Startside Denne side er senest ændret i januar 2012.

	Udrugning af æg (Inkubation) Her gennemgås mine egne gennemprøvede erfaringer gennem over 20 år med udrugning af æg fra europæiske landskildpadder.
Overskrifterne i denne artikel:	Opgravning af lagte æg, Hvor lang tid går der mellem parring og æglægning?, Hvor længe kan æggene ligge, før de lægges i rugemaskine?, Rugemaskine, Substrat, udrugningstemperatur, Luftfugtighed, Varighed for udrugningen, Klækningen, Artikel i Experimentarium, Artikel i Nature.

Opgravning af lagte æg

Når skildpadden er færdig med at grave i æglægningshøjen, er det min tur til at grave. De danske sommertemperaturer er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt høje og stabile nok til, at europæiske  landskildpaddeæg kan udruges af naturen selv herhjemme. Æggene skal derfor i rugemaskine.

Med en plastikske graver jeg forsigtigt æggene fri. Jeg tager æggene op enkeltvis med fingrene og lægger dem i en lille åben plastikbox, som jeg i forvejen har stående klar til formålet. Denne box skal bruges til at transportere æggene ind til rugemaskinen, der står i et værelse inde i huset. Boxen er 2/3 fyldt op med vermiculite.

Jeg er omhyggelig med ikke at vende og dreje æggene. Jeg lægger æggene forsigtigt på vermiculiten i boksen med præcis samme side op, som da de lå i æglægningshullet.

Dette skyldes, at i landskildpaddeæg er blommen og hviden ikke adskilt som i fugleæg. Embryoet (det kommende foster) påbegynder sin spæde dannelse øverst i ægget. Hvis et landskildpaddeæg vendes (som man gør med fugleæg), ødelægger man fostret (embryoet). Det antages almindeligvis, at embryoet først ”sætter sig på plads” indvendigt i ægget indenfor et døgns tid. Herefter er celledelingen for alvor i gang. Indenfor de første 24 timer skulle der følgelig ikke ske noget ved at vende rundt på ægget, men jeg vil ikke løbe nogen  risiko, og det er en ringe ulejlighed at være forsigtig her. Nogle steder ses dog angivet, at allerede efter 1 time er det risikabelt at vende ægget.

Samtidig med at jeg tager ægget op af jorden og lægger det i plastikboksen, børster jeg det forsigtigt af med en tør malerpensel, hvis det er meget ”jordet”, og mærker det foroven med et kryds, som påføres med en almindelig gammeldags blyant. Krydset er nødvendigt for at jeg altid at kan se, at ægget vender opad som det skal. Desuden skrives den æglæggende huns navn på ægget med den samme blyant, for at jeg senere i rugemaskinen kan se, hvilken hun der har lagt ægget.  Herefter bærer jeg boxen med æggene ind og lægger dem på fugtig vermiculite i rugemaskinen, som er tændt på forhånd og står klar på denne årstid.    

Nogle skildpaddeavlere tildækker/overdækker æggene helt med vermiculite, eller hvad der nu ellers anvendes af materiale i udrugningsboksen. Dette gør de, fordi æggene i naturen jo er gravet ned i jorden og forbliver der under inkubationen. Jeg lader æggene ligge helt frit ovenpå vermiculiten. Det gør de fleste. Så er det ulige nemmere at inspicere æggene under hele forløbet.

Mange anvender fugtigt sand til underlag i rugemaskinen istedet for vermiculite. Andre igen anvender almindelig havejord.Jeg har selv tidligere anvendt begge dele uden problemer. -Uden at behandle det først ved for eksempel at koge det eller fryse det, hvad mange finder på. Det fungerer da også udmærket. I naturen er det jo jord, sand og grus, som skildpadderne graver deres æg ned i. Jeg har også tidligere med udmærket resultat anvendt pottemuld i en snæver vending.

Hvor lang tid går der mellem parring og æglægning?

Her forholder det sig helt anderledes end hos pattedyr! Læs Parringen

Hvor længe kan æggene ligge, før de lægges i rugemaskine?

Den 10. juni 2006 ville jeg grave en plante ned i et hjørne af æglægningshøjen.  Da jeg hastigt stak graveskeen ned, sagde det ”knas”, og der lå en håndfuld nedgravede æg, som jeg intet anede om. tre af æggene var mere eller mindre knust af graveskeen, men der var 2 ubeskadigede æg tilbage. Det var hermanniæg. De blev straks lagt i rugemaskinen. Æggene havde ligget uopdaget i mindst en uge (fra en solskinsdag, hvor vi var væk hele dagen). Det havde regnet i flere af de dage, som var gået siden nedgravningen.  Det viste sig efter nogle dages forløb, at æggene var befrugtede, og de udviklede sig, som de skulle i  rugemaskinen.

En uges tid kan æggene altså godt ligge (køligt), før de bliver lagt i rugemaskinen. En tysk skildpaddeavler har fortalt mig om en lignende episode. Her gik der ca. 14 dage, fra æggene blev lagt, indtil de blev lagt til udrugning. Man behøver med andre ord ikke at stresse med at få æggene gravet op, og man behøver ikke at fortvivle, hvis  man først efter nogen tid opdager nedgravede æg. Jeg har også hørt om et æg, der lå nedgravet i et drivhus i 14 dage, og som herefter blev lagt i rugemaskinen. Der havde ikke været nogen udvikling i ægget, før det blev lagt i rugemaskinen, men nu dannede der sig den hvide plet, der viser, at ægget er befrugtet.

Rugemaskine

Tidligere brugte jeg med gode resultater den af mange krybdyrholdere gennemprøvede "klassiske" hjemmelavede rugemaskine, der består af et akvarium med stavvarmer i vandet, mursten i bunden af akvariet, vand op til overkanten af murstenen og en plastikboks ovenpå murstenen indeholdende blomstermuld eller vermiculite. Æggene blev lagt ovenpå mulden/vermiculiten, og så fungerede det bare. (Se for eksempel tegning og byggevejledning i artiklen: ”Russisk success” i NHF-Bladet nr. 4 i 1998.)

Jeg havde imidlertid vanskeligheder med at styre luftfugtigheden i denne enkle, men primitive rugemaskine. Jeg var overbevist om, at den ind imellem var for høj. (Jeg havde ikke noget hygrometer den gang!) Men efter at have anvendt metoden i nogle år, oplevede jeg at vente forgæves på klækning af et befrugtet marginataæg i mere end 2 måneder over tiden. Jeg tog ægget op, slog det i stykker og fandt en fuldt færdigudviklet død unge i ægget. Så var sagen afgjort.

Jeg købte en såkaldt fladruger og senere en til, da antallet af lagte æg øgedes i besætningen. Mange spørger om, hvilket mærke, der er det bedste. Jeg skal ellers ikke reklamere, men lad gå: Jeg har ikke hørt og læst andet end godt om rugemaskiner af det tyske fabrikat Jäger. Køber man en sådan, kan det bestemt ikke gå galt. Alle erfarne avlere roser dette produkt. Selv bruger jeg fladrugere af mærket Brinsea med det forståelige modelnavn hatchmaker. Den første var et billigt, lettere brugt tilbud på en krybdyrmesse. Da den ikke længere kunne rumme nok æg, søgte jeg på navnet Brinsea på internettet, fordi dette navn stod på den  tidligere erhvervede maskine. -Som jeg var og er ovenud tilfreds med. Jeg røg lige ind på det engelske firma Brinseas hjemmeside. Jeg bestilte en hatchmaker til, og 4 dage efter stod den på mit dørtrin. Jeg ved, at den kan købes i større dyreforretninger.

En af mine venner i Sydsjælland fik sin lokale grovvareforretning, der iøvrigt forhandler rugemaskiner til  fjerkræ netop af mærket Brinsea, til at tage en Brinsea hatchmaker fladruger hjem til sig. Så sværere er det ikke! Den er enkel, driftsikker og temperatur og luftfugtighed kan styres fuldstændigt nøje og præcist. I låget er monteret en vinduesrude, gennem hvilken man let kan aflåse temperatur og luftfugtighed, inspicere æggene og se, om der er unger på vej.

Substrat

Man kan for den sags skyld udmærket anvende jord, spagnum, pottemuld, sand, grus, osv. som substrat i rugemaskinen. Det afgørende er, om det kan holdes fugtigt.

De fleste bruger vermiculite. Vermiculite er det geologiske navn for en gruppe af lamelagtige hydratmineraler, der forekommer som aluminium-jern-magnesium silikater. Det er et meget let produkt, der indeholder millioner af små luftfyldte celler. Samtidig er produktet helt sterilt uden organiske stoffer eller eventuelle svampesporer. Det er på grund af steriliteten, at produktet er populært til rugemaskiner. Desuden kan det absorbere en hel del fugt.

Jeg har i mange år anvendt vermiculite med optimale resultater. Dog skal vermiculite løbende efterfugtes i løbet af rugeperioden, for at det ikke skal tørres ud. Vermiculite kan købes i dyreforretninger, påreptilmesser og på nettet.

I 2011 anvender jeg forsøgsvis Seramis. Seramis er er opslemmet, tørret og brændt lerjord (af samme type som aflejringerne på Fur og i Midtjylland), som udgraves og forarbejdes i Tyskland. Når Seramis gøres vådt, holder det formidabelt på fugtigheden. Jeg har købt Seramis i Tyskland. Konklusionen er, at Seramis fungerer lige så godt som Vermiculite. Det er nemmere at holde fugtigt, men ellers er det sådan set ikke bedre.

Udrugningstemperatur

Landskildpadders fostre har ingen X og Y kromosomer. Man antager, at deres køn dannes under udrugningen og er temperaturbestemt.  Det antages således, at ved udrugningstemperaturer under 30 grader C, udklækkes der fortrinsvis hanner.  Ved udrugningstemperaturer over 30 grader C udklækkes der fortrinsvis hunner. Kønnet dannes, når en tredjedel af rugeperioden er forløbet.

På det seneste er det draget mere og mere i tvivl, om landskildpadders køn nu også alene er temperaturbestemt, eller om andre faktorer helt eller delvist er medbestemmende.

Jeg har indstillet udrugningstemperaturen på 31,5 grader C. Denne temperatur ændrer jeg ikke på undervejs i forløbet. I hvilket omfang temperaturen under udrugningen har indflydelse på kønnet, er for mig at se usikkert. Det er kun "kvalificerede" gæt. Min erfaring er kun den, at der "er noget om det", men heller ikke mere. Resultatet er tilsyneladende svingende fra udrugning til udrugning.

Der er givetvis også flere andre andre ting, der i større eller mindre omfang har indflydelse på kønnet. Der mangler en egentlig undersøgelse af spørgsmålet. Den er mig bekendt ikke foretaget endnu nogen steder. Problemet er jo, at der går op til 4-6 år, før man kan bestemme kønnet. Det betyder, at det vil være en omfattende og meget tidskrævende opgave at løse troværdigt og vederhæftigt! Man kan til sådan en dokumenterbar undersøgelse jo ikke nøjes med kun een hun og een han og kun een art og kun een type udrugningsmaskine og kun eet udrugningsmiljø, osv.  

Thomas og Sabine Vinke skriver i Testudo häufig gehaltene Arten, at de optimale temperaturer for at udruge landskildpadder således, at der kommer flest hunner, men således, at der ikke kommer skjoldanomalier, er:

Jeg må bemærke, at med de 31,5 grader, som jeg anvender til udrugning, kan det ske, at der klækkesi 0-2 bredrandede og 0-1 græsk landskildpaddeunge med skjoldanomalier hvert år. (Nogle år er der dog slet ingen). Jo højere temperaturer, jo større skal risikoen være for skjoldanomalier. Emnet trænger til mere belysning. Læs Skjoldanomalier

Jeg har læst om skildpaddeavlere i Mellemeuropa, der har indrettet deres rugemaskine til at svinge  temperaturmæssigt under udrugningen for ligesom at genskabe de beregnede (formodede?) temperaturudsving, der gør sig gældende i naturen. Jeg kan ikke se det hensigtsmæssige i det. Udrugning i rugemaskine er jo netop ikke naturlig. Det bliver da ikke mere naturligt af at man yderligere komplicerer tingene og nærmest indgår et væddemål med  naturlovene. Overtrædelser af naturlovene straffes som bekendt på stedet.  Iøvrigt svinger temperaturen i jorden vist ikke så forfærdeligt meget. 

Luftfugtighed

Luftfugtigheden i rugemakinen holder jeg mellem 65 % og 80 %. Mest omkring de 80 %. Jeg har placeret et analogt hygrometer i rugemaskinen, således at det umiddelbrt kan aflæses gennem observationsruden i låget på rugemaskinen. Men er det så den rigtige luftfugtighed, jeg anvender? Som med så meget andet indenfor hold af skildpadder og andre krybdyr er der heller ikke her præcise facitlister. Jeg har held med det ovennævnte temperaturområde til udrugning af vore europæiske landskildpaddeæg.  

Her er yderligere nogle angivelser fra kendte erfarne opdrættere af europæiske landskildpadder:

Brian Pursall: "Fugtighed ikke under 50 %. Den må ikke overstige 95 % mere end et kvarter. (Dette er ikke kritisk i starten.)" Zirngiebl: "65%-80%". Daum: "Omkring 70 %". Walther Kirsche:"Mindst 70 %" Mähn & Graf: "65%-70%"

 

Hvordan konstaterer vi, om æggene er befrugtede? Der findes en del metoder til gennemlysning af skildpaddeæg. Jeg anvender en pencillygte. Dette betyder, at jeg ikke behøver at flytte rundt på det pågældende æg, endsige tage det op. En pencillygte afgiver heller ikke uønsket varme til ægget. Lygtens lysende spids føres om bag ægget, og man kan nu se, om der er noget inde bag skallen. Hvis ægget er befrugtet, dannes der efter nogle dages (op til en uges) forløb i rugemaskinen en hvid uigennemsigtig plet  foroven i ægget. Denne plet breder sig langsomt ned gennem ægget. Til sidst er ægget helt hvidt og uigennemskinneligt. Såfremt ægget forbliver transparent, er det ubefrugtet.  

Varighed for udrugningen

Vores marginataæg klækker indenfor en periode af 64-88 dage. Hovedparten efter 65-66 dage. Vores hermanniæg klækker indenfor en periode af 52-56 dage. Vores russeræg klækker indenfor en periode af 64-115 dage. Hovedparten efter 65-66 dage.

Men der kan i enkelte tilfælde forløbe meget længere tid, inden et æg klækker. Herom senere. Selvom æggene jo alle er lagt samme dag, klækkes de ikke nødvendigvis samme dag. Der går som regel et døgns tid mellem klækningen af hvert æg.

Jeg har læst en teori om, at dette skulle være naturens nødværgeforanstaltning overfor rovdyr. Hvis et rovdyr opdager en nyklækket skildpaddeunge, der graver sig op af jorden, og bliver liggende på lur  efter flere unger, efter at have ædt den første, bliver rovdyret efter nogle timers forgæves venten skuffet  og må luske af.  Der kommer nemlig ikke flere unger op den dag. Ja, ja, det er da under alle omstændigheder en positiv og livsbekræftende udlægning!  

Klækningen

Fra der går det første lille hul på ægget, og til ungen er fri af skallen, går der normalt et døgns tid. Det kan en sjælden gang gå hurtigere, og der kan også gå op til flere dage, før ungen har slidt sig helt løs. Ungen bruger en lille spids på  snuden til at bearbejde skallen med indefra. (Den såkaldte æggetand, der kan være mange måneder om at forsvinde helt).

Når først der er hul på ægget, bruger skildpadden benene og især forbenene til at skubbe stykker af skallen af og væk.   Mest effektfuldt synes at være det faktum, at ungens skjold langsomt retter sig ud af sig selv, når først der er hul på æggeskallen. Ungen ligger nemlig en smule sammenfoldet indeni ægget under inkubationen. Lidt ligesom en bænkebider. Når skjoldet nu retter sig ud, sprænges æggeskallen.

 

 

 

Efter nogle dage har skjoldet rettet sig ud, og skildpaddeungen er tip top! Efter dette forløb kan ungen sommetider vende sig rundt flere gange inde i den revnede skal. Dette gør den især, når der er en rest blommesæk under bugen, som den ikke kan få løs fra bunden af  æggeskallen. Sædvanligvis er æggeblommen helt opbrugt af ungen under udrugningen og derfor væk på  klækningstidspunktet, men sommetider er der en rest under bugskjoldet i form af den såkaldte blommesæk.

Denne blommesæk kan ind imellem faktisk være meget stor. Jeg har oplevet en marginataunge med en udvendig blommesæk, der var mere end halvt så stor som ungen selv. Når blommesækken har klæbet sig fast indvendig i æggeskallen, eller når den i øvrigt er meget stor, lader jeg ungen blive i rugemaskinen yderligere et par dage. Ellers tages ungen op, når den er ude af æggeskallen. Efter et par dages forløb er der tæret yderligere på blommesækken, og/eller skildpadden har slidt den af æggeskallen, og/eller den er slidt af eller revet af ved ungens vandringer henover vermiculiten. Ungen tages nu op. At skildpaddeungen mister en større eller mindre del af blommesækken efter klækningen, ser ikke ud til at betyde noget som helst for den senere udvikling. Vægt, udseende, vækst, vitalitet og sundhedstilstand er som for de unger, der har brugt al blommesækken inden klækningen.  Læs Opdræt

Man skal ikke blive nervøs, selvom klækningen skulle være forsinket. Af og til går der længere, eller meget længere tid, end den sædvanlige, før der sker noget. Vi havde for eksempel engang et russeræg, der lå i over hundrede dage, før der skete noget. De andre to æg fra samme læg klækkede på den sædvanlige tid. Vi er hvert år ude for, at der kan gå både 10 og 20 dage over tiden, uden at det giver problemer. Det kan også ske, at et æg klækker 2-3 dage før tid. Man skal bare lade æggene være i fred.

Dog har vi for eksempel en gang haft et marginataæg, der lå 20 dage over tiden. Ægget så fint ud, men virkede meget massivt, tungt og robust. Jeg trykkede derfor (og kun derfor) på det, og fik det på denne måde "revnet". Inden i ægget lå en fiks og færdig unge uden blommesæk og med helt lukket bug. Den var meget klein og meget tør. Vi duschede den med vand, og den var i gang med det samme. Den havde det fint, og gik få dage efter og græssede med de andre små i vuggestuen i haven. Det viste sig, at æggeskallen var mere end dobbelt så tyk som normalt. Det var det, jeg gættede på som årsag til, at den ikke kunne komme ud.

Ellers holder jeg som sagt hænderne i lommen. Når først der kommer hul på ægget af sig selv, er der iøvrigt slet ingen grund til at foretage sig noget. Hvis ungen ikke kommer ud, selvom der går flere dage, skyldes det som regel, at der er en stor blommesæk under ungen. I så fald har ungen og blommesækken det bedst med at være i fred. Under alle omstændigheder sker der som regel i denne situation det, at skjoldet efter nogen tid (når tiden er inde?) retter sig ud og bare sprænger æggeskallen væk.

På nyklækkede landskildpaddeunger er skjoldet stadig meget blødt de første dage. Efter skjoldet indenfor den første tid har rettet sig helt ud, begynder det langsomt at blive hårdt. Efter et års tid er skjoldet blevet næsten lige så hårdt som på en voksen skildpadde. Hvis dette ikke er tilfældet, har skildpaddeungen ikke haft adgang til det rigtige foder, og har ikke fået tilstrækkeligt med kalk og det rigtige UV-lys.

Når ungerne klækker, er der selvfølgelig nogle af dem, der ikke alene er helt "fikse og færdige",  men som også forlader æggeskallen straks. Jeg har hørt fra skildpaddeavlere, at sådanne friske og levende eksemplarer har gået rundt i rugemaskinen i nogen tid, før man opdagede dem, og derfor har beskadiget andre klækkende æg med skrækkelige resultater til følge. Jeg har ikke prøvet det endnu! Men jeg har altid (ubegrundet?) frygtet det!

Jeg har kun været ude for, at de omkringliggende æg har været skubbet lidt rundt! Men hidtil har jeg altid haft mulighed for, at enten jeg selv eller en anden har haft mulighed for at tilse rugemaskinen nogle gange om dagen. Har man ikke mulighed for dette hyppige tilsyn, er vi måske tilbage til metoden med at udruge æggene nedgravet/tildækket med for eksempel vermiculite. En del avlere især i Tyskland sværger til det. Og det er selvfølgelig også det mest naturlige.

Når den nyklækkede skildpaddeunge vendes om på ryggen, kan man de første dage se det ruderformede hul i bugskjoldet, hvor blommesækken har været forbundet med skildpaddeungen. Hullet lukkes i løbet af nogle dage, det vil sige efterhånden som den indvendige del af blommesækken  forbruges. 

Vores nyklækkede marginataunger vejer 10-17 gram. Vores nyklækkede hermanniunger vejer  10-15 gram.  Vores nyklækkede horsfieldiunger vejer 16-22 gram.

 

I den første tid lever ungen som nævnt af den rest blommesæk, der stadig sidder tilbage inde i skjoldet.  Man kan en sjælden gang se en unge allerede dag 1 eller dag 2 nappe lidt i for eksempel et mælkebøtteblad. Det har intet med spisning at gøre. Det er en slags refleks. Man skal derfor ikke blive urolig, fordi der går op til en uge eller mere, før ungen begynder at æde. Læs Opdræt

Artikel i Eksperimentarium den 26. maj 2011:

En skildpadde er herre i eget æg (Skrevet af Lasse Foghsgaard)

Selvom pladsen er trang, kan et lille umodent skildpaddefoster godt søge derhen, hvor æggets indre temperatur er højest.

Bevægelsen kan få stor betydning for skildpaddefosterets udvikling og gør op med den generelle forestilling om, at tiden i et æg blot er ventetid.

(Foto: Wei-Guo Du)

Et lille, uudviklet skildpaddefoster søger hen i den varmeste del af ægget, viser ny forskning. Det gør op med forestillingen om, at livet i et æg er passivt og sanseløst.

Når man kigger på et fugleæg eller et skildpaddeæg, kan man godt få lidt ondt af deres udsatte natur. For de har ikke ben til at flygte fra en rovfugl og kan ikke søge skygge, hvis det bliver for varmt inde i ægget.
Men nu rykker ny forskning ved tanken om, at fostre i æg på ingen måde er herre over deres eget liv.

Fostre med veludviklet sanseapparat

Et kinesisk-australsk forskerhold fra Chinese Academy of Sciences og University of Sydney har taget et sjældent kig ind under skallen på 260 skildpaddeæg, mens de rettede en varmekilde mod forskellige steder på æggenes overflade.
De opdagede, at på trods af at skildpaddefostrene langt fra var færdigudviklede med en vægt på mindre end 0.1 gram, så sørgede fostrene for at bevæge sig derhen i ægget, hvor der var varmest.

»Det er meget overraskende, at et uudviklet foster kan udvise en så kompleks adfærd inde i ægget. For evnen til at søge hen til det varmeste sted i ægget kræver jo, at skildpaddefosteret har evnen til at føle, mærke efter og handle, siger professor Tobias Wang fra Biologisk Institut på Aarhus Universitet, da Experimentarium præsenterer ham for de dugfriske resultater og fortsætter.
»Det gør op med forestillingen om, at livet i ægget blot er en tilstand, hvor fosteret kun venter på at blive til et rigtigt dyr. For de nye resultater viser, at fosteret med et veludviklet sanseapparat til en vis grad er herre over sin egen skæbne inde i ægget.«

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

Afslørende kig ind under skallen

Forskerne er kommet frem til resultaterne ved først at gennemlyse æggene med et kraftigt lys. På den måde kunne de afsløre skildpaddefosterets placering i ægget ved 28 oC, hvor det sted, hvor halsen møder skjoldet blev brugt som fast pejlemærke. Placeringen blev markeret med en blyantstreg på skallen.

Dernæst rettede de en varmekilde mod enten toppen eller siden af ægget, som lokalt fik temperaturen til at stige med cirka én grad. Hver tredje dag fjernede de en lille del af skallen på nogle af æggene, og så hvordan skildpaddefostrenes position havde ændret sig.

Fra denne opstilling blev det klart, at skildpaddefostrene i løbet af 15 dage kunne flytte sig hele 22 grader i retning mod den varme kilde. Forskerne gentog forsøget med hele 540 skildpaddeæg, hvor de udskiftede laboratoriet til fordel for mere naturlige forhold. Hvor de gravede æggene ned under jorden enten på en vandret overflade eller en skråning.

Forskerne kom frem til den samme konklusion. Skildpaddefostrene placerede sig typisk i den del af ægget, som var tættest på den varme jordoverflade.

»Selvom en varmeforskel på en grad inde i ægget lyder af lidt, kan det øge skildpaddefostrenes stofskifte med 10-15 procent og dermed deres vækst. Det vil gøre, at de vil klække hurtigere og have en større fitness, når de kommer til verden. Så evnen til at styre deres egen skæbne inde i ægget kan give dem en overlevelsesfordel senere i livet,« siger Tobias Wang.

Får placeringen i ægget betydning for deres køn?

Fra tegnefilm kender man scenerne fra æg, som kan rulle rundt og bevæge sig på livet løs. Men den kinesiske forsker Wei-Guo Du fortæller i en mail fra Kina, at de ikke observerede nogle bevægelser af ægget på trods af, at fostrene ændrede placering. Og det ville næppe have en betydning i den virkelige verden, hvor æggene er solidt placeret under jorden.

Tobias Wang undrer sig lidt over, at forskerne bag undersøgelsen ikke har kommenteret på selve kønsaspektet hos de udviklende skildpaddefostre. For i skildpaddernes verden er det temperaturen i ægget, der bestemmer, hvilket køn skildpadden får. Er temperaturen mellem 24 og 26 oC i ægget klækkes der udelukkende hanner og er temperaturen mellem 32 og 34 oC klækkes der udelukkende hunner.

»Man kunne jo forestille sig, at skildpaddefostrene med deres temperatursøgende evner også til en vis grad kunne være herre over, hvilket køn de skulle udvikle sig til. Det er ren spekulation, men jeg er sikker på, at det samme forskerhold nu prøver at få svaret på netop det spørgsmål,« siger Tobias Wang.

Artikel i Nature 474, 9, (02 june 2011)

Animal behaviour: Turtle embryos seek sunny side

 

 Startside