![]() |
Græsk landskildpadde (Testudo hermanni)Side 2 |
![]() |
| Overskrifterne på denne side: | Biotoper, Klimatisk baggrund for græsk landskildpadde, Kendetegn for den græske landskildpadde, Artskendetegn i kort opremsning, Gemyt. | ![]() |
Biotoper
Vestarten Testudo hermanni hermanni lever mest i tørre græsområder med lave buske og enkelte træer, til dels i bakkede stenede landskaber.
Østarten Testudo hermanni boettgeri lever fortrinsvis i græs- og urtebevoksede områder med enkelte træer, helst med samlinger af buske. Brombærkrat er meget yndede skjulesteder. Den lever i både lave områder og på bakkedrag. Den findes også gerne både i stenede højdedrag og i engdrag med rindende ferskvand, hvor der er rig vegetation, og hvor denne på grund af fugtigheden ikke svides så hurtigt af som i de andre biotoper. Jeg har også set den i større populationer i sandede og hede klitområder, i lyse egeskove og i mere dunkle pinjeskove, ligesom jeg har set en del på lossepladserne på Balkan.
Den skal leve i op til 1.200 meters højde. Jeg har selv set en ung græsk landskildpadde Testudo hermanni boettgeri gå rundt i en højde på 997 meter på Olymposbjerget i Grækenland. Wilf Diethelm har fundet Testudo hermanni i 1.400 meters højde i Grækenland. Den er med andre ord nærmest generalist i sit valg af biotoper.
På billedet ovenover ses en flot, men meget gammel græsk landskildpaddehun (Testudo hermanni boettgeri) i det nordlige Grækenland. Som det tydeligt kan ses, er vækstringene er helt væk, og skjoldpladerne har de typiske huller/fordybninger, som er meget karakteristiske for skildpadder højt oppe i alderen. Skildpadden er dog stadig fuldt fertil og vil lægge befrugtede æg i mange år endnu. Skildpadder er jo reptiler, og de har ikke noget klimakterium som pattedyr. I princippet vil en græsk landskildpaddehun derfor lægge befrugtede æg, lige til den dør af alderdom. |
Den dalmatinske landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis) lever i græsbevoksede arealer, maki og lyse egeskove. -Og så lever den iøvrigt kun i en smal stribe ned langs Adriaterhavet.
Klimatisk baggrund for græsk landskildpadde.
I den græske landskildpaddes hjemstavnsbiotoper på Balkan er vinteren ikke spor elskværdig overfor skildpadderne. For eksempel i Makedonien er 2-cifrede frostgrader ganske almindeligt forekommende hver vinter pga fastlandsklimaet. Grækenland? Det er tilsyneladende ukendt for mange varmesøgende danske charterturister, at Grækenland slet ikke er varmt om vinteren. -Tværtimod. Om vinteren er temperaturerne i bjergene i Grækenland mange steder en del under frysepunktet. Perioder med frost og sne om vinteren er slet ikke usædvanligt mange steder i Grækenland. Nattefrost på ned til 5 grader er også sædvanligt forekommende mange steder. Der er minsandten også en del vintersportssteder i bjergene på det græske fastland.
Selv på Peloponnes er der et skisportsted! Her er lokaliteten Kalavrita i bjergene på Peloponnes meget søgt. Her er masser af hoteller, pister, lifter, tovbaner, mv., og her er der masser af sne om vinteren, hvor det vrimler med alpine skiløbere og alt, hvad dertil hører. I aril-maj måned går du rundt i solvarmen og finder skildpadder her! Fra nu af er temperaturerne til gengæld væsentligt højere end i Danmark.
Græske landskildpadder er med andre ord (som andre europæiske landskildpadder) bestemt ikke tropiske landskildpadder. Desværre holdes de mange steder herhjemme fejlagtigt, som om dette var tilfældet. Europæiske landskildpadder har ikke godt af at blive holdt året rundt under de samme høje temperaturer. Europæiske landskildpadder bør desuden have adgang til at komme i hi. De kan i mange år overleve ikke at komme det, men det er naturstridigt og belastende for deres helbred og livslængde, hvis de ikke får lov til det. Vinterhi.
Kendetegn for græsk landskildpadde

Som det er tilfældet ved andre landskildpadder, er den græske landskildpaddehans hale betydeligt længere end hunnens.Almindeligvis har voksne græske landskildpaddehanner et indadbuet (konkavt) bugskjold. Det antages, at dette letter bestigningen og parringen med hunnen. Men nogle græske hanner ses dog med fladt bugskjold. For at det ikke skal være alt for nemt, ses der ind imellem græske landskildpaddehunner med mere eller mindre konkavt bugskjold. Så faconen på bugskjoldet kan ikke stå alene, når man skal afgøre kønnet på den skildpadde, man står med i hånden. Kønsbestemmelse.
![]() |
På forbenene har den græske landskildpadde overlappende hornplader, men de er betydeligt mindre end på den mauriske landskildpadde. Den græske landskildpadde har ingen hornkegler (hanesporer) på bagbenslårene, således som det er tilfældet hos den mauriske landskildpadde. Den har en samling små hornspidser på bagbenslårene, men ingen enkelt stor hornkegle. På halespidsen har den græske landskildpadde en tydelig hornnegl. Denne hornnegl mangler på den mauriske landskildpadde. Denne kraftige hornnegl kan give blødende sår på hunnen ved haleroden, når der udvises massive og insisterende parringsforsøg. Det er derfor bedst at holde flere græske hunner sammen med en græsk han, så "trykket" kan fordeles.
Hvis skildpadderne holdes under meget små pladsforhold, kan det blive nødvendigt at separere kønnene. Sårene læges dog normalt forholdsvis hurtigt, når hunnen får fred. I modsætning til den bredrandede og den mauriske landskildpadde, der begge har udelt haleskjold, har den græske landskildpadde delt haleskjold.
Det vil sige, at det er nu kun en hovedregel, at græske landskildpadder har delt haleskjold. Græske landskildpadder med udelt haleskjold er ikke så helt sjældne endda. Der findes flere biotoper i det fri, hvor hovedparten af de fundne Testudo hermanni boettgeri har udelt haleskjold. For eksempel Korfu. Og jeg har også set et sådant eksemplar ved Litochoro på Olymposbjerget. Og også flere steder i Makedonien.
Der går faktisk også to eksemplarer af græsk landskildpadde med udelt haleskjold her i Næstved. Jeg kender desværre ikke deres oprindelsesbiotop.
Som den mauriske landskildpadde Testudo graeca og den bredrandede landskildpadde Testudo marginata har den græske landskildpadde Testudo hermanni 5 tæer/klør/negle på forbenene. Den russiske landskildpadde Testudo horsfieldii har kun 4 negle. Den femte negl på den græske landskildpadde Testudo hermanni sidder ofte halvskjult for sig selv lidt oppe ad foden, og den kan være meget lille/forkrøblet, så der skal sommetider ses meget grundigt efter.
![]() |
De typiske artskendedetegn ser du her. Tallene herunder svarer til tegningen ovenover. Der er 3 afgørende artskendetegn, når man bestemmer græske landskildpadder og mauriske landskildpadder fra hinanden. 1.Delt haleskjold: Græsk landskildpadde. Udelt haleskjold: Maurisk landskildpadde. 2.Hornspids på halespidsen: Græsk landskildpadde. Ingen hornspids på halespidsen: Maurisk landskildpadde. 3.Hornkegle på bagbenslårene: Maurisk landskildpadde. Ingen hornkegle på bagbenslårene: Græsk landskildpadde. |
![]() |
![]() |
| Bugskjold (plastron) af kønsmoden græsk landskildpadde HUN | Bugskjold (plastron) af kønsmoden græsk landskildpadde HAN |
Artskendetegn for de enkelte europæiske landskildpaddearter (Så du hurtigt kan se forskellen)
Græsk landskildpadde
Det unikke og væsentligste særkende for den græske landskildpadde er en lang og kraftig hornspids/hornkegle på halespidsen. Endvidere er halepladen sædvanligvis delt. Den græske landskildpadde har 5 negle på forbenet. Somme tider ses den 5. negl at være forkrøblet på forbenet af den græske landskildpadde. Somme tider kan den også sidde lidt højere end de andre 4 negle, og tillige være forkrøblet. Den voksne græske landskildpaddehun har ikke hængslet bugskjold.
Maurisk landskildpadde
Det unikke og væsentligste særkende for den mauriske landskildpadde er en hornkegle på hvert bagbenslår. Ingen af de andre europæiske landskildpadder har denne hornkegle på hvert bagben. (Den græske og den russiske landskildpadde har ofte en samling af små hornspidser på bagbenslårene, men ingen enkelt stor kegle, som den mauriske.) Endvidere har den mauriske landskildpadde ingen hornspids/hornkegle på halespidsen. Halen er mere stump og afrundet på den mauriske landskildpadde, end på de andre europæiske landskildpadder. Halepladen er normalt udelt. Den mauriske landskildpadde har 5 negle på forbenet. Den voksne mauriske landskildpaddehun vil sædvanligvis have hængslet bugskjold.
Bredrandet landskildpadde
Det unikke og væsentlige særkende for den bredrandede landskildpadde er 1 sort trekant på hvert bugskjold. Ingen af de andre europæiske landskildpadder har denne sorte trekant siddende på hvert bugskjold. Endvidere har den bredrandede landskildpadde ikke altid hornspids/hornkegle på halespidsen. Halepladen er normalt udelt. Den bredrandede landskildpadde har 5 negle på forbenet. Den voksne bredrandede landskildpaddehun vil sædvanligvis have hængslet bugskjold.
Russisk landskildpadde
Det unikke og væsentligste særkende for den russiske landskildpadde er, at den kun har 4 negle på forbenene. Den russiske landskildpadde kan have en meget lille (diminutiv) hornspids på halen. Den har normalt udelt haleplade. Hunnen har aldrig hængslet bugskjold.
Gemyt
Alle arter af landskildpaddeunger vil normalt altid være indbyrdes fredelige, og de vil fint kunne gå sammen, indtil de er kønsmodne. Herefter udvikler deres artsforskellige adfærd sig.
Græsk og maurisk landskildpadde bliver ikke så aggressiv som russisk landskildpadde. Russiske landskildpaddehanner slås konstant indbyrdes, og de holder ikke pause, før den ene er død. Men har skildpadderne ikke god plads, kan græske og mauriske hanner godt slås noget indbyrdes. Græsk og maurisk landskildpadde er med andre ord mere fredelig at holde, end den russiske landskildpadde, men de er mindre fredelige end den bredrandede landskildpadde. Mine bredrandede landskildpaddehanner nedlader sig overhovedet ikke til at slås, hverken indbyrdes eller med andre arter.
På frimærker



Frimærker med motiver af græsk landskildpadde Testudo hermanni er et yndet samlerobjekt for mange filatelister.
På mønter
Gennem tiderne har landskildpadder prydet mønterne i mange lande. Her til venstre ses et enkelt eksemplar af slagsen. Det er mønter fra antikkens Aegina i det græske øhav, der dengang var et selvstændigt rige omkring år 400 efter Kristus. Der er fundet mange mønter fra riget Ægina i denne periode, som er prydet af en skildpadde. Denne figur omtales derfor som Æginaskildpadden. Men det siges altså, at der er tale om en Testudo hermanni. Jeg kunne nu godt få skildpadden på billedet til venstre til at ligne en Testudo marginata, der lever på naboøen Poros. I dag lever der ikke skildpadder på Ægina. (Og nej, Ægina var ikke et demokrati. Det var et diktatur. Det var Athen, der dengang havde en form for demokrati.)
![]() |
![]() |

.
..
.
.
.
.
.
.
Balkantur 1592korrbeskm6.jpg)








Balkantur 1526korrbeskM27.jpg)

Balkantur 1592korrbeskm3xx.jpg)