..............

 

Startside Denne artikel er senest ændret i maj 2017

Bundlag

 

I feltet til højre opregnes overskrifterne i denne artikel

 

 

Det naturlige bundlag (Jord, grus, sand, sten, mv), Pyntebark/barkflis, Hygiejnehypotesen, Træflis/bøgeflis, Kokosfiber/kokoshumus, Akvariegrus, Spagnum/tørv, Bio Zoobstrat, Bundlagsskift, Uegnet bundlag som må frarådes:, Avispapir, Granuleret majs, Hampestrøelse/tørret hamp, Hø, Høvlspåner, Kattegrus/kattestrøelse, Savsmuld, Fugtigt bundlag er vigtigt, Vandtæt bund i terrariet, Hvorfor er det så vigtigt?, Tobleronetoppe, Små sorte fluer i terrariet, Særligt om russiske landskildpadder, Konklusion.

 

Det naturlige bundlag (naturens egne valg)

I et frilandsanlæg udendørs er valget af bundlag sjældent forbundet med de store overvejelser. Det giver hurtigt næsten sig selv.

Læs Frilandsanlæg (skildpaddegård).

Men i et indendørs terrarie er det bestemt ikke ligemeget, hvad man anvender til bundlag. Bundlaget i et indendørs terrarie til landskildpadder er ikke bare et tilfældigt gulv, hvor det ene materiale kan være lige så godt som det andet. Også her, som ved de andre valg man træffer vedrørende sit skildpaddehold, er det hensynet til skildpaddens trivsel og sundhed, der skal gå forud for ejerens bekvemmelighed, og forud for, hvad der umiddelbart forekommer mest praktisk.

Bundlaget er fundamentet for terrariets mikroklima og herunder luftfugtigheden og renheden af luften i skildpaddens helt nære atmosfære og i skildpaddens umiddelbare omgivelser. (En landskildpadde tilbringer jo hele sit liv direkte ovenpå jorden, og den graver sig mere eller mindre ned i den engang imellem). Man skal derfor lige overveje nogle ting, før man fylder noget i bunden af terrariet.

Vigtigt er det tillige at erindre, at i indendørs terrarier vil der sædvanligvis være et helt anderledes tørt miljø og "klima", end i naturen. Også selvom den natur, som skildpadderne oprindeligt kommer fra, kan forekomme at virke nok så varm og tør. Det er den ikke døgnet rundt og slet ikke året rundt! Denne unaturlige tørke i indendørs terrarier skal imødegås.

Mit øverste indendørs terrarie. Bundlaget var i august 2005 et 5 cm tykt, velfungerende dække af fugtig barkflis (pyntebark). For at holde på fugtigheden og beskytte træbunden i terrariet var der med tegnestifter monteret et stykke voksdug i bunden. Senere er jeg gået over til at lægge en plastikbakke i bunden af hvert indedørs terrarie. Bundlaget er nu kokosmuld.

Det naturlige bundlag (Jord, grus, sand, sten, mv)

Jord/grus/sand/sten er det bundlag, de europæiske landskildpadder gennem millioner af år af gode grunde har tilpasset sig i naturen. Jeg har set græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri), bredrandede landskildpadder (Testudo marginata) og mauriske landskildpadder (Testudo graeca ibera) gå i biotoper med vidt forskelligt jordbund.

Jeg har således set dem leve i områder, hvor grunden bestod af jord, af gruset jord, af leret jord, af jord blandet med småsten, af rent ler, af småsten med spredte mindre områder af jord eller grus, af rent grus, af grus iblandet lidt jord, af grus blandet med små og store sten, og også af klippegrund (grundfjeld) med spredte områder med jord og eller grus. På Balkan består grus og sten som regel af kalkgrus og kalksten.

Jeg har videre set disse 3 europæiske landskildpaddearter leve i lyse skovbiotoper, hvor jordbunden udelukkende bestod af nedfaldent, tykt egeløv, der nedenunder var blevet til nærmest spagnum. På samme måde har jeg set græske landskildpadder gå i pinjebiotoper, hvor bunden bestod af et tykt lag nedfaldne fyrrenåle.

Græsk landskildpadde i sandet biotop på bredden af Struma floden i Bulgarien

Selv i glohede, knastørre sandklitter ved havet har jeg bemærket velfungerende landskildpaddebiotoper for græsk og bredrandet landskildpadde. Skildpadderne levede i rent sand og atter sand.
Det forholder sig altså således, at græske og bredrandede landskildpadder i naturen er langt større generalister mht valg af biotoper og dermed jordbunden i de valgte biotoper, end hvad mange forestiller sig.

Lille græsk landskildpaddeunge i biotop i varmt strandsand. (På Peloponnes.)

Vælger du derfor jord/grus/sand, eventuelt i indbyrdes forskellige blandingsforhold, kan ingen argumentere sagligt imod dit valg af bundlag. Dog skal du nok undgå sand. Det meste danske sand indeholder kvarts, som skærer i hornhinderne, hvis/når skildpadderne får sand i øjnene.

Til voksne europæiske landskildpadder (jeg holder ikke selv voksne landskildpadder indendørs) ville jeg nok vælge en blanding af enten jord eller spagnum blandet med grus og eller sand i forholdet 2/3 jord/spagnum til 1/3 grus/sand. Det skal holdes fugtigt. (Se senere.)

Jorden kan du tage fra haven eller andre steder udenfor. Det kan også købes. For eksempel på sten/materialepladser, hvor man normalt kan hente selv små mængder. (Her købes også nemt sand, grus og sten.) Kategorien harpet muld anbefales. Spagnum købes for eksempel i plantecentre.

Til helt små unger er en blanding af enten jord eller spagnum blandet med grus og eller sand også fint. Det skal holdes fugtigt. Dog bruger jeg selv af særlige grunde i dag kokosmuld, som holdes fugtigt. (Se senere).

Hvis du bruger strandsand, som du selv henter på stranden (tilladt at hjemtage i mindre mængder til eget brug, men ulovligt at hente i større mængder efter de danske miljøbestemmelser), er sandskornene slebet runde af bølgeslagene, og sandskornene har som følge heraf ingen skarpe kanter. Det er derfor fint at anvende til bundlag. Men det er ikke ligemeget, hvilken strand, sandet kommer fra. Du skal måske være indsstillet på at vaske det igennem før brug. Man kan købe sand og grus til industrielt brug (sandblæsning, bremser til jernbanetog), som har fået afrundet kanterne, så det er også velegnet. Man kan også vælge at købe egentlig akvariegrus (mere om akvariegrus senere).

Hvis du vælger organisk plantemateriale som for eksempel fyrrenåle eller vissent løv, eller måske ligefrem spagnum, er det (efter hvad jeg som nævnt ovenfor har set) heller ikke bundmateriale, der på forhånd kan afvises som fremmed for europæiske landskildpadder.

Jeg brugte for mange år siden forskellige af disse emner fra naturen, herunder også groft strandgrus (noget af det fine strandgrus fulgte uundgåeligt med). Men jeg bruger ikke længere nogen dele af det ovennævnte naturlige bundlag i form af jord/grus/sand, fordi skildpaddeungerne bliver grå og triste at se på, hvis bundlaget holdes tørt, og bundlaget derfor støver voldsomt. Støv er iøvrigt skadeligt for skildpaddens luftveje, og tørt bundlag er desuden i det hele taget uhensigtsmæsigt, jfr. senere.

Når bundlaget holdes fugtigt, hvad det absolut bør, bliver skildpadderne smurt ind i det, når de graver sig ned i bundlag indeholdende jord. Skildpadderne bliver derfor hurtigt triste at se på (hvis bundlaget rummer forskellige jordblandinger), når resterne af bundlaget bagefter bliver siddende på skjoldet og tørrer. I mine indendørs terrarier er der af gode grunde ikke tæt beplantning, der ligesom i naturen (og i et tæt beplantet frilandsanlæg) kan tørre skildpaddeungernes skjolde rene og polere dem flotte, når de bevæger sig gennem vegetatione.

Pyntebark/barkflis

Som bundlag anvendte jeg tidligere i mange år findelt pyntebark/barkflis. Køb det for eksempel i plantecentrene. Det findes i en grov udgave til havebrug og i en finere udgave til pottebrug. Jeg brugte selvfølgelig den fine udgave til pottebrug. Hvis du køber barkflis til krybdyr i dyreforretningerne, får du en varmebehandlet udgave. Det er da sikkert fint, men jeg har aldrig haft problemer med, at barken ikke var behandlet. Der er bare en enorm prisforskel. Det skal holdes fugtigt. Der kommmer let små sorte fluer i forbindelse med dette bundlag. De kommer, uanset om der er tale om varmebehandlet materiale, eller ej. Jeg vender dog ikke tilbage til igen at anvende bøgeflis eller anden træflis til bundlag for mine små landskildpaddeunger.

Hygiejnehypotesen

Det er ikke nødvendigt at behandle (sterilisere) pyntebarken inden brug. Hverken ved at varme det, eller ved at fryse det ned. Nogle koger det og tørrer det bagefter. Nogle varmlufttørrer det i en ovn. Alt dette er faktisk helt unødvendigt. Nogle fryser det ned i nogen tid inden brug. Forudgående ophold i fryseren inden brug har faktisk slet ingen effekt på kim, bakterier og smådyr. Og det er som sagt overflødigt.

Jeg behandler heller ikke sand, grus, sten, grene, trærødder, osv, som jeg tager i naturen til mit terrariebrug. Disse ting bliver da ikke pludseligt farlige af, at man bruger dem i åbne skildpaddeerrarier, hvor der frisk luft/luftudskiftning hele tiden. Der er heller ingen, der forbehandler tingene i naturen i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper, for at skildpadderne skal have bedre livsforhold i hjemstavnsbiotoperne.

Man skal nemlig ikke gøre det indendørs hold så sterilt, at skildpadderne får problemer med immunforsvaret, når de senere bliver sat ud i det fri, hvor intet er sterilt. Faktisk er man mere og mere ved at blive bevidstgjort om, at et liv i alt for sterile omgivelser hæmmer udviklingen af et relevant immunforsvar. At risikoen for at pådrage sig alskens sygdomme derfor øges voldsomt. Dette gælder faktisk alle levende skabninger, også mennesker. Begrebet har iøvrigt et navn: Hygiejnehypotesen.

Og den varmebehandlede udgave af barkflis, som du køber i dyreforretningerne, bliver alligevel nemt hjemsted for små sorte fluer (ikke bananfluer), når der er gået nogen tid. Fuldstændig som den ubehandlede. Pyntebark/barkflis.

Da jeg brugte pyntebark som bundlag, vandede jeg pyntebarken med en lille vandkande, for at gøre og holde den fugtig. (En forstøver dur ikke. Fugten herfra fordamper meget hurtigt!) Denne fugtige pyntebark holder en hel vintersæson, og der fyldes derfor kun frisk pyntebark i kasserne en gang om året, nemlig lige før skildpaddeungerne tages ind i oktober. I løbet af vinteren begynder den fugtige pyntebark at lugte som en efterårsskov i stille vejr, og det er jo ikke så værst.

Du skal ikke lade dig skræmme af, at de enkelte stykker barkflis kan virke store i forhold til små skildpaddeunger. Barkflis kan jo være meget groft i strukturen. Landskildpaddeunger har kun godt af at skulle bruge benene voldsomt for at bevæge sig rundt i terrariet. Det giver en tiltrængt motion og styrker benmusklerne.

Træflis/bøgeflis

Jeg har også tidligere i en årrække anvendt bøgeflis/træflis som bundlag. Det fungerede også rigtigt godt for mig. Det er lige så nemt at holde fugtigt som pyntebark. Det fås i sække i de fleste dyreforretninger. Jeg vandede det med en lille vandkande, ligesom når jeg skulle holde barkflis/pyntebark fugtigt som bundlag.

På samme måde som barkflis får fugtig træflis med tiden den samme behagelige lugt som en efterårsskov. Dette materiale blev også kun skiftet en gang om året. Jeg har hørt at nogle skildpaddeholdere, som holdt deres landskildpadder på bøgeflis, at de skal have oplevet, at deres skildpadder forspiste sig på bøgeflisen, og måtte til dyrlæge.

Jeg har aldrig selv haft problemer med at anvende (fugtigt) træflis til mine små landskildpaddeunger. Der er dog oplysninger om, at træflis kan sætte sig fast i halsen på landskildpadderne, når de har spist af det. Dette problem har jeg aldrig selv oplevet. Jeg vender dog ikke tilbage til igen at anvende bøgeflis eller anden træflis til bundlag for mine små landskildpaddeunger.

Kokosfiber/kokoshumus/cocopeat/kokosmuld (Samme produkt - mange navne)

For mange år siden prøvede jeg endvidere at anvende et nyt substrat som bundlag i et af terrarierne. De ovenfor omtalte bundlag af træflis eller pyntebark havde jeg ikke dårlige erfaringer med, men nu fik jeg lyst til lige at afprøve kokosfibre. Dette materiale har i årevis af herpetologer været anvendt til bundlag i for eksempel regnskovsterrarier, hvor man har brug for et bundlag, som er nemt og behageligt at arbejde med, som kan gøres fugtigt, og som er i stand til meget længe og vedholdende at holde på fugten.

Jeg har meget gode erfariner med kokosmuld. Dette bundlag skifter jeg også kun en gang om året i mine små terrarier. Det fungerer tiptop som bundlag i et indendørs terrarie til europæiske landskildpaddeunger. Jeg kender efterhånden en hel del skildpaddeoldere og avlere, der med godt resultat anvender dette materiale som bundlag til indendørs hold af landskildpadder. Mange blander det op med grus eller jord inden anvendelsen.

Forskellige udgaver af kokosfiber.

Kokosfibre fås som knastørt materiale, pakket som stænger, plader eller "bricks". Det lægges i vand og svulmer herved op til et 6-8 gange større rumfang, og kan nu anvendes direkte. Det fås i udgaver fra meget fint til ret groft og trevlet. Alle finheder kan anvendes. Jeg tror, at jeg er mest tilfreds med den grove. Jeg har købt mit på reptilmesser og på nettet. Det fås også i dyreforretninger.

I de senere år har det også kunnet købes i Ikea og lejlighedsvis i supermarkeder som f. eks. Lidl og Aldi. Det sælges også under betegnelsen kokossubstrat og cocopeat. Der fås efterhånden også mange udgaver af cocopeat i plantecentrene.

MEN! Jeg kan ikke afvise, at det kokosmuld, som du køber i supermarkederne, Ikea og plantecentrene (det er jo beregnet til planter) er tilsat gødning. Nogle gange står det på indpakningen. Nogle gange gør det ikke selvom der rent faktisk er tilsat gødning! Vil du være på den helt sikre side, så hold dig udelukkende til kokossubstrat til reptiler fra fagkyndige dyreforretninger

Det forholder sig jo sådan, at skildpadderne graver sig ned i den fugtige kokos. Når de opholder sig dernede, absorberer de fugt gennem huden og gennem kloaken. Det er jo ikke til at vide præcis hvilken slags ammoniak, kemiske stoffer iøvrigt, mv, som tilsat gødning indeholder. Måske vil skildpadden optage skadelige og giftige stoffer gennem den fugtige gødede kokos. Der har været rigtig mange "uforklarlige dødsfald" blandt landskildpadder i terrarier og vinterhi-kasser i de senere år. Måske forklaringen er forgiftning fra industrielt gødningsberiget bundlag?

Kokosmuld uden tilsat gødning køber du blandt andet her: http://exotiskedyr.dk/

Kokosfiberblokke klar til at blive gennemvædet.

 

Nyklækkede marginataunger på bundlag af fugtig kokosfiber.

 

Kokosfiberbundlag er nemt at grave sig ned i for skildpaddeungerne. Og op igen!

Akvariegrus

En enkelt vinter for år tilbage afprøvede jeg akvariegrus som bundlag. Jeg anvendte den type, som i mine gamle akvariedage for år tilbage blev betegnet som udvasket flodgrus. Valget af denne type akvariegrus skyldes ønsket om at undgå emner/korn med skarpe kanter, som for eksempel kvarts. Grunden til, at jeg nu forsøgte mig med grus, skyldtes en tro på, at jeg ved at vælge dette bundlag frem for træflis ville undgå de små sorte fluer (ikke bananfluer, men mindre), der uundgåeligt følger med, når man anvender det nødvendige fugtige bundlag.

Akvariegrus (udvasket groft flodgrus) som bundlag. Fugtigt!

Også akvariegrus fungerer fortrinligt som bundlag, men jeg har bemærket, at de neglelakpletter, som jeg anbringer på skildpaddeskjoldene for at kunne identificere hver enkelt skildpadde, let slibes af i gruset, som skildpadderne jo graver sig ned i. Og der kommer (næsten) lige så mange af de små sorte fluer, som når der anvendes træflis og barkflis.

Det har også vist sig, at hvis/når de små unger havner på ryggen, er de ikke i stand til at vende sig selv tilbage i samme omfang som for eksempel på et bundlag af barkflis eller kokostrevler. Gruset er simpelthen for løst til, at skildpadderne kan få fast anlæg til deres ben, når de prøver at vende sig. Desuden vejer fugtigt akvariegrus i den nødvendige mængde voldsomt meget. Udgiften til indkøb er også betragtelig, når mine 4 indendørs terrarier skal fyldes op i bunden. Så jeg vendte tilbage til kokosfiber igen!

Spagnum/tørv

Spagnum er efter mine erfaringer i grunden ikke så ringe som bundlag, og jeg har tidligere anvendt det i mange år uden problemer. Jeg holdt det selvfølgelig fugtigt. Det anføres mange steder, at spagnum til bundlag i terrarier til skildpadder skal være i den udgave, der kaldes ugødet spagnum.

Jeg har brugt både gødet og ugødet spagnum, og mine skildpadder har været helt ligeglade, om der var tale om det ene eller det andet. Når skildpadderne har gået på bundlaget i nogen tid, er det iøvrigt under alle omstændigheder gødet. Men vil du være helt på den sikre side, så vælg ugødet spagnum.

Det forholder sig jo sådan, at skildpadderne graver sig ned i den fugtige spagnum. Når de opholder sig dernede, absorberer de fugt gennem huden og gennem kloaken. Det er jo ikke til at vide præcis hvilken slags ammoniak, mv, som tilsat gødning indeholder. Måske vil skildpadden optage skadelige og giftige stoffer fra den fugtige gødede spagnum. Der har været en del "uforklarlige dødsfald" blandt landskildpadder i terrarier og vinterhi-kasser i de senere år. Måske forklaringen er forgiftning fra industrielt gødningsberiget bundlag?

Det er en god ide at blande spagnum med grus og/eller sand, når man anvender det som bundlag til skildpadderne.

Det oplyses af mange skildpaddeholdere, at hvis man bruger spagnum som tørt bundlag, dannes der voldsomt meget støv, der sætter sig i skildpaddernes øjne og luftveje.

Men det skal jo heller ikke være tørt. Det skal holdes fugtigt! Det oplyses yderligere rundt omkring, at skildpadderne kan finde på at spise af det, og dette har angiveligt nogle gange medført kedelige resultater som for eksempel tarmslyng. Jeg har aldrig haft problemer i den retning.

Lad mig slå fast med det samme: Det kan ikke undgås, at der smutter noget af bundlaget med ned, når skildpadden æder af det foder, der lægges i terrariet. Det er også helt naturligt, at skildpadden ind imellem æder direkte af bundlaget. I naturen æder skildpadderne også ind imellem direkte af jord, grus og småsten, mv, som de færdes på. Hvis en skildpadde i fangenskab skulle æde så meget af terrariets bundlag, at det ender med forstoppelse og for eksempel tarmslyng, er det som udgangspunkt skildpadden og skildpadddeholdet, der er noget galt med, ikke bundlaget. (Med mindre der er valgt et helt uegnet bundlag).

Bio Zoobstrat

Du kan også købe dit helt naturlige bundlag færdigblandet til brug.

Biosubstrat bestående af en færdigblandet skovbund (frønnet træ fra løvtræer, bark, tørre blade mv.

Også dette bundlag skal selvfølgelig holdes relativt fugtigt.

Og hvis du ønsker det, kan du tage skridtet videre til at skabe et egentligt bioaktivt bundlag.

Det købes her:

http://bioshop.zooniverse.dk/ombioshop/

Bundlagsskift

Lad være med at skifte bundlag hyppigere end højst hvert halve år! (Med mindre der sker noget, der gør det nødvendigt. Som for eksempel, at bundlaget skulle være begyndt at skimle meget kraftigt.) Som nævnt skifter jeg selv kun bundlag i mine indendørs terrarier en enkelt gang om året. Det sker, inden ungerne tages ind fra haven om efteråret. Bundlagsskift er en torpedo under skildpaddernes tryghed ved omgivelserne. Enhver ændring i deres omgivelser stresser dem og nedsætter deres immunforsvar. (Risiko for våde næser, læs bobler i næsen.)

Alt det tilvante, herunder lugtene, bliver totalt ændret på et øjeblik. Bundlagsskift må aldrig ske efter et øjebliks inspiration og velmenende trang til bessermachen. Når et bundlag er skiftet, skal der gå mange måneder, før dette gentages.

Tykkelsen af bundlaget var oprindelig 10 cm i mine 3 terrarier. Nu nøjes jeg med en tykkelse på ca 5 cm. Denne tykkelse synes at række til helt små unger. Hver dag fjerner jeg med en stor pincet skildpaddernes faste, mørke afføring. De barkflisstykker/bundlagsstykker/områder af bundlag, som skildpaddernes hvide urinsyre har sat sig på, fjernes ligeledes.

Uegnet bundlag, som må frarådes:

Avispapir

Avispapir bruges faktisk også af mange skildpaddeholdere til bundlag. Avispapir har den fordel, at det absorberer fugten i skildpaddernes efterladenskaber, og det er nemt og hurtigt at skifte ud. Avispapir kan derfor synes at være tillokkende ud fra et hurtigt hygiejnisk synspunkt. (Og anbefales derfor af nogle dyrlæger, der kun tænker i hygiejne og ikke i daglig hold og pasning i rigtigt milø). Men bortset fra til syge skildpadder, bør det nok ikke anvendes i større omfang. Avispapir danner et uønsket, forkert og knastørt miljø. Skildpadderne dehydrerer, og rygskjoldene får endnu lettere tobleronspidser i det tørre miljø. Mange har haft problemer med, at skildpadderne fik problemer med vejrtrækningen på grund af det meget fine støv, der dannes i tørt avispapir. Desuden ser avispapir da også rædselsfuldt ud i et indendørs terrarium, hvis man nu holder skildpadder også af æstetiske årsager! Og det gør vel i grunden de fleste?

Iøvrigt er det ikke til at anvende aviser som fugtigt bundlag. Skildpadderne kan også finde på at æde papiret, og blandt andet tryksværten er vist ikke særlig sund. Jeg ville aldrig selv anvende avispapir som bundlag, heller ikke til syge skildpadder. Hvis en skildpadde er syg, er det vel ikke særligt fordelagtigt for helbredelsen, at man anbringer den i et totalt kunstigt, unaturligt og helt fremmed miljø, hvor selv raske landskildpadder hurtigt risikerer at blive syge? Jeg fraråder det derfor til daglig brug.

Granuleret majs

Også dette materiale bruges af en del landskildpaddeholdere til bundlag. Men dels kan det af gode grunde slet ikke anvendes som fugtigt bundlag (går i opløsning og forrådnelse, når det fugtes), og dels æder skildpadderne af det. Da granuleret majs består af protein og kulhydrat, er det direkte skadeligt som foder. Så granuleret majs dur slet ikke til bundlag for landskildpadder!

Hampestrøelse/tørret Hamp

Denne strøelse har i mange år været brugt til heste. Det har fremragende egenskaber til at opsuge og dæmpe lugten af urin og afføring. Desuden bruges det mere og mere til strøelse og bundlag ved hold af fjerkræ og små pattedyr. Der er derfor ikke noget at sige til, at anvendelsen i de senere år har bredt sig til indendørs hold af skildpadder.

Der oplyses imidlertid om rigtig dårlige erfaringer med det, når der er tale om skildpadder. Taverne og stænglerne splintrer, og der fortælles om øjenskader, fordi de små spidse stykker sætter sig fast i øjnene. Der fortælles endvidere om kvælninger, fordi de spidse ender sætter sig fast i halsen, og der fortælles om dødsfald, fordi de skarpe spidser punkterer fordøjelsessystemets slimhinder og går igennem mavevæggen. Skildpadderne kan jo ikke lade være at spise af hampestykkerne. På samme måde som hø og halm kan hamp iøvrigt heller ikke holdes kunstigt vådt uden at skimle. Hamp må altså frarådes som bundlag til indendørs skildpaddeterrarier.

Dette materiale er fortrinligt i overnatningskasserne ude i drivhusene i mit frilandsanlæg. På grund af luftfugtigheden (selvom luftfugtigheden i drivhusene ikke er så høj som ude i "det rigtige fri", er den altid højere end indendørs i stuerne) holder høet sig blødt, tørt og "rent" i overnatningskasserne helt uden at støve.

Men til bundlag i indendørs terrarier er hø (og halm) ikke så anvendeligt. Det bliver knastørt i den tørre varme luft, der kendetegner moderne boliger, og begynder at samle støv og at støve. Halm og hø kan vanskeligt holdes kunstigt fugtigt ved tilførsel af vand uden at skimle. Svampesporerne fra skimmelsvampen sætter sig i lungerne, og skildpadderne pådrager sig let livsfarlige lungesygdomme. Hvis hø bliver meget vådt, begynder det at ligne ensilage (og at lugte). Hø og halm må altså frarådes som bundlag til indendørs skildpaddeterrarier.

Høvlspåner

Høvlspåner er ikke meget bedre som bundlag end avispapir. Hvis det holdes tørt, dehydrerer skildpadderne,og der samles en masse støv, der let beskadiger skildpaddernes luftveje. Hvis det holdes fugtigt, nedbrydes det hurtigt, og skimmelsvampen breder sig hurtigt. Høvlspåner må altså frarådes til andet end meget kortvarigt og midlertidigt bundlag.

Kattegrus/kattestrøelse

Umiddelbart forekommer kattestrøelse at være et indbydende produkt at anvende som bundlag. De mest almindeligt forekommende udgaver af kattestrøelse består af moler og/eller andre lerforbindelser, der fremtræder som små kugler/kumper. Formålet med kattestrøelse er at absorbere kattens efterladenskaber hurtigt og effektivt og således bekæmpe den karakteristiske kattelugt.

Kattegrus er særdeles eftektivt, når det drejer sig om at tørre omgivelserne ud på få øjeblikke. Denne effektive egenskab er direkte farlig skildpadden, der dehydrerer omgående, hvis den sættes på et bundlag af kattegrus. Endnu værre går det, hvis skildpadden æder af bundlaget. (Også uforsætligt kan der smutte kattegrusstykker med ned, når skildpadden spiser foderemner, der ligger på kattegruset.) Så sker der en opsvulmning og dehydrering i fordøjelsessystemet, som er meget problematisk. Kattegrus kan ikke anvendes som bundlag, hvis det vandes igennem for at få et fugtigt bundlag. Det skifter fuldstændig karakter. -Så er det da for den sags skyld bedre at bruge "rigtig" lerjord! Kattegrus må frarådes som bundlag.

Savsmuld

Savsmuld ses især ofte taget i brug i dyrehandlernes udstillingsterrarier, hvor der ses landskildpadder til salg. Savsmuld er for løst til, at skildpadderne kan få ordentlig fodfæste. De kan slet ikke vende sig selv tilbage, hvis/når de vælter om på ryggen. Når det ikke holdes fugtigt, bliver det ekstremt tørt og støvende med de deraf følgende store ulemper, især for skildpaddernes luftveje. Når det holdes fugtigt, skimler det hurtigt. Savsmuld må altså også frarådes som bundlag i indendørs terrarier til landskildpadder.

I de senere år er jeg begyndt på noget nyt. Når jeg fodrer med blade fra løvtræer og buske (hyld, troldepil, tjørn, roser, osv), lader jeg de afklippede kviste blive liggende, selvom løvet er spist. Det giver skildpaddeungerne et mere varieret "landskab" at leve i. Det træner benmuskler, osv. -Og det gør det betydeligt lettere for en skildpadde på ryggen at fange noget med benet, som kan bruges til anlæg for at vende sig tilbage på ret køl. Bundlaget er stadig fugtig kokos.

Fugtigt bundlag er vigtigt

Bundlaget skal holdes konstant fugtigt. Dette gælder selvfølgelig hvadenten du anvender, sand, grus, spagnum, barkflis, kokos, osv. Med mellemrum hælder jeg lidt vand fra en lille børnevandkande direkte ned i bundlaget (som nævnt har jeg i de sidste mange år anvendt kokosmuld som bundlag). Det er ikke nok at spraye. Vandet fordamper lynhurtigt, kommer ikke ned i dybden i bundlaget og giver ikke nok vand fra sig til at bundlaget kan suge fugten ordnentligt til sig. Jeg bruger ca 1 liter vand om ugen til hvert af mine små indendørs anlæg, som du ser på billederne øverst i artiklen. Jeg hælder vandet i bundlaget med en lille børnevandkande.

Men husk: Hvis du anvender fugtigt bundlag, (som du ubetinget bør), skal og må terrariet også af denne grund være helt åbent! Hvis du bruger et helt eller delvist lukket glasterrarium, og anvender fugtigt bundlag, kan bundlaget skimle på grund af fugten. Især træflis skimler, hvis terrariet ikke er helt åbent. Og luftfugtigheden bliver iøvrigt alt, alt for høj. Mere om vigtigheden af fugtigt bundlag nedenfor.

Vandtæt bund i terrariet.

Som nævnt er det vigtigt, at bundlaget ikke er tørt. Hvis terrariet ikke er udført af vandfast materiale, som for eksempel plastik eller plexiglas, så skal der anvendes/anbringes en vandtæt bund i terrariet, således at der holdes på fugten fra bundlaget, og således at fugten ikke trænger ud i det materiale, som terrariet er lavet af.

Plastikbakke til vådt fodtøj.

Tidligere brugte jeg vandtæt voksdug til denne opgave. Det fungerede fint. Det blev fastholdt af tegnestifter. Man kan for eksempel også anvende den plastikfolie, som der bruges til havedamme. Jeg har senere til et par af terrarierne i stedet anvendt de plastikbakker, som man anvender til at stille vinterfodtøj fra sig i. Jeg har til andre terrarier også anvendt egentlige plantebakker af plastik.

Bakken er anbragt i bunden af terrariet. Nu skal der bare fyldes fugtigt bundlag i.

Hvorfor så vigtigt, at europæiske landskildpaddeunger holdes på fugtigt bundlag?

Man har konstateret, at disse unger i naturen efter klækningen søger til fugtige områder, langs vandløb, ved søer og damme, hvor de opholder sig (og nærmest gemmer sig), og ellers søger ly under skjulende vækster/bladhang, der giver lidt fugt. Dette har mellemeuropæiske landskildpaddeavlere bemærket sig, og de har erfaret, at efter at de tog fugtige omgivelser i anvendelse til deres skildpaddeunger, indtræffer der ikke længere pludselige og uforklarlige dødsfald blandt ungerne, hvilket ellers ikke var usædvanligt. Måske var der tale om, at ungerne dehydrerede. Under alle omstændigheder bevirker fugten, at bundlaget ikke støver. De små skildpadders luftveje udsættes derfor ikke for det støvede og dermed skadelige miljø, der ellers opstår i indendørs tørre terrarier.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at jeg siden 1997 har avlet og opdrættet hundredevis af landskildpaddeunger på fugtigt bundlag, og jeg har kun haft få dødsfald. (Disse unger skulle aldrig have været klækket. Jeg tror, at naturen i væsentligt omfang foretager sine "aborteringer" under udrugningen, således at det kun er de levedygtige unger, der klækker.)

Jeg mener også, at det er nødvendigt for sundhed og trivsel at anvende fugtigt bundlag ved indendørs hold også af voksne europæiske landskildpadder. Mange skildpaddeholdere beretter om problemer (for ikke at sige luftvejslidelser) hos skildpadder, der holdes indendørs på tørt bundlag. Den tørre indendørsluft, og den direkte og kontante varme fra (de uundværlige) varmelamper i terrariet "udtørrer" skildpadderne. Dette ses ofte tydeligt på, at hornpladerne på skildpaddens hoved fremtræder meget markerede og indtørrede, at epitelet (huden) på skildpaddens hals begynder at skalle af og danner flager samtidigt over hele halsen, osv.

Skildpadderne vil prøve at løse lidt af denne udtørring ved at drikke mere af vandskålen, men dette er ikke nok . Det alt for tørre miljø i et indendørs terrarium kan kun bekæmpes og afbalanceres ved at holde bundlaget fugtigt. Der er ingen tvivl om, at de livsnødvendige varmelamper er meget "hårde" ved skildpaddernes hud og skjold. Der skabes en slags "føntørrer"-effekt.

Hold af europæiske landskildpadder på fugtigt bundlag modvirker altså denne udtørring af huden og skjoldet og stabiliserer imod, at dette fænomen udsætter skildpadden og dens hud og skjold for alvorlige sygdomsangreb. Europæiske landskildpadder, der holdes knastørt, vil ofte lide af en voldsom dehydrering, og der kan i så fald ses mærkelige hudtab med misfarvning af den ekstremitet,  hvor huden falder af, og med alt for store flagrende stykker af indtørret epitel (hud) på lemmer og hals, ofte flere steder på een gang. Der kan også ske en forværring af tilstanden som følge af svampeangreb, der medfører tab af skæl og hornplader på ben og hoved. Samt af skjoldplader. Når skildpadden er dehydreret, er den åbent bytte for alle slags alvorlige infektioner, også af de indvendige organer. (Ja, der er mange gode grunde til at holde sine europæiske landskildpadder i frilandsanlæg).

Læs Vækst og Bobler i næsen og Frilandsanlæg

Skildpadder, der holdes på tørt bundlag indendørs, har desuden sædvanligvis et trist, mat og støvet udseende, fordi det tørre bundlag støver. Hvis du ser på billederne af mine små unger i indendørs terrarier med fugtigt bundlag, kan du se, at de er flotte, blanke og skinnende i skjoldet, fordi bundlaget ikke støver. Besøgende tror, at det er fordi jeg vasker og bader dem. Det gør jeg IKKE! Men et fugtigt bundlag binder simpelthen støvet, således at luften i terrariet forbliver helt ren uden svævende støvpartikler, der sætter sig i skildpaddernes luftveje, og som lægger sig i en grå, mat overflade på skildpaddernes skjold og hud.

Bundlaget er lige fugtigt overalt i mine indendørs terrarier til unger. Også under varmelamperne. Og i de små overnatningshuse. Det er nemlig også vigtigt, at bundlaget er fugtigt der, hvor skildpadder sover. Der er jo en begrundelse for det fugtige miljø. At indrette et tørt område, er jo sådan en slags "jamen alligevel!" Hvis du ikke vil/kan gøre bundlaget fugtigt overalt i terrariet, er det vigtigt at sørge for, at bundlaget under alle omstændigheder er fugtigt det sted, hvor skildpadderne sædvanligvis sover.

Hvis du ikke sørger for fugtige omgivelser i dit indendørs terrarie risikerer du let, at din skildpadde af denne grund ligefrem får gigt!

Læs blandt andet om gigt her Bobler i næsen

Tobleronetoppe i skjoldet

Der antages efterhånden med ret stor sikkerhed af de fleste, at bukler, spidser eller ligefrem "tobleronespidser" i landskildpaddens rygskjoldplader skyldes, at landskildpadden er vokset op i alt før tørt miljø, således at skildpadden i lange perioder har været mere eller mindre dehydreret. (Måske har de uundværlige varmelamper i indendørs også hold også en del af skylden)

Læs Varmelamper

Det må således antages, at de landskildpadder med bukler i rygskjoldet, som også ind i mellem (undtagelsesvist) ses i naturen, er vokset op i knastørre perioder i knastørre områder. (Jeg har dog set europæiske landskildpadder med tilløb til pukler i rygskjoldpladerne i vådområder på Balkan).

H-J Bidmon og G. Jennemann oplyser for eksempel i "Schildkröten im Focus" nr. 4 i 2006, at fugtige omgivelser (bundlag) meget effekivt modvirker dannelsen af spidstakkede skjoldplader ("Tobleronespidser").

Fugtigt bundlag skal næsten have lige så stor, eller måske endnu større effekt som en af de forebyggende faktorer imod, at skildpaddeungernes skjold vokser sig defekte med pyramidespidser/tobleronetoppe i rygskjoldpladerne, end valg af det nødvendige og rigtige foder under opvæksten.

Man kan ikke se bort fra det faktum, at landskildpadder ikke alene opretholder deres naturlige væskebalance ved at drikke. Landskildpadder optager også løbende fugt fra omgivelserne gennem huden, hvilket for eksempel tydeligt ses under vinterhi, hvor skildpadderne dehydrerer, hvis de overvintrer i tørt substrat. Men hvor jeg nu og da oplever, at skildpadden ligefrem tager nogle gram på i løbet af vinterhiet. Fordi den absorberer fugt fra det fugtige kokosmuld, som jeg bruger til bundlag i de kasser, hvori jeg anbringer skildpadderne, når jeg lægger dem i hi.

Det ser bestemt også ud til, at fugtigt bundlag bidrager til at skabe det klima, som ungerne foretrækker, og som de trives i. På fugtigt bundlag ser man normalt ikke ungerne stresse rundt, som når de holdes i (for) tørre omgivelser.

Weser oplyste allerede i 1988, at tilstrækkeligt fugtigt bundlag er enormt vigtigt for den regelmæssige og glatte vækst af landskildpaddeungernes skjold. Wiesner & Iben oplyste i 2003 om et forsøg med 50 nyklækkede unger af Testudo sulcata. Her viste det sig , at et mere tørt hold på 24,3-57,8 % luftfugtighed, henholdsvis 30,6-74,8 % luftfugtighed, medførte voldsommere dannelse af pyramidespidser i rygskjoldene, end et hold med en luftfugtighed på 45-99 %.

Richard Fife skriver om et forsøg med rødfodede skovskildpadder. Der var tale om 2 grupper af nyklækkede unger. Den ene gruppe blev anbragt i en plastik box med tør papirkøkkenrulle som bundlag. Den anden gruppe blev anbragt i en tilsvarende box med særdeles fugtig køkkenrulle som bundlag. Boxene blev anbragt ved siden af hinanden og fik identisk foder.

Efter nogle måneder var forskellen forbavsende. Ungerne i den tørre box var begyndt at danne de typiske "pyramider", som ses hos opdræt i fangenskab. Ungerne i den fugtige box have ingen pyramider overhovedet og så ud som vildfangede skildpaddeunger!

Jeg har i årenes løb set rigtig mange europæiske landskildpadder, der har været holdt på knastørt bundlag. Ingen af disse skildpadder har haft pæne, glatte og afrundede skjold. -Det kan selvfølgelig skyldes andre ting?, men det bidrager da ikke til skråsikre argumenter for at holde sine europæiske landskildpadder i knastørre omgivelser.

Og som nævnt ovenfor: Vigtigt er det tillige at erindre, at i indendørs terrarier vil der sædvanligvis være et helt anderledes tørt miljø og "klima", end i naturen. Også selvom den natur, som skildpadderne oprindeligt kommer fra, kan forekomme at virke nok så varm og tør. Det er den faktisk ikke døgnet rundt og slet ikke året rundt!

Der skal altså under alle omstændigheder kompenseres for de konstant tørre forhold, som præger indendørs hold af landskildpadder.

Hvis din skildpaddes hoved og hals ser "tørt" ud, og huden og skællene ligesom letter sig lidt i begyndende flager, så er dit bundlag for tørt. Skildpadden går i alt for tørt miljø!

Små sorte fluer og andre dyr i terrariet

Jeg har konstateret, at der i løbet af vinteren kommer en masse små fluer i og ved terrarierne. Det er ikke bananfluer. De er mindre end bananfluer, og de er sorte. Bananfluer er som bekendt gulbrune.

Til venstre ses fluefangere i salgspakning

Disse sorte fluer kommer, hvad enten du har varmebehandlet bundlaget eller ej. Jeg varmebehandler som nævnt ikke bundlaget. Der er ingen grund til at holde levende skildpadder i et klinisk rent miljø. Så er de (og deres immunforsvar) helt uforberedt på at komme ud i naturens flora og fauna med smådyr, bakterier, vira og svampesporer om sommeren. (Hygiejnehypotesen).

Jeg aner ikke, hvor fluerne kommer fra, men de kommer med usvigelig sikkerhed hver vinter. Jeg gætter på, at de og/eller deres æg kommer ind med de vilde urter, jeg henter i naturen til at fodre med.

Jeg hænger en gammeldags fluefanger op ved siden af terrarierne. Af den slags, der i min barndom hang i kostaldene og i stuerne på gårdene på landet.

Til venstre ses ophængt fluefanger

Sådan en fluefanger er meget effektiv og holder antallet af fluer næsten helt i bund. Den tiltrækker fluerne med et duftstof, hvorefter de bliver suddende i en kraftig lim. Disse effektive fluefangere findes i mange fabrikater, og de kan fås mange steder, blandt andet i byggemarkeder. De ligger rullet sammen i små papcylindere og rulles ud, før de hænges op.

På det seneste har jeg også anbragt en elektrisk fluedræber ved siden af mine terrarier til små landskildpaddeunger. Den tiltrækker fluerne med UV-lys og dræber dem med en elektrisk rister. Nu har jeg altså også 4 landskildpaddeterrarier ståede i stuen, og der går en hel del unger her. Så der kommer en hel del små sorte fluer hos mig.

Elektrisk fluedræber

Der kommer også tit andre smådyr i det indendørs terrarie i løbet af vinteren. For eksempel bænkebidere, ørentviste, mange forskellige ubestemmelige (for amatører) små biller, regnorme, nøgensnegle, osv. Især hvis man engang imellem sætter en græstørv (alle tiders vinterfoder) ind til skildpadderne. Men når der (som man bør) fodres med indsamlet ukrudt fra naturen, kan det ikke undgås, at der slæbes æg og levende smådyr med ind. Smådyrene er harmløse for skildpadderne, der i naturen af gode grunde lever blandt alle slags smådyr. Man skal ikke straks blive nervøs og for eksempel skifte bundlag af den grund. (Hygiejnehypotesen!) Faktisk bidrager mange af disse dyr til at holde bundlaget rent. De fleste smådyr flytter nemlig ind i bundlaget. Mange af disse smådyr ser du faktisk aldrig.

3 små bredrandede landskildpaddeunger på bundlag af fugtig barkflis.

Særligt om russiske landskildpadder

Russisk landskildpadde (Testudo horsfieldii) kommer fra meget tørre biotoper i naturen og skyr da også sædvanligvis vand. Det rigtige må derfor være at holde russiske landskildpaddeunger i tørre omgivelser? Det er ihvertfald almindeligt antaget, at det forholder sig således. Jeg har tidligere med fint resultat anvendt groft og tørt strandgrus som bundlag for russiske unger. For nogle år siden lod jeg dog forsøgsvis nogle russiske unger gå sammen med nogle marginataunger på  det ovennævnte bundlag  bestående af fugtig pyntebark. En væsentlig medvirkende årsag til forsøget var forbigående pladsmangel. Det trivedes de rigtig fint med! De gravede sig ned i det fugtige bundlag ligesom middelhavskildpaddeungerne, og opførte sig i øvrigt ligesom de andre unger, uden at røbe nogen form for mishag med omgivelserne. Deres vækst var forskriftsmæssig og udseendet udviklede sig forbilledligt.

Russiske landskildpaddeunger er ikke så disponerede for at danne pyramideformede skjoldplader som de andre 3 europæiskee landskildpaddearter. Dette betyder dog ikke, at russiske landskildpaddeunger ikke ved forkert opfodring kan vokse sig opsvulmede og helt forkerte i skjoldet og ende som vanskabte eksemplarer med papegøjenæb. –Tværtimod.

Læs Vækst.

Men resultatet er ihvertfald, at disse "fugtigt holdte" russiske landskildpaddeunger under opvæksten bevarede deres meget flotte,  blanke udseende med helt åleglatte og jævnt afrundede skjolde. Så nu holder jeg de russiske unger sammen med de græske og bredrandede landskildpaddeunger på fugtigt bundlag.

Det er som nævnt en ret fasttømret opfattelse, at voksne russiske landskildpadder kræver tørre omgivelser. Dette hidrører formentlig fra den viden, man har om dens oprindelsesbiotoper, der jo som bekendt er hede og knastørre stepper og skråninger. Men når den russiske landskildpadde graver sig ned og opholder sig i sine huler under jorden, ser det anderledes ud. Man har målt 70 % fugt i disse selvgravede huler og gange, som tit er flere meter lange og dybe. I disse skjul opholder den russiske landskildpadde sig under sit vinterhi, under de perioder om sommeren, hvor den går i sommerhi (æstivation), og midt på dagen når den på grund af heden er tvunget til at forlade jordens overflade. Så fugtige næromgivelser er altså en reel del af den russiske landskildpaddes naturskabte livsvilkår!

Konklusion

Måske er det fordelagtigt i det hele taget at holde de fleste arter af landskildpaddeunger i fugtigere omgivelser end deres forældre? For eksempel anbefales det holdere af leopardskildpadder (der jo kommer fra hede, knastørre biotoper) at spraye bundlaget hver aften for at efterligne den kraftige dugdannelse, disse skildpadder udsættes for om natten i deres hjemstavnsbiotoper. Så meget desto mere skal der vel tænkes på fugt til leopardskildpaddeunger?

Mon ikke europæiske landskildpadder uanset art, både voksne og unger, af helbredsmæssige grunde i det hele taget bør holdes på mindre tørt bundlag indendørs, end mange egentlig går rundt og tror? Ikke således, at bundlaget er drivvådt, men således, at selvom overfladen er tør, så befinder der sig lige under den tørre overflade en klimaregulerende ballast af fugt, der holder miljøet trivselsvenligt og skildpadderne sunde og pæne i den rene og støvfri luft, som skabes af det fugtige bundlag, hvor støvet er bundet! Meget tyder på, at fugtigt bundlag skal tænkes meget mere ind i anlægget af et indendørs terrarie til landskildpadder, end man hidtil har gjort!

1 russisk, 3 græske og 3 marginataunger på bundlag af fugtigt træflis.
Startside