Foder til europæiske landskildpadder

 (M. Baur. Prof. Dr. Hoffmann):

Europæiske og mellemasiatiske landskildpadder er afholdte husdyr.

I naturen er de ekstremt veltilpasset forholdene i deres oprindelsesområder.

Lad os se nærmere på deres ernæringsmæssige tilpasning til forløbet i deres hjemstavnsbiotoper.

I de europæiske landskildpadders oprindelsesområder hersker et mildt og om sommeren (fra maj måned) tørt middelhavsklima hhv. kontinentalklima (fastlandsklima).

Kun om foråret har landskildpadderne tilstrækkeligt med friskt grøntfoder - sammenligneligt med nordligere beliggende europæiske magre græsenge.

Fra og med maj måned tørrer væksterne kendeligt ud og indeholder hermed betydeligt mindre æggehvide og let fordøjelige, energirige substanser.

        Kan delvist sammenlignes med hø.

          På de mellemasiatiske stepper hersker der tilsvarende betingelser, blot endnu mere ekstreme.

For at kunne eksistere i sådanne områder og udnytte de næringsresourcer, der fortrinsvis findes på disse steder, har skildpadderne udviklet særlige anatomiske strukturer og fysiologiske tilpasninger.

For eksempel besidder de en relativ lille mave, der kun kan udvides meget lidt.

De kan derfor ikke optage store mængder foder på en gang, men må æde mange små mængder foder fordelt over dagen.

Blindtarm og tyktarm er forstørret til rumligt stærkt udvidede gaskamre og fylder en stor del af bughulen.

I disse kamre nedbrydes plantefibre ved hjælp af en yderst effektiv og mangfoldig tarmflora ( diverse bakterier og encellede organismer) under kontrolleret gæring.

Ydermere forbliver foderet i op til 2 uger i fordøjelsessystemet og danner et tredimensionelt gitterværk af plantefibre, som giver tarmfloraen en stor angrebsflade for næringsaktiviteten.

Men mangler plantefiberstrukturerne, eller erstattes de af let fordøjeligt materiale, opstår der fejlgæring med en voldsom forkortelse af opholdstiden for foderet i tarmen til følge.

Tarmfloraen fortrænges eller dør.

Skildpadderne mister væske og udvikler til dels uhelbredelige mangelsygdomme.

Desuden begunstiges parasitære sygdomme.

Da der i oprindelsesbiotoperne kan være knaphed på vand i månedsvis, udskiller skildpadderne slutprodukterne af æggehvidestofferne som vanduopløselige urinsyresalte (urater), for at organismen ikke skal unddrages vand.

Denne tilpasning er yderst effektiv, såfremt der ikke er for meget æggehvide i foderet.

Dannes der for mange urater i organismen på grund af for høj proteinandel i foderet, kan de ikke udskilles.

Nyresvigt og meget smertefuld dødelig gigt bliver følgen heraf.

Derfor skal velegnet foder til europæiske og asiatiske landskildpadder indeholde en så lille procentdel letfordøjeligt materiale såsom sukker og kulhydrater som muligt, til gengæld skal procentdelen af strukturerede plantefibre være så stor som muligt.

Foderet skal være så fattigt på protein som muligt (højst 5-8%).

Ved at anvende en mangfoldighed af planter, kan dyrenes behov for fedtopløselige vitaminer (A og E) stort set dækkes.

På denne måde vil der også være nok mineraler og sporeelementer i foderet.

Ved forarbejdning af udvoksede planter opnås et afbalanceret forhold af calcium og fosfor, hvilket er væsentligt for dyrene.

Kun undtagelsesvist er det nødvendigt at tilsætte disse emner.

Afsluttende kan det tilføjes, at en optimal legemstemperatur på 35-37 grader C. er nødvendig for adækvat fordøjelse af plantefiberrigt foder.

Dette opnås ved solbadning, som må simuleres i terrariet ved installation af en lysstærk pære, der lokalt kan opvarme til en temperatur af 35-40 grader C.

Samtidigt hermed har dyrene også behov for kølige steder, som de kan trække sig tilbage til.

Lys og strålevarme fremmer dyrenes aktivitet og ædelyst.