vil formentlig ikke vågne igen, men lide en ynkelig død i løbet af vinteren.

Af supermarkedsgrønt kan i absolut nødstilfælde med forsigtighed anvendes (og ikke som eneste foder) kinakål, blomkål, grønkål, spidskål, hovedsalat, krølsalat og rucolasalat. (Salaterne er alle næsten fri for fiberindhold, og de er derfor også af denne grund meget ringe som foder.) Problemet med supermarkedsgrønt er udover det alt, alt for høje næringsindhold blandt andet også, at det i dag alene dyrkes med det flotte udseende for øje. Det drives op på ingen tid i kunstigt næringssubstrat i drivhuse under kunstigt lys og resultatet bliver derefter. For eksempel er indholdet af nitrat i i de forskelillige typer salat og især i icebergsalat meget højt!

Det defekte i skildpaddesammenhæng er desuden, at kalcium:fosfor-forholdet er forkert i supermarkedsgrønt. ( I det omfang, der overhovedet er kalk i disse planter.) Det bedste forhold er omkring 5:1. Men i supermarkedsgrønt er forholdet meget mindre og det kan nemt være lige modsat. Hvis forholdet er forkert "smutter fosforen ind i knoglerne" og tager kalkens plads, når benet vokser. Dette er meget problematisk for dannelsen af skildpaddens skjold og knogler, og resultatet bliver den sygelige tilstand, der kendes som rakitis. 

Hvis du ikke har adgang til det rigtige foder, så lad hellere din(e) skildpadde(r) undvære foder, indtil du kan skaffe det rigtige. Sunde og raske Landskildpadder kan sagtens klare sig i 14 dage og op til 1 måned uden mad! Fejlernærede skildpadder kan derimod ikke rettes op!

For en sikkerheds skyld: Økologiske grøntsager er lige så usunde for skildpadderne som de andre grønsager. Indholdet af næringsstoffer såsom protein/æggehvidestoffer, mv., er som regel endnu større i økologiske grønsager, og derfor er disse "kraftige" grønsager helt uanvendelige som skildpaddefoder.

Europæiske landskildpadders foder hedder på godt dansk: Ukrudt!

Ingen tilberedning/bearbejdning af foderet.

Men ud over at fodre forkert med frugter og bløde grønsager (nej, stadig heller ikke gulerødder, de er ikke "sunde" for skildpadder, de er proteinbomber), er mange også tilbøjelige til at  skrælle, klippe, hakke og mose foderet til deres dyr. Tro mig, den service ydes ingen steder i naturen. Hold straks op med det. Urterne gives hele til skildpadden.

Altså ingen tilberedning af foderet. Ikke noget med at pille bladene af og klippe stråene over og alle de andre omsorgsfulde påhit, der let griber velmenende skildpaddeholdere, der vil gøre alting så godt som muligt. (Skildpadderne har klaret sig selv uden hjælp i 250 millioner af år, så det kan de fortsat sagtens!) Sørg desuden for andre sunde og nødvendige emner, som skildpadderne gerne bider i, som for eksempel hønseæggeskaller, kalksten, sepiaskaller, sneglehuse, osv. Skildpaddens næb skal selvfølgelig bruges for at blive slidt naturligt. Derfor skal næbbet bruges til det, naturen har bestemt det til: At gennembide tørre, seje, hårde fødeemner og kalk. Så slipper du også for at skulle klippe skildpaddens næb. (Du skal heller ikke skylle foderemnerne, inden de gives til skildpadderne. I naturen sidder der sand og jord på urterne, og det er med til at slibe næbet.)

Se på det flot hvælvede skjold, som den naturligt opfodrede bredrandede landskildpadde har på billedet herover fra Thiva. -Og se så på det fejlopfodrede fangenskabseksemplar på samme størrelse på billedet herunder. Det flade skjold er kun 5 cm højt! Hun vil nok ikke kunne lægge sine æg, hvis hun blev gravid.

Dette foder skal du give:

I skildpaddernes hjemstavnsbiotoper vokser et væld af næringsfattige og fiberrige  blomster- og græsengsvækster, som er til stede i store mængder om foråret, men som tørrer ud i løbet af sæsonen. Denne kost har skildpadderne tilpasset sig 100 % gennem evolutionen, og deres fordøjelsessystem er derfor nøje og præcist indstillet på at håndtere netop den slags foder. Herunder er tarmfloraen sat sammen med henblik på optimal nedbrydning af denne magre, fiberrige urtekost. Derfor er den rigtige kost i dit skildpaddehold tilsvarende næringsfattige urter, som du selv henter i naturen. De har også den behagelige egenskab, at de (i modsætning til det tvivlsomme og uanvendelige købegrønt) er gratis. 

Den europæiske landskildpadde er udstyret med en lille muskuløs mave og med en meget lang tarm. Den meget lange tarmkanal viser særdeles tydeligt (lang tarmkanal = vegetar, kort tarmkanal = rovdyr), at de europæiske landskildpadder er deciderede vegetarer. Landskildpaddens anatomi

Den schweiziske skildpaddekyndige dyrlæge Dr. med. vet. U. Eggenschwiler bemærker: "Se på tarmen, så ved du, hvad dyret spiser" Tarmlængde i procent af kropslængden: Slange: 65 % Krokodille: 150-193 % Landskildpadde: 330 %

Europæiske landskildpadder må altså slet ikke få hunde- og kattemad, selvom dette for længst forældede kostråd stadig meddeles videre af ikke alene dyrehandlere, men også ind imellem af dyrlæger! De må heller ikke få det bare en gang imellem. (Også hvad angår kostvejledninger er der mange gamle, skadelige og usunde råd indenfor skildpaddehold, der desværre endnu ikke er udryddet.)

De europæiske Landskildpadders fordøjelsessystem er udelukkende indrettet på forbrænding af den flora, der er tilgængelig gennem de vekslende årstider i skildpaddernes naturlige habitater. Det vil sige langsomt voksende, proteinfattige planter, der er vokset op på kalkrig og næringsfattig, tør, stenet og grusholdig  jord. De er derfor yderst kaloriefattige, og indeholder i modsætning til danske urter meget lidt vand. Og selvfølgelig indeholder de hverken gødnings- eller sprøjtemiddelrester eller andre skadelige stoffer. Til gengæld er disse vækster rige på mineralstoffer, sporeelementer, vitaminer, kalk, fibre og ballaststoffer.

Føden er som regel op til 14 dage eller mere (nu og da meget mere) om at passere gennem skildpaddens fordøjelsessystem. Tidsforbruget afgøres alt andet lige af arten af den føde, som skildpadden har indtaget.  Det er beregnet (Rogner 2005), at ved en kropstemperatur på for eksempel 28 grader C vil en portion hovedsalat passere gennem fordøjelsessystemet i løbet af 3-8 dage. Spiser den samme skildpadde græs eller tidsler, der er tungere at fordøje, kan passagen af denne føde under de samme betingelser vare 16-28 dage. Er der tale om hø, varer processen endnu længere.

Derfor er skildpadderne nødt til at lægge en længere fasteperiode ind inden vintersøvnen, således at mave/tarmsystemet kan blive delvist (men ikke helt) tømt inden vinterhi.

Den rigtige føde er særdeles vigtig for skildpaddens tarmflora. Den er nødvendig, for at kunne forarbejde det rå og groft itubidte plantemateriale, som kommer ned i tarmene. Tarmfloraen er specialiseret til at omsætte denne fiberrige føde, der også meget består af udtørrede planter og urterig hø.

Hvis skildpadden ikke hjemme hos dig har adgang til den her beskrevne kost, kan den fejlernæring, som skildpadden i så fald udsættes for, bevirke en forkert og for hurtig vækst med de hermed forbundne misdannelser og skønhedsmæssige og helbredsmæssige problemer. Til gengæld er det også rart at vide, at tarmindhold med fiberrig kost er uegnet som næringsgrundlag for tarmparasitter og orm. Væksten af disse uønskede "gæster" hæmmes, og den fiberrige kost virker uddrivende, således at parasitterne udskilles med afføringen.

Tarmfloraen er ikke blot afgørende nødvendig for fordøjelsen. Den har også stor betydning for skildpaddens immunforsvar. Er tarmfloraen til stede i den rigtige afbalancerede form, giver den slimhinderne i fordøjelsessystemet en god beskyttelse mod sygdomsangreb. Er balancen i uorden på grund af forkert føde, forkert eller for hyppig medicinering, forkert eller ubegrundet ormekur, opstår der alvorlige funktionsforstyrrelser i skildpaddens organisme, hvilket igen medfører svækkelse og sygdom hos skildpadden.

Man skal altså ikke give rutinemæssige ormekure, osv. Al medicinering svækker skildpadden!

Fastedage

Hvis du ikke lægger dine skildpadder i hi om vinteren, er det klogt (nødvendigt) at indføre fastedage. Især hvis der er tale om skildpaddeunger. Husk, at i naturen spiser en skildpadde af gode grunde ikke noget, mens den er i hi. Hvis du derimod fodrer en skildpadde dagligt, også om vinteren, vil den indenfor et kalenderår indtage næsten dobbelt så megen føde som i naturen. Her har du så også en forklaring på alle de misdannede skildpadder, man ser i fangenskab rundt omkring. De får simpelthen alt for megen mad. I fangenskab er det aldrig et problem at skildpadderne ikke får mad nok. Ingenlandskildpadder i dansk fangenskab dør af sult! Problemet er det stik modsatte. De får alt for meget at spise!

For eksempel skildpaddeunger skal kun tage yderst sparsomt på, især om vinteren. I vinterhalvåret må ungerne faktisk godt/meget gerne holde den samme vægt i nogle uger af gangen. Der sker heller ikke noget, hvis de taber sig lidt, bare de ellers er sunde og raske.  (De kan godt finde på, at skrue vægten lidt ned om vinteren, hvis de ikke kommer i hi.) I naturen fordobler europæiske landskildpaddeunger vægten i det første år (Fra 10-20 gram til 20-40 gram). Det er jo bestemt ikke ret meget. Men prøv at tilnærme dig denne lave vækstrate med dine unger. Så vil du opleve, hvor svært det faktisk er.

Man kan ikke firkantet sige, hvor mange fastedage om ugen, der er påkrævet, for at skildpadden kan holde tilstrækkeligt igen med vægtforøgelsen. Måske er det nok med 1 enkelt fastedag, men som regel er det nødvendigt med op til 4 fastedage om ugen. Det afhænger af forholdene og den enkelte skildpadde. Du bliver nødt til at bruge en lille vægt, indtil du finder den rigtige rutine.

Husk igen, at skildpadder skal ikke som pattedyr spise hver dag for at skabe og opretholde en forbrænding, der døgnet rundt kan vedligeholde en kropstemperatur på 37 grader. De får varmen fra omgivelserne. Den føde skildpadder indtager, bruges i det store hele alene til vækst, og skildpadder dør ikke af ikke at vokse i perioder. Kun ca. 10 % af skildpaddens forbrænding bruges til andre kropsfunktioner end vækst. Skildpadder er ikke pattedyr. Skildpadder er reptiler, og derfor skal vi tænke anderledes, end vi er oplært til, når det drejer sig om daglig pasning af pattedyr. Europæiske landskildpadder kan som nævnt faktisk uden problemer klare sig i over 14 dage uden mad!

Animalsk foder

Det kan ske, at at europæiske landskildpadder i naturen spiser en regnorm, en snegl, et insekt, lidt af et ådsel, osv. Men dette kan ikke overføres til, at så er der her tale om et oplagt foderemne til europæiske landskildpadder.

Det må nemlig stærkt frarådes at anvende animalsk materiale som foderemne til europæiske landskildpadder i fangenskab. Flere steder i litteraturen (bøger, artikler, pasningsvejledninger, mv.,) fremgår det, at man skal fodre europæiske landskildpadder med salat og grønsager, og enkelte steder foreslås det endda at supplere vegetarkosten med for eksempel hunde- og kattemad. Dette må i dag betragtes som forældede (og helbredsskadelige) oplysninger, der forhåbentlig på et tidspunkt forsvinder ud af litteraturen.

En eller to gange om året ser jeg en skildpadde spise en have- eller vinbjergsnegl i vort frilandsanlæg. Da det sker så sjældent, gør jeg selvfølgelig intet for at forhindre det. Og de gange jeg ikke ser det, kan jeg jo af gode grunde ikke hindre det. Jeg har aldrig set nøgensnegle blive ædt. Kun snegle med hus. Måske går skildpadden efter kalken i sneglehuset?

 Ja, ja, men hvad skal skildpadderne præcist fodres med?

Hvad angår fodringen tilstræber jeg selvsagt at ramme det samme næringsfattige koncept med det rigtige kalcium:fosfor forhold, som skildpadderne er indrettet på fra naturens hånd. Det vil sige kalcium:fosfor i forholdet mindst 2:1 og meget gerne op til 5:1.

-Jeg er så heldig, at jeg bor kun få hundrede meter fra åbne marker og grøftekanter. Herfra henter jeg i sæsonen dagligt først og fremmest mælkebøtter. Herudover forskellige andre urter (ukrudt) alt afhængig af, hvor langt vi er henne på sæsonen: Burrer, døvnælder, fladstjerne, fredløs, høgeskæg, høstborst, katost, kløver, kongepen, rejnfan, svinemælk (skørtidsel), tidsler, snerle, stenbræk, tvetand, vejbred, vikke, osv.

Brombærblade er også godt, og de kan som bekendt findes meget sent på sæsonen. Løvtræsblade er godt foder. Især helt friske bøgeblade om foråret. Skvalderkål er en fin foderplante. Den gror i forvejen i frilandsanlægget, så den behøver jeg ikke at hente. Den er iøvrigt indført til Danmark i middelalderen af munke, der plantede den ud i klosterhaverne. I dag er den almindelig forhadt, idet den ikke er til at udrydde, hvis den først er dukket op i haven.

Urterne i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper, og de næringsfattige, hjemlige urter, som anbefales på denne side, ligger på den rigtige side af grænseværdierne i nedenstående skema, nogle af dem ligger endog meget fint. Grønsagerne fra supermarkedet dumper allesammen voldsomt her. Men disse grænseværdier skal ubetinget overholdes, ligegyldigt hvilket foder man vælger til sine landskildpadder. (For eksempel, hvis du i en dyreforretning falder over poser med tørrede urter, som er fremragendende vinterfoder som udgangspunkt, så kik lige på varedeklarationen vedrørende næringsindholdet.)

Protein/æggehvidestoffer:	Under 10 %
Fedt:	Under 3 %
Kulhydrater (Sukkerarter, mv.):	Under 5 %
Fibre, mv:	Over 20 %

I hjemstavnsbiotoperne tørrer vegetationen ud i løbet af sæsonen, og skildpadderne spiser gerne tørrede urter. Med andre ord, så må ukrudtet gerne være tørt. Men det må ikke være råddent (ensilage).

For nemheds og overskuelighedens skyld bringes her en illustreret liste over egnet ukrudt som foder:

Skildpadderne spiser gerne blade, stængler og blomster fra de vækster, som de kan lide. Især er de vilde med gule og røde blomster.

Europæiske landskildpadder er kræsne og individuelle i deres valg af foderemner. De planter, som den ene skildpadde altid foretrækker, bliver ofte undgået af den anden skildpadde, som har andre yndlingsplanter. Men een ting er de alle enige om: Mælkebøtter er lige sagen! Man kan iøvrigt ikke undgå at lægge mærke til, at skildpadderne har en stor forkærlighed for de urter, der indeholder "mælkesaft". Det vil for eksempel sige netop mælkebøtter, tidsler og skovsalat. Jeg er som nævnt så heldig at bo ved store grønne områder og marker, hvor det er nemt at hente mælkebøtter. Jeg kan derfor meget komfortabelt kombinere den daglige hundeluftertur med indsamling af mælkebøtter, mv.

Men har du ikke mulighed for at komme afsted efter mælkebøtter hver dag, så fortvivl ikke! Jeg har erfaring for, at en plastikindkøbspose med friskplukkede mælkebøtter og andet ukrudt godt kan holde sig en uges tid, når den hænger på et søm i vores åbne carport. Iøvrigt spiser skildpadderne også gerne ukrudtet, selvom det er blevet mere eller mindre vissent. -De er jo vant til visne og udtørrede urter hjemme i biotoperne! I hjemstavnsbiotoperne tørrer vegetationen ud i løbet af sæsonen, og skildpadderne spiser gerne tørrede urter. Igen: Ukrudtet må gerne være tørt. Men det må ikke være råddent (ensilage). Nu er det ikke således, at bare man giver det rigtige foder, så kan man bare fodre løs. Man kan altså godt overfodre sine skildpadder med alle slags foderemner, også de rigtige. Læs vækst

Landskildpadder er faktisk også glade for brændenælder og spiser gladeligt løs af dem. Men ind imellem ser det ud, som om de brænder sig på dem. Mærkeligt nok aldrig på tungen. Jeg har fået at vide, at dette skyldes, at der ikke findes smertereceptorer på tungen. Som regel brænder skildpadderne sig derimod på benene. Efter nogen tid ser man, at de begynder at "gnide sig" på benene. De har nemlig smertefølelse her! Brændenælder indeholder dog for meget protein til, at man bør fodre alt for meget med det!

Kløver er en livret for europæiske landskildpadder. Men kløver er ikke næringsfattig kost fra naturens eget spisekammer. Kløver er en kulturplante, og som alle kulturplanter er den voldsom proteinbombe! Den må derfor frarådes!!

Du kan ikke regne med Zoologiske haver!

Jeg får tit henvendelse fra folk, der har været på besøg i en zoologisk have (også Københavns Zoo), og jeg får så lige at vide, her har man set en eller flere europæiske landskildpadder blive fodret med frugt og grønsager, og disse skildpadder ser da faktisk pæne ud, så hvordan hænger det nu sammen? Så kan det jo ikke være så galt?

Jo, det er!

Grunden til, at man i zoologiske haver tit ser for eksempel europæiske landskildpaddder blive tilbudt forkert foder i form af grønsager og frugt mv., skyldes faktisk uforstand hos den pågældende dyrepasser.
Zoologiske haver avler og opdrætter mig bekendt ikke rutinemæssigt landskildpadder. De skildpadder man ser i haven, når man kommer på besøg, er som regel nogle, som haven har erhvervet sig som voksne eller halvvoksne og/eller har fået tilbudt/foræret, eller har fået i pleje. Det udseende, som skildpadderne har, er derfor ikke erhvervet under opvækst i den zoologiske have, hvor man nu ser dem. Når man kommer på besøg et års tid (eller flere år) senere, er disse skildpadder iøvrigt ofte skiftet helt ud med andre/er væk igen. Jeg har i de sidste 40-50 år set meget vekslende bestande af blandt andet græske landskildpadder i Københavns Zoo. Nogle år så jeg mange (især i sin tid i en af de tidligere ormegårde), nogle år var der slet ingen.

Giftige planter

Hvis du ikke er botanisk sagkyndig og er nervøs for at tilbyde dine skildpadder foderemner, der er giftige, tror jeg ikke, at du behøver at bekymre dig alt for meget. Dels er det på ingen måde givet, at planter der anses for giftige for pattedyr, også er giftige for skildpadder. Dels tyder meget på, at skildpadderne selv har naturligt anlæg for at skelne imellem de planter, der kan anvendes som skildpaddeføde, og de planter, der ikke kan spises. Nogle vækster holder de sig fra. Inden en skildpadde går i gang med en plante, snuser den altid til planten for at afgøre, om den har interesse for skildpadden.

Vi har i skildpaddegården her i Næstved en del efeu, der klatrer på grene og stenpartier. Der vokser også ind i mellem nogle selvsåede natskyggeplanter, indtil jeg nu og da fjerner dem. Skildpadderne rører dem sjældent. Men ind imellem spises der altså et blad eller en del af et blad fra disse planter.

NB: Bemærkelsesværdig er oplysningen hos Rogner (Griechische Landschildkröten 2005) om et udsagn fra Longepierre et Grenot (Some effects of intestinal nematodes on the plant foraging behavior of Testudo hermanni hermanni in the south of France 1999) om, at landskildpadder målrettet fortærer enkelte toxiske (giftige) planter for at bekæmpe tarmparasitter (nematoder). Læs også Henrik Bringsøes interessante artikel i NHF-bladet nr. 3 i 2006: Mærkværdige spisevaner hos Landskildpadder.

Væsentligt at notere sig er, at landskildpadder tilsyneladende er dygtige til selv at finde ud af, hvilke planter der er giftige for dem, og derefter frasortere dem i fodervalget! Læs Giftige planter

Vinterfoder

Bortset fra sne- og frostvintre, vil man også om vinteren i det fri kunne finde ukrudt i form af græs, mælkebøtter, osv, på nær i månederne januar og februar. Men når man ikke længere kan skaffe det, hvad gør man så?

Det eneste købefoder, der (endnu) kan anbefales, er Pre Alpin Testudo fra Agrobs. Det er til gengæld så også løsningen om vinteren, hvor du ikke kan samle vilde urter. Dette foder består af omkring 60 forskellige slags tørrede urter, som er presset sammen i store piller. De overhældes med vand fra hanen, svulmer voldsomt op og er nogen tid herefter serveringsklar. Alle tiders vinterfoder, når det ikke er til at skaffe ukrudt.

Små landskildpaddeunger er normalt ikke kræsne. De spiser sædvanligvis alt, hvad de bliver tilbudt. Også meget gerne Pre Alpin. Men nogle landskildpadder er ikke så interesserede i at æde Pre Alpin første gang, de får det tilbudt. Andre nægter rent ud sagt at røre det. Her drejer det sig sædvanligvis om eksemplarer, der gennem længere tid har vænnet sig til forkerte/uhensigtsmæssige/proteinrige/skadelige foderemner som for eksempel: ærter, majs, bønner, kartofler, ris, pasta, franskbrød opblødt i mælk, icebergsalat, bananer, blommer, vindruer, hunde- og kattemad, osv.

Men vanedyr som de er, kan skildpadderne også præge sig så voldsomt på mere sunde ting, som for eksempel mælkebøtter, at de ikke er særligt interesserede, når de pludselig kun bliver tilbudt Pre Alpin. (Dette viser, at ensidig kost ikke er ønskværdigt, selvom foderet ellers er optimalt.) Her er der kun een vej frem: Udelukkende at tilbyde Pre Alpin. Der kan gå lang tid, men her skal der ikke rystes på hånden. Nu skal det vise sig: Hvem har den stærkeste vilje? Du eller din skildpadde?

En landskildpadde skal jo ikke absolut spise hver dag ligesom pattedyr. Den kan som nævnt sagtens klare sig uden mad i op til 14 dage, eller mere (faktisk iop til 1 måned!). Og inden da er den begyndt at spise Pre Alpin, hvis den bare ikke får tilbudt andet. Jeg har opfodret skildpadder og skildpaddeunger i mange år, og jeg har aldrig oplevet, at selv "genstridige" landskildpadder ikke på et tidpunkt før eller senere "faldt til patten" og begyndte at æde Pre Alpin.

Og får skildpadden ikke noget at spise i lang tid, inden den til sidst går ombord i Pre Alpin, ja så kan man jo bare sige "så  meget desto bedre". Problemet med fodring af skildpadder er jo ikke, at de sulter. Problemet er det modsatte.

Tro mig: Ingen landskildpadder i dansk hold er nogensinde døde af sult. Det er det modsatte, der volder problemer rundt omkring!

Man kan lokke Pre Alpin hurtigere i skildpadden, hvis man blander det sammen med foder, som den kan lide. Men dette forlænger bare processen, og det kan ende med, at skildpadden ikke helt får droppet de dårlige spisevaner. Til sidst bliver man under alle omstændigheder jo alligevel nødt til udelukkende at holde sig til Pre Alpin, og så skal man alligevel tage det ryk, man lige så godt kunne have taget i starten. Så lad være med at blande!

Problemet opstår som nævnt især med ældre eksemplarer, der har vænnet sig til ganske bestemte foderemner. Skildpadder er jo inkarnerede vanedyr. Disse ældre eksemplarer kan være mere tilbageholdende med at gå igang med Pre Alpin. Ikke fordi de "ikke kan lide det", men fordi de ikke er i rutine med at få det. Husk: Det er aldrig synd for skildpadden at få det rigtige foder! Det er ene og alene et spørgsmål om vaner!!

Pre Alpin kan for eksempel købes her: http://www.landskildpadder.dk/catalog/index.php?cPath=21

Selv har jeg i årevis uden problemer om vinteren fodret mine små landskildpaddeunger med Pre Alpin til heste. Prisen er rigtig mange gange lavere end den pris, der forlanges, når det er til skildpadder (Det man kalder prisdifferentiering! ) Men indholdet er ifølge varedeklarationen i det allervæsentligste identisk. Nu vil en varedeklaration på høstede naturprodukter af gode grunde aldrig være mere retvisende, end den nu engang er. Høsten vil af gode grunde være forskellig mht. den præcise urtesammensætning fra den ene ene ende af marken/engen til den anden. Desuden vil høsten være forskellig fra gang til gang og fra år til år. Men den på forhånd trykte varedeklaration uden på emballagen ændres jo ikke af den grund. Der er selvsagt forskel på naturprodukter og ensartede, maskinfremstillede kemiske produkter fra laboratorier.

Pre Alpin til heste hedder også St Hippolyt. Det fås i grovvareforretninger og dyreforretninger, der forhandler udstyr og foder til heste. Den fås mange steder i flere udgaver:

WiesenCobs: cobs på 18 mm Ø
Light: cobs med lavt proteinindhold
Fetura: cobs med højt proteinindhold
Aspero: groft snittet, meget lavt indhold af stivelse og sukker
Senior: fintsnittet, meget velegnet til gamle heste
WiesenFlakes: snittede cobs for ultrahurtig opblødning
Compact: hårdtpressede blokke, meget velegnede til rejse-/stævnebrug
Maiscobs: varmebehandlede, hele snittede majsplanter

Du vælger selvfølgelig den udgave med mindst indhold af protein og uden sukker.

Hvordan gives Pre Alpin? Den tørre Pre Alpin lægges i en lille flad skål/underkop og overhældes med vand. Har du travlt, så bruger du lunkent vand. Når Pre Alpin lægges i vand, svulmer det voldsomt op, så der skal anvendes en betydeligt mindre mængde, end man lige forestiller sig den første gang, man bruger det. Med tiden kommer øvelsen og rutinen. Når Pre Alpinen er svulmet op, sættes skålen ind i bunden af skildpaddeterrariet til skildpadderne. Jeg bløder det op i en rigelig mængde vand, så det forbliver meget fugtigt/vådt, så længe det står hos dyrene. Så er jeg også sikker på, at alt det ekstremt tørre materiale har suget tilstrækkeligt vand, inden det ædes. Jeg har aldrig prøvet at give Pre Alpin tørt til skildpadderne. Jeg har hørt, at det skulle kunne lade sig gøre. Jeg kan bare ikke lide tanken om, at det tørre foder i så fald vil svulme voldsomt op i skildpaddens fordøjelsessystem. Husk at drysse det opblødte foder med vitaminiseret kalkpulver.

Du kan læse nærmere om dette fremragende vinterfoder her Pre Alpin Testudo

I artiklen om Pre Alpin Testudo er der også gengivet en meget fin artikel af professor Markus Baur om landskildpadders  rigtige foder og fordøjelse. Jeg har oversat den, og den følger herunder. (Når du har læst den, forstår du meget bedre betydningen af den rigtige fodring.)

Foder til europæiske landskildpadder

(M. Baur. Prof. Dr. Hoffmann):

Europæiske og mellemasiatiske landskildpadder er afholdte husdyr. I naturen er de ekstremt veltilpasset forholdene i deres oprindelsesområder. Lad os se nærmere på deres ernæringsmæssige tilpasning til forløbet i deres hjemstavnsbiotoper.

I de europæiske landskildpadders oprindelsesområder hersker et mildt og om sommeren (fra maj måned) tørt middelhavsklima hhv. kontinentalklima (fastlandsklima). Kun om foråret har landskildpadderne tilstrækkeligt med friskt grøntfoder - sammenligneligt med nordligere beliggende europæiske magre græsenge. Fra og med maj måned tørrer væksterne kendeligt ud og indeholder hermed betydeligt mindre æggehvide og let fordøjelige, energirige substanser. Kan delvist sammenlignes med hø. På de mellemasiatiske stepper hersker der tilsvarende betingelser, blot endnu mere ekstreme.

For at kunne eksistere i sådanne områder og udnytte de næringsresourcer, der fortrinsvis findes på disse steder, har skildpadderne udviklet særlige anatomiske strukturer og fysiologiske tilpasninger. For eksempel besidder de en relativ lille mave, der kun kan udvides meget lidt. De kan derfor ikke optage store mængder foder på en gang, men må æde mange små mængder foder fordelt over dagen.

Blindtarm og tyktarm er forstørret til rumligt stærkt udvidede gaskamre og fylder en stor del af bughulen. I disse kamre nedbrydes plantefibre ved hjælp af en yderst effektiv og mangfoldig tarmflora ( diverse bakterier og encellede organismer) under kontrolleret gæring. Ydermere forbliver foderet i op til 2 uger i fordøjelsessystemet og danner et tredimensionelt gitterværk af plantefibre, som giver tarmfloraen en stor angrebsflade for næringsaktiviteten. Men mangler plantefiberstrukturerne, eller erstattes de af let fordøjeligt materiale, opstår der fejlgæring med en voldsom forkortelse af opholdstiden for foderet i tarmen til følge. Tarmfloraen fortrænges eller dør.

Skildpadderne mister væske og udvikler til dels uhelbredelige mangelsygdomme. Desuden begunstiges parasitære sygdomme. Da der i oprindelsesbiotoperne kan være knaphed på vand i månedsvis, udskiller skildpadderne slutprodukterne af æggehvidestofferne som vanduopløselige urinsyresalte (urater), for at organismen ikke skal unddrages vand. Denne tilpasning er yderst effektiv, såfremt der ikke er for meget æggehvide i foderet. Dannes der for mange urater i organismen på grund af for høj proteinandel i foderet, kan de ikke udskilles. Nyresvigt og meget smertefuld dødelig gigt bliver følgen heraf.

Derfor skal velegnet foder til europæiske og asiatiske landskildpadder indeholde en så lille procentdel letfordøjeligt materiale såsom sukker og kulhydrater som muligt, til gengæld skal procentdelen af strukturerede plantefibre være så stor som muligt. Foderet skal være så fattigt på protein som muligt (højst 5-8%). Ved at anvende en mangfoldighed af planter, kan dyrenes behov for fedtopløselige vitaminer (A og E) stort set dækkes. På denne måde vil der også være nok mineraler og sporeelementer i foderet. Ved forarbejdning af udvoksede planter opnås et afbalanceret forhold af calcium og fosfor, hvilket er væsentligt for dyrene. Kun undtagelsesvist er det nødvendigt at tilsætte disse emner.

Afsluttende kan det tilføjes, at en optimal legemstemperatur på 35-37 grader C. er nødvendig for adækvat fordøjelse af plantefiberrigt foder. Dette opnås ved solbadning, som må simuleres i terrariet ved installation af en lysstærk pære, der lokalt kan opvarme til en temperatur af 35-40 grader C. Samtidigt hermed har dyrene også behov for kølige steder, som de kan trække sig tilbage til. Lys og strålevarme fremmer dyrenes aktivitet og ædelyst. (OHM Oktober 2004)

Landskildpaddefoder på dåse

Landskildpaddefoder på dåse (der findes efterhånden en del mærker) må du ikke fodre dine landskildpadder med, selvom der er nok så fine og flotte  farvebilleder af landskildpadder udenpå dåsen, og selvom det selvfølgelig anbefales i dyreforretningerne. Dette foder/skildpaddepiller har hidtil altid vist sig at være massivt rigt på æggehvidestoffer og proteiner (og også ind imellem meget fedtrigt).

Æggehvidestoffer/proteiner beskadiger nyrerne og giver skildpadderne smertefuld gigt i leddene. Læs varedeklarationen på dåsen, og du vil se, at blandt andet fedtindholdet og kulhydratindholdet voldsomt overstiger grænseværdierne i skemaet højere oppe på denne side! Med tiden kommer der forhåbentlig bedre produkter af denne art, men indtil nu har det ikke været tilfældet. Men mon det snart varer så meget længere, før der også kommer anvendelige produkter på dåse? Alting er for tiden under hurtig produktudvikling, når det rejer sig om reptiler, og det omfatter jo også skildpadder.

Tørret plantefoder

Mange skildpaddeholdere plukker mælkebøtter, mv., sidst på sæsonen og tørrer dette foder til vinterbrug. Jeg har tidligere prøvet dette. Jeg hængte mælkebøtterne til tørring i carporten. Det er glimrende vinterfoder. I nogle år har jeg om vinteren brugt tørret plantefoder indkøbt i dyreafdelingen i et kæmpe plantecenter (Dehner) ved Hamburg i Tyskland. Jeg har købt nogle poser med tørret vejbred og tørret løvetand (mælkebøtte).

Disse tørrede foderemner er tiltænkt kaniner og hamstre. Men mine skildpadder æder dem begejstret! Så jeg køber dem med hjem, når jeg er i Tyskland. -Mon ikke de snart fås i danske dyreforretninger? -Ellers kan de jo som alt andet købes hjem over nettet. Dette foder er fremragende til vinterfodring af landskildpadder. Jeg bruger det faktisk efterhånden væsentligt mere end Pre Alpin!

I danske dyreforretninger kan man købe pakninger med tørret enghø.Der er som regel tale om tyske mærker. Ofte er indeholder disse plastikballer med enghø også forskellige tørrede urter. Det er også fint foder, men ikke alle europæiske landskildpaddearter æder det ret gerne uden tilvænning. Her må man forholde sig, som når skildpadderne skal tilvænnes Pre Alpin.

Endelig kan du jo bare plukke ukrudt og tørre det selv. Det er meningsfyldt arbejde!

Frossent foder

Du kan som bekendt købe frosne grønsager i supermarkedet. Som nævnt er grønsager helt uegnede til skildpadder. Du kan således også købe frossen grønkål og spinat. Det kan bruges i en snæver vending, men det er, som det fremgår ovenfor , heller ikke anbefalelsesværdigt. Det er og bliver supermarkedsgrønt. Mange prøver at fryse mælkebøtter, mv., til brug for vinterfodring af landskildpadder. Så vidt jeg har hørt, bliver resultatet nemt noget pladret snask, når det tøs op. Jeg har ikke selv prøvet at fryse planter til foderbrug for skildpadder. Læs vækst

Kalk og vitaminer

I sommersæsonen tilsætter jeg ikke vitaminer, kalk eller andet til foderet. Heller ikke i de perioder af vintersæsonen, hvor jeg fodrer med frisk ukrudt (som jo snart kan findes hele vinteren). I de perioder af vinteren, hvor jeg fodrer med Pre Alpin, drysser jeg dette foder med vitaminiseret kalkpulver. Man kan købe vitaminiserede kalkblandinger til reptiler i alle dyreforretninger. Der findes mange fabrikater. De er ret dyre. Jeg anvender Vis-pu-Min, som er væsentlig billigere. Nok fordi det er beregnet for høns. Det fås i grovvareforretninger og også på nettet.

Jeg pudrer voldsomt til, når jeg drysser kalkpulver over foderet. (Mindst i samme omfang som flormelis på æbleskiver ved juletid.) Faktisk således, at foderet bliver helt hvidt at se på.

Når du tilsætter vitaminer/vitaminiseret kalk, så sørg for, at det meget vigtige D3 vitamin er med i blandingen. Du kan normalt læse på den etiket, der sidder på bøtten, om der også er D3 vitamin i bøttens indhold. D3 vitamin er afgørende nødvendigt, for at skildpadden kan optage og anvende kalken i foderet. -Og skildpaddens omsætning af kalk kan iøvrigt kun lade sig gøre, hvis der er monteret UV-lys, der brænder over det indendørs terrarium hele dagen. Læs Kalk.  Læs Indendørs hold

Indtagelse af småsten

Man ser ind imellem landskildpadder æde småsten. Lige fra en størrelse, der nærmest er at ligne ved groft grus, og op til en størrelse, som skildpadden lige akkurat kan gabe over. Nogle skildpadder gør det sjældent, andre gør det jævnligt, og ind imellem ses et enkelt individ gøre det næsten hele tiden. Det sker der faktisk faktisk ikke noget ved. Stenene går blot gennem skildpadden og ud igen med afføringen. Afføringen fra landskildpadder kan derfor ofte ses rumme mange småsten. Flere af skildpadderne spiser gerne småsten af forskellig art. Tilsyneladende bekommer det dem vel. Meget sandsynligt hjælper det dyrene til at bearbejde maden på samme måde, som det for eksempel er tilfældet hos duer, der som bekendt spiser mange småsten, som hjælper kroen med at formale maden. Jeg har lagt mærke til, at mange skildpaddeholdere bliver nervøse, når de observerer,  at deres skildpadder spiser sten. Der er blandt andet frygt for tarmslyng, osv.

Hvis skildpadderne spiser ekstremt alt for mange sten, således at man har grund til at frygte for deres tilstand, kan der kun være tale om en eller anden ubalance, som der er til stede i forvejen, og så er stenspisningen kun et symptom.  Hvorom alting er, så kan man altså ikke hindre skildpadderne i at spise sten, når de holdes på friland. Og man skal selvfølgelig heller ikke gøre det. Man kan jo heller ikke hindre det, når de går hjemme i deres hjemstavnsbiotoper. Hvis man holder sine dyr forskriftsmæssigt, behøver man i øvrigt nok ikke at frygte for sine skildpadders sundhed og velfærd. Således heller ikke om de spiser af de sten, der så rigeligt i forvejen er til stede i den natur, som skildpadderne selv er en del af.

Indtagelse af småsten hænger nu sikkert osse sammen med en trang til at indtage kalk. Jeg har da bemærket, at det især er hvide sten, der fortrækkes af skildpadderne. Men der er altså ingen grund til uro. Det er helt normalt, at landskildpadder æder småsten. Og jord. Og sand.

Jeg er iøvrigt ikke den eneste, der har bemærket, at landskildpadder har en tilbøjelighed til at spise "mærkelige" ting, som for eksempel sten. Det ses beskrevet mange steder. Senest i martsnummeret 2008 af tidsskriftet "Marginata", hvor der er en artikel om en marginatahun, der spiste en sten på 27 X 13 mm., vægt 7 gram. Den passerede gennem skildpadden og ud med afføringen.

Landskildpadder spiser afføring

Det er også almindeligt, at landskildpadder spiser afføring. Ikke alene fra andre dyr, som for eksempel geder, men også tit fra artsfæller, ja endog fra sig selv. (Jeg har hørt om en skildpadde, der blev indbragt til en dyrlægeklinik, fordi den havde forstoppelse. Den blev forsøgt behandlet for dette, indtil man opdagede, at grunden til, at der aldrig sås afføring fra skildpadden, var den, at skildpadden åd sin egen afføring!)

Der er mange teorier om dette emne. Vitaminmangel, mangel på mineraler, hjælp til justering af tarmflora, osv. Ingen kender endnu svaret på fænomenet. Men der er overvægt af meninger, der går ud på, at indtagelse af afføring er vigtig for at tilføre bakterier til skildpaddens tarmflora. Jeg er selv tilhænger af denne opfattelse.

Da skildpadderne spiser afføring ikke alene i fangenskab, men også i naturen, kan årsagen til denne adfærd ikke være ensidig fodring. Måske kan skildpadden bare ikke stå for stanken, ligesom den ikke kan stå for stanken af ådsler og andet animalsk føde.  Som den åbenbart tiltrækkes af, men jo ikke kan tåle at æde i større omfang. Læs også Henrik Bringsøes interessante artikel i NHF-bladet 2006, nr 3: "Mærkværdige spisevaner hos landskildpadder". 

Beton/cement som fødeemne Desværre er landskildpadder meget glade for at indtage små beton/cementsten, når de kan komme til det. Der er ulykkelige beretninger om landskildpadder, der i løbet af kort tid har lidt en grufuld død (trods dyrlægeindsats) efter at have spist små betonstumper/cementsten. Formentlig lugter disse sten ligesom kalk (og ser ud som kalksten?), når skildpadderne snuser til dem. Vær derfor meget omhyggelig, hvis der udføres arbejder med cement/beton og hugges cement/beton i stykker i nærheden af skildpaddens vante omgivelser.

Svampe

I Grækenland ses en del svampe i det tidlige forår. På grund af den udtørrende hede, der hurtigt præger det senere forår og resten af sæsonen, er der ikke svampesæson om efteråret, som i Danmark. Der er ingen tvivl om, at skildpadderne også spiser lidt af disse svampe. Jeg har prøvet at fodre lidt med champignons i mit frilandsanlæg. Mine russiske landskildpadder åd gerne champignons. De græske landskildpadder åd dem sporadisk. De bredrandede landskildpadder rørte dem ikke, og det samme gjaldt min mauriske han.

Jeg har ikke tænkt mig at gentage forsøget eller iøvrigt forsøge med andre svampearter. Svampe er ikke ukendt for skildpadderne i deres hjemstavnsbiotoper, men da der er rigeligt med andre velegnede foderemner til mine landskildpadder, vil jeg ikke bruge tid på at finde "de rigtige svampe" med det rigtige indhold.

Fodring i løbet af året

Læs om "årshjulet" i Vækst. 

Fugtige omgivelser

At der ses fotos af landskildpadder i naturen med tilløb til pukler i skjoldet, er heller ikke et argument for, at så er det OK, at fangenskabs skildpadder næsten som en regel altid ender med at have dette udseende.

"Hævede" rygskjoldplader er absolut undtagelsen hos naturligt holdte landskildpadder, og dette udseende er ikke OK, bare fordi enkelte eksemplarer i naturen ikke er vokset op til de sædvanlige glatskjoldede udstillingsmodeller, man ellers ser i skildpaddernes egne hjemstavnsbiotoper.

Inden for alle levende arter dyr på denne Jord findes der naturdannede eksemplarer, der af forskellige grunde afviger fra normen, og som får et andet udseende og livslængde.

Det er iøvrigt næsten de samme få fotos af leopardskildpadder i det fri med spidser i rygskjoldpladerne, der går igen alle vegne på nettet (nok fordi det selvfølgelig er bekvemt at kunne dulme eventuel dårlig samvittighed at kunne henvise til, at "sådan er det også i naturen". (-Især i salgsøjemed!)

-Det er det også (alting findes i naturen, hvis man leder længe nok), men det er altså bare ikke det naturlige udseende.

Det er ikke nok at fodre små unger korrekt med det rigtige næringsfattige foder for at undgå misvækst i skjoldet. Små unger skal blandt andet også af denne grund holdes på fugtigt bundlag, se Indendørs hold Det antages også af flere og flere, at pukler i skjoldpladerne på voksne landskildpadder i det hele taget til dels skyldes, at skildpadderne er vokset op i tørre omgivelser. Dette kan forklare de ovennævnte fund af landskildpadder i naturen med knopper i skjoldet. Ikke desto mindre er det ovennævnte foto af græsk landskildpadde med toppe i skjoldet taget i vådområdet Kalodiki i Grækenland, hvor der bestemt aldrig er tørt!

 

 Startside