Siden er senest ændret den 8. juli 2010

Fredning

Side 1

Græsk landskildpadde Testudo hermanni boettgeri  ved Kerkinisøen i Grækenland.

De 3 "ægte" europæiske landskildpadder

Bredrandet landskildpadde Testudo marginata,

Græsk landskildpadde Testudo hermanni og

Maurisk landskildpadde Testudo graeca

(Russisk landskildpadde er ikke "ægte"europæisk, og den gennemgås lidt længere nede i artiklen)

er i dag allesammen udryddelsestruede dyrearter.

Læs også Rovdriften

De er på liste II i Washingtonkonventionen CITES (Convention on International Trade in Endangered Species) og på EU´s

Artsbeskyttelsesforordning bilag A, og kan/må ikke længere udføres fra deres oprindelseslande.

For at være i lovlig besiddelse af disse skildpadder, kræves et såkaldt CITES certifikat, som i  Danmark udstedes af Skov-

og Naturstyrelsen.

Certifikatet skal altid følge skildpadden, når den handles, og man kan derfor ikke lovligt tilforhandle sig eksemplarer af

 disse dyr, uden at der medfølger CITES certifikater på dyrene.

Det er det, der menes, når man hører folk spørge, "om der er papirer på skildpadden".

Vi avlere får i forbindelse med salg af vores unger udfærdiget de nødvendige CITES certifikater i Skov- og

Naturstyrelsen.

Der er stadig europæiske landskildpadder i Danmark, som blev indført inden fredningsbestemmelserne blev indført i

1980erne.

Der er selvsagt ikke papirer på dem.

Skildpadder, der er kommet til Danmark før fredningsbestemmelserne og CITES blev indført, må selvfølgelig stadig  

besiddes uden de papirer, som de af gode grunde ikke har.

Man skal altså ikke være bange for, at det ikke er lovligt at holde disse gamle eksemplarer, selvom der ikke er papirer på

dem.

-Men de må ikke handles kommercielt.

De må altså ikke købes og sælges.

-De må alene foræres væk.

Man kan eventuelt kontakte Skov- og Naturstyrelsen og høre nærmere om, hvordan man kan/skal forholde sig med

disse eksemplarer.

www.skovognatur.dk

www.cites.dk

Den fjerde europæiske landskildpadde

Russisk landskildpadde Testudo horsfieldii

er i Washingtonkonventionen opført som CITES II, og den er opført på EU´s

 artsbeskyttelsesforordnings bilag B.

Den anses altså ikke for at være så truet, som de ovenfor nævnte 3 skildpaddearter.

Der udfærdiges ikke CITES certifikater på russiske landskildpadder, og man kan derfor af gode grunde ikke fremvise

 CITES certifikater på dem som på de andre europæiske landskildpadder.

Man skal bare kunne dokumentere sin lovlige adkomst til en russisk skildpadde, der enten er kommet lovligt til landet, eller

 som er avlet her.

Har man en kvittering eller en bon for handelen (eller kan man gøre rede for anskaffelsen) er dette derfor normalt

 tilstrækkeligt.

Heldigvis er der flere og flere danske skildpaddeholdere, der har held med at avle unger af de forskellige

 europæiske landskildpadder, så det er nu muligt lovligt at erhverve sig eksemplarer af dem uden at drive rovdrift på

naturen. 

Status i dag Grækenland

Landskildpadder har fundet et koncept, der har beskyttet dem i millioner af år, medens andre dyrearter kom og gik.

For eksempel var skildpadderne her på denne jord før dinosaurerne, de var her samtidig med dinosaurerne, og de er her

 stadigvæk.

De har meget få fjender, der er i stand til at stille noget op imod landskildpaddernes effektive pansring.

Kun enkelte rovdyr og rovfugle kan gøre skade på dem, mens de er små.

Rovdyr og rovfugle er på retur i Grækenland, men til gengæld er mennesket nu en effektiv trussel mod skildpadderne.

Vi mennesker har fredet skildpadderne, og så mener man åbenbart, at problemet er løst.

Fredning er imidlertid ret ligegyldigt, såfremt man målrettet og konsekvent ødelægger og sønderdeler landskildpaddernes

 levesteder.

Denne ødelæggelse af naturen er den direkte og effektive vej til udryddelse af skildpadderne.

Fredning er illusorisk, hvis man fjerner skildpaddernes levesteder og trivselsmuligheder.

Så forsvinder skildpadderne af sig selv.

I Grækenland er landskildpaddernes levesteder mere og mere udsat, og der sker løbende en konsekvent

 ødelæggelse af de naturområder, der udgør deres biotoper.

Dette gælder både for Græsk landskildpadde Testudo hermanni,

for Bredrandet landskildpadde Testudo marginata

og for Maurisk landskildpadde Testudo graeca.

Alle tre arter lever i Grækenland.

Der inddrages områder til turistindustrien, der bygges hoteller, der bygges ferieboliger/feriebyer, der bygges

motorveje, der bygges nye havneområder, der bygges lufthavne, og der indrettes lossepladser på den bare jord.

Alt sammen som regel i udprægede skildpaddebiotoper, der på denne måde ødelægges for altid.

Samtidig bevirker al denne aktivitet, at skildpaddebiotoper isoleres, afsnøres og skæres fra, således at de reelt bliver for

 små til at kunne opretholde en levedygtig bestand af skildpadder.

Der inddrages også løbende flere og naturarealer til landbrugsdrift.

Traktorerne bliver større og større og flere og flere, og jordarealer, der tidligere var vanskelige at bearbejde, kan nu pløjes

og harves igennem.

Desuden intensiveres og effektiviseres den allerede etablerede landbrugsdrift med anvendelse af kraftigere maskiner,

 ligesom der til stadighed bruges flere og flere kemikalier og sprøjtemidler (pesticider) i driften.

På Peloponnes er der for eksempel i de senere år pløjet masser af tidligere vildtvoksende bjergsider op og nedlagt mange

gamle olivenlunde og i stedet etableret vinmarker (med EU-tilskud?).

Græsk landskildpaddehun i Feneos i endnu intakt biotop på Peloponnes

For eksempel i Nemea området på Peloponnes, hvor tidligere omfattende krybdyrbiotoper nu er helt væk på grund af

store udvidelser af den igangværende og opstart af yderligere vinproduktion.

Skildpadderne forsvinder derfor både hurtigt og lige så stille fra disse områder.

Michael Wirth skriver i artiklen Die Breitrandschildkröte, Testudo marginata -schwarze Riesen aus der griechischen

 Phrygana i Terraria nr. 22 fra marts 2010, at der nu også anvendes pesticider for på allernemmeste vis at holde ukrudt

og græs borte fra de antikke fortidsminder.

Han henviser til, at  Willemsen & Hailey (2001) har dokumenteret, at der nu for eksempel ikke længere findes

 landskildpadder mellem ruinerne i Olympia på grund af denne brug af giftige sprøjtemidler.

Jeg kan bekræfte, at jeg i 2007 netop var i Olympia, fordi jeg af Helen på Skiathos havde fået at vide, at der var "lots of

 tortoises there!"

Jeg så ikke en eneste!

Jeg var på Akropolis i 2005, fordi dette sted også er kendt for sin bestand af bredrandet landskildpadde.

Jeg så heller ingen her!

Det er fint, at man viser politisk handlekraft ved at frede skildpadderne, men det har ikke den helt store effekt.

Man skulle selvfølgelig i stedet frede biotoperne!

Men så langt rækker politisk handlekraft af gode grunde ikke!

Samfundsøkonomiske perspektiver vil selvfølgelig altid være højest prioriteret.

Ingen kan/vil være uenig i dette.

Derfor vil denne Jords skildpaddebestand fortsætte med at skrumpe!

I 2005 var biotopen bag Tolo på Peloponnes endnu fuldstændig intakt, da denne bredrandede  landskildpaddehun gik morgenpatrulje. Ingen var dog i tvivl om, at hotellerne nede i byen ville brede sig op ad bjerget og med tiden  udrydde biotopen. Sådan er det altid gået i Grækenland. Og nu i 2010 ligger der der ferielejligheder her midt i den i sin tid så fine biotop. Og der er støbt fundamenter til de næste. Når det ikke er landbruget, så er det turistindustrien, der er landskildpaddernes største fjende i Grækenland. Der var 2 ramponerede gamle bredrandede landskildpadder tilbage i denne indskrumpede biotop  på bjerget bag Tolo. Her går den ene til venstre for et nybygget ferielejlighedskompleks, der ligger der, hvor det  øverste billede blev taget i 2005. Det er med andre ord gået som sædvanlig i Grækenland. Det er fint at frede skildpadderne, men det betyder i virkeligheden ikke ret meget. Det ville derimod være effektivt, men selvfølgelig umuligt, at frede biotoperne!

Brande

Desuden opstår der hele tiden skovbrande og naturbrande.

Der vil altid være hændelige skovbrande.

Der opstår også brande i naturen på grund af uagtsomhed ved brug af åben ild, cigaretrygning, knust glas (brændeglaseffekt)

i de allesteds nærværende affaldsbunker i naturen

Desværre er der altid pyromaner, og når en enkelt af slagsen sætter ild på, smitter det tit til flere af disse

 typer.

Men:

Skovbrandene er ofte påsatte af landbruget, der på denne måde får mere jord til dyrkning og græsning, og der

 sættes også ild på af byggeindustrien/byggeforetagender, der på denne måde får frigivet arealer til

 nybyggeri.

Grækenland har en mangelfuld og utidssvarende lovgivning vedrørende naturfredning, byplanlægning, lokalplaner, mv.

Man må for eksempel ikke bygge i skove og træbevoksede områder.

Det lyder jo rigtig fint.

Man må sandelig ikke fælde træerne, men er de brændt, ja så er de jo væk.

Og nu er restriktionerne jo så også væk.

-Og så er det jo bare med at få bygget i en fart!

De tilbagevendende skovbrande udrydder store populationer af landskildpadder.

Vetter beskriver blandt andet en begivenhed, hvor myndighederne af miljømæssige årsager havde afslået et

 byggeprojekt til ferieboliger ved Aliki.

I en "hit and run aktion" ved hjælp af brandstiftelser og brug af buldozere, ødelagde man så alligevel bare 150

hektar natur og skabte således byggegrunde til projektet.

Ca. 1.400 landskildpadder og andre dyr døde ved denne lejlighed.

På grund af indgriben fra universitetet i Thessaloniki, blev dette en sag for politiet, og området er nu under

 naturbeskyttelse, men indtil nu har denne reaktion været undtagelsen.

I august/september 2007 blev Grækenland igen hærget af denne gang helt ekstremt mange store brande.

Der er opgivet tal på op til 200 samtidige brande.

Temperaturer på omkring 40 grader og blæst gjorde det til et næsten umuligt job at få bugt med brandene.

Brandene hærgede Peloponnes og øen Evvia, ligesom det har brændt flere steder på det græske fastland.

Et område større end Lolland skal være bortbrændt.

Der er med bestemthed brændt tusindevis af skildpadder denne gang.

Brandene i aug/sept. 2007

 

Tragedien i aug/sept 2007. Omfanget er voldsomt stort -Men så kan man da heldigvis benytte lejligheden til  lige at bygge en motorvej (se kortet)  gennem området fra Patras til Kalamata , nu hvor alle tidligere praktiske og juridiske hindringer er ryddet af vejen af nogle  raske brande.

 

Helikopter bekæmper brande ved Olympia

Igen konstateredes det, at der i stort omfang var tale om påsatte brande.

Denne gang var tragedien enorm.

Over 60 mennesker kom ulykkeligt af dage i brandene.

Måske vil dette medføre, at holdningen ændres?

Et par af de mange brandsteder på Peloponnes hidrørende fra de omfattende brande i august/september 2007. Billederne er taget april 2008. Træer og buske er stadig sorte afsvedne stabbe, men græs og urter breder sig forbløffende hurtigt. De afbrændte skildpadder kommer dog ikke tilbage før om mange år, hvis nogensinde.

 

 

I august 2009 gik det helt galt igen. Der rapporteredes om op til 70 brande nordøst for  Athen. Over 10.000 mennesker blev evakueret. Igen var der tale om skildpaddebiotoper, der blev  flammernes bytte.

Græsk Skov-/naturbrand igen i 2010!

 

Denne bjergvæg nord for Kalogria er en del af den biotop ved Kalogriastranden, hvor der lever  græske og bredrandede landskildpadder også i klitterne her foran på billedet. 2-3 brandmænd er her den 28. april 2010 i gang med efterslukningen af en brand på bjergsiden. Branden blev massivt overdynget med vand fra luften den 27. april 2010. Det afbrændte areal vises af pilene. Der henrettedes givetvis nogle marginataer af flammerne her.

Da vi den 27. april 2010 nåede frem til Kalogria på Peloponnes først på aftenen, så vi en Catalinalignende vandflyver flyve ind

 sydfra, hvorefter den i en kaskade kastede sin last af vand ud over den rygende bjergside nord for Kalogria.

Herefter fløj den sydpå igen.

De evindelige skov/naturbrande i Grækenland startede altså tidligt dette år.

Normalt er disse brande et fænomen, der hærger Grækenland i auust-september.

Jeg var spændt på, om vandflyveren vendte tilbage til endnu en slukning, så jeg kunne have fotoapparatet klar til et rigtigt

 drengerøvsbillede, men nu holdt den sig væk.

Branden var åbenbart i det store hele færdigslukket fra luften, da vi kom.

Den 28. april 2010, hvor billedet blev taget, gik der et par brandmænd oppe på bjergsiden og efterslukkede.

Det røg endnu svagt et par steder.

Der er helt sikkert igen henrettet et større antal bredrandede landskildpadder i flammerne.

De ræske myndigheder har hidtil i det store hele været helt afslappede overfor naturødelæggelser, og den

 græske befolkning interesserer sig ikke væsentligt for flora og fauna.

Som regel slipper man heldigt fra anslag på biotoperne.

Habitatødelæggelser er ikke noget der tildeles opmærksomhed i Grækenland.

Der afbrændes også marker.

Vetter beretter om de store flade landområder i Nordgrækenland, hvor kornsorten hvede er den

 fremherskende afgrøde.

Her brændes markerne af efter høsten, og de mellemliggende skildpaddebiotoper med naturlig vegetation

 brænder med, herunder bestanden af skildpadder.

Bønderne er desuden tilbøjelige til ligefrem at betragte skildpadderne som skadedyr.

Man ser mange skildpadder med skjolde, der er kraftigt beskadigede af hakker, skovle og motoriserede

 landbrugsredskaber.

Jeg har set en del af disse voldsomme beskadigelser af skildpaddeskjolde.

Stor bredrandet landskildpaddehan Testudo marginata på bjerget bag Volos. Han har fået en ordentlig en med spaden?

Det berettes af Vetter og mange andre steder, at bønderne ligefrem sanker skildpadderne på markerne og

 kaster dem i udgravede gruber eller nedlagte brønde.

Nu og da samles skildpadderne til bunke og bunkerne overhældes med benzin og afbrændes.

Vetter har i sin bog mange flere forfærdelige beretninger om grækernes holdning til landskildpadder.

Jeg har selv talt med en gammel landmand (han kunne lidt tysk som sit eneste fremmedsprog) en aprildag i 2006, hvor jeg

gik rundt på hans marker ved Parga og fotograferede landskildpadder.

Græsk landskildpaddehun på privat mark ved Parga i Grækenland. Ejeren bad mig tage hende og alle de andre meget flotte skildpadder med mig, når jeg gik! Forhåbentlig lever hun stadig i bedste velgående på hans jorder.

Han sagde til mig, at for hans skyld kunne jeg gerne tage dem allesammen.

(Der var mange græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri, biotopen var tæt besat med få meters afstand mellem

 skildpadderne og de var meget flotte!)

Jeg svarede, at så enkelt var det vist ikke på grund af fredningsbestemmelserne, hvortil han svarede, at det var hans

 "Landwirtschaft", og her bestemte han!

En aprildag i 2009 var jeg på det samme sted igen.

Jeg fandt denne gang kun een landskildpadde.

Den gamle gnavpot så mig igen.

Hen kunne vist ikke huske mig og bad mig tage mit fund med hjem til børnene.

Da jeg sagde, at det kunne jeg da ikke, blev han sur.

(-Man skal selvfølgelig heller ikke afslå velmente gaver.)

Men han havde da ellers fået renset godt ud i skildpaddebestanden på de 3 forløbne år!

Meget flot græsk landskildpaddehan Testudo harmanni boettgeri i meget våde omgivelser ved Parga. Der løber vand overalt. Det er min skildpaddde! Jeg fik det kønne dyr foræret af grundejeren. Jeg måtte af gode grunde sige nej tak. Den går desværre nok ikke mere dernede.

På landevejene ses maste og ihjelkørte landskildpadder ligge på kørebanen.

En betragtelig del af den græske landskildpaddebestand omkommer hver dag på vejene.

Det hævdes, at ikke alene betragter nogle græske bilister det som en adspredelse under kørslen at kvase en skildpadde med

 bilens hjul.

Unge "verdensmestre" skal også dyrke den "sport" at kaste skildpadder ud foran forbikørende lastbiler for at nyde lyden af

 skildpaddeskjolde, der knuses under lastbilens dæk.

Det fortælles af onde tunger, at mange græske bilister næsten tager en risiko for sammenstød med modkørende biler med i

 købet, i bestræbelserne på at få bilens hjul til at køre over firben, slanger og skildpadder.

Fremme foran på kørebanen ses noget, der ligner en tragedie. Ja, der er tale om en herpetologisk trafikulykke. 2 græske landskildpaddehanner har i deres dumhed formentlig været oppe at slås på  kørebanen. En forankørende bil har netop henrettet den ene, da vi kom til stedet. Den anden sidder betuttet tilbage. Døden på landevejen. Den gule Gummibåd blev som sædvanlig parkeret, således at vi havde mulighed for at redde en vejbanekrydsende landskildpadde i  sikkerhed. Den slags kan man ikke i Grækenland uden at blive udsat for dytten, få fingeren og roterende  fingre ved øret. -Det er jo bare en skildpadde!

Testudo marginata ved Korintherkanalen. Hvor stammer skaden fra? Der er helt fladt her i området og ikke mulighed for faldskader.

Der er iøvrigt i Grækenland en ekstrem mangel på forståelse for miljøet.

Græsk landskildpaddehun Testudo hermanni boettgeri  på patrulje ved kirkegården i  landsbyen Katavotra. Biotopen (hele omegnen rundt om landsbyen) er et omfattende græsbevokset vådområde. Et område, der var (2006) tæt befolket med græske landskildpadder. (Sikken en oplevelse!)  En regnfuld aprilmorgen med temperatur ca. 20 grader C. Symptomatisk, at skildpadderne snart kun har fred på kirkegården.

Naturen bruges til fælles skraldespand.

Overalt i naturen ligger der plastikflasker, emballage, husholdningsaffald, øldåser, flasker, olietønder,

 autobatterier, gamle møbler, madrasser, køleskabe, komfurer, bilvrag, bygningsaffald, osv, osv.

Og det er altså en kulturelt anerkendt adfærd at behandle miljøet på denne måde!

Hertil kommer en nærmest hadsk holdning til reptiler og padder.

Slanger, (som man frygter helt sygeligt), skildpadder og frøer er uønskede skadedyr, og de skal bare væk!

Græsk landskildpadde med beskadiget skjold. -En ordentlig en med spaden? Grækerne passer intensivt på de fine antikviteter fra antikken, som er nogle tusinde år  gamle. (De betagende ruiner.) Men disse originale græske antikviteter (de betagende landskildpadder), som er 20  millioner år gamle, er grækerne ret ligeglade med!! Ved Panagitsa på Peloponnes.

Til afslutning på dette makabre emne kan jeg til behagelig orientering og eftertanke meddele, at jeg flere

 steder har set beretninger om en fabrik, der indtil 1980erne producerede dåsemad af bredrandet

 landskildpadde.

Den lokale befolkning samlede skildpadderne ind og afregnede stykvis med fabrikken på samme måde, som folk

herhjemme sælger æbler til det lokale mosteri.

Jeg har i flere år forsøgt at få konkrete oplysninger om denne fabrik.

Vetter skriver, at den lå i Larissa.

Beskadiget skjold på græsk landskildpadde i vådområdet Kalodiki i Grækenland. Skade forvoldt af greb? Riffelskud? Skildpadden havde det fint!

 

Denne græske landskildpaddehan i biotopen nord for Kavala har for mange år siden på en eller anden måde fået klippet det højre bagben af. Siden er der vokset hud/skæl henover skaden Den færdedes fuldstændig ubesværet rundt. Kan dette præcise afklip/amputation af et ben være sket hændeligt i naturen? Mon ikke der for eksempel har været tale om et landbrugsredskab?

-ooooOOoooo-