Artiklen er senest ændret den 17. december 2009         

Kønsbestemmelse

Startside

Her finder du lidt om kønsbestemmelse på de europæiske landskildpadder generelt,

men oplysningerne er også anvendelige på de øvrige landskildpaddearter

Normalt kan man altså ikke bestemme kønnet på landskildpadder, før de er 4-6 år gamle.

Men mange tror ikke på det og prøver alligevel!

På disse to hhv. 3 år (84 gram) og 2 år (61 gram) gamle marginataunger kan man

slet ikke bestemme noget om kønnet.

Halerne og bugskjoldet fortæller intet.

 

Her et makrobillede af halepartiet af 2 marginataunger på 1 år.

((48 og 58 gram).

Mange vil falde for fristelsen til med nogenlunde sikkerhed at kunne vurdere kønnet her.

Til næste år viser det sig bare erfaringsmæssigt, at halerne igen ser helt anderledes ud.

Man må altså vente i mindst 4-6 år, hvis det ikke bare skal være uvederhæftigt gætteri!

Som bekendt har landskildpadder ikke X og Y kromosomer.

Kønnet fastlægges af temperaturen under den første del af udrugningen.

Læs Udrugning

Men hvornår kan man da se kønsforskel?

Erfaringsmæssigt går der op til 4-6 år, før man kan fastslå/bestemme kønnet på en europæisk landskildpadde med

 sikkerhed.

Og så går der som regel yderligere et par år, før dyret kan levere vellykket avl.

Og så er det er sådan set ikke alderen, der er udslagsgivende.

Det er størrelsen på skildpadden.

Skildpadden skal normalt være cirka 8-10 cm stor (stokmål), før man kan se med sikkerhed, om det er en han eller om det er

en hun.

Ved den rigtige pasning og det rigtige foder vil der mindst gå de nævnte ca. 6 år.

Men det kan sandelig godt forholde sig anderledes.

Vækstempoet er vidt forskelligt, alt efter hvor massivt skildpadden fodres, hvad den fodres med, om den

 kommer i vinterhi, osv.

(Skildpadder i vinterhi spiser af gode grunde ikke i vinterhalvåret, og vokser derfor heller ikke i denne

 periode.)

Mange skildpadder udsættes for massiv og forkert fodring.

På sådanne ulykkelige eksemplarer kan man se kønsforskel allerede efter 1-2 år, fordi de på grund af

 fejlbehandlingen allerede nu har opnået samme størrelse som skildpadder på 5-6 år.

Læs vækst

Kønsforskellen er faktisk let at afgøre.

Hannen har en lang hale, der bæres svunget op til siden.

Nogle gange til venstre side, andre gange til højre side.

Hunnen har en kort hale, der for det meste holdes rettet lodret ned.

Man ser her halen på en bredrandet landskildpaddehan Testudo marginata.

Den er som på alle landskildpaddehanner væsentligt længere end hunnens.

Den bæres svunget op til siden.

Her er den svunget op til skildpaddens venstre side (halespidsen ses stikke frem under

bugskjoldet til højre),

 men det kunne lige så godt være omvendt.

 

Her ses den lange og meget kraftige hale på en græsk landskildpaddehan

Testudo hermanni boettgeri.

 

Her er den korte hale på en bredrandet landskildpaddehun Testudo marginata.

Halen er bøjet op til siden, men holdes også tit lige ned.

 

Her ses den korte hale på en græsk landskildpaddehun Testudo hermanni boettgeri

Her holdes den lige ned, som det er sædvane for hunner.

Det er altså slet ikke svært at bestemme kønnet.

Men der går altså nogle år, før du er i stand til det.

Vil du være sikker på at få et par skildpadder af hvert sit køn, vil det nok være klogt at anskaffe mindst 3-6

unger.

Så kan man jo eventuelt skaffe sig af med den overskydende til sin tid.

(Hvis man nænner det.)

Der er købere nok til voksne og halvvoksne skildpadder.

Russisk landskildpaddehan Testudo horsfieldii.

Lang hale som typisk for landskildpaddehanner og svunget op til siden.

 

Russisk landskildpaddehun Testudo horsfieldii.

Kort hale som typisk for landskildpaddehunner.

Det kan godt være vanskeligt at bestemme kønsforskellen på russiske hanner og russiske hunner.

Hannens hale er ikke altid så lang, og hunnens kan godt have en vis længde.

Her må man se på de øvrige tegn, som for eksempel et mere udadkrænget bagskjold på hannen.

Hannens hoved er som regel altid kraftigere end hunnens.

En af mine venner havde i mange år en stor flot og kraftig russisk landskildpaddehan med lang hale.

En sommer lagde denne han pludselig befrugtede æg, så det........!

Halen på en maurisk landskildpaddehan Testudo graeca ibera.

Bugskjoldet som indikator

På nogle af de europæiske landskildpaddearter er bugskjoldet en ret god indikator for, om der er tale om en han eller en hun.

Men denne oplysning kan ikke stå alene.

Hvis bugskjoldet er konkavt, vil der sædvanligvis være tale om en han.

Det konkave bugskjold er mest udpræget på ældre/gamle hanner.

Det menes, at det konkave bugskjold gør det nemmere for hannerne at bestige hunnen og gennemføre parringen.

Det gør det da givetvis også, men hvad med de mange arter, hvor hannerne ikke har konkavt bugskjold?

De ser da ikke ud til at have større problemer med at formere arten end dem med konkavt bugskjold?

Og hvorfor er der så også ind imellem hunner, der har konkavt bugskjold?

Men her forholder det sig måske bare som med brystvorter på mænd.

(De er der bare for en sikkerheds skyld.)

Det konkave bugskjold er særdeles almindeligt forekommende på mauriske hanner Testudo graeca.

Men som altid med skildpadder er der heller ikke her noget, der er absolut og sikkert!

Du finder engang imellem også en maurisk hun med konkavt bugskjold!

Det konkave bugskjold er også ret almindeligt forekommende på bredrandede landskildpaddehanner Testudo marginata.

Og ind imellem på bredrandede landskildpaddehunner!

Konkave bugskjold er almindeligt forekommende på græske landskildpaddehanner Testudo hermanni.

Men man ser også ind imellem græske landskildpaddehanner med fladt bugskjold.

Jeg har set græske landskildpaddehunner med mere eller mindre udpræget konkavt bugskjold.

Jeg har aldrig set, endsige hørt om konkave bugskjold på russiske landskildpaddehanner Testudo horsfieldii.

Og heller ikke på russiske hunner!

Penisfremfald

Penisfremfald hos ung marginatahan

Skildpaddehanner har ind imellem såkaldt penisfremfald.

Penisfremfald er ikke en sygdom!

Men folk, der ikke kender fænomenet,bliver forfærdede, når de ser det første gang.

Mange tror, at det er indvoldene, der vælter ud.

Det er imidlertid bare hannens penis, de ser.

Der sker intet ved det, og skildpadden er ikke syg.

Kort efter trækkes penis ind på plads i kloaken igen.

Der skal IKKE behandles.

Tvangsbadning af landskildpadder fremprovokerer ofte penisfremfald.

Her er atter en grund til at undlade den unødvendige og som regel skadelige badning af landskildpadder.

Læs badning og vand

Det er oplagt at bruge det til at kønsbestemme skildpadden som en han, når man oplever et penisfremfald.

Men så enkelt er det ikke.

Det sker også (sjældnere) at en skildpaddehun har fremfald af klitoris.

Den er også ret stor og ligner meget hannens penis.

Så man skal være en meget sagkyndig undersøger af tilfældet, før man kan være helt sikker!

Det er altså ikke altid så nemt.

Penisfremfald hos ung marginatahan.

Der må ikke doktoreres af velmenende personer.

Det hele trækkes ind i kloaken igen af sig selv efter en kortere eller længere tid.

Lad skildpadden være i fred!

John har taget dette billede af klitorisfremfald på en russisk hun.

Det ser ikke så voldsomt ud, som penisfremfald på en landskildpaddehan.

 

Brug altid naturen som udgangspunkt og forbillede, når du holder landskildpadder

 

Europæiske landskildpadder bør holdes udenfor i solen i frilandsanlæg

Startside

-ooooOOOoooo-