Denne artikel er senest ændret den 25. juni 2010

Udrugning 

(Inkubation) 

Her gennemgås mine egne gennemprøvede erfaringer med udrugning af æg fra europæiske landskildpadder. 

Opgravning af lagte æg

Når skildpadden er færdig med at grave i æglægningshøjen, er det min tur til at grave.

De danske sommertemperaturer er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt høje og stabile nok til, at europæiske

 landskildpaddeæg kan udruges af naturen selv herhjemme.

Æggene skal derfor i rugemaskine.

Med en plastikske graver jeg forsigtigt æggene op og lægger dem i en plastikboks (Carte d´or), som jeg i

 forvejen har stående klar.

Den er 2/3 fyldt op med fugtig vermiculite.

Vermiculite er et kunstprodukt, som er nemt at holde fugtigt.

Jeg er omhyggelig med ikke at vende og dreje æggene.

Jeg lægger dem forsigtigt på vermiculiten med præcis samme side op som da de lå i æglægningshullet.

Dette skyldes, at i landskildpaddeæg er blommen og hviden ikke adskilt som i fugleæg.

Embryoet (det kommende foster) dannes øverst i ægget.

Hvis et landskildpaddeæg vendes (som man gør med fugleæg), ødelægger man fostret (embryoet).

Det antages almindeligvis, at embryoet først ”sætter sig på plads” indvendigt i ægget indenfor et døgns tid.

Herefter er celledelingen for alvor i gang.

Indenfor de første 24 timer skulle der følgelig ikke ske noget ved at vende ægget, men jeg vil ikke løbe nogen

 risiko, og det er en ringe ulejlighed at være forsigtig her.

Nogen steder ses dog angivet, at allerede efter 1 time er det risikabelt at vende ægget.

Mens æggene ligger i plastikboksen, børster jeg dem forsigtigt af med en tør malerpensel, hvis de er meget

 ”jordede”, og mærker dem individuelt foroven med en almindelig gammeldags blyant.

Mærket er nødvendigt for at kunne se, at ægget vender opad som det skal, og for at jeg senere kan se hvilken

 hun, der har lagt ægget.

 Herefter lægger jeg æggene på fugtigt vermiculite i rugemaskinen.  

Nogle skildpaddeavlere til/overdækker æggene helt med vermiculite, eller hvad der nu ellers anvendes af

 materiale i udrugningsboksen.

Dette gør de, fordi æggene i naturen jo er gravet ned i jorden og bliver der under inkubationen.

Jeg lader æggene ligge helt frit ovenpå vermiculiten.

Det gør de fleste.

Så er det ulige nemmere at inspicere æggene under hele forløbet.

Mange anvender fugtigt sand istedet for vermiculite.

Andre igen anvender almindelig havejord.

Jeg har selv tidligere anvendt begge dele uden problemer.

-Uden at behandle det først ved for eksempel at koge det eller fryse det, hvad mange finder på.

Det fungerer da osse udmærket.

I naturen er det jo jord og sand, som skildpadderne graver deres æg ned i.

Jeg har også tidligere med udmærket resultat anvendt pottemuld i en snæver vending.

Hvor længe kan æggene ligge, før de lægges i rugemaskine?

Den 10. juni 2006 ville jeg grave en plante ned i et hjørne af æglægningshøjen. 

Da jeg hastigt stak graveskeen ned, sagde det ”knas”, og der lå en håndfuld nedgravede æg, som jeg intet

 anede om.

De tre af æggene var mere eller mindre knust af graveskeen, men der var 2 ubeskadigede æg tilbage.

Det var hermanniæg.

De blev straks lagt i rugemaskinen.

Æggene har ligget uopdagede i mindst en uge (fra en solskinsdag, hvor vi var væk hele dagen).

Det har regnet i flere af de dage, som er gået siden nedgravningen.

 Det viste sig efter nogle dages forløb, at æggene er befrugtede, og de udviklede sig, som de skulle i

 rugemaskinen.

En uges tid kan æggene altså godt ligge (køligt), før de bliver lagt i rugemaskinen.

En tysk skildpaddeavler har fortalt mig om en lignende episode.

Her gik der ca. 14 dage, fra æggene blev lagt, indtil de blev lagt til udrugning.

Man behøver med andre ord ikke at stresse med at få æggene gravet op, og man behøver ikke at fortvivle, hvis

 man først efter nogen tid opdager nedgravede æg. 

Jeg har også hørt om et æg, der lå nedgravet i et drivhus i 14 dage, og som herefter blev lagt i rugemaskinen.

Der havde ikke været nogen udvikling i ægget, før det blev lagt i rugemaskinen, men nu dannede der sig den hvide plet, der

 viser, at ægget er befrugtet.

Rugemaskine

Tidligere brugte vi med gode resultater den af mange krybdyrholdere gennemprøvede klassiske

 hjemmelavede rugemaskine, der består af et akvarium med stavvarmer, mursten i bunden af akvariet, vand

 op til overkanten af murstenen og en plastikboks ovenpå murstenen indeholdende blomstermuld eller

vermiculite.

Æggene blev lagt ovenpå mulden/vermiculiten, og så fungerede det bare.

(Se for eksempel tegning i artiklen: ”Russisk success” i NHF-Bladet nr. 4 i 1998.)

Jeg havde imidlertid vanskeligheder med at styre luftfugtigheden i denne enkle, men primitive rugemaskine.

Jeg var overbevist om, at den ind imellem var for høj.

Da jeg så for nogle år siden, efter forgæves at have afventet klækning af et befrugtet marginataæg i mere

 end 2 måneder over tiden, tog ægget op, slog det i stykker og fandt en fuldt færdigudviklet død unge i

 ægget, var sagen afgjort.

Jeg købte en såkaldt fladruger og senere en til, da antallet af lagte æg øgedes i besætningen.

Mange spørger om, hvilket mærke, der er det bedste.

Jeg skal ikke reklamere, men lad gå:

Jeg har ikke hørt og læst andet end godt om rugemaskiner af det tyske fabrikat Jäger.

Køber man en sådan, kan det bestemt ikke gå galt.

Selv bruger jeg fladrugere af mærket Brinsea med det forståelige modelnavn hatchmaker.

Den første var et billigt, lettere brugt tilbud på en krybdyrmesse.

Da den ikke længere var nok, søgte jeg på navnet Brinsea på internettet, fordi dette navn stod på den

 tidligere erhvervede maskine.

-Som jeg var og er ovenud tilfreds med.

Jeg røg lige ind på det engelske firma Brinseas hjemmeside.

Jeg bestilte en hatchmaker til, og 4 dage efter stod den på mit dørtrin.

Jeg ved, at den kan købes i større dyreforretninger.

En af mine venner i Sydsjælland fik sin lokale grovvareforretning, der iøvrigt forhandler rugemaskiner til

 fjerkræ netop af mærket Brinsea ,til at tage en Brinsea hatchmaker fladruger hjem til sig.

Så sværere er det ikke!

Den er enkel, driftsikker og temperatur og luftfugtighed kan styres fuldstændigt nøje og præcist.

I låget er monteret en vinduesrude, gennem hvilken man let kan aflåse temperatur og luftfugtighed, inspicere

æggene og se, om der er unger på vej.

 Temperatur

Landskildpadders fostre har ingen x og y kromosomer.

Man antager, at deres køn dannes under udrugningen og er temperaturbestemt. 

Det antages således, at ved udrugningstemperaturer under 30 grader C udklækkes der fortrinsvis hanner. 

Ved udrugningstemperaturer over 30 grader C udklækkes der fortrinsvis hunner. 

Kønnet dannes, når en tredjedel af rugeperioden er forløbet.

På det seneste er det draget mere og mere i tvivl, om landskildpadders køn nu også alene er temperaturbestemt

 eller om andre faktorer helt eller delvist er medbestemmende.

Jeg har indstillet udrugningstemperaturen på 31, 5 grader C.

Denne temperatur ændrer vi ikke på undervejs i forløbet. 

I hvilket omfang temperaturen under udrugningen har indflydelse på kønnet er for mig at se usikkert.

Det er kun "kvalificerede" gæt.

Min erfaring er kun den, at der "er noget om det", men heller ikke mere.

Resultatet er tilsyneladende svingende fra udrugning til udrugning.

Der er givetvis også flere andre andre ting, der i større eller mindre omfang har indflydelse på kønnet.

Der mangler en egentlig undersøgelse af spørgsmålet.

Den er mig bekendt ikke foretaget endnu nogen steder.

Problemet er jo, at der går op til 4-6 år, før man kan bestemme kønnet.

Det betyder, at det vil være en omfattende og meget tidskrævende opgave at løse.

-Troværdigt og vederhæftigt!

Man kan til sådan en dokumenterbar undersøgelse jo ikke nøjes med kun een hun og een han og kun een art og kun een type

 udrugningsmaskine og kun eet udrugningsmiljø, osv.
 

Personlig hælder jeg iøvrigt til den anskuelse, at udrugningstemperaturen er af afgørende betydning for dannelsen af

skjoldanomalier.

Thomas og Sabine Vinke skriver i "Testudo Häufig gehaltene Arten", at de optimale temperaturer for at udruge

europæiske landskildpadder, således at der kommer flest hunner, men således at der ikke kommer

 skjoldanomalier, er:

Jeg har læst om skildpaddeavlere i Mellemeuropa, der har indrettet deres rugemaskine til at svinge

 temperaturmæssigt under udrugningen for ligesom at genskabe de beregnede (formodede?)

 temperaturudsving, der gør sig gældende i naturen.

Jeg kan ikke se det hensigtsmæssige i det.

Udrugning i rugemaskine er jo netop ikke naturlig.

Det bliver da ikke mere naturligt af at man yderligere komplicerer tingene og nærmest indgår et væddemål med

 naturlovene.

Overtrædelser af naturlovene straffes som bekendt på stedet.  

Luftfugtighed

Luftfugtigheden holder vi mellem 65 % og 80 %.

Jeg har placeret et analogt hygrometer i rugemaskinen, således at det umiddelbart kan aflæses gennem

 observationsruden i låget.

Men er det så den rigtige luftfugtighed?

Som med så meget andet indenfor hold af skildpadder og andre krybdyr er der heller ikke her præcise

 facitlister.

Vi har held med dette temperaturområde til udrugning af vore europæiske landskildpaddeæg.

 Men her er yderligere nogle angivelser fra kendte erfarne opdrættere af europæiske landskildpadder: 

Befrugtede æg

Hvordan konstaterer vi, om æggene er befrugtede?

Der findes en del metoder til gennemlysning af skildpaddeæg.

Jeg anvender en pencillygte.

Dette betyder, at jeg ikke behøver at flytte rundt på det pågældende æg, endsige tage det op.

En pencillygte afgiver heller ikke uønsket varme til ægget.

Lygtens lysende spids føres om bag ægget, og man kan nu se, om der er noget inde bag skallen.

Hvis ægget er befrugtet, dannes der efter nogle dages (op til en uges) forløb i rugemaskinen en hvid uigennemsigtig plet

 foroven i ægget.

Denne plet breder sig langsomt ned gennem ægget.

Til sidst er ægget helt hvidt og uigennemskinneligt.

Såfremt ægget forbliver transparent, er det ubefrugtet. 

Varighed for udrugningen

Vore marginataæg klækker indenfor en periode af 64-88 dage.

Hovedparten efter 65-66 dage.

Vore hermanniæg klækker indenfor en periode af 52-56 dage.

Vore russeræg klækker indenfor en periode af 64-115 dage.

Hovedparten efter 65-66 dage. 

Men der kan i enkelte tilfælde forløbe meget længere tid, inden et æg klækker.

Herom senere.

Selvom æggene jo alle er lagt samme dag, klækkes de ikke nødvendigvis samme dag.

Der går som regel et døgns tid mellem klækningen af hvert æg.

Jeg har læst en teori om, at dette skulle være naturens nødværgeforanstaltning overfor rovdyr.

Hvis et rovdyr opdager en nyklækket skildpaddeunge, der graver sig op af jorden, og bliver liggende på lur

 efter flere unger, efter at have ædt den første, bliver rovdyret efter nogle timers forgæves venten skuffet

 og må luske af.

 Der kommer nemlig ikke flere unger op den dag.

Ja, det er da under alle omstændigheder en positiv og livsbekræftende udlægning! 

Klækningen

Fra der går det første lille hul på ægget, og til ungen er fri af skallen, går der normalt et døgns tid.

Det kan en sjælden gang gå hurtigere, og der kan også gå op til flere dage, før ungen har slidt sig helt løs.

Ungen bruger en lille spids (den såkaldte æggetand, der kan være mange måneder om at forsvinde helt) på

 snuden til at bearbejde skallen med indefra. 

Når først der er hul på ægget, bruger den benene og især forbenene til at skubbe stykker af skallen af og

 væk.  

Mest effektfuldt synes at være det faktum, at ungens skjold langsomt retter sig ud af sig selv, når først der

 er hul på æggeskallen.

Ungen ligger nemlig en smule sammenfoldet indeni ægget under inkubationen.

 Lidt ligesom en bænkebider.

Når skjoldet nu retter sig ud, sprænges æggeskallen.

Efter nogle dage har skjoldet rettet sig ud, og skildpaddeungen er tip top!

Efter dette forløb kan ungen sommetider vende sig rundt flere gange inde i den revnede skal.

Dette gør den især, når der er en rest blommesæk under bugen, som den ikke kan få løs fra bunden af

 æggeskallen.

Sædvanligvis er æggeblommen helt opbrugt af ungen under udrugningen og derfor væk på

 klækningstidspunktet, men sommetider er der en rest under bugskjoldet i form af den såkaldte blommesæk.

Denne sæk kan ind imellem faktisk være meget stor.

Vi har oplevet en marginataunge med en udvendig blommesæk, der var mere end halvt så stor som ungen selv.

Når blommesækken har klæbet sig fast indvendig i æggeskallen, eller når den i øvrigt er meget stor, lader vi

ungen blive i rugemaskinen yderligere et par dage.

Ellers tages ungen op, når den er ude af æggeskallen.

Efter et par dages forløb er der tæret yderligere på blommesækken og/eller skildpadden har slidt den af

 æggeskallen og/eller den er slidt af eller revet af ved ungens vandringer henover vermiculiten.

Ungen tages nu op.

At skildpaddeungen mister en større eller mindre del af blommesækken efter klækningen ser ikke ud til at

betyde noget som helst for den senere udvikling.

Vægt, udseende, vækst, vitalitet og sundhedstilstand er

 som for de unger, der har brugt al blommesækken inden klækningen. 

Man skal ikke blive nervøs fordi klækningen skulle være forsinket.

Af og til går der længere, eller meget længere tid end den sædvanlige, før der sker noget.

Vi havde for eksempel engang et russeræg, der lå i over hundrede dage, før der skete noget.

De andre to æg fra samme læg klækkede på den sædvanlige tid.

Vi er hvert år ude for, at der kan gå både 10 og 20 dage over tiden, uden at det giver problemer.

Det kan også ske, at et æg klækker 2-3 dage før tid.

Man skal bare lade æggene være i fred.

Dog har vi for eksempel en gang haft et marginataæg, der lå 20 dage over tiden.

Ægget så fint ud, men virkede meget massivt, tungt og robust.

Jeg trykkede derfor (og kun derfor) på det, og fik det på denne måde "revnet".

Indeni ægget lå en fiks og færdig unge uden blommesæk og med helt lukket bug.

Den var meget klein og meget tør.

Vi duschede den med vand, og den var i gang med det samme.

Den havde det fint, og gik få dage efter og græssede med de andre små i vuggestuen i haven.

Det viste sig, at æggeskallen var mere end dobbelt så tyk som normalt.

Det var det, jeg gættede.

Ellers holder jeg som sagt hænderne i lommen.

Når først der kommer hul på ægget af sig selv, er der iøvrigt slet ingen grund til at foretage sig noget.

Hvis ungen ikke kommer ud, selvom der går flere dage, skyldes det som regel, at der er en stor blommesæk

under ungen.

I så fald har ungen og blommesækken det bedst med at være i fred.

Under alle omstændigheder sker der som regel i denne situation det, at skjoldet, efter nogen tid (når tiden

er inde?) retter sig ud og bare sprænger æggeskallen af.

Med rene, klare farver i sort og hvidt.

Som ved andre nyklækkede landskildpaddeunger er skjoldet stadig meget blødt de første dage.

Efter skjoldet indenfor den første tid har rettet sig helt ud, begynder det langsomt at blive hårdt.

Efter et års tid er skjoldet blevet næsten lige så hårdt som på en voksen skildpadde.

Hvis dette ikke er tilfældet, har skildpaddeungen ikke haft adgang til det rigtige foder, og har ikke fået

 tilstrækkeligt med kalk. 

Når den nyklækkede skildpaddeunge vendes om på ryggen, kan man de første dage se det ruderformede hul i

bugskjoldet, hvor blommesækken har været forbundet med skildpaddeungen.

Hullet lukkes i løbet af nogle dage, det vil sige efterhånden som den indvendige del af blommesækken

 forbruges. 

Vore nyklækkede marginataunger vejer 14-17 gram.  

Vore nyklækkede hermanniunger vejer  10-15 gram.

 Vore nyklækkede horsfieldiunger vejer 16-22 gram.   

I den første tid lever ungen som nævnt af den rest blommesæk, der stadig sidder tilbage inde i bughulen.

 Man kan en sjælden gang se en unge allerede dag 1 eller dag 2 nappe lidt i for eksempel et mælkebøtteblad.

 Det har intet med spisning at gøre.

Det er en slags refleks.

Man skal derfor ikke blive urolig, fordi der går op til en uge eller mere, før ungen begynder at æde.

----ooooOOOoooo----