..
.Balkantur 040m3x.jpg)
.Balkantur 146beskm3.jpg)
.
.Balkantur 1592korrbeskm3xx.jpg)
.Balkantur 1100korrbeskxm3.jpg){kind=small}
.
.Balkantur 617beskm3.jpg)
.
.
.Balkantur 1096beskxm5.jpg){kind=small}
.
.
.
Startside Denne artikel er senest ændret i december 2011
 |
Bastarder og krydsninger Kan de 4 europæiske landskildpaddearter parre sig indbyrdes, og kommer der bastarder ud af det? |
Risiko
Når jeg nu holder alle 4 slags europæiske landskildpadder sammen her i biotopen i Næstved, er der så ikke risiko for, at skildpadderne parrer sig indbyrdes? Kan der i så fald komme afkom ud af det? Og vil dette afkom være forplantningsdygtigt?
Jovist!
-Der er skam risiko for, at europæiske landskildpadder parrer sig indbyrdes. Men jo større plads, de har til deres rådighed, jo mindre bliver risikoen. Der kan også i et vist omfang komme bastarder/hybrider ud af sådanne parringer.
Mest kendte er bastarder/krydsninger mellem forskelligeTestudo graeca underarter:Testudo graeca ibera +Testudo graeca terrestris,Testudo graeca ibera +Testudo graeca zarudnyi og Testudo graeca ibera +Testudo graeca graeca. Der kendes også bastarder mellem de græske arter Testudo hermanni hermanni + Testudo hermanni boettgeri.
DaTestudo graeca ibera og Testudo marginata regnes for meget nært beslægtede, kan det heller ikke undre, at der kendes til hybrider mellem disse to arter. Faktisk er disse krydsninger være ret almindelige. Et enkelt sted har jeg herudover læst om og set billede af bastard/krydsning mellemTestudo hermanni boettgeri +Testudo horsfieldi, nemlig i Walter Kirsche: "Die Landschildkröten Europas”, side 74.
Hvis du for eksempel står for at skulle anskaffe dig en bredrandet landskildpadde, er det derfor klogt lige at se efter, om den skulle have hornkegler på bagbenslårene. Er det tilfædet, står du med en hybrid/krydsning mellem en marginata og en maurisk landskildpadde i hånden.
Her på billedet til venstre ses et foto fra Walther Kirsches bog Die Landschildkröten Europas.Øverst ses en krydsning mellem russisk landskildpadde Testudo horsfieldii og græsk landskildpadde Testudo hermanni boettgeri. Nederst til venstre ses en græsk landskildpadde og nederst til højre en russisk landskildpadde.
Walther Kirsche skriver, at arter, der har levet side om side i samme biotoper i mange år, har udviklet en virksom isolationsmekanisme, der effekivt hindrer krydsparringer.
(Desværre giver han ikke denne enhed et særskilt navn. Det burde den vel ellers have, hvis også andre end Kirsche kender til eksistensen?)
Derfor skal man indtil nu ikke have set bastarder mellem Testudo hermanni boettgeri og Testudo graeca ibera. (Mon det passer?) Disse skildpadder lever som bekendt mange steder på Balkan side om side i de samme biotoper. På samme måde lever Testudo hermanni boettgeri og Testudo marginata også i fællesbiotoper mange steder på Balkan. Her forekommer der heller ikke krydsninger.
Wolfgang Wegehaupt bringer i sin bog Die natürliche Haltung und Zucht der Europäischen Landschildkröte dette foto til venstre af en krydsning mellem en Bredrandet landskildpadde Testudo marginata og en græsk landskildpadde Testudo hermanni.
Disse to arter lever side om side i mange fællesbiotoper i Grækenland. Så i biotoperne skulle en sådan hybrid ifølge Kirsche ikke være mulig.
Denne krydsning er formentlig da også sket i fangenskab. Hvis skildpadderne holdes for tæt og på for lille plads, og der måske er mangel på hunner af samme art, vil der givet opstå hybrider i større omfang end ellers.
Jeg er ret sikker på, at jeg har set en dansk avlet krydsning mellem Testudo hermanni boettgeri og Testudo Graeca. For nylig fik jeg forevist en bastard, der meget overbevisende fremtrådte som en krydsning mellem en Testudo marginata og en Testudo hermanni. Den havde dog ikke sorte trekanter på bugskjoldene. Så helt og aldeles sikker på det, er jeg da ikke.
Om bastarder mellem forskellige arter af europæiske landskildpadder er formeringsdygtige, ved man endnu ikke præcist noget om. Men vi kan da håbe på, at de er golde ligesom visse andre krydsninger mellem dyr, som for eksempel muldyr.
Vi har endnu aldrig set krydsparringer mellem vore europæiske landskildpadder her i biotopen på Figenvej. Og vi observerer dagligt på skildpadderne. Se nærmere nedenunder.
Men: Vi
måtte i eftersommeren 2003 desværre skille os af med et
maurisk skildpaddepar af underartenTestudo graeca graeca. Hannen
var begyndt at vise interesse for en marginatahun og gjorde kur til hende. 
Vi
ville selvfølgelig ikke løbe nogen risiko. Artsrenhed
er selvfølgelig overskriften for vores koncept med at holde de forskellige
arter af europæiske landskildpadder sammen. Og som nævnt ovenfor er slægtskabet mellem
bredrandede landskildpadder Testudo marginata og mauriske landskildpadder Testudo graeca meget tæt. Derfor måtte der straks handles. Med tungt hjerte blev det mauriske ynglepar
fjernet fra vores bestand af landskildpadder og givet videre til til nyt hjem.
Mærkeligt nok var det ikke vores sorte Testudo graeca ibera han, der viste denne højst upassende interesse. Han er jo ellers endnu nærmere beslægtet med en marginatahun som hende end en Testudo graeca graeca er. Men han interesserer sig kun for sorte sko! Han er fuldstændig uinteresseret i andre landskildpadder. Han er og forbliver den eneste mauriske skildpadde i vores bestand. Man må nok realistisk erkende, at det går slet ikke at holde mauriske landkildpadder og bredrandede landskildpadder sammen overhovedet! Ligegyldigt hvilke underarter af de to arter vi snakker om!
Derimod: Vores russiske han Testudo horsfieldii har aldrig interesseret sig for andre hunner end vores russiske hunner. Vores bredrandede hannerTestudo marginata har aldrig interesseret sig for andre hunner end bredrandede hunner. Vores græske hannerTestudo hermanni boettgeri har aldrig interesseret sig for andre hunner end græske hunner.
Sandsynligvis skyldes dette, at mine landskildpadder jo har masser af plads i frilandsanlægget, og hver han har flere hunner af sin egen art at kurtisere, så de behøver ikke af nød og betryk at lade hormonerne gå ud over artsfremmede hunner.
Her ses en marginatahun ved Thiva i Grækenland. Den har en tydelig hornkegle på hver bagbenslår. Dette er helt usædvanligt. Hornkeglen er normalt kun at finde på mauriske landskildpadder. Bastard? Det er der vist ingen tvivl om? Og dog. De mauriske skildpadder, der lever i Grækenland, har et udbredelsesområde, der slutter mange hundrede kilometer nord for Thiva! (Skildpadden er, som det normalt er tilfældet hos skildpadder i det fri, befængt med flåter.) |
Vores hermannier interesserer sig kun for hinanden. Vores russere interesserer sig kun for hinanden. Vores marginataer interesserer sig også kun for hinanden.
Alt er med andre ord tilsyneladende, som det skal og bør være. Men vi holder selvfølgelig nøje øje hver dag. Når man beskæftiger sig med udryddelsestruede dyr, er bastarder helt uacceptable.
Det er afgørende vigtigt at avle 1. klasses 100 % artsrene dyr.
Indavl: Læs Parringen
Balkantur 1526korrbeskM27.jpg)