Startside Denne artikel er senest ændret i december 2011

	Bundlag I indendørs terrarier. Hvilket materiale er bedst?
Overskrifterne i denne artikel:	Valg af bundlag, Jord/grus/sand er selvfølgelig det rigtige bundlag, Pyntebark/barkflis, Træflis/bøgeflis, Kokosfiber/kokoshumus, Akvariegrus, Bundlagsskift, Bundlag som må frarådes:, Avispapir, Granuleret majs, Hampestrøelse/tørret hamp, Hø, Kattegrus/kattestrøelse, Savsmuld, Spagnum/tørv, Fugtigt bundlag er vigtigt, Særligt om russiske landskildpadder, Konklusion.

Valg af bundlag

I et frilandsanlæg udendørs er valget af bundlag sjældent forbundet med de store overvejelser. Det giver hurtigt næsten sig selv. Læs Frilandsanlæg (skildpaddegård).

Men i et indendørs terrarie er det bestemt ikke ligemeget, hvad man anvender til bundlag. Bundlaget i et indendørs terrarie til landskildpadder er ikke bare et tilfældigt gulv, hvor det ene materiale kan være lige så godt som det andet. Også her som ved de andre valg man træffer vedrørende sit skildpaddehold, er det hensynet til skildpaddens trivsel og sundhed, der skal gå forud for ejerens bekvemmelighed, og forud for, hvad der umiddelbart forekommer mest praktisk. Bundlaget er fundamentet for terrariets mikroklima og herunder luftfugtigheden og renheden af luften i skildpaddens helt nære atmosfære og i de umiddelbare omgivelser. (En landskildpadde tilbringer jo hele sit liv direkte ovenpå jorden, og den graver sig mere eller mindre ned i den engang imellem). Man skal derfor lige overveje nogle ting, før man fylder noget i bunden af terrariet.

Mit øverste indendørs terrarie set fra oven. Bundlaget er her fugtig barkflis/pyntebark.

Jord/grus/sand er selvfølgelig det naturlige bundlag

Jord/grus/sand er det bundlag, de europæiske landskildpadder gennem millioner af år af gode grunde har tilpasset sig i naturen. Bruger du dette materiale, eventuelt i forskellige blandingsforhold, kan ingen argumentere imod dit valg. Dog skal du nok undgå sand. Det meste danske sand indeholder kvarts, som skærer i hornhinderne, hvis/når skildpadderne får sand i øjnene. Hvis du bruger strandsand, som du selv henter på stranden (ulovligt at gøre efter de danske miljøbestemmelser), er sandskornene slebet runde af bølgeslagene, og sandskornene har som følge heraf ingen skarpe kanter. Men det er ikke ligemeget, hvilken strand, sandet kommer fra. Du skal være indsstillet på at vaske det igennem før brug. Man kan købe sand og grus til industrielt brug (sandblæsning, bremser til tog), som har fået afrundet kanterne, så det er nok det mest velegnede, med medmindre man ligefrem vælger egentlig akvariegrus (mere om akvariegrus senere).

Jeg brugte for mange år siden groft strandgrus (noget af det fine strandgrus fulgte uundgåeligt med), men bruger ikke længere nogen dele af det ovennævnte naturlige bundlag i form af jord/grus/sand, fordi skildpadderne bliver grå og triste at se på, hvis bundlaget holdes tørt, og bundlaget derfor støver voldsomt. (Tørt bundlag er også usundt, jfr. senere.)

Hvis bundlaget holdes fugtigt, hvad det bør, bliver skildpadderne smurt ind i det, når de graver sig ned i det, og skildpadderne bliver derfor også hurtigt triste at se på (hvis bundlaget rummer forskellige jordblandinger), når det bagefter bliver siddende  på skjoldet og tørrer. I mit indendørs terrarie er der af gode grunde ikke tæt beplantning, der ligesom i naturen (og i et tæt beplantet frilandsanlæg) kan tørre skildpaddernes skjolde rene og polere dem flotte, når de bevæger sig gennem vegetationen.

Pyntebark/barkflis

Som bundlag anvendte jeg i årevis findelt pyntebark/barkflis. Køb det for eksempel i plantecentrene. Det findes i en grov udgave til havebrug og i en finere udgave til pottebrug. Jeg brugte selvfølgelig den fine udgave til pottebrug. Hvis du køber barkflis til krybdyr i dyreforretningerne, får du en varmebehandlet udgave. Det er da sikkert fint, men jeg har aldrig haft problemer med, at barken ikke var behandlet. Der er bare en enorm prisforskel. Det er ikke nødvendigt at behandle pyntebarken inden brug. Hverken ved at varme det, eller ved at fryse det ned. Nogle koger det og tørrer det bagefter. Nogle varmlufttørrer det i en ovn. Alt dette er faktisk helt unødvendigt. Nogle fryser det ned i nogen tid inden brug. Forudgående ophold i fryseren inden brug har faktisk slet ingen effekt på kim, bakterier og smådyr. Og det er som sagt overflødigt.

Jeg behandler heller ikke sten, grene, trærødder, osv, som jeg tager i naturen til mit terrariebrug. Disse ting bliver da ikke pludseligt farlige af, at man bruger dem i åbne skildpaddeerrarier, hvor der frisk luft/luftudskiftning hele tiden. Der er heller ingen, der forbehandler tingene i naturen i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper, for at skildpadderne skal have bedre livsforhold i naturen. Man skal heller ikke gøre det indendørs hold så sterilt, at skildpadderne får problemer, når de senere bliver sat ud i det fri, hvor intet er sterilt.

Og den varmebehandlede udgave af barkflis, som du køber i dyreforretningerne, bliver alligevel nemt hjemsted for små fluer, når der er gået nogen tid. Fuldstændig som den ubehandlede. Pyntebark/barkflis som bundlag fungerer fremragende. Jeg vander pyntebarken med en lille vandkande, for at gøre og holde den fugtig. Denne fugtige pyntebark holder en hel vintersæson, og der fyldes derfor kun frisk pyntebark i kasserne en gang om året, nemlig lige før skildpaddeungerne tages ind i oktober. I løbet af vinteren begynder den fugtige pyntebark at lugte som en efterårsskov i stille vejr, og det er jo ikke så værst.

Du skal ikke lade dig skræmme af, at de enkelte stykker barkflis kan virke meget store i forhold til små skildpaddeunger. Barkflis kan jo være meget groft i strukturen. Landskildpaddeunger har kun godt af at skulle bruge benene voldsomt for at bevæge sig rundt i terrariet. Det giver en tiltrængt motion og styrker benmusklerne.

Træflis/bøgeflis

Jeg har også i en årrække anvendt bøgeflis/træflis som bundlag. Det fungerer også rigtigt godt. Det er lige så nemt at holde fugtigt som pyntebark. Det fås i sække i de fleste dyreforretninger. Jeg vander det med en lille vandkande, ligesom når jeg skal holde barkflis/pyntebark fugtigt som bundlag. På samme måde som barkflis får fugtig træflis med tiden den samme behagelige lugt som en efterårsskov. Dette materiale blev også kun skiftet en gang om året.

Kokosfiber/kokoshumus

I efteråret 2008 prøvede jeg endvidere at anvende et nyt substrat som bundlag i et af terrarierne. De hidtil anvendte bundlag af træflis eller pyntebark, kan skam fortsat varmt anbefales, men nu fik jeg lyst til lige at afprøve kokosfibre. Dette materiale har i årevis af herpetologer været anvendt til bundlag i for eksempel regnskovsterrarier, hvor man har brug for et bundlag, som er nemt og behageligt at arbejde med, som kan gøres fugtigt, og som er i stand til meget længe og vedholdende at holde på fugten. Kokosfiber skifter jeg også kun en gang om året. Det fungerer tiptop som bundlag i et indendørs terrarie til europæiske landskildpaddeunger. Jeg kender desuden en del skildpaddeoldere og avlere, der med godt resultat anvender dette materiale som bundlag til indendørs hold af landskildpadder.

Kokosfibre fås som knastørt materiale, pakket som stænger, plader eller "bricks". Det lægges i vand og svulmer herved op til et 6-8 gange større rumfang, og kan nu anvendes direkte. Det fås i udgaver fra meget fint til ret groft og trevlet. Alle finheder kan anvendes. Jeg tror, at jeg er mest tilfreds med den grove. Jeg har købt mit på reptilmesser og på nettet. Det fås også i dyreforretningerne. Det sælges også under betegnelsen kokossubstrat og cocopeat. Der fås et utal af mærker til vidt forskellige priser. Hvis du vil bestille over nettet fra Tyskland, så søg på "Terrarienhumus" på Google.

Nyklækkede marginataunger på bundlag af fugtig kokosfiber.

Akvariegrus

I vinteren 2010-2011 afprøvede jeg akvariegrus som bundlag. Jeg anvendte den type, som i mine gamle akvariedage for år tilbage blev betegnet som udvasket flodgrus. Valget af denne type akvariegrus skyldes ønsket om at undgå emner/korn med skarpe kanter, som for eksempel kvarts. Grunden til, at jeg nu forsøgte mig med grus, skyldtes en tro på, at jeg ved at vælge dette bundlag frem for træflis ville undgå de små fluer, der uundgåeligt følger med, når man anvender det nødvendige fugtige bundlag.

Akvariegrus (udvasket groft flodgrus) som bundlag. Fugtigt!

Også akvariegrus fungerer fortrinligt som bundlag, men jeg har bemærket, at de neglelakpletter, som jeg anbringer på skildpaddeskjoldene for at kunne identificere hver enkelt skildpadde, let slibes af i gruset, som skildpadderne jo graver sig ned i. Og der kommer (næsten) lige så mange af de små sorte fluer som når der anvendes træflis og barkflis. Det har også vist sig, at hvis/når de små unger havner på ryggen, er de ikke i stand til at vende sig selv tilbage i samme omfang som for eksempel på et bundlag af barkflis eller kokostrevler. Gruset er simpelthen for løst til, at skildpadderne kan få fast anlæg til deres ben, når de prøver at vende sig. Desuden vejer fugtigt akvariegrus i den nødvendige mængde voldsomt meget. Udgiften til indkøb er også betragtelig, når mine 3 indendørs terrarier skal fyldes op i bunden. Så jeg er vendt tilbage til kokosfiber igen! (Dette bundlag blev også kun skiftet 1 gang årligt.)

Bundlagsskift

Lad være med at skifte bundlag hyppigere end højst hvert halve år! Som nævnt skifter jeg selv kun bundlag en enkelt gang om året. Det sker, inden ungerne tages ind fra haven, og igen først efter, at de er sat ud igen næste år. Bundlagsskift er en torpedo under skildpaddernes tryghed ved omgivelserne. Enhver ændring i deres omgivelser stresser dem og nedsætter deres immunforsvar. (Risiko for våde næser, læs bobler i næsen.) Alt det tilvante, herunder lugtene, bliver totalt ændret på et øjeblik. Bundlagsskift må aldrig ske efter et øjebliks inspiration og velmenende trang til bessermachen. Når et bundlag er skiftet, skal der gå mange måneder, før dette gentages.

Tykkelsen af bundlaget var oprindelig 10 cm. i mine 3 terrarier. Nu nøjes jeg med en tykkelse på ca. 3-5 cm. Denne tykkelse synes at række til helt små unger. Hver dag fjerner jeg med en stor pincet skildpaddernes faste, mørke afføring. De barkflisstykker/bundlagsstykker, som skildpaddernes hvide urinsyre har sat sig på, fjernes ligeledes.

Bundlag som må frarådes:

Avispapir

Avispapir bruges faktisk også af mange skildpaddeholdere til bundlag. Avispapir har den fordel, at det absorberer fugten i skildpaddernes efterladenskaber, og det er nemt og hurtigt at skifte ud. Avispapir kan derfor synes at være tillokkende ud fra et hurtigt hygiejnisk synspunkt. Men bortset fra til syge skildpadder, bør det nok ikke anvendes i større omfang. Avispapir danner et uønsket, forkert og knastørt miljø. Mange har haft problemer med, at skildpadderne fik problemer med vejrtrækningen på grund af det meget fine støv, der dannes i tørt avispapir. Desuden ser avispapir da også rædselsfuldt ud i et indendørs terrarium, hvis man nu holder skildpadder også af æstetiske årsager! Og det gør vel i grunden de fleste?

Iøvrigt er det ikke til at anvende aviser som fugtigt bundlag. Skildpadderne kan også finde på at æde papiret, og tryksværten er vist ikke særlig sund. Jeg ville aldrig selv anvende avispapir som bundlag, heller ikke til syge skildpadder. Hvis en skildpadde er syg, er det vel ikke særligt fordelagtigt for helbredelsen, at man anbringer den i et totalt kunstigt, unaturligt og helt fremmed miljø, hvor raske landskildpadder hurtigt risikerer at blive syge? Jeg fraråder det derfor.

Granuleret majs

Også dette materiale bruges af en del landskildpaddeholdere til bundlag. Men dels kan det af gode grunde slet ikke anvendes som fugtigt bundlag (går i opløsning og forrådnelse), og dels æder skildpadderne af det. Da granuleret majs består af protein og kulhydrat, er det direkte skadeligt som foder. Så granuleret majs dur slet ikke til bundlag for landskildpadder!

Hampestrøelse/tørret Hamp

Denne strøelse har i mange år været brugt til heste. Det skal have fremragende egenskaber til at opsuge og dæmpe lugten af urin og afføring. Desuden bruges det mere og mere til strøelse og bundlag ved hold af fjerkræ og små pattedyr. Der er derfor ikke noget at sige til, at anvendelsen i de senere år har bredt sig til indendørs hold af skildpadder.

Der oplyses imidlertid om rigtig dårlige erfaringer med det, når der er tale om skildpadder. Taverne og stænglerne splintrer, og der fortælles om øjenskader, fordi de små spidse stykker sætter sig fast i øjnene. Der fortælles endvidere om kvælninger, fordi de spidse ender sætter sig fast i halsen, og der fortælles om dødsfald, fordi de skarpe spidser punkterer fordøjelsessystemets slimhinder og går igennem mavevæggen. Skildpadderne kan jo ikke lade være at spise af hampestykkerne. På samme måde som hø og halm kan hamp iøvrigt heller ikke holdes kunstigt vådt. Hamp må altså frarådes som bundlag til indendørs skildpaddeterrarier.

Hø

Dette materiale er fortrinligt i overnatningskasserne i drivhusene i mit frilandsanlæg. På grund af luftfugtigheden (selvom luftfugtigheden i drivhusene ikke er så høj som ude i "det rigtige fri", er den altid højere end indendørs i stuerne) holder høet sig blødt, tørt og "rent" i overnatningskasserne helt uden at støve. Men til bundlag i indendørs terrarier er hø (og halm) ikke så anvendeligt. Det bliver knastørt i den tørre varme luft, der kendetegner moderne boliger, og begynder at samle støv og at støve. Halm og hø kan ikke holdes kunstigt fugtigt uden at skimle. Svampesporerne fra skimmelsvampen sætter sig i lungerne, og skildpadderne pådrager sig livsfarlige lungesygdomme. Hvis hø bliver meget vådt, begynder det at ligne ensilage (og at lugte). Hø og halm må altså frarådes som bundlag til indendørs skildpaddeterrarier.

Kattegrus/kattestrøelse

Umiddelbart forekommer kattestrøelse at være et indbydende produkt at anvende som bundlag. De mest almindeligt forekommende udgaver af kattestrøelse består af moler og/eller andre lerforbindelser, der fremtræder som små kugler/kumper. Formålet med kattestrøelse er at absorbere kattens efterladenskaber hurtigt og effektivt og således bekæmpe den karakteristiske kattelugt.

Kattegrus er særdeles eftektivt, når det drejer sig om at tørre omgivelserne ud på få øjeblikke. Denne effektive egenskab er direkte farlig skildpadden, der dehydrerer omgående, hvis den sættes på et bundlag af kattegrus. Endnu værre går det, hvis skildpadden æder af bundlaget. (Også uforsætligt kan der smutte kattegrusstykker med ned, når skildpadden spiser foderemner, der ligger på kattegruset.) Så sker der en opsvulmning og dehydrering i fordøjelsessystemet, som er meget problematisk. Kattegrus kan ikke anvendes som bundlag, hvis det vandes igennem for at få et fugtigt bundlag. Det skifter fuldstændig karakter. -Så er det da for den sags skyld bedre at bruge "rigtig" lerjord! Kattegrus må frarådes som bundlag.

Savsmuld

Savsmuld ses især ofte taget i brug i dyrehandlernes udstillingsterrarier, hvor der ses landskildpadder til salg. Savsmuld er for løst til, at skildpadderne kan få ordentlig fodfæste. De kan slet ikke vende sig selv tilbage, hvis/når de vælter om på ryggen. Når det ikke holdes fugtigt, bliver det ekstremt tørt og støvende med de deraf følgende store ulemper, især for skildpaddernes luftveje. Når det holdes fugtigt, skimler det hurtigt. Savsmuld må altså også frarådes som bundlag i indendørs terrarier til landskildpadder.

Spagnum/tørv

Dette bundlag er efter mine erfaringer i grunden ikke så ringe, og jeg har tidligere anvendt det uden problemer. Nu holdt jeg det også fugtigt. Det oplyses af erfarne skildpaddeholdere, at hvis man bruger det som tørt bundlag, dannes der voldsomt meget støv, der sætter sig i skildpaddernes øjne og luftveje. Men det oplyses yderligere rundt omkring, at skildpadderne kan finde på at spise af det, og dette har nogle gange medført kedelige resultater som for eksempel tarmslyng. Derfor tør jeg ikke andet end at være forsigtig og fraråde brugen af det.

Fugtigt bundlag er vigtigt

Bundlaget skal holdes konstant fugtigt. Med mellemrum hælder jeg lidt vand fra en lille vandkande direkte ned i bundlaget. Det er ikke nok at spraye. Det fordamper lynhurtigt, og kommer ikke ned i dybden i bundlaget. Men husk: Hvis du anvender fugtigt bundlag, (som du bør), skal og må terrariet også af denne grund være helt åbent! Hvis du bruger et helt eller delvist lukket glasterrarium, og anvender fugtigt bundlag, kan bundlaget skimle på grund af fugten. Især træflis skimler, hvis terrariet ikke er helt åbent. Og luftfugtigheden bliver iøvrigt alt for høj. Fordi jeg anvender fugtigt bundlag, har jeg i bunden af hvert terrarie lagt voksdug, der rækker 2-3 cm. op ad den indvendige kant. Så er terrariet helt vandtæt i bunden. Man kan også anvende den plastfolie, der bruges til havedamme.

Det er vigtigt, at europæiske landskildpaddeunger fra middelhavsområdet holdes på fugtigt bundlag. Man har konstateret, at disse unger i naturen efter klækningen søger til fugtige områder, langs vandløb, ved søer og damme, hvor de opholder sig (og nærmest gemmer sig), og ellers søger ly under skjulende vækster/bladhang, der giver lidt fugt. Dette har mellemeuropæiske landskildpaddeavlere bemærket sig, og de har erfaret, at efter at de tog fugtige omgivelser i anvendelse til deres skildpaddeunger, indtræffer der ikke længere pludselige og uforklarlige dødsfald blandt ungerne, hvilket ellers ikke var usædvanligt. Måske var der tale om, at ungerne dehydrerede. Under alle omstændigheder bevirker fugten, at bundlaget ikke støver. De små skildpadders luftveje udsættes derfor ikke for det støvede og dermed skadelige miljø, der ellers opstår i indendørs tørre terrarier.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at jeg siden 1997 har  avlet hundredevis af landskildpaddeunger, jeg anvender fugtigt bundlag, og jeg har kun haft 1 dødsfald. Denne unge var fra starten meget lys i modsætning til de øvrige unger fra samme kuld. Den var ekstrem langsom til alt. Skjoldet var stadig helt blødt efter et års tid, hvor den døde. Den skulle aldrig have været klækket. (Jeg tror, at naturen i væsentligt omfang foretager sine aborteringer under udrugningen, således at det kun er de levedygtige unger, der klækker.)

Jeg mener også, at det er nødvendigt for sundhed og trivsel at anvende fugtigt bundlag ved indendørs hold også af voksne europæiske landskildpadder. Mange skildpaddeholdere beretter om problemer (for ikke at sige luftvejslidelser) hos skildpadder, der holdes indendørs på tørt bundlag. Den tørre indendørsluft og den direkte og kontante varme fra (de uundværlige) varmelamper i terrariet "udtørrer" skildpadderne.

(Er varmelamperne en af forklaringerne på toppede rygskjoldpalader udover forkert foder?). Skildpadderne vil prøve at løse lidt af denne udtørring ved at drikke mere af vandskålen, men dette er ikke nok . Det alt for tørre miljø i et indendørs terrarium kan kun bekæmpes og afbalanceres ved at holde bundlaget fugtigt. Der er ingen tvivl om, at de livsnødvendige varmelamper er meget "hårde" ved skildpaddernes hud og skjold. Der skabes en slags "føntørrer"-effekt.

Hold af europæiske landskildpadder på fugtigt bundlag modvirker altså denne udtørring af huden og skjoldet og stabiliserer imod, at dette fænomen udsætter skildpadden og dens hud og skjold for alvorlige sygdomsangreb. Europæiske landskildpadder, der holdes knastørt, vil ofte lide af en voldsom dehydrering, og der kan i så fald ses mærkelige hudtab med misfarvning af den ekstremitet,  hvor huden falder af, og med alt for store flagrende stykker af indtørret epitel (hud) på lemmer og hals, ofte flere steder på een gang. Der kan også ske en forværring af tilstanden som følge af svampeangreb, der medfører tab af skæl og hornplader på ben og hoved. Samt af skjoldplader. Når skildpadden er dehydreret, er den åbent bytte for alle slags alvorlige infektioner, også af de indvendige organer. Læs Vækst. Og Bobler i næsen.

Skildpadder, der holdes på tørt bundlag indendørs, har desuden sædvanligvis et trist, mat og støvet udseende, fordi det tørre bundlag støver. Hvis du ser på billederne af vores små unger i indendørs terrarier med fugtigt bundlag, kan du se, at de er flotte, blanke og skinnende i skjoldet, fordi bundlaget ikke støver. Besøgende tror, at det er fordi vi vasker og bader dem. Det gør vi IKKE! Men et fugtigt bundlag binder simpelthen støvet, således at luften i terrariet forbliver helt ren uden svævende støvpartikler, der sætter sig i skildpaddernes luftveje, og som lægger sig i en grå, mat overflade på skildpaddernes skjold og hud.

Bundlaget er lige fugtigt overalt i mine indendørs terrarier til unger. Også under varmelamperne. Og i de små overnatningshuse. Det er nemlig også vigtigt, at bundlaget er fugtigt der, hvor skildpadder sover. Der er jo en begrundelse for det fugtige miljø. At indrette et tørt område, er jo sådan en slags "jamen alligevel!" Hvis du ikke vil/kan gøre bundlaget fugtigt overalt i terrariet, er det vigtigt at sørge for, at bundlaget under alle omstændigheder er fugtigt det sted, hvor skildpadderne sædvanligvis sover.

H-J Bidmon og G. Jennemann oplyser i "Schildkröten im Focus" nr. 4 i 2006, at fugtige omgivelser (bundlag) meget effekivt modvirker dannelsen af spidstakkede skjoldplader ("Tobleronespidser").

Fugtigt bundlag skal næsten have endnu større effekt som en af de forebyggende faktorer imod, at skildpaddeungernes skjold vokser sig defekte med pyramidespidser/tobleronetoppe i rygskjoldpladerne til følge, end valg af det nødvendige og rigtige foder under opvæksten. Man kan ikke se bort fra det faktum, at landskildpadder ikke alene opretholder deres naturlige væskebalance ved at drikke. Landskildpadder optager også løbende fugt fra omgivelserne gennem huden, hvilket for eksempel tydeligt ses under vinterhi, hvor skildpadderne dehydrerer, hvis de overvintrer i tørt substrat. Det ser bestemt også ud til, at fugtigt bundlag bidrager til at skabe det klima, som ungerne foretrækker, og som de trives i. På fugtigt bundlag ser man normalt ikke ungerne stresse rundt, som når de holdes i (for) tørre omgivelser.

Weser oplyste allerede i 1988, at tilstrækkeligt fugtigt bundlag er enormt vigtigt for den regelmæssige og glatte vækst af landskildpaddeungernes skjold. Wiesner & Iben oplyste i 2003 om et forsøg med 50 nyklækkede unger af Testudo sulcata. Her viste det sig , at et mere tørt hold på 24,3-57,8 % luftfugtighed, henholdsvis 30,6-74,8 % luftfugtighed, medførte voldsommere dannelse af pyramidespidser i rygskjoldene, end et hold med en luftfugtighed på 45-99 %.

Vi har konstateret, at der i løbet af vinteren kommer en masse små fluer i og ved terrarierne. De er mindre end bananfluer, og de er sorte. Disse fluer kommer, hvad enten du har varmebehandlet bundlaget eller ej. Jeg varmebehandler som nævnt ikke bundlaget. Der er ingen grund til at holde levende skildpadder i et klinisk rent miljø. Så er de (og deres immunforsvar) helt uforberedt på at komme ud i naturens bakterier, vira og svampesporer om sommeren. Jeg aner ikke, hvor fluerne kommer fra, men de kommer med usvigelig sikkerhed hver vinter. Jeg gætter på, at de og/eller deres æg kommer ind med de vilde urter, jeg henter i naturen til at fodre med.

Jeg hænger en gammeldags fluefanger op ved siden af terrarierne. Af den slags, der i min barndom hang i kostaldene og i stuerne på gårdene på landet. Sådan en er meget effektiv og holder antallet af fluer næsten helt i bund. Disse effektive fluefangere fås blandt andet i byggemarkeder.

Særligt om russiske landskildpadder

Testudo horsfieldii kommer fra meget tørre biotoper i naturen og skyr da også sædvanligvis vand. Det rigtige må derfor være at opdrætte russiske landskildpaddeunger i tørre omgivelser? Det er ihvertfald almindeligt antaget, at det forholder sig således. Vi har tidligere med fint resultat anvendt groft og tørt strandgrus som bundlag for russiske unger. For nogle år siden lod vi dog forsøgsvis nogle russiske unger gå sammen med nogle marginataunger på  det ovennævnte bundlag  bestående af fugtig pyntebark. En væsentlig medvirkende årsag til forsøget var forbigående pladsmangel. Det trivedes de rigtig fint med! De gravede sig ned i det fugtige bundlag ligesom middelhavskildpaddeungerne, og opførte sig i øvrigt ligesom de andre unger, uden at røbe nogen form for mishag med omgivelserne. Deres vækst var forskriftsmæssig og udseendet udviklede sig forbilledligt.

Russiske landskildpaddeunger er ikke så disponerede for at danne pyramideformede skjoldplader som de andre 3 europæiskee landskildpaddearter. Dette betyder dog ikke, at russiske landskildpaddeunger ikke ved forkert opfodring kan vokse sig opsvulmede og helt forkerte i skjoldet og ende som vanskabte eksemplarer med papegøjenæb. –Tværtimod. Læs Vækst. Men hvorom alting er, så bevarede disse russiske landskildpaddeunger under opvæksten deres meget flotte,  blanke udseende med helt åleglatte og jævnt afrundede skjolde. Så nu holder vi de russiske unger sammen med de græske og bredrandede landskildpaddeunger på fugtigt bundlag.

Det er som nævnt en meget udbredt og almindelig vedtaget opfattelse, at russiske landskildpadder kræver tørre omgivelser. Dette hidrører formentlig fra den viden, man har om dens oprindelsesbiotoper, der jo som bekendt er hede og knastørre stepper og skråninger. Men når den russiske landskildpadde graver sig ned og opholder sig i sine huler under jorden, ser det anderledes ud. Man har målt 70 % fugt i disse selvgravede huler og gange, som tit er flere meter lange og dybe. I disse skjul opholder den russiske landskildpadde sig under sit vinterhi, under de perioder om sommeren, hvor den går i sommerhi (æstivation), og midt på dagen når den på grund af heden er tvunget til at forlade jordens overflade. Så fugtige næromgivelser er altså en reel del af den russiske landskildpaddes naturskabte livsvilkår!

Konklusion

Måske er det fordelagtigt i det hele taget at holde de fleste arter af landskildpaddeunger i fugtigere omgivelser end deres forældre? For eksempel anbefales det holdere af leopardskildpadder (der jo kommer fra hede, knastørre biotoper) at spraye bundlaget hver aften for at efterligne den kraftige dugdannelse, disse skildpadder udsættes for om natten i deres hjemstavnsbiotoper. Så meget desto mere skal der vel tænkes på fugt til leopardskildpaddeunger?

Mon ikke europæiske landskildpadder uanset art, både voksne og unger, af helbredsmæssige grunde i det hele taget bør holdes på mindre tørt bundlag indendørs, end mange egentlig går rundt og tror? Ikke således, at bundlaget er drivvådt, men således, at selvom overfladen er tør, så befinder der sig lige under den tørre overflade en klimaregulerende ballast af fugt, der holder miljøet trivselsvenligt og skildpadderne sunde og pæne i den rene og støvfri luft, som skabes af det fugtige bundlag, hvor støvet er bundet! Meget tyder på, at fugtigt bundlag skal tænkes meget mere ind i anlægget af et indendørs terrarie til landskildpadder, end man hidtil har gjort!

1 russisk, 3 græske og 3 marginataunger på bundlag af fugtig træflis.

Startside