Startside Denne artikel er senest ændret i februar 2012

Klipning af skildpaddens negle og næb

 

Negle

I deres hjemstavnsbiotoper slider (sliber) landskildpadderne naturligt deres negle på jord, grus og sten, mv., når de bevæger sig rundt i landskabet. Rent faktisk går landskildpadder på tåspidserne, dvs. neglespidserne, ligesom balletdansere. Hvis du holder dine europæiske landskildpadder i frilandsanlæg (hvad du jo bør), vil skildpaddernes negle derfor også slides naturligt, og du behøver ikke at spekulere på, om de bliver for lange, og om de skal klippes på et tidspunkt eller med mellemrum.

Hvis du derimod holder dine landskildpadder i indendørs terrarie, vil bundlagets karakter og terrariets altid alt for lille størrelse (der er grænser for, hvor mange langture en aktiv landskildpadde kan gå på en lille håndfuld kvadratmeter) medføre, at neglene ikke slides. Ihvertfald ikke tilstrækkeligt.

Klipningen

Skildpadden skal derfor have klippet neglene, inden de bliver for lange, vokser sig skæve, krummer rundt og/eller eventuelt knækker af. Det er nu ikke så svært. Jeg anvender en stor 3-i-en negleklipper.

Negleklipperen er helt uproblematisk at anvende til formålet.

Hold fast om skildpaddens ben/fod med den ene hånd. I den anden hånd har du klipperen. Klipperen føres hen over neglen til det skønnede afklipningssted. Derpå et hurtigt og fast klip. Sådan! Men du må ikke klippe gennem den blodåre, der går et stykke ud i hver negl!

Hvis din skildpadde har lyse/klare/transparente negle/klør, er det ikke vanskeligt at se den mørkerøde blodåres forløb ud i neglen og konstatere, hvor den ender. Først efter at blodåren stopper, lægger du klippet.

Men hvis din skildpadde har mørke/sorte negle, kan det være vanskeligt at se eller bare ane forløbet af blodåren. Her må du støtte dig til erfaringen, eller hvis du ikke har denne, støtte dig til en person med erfaring. Iøvrigt foregår negleklipning hos landskildpadder principielt ligesom klipning af for lange klør på hunde, hamstre, osv. Her drejer det sig på samme måde om at undgå at klippe i blodåren.

En dyrlæge vil normalt altid kunne påtage sig opgaven. Men det er nu ikke så svært.

Hvis du er uheldig og klipper gennem blodåren, dør skildpadden selvfølgelig ikke. Der kommer højst en dråbe blod, men det er givetvis smertefuldt for skildpadden.

(Du kan altid kontakte mig, hvis du ikke rigtig tør give dig i kast med klipning af skildpaddens negle. Jeg gør det gerne for dig og selvfølgelig gratis. Skriv til otto@marginata.dk og husk at anføre din mailadresse, ellers ved jeg jo ikke, hvor jeg skal sende svaret hen.)

På billedet ovenfor ser du længden på naturligt slidte landskildpaddenegle. Længden er derfor som den skal være. Hvis neglene er mere end 1/2 gange længere, bør de klippes. Hvis de er dobbelt så lange eller længere, skal de klippes.

På billedet ovenover ses ekstraordinært lange negle på en vildtlevende græsk landskildpadde i vådpmrådet i Pinios deltaet i Grækenland. Disse negle er ikke blevet slidt ret meget på grund af den bløde bund, som udgør biotopen her. Bemærk den mørke blodåre.

Næbbet (papegøjenæb)

På billedet ovenover ses papegøjenæb på en russisk landskildpadde, der indtil nu har været holdt og fodret helt forkert. Dette er slemt. Men det kan faktisk blive værre. Jeg har set en skildpadde, hvor overnæbbet var endnu længere, og hvor undernæbbet var næsten lige så langt. De to næb var tillige vokset skæve, således at de kunne passere hinanden. Længe før næbbene bliver så lange, skal de selvfølgelig klippes, og pasningsforholdene og fodringen skal naturligvis samtidig ændres, således at denne uheldige vækst ikke påny gentager sig!

I hjemstavnsbiotoperne slider/sliber skildpadderne på naturlig måde deres næb. Her æder skildpadderne kun de fiberrige og ofte mere eller mindre tørre urter, som findes her, og som de gennem evolutionen har tilpasset sig. Desuden æder de kalksten, småsten og bider i sneglehuse, tørre dyreknogler, mv., for at få kalk. Derfor bliver skildpaddenæb i naturen aldrig for lange.

I fangenskab ses det ikke så sjældent, at skildpaddenæb vokser sig for store, for lange og vokser sig skæve. Ind imellem bliver de som nævnt til rene papegøjenæb at se på, hvis der ikke gribes ind. Dette skyldes forkert foder og forkert pasning. Og typisk ses papegøjenæb især ved indendørs hold.

Hvis man ikke holder sig til fiberrigt, proteinfattigt ukrudt, men også eller måske udelukkende fodrer med salat, grønsager og det hele taget med købegrønt, går det galt. Ikke alene med skildpaddens helbred, men også med skildpadddens udseende. Læs Foder og vækst Hvis skildpadden så heller ikke har adgang til at slibe næbbet på kalksten og andre hårde emner, er det endnu mere pronblematisk. Læs Kalk

Desværre er der mange skildpaddeholdere, der på grund af uvidenhed og defekt rådgivning fra dyrehandlere og alt for kloge eksperter i deres omgivelser (enhver, der i sin barndom har haft en nu for længst væk skildpadde, er ekspert) fodrer helt forkert med frugt, grønsager og frugt. Alle disse bløde foderemner er ikke alene usunde/skadelige, de sliber jo heller ikke næbbet. -Nej ærter og gulerødder er heller ikke sunde for europæiske landskildpadder. De er bløde proteinbomber!

Ingen tilberedning af foderet

Når du giver større foderemner, så lad dog være med at skære det i stykker. Mange er iøvrigt også tilbøjelige til at skrælle, klippe, hakke og mose foderet til deres dyr. Tro mig, den service ydes ingen steder i naturen. Hold straks op med det. Urter, græs, stængler, mv., gives til skildpadderne i hel tilstand. Ikke noget med at pille bladene af stilken/grenen, skære emnerne i "passende" stykker, fjerne eller klippe strå over og alle de andre omsorgsfulde påhit, der let griber velmenende skildpaddeholdere, der vil gøre alting så godt som muligt. Skildpadden skal bruge sit næb for at slide det.

Hårde bideemner til næbbet

Sørg desuden for de andre sunde og nødvendige emner, som skildpadderne gerne bider i, som for eksempel kalksten, sepiaskaller, hønseæggeskaller, sneglehuse, osv. Også dette har en nødvendig og gunstig slibende virkning på længden af skildpaddens næb. Så slipper du også for at klippe det.

 

Klipningen

Men hvis næbbet er vokset for stort, er det ikke alene et æstetisk problem. Det kan blive så slemt, at skildpadden får store problemer med at spise. Længe inden da skal næbbet selvfølgelig klippes. Også næbbet klippes med en stor 3-i-en negleklipper. Hold fast om skildpaddens hoved bag kæberne med den ene hånd. I den anden hånd har du negleklipperen. Der klippes nu bidder af næbbet på højst 1/2 til 1 mm. ad gangen. Hvis bidderne er større, risikerer man at næbbets hornplade splintrer. Næbbets hornplader er ofte porøse, når der har dannet sig papegøjenæb, og kan derfor nemt splintre, såfremt du tager for store bidder af gangen.

Mange anvender en hobbyslibemaskine til formålet. Det fungerer fint, men tager lang tid.

En neglefil kan for så vidt da også anvendes. Slibning er imidlertid en krævende opgave for dig, og en langvarig og meget stressende oplevelse for skildpadden, der massivt og konstant kæmper imod overgrebet (hvis den er sund og rask.)

Især modarbejder den energisk og voldsomt projektet, hvis slibningen udføres med det roterende slibeværktøj.

Klipning af næbbet er bestemt ikke en service, der passer skildpadden. Slibning slet ikke! En negleklipper er mit fortrukne værktøj til disse opgaver. Den er den hurtigste og mindst stressende løsning. -For Jer begge to!

Vær også opmærksom på tøjvalg til seancen, hvis du vil sidde med skildpadden i skødet. Eller læg eventuet noget beskyttende hen over benene. Den stressende oplevelse vil som regel udløse afleveringer af både afføring og urin under forløbet!

(Du kan altid kontakte mig, hvis du ikke rigtig tør give dig i kast med klipning af skildpaddens næb. Jeg gør det gerne for dig og selvfølgelig gratis.)

Underbid

Underbid kan skyldes forkert fodring, men kan også være en medfødt misdannelse, eller skyldes en medfødt disposition, der senere udvikler sig til underbid. Det er normalt kun de underbid og andre misdannelser af næbbet, der skyldes forkert fodring, som med held kan klippes eller slibes væk. De medfødte underbid eller medfødte anlæg/tilløb til underbid, bør man stort set afholde sig fra at reparere på. (Det er især hos russiske landskildpadder, at man opdager medfødte anlæg til defekter især i skildpaddens underbid.) Kun hvis man er sikker på at kunne tilføre næbbet en kvalitetsmæssig forbedring, kan man tilpasse det lidt med en negleklipper. Ellers forværrer man bare det hele. Skildpadder med underbid kan bruge lidt længere tid på at rive foderet over, men klarer sig ellers fint med spisningen.

 

 

Startside