Siden er senest ændret den 21. juli 2010

Bredrandet landskildpadde

Testudo marginata 

Side 1

 

Indhold

Denne artikel om bredrandet landskildpadde rummer beskrivelse af art og underarter, artsbestemmelse, størrelse, geografisk

udstrækning af områderne for dens forekomst, gennemgang af nomenklatur (latinske navne),

 rapportering af status i dens hjemstavnsbiotoper, med videre.

Hvis du søger en egentlig pasningsvejledning for denne skildpadde, så findes der en hel del artikler om dette

 emne her på hjemmesiden.

Start for eksempel med

Og mange flere.

Vi holder denne skildpaddeart sammen med de øvrige 3 europæiske landskildpadder, og pasningen hos os er ens for

alle disse landskildpaddearter.

Udbredelsesområde

Bredrandet landskildpadde er Europas største og sjældneste landskildpadde.

Desuden har vi her at gøre med den flotteste og interessanteste af de europæiske landskildpadder.

Den er i det hele taget den mest usædvanlige af de europæiske landskildpadder.

 Bredrandet landskildpadde hører som bekendt til de såkaldte europæiske landskildpadder.

(Det er ganske vist en tilsnigelse at medregne russisk landskildpadde blandt de europæiske landskildpadder,

 idet en bestand af russiske landskildpadder nær floden Emba nordøst for det Kaspiske Hav i den europæiske

 del af Rusland regnes for at være udsat og ikke oprindelig.

Den russiske landskildpadde lever og forekommer derfor ikke naturligt i Europa, men den er udbredt over et stort område i

 Asien!)

Bredrandet landskildpadde hører endvidere sammen med græsk landskildpadde, maurisk landskildpadde og den

ægyptiske skildpadde Testudo kleinmanni, til de såkaldte middelhavsskildpadder (de mediterrane

 landskildpadder), idet disse 4 skildpaddearter findes rundt om dette hav.

Den kønne, meget lille og stærkt udryddelsestruede ægyptiske landskildpadde findes fra det vestlige Libyen

indtil Sinaihalvøen og i Negev ørkenen i Israel, men da den er tropisk, kan den ikke holdes på friland i

 Danmark.

Jeg holder kun skildpadder på friland, og har derfor ingen erfaringer med den, og den bliver følgelig ikke nærmere omtalt

 her på min hjemmeside.

Bredrandet landskildpadde er den af de 4 europæiske landskildpaddearter, der har det mindste udbredelsesområde.

Sammen med den græske landskildpadde udgør den bredrandede landskildpadde de eneste europæiske

 skildpaddearter, der udelukkende lever i Europa.

Maurisk skildpadde lever nemlig også i Asien og russisk landskildpadde lever som nævnt udelukkende i Asien.

Bredrandet landskildpadde er faktisk mere græsk end den græske landskildpadde, idet den i modsætning

til denne ikke har et større udbredelsesområde udenfor Grækenland.

Denne oprindeligt endemiske (endemisk=findes kun her) græske skildpadde findes i Grækenland på det

 græske fastland fra den sydlige del af Olymposbjerget til Taygethos-bjergene på halvøen Peleponnes.

Man kan bestemt ikke sige, at dens udbredelse i dette område er, hvad tyskerne kalder fladedækkende.

Der er store huller imellem de biotoper, der er beboet af bredrandede landskildpadder.

Udover på fastlandet og på halvøen Peloponnes er den også til stede på en del øer i det Ægæiske hav.

Nærmere bestemt øerne Dokos, Evvia, Paros, Poros, Salamis, kyros og Spetses.

Sandsynligvis findes den på flere øer.

Jeg har blandt andet bestemte grunde til at antage, at den findes på Skiathos og Skopelos.

Der lever også bredrandede landskildpadder i den allersydligste del af Albanien.

Videre er der en større bestand på Sardinien, og den lever også på nogle kystnære øer nord herfor.

Den sardinske bestand er formentlig  udsat.

Der er mange gætterier på, hvornår dette kan være sket.

Nogle mener, at det skulle være sket allerede i oldtiden, fordi skildpadderne på Sardinien har ændret

 udseende i forhold til den græske bestand, og dette tager selvfølgelig et betragteligt åremål.

Det antages, at de søfarende romere, grækere, fønikere og kartagensere har anvendt skildpadderne som

 levende proviant, ligesom søens folk senere i historien anvendte kæmpeskildpadderne på blandt andet Galapagosøerne

 til dette formål, og på denne måde skal Testudo marginata være kommet med til Sardinien.

For eksempel anfører Mayer, at der er fundet skjolde fra bredrandede landskildpadder i etruskergrave

 på Sardinien.

Hermed må det vist være dokumenteret, at der var bredrandede landskildpadder på Sardinien i antikken.

Andre mener dog, at udsættelsen er foretaget i middelalderen af munke.

Yderligere forslag går på at udsættelsen kan være sket i 1800-tallet.

Nogle hævder, at skildpadderne er kommet til Sardinien i tiden omkring 1. verdenskrig.

Videre fortælles, at tyske værnemagtsoldater og amerikanske marineinfanterister har sat skildpadder ud

på Sardinien under den 2. Verdenskrig.

(Nok ikke samtidigt .)

Der er også udsatte bestande af bredrandede landskildpadder i Toscana og en del andre steder i Italien.

Videre findes der udsatte bredrandede landskildpadder på for eksempel Malta.

Også her tales om udsættelser, der er sket allerede i romertiden, ligesom der også tales om senere

 udsættelser foretaget af munke.

Mon ikke man under alle omstændigheder kan notere sig, at udsættelser af skildpadder har fundet sted

til alle tider, og at det stadig foregår til mange seriøse herpetologers ærgrelse.

(Faunaforbistring.)

Desuden undslipper der jo hele tiden skildpadder fra fangenskab, således at der løbende foregår

 uagtsomme udsættelser.

Det er faktisk almindeligt, at folk i Middelhavsområdet har skildpadder gående i haven.

Også fra andre steder end deres eget land.

Selvfølgelig vil en del af disse på den ene eller anden måde havne i naturen.

 Størrelse

Den bredrandede landskildpadde bliver normalt op til ca. 28-30 cm. stor, men kan undtagelsesvist blive op til 35-40

cm. stor og nå op på en vægt af 4-5 kg.

Der vil normalt gå op til 20 år, før skildpadden når op voksenstørrelse.

Der findes enkelte betydeligt større eksemplarer.

Men her er der absolut tale om sjældenheder.

(-Læs længere fremme i artiklen om "Il Gigante" med flere.)

Ingen af vores bredrandede landskildpadder vejer over 4 kg.

-Og det er dette niveau, der er den normale maximumstørrelse.

Men marginataen er altså den største af de europæiske landskildpaddearter. 

Hos de andre europæiske landskildpadder bliver hunnen størst.

Men hos den bredrandede landskildpadde bliver hannen oftest større end hunnen.

Når alt dette så er sagt, skal jeg lige bemærke, at den allerstørste landskildpadde i mit frilandsanlæg er en græsk

 landskildpaddehun Testudo hermanni boettgeri.

Hun er større end nogen af mine bredrandede landskildpadder!

Så nok er den bredrandede landskildpadde en stor skildpadde, men den er altså ikke så stor, at det gør noget!

Dens rolige temperament betyder, at den ikke kræver mere plads end de øvrige europæiske landskildpadder, som for

 eksempel de græske landskildpadder.

Udseende

Testudo marginata er en meget smuk skildpadde. 

Den er tillige en meget statelig og imposant skildpadde.

Rygskjoldet er langstrakt og kuppelformet.

Skjoldet er forholdsvis højere, men mere affladet og langstrakt  end på de øvrige middelhavsskildpadder, og det er

 højest på den bageste halvdel (lige efter midten).

Siderne er stejle, og set ovenfra ses hannens skjold at være indskåret i begge sider (som om den har

 talje), mens hunnens skjold ses at være tøndeformet.

Skjoldets dimensioner forholder sig proportionsmæssigt således:

Længde : bredde: Højde = 2,5 : 1,5 : 1

Den bageste skjoldrand er stærkt udkrænget og giver skildpadden et udseende som en brandmandshjelm.

Dette er den bredrandede landskildpaddes mest iøjnefaldende særkende og har givet den navnet.

Den bageste skjoldrand er endvidere som regel meget takket. 

Denne karakteristiske skjoldform ses først tydeligt hos udvoksede eksemplarer, og er mere udtalt hos

 hannen end hos hunnen.

Hos gamle voksne dyr er rygskjoldfarven mørkebrun til sort (melanistisk).

Man kan tale om aldersmelanisme.

Det sorte hud- og hornfarvestof melanin breder sig nemlig med alderen mere og mere i den bredrandede

landskildpaddes rygskjoldplader.

På skjoldpladerne ses i centrum en lys plet, der med tiden kan forsvinde helt.

Unger og ungdyr har  meget smukke kontrastrige hvid-sorte aftegninger. 

Ligeså imponerende og iøjnespringende de voksne skildpadder er i deres mørke farver, lige så smukke er

 ungerne i deres skarpt aftegnede 2 farver. 

De små unger ser ud, som om de er lavet på en porcelænsfabrik. 

Marginataens bugskjold er lyst, og på hver skjoldplade ses en stor mørk trekant.

Denne trekant er unik for marginataen og afgør straks enhver diskussion om, hvorvidt man står med en

marginata i hånden eller ej. 

På ældre hunner er den bageste del af bugskjoldet bevægeligt/hængslet, ligesom det er

almindeligt forekommende på den mauriske landskildpadde.

Formentlig for at lette æglægningen.  

Der er ingen negl/hornspids på halen, som der for eksempel er på den græske landskildpadde,

 Testudo hermanni. 

Se Græsk landskildpadde

Halen ser med andre ord ud ligesom halen på den mauriske landskildpadde Testudo graeca. 

Se Maurisk landskildpadde

På bagbenslårene er der ingen hornkegle/hanespore, som der for eksempel er på den mauriske

 landskildpadde, men der er ligesom ansats til en sådan.

Halepladen er udelt, ligesom på den mauriske landskildpadde.

Der er dog konstateret enkeltstående undtagelser, hvor den pågældende skildpadde alligevel har et eller

 flere af de ovennævnte kendetegn.

 (Sådan er det jo altid).

Men i så fald kan der selvsagt være belæg for en kraftig mistanke om, at man står med en bastard i

hånden.

Hannens hale er som på alle skildpadder meget længere end hunnens.

Almindeligvis har voksne bredrandede landskildpaddehanner indadbuet (konkavt) bugskjold.

Det antages, at dette letter bestigningen og parringen med hunnen.

Men nogle bredrandede hanner ses dog med fladt bugskjold.

For at det ikke skal være alt for nemt, ses der ind imellem bredrandede landskildpaddehunner med mere eller mindre konkavt

bugskjold.

Så faconen på bugskjoldet kan ikke stå alene, når man skal afgøre kønnet på den skildpadde, man står med i hånden.

læs Kønsbestemmelse

Gemyt

Bredrandet landskildpadde er en skildpadde, som Helle og jeg finder utrolig spændende og interessant, og vi

tildeler den 1. pladsen blandt middelhavsskildpadderne.

Den er en fryd for øjet både som voksen og som unge.

Denne landskildpadde er lige så nem at holde, som de øvrige europæiske landskildpadder.

Alle arter af landskildpaddeunger vil normalt altid være fredelige indbyrdes, indtil de er kønsmodne.

Men den bredrandede landskilpadde beholder som voksen det fredelige og fordragelige gemyt overfor andre

 landskildpadder, både af samme art og af andre arter.

Den er rolig, og den har et behageligt, nærmest elskværdigt, væsen i modsætning til for eksempel russiske

 landskildpadder, hvor hannerne kan være ekstremt aggressive.

Faktisk er den også mere fredelig end de græske og de mauriske landskildpadder.

Marginatahanner nedlader sig aldrig til at slås indbyrdes.

Russiske landskildpaddehanner slås derimod konstant, og de holder ikke pause, før den ene er død.

Hvis der ikke er god plads, slås græske og mauriske landskildpaddehanner også en del.

Men marginatahanner er altså helt fredelige.

Marginataer er derfor gode at holde i flok, hvis man ønsker det.

Selvom den bliver større end de andre europæiske landskildpadder, medfører det ikke, at den stiller større krav til

 omgivelserne.

Da den er mere fredelig og omgængelig end de andre, kræver den faktisk ikke mere plads, og den slider af

samme grund heller ikke mere på strukturen i terrariet, end de andre gør. 

Selvom den opnår en pæn (flot) størrelse som voksen, bliver den aldrig helt så stor som for eksempel

 leopardskildpadden, der jo som bekendt efterhånden er en almindeligt holdt landskildpadde.

Jeg skal desuden lige indskyde, at jeg som nævnt har en meget flot græsk landskildpaddehun Testudo hermanni boettgeri

 (Alexis) gående i min bestand, og hun er altså større end alle mine bredrandede landskildpadder.

-Så bredrandet landskildpadde bliver godt nok ret stor, men ikke ekstraordinær stor!

Og i modsætning til leopardskildpadden, der skal holdes på fuldt blus og varme hele året, fordi den er tropisk, kan man lægge

den bredrandede landskildpadde i hi og holde skildpaddefri om vinteren. 

En marginata er en fredelig og omgængelig skildpadde.

Den har megen ”personlighed”, og den er nok den taknemmeligste at holde af de europæiske landskildpadder.

Derfor:

Er du fascineret af landskildpadder, og kan du leve op til de enkle krav (faktisk bare de samme krav, som

 stilles af den græske, den mauriske og den russiske landskildpadde) denne sjældne og imposante europæiske

landskildpadde stiller, så kan du holde den.

– Ja så bør du holde den! 

Læs videre på side 2

 

---ooooOOOoooo---