Artiklen er senest ændret den 9. marts 2010

Klipning af negle og næb

I frilandsanlægget slider Hera sine negle på naturlig måde. Hun får derfor aldrig klippet negle.

Negle

I deres hjemstavnsbiotoper slider (sliber) landskildpadderne naturligt deres negle på jord, grus og sten, mv.,

 når de bevæger sig rundt i landskabet.

Rent faktisk går landskildpadder på tåspidserne ligesom balletdansere.

Hvis du holder dine skildpadder i frilandsterrarium, vil neglene derfor også slides på naturlig måde, og der vil

 aldrig blive tale om, at de bliver for lange.

Hvis skildpadderne imidlertid holdes i indendørs terrarium, vil bundlaget sædvanligvis være af en sådan art og

 karakter, at neglene ikke slides.

Ihverfald ikke tilstrækkeligt.

Skildpadden skal derfor have klippet neglene, inden de bliver for lange, vokser skæve og eventuelt knækker

 af.

Til dette brug har jeg altid anvendt en stor negleklipper.

Den er helt uproblematisk at anvende til formålet.

Hold fast om skildpaddens ben/fod med den ene hånd.

I den anden hånd har du klipperen.

Klipperen føres herefter hen over neglen til det skønnede afkortningssted.

Derpå et fast og hurtigt klip.

Sådan.

Men du må ikke klippe gennem den blodåre, der går et stykke ned i hver enkelt negl!

Hvis din skildpadde har lyse/klare negle/klør, er det ikke vanskeligt at se den mørkerøde blodåre og

 konstatere, hvor den ender.

Men hvis din skildpadde har mørke/sorte negle, må du støtte dig til erfaringen, og hvis du ikke har nogen,

 kontakte en person med erfaring.

Hvis du ikke har mulighed for dette, så er det en opgave for dyrlægen.

Naturligt slidte negle på en russisk skildpaddehan. Længden er derfor, som den normalt bør være. Hvis neglene er mere end 1/2 gang længere, bør de  klippes. Hvis neglene er mere end dobbelt så lange, skal de  klippes

Næb

Papegøjenæb

I hjemstavnsbiotoperne slider skildpadderne på naturlig måde deres næb.

Her æder de kun de fiberrige og ofte mere eller mindre tørre urter, som findes her, og som de gennem

 evolutionen har tilpasset sig.

Desuden æder de småsten og bider i sneglehuse, tørre dyreknogler, mv., for at få kalk.

I fangenskab ses det ikke sjældent, at skildpaddenæb vokser sig for store/lange.

Ind imellem ser man regulære "papegøjenæb" på skildpadder.

Dette skyldes som regel forkert foder og forkert fodringsteknik.

Desværre er det ikke alle skildpaddeholdere, der alene holder sig til at give deres dyr fiberrigt og

 proteinfattigt foder.

Men ud over at fodre forkert med frugter og bløde grønsager (nej, heller ikke gulerødder, de er ikke "sunde"

 for skildpadder, de er proteinbomber, men skal der absolut syndes med en enkelt gulerod, så lad dog være

 med at skrælle den og skære den i stykker!), er mange også tilbøjelige til at  skrælle, klippe, hakke og mose

 foderet til deres dyr.

Tro mig, den service ydes ingen steder i naturen.

Hold straks op med det.

Urterne gives hele til skildpadden.

Ingen tilberedning af foderet.

Ikke noget med at pille bladene af, skære dem i "passende" stykker, fjerne eller klippe strå og stilke over og

 alle de andre omsorgsfulde påhit, der let griber velmenende skildpaddeholdere, der vil gøre alting så godt som

 muligt.

Sørg desuden for de andre sunde og nødvendige emner, som skildpadderne gerne bider i, som for eksempel

hønseæggeskaller, kalksten, sepiaskaller, sneglehuse, osv.

Skildpaddens næb skal selvfølgelig bruges for at blive slidt naturligt.

Så slipper du osse for at skulle klippe skildpaddens næb.

Læs foder og kalk

Men hvis næbbet er vokset for stort, er det ikke alene et æstetisk problem.

Det kan blive så slemt, at skildpadden får problemer med at spise normalt.

Så er en klipning uomgængelig nødvendig.

Også næbbet klippes med en stor negleklipper.

Hold fast om skildpaddens hoved med den ene hånd.

Med negleklipperen i den anden hånd klippes der bidder af næbbet på højst 1/2 til 1 mm.

Hvis bidderne er større, risikerer man, at næbbet splintrer.

Skildpaddens næb består som bekendt af hornplader.

Næbbets hornplader er ofte ret porøse, når der har dannet sig papegøjenævn, og kan derfor splintre, såfremt du tager for

 store bidder af gangen.

Hobbyslibeværktøj.

Mange anvender en hobbyslibemaskine, som for eksempel Dremel, til formålet.

Det fungerer fint, men tager lang tid.

En neglefil kan også anvendes.

Men slibning er en krævende opgave for dig og en langvarig og stressende oplevelse for skildpadden, der massivt

og konstant kæmper imod overgrebet.

(Hvis den er sund og rask.)

Især modarbejder den hele projektet, når slibningen udføres med det roterende slibeværktøj.

Hvis skildpadden har en vis størrelse, skal der bruges mange kræfter. 

Klipning af næbbet er bestemt ikke en service, der passer skildpadden!

Slibning slet ikke!

-Brug derfor helst en negleklipper.

Det er den hurtigste, enkleste og mindst stressende løsning.

-For Jer begge to!

Vær også i dit tøjvalg til seancen forberedt på, at afkortning af næb er en voldsomt stressende oplevelse for en skildpadde!

Den vil derfor som regel aflevere en stor mængde urin og afføring under forløbet.

Det frarådes derfor at have for eksempel hvid smoking på til klipningen!

Underbid

Underbid kan skyldes forkert fodring, men kan også være en medfødt misdannelse eller skyldes en medfødt

disposition, der senere udvikler sig til underbid.

Det er kun de underbid og andre misdannelser af næbbet, der skyldes forkert fodring, som med held kan

 klippes eller slibes væk.

De medfødte underbid/medfødte anlæg til senere udviklede underbid skal man stort set holde sig fra.

Kun hvis man er sikker på at kunne tilføre næbbet en kvalitetsmæssig forbedring, kan man tilpasse lidt med en

stor negleklipper.

Ellers forværrer man bare det hele.

Skildpadder med underbid bruger lidt længere tid på at rive foderet over, men klarer sig ellers fint.

Vores russiske han Stalin (forkortet i det daglige til Laban) har altid haft underbid. -Det skyldes IKKE foderet. Hans gorillaagtige udseende svarer til hans aggressive temperament!

 

Startside

---ooooOOOoooo---