Fredning, CITES, status Side 1
Overskrifterne på side 1:	De 3 "ægte" europæiske landskildpadder er fredet, CITES, CITES certifikater, Chip, Den fjerde europæiske landskildpadde, Status i dag i Grækenland, Effektiv biotopudryddelse, Brande, Modstandsdygtighed imod brande, Overgreb mod de enkelte skildpadder.
Overskrifterne på side 2:	Døden på landevejen, Status på Balkan iøvrigt, Skildpadder på menukortet, Rovdyr, Status for den russiske landskildpadde, Status iøvrigt, Nye tiltag i Europa (farme)
Overskrifterne på side 3:	Asien, Velbekomme, Medicinsk brug af skildpadder i Kina, Vietnam, Nye tiltag i Europa (farme)

De 3 "ægte" europæiske landskildpaddearter "er fredet.

Bredrandet landskildpadde

Græsk landskildpadde

Maurisk landskildpadde

De 3 europæiske landskildpaddearter Bredrandet landskildpadde (Testudo marginata), Græsk landskildpadde (Testudo hermanni) og Maurisk landskildpadde (Testudo graeca) er i dag allesammen udryddelsestruede dyrearter. Den fjerde art af europæisk landskildpadde Russisk landskildpadde (Testudo horsfieldii) er faktisk ikke "ægte" europæisk (den lever kun i Asien og ikke i Europa!), og den anses ikke for at være helt så truet, som de 3 andre. Den gennemgås lidt længere fremme i denne artikel. På grund af den truede situation er disse 4 landskildpaddearter (som efterhånden så mange andre dyrearter på denne jord) blevet fredet, som man siger i daglig tale.

Hvad har denne status medført? Hvad menes der med, at disse landskildpadder nu er omfattet af en form for fredning?

CITES

CITES er en international konvention til kontrol af handlen (over landegrænser) med vilde dyr og planter. Denne kontrol sker gennem overvågning og regulering af den internationale handel. Målet er kun at tillade en bæredygtig handel, - dvs. at man fjerner ikke mere fra bestandene af vilde dyr og planter, end de kan bære.

I praksis betyder det, at det kræver særlige tilladelser eller i visse tilfælde er helt forbudt at handle med visse dyr og planter - levende såvel som døde og produkter fremstillet af deres skind, skjold, fjer, horn, tænder, mm.

CITES omfatter omkring 5000 dyrearter og ca. 28.000 plantearter. Arterne er, afhængig af hvor truede de er, opført på liste I, II eller III. Godt 1.000 af dem er så stærkt truede, at handel med dem er totalt forbudt (liste I). For de øvrige kræves særlige tilladelser til ind- og udførsel (liste II og III).

Danmark har ud over en dansk CITES-bekendtgørelse fælles CITES regler med de øvrige EU-lande i form af diverse EU forordninger.

Køb, salg eller anden kommerciel udnyttelse af arter omfattet af bilag A indenfor EU er forbudt, medmindre der foreligger en dispensation i form at et såkaldt CITES-certifikat.
CITES-certifikatet udstedes kun, hvis blandt andet én af følgende betingelser er opfyldt:

i)   Dyret er anskaffet eller indført før arten blev omfattet af reglerne om handel med truede dyr,
ii)  Dyret er importeret til EU i overensstemmelse med reglerne, eller
iii) Dyret er opdrættet i fangenskab samt at forældredyrene er erhvervet lovligt.

CITES myndighed i Danmark er Naturstyrelsen for så vidt angår dyr og ikke-levende planter og plantedele, og Plantedirektoratet for så vidt angår levende planter og plantedele.

De 3 ovennævnte "ægte" europæiske landskildpadder (Bredrandet landskildpadde Testudo marginata, Græsk landskildpaddeTestudo hermanni og Maurisk landskildpaddeTestudo graeca) er indplaceret på liste II i Washingtonkonventionen CITES (Convention on International Trade in Endangered Species) og på EU´s Artsbeskyttelsesforordning bilag A, og kan/må ikke derfor ikke længere udføres fra deres oprindelseslande. For lovligt at kunne købe eller sælge en af disse skildpadder, kræves det således, at den er forsynet med et såkaldt CITES certifikat, som tillader, at skildpadden handles, selvom handel med disse truede dyrearter er forbudt. Certikikatet udstedes af Naturstyrelsen for Danmarks vedkommende.

Her er Naturstyrelsens egen formulering: CITES certifikater udstedes til brug for dispensation for det generelle forbud mod handel med arter omfattet af EUs CITES forordningens bilag A (jf. artikel 8, stk. 1 i Rådets forordning nr. 338/97. Link til forordningen: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:1997:061:0001:0069:DA:PDF) . Certifikaterne er således nødvendige i forbindelse med salg/køb eller anden kommerciel udnyttelse eller som dokumentation for lovlig erhvervelse.

CITES certikater

CITES certifikater er altså det, der menes, når man i daglig tale hører folk spørge, "om der er papirer på skildpadden". Vi danske avlere får i forbindelse med salg af vores unger udfærdiget de nødvendige CITES certifikater i Naturstyrelsen. (De gule A4 papirer til venstre.) Vores skildpadder kan herefter lovligt sælges, selvom kommerciel handel med den slags skildpadder er forbudt.

Der er stadig nogle overlevende eksemplarer af europæiske landskildpadder i Danmark, som blev indført inden fredningsbestemmelserne blev indført i 1980erne. Der er selvsagt ikke papirer på dem. Skildpadder, der er kommet til Danmark før fredningsbestemmelserne og CITES-certifikaterne blev indført, må selvfølgelig stadig besiddes uden de papirer, som de af gode grunde ikke har. Man skal altså ikke være bange for, at det ikke er lovligt at holde disse gamle eksemplarer, selvom der ikke er papirer på dem.

Men disse gamle eksemplarer må ikke handles kommercielt.  De må altså ikke købes og sælges. Disse landskildpadder må alene foræres væk.

Man kan eventuelt kontakte Naturstyrelsen og høre nærmere om, hvordan man kan/skal forholde sig med disse eksemplarer.

I Tysk skildpaddelitteratur og i den del af den danske skildpaddelitteratur, som ukritisk er oversat direkte fra tysk til dansk, får man at vide, at anskaffelse af landskildpadder med CITES-papirer straks skal anmeldes til Naturstyrelsen, Det skal det altså ikke i Danmark. CITES-papirerne skal bare følge med skildpadden, når den skifter hænder. De nævnte bestemmelser om meldepligt er tysk lovgivning, der kun gælder i Tyskland. Rovdriften.

Læs altid certifikatet igennem! Det er altså ikke nok, at der følger et certifikat med skildpadden, der fortæller, at den har kunnet sælges eller importeres i et forudgående omsætningsled. Det er salget til dig, der skal være tilladt efter ordlyden. Måske kan dette ordnes ved, at der laves nye papirer, men i så fald er det selvfølgelig sælgeren, der skal sørge for, at dette er i orden og i modsat fald ordne dette inden salget. Ellers er handelen ulovlig (dvs. gennemført uden certifikat, der dispenserer for forbuddet mod salg), og du vil derfor nu og senere få problemer for eksempel i tilfælde af videresalg eller avl., mv. Der kan være andre krav i certifikatet. Det CITES-papir, som du står med i hånden, skal altså undtage fra handelsforbuddet ved salget til dig. Det er ikke anvendeligt, hvis det alene undtager for handelsforbuddet ved den tidligere overdragelse til den person, du køber af.

Derfor skal et CITES-certifikat læses omhyggeligt. Måske er der tale om et CITES-certifikat, der gav adgang til, at sælgeren selv lovligt indkøbte/anskaffede sig/importerede dyret, men som ikke kan anvendes til den handel, du her overvejer at indgå/ikke kan anvendes af dig. Især hvis der er tale om køb af en skildpadde med udenlandsk CITES-papir, skal man være på vagt. Erfaringsmæssigt er det for eksempel ikke alle tysk udfyldte papirer, som de tyske myndigheder vil kendes ved/mener at kunne genkende.

Chip

Når skildpadderne har opnået en vis størrelse, er et CITES certifikat med såkaldt fotodokumentation ikke længere nok. For eksempel kan man læse i rubrik 20 i Naturstyrelsens CITES certifikater på små landskildpaddeunger, at dyret skal mærkes med chip, når bugskjoldets længde overstiger 10 cm. Certifikatet skal da ombyttes hos Naturstyrelsen.

(Vedrørende kravet om chipning i certifikatet skal dog bemærkes: Man behøver ikke at få sin skildpadde chippet, selvom den opfylder kriteriet i rubrik 20 i certifikatet, hvis der ikke er behov for dispensation for det nævnte forbud. Altså hvis man ikke skal sælge skildpadden videre, behøver man ikke chippe dyret og skifte certifikatet. Det er således lovligt at være i fortsat besiddelse af skildpadderne uden microchip, hvis man har haft dem fra unger med fotodokumentation, og ikke agter at sælge dem.)

Til venstre ses et eksempel på de chips, som anvendes til chipning. Der er tale om en forstørrelse. Chippen er 1 cm lang og 2 mm bred. Chippen skydes ind ved skildpaddens halerod. Der er beretninger om, at chippen kan falde ud efter indskydningen. Den er bestemt også rigelig stor til en skildpadde på bare 10 cm og opefter. Meget mindre mikro chips er på vej.

Hvis dyrene skal indgå i avl, anbefales det at dyret chippes og at certifikatet byttes af hensyn til fremtidig sagsbehandling af ansøgninger om certifikat på afkom.

Det er ulovligt at sælge en europæisk landskildpadde med et bugskjold over 10 cm, der ikke er chippet. Her er et certifikat med billede ikke nok. Certifikatet skal være ombyttet INDEN handlen finder sted. Ellers er der sket en ulovlig handel, og man kan ikke få certifikat på skildpadder, der er avlet med et eller flere ulovligt handlet forældre-dyr. Man kan stadig beholde skildpadderne eller forære dem væk, men altså ikke få certifikat og dermed lov til at sælge dem.

Til venstre ses en enkel udgave af en såkaldt chipscanner, som bruges til at aflæse den chip, der sidder i skildpadden. Vises i ca halv størrelse. I Danmark skydes chippen normalt ind til venstre for haleroden under rygskjoldet, hvor der findes et vævsområde, hvor man bedst undgår at beskadige skildpadden. Chippen aflæses derfor nemmest ved at føre chipscanneren hen over skildpaddens rygskjold bagpå over haleroden.

Jeg har været ude for, at scanneren viste "Tag not found", da jeg scannede nogle landskildpadder, der var chippet i Tyskland. Da jeg herefter vendte skildpadderne om på ryggen og førte scanneren hen over bugskjoldet, kunne chippen aflæses. Man kan derfor ikke gå ud fra, at chippen altid er anbragt under rygskjoldet bagtil til venstre! Disse tyske landskildpadder havde fået chippen skudt ind lige over bugskjoldet.

Der er landekode for chips, ligesom for indregistreing af biler. Man kan derfor altid aflæse, i hvilket land skildpadden er chippet! En chipkode indeholder altid 15 cifre, hvoraf de 3 første angiver, i hvilket land skildpadden er chippet. Den danske landekode er 208, hvorfor en skildpadde, der er chippet i Danmark, altid har en talkode, der starter med tallet 208. (Tyskland har 276, Sverige har 752).

Når en skildpadde med Cites dør, hvad så?

Ja så skal man faktisk rapportere dette til Naturstyrelsen. Her er styrelsens egen formulering: Indsend det originale certifikat der tilhørte skildpadden sammen med en kort besked, hvor du skriver at skildpadden er død.

Du kan finde mere information om CITES på Naturstyrelsens hjemmeside: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbesky ... ede_arter/. Du kan også kontakte styrelsens CITES sektion pr. email eller på telefon 7254 2423 hverdage mellem 9 og 12.

Den fjerde europæiske landskildpaddeart

Russisk landskildpadde (Testudo horsfieldii) (foto til venstre) er ikke så stærkt beskyttet som de 3 andre europæiske landskildpadder. Den russiske landskildpadde er i Washingtonkonventionen opført under grupperingen CITES II, og den er opført på EU´s artsbeskyttelsesforordnings bilag B.

Den anses altså (mærkeligt nok) ikke for at være så truet, som de ovenfor nævnte 3 skildpaddearter. Der udfærdiges ikke CITES certifikater på russiske landskildpadder, og man kan derfor af gode grunde ikke fremvise CITES certifikater på dem som på de andre europæiske landskildpadder. Man skal bare kunne dokumentere sin lovlige adkomst til en russisk skildpadde, der enten er kommet lovligt til landet, eller som er avlet her. Har man en kvittering eller en bon for handelen (eller kan man gøre rede for anskaffelsen) er dette derfor normalt tilstrækkeligt.

Det kan ske, at enkelte danske dyrehandlere ved salg af russiske landskildpadder udleverer et efterhånden mange gange kopieret papir, der lyder på, at denne forretning på et tidspunkt har importeret (mange) russiske landskildpadder, uden at dette papir iøvrigt på nogen måde kan relateres præcist til den aktuelle russiske landskildpadde. Det dokumenterer jo ikke nogetsomhelst. Jeg har selv et sådant papir liggende som kuriositet.

Det er lige så underholdende at se officielt udseende dokumenter, som i Mellemeuropa ledsager russiske landskildpadder. Jeg har selv flere af den slags dokumenter liggende. Af det ene fremgår, at min russiske landskildpaddehan Ivan er udført fra Turkmenistan og er 99 år gammel! Mage til massivt nonsens! Hvem har dog før den 1. Verdenskrig siddet i Turkmenistan og set denne skildpadde klække, og senere langt oppe i dette årtusind konstateret, at nu blev denne skildpadde minsandten eksporteret til Tyskland! Det andet vedrører en russisk landskildpaddehun indkøbt i Belgien. Med hende fulgte et fint stykke papir, der lød på, at også den lovligt var udført af Turkmenistan. For det første var det et almindeligt stykke A4 papir, som vi alle kan lave på en computer, og for det andet kunne det for den sags skyld følge med en hvilkensomhelst skildpadde på denne Jord. Der var ikke tale om fotodokumentation, endsige chipmærkning.

Med andre ord: Der kræves ikke papirer på russiske landskildpadder. Men mange tror det åbenbart, og fabrikerer derfor ud af den blå luft alskens hjemmelavet "dokumentation".

Heldigvis er der flere og flere også danske skildpaddeholdere, der har held med at avle unger af de forskellige europæiske landskildpadder, så det er nu muligt lovligt at erhverve sig eksemplarer af dem uden at drive rovdrift på naturen. Læs meget mere om situationen for den russiske landskildpadde i denne artikel på side 2 og i Rovdriften

Status i dag Grækenland

Landskildpadder har fundet et koncept, der har beskyttet dem i millioner af år, medens andre dyrearter kom og gik. For eksempel gik skildpadderne her på denne jord før dinosaurerne, de gik her samtidig med dinosaurerne, de gik her, da dinosaurerne forsvandt igen, og de går her stadigvæk.

De har meget få fjender, der er i stand til at stille noget op imod landskildpaddernes effektive pansring. Kun enkelte rovdyr og rovfugle kan gøre skade på dem, mens de er små. Rovdyr og rovfugle er på retur i Grækenland, men til gengæld er mennesket nu blevet en effektiv trussel mod skildpadderne.

I Grækenland er man som i de andre Middelhavslande ikke særlig hensyntagende overfor dyr. Der er som bekendt en iøjnespringende forskel på empatien overfor de umælende væsener, når man sammenligner Nordeuropa og Sydeuropa. Når vi taler om reptiler, spænder holdningen i Grækenland fra ligegyldighed til direkte fjendtlighed. Dette gælder også holdningen til landskildpadder! Hver gang jeg har været i Grækenland, har jeg konstateret, at det går ret hurtigt ned ad bakke med den græske population af landskildpadder, og det kan meget præcist henføres til menneskers holdning og foretagsomhed.

Effektiv biotopudryddelse med maskiner og redskaber

Vi mennesker har fredet skildpadderne, og så mener man åbenbart, at problemet er løst. Lovbestemt fredning er imidlertid kun et udtryk for politisk velvilje, og det batter ikke meget, såfremt man målrettet og konsekvent ødelægger og sønderdeler landskildpaddernes levesteder. Denne ødelæggelse af naturen er den direkte og effektive vej til udryddelse af skildpadderne. Fredning er illusorisk, hvis man fjerner skildpaddernes levesteder og trivselsmuligheder. Så forsvinder skildpadderne af sig selv. I Grækenland er landskildpaddernes levesteder mere og mere udsat, og der sker løbende en konsekvent  ødelæggelse af de naturområder, der udgør deres biotoper. Dette gælder både for græsk landskildpadde, for bredrandet landskildpadde og for maurisk landskildpadde. Alle tre arter lever i Grækenland.

Der inddrages områder til turistindustrien, der bygges hoteller, der bygges ferieboliger/feriebyer, der bygges motorveje, der bygges nye havneområder, der bygges lufthavne, og der indrettes lossepladser på den bare jord. Alt sammen som regel i udprægede skildpaddebiotoper, der på denne måde ødelægges for altid. Samtidig bevirker al denne aktivitet, at skildpaddebiotoper isoleres, afsnøres og skæres fra, således at de reelt blive for små til at kunne opretholde en levedygtig bestand af skildpadder. Der inddrages også løbende flere og flere naturarealer til landsbrugsdrift.

Traktorerne bliver større og kraftigere og flere og flere, og jordarealer, der tidligere var vanskelige at bearbejde, kan nu uden videre pløjes og harves igennem. Desuden intensiveres og effektiviseres den allerede etablerede landbrugsdrift med anvendelse af kraftigere maskiner, ligesom der til stadighed bruges flere og flere kemikalier og sprøjtemidler (pesticider) i driften. På Peloponnes er der for eksempel i de senere år pløjet masser af tidligere vildtvoksende bjergsider op, og der er nedlagt mange gamle olivenlunde og i stedet etableret vinmarker (med EU-tilskud?).

Dette ses for eksempel i Nemea området på Peloponnes, hvor tidligere omfattende krybdyrbiotoper nu er helt væk på grund af store udvidelser af den igangværende vinproduktion og opstart af yderligere vinproduktion. Skildpadderne forsvinder derfor både hurtigt og lige så stille fra disse områder.

På KUGs Balkantur i april 2010 fandt vi for eksempel, hvad der viste sig at være de sidste rester af en skildpaddebiotop, i landsbyen Maurudi. En bulldozer havde indledt byggemodningsarbejder her, og var parkeret efter dagens dont. Der manglede kun 1 enkelt dags yderligere arbejde med denne maskine, og så er der ikke mere biotop tilbage. Vi fandt kun en enkelt overlevende græsk landskildpadde i denne restbiotop. Vi transporterede den over i en endnu eksisterende skildpaddebiotop og genudsatte den der.

Michael Wirth skriver i artiklen Die Breitrandschildkröte, Testudo marginata -schwarze Riesen aus der griechischen Phrygana i tidsskriftet Terraria nr. 22 fra marts 2010, at der nu også anvendes pesticider for på allernemmeste vis at holde ukrudt og græs borte fra de antikke fortidsminder. Han henviser til, at  Willemsen & Hailey (2001) har dokumenteret, at der nu for eksempel ikke længere findes landskildpadder mellem ruinerne i Olympia på grund af denne brug af giftige sprøjtemidler. Jeg kan bekræfte, at jeg i 2007 netop var i Olympia, fordi jeg af Helen på Skiathos havde fået at vide, at der var "lots of tortoises there!" Jeg så ikke en eneste! Jeg var på Akropolis i 2005, fordi dette sted også er kendt for sin bestand af bredrandet landskildpadde. Der går således en bredrandet landskildpaddehan her hos mig, der er indsamlet  som unge på Akropolis i 1985. Men jeg så heller ingen skildpadder på Akropolis, da jeg var der.!

Det er fint, at man viser politisk handlekraft ved at frede skildpadderne, men det har ikke den helt store effekt.  Man skulle selvfølgelig i stedet frede biotoperne! Men så langt rækker politisk handlekraft af gode grunde ikke! Samfundsøkonomiske perspektiver vil selvfølgelig altid være højest prioriteret. Ingen kan/vil/tør være uenig i dette. Derfor vil denne Jords skildpaddebestand fortsætte med at skrumpe! Med større og større hast!

I 2005 var biotopen på bjerget nord for Tolo på Peloponnes endnu fuldstændig intakt, da den bredrandede  landskildpaddehun på billedet ovenover gik morgenpatrulje. Ingen var dog i tvivl om, at hotellerne nede i byen ville brede sig op ad bjerget og med tiden udrydde biotopen. Sådan er det altid gået i Grækenland.

Og i april 2010 ligger der der ferielejligheder her midt i den i sin tid så fine biotop. Og der er støbt fundamenter til de næste. Der er lavet og afsat planum til yderligere veje og stikveje og gjort klar til endnu mere byggeri . Snart er hele denne bjergside urbaniseret og tilplastret med lækre udsigtslejligheder. Når det ikke lige er landbruget og infrastrukturen, så er det generelt turistindustrien, der decimerer landskildpaddernes biotoper i Grækenland.

Der var 2 ramponerede gamle bredrandede landskildpadder tilbage i den nu stærkt indskrumpede biotop på bjerget bag Tolo. Den ene skildpadde gik til venstre for et nybygget ferielejlighedskompleks, der ligger skråt foran stedet, hvor det øverste billede blev taget i 2005. Det er med andre ord gået som sædvanlig i Grækenland. Det er fint at frede skildpadderne, men det betyder i virkeligheden ikke ret meget. Det ville derimod være effektivt, men selvfølgelig umuligt, at frede biotoperne!

Brande

Desuden opstår der hele tiden skovbrande og naturbrande. Der vil altid være hændelige skovbrande. Der opstår også brande i naturen på grund af uagtsomhed ved brug af åben ild, cigaretrygning, knust glas (brændeglaseffekt) i de allesteds nærværende affaldsbunker i den græske natur. Desværre er der altid pyromaner, og når en enkelt af slagsen sætter ild på, og medierne bringer nyhederne om dette, smitter det tit til flere af disse typer.

Men: Skovbrandene hævdes ofte påsatte af landbruget, der på denne måde får mere jord til dyrkning og græsning, og det hævdes, at der også sættes også ild på af byggeindustrien/byggeforetagender, der på denne måde får frigivet arealer til  nybyggeri.

Grækenland har en mangelfuld og utidssvarende lovgivning vedrørende naturfredning, byplanlægning, lokalplaner, mv. Man må for eksempel ikke bygge i skove og træbevoksede områder. Det lyder jo rigtig fint. Man må sandelig ikke fælde træerne, men er de brændt, ja så er de jo væk. Og dermed er restriktionerne jo også væk. -Og så er det jo bare med at få bygget i en fart!

De tilbagevendende skovbrande udrydder store populationer af landskildpadder. Vetter beskriver blandt andet en begivenhed, hvor myndighederne af miljømæssige årsager havde afslået et byggeprojekt til ferieboliger ved Aliki. I en "hit and run aktion" ved hjælp af brandstiftelser og brug af buldozere, ødelagde man så alligevel bare 150 hektar natur og skabte således byggegrunde til projektet. Ca. 1.400 landskildpadder og andre dyr døde ved denne lejlighed. På grund af indgriben fra universitetet i Thessaloniki, blev dette en sag for politiet, og området er nu under naturbeskyttelse, men indtil nu har denne reaktion været undtagelsen. (-Og skaden er jo sket!)

I august/september 2007 blev Grækenland igen hærget af denne gang helt ekstremt mange store brande. Der er opgivet tal på op til 200 samtidige brande. Temperaturer på omkring 40 grader og blæst gjorde det til et næstent umuligt job at få bugt med brandene.

Brandene hærgede især på Peloponnes og på øen Evvia, ligesom det brændte mange steder på det græske fastland. Et område større end Lolland skal være bortbrændt. Der er med bestemthed brændt tusindevis af skildpadder denne gang.

Omfanget var voldsomt stort, men så kunne man da benytte lejligheden til at søsætte planer om motorvej fra Patras til Kalamata, nu hvor brandene havde fjernet de praktiske og juridiske hindringer! Se kortet til venstre!

Igen konstateredes det, at der i stort omfang var tale om påsatte brande. Denne gang var tragedien enorm. Over 60 mennesker kom ulykkeligt af dage i brandene.

På billedet ovenover ses et af de mange brandsteder på Peloponnes hidrørende fra de omfattende brande i august/september 2007. Billederne er taget april 2008. Træer og buske er stadig sorte afsvedne stabbe, men græs og urter breder sig forbløffende hurtigt. De afbrændte skildpadder kommer dog ikke tilbage før om mange år, hvis nogensinde.

I august 2009 gik det helt galt igen. Se kortet foroven til højre.

Der rapporteredes blandt andet om op til 70 brande nordøst for Athen. Over 10.000 mennesker blev evakueret. Igen var der tale om mange skildpaddebiotoper, der blev flammernes bytte.

Lille græsk Skov-/naturbrand igen i 2010!

De græske myndigheder har hidtil i det store hele været helt afslappede overfor naturødelæggelser, og den græske befolkning interesserer sig ikke væsentligt for flora og fauna. Som regel slipper man heldigt fra anslag på biotoperne. Habitatødelæggelser er ikke noget der tildeles opmærksomhed i Grækenland.

Der afbrændes også gerne marker. Vetter beretter om de store flade landområder i Nordgrækenland, hvor kornsorten hvede er den fremherskende afgrøde. Her brændes markerne af efter høsten, og de mellemliggende skildpaddebiotoper med naturlig vegetation brænder med, herunder bestanden af skildpadder. Bønderne er desuden tilbøjelige til ligefrem at betragte skildpadderne som skadedyr. Man ser mange skildpadder med skjolde, der er kraftigt beskadigede af hakker, skovle og motoriserede landbrugsredskaber. Jeg har set en del af disse voldsomme beskadigelser af skildpaddeskjolde.

Modstandsdygtighed imod brande!

Interessant lille artikel findes i Marginata nr. 31 fra september/november 2011. Her fortæller Hans-Dieter Philippen om en undersøgelse foretaget af en forskergruppe fra "Centre for Functional and Evolutionary Ecology", der har undersøgt 1.000 mauriske landskildpadderTestudo graeca graeca i Murcia regionen i Spanien. Her brændte et areal på 250 hektar i 2004. Resultat: 4-8 år gamle eksemplarer har en dødsrate på 62 %. Skildpadder over 8 år har en dødsrate på kun 12 %. Årsagen skyldes skildpaddens opbygning. Hos ældre eksemplarer er knoglestrukturen meget kraftigere end på yngre eksemplarer. Derfor er skildpaddens skjold meget mere modstandsdygtig imod flammerne, jo ældre den er. Desuden er ældre landskildpadder mere erfarne og øvede i at skaffe sig af vejen ved nedgravning, når ilden kommer buldrende.

Overgreb mod de enkelte skildpadder

Det berettes af Vetter, og detfortælles andre steder, at bønderne ligefrem sanker skildpadderne på markerne og kaster dem i udgravede gruber eller nedlagte brønde. Nu og da samles skildpadderne til bunke og bunkerne overhældes med benzin og afbrændes. Vetter har i sin bog mange flere forfærdelige beretninger om grækernes holdning til landskildpadder.

Delvist opløst hoved og forben. Begge lå for sig selv skilt fra kroppen foroven. Formentlig med en spade. Koroula i Grækenland.

 

Hvem/hvad hakker skildpadderne over på tværs her i denne habitat på Olymposbjerget??

Jeg har selv talt med en gammel landmand (han kunne lidt tysk som sit eneste fremmedsprog) en aprildag i 2006, hvor jeg gik rundt på hans marker i Kalodiki og fotograferede landskildpadder. Han sagde til mig, at for hans skyld kunne jeg gerne tage dem allesammen. (Der var mange græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri, biotopen var tæt besat med få meters afstand mellem  skildpadderne, og de var meget flotte!) Jeg svarede, at så enkelt var det vist ikke på grund af fredningsbestemmelserne, hvortil han svarede, at det var hans  "Landwirtschaft", og her bestemte han!

En aprildag i 2009 var jeg på det samme sted igen. Jeg fandt denne gang kun een landskildpadde. Den gamle gnavpot så mig igen. Hen kunne vist ikke huske mig og bad mig tage mit fund med hjem til børnene. Da jeg sagde, at det kunne jeg da ikke, blev han sur. (-Man skal selvfølgelig heller ikke afslå velmente gaver.) Men han havde da ellers fået renset godt ud i skildpaddebestanden på de 3 forløbne år!

 

 

 

 

 

 

Læs videre på Side 2

Startside Side 2 Side 3