...............

 

Startside Side 2 Side 3 Denne artikel er senest ændret i september 2017

 

Fredning,

CITES,

Status i dag

Side 1

I blokken til højre ses overskrifterne på artiklens side 1 De 3 "ægte" europæiske landskildpadder er fredet, CITES, CITES certifikater, Chip, Den fjerde europæiske landskildpadde, Status i dag i Grækenland, Effektiv biotopudryddelse, Brande, Modstandsdygtighed imod brande, Overgreb mod de enkelte skildpadder, Ligegyldighed overfor naturen.
I blokken til højre ses overskrifterne på artiklens side 2 Døden på landevejen, Status på Balkan iøvrigt, Skildpadder på menukortet, Rovdyr, Status for den russiske landskildpadde, Status iøvrigt, Souvenirindustrien, Levende skildpadder som souvenirer.
I blokken til højre ses overskrifterne på artiklens side 3 Asien, Velbekomme, Medicinsk brug af skildpadder i Kina, Vietnam, Nye tiltag i Europa (farme)

De 3 "ægte" europæiske landskildpaddearter er fredet

Bredrandet landskildpadde Græsk landskildpadde Maurisk landskildpadde

De 3 europæiske landskildpaddearter Den Bredrandede Landskildpadde (Testudo marginata), Den Græske Landskildpadde (Testudo hermanniog Den Mauriske Landskildpadde (Testudo graeca) er i dag allesammen udryddelsestruede dyrearter. Den fjerde art af europæisk landskildpadde Den Russiske Landskildpadde (Testudo horsfieldii) er faktisk ikke "ægte" europæisk (den lever kun i Asien og ikke i Europa!), og den anses (fejlagtigt) ikke for at være helt så truet, som de 3 andre. Den gennemgås lidt længere fremme i denne artikel. På grund af den truede situation er disse 4 landskildpaddearter (som efterhånden så mange andre dyrearter på denne jord) blevet fredet, som man siger i daglig tale.

Hvad menes der med, at disse landskildpadder nu er omfattet af en form for fredning? Hvad har denne status medført?

CITES

CITES er en international konvention til kontrol af handlen (over landegrænser) med vilde dyr og planter. Denne kontrol sker gennem overvågning og regulering af den internationale handel. Målet er kun at tillade en bæredygtig handel, - dvs. at man fjerner ikke mere fra bestandene af vilde dyr og planter, end de kan bære.

I praksis betyder det, at det kræver særlige tilladelser eller i visse tilfælde er helt forbudt at handle med visse dyr og planter - levende såvel som døde og produkter fremstillet af deres skind, skjold, fjer, horn, tænder, mm.

CITES omfatter omkring 5000 dyrearter og ca. 28.000 plantearter. Arterne er, afhængig af hvor truede de er, opført på liste I, II eller III. Godt 1.000 af dem er så stærkt truede, at handel med dem er totalt forbudt (liste I). For de øvrige kræves særlige tilladelser til ind- og udførsel (liste II og III).

Danmark har ud over en dansk CITES-bekendtgørelse fælles CITES regler med de øvrige EU-lande i form af diverse EU forordninger.

Køb, salg eller anden kommerciel udnyttelse af arter omfattet af bilag A indenfor EU er forbudt, medmindre der foreligger en dispensation i form at et såkaldt CITES-certifikat.
CITES-certifikatet udstedes kun, hvis blandt andet én af følgende betingelser er opfyldt:

i)   Dyret er anskaffet eller indført før arten blev omfattet af reglerne om handel med truede dyr,
ii)  Dyret er importeret til EU i overensstemmelse med reglerne, eller
iii) Dyret er opdrættet i fangenskab samt at forældredyrene er erhvervet lovligt.

CITES myndighed i Danmark er Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (tidligere Naturstyrelsen) for så vidt angår dyr og ikke-levende planter og plantedele, og Plantedirektoratet for så vidt angår levende planter og plantedele.

De 3 ovennævnte "ægte" europæiske landskildpadder (Bredrandet landskildpadde Testudo marginata, Græsk landskildpaddeTestudo hermanni og Maurisk landskildpaddeTestudo graeca) er indplaceret på liste II i Washingtonkonventionen CITES (Convention on International Trade in Endangered Species) og på EU´s Artsbeskyttelsesforordning bilag A, og kan/må ikke derfor ikke længere udføres fra deres oprindelseslande. For lovligt at kunne købe eller sælge en af disse skildpadder, kræves det således, at den er forsynet med et såkaldt CITES certifikat, som tillader, at skildpadden handles, selvom handel med disse truede dyrearter er forbudt. Certikikatet udstedes af Naturstyrelsen for Danmarks vedkommende.

Her er Miljøstyrelsen, Sektion for Cites (Tidligere"Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings) (tidligere Naturstyrelsen) (Tidligere Skov-og Naturstyrelsen) egen formulering: CITES certifikater udstedes til brug for dispensation for det generelle forbud mod handel med arter omfattet af EUs CITES forordningens bilag A (jf. artikel 8, stk. 1 i Rådets forordning nr. 338/97. Link til forordningen:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:1997:061:0001:0069:DA:PDF) .

Certifikaterne er således nødvendige i forbindelse med salg/køb eller anden kommerciel udnyttelse eller som dokumentation for lovlig erhvervelse.

CITES certikater

CITES certifikater er altså det, der menes, når man i daglig tale hører folk spørge, "om der er papirer på skildpadden". Vi danske avlere får i forbindelse med salg af vores unger udfærdiget de nødvendige CITES certifikater i Miljøstyrelsen, Sektion for Cites. (De gule A4 papirer til venstre.) Vores skildpadder kan herefter lovligt sælges, idet CITES-certifikaterne dispenserer fra forbuddet mod kommerciel handel med skildpadder i denne katagori.

Der er stadig nogle overlevende eksemplarer af europæiske landskildpadder i Danmark, som blev indført inden fredningsbestemmelserne blev indført i 1980erne. Der er selvsagt ikke CITES-papirer på dem. Skildpadder, der er kommet til Danmark før fredningsbestemmelserne og CITES-certifikaterne blev indført, må selvfølgelig stadig besiddes uden de papirer, som de af gode grunde ikke har. Man skal altså ikke være bange for, at det ikke er lovligt at holde disse gamle eksemplarer, selvom der ikke er papirer på dem.

Men disse gamle eksemplarer må ikke handles kommercielt.  De må altså ikke købes og sælges. Disse landskildpadder må alene foræres væk.

Man kan eventuelt kontakte Syrelsen for Vand og Naturforvaltning (tidligere Naturstyrelsen) og høre nærmere om, hvordan man kan/skal forholde sig med disse eksemplarer.

I Tysk skildpaddelitteratur og i den del af den danske skildpaddelitteratur, som ukritisk er oversat direkte fra tysk til dansk, får man at vide, at anskaffelsen af landskildpadder med CITES-papirer straks skal anmeldes til Naturstyrelsen, Det skal den altså ikke i Danmark. CITES-papirerne skal bare følge med skildpadden, når den skifter hænder. De nævnte bestemmelser om meldepligt er tysk lovgivning, der kun gælder i Tyskland.

Læs Rovdriften.

Læs altid certifikatet igennem! Det er altså ikke nok, at der følger et certifikat med skildpadden, der fortæller, at den har kunnet sælges eller importeres i et forudgående omsætningsled. Det er salget til dig, der skal være tilladt efter ordlyden. Måske kan dette ordnes ved, at der laves nye papirer, men i så fald er det selvfølgelig sælgeren, der skal sørge for, at dette er i orden og i modsat fald ordne dette inden salget. Ellers er handelen ulovlig (dvs. gennemført uden certifikat, der dispenserer for forbuddet mod salg), og du vil derfor nu og senere få problemer for eksempel i tilfælde af videresalg eller avl., mv. Der kan være andre krav i certifikatet. Det CITES-papir, som du står med i hånden, skal altså undtage fra handelsforbuddet ved salget til dig. Det er ikke anvendeligt, hvis det alene undtager for handelsforbuddet ved den tidligere overdragelse til den person, du køber af.

Derfor skal et CITES-certifikat læses omhyggeligt. Måske er der tale om et CITES-certifikat, der gav adgang til, at sælgeren selv lovligt indkøbte/anskaffede sig/importerede dyret, men som ikke kan anvendes til den handel, du her overvejer at indgå/ikke kan anvendes af dig.

Især hvis der er tale om køb af en skildpadde med udenlandsk CITES-papir, skal man være på vagt. Her taler jeg selvfølgelig om køb af landskildpadder i udlandet. Køb af skildpadder i Danmark er faktisk kun lovligt, hvis der foreligger danske papirer. (Dette var ihvertfald Naturstyrelsens holdning tidligere. Jeg har for nylig erfaret, at Naturstyrelsen på forespørgsel om lovligheden af køb i Danmark af græsk landskildpadde med tyske CITES certifikater telefonisk har udtalt, at køb og salg af landskildpadder med CITES er gyldig overalt i EU.) Det er under alle omstændigheder klogt at ringe til Naturstyrelsen i disse situationer.

Erfaringsmæssigt er det for eksempel ikke alle tysk udfyldte papirer, som de tyske myndigheder vil kendes ved/mener at kunne genkende. Miljøstyrelsen, Sektion for Cites anerkender heller ikke alle tyske og andre udenlandske CITES-certifikater. Slet ikke hvis der ikke er tale om fotodokumentation eller chips. Som nævnt er det klogt at ringe til Naturstyrelsen før man handler i Danmark, når der er tale om udenlandske papirer.

Miljøstyrelsen, Sektion for Cites, udfærdiger iøvrigt CITES certifikater til landskildpadder uden gebyr. Det er altså gratis.

Chip

Når skildpadderne har opnået en vis størrelse, er et CITES certifikat med såkaldt fotodokumentation ikke længere nok. For eksempel kan man læse i rubrik 20 i Miljøstyrelsen, Sektion for Cites, CITES certifikater på små landskildpaddeunger, at dyret skal mærkes med chip, når bugskjoldets længde overstiger 10 cm. Certifikatet skal da ombyttes hos Naturstyrelsen til et certifikat med chipnr istedet for det oprindelige certifikat med fotodokumentation.

(Vedrørende kravet om chipning i certifikatet skal dog bemærkes: Man behøver ikke at få sin skildpadde chippet, selvom den opfylder kriteriet i rubrik 20 i certifikatet, hvis der ikke er behov for dispensation for det nævnte forbud. Altså hvis man ikke skal sælge skildpadden videre, behøver man ikke chippe dyret og skifte certifikatet. Det er således lovligt at være i fortsat besiddelse af skildpadderne uden microchipning, selvom de er blevet over 10 cm store, hvis man har haft dem fra unger med CITES certifikat med fotodokumentation, og ikke agter at sælge dem.)

Miljøstyrelsen, Sektion for Cites, har tydeliggjort problemstillingen således:

"CITES certifikater udstedes til brug for dispensation for det generelle forbud mod handel med arter omfattet af EUs CITES forordningens bilag A (jf. artikel 8, stk. 1 i Rådets forordning nr. 338/97. Certifikaterne er således kun nødvendige i forbindelse med salg/køb eller anden kommerciel udnyttelse eller som dokumentation for lovlig erhvervelse.

Det betyder, at man ikke behøver at få sin skildpadde chippet selvom den opfylder kriteriet i rubrik 20 i certifikatet, hvis der ikke er behov for dispensation for det nævnte forbud. Altså hvis man ikke skal sælge skildpadden videre, behøver man ikke chippe dyret og skifte certifikatet. Det er således lovligt at være i besiddelse af sildpadderne uden microchip, hvis man har haft dem fra unger, og ikke agter at sælge dem.

Skal de derimod sælges, eller på anden måde anvendes kommercielt, skal man søge om et certifikat. Hvis dyret opfylder kriteriet i rubrik 20, skal der ske microchipning inden der kan opnås certifikat og der skal samtidigt indsendes foto af dyrets bugskjold. Er dyret endnu ikke over den angivne størrelse, skal der blot indsendes foto sammen med ansøgningen.

Hvis dyrene skal indgå i avl, anbefales det at dyret chippes og at certifikatet byttes af hensyn til fremtidig sagsbehandling af ansøgninger om certifikat på afkom."

Til venstre ses et eksempel på de chips, som anvendes til chipning. Der er tale om en forstørrelse. Chippen er 1 cm lang og 2 mm bred. Chippen skydes ind ved skildpaddens halerod. Der er beretninger om, at chippen kan falde ud efter indskydningen. Den er bestemt også rigelig stor til en skildpadde på bare 10 cm og opefter. Meget mindre (mikrochips) er på vej.

Hvis dyrene skal indgå i avl, anbefales det at dyret chippes og at certifikatet byttes af hensyn til fremtidig sagsbehandling af ansøgninger om certifikat på afkom.

Til venstre ses en enkel udgave af en såkaldt chipscanner, som bruges til at aflæse den chip, der sidder i skildpadden. Vises i ca halv størrelse. I Danmark skydes chippen normalt ind til venstre for haleroden under rygskjoldet, hvor der findes et vævsområde, hvor man bedst undgår at beskadige skildpadden. Chippen aflæses derfor nemmest ved at føre chipscanneren hen over skildpaddens rygskjold bagpå over haleroden.

Jeg har været ude for, at scanneren viste "Tag not found", da jeg scannede nogle landskildpadder, der var chippet i Tyskland. Da jeg herefter vendte skildpadderne om på ryggen og førte scanneren hen over bugskjoldet, kunne chippen aflæses. Man kan derfor ikke gå ud fra, at chippen altid er anbragt under rygskjoldet bagtil til venstre! Disse tyske landskildpadder havde fået chippen skudt ind lige over bugskjoldet.

Der er landekode for chips, ligesom for indregistrering af biler. Man kan derfor altid aflæse, i hvilket land skildpadden er chippet! En chipkode indeholder altid 15 cifre, hvoraf de 3 første angiver, i hvilket land skildpadden er chippet. Den danske landekode er 208, hvorfor en skildpadde, der er chippet i Danmark, altid har en talkode, der starter med tallet 208. (Tyskland har 276, Sverige har 752).

Når en skildpadde med Cites dør, hvad så?

Ja så skal man faktisk rapportere dette til Miljøstyrelsen, Sektion for Cites. Her er styrelsens egen formulering: Indsend det originale certifikat der tilhørte skildpadden sammen med en kort besked, hvor du skriver at skildpadden er død.

Du kan finde mere information om CITES på Miljøstyrelsen, Sektion for Cites: http://svana.dk/search/?query=Cites

Du kan også kontakte styrelsens CITES sektion på email eller på telefon 7254 2423 hverdage mellem 9 og 12.

Den fjerde europæiske landskildpaddeart

Russisk landskildpadde (Testudo horsfieldii) (foto til venstre) er ikke så stærkt beskyttet som de 3 andre europæiske landskildpadder. Den russiske landskildpadde er i Washingtonkonventionen opført under grupperingen CITES II, og den er opført på EU´s artsbeskyttelsesforordnings bilag B.

Den anses altså (mærkeligt nok) ikke for at være så truet, som de ovenfor nævnte 3 skildpaddearter. Der kræves og udfærdiges ikke CITES certifikater på russiske landskildpadder, og man kan derfor af gode grunde ikke fremvise CITES certifikater på dem, som på de andre europæiske landskildpadder. Man skal bare kunne dokumentere sin lovlige adkomst til en russisk skildpadde, der enten er kommet lovligt til landet, eller som er avlet her. Har man en kvittering eller en bon for handelen (eller kan man gøre rede for anskaffelsen), er dette derfor normalt tilstrækkeligt.

Det kan ske, at enkelte danske dyrehandlere ved salg af russiske landskildpadder udleverer et efterhånden mange gange kopieret papir, der lyder på, at denne forretning på et tidspunkt har importeret (mange) russiske landskildpadder, uden at dette papir iøvrigt på nogen måde kan relateres præcist til den aktuelle russiske landskildpadde. Det dokumenterer jo ikke nogetsomhelst. Jeg har selv et sådant papir liggende som kuriositet.

Det er lige så underholdende at se officielt udseende dokumenter, som i Mellemeuropa ledsager russiske landskildpadder. Jeg har selv flere af den slags dokumenter liggende. Af det ene fremgår, at min russiske landskildpaddehan Ivan er udført fra Turkmenistan og er 99 år gammel! Mage til massivt nonsens! Hvem har dog før den 1. Verdenskrig siddet i Turkmenistan og set denne skildpadde klække, noteret det ned i et officielt register og senere langt oppe i dette årtusind konstateret, at nu blev denne skildpadde minsandten eksporteret til Tyskland! Det andet vedrører en russisk landskildpaddehun indkøbt i Belgien. Med hende fulgte et fint stykke papir, der lød på, at også den lovligt var udført af Turkmenistan. For det første var det et almindeligt stykke A4 papir, som vi alle kan lave på en computerog printe ud, og for det andet kunne det for den sags skyld følge med en hvilkensomhelst skildpadde på denne Jord. Der var ikke tale om fotodokumentation, endsige chipmærkning.

Med andre ord: Der kræves ikke papirer på russiske landskildpadder. Men mange tror det åbenbart, og fabrikerer derfor ud af den blå luft alskens hjemmelavet og overflødig "dokumentation".

Heldigvis er der flere og flere også danske skildpaddeholdere, der har held med at avle unger af de forskellige europæiske landskildpadder, så det er nu muligt lovligt at erhverve sig eksemplarer af dem uden at drive rovdrift på naturen. Læs meget mere om situationen for den russiske landskildpadde i denne artikel på side 2 og i Rovdriften

Status i dag Grækenland

Landskildpadder har fundet et koncept, der har beskyttet dem i millioner af år, medens andre dyrearter kom og gik. For eksempel gik skildpadderne her på denne jord før dinosaurerne, de gik her samtidig med dinosaurerne, de gik her, da dinosaurerne forsvandt igen, og de går her stadigvæk.

De har meget få fjender, der er i stand til at stille noget op imod landskildpaddernes effektive pansring. Kun enkelte rovdyr og rovfugle kan gøre skade på dem, mens de er små. Rovdyr og rovfugle er på retur i Grækenland, men til gengæld er mennesket nu blevet en effektiv trussel mod skildpadderne.

I Grækenland er man som i de andre Middelhavslande ikke særlig hensyntagende overfor dyr. Der er som bekendt en iøjnespringende forskel på empatien overfor de umælende væsener, når man sammenligner Nordeuropa og Sydeuropa.

Når vi taler om reptiler, spænder holdningen i Grækenland fra ligegyldighed til direkte fjendtlighed. Dette gælder også holdningen til landskildpadder!

Effektiv biotopudryddelse med maskiner og redskaber

Vi mennesker har fredet skildpadderne, og så mener man åbenbart, at problemet er løst. Lovbestemt fredning er imidlertid kun et udtryk for politisk velvilje, og det batter ikke meget, såfremt man målrettet og konsekvent ødelægger og sønderdeler landskildpaddernes levesteder. Denne ødelæggelse af naturen er den direkte og effektive vej til udryddelse af skildpadderne. Fredning er illusorisk, hvis man fjerner skildpaddernes levesteder og trivselsmuligheder. Så forsvinder skildpadderne af sig selv. I Grækenland er landskildpaddernes levesteder mere og mere udsat, og der sker løbende en konsekvent  ødelæggelse af de naturområder, der udgør deres biotoper. Dette gælder både for græsk landskildpadde, for bredrandet landskildpadde og for maurisk landskildpadde. Alle tre arter lever i Grækenland.

Der inddrages konstant områder til turistindustrien. Der bygges hoteller, der bygges ferieboliger/feriebyer, der bygges restauranter, mv. Der anlægges campingpladser, og der anlægges alle slags indretninger til at underholde og tiltrække turister. For eksempel er mange biotoper omarbejdet til de grønne ørkner, der er kendt under navnet golfbaner. For eksempel har en stor nyanlagt golfbane ved Pylos på Peloponnes fortrængt de bestande af bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) og græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri), der tidligere levede her. Der bygges motorveje, der bygges nye havneområder, der bygges lufthavne, og der indrettes lossepladser på den bare jord. Alt sammen som regel i udprægede skildpaddebiotoper, der på denne måde ødelægges for altid. Samtidig bevirker al denne aktivitet, at skildpaddebiotoper isoleres, afsnøres og skæres fra, således at de reelt bliver for små til at kunne opretholde en levedygtig bestand af skildpadder. Der inddrages også løbende flere og flere naturarealer til landsbrugsdrift.

Her fjernes biotopen ved Sellasia på Peloponnes. I dag ligger der en stor flot vej.

Traktorerne bliver større og kraftigere og flere og flere, og jordarealer, der tidligere var vanskelige at bearbejde, kan nu uden videre pløjes og harves igennem. Desuden intensiveres og effektiviseres den allerede etablerede landbrugsdrift med anvendelse af kraftigere maskiner, ligesom der til stadighed bruges flere og flere kemikalier og sprøjtemidler (pesticider) i driften. På Peloponnes er der for eksempel i de senere år pløjet masser af tidligere vildtvoksende bjergsider op, og der er nedlagt mange gamle olivenlunde og i stedet etableret vinmarker (med EU-tilskud?).

Dette ses for eksempel i Nemea området på Peloponnes, hvor tidligere omfattende krybdyrbiotoper nu er helt væk på grund af store udvidelser af den igangværende vinproduktion og opstart af yderligere vinproduktion. Skildpadderne forsvinder derfor både hurtigt og lige så stille fra disse områder.

David og Goliath. David tabte! -Igen! Udryddelse af skildpaddebiotop i Maurudi i Grækenland.

På KUGs Balkantur i april 2010 fandt vi for eksempel, hvad der viste sig at være de sidste rester af en skildpaddebiotop, i landsbyen Maurudi. En bulldozer havde indledt byggemodningsarbejder her, og var parkeret efter dagens dont. Der manglede kun 1 enkelt dags yderligere arbejde med denne maskine, og så er der ikke mere biotop tilbage. Vi fandt kun en enkelt overlevende græsk landskildpadde i denne restbiotop. Vi transporterede den over i en endnu eksisterende skildpaddebiotop og genudsatte den der.

Græsk landskildpaddehun i endnu uberørt biotop ved Feneos på Peloponnes.

Michael Wirth skriver i artiklen Die Breitrandschildkröte, Testudo marginata -schwarze Riesen aus der griechischen Phrygana i tidsskriftet Terraria nr. 22 fra marts 2010, at der nu også anvendes pesticider for på allernemmeste vis at holde ukrudt og græs borte fra de antikke fortidsminder. Han henviser til, at  Willemsen & Hailey (2001) har dokumenteret, at der nu for eksempel ikke længere findes landskildpadder mellem ruinerne i Olympia på grund af denne brug af giftige sprøjtemidler. Jeg kan bekræfte, at jeg i 2007 netop var i Olympia, fordi jeg af Helen på Skiathos havde fået at vide, at der var "lots of tortoises there!" Jeg så ikke en eneste! Jeg var på Akropolis i 2005, fordi dette sted også er kendt for sin bestand af bredrandet landskildpadde. Der går således en bredrandet landskildpaddehan her hos mig, der er indsamlet  som unge på Akropolis i 1985. Men jeg så heller ingen skildpadder på Akropolis, da jeg var der.!

Pesticider bruges som bekendt også overalt i den egentlige landbrugsdrift og medvirker her stærkt til den løbende decimering af dyrelivet, herunder bestandene af landskildpadder.

Dette syn er efterhånden det mest almindelige i Grækenland, når det drejer sig om olivenplantager. Sprøjtemidler anvendes massivt mellem træerne. Vegetationen bliver farlig/uspiselig for skildpadderne. På samme måde kører traktorerne overalt i det efterhånden voldsomt intensivt dyrkede landbrug og sender skyer af pesticider op i luften over alle væksterne. Masker og rumdragter ses i dag lige så tit på landbrugets folk, som tidligere slidt arbejdstøj. Hvis der ikke sprøjtes, pløjes alt op med korte mellemrum. Skildpadderne har efterhånden ikke en kinamands chance ret mange steder! De er snart væk for evigt!

Det er fint, at man viser politisk handlekraft ved at frede skildpadderne, men det har ikke den helt store effekt.  Man skulle selvfølgelig i stedet frede biotoperne! Men så langt rækker politisk handlekraft af gode grunde ikke! Samfundsøkonomiske perspektiver vil selvfølgelig altid være højest prioriteret. Ingen kan/vil/tør være uenig i dette. Derfor vil denne Jords skildpaddebestand fortsætte med at skrumpe! Med større og større hast!

Intakt bredrandet landskildpaddebiotop i Tolo i april 2005.

I 2005 var biotopen på bjerget nord for Tolo på Peloponnes endnu fuldstændig intakt, da den bredrandede  landskildpaddehun på billedet ovenover gik morgenpatrulje. Ingen var dog i tvivl om, at hotellerne nede i byen ville brede sig op ad bjerget og med tiden udrydde biotopen. Sådan er det altid gået i Grækenland.

Lige her hvor nybyggeriet ligger i april 2010, gik skildpadden på billedet fra 2005.

Og i april 2010 ligger der der ferielejligheder her midt i den i sin tid så fine biotop. Og der er støbt fundamenter til de næste. Der er lavet og afsat planum til yderligere veje og stikveje og gjort klar til endnu mere byggeri . Snart er hele denne bjergside urbaniseret og tilplastret med lækre udsigtslejligheder. Når det ikke lige er landbruget og infrastrukturen, så er det generelt turistindustrien, der decimerer landskildpaddernes biotoper i Grækenland.

Ak, hvor forandret! Byggeriet til højre breder sig hastigt op ad bjerget.

Der var i 2010 2 ramponerede gamle bredrandede landskildpadder tilbage i den nu stærkt indskrumpede biotop på bjerget bag Tolo. Den ene skildpadde gik til venstre for et nybygget ferielejlighedskompleks, der ligger skråt foran stedet, hvor det øverste billede blev taget i 2005. Det er med andre ord gået som sædvanlig i Grækenland. Det er fint at frede skildpadderne, men det betyder i virkeligheden ikke ret meget. Det ville derimod være effektivt, men selvfølgelig umuligt, at frede biotoperne!

Brande

Desuden opstår der hele tiden skovbrande og naturbrande. Der vil altid være hændelige skovbrande. Der opstår også brande i naturen på grund af uagtsomhed ved brug af åben ild, cigaretrygning, knust glas (brændeglaseffekt) i de allesteds nærværende affaldsbunker i den græske natur. Desværre er der altid pyromaner, og når en enkelt af slagsen sætter ild på, og medierne bringer nyhederne om dette, smitter det tit til flere af disse typer.

Men: Skovbrandene hævdes ofte påsatte af landbruget, der på denne måde får mere jord til dyrkning og græsning, og det hævdes, at der også sættes ild på af byggeindustrien/byggeforetagender, der på denne måde får frigivet arealer til nybyggeri.

Gammel brandskadet marginata i Grækenland. Pigmenteringen vil aldrig blive gendannet.

Grækenland har en mangelfuld og utidssvarende lovgivning vedrørende naturfredning, byplanlægning, lokalplaner, mv. Man må for eksempel ikke bygge i skove og træbevoksede områder. Det lyder jo rigtig fint. Man må sandelig ikke fælde træerne, men er de brændt, ja så er de jo væk. Og dermed er restriktionerne jo også væk. -Og så er det jo bare med at få bygget i en fart!

Bredrandet landskildpaddehan med omfattende brandskader. Peloponnes.

De tilbagevendende skovbrande udrydder store populationer af landskildpadder. Vetter beskriver blandt andet en begivenhed, hvor myndighederne af miljømæssige årsager havde afslået et byggeprojekt til ferieboliger ved Aliki. I en "hit and run aktion" ved hjælp af brandstiftelser og brug af buldozere, ødelagde man så alligevel bare 150 hektar natur og skabte således byggegrunde til projektet. Ca. 1.400 landskildpadder og andre dyr døde ved denne lejlighed. På grund af indgriben fra universitetet i Thessaloniki, blev dette en sag for politiet, og området er nu under naturbeskyttelse, men indtil nu har denne reaktion været undtagelsen. (-Og skaden er jo sket!)

Brandene i august/september 2007.

I august/september 2007 blev Grækenland igen hærget af denne gang helt ekstremt mange store brande. Der er opgivet tal på op til 200 samtidige brande. Temperaturer på omkring 40 grader og blæst gjorde det til et næstent umuligt job at få bugt med brandene.

Brandene hærgede især på Peloponnes og på øen Evvia, ligesom det brændte mange steder på det græske fastland. Et område større end Lolland skal være bortbrændt. Der er med bestemthed brændt tusindevis af skildpadder denne gang.

Omfanget var voldsomt stort, men så kunne man da benytte lejligheden til at søsætte planer om motorvej fra Patras til Kalamata, nu hvor brandene havde fjernet de praktiske og juridiske hindringer! Se kortet til venstre!

Igen konstateredes det, at der i stort omfang var tale om påsatte brande. Denne gang var tragedien enorm. Over 60 mennesker kom ulykkeligt af dage i brandene.

Et af de store udbrændte områder på Peloponnes.

På billedet ovenover ses et af de mange brandsteder på Peloponnes hidrørende fra de omfattende brande i august/september 2007. Billederne er taget april 2008. Træer og buske er stadig sorte afsvedne stabbe, men græs og urter breder sig forbløffende hurtigt. De afbrændte skildpadder kommer dog ikke tilbage før om mange år, hvis nogensinde.

I august 2009 gik det helt galt igen. Se kortet foroven til højre.

Der rapporteredes blandt andet om op til 70 brande nordøst for Athen. Over 10.000 mennesker blev evakueret. Igen var der tale om mange skildpaddebiotoper, der blev flammernes bytte.

Lille græsk Skov-/naturbrand igen i 2010!

Afbrændte områder af skildpaddebiotopen i Kalogria ved Det Ioniske Hav.

Da vi Kratluskere Uden Grænser på vores forårstur 2010 nåede frem til Kalogria på Peloponnes først på aftenen den 27. april, så vi en Catalinalignende vandflyver flyve ind sydfra, hvorefter den i en kaskade kastede sin last af vand ud over den rygende bjergside nord for Kalogria. Herefter fløj den sydpå igen. De evindelige skov/naturbrande i Grækenland startede altså tidligt dette år. Normalt er disse brande et fænomen, der hærger Grækenland i august-september. Jeg var spændt på, om vandflyveren vendte tilbage til endnu en slukning, så jeg kunne have fotoapparatet klar til et rigtigt dramatisk brandslukningsbillede, men nu holdt den sig væk. Branden var åbenbart i det store hele færdigslukket fra luften, da vi kom. Desuden var det ved at blive mørkt.

Dagen efter den 28. april 2010, hvor billedet ovenfor blev taget, gik der et par brandmænd oppe på bjergsiden og efterslukkede. Det røg endnu svagt et par steder. Der er helt sikkert igen henrettet et større antal bredrandede landskildpadder i flammerne.

De græske myndigheder har hidtil i det store hele været helt afslappede overfor naturødelæggelser, og den græske befolkning interesserer sig ikke væsentligt for flora og fauna. Som regel slipper man heldigt fra anslag på biotoperne. Habitatødelæggelser er ikke noget der tildeles opmærksomhed i Grækenland.

Der afbrændes også gerne marker. Vetter beretter om de store flade landområder i Nordgrækenland, hvor kornsorten hvede er den fremherskende afgrøde. Her brændes markerne af efter høsten, og de mellemliggende skildpaddebiotoper med naturlig vegetation brænder med, herunder bestanden af skildpadder. Bønderne er desuden tilbøjelige til ligefrem at betragte skildpadderne som skadedyr. Man ser mange skildpadder med skjolde, der er kraftigt beskadigede af hakker, skovle og motoriserede landbrugsredskaber. Jeg har set en del af disse voldsomme beskadigelser af skildpaddeskjolde.

Modstandsdygtighed imod brande!

Interessant lille artikel findes i Marginata nr. 31 fra september/november 2011. Her fortæller Hans-Dieter Philippen om en undersøgelse foretaget af en forskergruppe fra "Centre for Functional and Evolutionary Ecology", der har undersøgt 1.000 mauriske landskildpadderTestudo graeca graeca i Murcia regionen i Spanien. Her brændte et areal på 250 hektar i 2004. Resultat: 4-8 år gamle eksemplarer har en dødsrate på 62 %. Skildpadder over 8 år har en dødsrate på kun 12 %. Årsagen skyldes skildpaddens opbygning. Hos ældre eksemplarer er knoglestrukturen meget kraftigere end på yngre eksemplarer. Derfor er skildpaddens skjold meget mere modstandsdygtig imod flammerne, jo ældre den er. Desuden er ældre landskildpadder mere erfarne og øvede i at skaffe sig af vejen ved nedgravning, når ilden kommer buldrende.

Overgreb mod de enkelte skildpadder

Stor marginatahan ved Volos. Den har fået en ordentlig en med spaden?

Det berettes af Vetter, og det fortælles andre steder, at bønderne ligefrem sanker skildpadderne på markerne og kaster dem i udgravede gruber eller nedlagte brønde. Nu og da samles skildpadderne til bunke og bunkerne overhældes med benzin og afbrændes. Vetter har i sin bog mange flere forfærdelige beretninger om grækernes holdning til landskildpadder.

Delvist opløst hoved og forben. Begge lå for sig selv skilt fra kroppen foroven. Formentlig med en spade. Koroula i Grækenland.

 

Hvem/hvad hakker skildpadderne over på tværs her i denne habitat på Olymposbjerget??

Jeg har selv talt med en gammel landmand (han kunne lidt tysk som sit eneste fremmedsprog) en aprildag i 2006, hvor jeg gik rundt på hans marker i Kalodiki og fotograferede landskildpadder. Han sagde til mig, at for hans skyld kunne jeg gerne tage dem alle sammen. (Der var mange græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri, biotopen var tt besat med få meters afstand mellem skildpadderne, og de var meget flotte!) Jeg svarede, at så enkelt var det desværre ikke på grund af fredningsbestemmelserne, hvortil han højt sagde, at dette her var hans landwirtschaft, og her bestemte han!

En aprildag i 2009 var jeg på det samme sted igen. Jeg fandt denne gang kun een landskildpadde. Den gamle gnavpot så mig igen. Hen kunne vist ikke huske mig og bad mig tage mit fund med hjem til børnene. Da jeg sagde, at det kunne jeg da ikke, blev han sur. (-Man skal selvfølgelig heller ikke afslå velmente gaver.) Men han havde da ellers fået renset godt ud i skildpaddebestanden på de 3 forløbne år!

Min flotte gave går forhåbentlig dernede endnu. Men sandsynligvis har grundejeren forlængst fået gjort kål på den også!

Beskadiget græsk landskildpadde ved Meteora i Grækenland. En med spaden igen?

 

Skjoldskade på græsk landskildpadde ved Kerkinisøen i Nordgrækenland. En med spaden igen?

 

Græsk landskildpadde ved Neo Petritsi i Nordgrækenland. En med spaden igen?

 

Maurisk landskildpadde ved Neo Petritsi Nordgrækenland. Spade? Hakke?

 

Dette er vist ikke en naturlig død! Ved Kastoria i Nordgrækenland.

 

Bredrandet landskildpadde ved Korintherkanalen. Hvor stammer mon denne skade fra?

 

Golden hermanni med gammel skade. Foto fra Makedonien.

 

Kroatien: For en menneskealder siden fik denne gamle dalmatinske han (Testudo hermanni hercegovinensis) en med spaden!

Skjoldskade! Fra redskab? Her i Serbien, hvor jeg kun har set meget få landskildpadder med skjoldskader. Meget i modsætning til de andre Balkanlande. I Grækenland er en beskadiget landskildpadde mere reglen end undtagelsen. -Er man mere hensyntagende overfor skildpadderne her i Serbien, end man er i de andre Balkanlande? Eller? Denne skade er groet delvist sammen igen.

Ligegyldighed overfor naturen og dermed biotoperne

På Balkan ser man et markant udslag af befolkningens ligegyldighed overfor naturen på den måde, at man overalt ser affald smidt i naturen. Heldigvis gider folk ikke gå så langt, så affaldsbunkerne ligger som regel ikke så langt fra vejen. Især i Grækenland (der iøvrigt har modtaget store tilskud fra EU til oprettelse af affaldsordninger) ser man overalt i naturen dynger af plastikposer med og uden indhold, rådnende køkkenaffald, gamle sofaer, bygningsaffald, køleskabe, madrasser, osv. Det er, som om man har så meget natur, at man er helt arrogant overfor naturen, det billige skidt!

Autentisk Balkanbiotop! Stedet er Serbien. Der er dog ikke helt så mange affaldsbunker i den fri natur i Serbien, som for eksempel i Grækenland.

Henkastede flasker ligger overalt i naturen på Balkan. Men som regel kun tæt på vejene. Her i Serbien.

 

Autentisk græsk biotop med kasserede møbler, mv.

 

Biotop på Galipoli i Tyrkiet.

 

Uforgængelige store plastikwrap i lange baner fra landbruget bliver også bare smidt helt tilfældigt i naturen og bliver liggende her til evig tid. Foto fra Grækenland. Bemærk græsk landskildpadde har lagt sig til ro midt i billedet.

Græsk landskildpadde i autentisk balkanbiotop (som altid tæt på vejen) i Serbien Der ses ofte landskildpadder i de evindelige affaldsbunker i naturen på Balkan. De bliver formentlig tiltrukket af de voldsomme lugte fra køkkenaffaldet. Jeg har dog aldrig set en skildpadde direkte æde af affaldet, men det er nok kun tilfældigt, at det er undgået min opmærksomhed.

Læs videre på Side 2

Startside Side 2 Side 3