Fredning, CITES, Status i dag Side 1
Indholdsfortegnelse: I blokken til højre ses overskrifterne på artiklens side 1	De 3 "ægte" europæiske landskildpadder er fredet, CITES, CITES certifikater, Gebyr, Chipning af skildpadde, Hvordan?, Russisk landskildpadde -Den fjerde europæiske landskildpadde, Status i dag i Grækenland, Effektiv biotopudryddelse, Brande, Modstandsdygtighed imod brande, Overgreb mod de enkelte skildpadder, Ligegyldighed overfor naturen.
I blokken til højre ses overskrifterne på artiklens side 2	Døden på landevejen, Status på Balkan iøvrigt, Skildpadder på menukortet, Rovdyr, Status for den russiske landskildpadde, Status iøvrigt, Souvenirindustrien, Levende skildpadder som souvenirer.
I blokken til højre ses overskrifterne på artiklens side 3	Asien, Velbekomme, Medicinsk brug af skildpadder i Kina, Vietnam, Nye tiltag i Europa (farme)

De 3 "ægte" europæiske landskildpaddearter er fredet med CITES, den 4. er også fredet, men uden CITES

Bredrandet landskildpadde

Græsk landskildpadde

Maurisk landskildpadde

De 3 europæiske landskildpaddearter Den Bredrandede Landskildpadde (Testudo marginata), Den Græske Landskildpadde (Testudo hermanni) og Den Mauriske Landskildpadde (Testudo graeca) er i dag allesammen udryddelsestruede dyrearter.

Den fjerde art af europæisk landskildpadde Den Russiske Landskildpadde (Testudo horsfieldii) er faktisk ikke "ægte" europæisk (den lever kun i Asien og ikke i Europa!), og den anses (fejlagtigt) ikke for at være helt så truet, som de 3 andre.

Den anses altså (fejlagtigt) ikke for at være egentlig udryddelsestruet. Den russiske landskildpadde gennemgås lidt længere fremme i denne artikel. På grund af den truede situation er disse 4 landskildpaddearter (som efterhånden så mange andre dyrearter på denne jord) blevet fredet, som man siger i daglig tale.

Hvad menes der med, at disse landskildpadder nu er omfattet af en form for fredning? Hvad har denne status medført?

CITES

CITES er en international konvention til kontrol af handlen (over landegrænser) med vilde dyr og planter. Denne kontrol sker gennem overvågning og regulering af den internationale handel. Målet er kun at tillade en bæredygtig handel, - dvs. at man fjerner ikke mere fra bestandene af vilde dyr og planter, end de kan bære.

I praksis betyder det, at det kræver særlige tilladelser eller i visse tilfælde er helt forbudt at handle med visse dyr og planter - levende såvel som døde og produkter fremstillet af deres skind, skjold, fjer, horn, tænder, mm.

CITES omfatter omkring 5000 dyrearter og ca. 28.000 plantearter. Arterne er, afhængig af hvor truede de er, opført på liste I, II eller III. Godt 1.000 af dem er så stærkt truede, at handel med dem er totalt forbudt (liste I). For de øvrige kræves særlige tilladelser til ind- og udførsel (liste II og III).

Danmark har ud over en dansk CITES-bekendtgørelse fælles CITES regler med de øvrige EU-lande i form af diverse EU forordninger.

Køb, salg eller anden kommerciel udnyttelse af arter omfattet af bilag A indenfor EU er forbudt, medmindre der foreligger en dispensation i form at et såkaldt CITES-certifikat.
CITES-certifikatet udstedes kun, hvis blandt andet én af følgende betingelser er opfyldt:

i)   Dyret er anskaffet eller indført før arten blev omfattet af reglerne om handel med truede dyr,
ii)  Dyret er importeret til EU i overensstemmelse med reglerne, eller
iii) Dyret er opdrættet i fangenskab samt at forældredyrene er erhvervet lovligt.

CITES myndighed for skildpadder i Danmark er Miljøstyrelsen, CITES-sektionen. Adressen er her: Miljøstyrelsen CITES sektionen Tolderlundsvej 5 5000 Odense C  Mail: cites@mst.dk  tlf: 7254 2423 hverdage mellem 9 og 12.

De 3 ovennævnte "ægte" europæiske landskildpadder (Bredrandet landskildpadde Testudo marginata, Græsk landskildpadde Testudo hermanni og Maurisk landskildpadde Testudo graeca) er indplaceret på liste II i CITES (Convention on International Trade in Endangered Species) og på EU´s Artsbeskyttelsesforordning bilag A, og kan/må derfor ikke længere udføres fra deres oprindelseslande.

For lovligt at kunne købe eller sælge en af disse 3 skildpaddearter, kræves det således, at skildpaddden er forsynet med et såkaldt CITES certifikat, som fritager skildpadden fra forbuddet mod handel, selvom handel med disse truede dyrearter er forbudt. Certifikatet udstedes af Miljøstyrelsens citeskontor for Danmarks vedkommende.

Fra den 1. juni 2021 opkræver Miljøstyrelsen 450 kr (nu 475 kr) i gebyr for at udstede 1 CITES certifikat. Men skildpadden kan som nævnt ikke sælges lovligt uden et sådant certifikat!

Miljøstyrelsen udfærdiger som nævnt CITES certifikater i danmark. Se her CITES

Du kan ikke lovligt i Danmark købe bredrandede landskildpadder med udenlandske CITES certifikater. Der ses dog flere og flere skildpaddeunger til salg med udenlandske CITES papirer. Dette afspejler jo nok, at fra den 1. juni 2021 har Miljøministeriet indført et gebyr på 450 (nu 475) kr pr CITES certifikat. Tidligere var det gratis. I udlandet er CITES stadig gratis eller koster kun meget lidt i forhold til det danske gebyr.

Den 4. europæiske landskildpadde Russisk landskildpadde Testudo horsfieldii er også indplaceret på liste II i CITES (Convention on International Trade in Endangered Species), men på EU´s Artsbeskyttelsesforordning bilag B. Den kan derfor i modsætning til de 3 andre europæiske landskildpadder handles uden CITES certifikat.

Her er Miljøstyrelsen Sektion for CITES (Tidligere Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings) (tidligere Naturstyrelsen) (Tidligere Skov-og Naturstyrelsen) egen formulering: CITES certifikater udstedes til brug for dispensation for det generelle forbud mod handel med arter omfattet af EUs CITES forordningens bilag A (jf. artikel 8, stk. 1 i Rådets forordning nr. 338/97. Link til forordningen:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:1997:061:0001:0069:DA:PDF) .

Certifikaterne er således som nævnt nødvendige i forbindelse med salg/køb eller anden kommerciel udnyttelse eller som dokumentation for lovlig erhvervelse.

CITES certikater

CITES certifikater er altså det, der menes, når man i daglig tale hører folk spørge, "om der er papirer på skildpadden".

Vi danske avlere får i forbindelse med salg af vores unger udfærdiget de nødvendige CITES certifikater i Miljøstyrelsen, Sektion for Cites. (De gule A4 papirer til venstre.)

Vores hjemmeavlede skildpadder kan herefter lovligt sælges, idet CITES-certifikaterne dispenserer fra forbuddet mod kommerciel handel med skildpadder i denne katagori.

Der er stadig nogle få overlevende eksemplarer af europæiske landskildpadder i Danmark, som blev indført inden fredningsbestemmelserne blev indført i 1980erne.

Der er selvsagt ikke CITES-papirer på dem. Skildpadder, der er kommet til Danmark før fredningsbestemmelserne og CITES-certifikaterne blev indført, må selvfølgelig stadig besiddes uden de papirer, som de af gode grunde ikke har. Man skal altså ikke være bange for, at det ikke er lovligt at holde disse gamle eksemplarer, selvom der ikke er papirer på dem.

Men disse gamle skildpadder må ikke handles kommercielt.  De må altså ikke købes og sælges. Disse landskildpadder må alene foræres væk.

Man kan eventuelt kontakte Miljøstyrelsen CITES-sektionen og høre nærmere om, hvad man må, og hvordan man kan/skal forholde sig med disse gamle eksemplarer.

I Tysk skildpaddelitteratur og i den del af den danske skildpaddelitteratur, som ukritisk er oversat direkte fra tysk til dansk, får man at vide, at anskaffelsen af landskildpadder med CITES-papirer straks skal anmeldes til Naturstyrelsen, Det skal den altså ikke i Danmark.

CITES-papirerne skal bare følge med skildpadden, når den skifter hænder. De nævnte bestemmelser om meldepligt er tysk lovgivning, der kun gælder i Tyskland.

Læs Rovdriften.

Læs altid certifikatet igennem! Det er altså ikke nok, at der følger et certifikat med skildpadden, der fortæller, at den har kunnet sælges eller importeres i et forudgående omsætningsled. Det er salget til dig, der skal være tilladt efter ordlyden. Måske kan dette ordnes ved, at der laves nye papirer, men i så fald er det selvfølgelig sælgeren, der skal sørge for, at dette er i orden og i modsat fald ordne dette inden salget.

Ellers er handelen ulovlig (dvs. gennemført uden certifikat, der dispenserer for forbuddet mod salg), og du vil derfor nu og senere få problemer for eksempel i tilfælde af videresalg eller avl., mv. Der kan være andre krav i certifikatet. Det CITES-papir, som du står med i hånden, skal altså undtage fra handelsforbuddet ved salget til dig. Det er ikke anvendeligt, hvis det alene undtager for handelsforbuddet ved den tidligere overdragelse til den person, du køber af.

Derfor skal et CITES-certifikat læses omhyggeligt. Måske er der tale om et CITES-certifikat, der gav adgang til, at sælgeren selv lovligt indkøbte/anskaffede sig/importerede dyret, men som ikke kan anvendes til den handel, du her overvejer at indgå/ikke kan anvendes af dig.

Især hvis der er tale om køb af en skildpadde med udenlandsk CITES-papir, skal man være på vagt. Her taler jeg selvfølgelig om køb af landskildpadder i udlandet.

Køb af skildpadder i Danmark er faktisk kun lovligt, hvis der foreligger danske papirer. Dette var ihvertfald Naturstyrelsens holdning tidligere. Jeg har for nylig erfaret, at Miljøstyrelsen på forespørgsel om lovligheden af køb i Danmark af græsk landskildpadde med tyske CITES certifikater telefonisk har udtalt, at køb og salg af landskildpadder med CITES er gyldig overalt i EU. Det er under alle omstændigheder klogt at kontakte/ringe til Miljøstyrelsen i disse situationer.

Erfaringsmæssigt er det for eksempel ikke alle tysk udfyldte papirer, som de tyske myndigheder vil kendes ved/mener at kunne genkende. Miljøstyrelsen, Sektion for Cites anerkender heller ikke alle tyske og visse andre udenlandske CITES-certifikater. Slet ikke hvis der ikke er tale om fotodokumentation eller chips. Som nævnt er det klogt at kontakte/ringe til Miljøstyrelsen, før man handler i Danmark, når der er tale om udenlandske papirer.

Fotodokumentation

Små landskildpadder, hvorpå der udfærdiges CITES certifikater, får affotograferet deres bugskjold, og fotoet indsættes på certifikatets side 2. Du kan se det på billedet af CITES certifikatet ovenfor.

Chip

Når skildpadden bliver større end 10 cm, skal den chippes såfremt den skal sælges eller den bliver forældredyr. Hvis du bare fortsat beholder dyret, skal det ikke chippes. Men du kan ikke få udfærdiget CITES certifikat på dine unger, medmindre forældredyrene er chippet.

Chippen indsættes bag på skildpadden til venstre for haleroden. Dette sted anvendes, fordi skildpadden ikke her her har vitale organer, mv.

Gebyr

Miljøstyrelsen, Sektion for Cites (i Odense), udfærdiger som nævnt CITES certifikater til de landskildpaddearter, der kræver dette.

På deres hjemmeside ses:

"Pr. 1. juli 2021 opkræves gebyr for CITES tilladelser og certifikater. Prisen pr. udstedt certifikat er 450 DKK." Senest er beløbet hævet til 475 kr!

Se mere her CITES

Chipning af skildpadde

Når skildpadderne har opnået en vis størrelse, er et CITES certifikat med såkaldt fotodokumentation ikke længere nok. For eksempel kan man læse i rubrik 20 i det gule CITES certifikat på små landskildpaddeunger, at dyret skal mærkes med chip, når bugskjoldets længde overstiger 10 cm. Det oprindelige certifikat skal da ombyttes hos CITES-sektionen i Miljøstyrelsen til et certifikat med chipnummer istedet for det oprindelige certifikat med fotodokumentation.

I det certifikat, der udarbejdes til en chippet landskildpadde, anbringes ikke foto af bugskjold. Nu fremgår legitimationen af chipnummeret, og der kræves derfor ikke længere billedelegitimation (foto).

Vedrørende kravet om chipning i certifikatet skal dog bemærkes: Man behøver ikke at få sin skildpadde chippet, selvom den er blevet større end 10 cm, hvis der ikke er behov for dispensation for det nævnte forbud mod handel med dyret. Altså, hvis man ikke skal sælge skildpadden videre, behøver man ikke chippe dyret og skifte certifikatet. Det er således lovligt at være i fortsat besiddelse af skildpadderne uden mikrochipning, selvom de er blevet over 10 cm store, hvis man har haft dem fra unger med CITES certifikat med fotodokumentation, og man ikke agter at sælge dem.

Miljøstyrelsen, Sektion for CITES, har skriftligt tydeliggjort problemstillingen således:

"CITES certifikater udstedes til brug for dispensation for det generelle forbud mod handel med arter omfattet af EUs CITES forordningens bilag A (jf. artikel 8, stk. 1 i Rådets forordning nr. 338/97. Certifikaterne er således kun nødvendige i forbindelse med salg/køb eller anden kommerciel udnyttelse eller som dokumentation for lovlig erhvervelse.

Det betyder, at man ikke behøver at få sin skildpadde chippet selvom den opfylder kriteriet i rubrik 20 i certifikatet, hvis der ikke er behov for dispensation for det nævnte forbud. Altså hvis man ikke skal sælge skildpadden videre, behøver man ikke chippe dyret og skifte certifikatet. Det er således lovligt at være i besiddelse af sildpadderne uden microchip, hvis man har haft dem fra unger, og ikke agter at sælge dem.

Skal de derimod sælges, eller på anden måde anvendes kommercielt, skal man søge om et certifikat. Hvis dyret opfylder kriteriet i rubrik 20, skal der ske microchipning inden der kan opnås certifikat og der skal samtidigt indsendes foto af dyrets bugskjold. Er dyret endnu ikke over den angivne størrelse, skal der blot indsendes foto sammen med ansøgningen.

Hvis dyrene skal indgå i avl, anbefales det at dyret chippes og at certifikatet byttes af hensyn til fremtidig sagsbehandling af ansøgninger om certifikat på afkom."

Til venstre ses et eksempel på de chips, som anvendes til chipning. Der er tale om en forstørrelse. Chippen er 1 cm lang og 2 mm bred. Chippen skydes ind til venstre ved skildpaddens halerod. Der er beretninger om, at chippen kan falde ud efter indskydningen. Den er bestemt også rigelig stor til en skildpadde på bare 10 cm og opefter (det er faktisk rent dyrplageri). Meget mindre mikrochips er heldigvis på vej.

Til venstre ses en meget enkel udgave af en såkaldt chipscanner, som bruges til at aflæse den chip, der sidder i skildpadden. Vises i ca 1/3 størrelse. I Danmark skydes chippen normalt ind til venstre for haleroden under rygskjoldet, hvor der findes et vævsområde, hvor man bedst undgår at beskadige skildpadden. Chippen aflæses derfor nemmest ved at føre chipscanneren hen over skildpaddens rygskjold bagpå over haleroden.

Jeg har været ude for, at scanneren viste "Tag not found", da jeg scannede nogle landskildpadder, der var chippet i Tyskland. Da jeg herefter vendte skildpadderne om på ryggen og førte scanneren hen over bugskjoldet, kunne chippen aflæses. Man kan derfor ikke gå ud fra, at chippen altid er anbragt under rygskjoldet bagtil til venstre! Disse tyske landskildpadder havde fået chippen skudt ind lige over bugskjoldet.

Der er landekode for chips, ligesom for indregistrering af biler. Man kan derfor altid aflæse, i hvilket land skildpadden er chippet! En chipkode indeholder altid 15 cifre, hvoraf de 3 første angiver, i hvilket land skildpadden er chippet. Den danske landekode er 208, hvorfor en skildpadde, der er chippet i Danmark, altid har en talkode, der starter med tallet 208. (Tyskland har 276, Sverige har 752).

Hvordan?

Chipning foretages af dyrlægen. Ikke alle dyrlæger ved, at chippen skal skydes ind bagtil til venstre for haleroden (her er der mindst risiko for at beskadige vitale organer), så det må du i så fald lige fortælle ham eller hende!

Når din skildpadde er chippet, sender du et nyt skema ind til CITES-sektionen i Miljøstyrelsen. Skemaet downloades fra CITES-sektionens hjemmesides og udfyldes af dig, herunder med angivelse af chipnummer. Det gamle CITES certifikat på skildpadden med fotodokumentation vedlægges. Du modtager herefter nyt CITES certifikat med chipnummer tilbage fra Naturstyrelsen.

Når en skildpadde med Cites dør, hvad så?

Ja så skal man faktisk rapportere dette til Miljøstyrelsen, Sektion for CITES Her er styrelsens egen formulering: Indsend det originale certifikat der tilhørte skildpadden sammen med en kort besked, hvor du skriver at skildpadden er død.

Du kan finde mere information om ansøgning om CITES på Miljøstyrelsen, Sektion for Cites:

https://mst.dk/natur-vand/natur/international-naturbeskyttelse/handel-med-truede-arter/ansoegning/

Skildpadder med behørige CITES certifikater kan frit medtages i alle EU lande. Hvis du har erhvervet/vil erhverve skildpadder i et ikke EU land (husk at Norge er som bekendt ikke EU land, selvom det er et naboland. Og Grønland er iøvrigt heller ikke EU land) Kræves der både udførselstilladelse fra det pågældende land og indførselstilladelse til Danmark fra Fødevarestyrelsen.

Russisk landskildpadde -Den fjerde europæiske landskildpaddeart

Russisk landskildpadde (Testudo horsfieldii) (foto til venstre) er ikke så stærkt beskyttet som de 3 andre europæiske landskildpadder. Den russiske landskildpadde er i Washingtonkonventionen opført under grupperingen CITES II, og den er som nævnt opført på EU´s artsbeskyttelsesforordnings bilag B.

Den er placeret der, fordi den anses (mærkeligt nok) ikke for at være så truet, som de ovenfor nævnte 3 skildpaddearter.

Der kræves og udfærdiges derfor ikke CITES certifikater på russiske landskildpadder, og man kan derfor af gode grunde ikke fremvise CITES certifikater på dem, som på de andre europæiske landskildpadder.

Man skal bare kunne dokumentere sin lovlige adkomst til en russisk skildpadde, der enten er kommet lovligt til landet, eller som er avlet her.

Har man en kvittering eller en bon for handelen (eller kan man gøre rede for anskaffelsen), er dette derfor normalt tilstrækkeligt.

Det kan ske, at enkelte danske dyrehandlere ved salg af russiske landskildpadder udleverer et efterhånden mange gange kopieret papir, der lyder på, at denne forretning på et tidspunkt har importeret (mange) russiske landskildpadder, uden at dette papir iøvrigt på nogen måde kan relateres præcist til den aktuelle russiske landskildpadde. Det dokumenterer jo ikke nogetsomhelst. Jeg har selv et sådant papir liggende som kuriositet.

Det er lige så underholdende at se officielt udseende dokumenter, som i Mellemeuropa ledsager russiske landskildpadder. Jeg har selv flere af den slags dokumenter liggende. Af det ene fremgår, at min russiske landskildpaddehan Ivan er udført fra Turkmenistan og er 99 år gammel! Mage til massivt nonsens! Hvem har dog før den 1. Verdenskrig siddet i Turkmenistan og set denne skildpadde klække, noteret det ned i et officielt register og senere langt oppe i dette årtusind konstateret, at nu blev denne skildpadde minsandten eksporteret til Tyskland!

Det andet vedrører en russisk landskildpaddehun indkøbt i Belgien. Med hende fulgte et fint stykke papir, der lød på, at også den lovligt var udført af Turkmenistan. For det første var det et almindeligt stykke A4 papir, som vi alle kan lave på en computer og printe ud, og for det andet kunne det for den sags skyld følge med en hvilkensomhelst skildpadde på denne Jord. Der var ikke tale om fotodokumentation, endsige chipmærkning.

Med andre ord: Der kræves ikke papirer på russiske landskildpadder. Men mange tror det åbenbart, og fabrikerer derfor ud af den blå luft alskens hjemmelavet og overflødig "dokumentation".

Denne hjemmelavede dokumentation, som især fabrikeres i mellemeuropæiske lande, kan måske begrundes i, at stort set alle den russiske landskildpaddes asiatiske hjemlande i de senere år har indført årlige eksportkvoter for at begrænse indsamling og udførsel af Testudo horsfieldii. Adskille af landene har på det seneste nu har indført totalt eksportforbud af skildpadderne!

Russiske landskildpadder beslaglagt i juni 2019 i tolden på grænsen mellem Rusland og Kasakstan. 4100 stk ialt. De var gemt i en lastbil i 24 sække under en ladning kål. Eksportforbud skaber straks grundlag for forsøg på smugling.

Heldigvis er der flere og flere også danske skildpaddeholdere, der har held med at avle unger af de forskellige arter europæiske landskildpadder, så det er nu muligt lovligt at erhverve sig eksemplarer af dem uden at drive rovdrift på naturen.

Læs meget mere om situationen for den russiske landskildpadde i denne artikel på side 2 og i Rovdriften

Status i dag Grækenland

Landskildpadder har fundet et koncept, der har beskyttet dem i millioner af år, medens andre dyrearter kom og gik. For eksempel gik skildpadderne her på denne jord før dinosaurerne, de gik her samtidig med dinosaurerne, de gik her, da dinosaurerne forsvandt igen, og de går her stadigvæk.

De har meget få fjender, der er i stand til at stille noget op imod landskildpaddernes effektive pansring. Kun enkelte rovdyr og rovfugle kan gøre skade på dem, mens de er små. Rovdyr og rovfugle er på retur i Grækenland, men til gengæld er mennesket nu blevet en effektiv trussel mod skildpadderne.

I Grækenland er man som i de andre Middelhavslande ikke særlig hensyntagende overfor dyr. Der er som bekendt en iøjnespringende forskel på empatien overfor de umælende væsener, når man sammenligner Nordeuropa og Sydeuropa.

Når vi taler om reptiler, spænder holdningen i Grækenland fra ligegyldighed til direkte fjendtlighed. Dette gælder også holdningen til landskildpadder!

Effektiv biotopudryddelse med maskiner og redskaber

Vi mennesker har fredet skildpadderne, og så mener man åbenbart, at problemet er løst. Lovbestemt fredning er imidlertid kun et udtryk for politisk velvilje, og det batter ikke meget, såfremt man målrettet og konsekvent ødelægger og sønderdeler landskildpaddernes levesteder.

Denne ødelæggelse af naturen er den direkte og effektive vej til udryddelse af skildpadderne. Fredning er illusorisk, hvis man fjerner skildpaddernes levesteder og trivselsmuligheder. Så forsvinder skildpadderne af sig selv. I Grækenland er landskildpaddernes levesteder mere og mere udsat, og der sker løbende en konsekvent  ødelæggelse af de naturområder, der udgør deres biotoper. Dette gælder både for græsk landskildpadde, for bredrandet landskildpadde og for maurisk landskildpadde. Alle tre arter lever i Grækenland. (Det gælder selvfølgelig også for sumpskildpadder.)

Der inddrages konstant områder til turistindustrien. Der bygges hoteller, der bygges ferieboliger/feriebyer, der bygges restauranter, mv. Der anlægges campingpladser, og der anlægges alle slags indretninger til at underholde og tiltrække turister. For eksempel er mange biotoper omarbejdet til de grønne ørkner, der er kendt under navnet golfbaner. For eksempel har en stor nyanlagt golfbane ved Pylos på Peloponnes fortrængt de bestande af bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) og græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri), der tidligere levede her.

Der bygges motorveje, der bygges nye havneområder, der bygges lufthavne, og der indrettes lossepladser på den bare jord. Alt sammen som regel i udprægede skildpaddebiotoper, der på denne måde ødelægges for altid.

Samtidig bevirker al denne aktivitet, at skildpaddebiotoper isoleres, afsnøres og skæres fra, således at de reelt bliver for små til at kunne opretholde en levedygtig bestand af skildpadder. Der inddrages også løbende flere og flere naturarealer til landsbrugsdrift og vinavl.

Traktorerne bliver større og kraftigere og flere og flere, og jordarealer, der tidligere var vanskelige at bearbejde, kan nu uden videre pløjes og harves igennem.

Desuden intensiveres og effektiviseres den allerede etablerede landbrugsdrift med anvendelse af kraftigere maskiner, ligesom der til stadighed bruges flere og flere kemikalier og sprøjtemidler (pesticider) i driften. På Peloponnes er der for eksempel i de senere år pløjet masser af tidligere vildtvoksende bjergsider op, og der er nedlagt mange gamle olivenlunde og i stedet etableret vinmarker (med EU-tilskud?).

Dette ses for eksempel i Nemea området på Peloponnes, hvor tidligere omfattende krybdyrbiotoper nu er helt væk på grund af store udvidelser af den igangværende vinproduktion og opstart af yderligere vinproduktion. Skildpadderne forsvinder derfor både hurtigt og lige så stille fra disse områder.

På KUGs Balkantur i april 2010 fandt vi for eksempel, hvad der viste sig at være de sidste rester af en skildpaddebiotop, i landsbyen Maurudi. En bulldozer havde indledt byggemodningsarbejder her, og var parkeret efter dagens dont. Der manglede kun 1 enkelt dags yderligere arbejde med denne maskine, og så er der ikke mere biotop tilbage. Vi fandt kun en enkelt overlevende græsk landskildpadde i denne restbiotop. Vi transporterede den over i en endnu eksisterende skildpaddebiotop og genudsatte den der.

Michael Wirth skriver i artiklen Die Breitrandschildkröte, Testudo marginata -schwarze Riesen aus der griechischen Phrygana i tidsskriftet Terraria nr. 22 fra marts 2010, at der nu også anvendes pesticider for på allernemmeste vis at holde ukrudt og græs borte fra de antikke fortidsminder. Han henviser til, at  Willemsen & Hailey (2001) har dokumenteret, at der nu for eksempel ikke længere findes landskildpadder mellem ruinerne i Olympia på grund af denne brug af giftige sprøjtemidler. Jeg kan bekræfte, at jeg i 2007 netop var i Olympia, fordi jeg af Helen på Skiathos havde fået at vide, at der var "lots of tortoises there!" Jeg så ikke en eneste!

Jeg var på Akropolis i 2005, fordi dette sted også er kendt for sin bestand af bredrandet landskildpadde. Der går således en bredrandet landskildpaddehan her hos mig, der er indsamlet  som unge på Akropolis i 1985. Men jeg så heller ingen skildpadder på Akropolis, da jeg var der! Vegetationen var da også lidt "nødlidende"

Jeg har nu senere erfaret, at vegetationen igen er blevet grøn på Akropolis, og der er set bredrandet landskildpadde her!

Pesticider bruges som bekendt også overalt i den egentlige landbrugsdrift i Grækenland og medvirker her stærkt til den løbende decimering af dyrelivet, herunder bestandene af landskildpadder.

Dette syn er efterhånden det mest almindelige i Grækenland, når det drejer sig om olivenplantager. Sprøjtemidler anvendes massivt mellem træerne. Vegetationen bliver farlig/uspiselig for skildpadderne. På samme måde kører traktorerne overalt i det efterhånden voldsomt intensivt dyrkede landbrug og sender skyer af pesticider op i luften over alle væksterne. Masker og rumdragter ses i dag lige så tit på landbrugets folk, som tidligere slidt arbejdstøj. Hvis der ikke sprøjtes, pløjes alt op med korte mellemrum. Skildpadderne har efterhånden ikke en kinamands chance ret mange steder! De er snart væk for evigt!

Her ses derimod nede i dalen foran en olivenlund, der ikke er sprøjtet. Her findes da også en velbesat landskildpaddebiotop. Men her befinder vi os da også i Albanien, hvor man (endnu) ikke rigtig sprøjter i landbruget!

Man ser også, at frodige vådområder tørlægges, således at de kan pløjes op til normal landbrugsdrift. Grækerne har tilsyneladende en helt ligegyldig opfattelse af naturen. Måske fordi de (endnu) har så meget af den!

Kalodiki er et vådområde i nærheden af Parga i Grækenland. Her ses det i al sin skønhed i april 2006. Her så jeg mange skildpadder og andre øgler og selvfølgelig mange andre dyrearter

Græsk landskildpadde i vegetationen i vådområdet Kalodiki 2006

Kalodiki i 2009. Igen et voldsomt flot syn. Området er hjemsted for 300 plantearter, 120 fuglearter, 20 arter af pattedyr, 11 arter af reptiler, 5 paddearter og adskillige fiskearter.

Græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri) "går tur i vandet" i Kalodiki i april 2009.

Vådområdet Kalodiki var endnu i 2011 er fantastisk skue, og der var masser af græske landskildpadder af østarten (Testudo hermanni boettgeri), og der var masser af andre dyrearter!

Græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri) i Kalodiki 2011

Vådområdet Kalodiki, som det så ud i september 2017, da Jan Lehmann besøgte det.

Vådområdet i Kalodiki, da Jan Lehmann besøgte det igen i september 2022. Ak! Nu kunne man også se nyopførte stalde, og der var bygget flere store solcelleanlæg,

Selv det overdådigt smukke habitatdirektivbeskyttede vådområde Kalodiki på Peloponnes er ikke gået ram forbi. Jeg har besøgt det mange gange fra 2005. Her har jeg fundet masser af græske landskildpader i alle størrelser (og enkelte marginataer). Der er/var derudover et meget rigt dyreliv. Blandt andet bævere og fugle. Men i 2017 opdagede Jan Lehmann, at nu var det pludeselig drænet væk!

Det er fint, at man viser politisk handlekraft ved at frede skildpadderne, men fredning har ikke den helt store effekt. Kun symbolsk!  Man skulle selvfølgelig i stedet frede biotoperne! Men så langt rækker politisk handlekraft af gode grunde ikke!

Samfundsøkonomiske perspektiver vil selvfølgelig altid være højest prioriteret. Der er masser af bragesnak, men meget få har i grunden indtil nu gjort noget, der viser, at de kan/vil/tør være uenig i dette. Derfor vil denne Jords skildpaddebestand (som så rigtig meget andet vildt dyreliv) fortsætte med at skrumpe! Med større og større hast!

I 2005 var biotopen på bjerget nord for Tolo på Peloponnes endnu fuldstændig intakt, da den bredrandede  landskildpaddehun på billedet ovenover gik morgenpatrulje. Ingen var dog i tvivl om, at hotellerne nede i byen ville brede sig op ad bjerget og med tiden udrydde biotopen. Sådan er det altid gået i Grækenland.

Og i april 2010 ligger der der ferielejligheder her midt i den i sin tid så fine biotop. Og der er støbt fundamenter til de næste. Der er lavet og afsat planum til yderligere veje og stikveje og gjort klar til endnu mere byggeri . Snart er hele denne bjergside urbaniseret og tilplastret med lækre udsigtslejligheder. Når det ikke lige er landbruget og infrastrukturen, så er det generelt turistindustrien, der decimerer landskildpaddernes biotoper i Grækenland.

Der var i 2010 2 ramponerede gamle bredrandede landskildpadder tilbage i den nu stærkt indskrumpede biotop på bjerget bag Tolo. Den ene skildpadde gik til venstre for et nybygget ferielejlighedskompleks, der ligger skråt foran stedet, hvor det øverste billede blev taget i 2005. Det er med andre ord gået som sædvanlig i Grækenland. Det er fint at frede skildpadderne, men det betyder i virkeligheden ikke ret meget. Det ville derimod være effektivt, men selvfølgelig umuligt, at frede biotoperne!

Brande

I landene rundt om Middelhavet opstår der hver sommer skovbrande og naturbrande. Der vil altid være hændelige skovbrande. Der opstår også brande i naturen på grund af uagtsomhed ved brug af åben ild, cigaretrygning, knust glas (brændeglaseffekt) i de allesteds nærværende affaldsbunker i den græske natur.

Desværre er der altid pyromaner, og når en enkelt af slagsen sætter ild på, og medierne bringer nyhederne om dette, smitter det tit til flere af disse typer.

Men: natur angives ofte at være påsatte af landbruget, der på denne måde får mere jord til dyrkning og græsning, og det hævdes, at der også sættes ild på af byggeindustrien/byggeforetagender, der på denne måde får frigivet arealer til nybyggeri.

Grækenland har en mangelfuld og utidssvarende lovgivning vedrørende naturfredning, byplanlægning, lokalplaner, mv. Man må for eksempel ikke bygge i skove og træbevoksede områder. Det lyder jo rigtig fint.

Man må sandelig ikke fælde træerne, men er de brændt, ja så er de jo væk. Og dermed er restriktionerne jo også væk. -Og så er det jo bare med at få bygget i en fart!

Her står jeg på Peloponnes med med en brandskadet bredrandet landskildpadde. Den har mirakuløst overlevet forbrændingen fra flammerne (se skjoldet), og er sund og stærk

De tilbagevendende skovbrande udrydder store populationer af landskildpadder. Vetter beskriver blandt andet en begivenhed, hvor myndighederne af miljømæssige årsager havde afslået et byggeprojekt til ferieboliger ved Aliki.

I en "hit and run aktion" ved hjælp af brandstiftelser og brug af buldozere, ødelagde man så alligevel bare 150 hektar natur og skabte således byggegrunde til projektet. Ca. 1.400 landskildpadder og andre dyr døde ved denne lejlighed. På grund af indgriben fra universitetet i Thessaloniki, blev dette en sag for politiet, og området er nu under naturbeskyttelse, men indtil nu har denne reaktion været undtagelsen. (-Og skaden er jo sket!)

I august/september 2007 blev Grækenland igen hærget af denne gang helt ekstremt mange store brande. Der er opgivet tal på op til 200 samtidige brande. Temperaturer på omkring 40 grader og blæst gjorde det til et næstent umuligt job at få bugt med brandene.

Brandene hærgede især på Peloponnes og på øen Evvia, ligesom det brændte mange steder på det græske fastland. Et område større end Lolland skal være bortbrændt. Der er med bestemthed brændt tusindevis af skildpadder denne gang.

Omfanget var voldsomt stort, men så kunne man da benytte lejligheden til at søsætte planer om motorvej fra Patras til Kalamata, nu hvor brandene havde fjernet de praktiske og juridiske hindringer! Se kortet til venstre!

Igen konstateredes det, at der i stort omfang var tale om påsatte brande. Denne gang var tragedien enorm. Over 60 mennesker kom ulykkeligt af dage i brandene.

På billedet ovenover ses et af de mange brandsteder på Peloponnes hidrørende fra de omfattende brande i august/september 2007. Billederne er taget april 2008. Træer og buske er stadig sorte afsvedne stabbe, men græs og urter breder sig forbløffende hurtigt. De afbrændte skildpadder kommer dog ikke tilbage før om mange år, hvis nogensinde.

I august 2009 gik det helt galt igen. Se kortet foroven til højre.

Der rapporteredes blandt andet om op til 70 brande nordøst for Athen. Over 10.000 mennesker blev evakueret. Igen var der tale om mange skildpaddebiotoper, der blev flammernes bytte.

Lille græsk Skov-/naturbrand igen i 2010!

De græske myndigheder har hidtil i det store hele været helt afslappede overfor naturødelæggelser, og den græske befolkning interesserer sig ikke væsentligt for flora og fauna. Som regel slipper man heldigt fra anslag på biotoperne. Habitatødelæggelser er ikke noget der tildeles opmærksomhed i Grækenland.

Der afbrændes også gerne marker. Vetter beretter om de store flade landområder i Nordgrækenland, hvor kornsorten hvede er den fremherskende afgrøde. Her brændes markerne af efter høsten, og de mellemliggende skildpaddebiotoper med naturlig vegetation brænder med, herunder bestanden af skildpadder.

Bønderne er desuden tilbøjelige til ligefrem at betragte skildpadderne som skadedyr. Man ser mange skildpadder med skjolde, der er kraftigt beskadigede af hakker, skovle og motoriserede landbrugsredskaber. Jeg har i den græske natur set en del af disse voldsomme beskadigelser af skildpaddeskjolde.

Hvert år opstår disse skov/naturbrande, men i 2021 var det rigtig massivt.

En ekstrem hedebølge, som sendte temperaturen op på 44 grader, intensiverede de sædvanlige årlig brandes styrke. Brandene opstod både på fastlandet og på Peloponnes og mange af de øvrige græske øer. Hedebølgen er den værste siden 1987, har den græske premierminister meldt ud. Over 600 samtidige naturbrande blev rapporteret.

Nasa Earth viste disse satellitfotos af de voldsomme naturbrande på Evvia i august 2021

Nasa Earth viste dette satellitfoto af de voldsomme naturbrande på det græske fastland op peloponnes i august 2021

Nedenfor ses nogle fotos fra naturbrandene i Grækenland i august 2021.

Ovenfor fotos af brændte Testudo hermanni boettgeri på øen Evvia i 2021

Brændte landskildpadder i området Vari (ved Athen) i august 2021

En bredrandet landskildpadde reddet fra naturbrand i 2021 i Spathari på øen Evvia.

2023

I 2023 var der igen voldsomme og ødelæggende naturbrande i Grækenland

Oversigt over naturbrande i Grækenland den 28. juli 2023

A burnt turtle is seen following a wildfire in the suburb of Lagonisi. (Reuters: Louiza Vradi)

Ovenstående foto er taget i juli 2023. En bredrandet landskildpadde?

A severely burned tortoise found in Attica last week (Picture: EPA)

Der var voldsomme brande ved Athen (Attica) i juli 2023. Ovenstående foto viser en bredrandet landskilpadde?

Dette foto skal være taget i udkanten af Athen i juli 2023. Foto Anima

Udbrændt område ved Kalithea i Grækenland i juli 2023. Foto Anima

Bredrandet landskildpadde i nærheden af Athen (Kalithea) i juli 2023. Foto Anima

Foto taget ved Luglio. Der er tale om en bredrandet landskildpadde Testudo marginata). Foto Angelo Minolla

Følgende er copy/paste fra Berlingske Tidende den 29. juli 2023:

"De fleste af de 667 brande, der er opstået i Grækenland i løbet af de seneste uger, er startet af mennesker. Det siger den græske minister for klimakrise og civil beskyttelse, Vassilis Kikilias, ifølge avisen The Guardian. »Desværre er størstedelen blevet antændt af mennesker – enten via kriminel uagtsomhed eller bevidst,« siger han på et pressemøde".

Modstandsdygtighed imod brande!

Interessant lille artikel findes i Marginata nr. 31 fra september/november 2011. Her fortæller Hans-Dieter Philippen om en undersøgelse foretaget af en forskergruppe fra "Centre for Functional and Evolutionary Ecology", der har undersøgt 1.000 mauriske landskildpadder Testudo graeca graeca i Murcia regionen i Spanien.

Her brændte et areal på 250 hektar i 2004. Resultat: 4-8 år gamle eksemplarer har en dødsrate på 62 %. Skildpadder over 8 år har en dødsrate på kun 12 %. Årsagen skyldes skildpaddens opbygning. Hos ældre eksemplarer er knoglestrukturen meget kraftigere end på yngre eksemplarer. Derfor er skildpaddens skjold meget mere modstandsdygtig imod flammerne, jo ældre den er. Desuden er ældre landskildpadder mere erfarne og øvede i at skaffe sig af vejen ved nedgravning, når ilden kommer buldrende.

Overgreb mod de enkelte skildpadder

Stor marginatahan ved Volos. Den har fået en ordentlig en med spaden?

Det berettes af Vetter, og det fortælles andre steder, at bønderne ligefrem sanker skildpadderne på markerne og kaster dem i udgravede gruber eller nedlagte brønde. Nu og da samles skildpadderne til bunke og bunkerne overhældes med benzin og afbrændes. Vetter har i sin bog mange flere forfærdelige beretninger om grækernes holdning til landskildpadder.

Delvist opløst hoved og forben. Begge lå for sig selv skilt fra kroppen foroven. Formentlig med en spade. Et rovdyr ville jo nok have ædt delene. Desuden er adskillelsen sket ved et skarpt indgreb. Koroula i Grækenland.

 

Hvem/hvad hakker skildpadderne over på tværs her i denne habitat på Olymposbjerget??

Jeg har selv talt med en gammel landmand (han kunne lidt tysk som sit eneste fremmedsprog) en aprildag i 2006, hvor jeg gik rundt på hans marker i Kalodiki og fotograferede landskildpadder. Han sagde til mig, at for hans skyld kunne jeg gerne tage dem alle sammen. (Der var mange græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri, biotopen var tæt besat med få meters afstand mellem skildpadderne, og de var meget flotte!) Jeg svarede, at så enkelt var det desværre ikke på grund af fredningsbestemmelserne, hvortil han højt sagde, at dette her var hans landwirtschaft, og her bestemte han!

En aprildag i 2009 var jeg på det samme sted igen. Jeg fandt denne gang kun een landskildpadde. Den gamle gnavpot så mig igen. Hen kunne vist ikke huske mig og bad mig tage mit fund med hjem til børnene. Da jeg sagde, at det kunne jeg da ikke, blev han sur. (-Man skal selvfølgelig heller ikke afslå velmente gaver.) Men han havde da ellers fået renset godt ud i skildpaddebestanden på de 3 forløbne år!

Min flotte gave går forhåbentlig dernede endnu. Men sandsynligvis har grundejeren forlængst fået gjort kål på den også!

 

 

 

 

 

 

Kroatien: For en menneskealder siden fik denne gamle dalmatinske han (Testudo hermanni hercegovinensis) en med spaden!

Skjoldskade! Fra redskab? Her i Serbien, hvor jeg kun har set meget få landskildpadder med skjoldskader. Meget i modsætning til de andre Balkanlande. I Grækenland er en beskadiget landskildpadde mere reglen end undtagelsen. -Er man mere hensyntagende overfor skildpadderne her i Serbien, end man er i de andre Balkanlande? Eller? Denne skade er groet delvist sammen igen.

Denne Testudo hermanni boettgeri i Nordgrækenland mangler hovedet. Selvfølgelig kan et rovdyr have bidt hovedet af, men ville det så ikke have fortsat og i det mindste have ædt lemmerne? Har manden med spaden været der igen?

Igen en græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri) der i sin hjemstavnsbiotop i Grækenland har været ude for et voldeligt traume. Vi er langt inde i stenet natur, hvor der ikke kan dyrkes nogetsomhelst. Da der ikke findes landbrug her, er der heller ingen veje. Men der har måske været en fåreflok med en hyrde forbi. Så måske er det atter en hyrde, der har været der med kæppen/staven, fordi "skildpadden skal ikke æde mine dyrs græs", som jeg har hørt en hyrde vrisse på en af mine biotopture. Som set så mange gange før er skaden vokset sammen til husbehov, og skildpadden er frisk og livlig!

Ligegyldighed overfor naturen og dermed biotoperne

På Balkan ser man et markant udslag af befolkningens ligegyldighed overfor naturen på den måde, at man overalt ser affald smidt i naturen. Heldigvis gider folk ikke gå så langt, så affaldsbunkerne ligger som regel ikke så langt fra vejen. Især i Grækenland (der iøvrigt har modtaget store tilskud fra EU til oprettelse af affaldsordninger) ser man overalt i naturen dynger af plastikposer med og uden indhold, rådnende køkkenaffald, gamle sofaer, bygningsaffald, køleskabe, madrasser, osv. Det er, som om man har så meget natur, at man er helt arrogant overfor naturen, det billige skidt!

Autentisk Balkanbiotop! Stedet er Serbien. Der er dog ikke helt så mange affaldsbunker i den fri natur i Serbien, som for eksempel i Grækenland.

 

 

 

Uforgængelige store plastikwrap i lange baner fra landbruget bliver også bare smidt helt tilfældigt i naturen og bliver liggende her til evig tid. Foto fra Grækenland. Bemærk græsk landskildpadde har lagt sig til ro midt i billedet.

Græsk landskildpadde i autentisk balkanbiotop (som altid tæt på vejen) i Serbien Der ses ofte landskildpadder i de evindelige affaldsbunker i naturen på Balkan. De bliver formentlig tiltrukket af de voldsomme lugte fra køkkenaffaldet. Jeg har dog aldrig set en skildpadde direkte æde af affaldet, men det er nok kun tilfældigt, at det er undgået min opmærksomhed.

Læs videre på Side 2

Startside Side 2 Side 3