Startside Denne artikel er senest ændret i maj 2013

Dalmatinsk Landskildpadde Testudo hermanni hercegovinensis

 

Generelt om navngivningen

Her kommer der først lidt om navngivningen (taksonomien/nomenklaturen). (Spring det over, hvis du bare vil vide lidt om selve denne kønne, lille underart. Jeg kommer frem til den dalmatinske landskildpadde længere nede i artiklen.)

Når man interesserer sig for dyr og beskæftiger sig med dyrearter, kan man ikke undgå at bemærke, at der løbende sker ændringer i de latinske navne (nomenklaturen). Dette er indlysende i de tilfælde, hvor der gøres nye opdagelser af hidtil ukendte dyrearter. Den nye art skal selvfølgelig have et navn. Der sker dog også hele tiden ændringer i de allerede foretagne opdelinger i arter og underarter som følge af fornyet gennemgang af materiale fra tidligere udførte undersøgelser. Sådanne ændringer sker også som følge af præcisering indenfor den biologiske og herpetologiske forskning. Dette medfører, at der kommer nye latinske navne til, ligesom der byttes rundt på allerede uddelte navne.

Der følges også forskellige systemer, og der anvendes derfor også forskelligt grundlag/metode ved bestemmelse af arter og underarter. Det kan derfor nu og da være lidt svært at følge med , men man skal alligevel ikke lade sig irritere.

Den latinske navngivning er den eneste farbare vej, hvis man vil være sikker på, at man taler om og beskæftiger sig med det samme dyr. Dette gælder både indenlands i Danmark og selvfølgelig især internationalt. Mange danske navne er iøvrigt upræcise, og der findes yderligere talrige eksempler på lokale "dyrehandlerpåhit" indenfor navngivning, der rent faktisk skaber usikkerhed og forvirring, indtil man får konstateret dyrets identitet og fundet den korrekte latinske betegnelse. Samtidig med at interessen for skildpadder som bekendt er i stigning globalt, foregår der til stadighed herpetoloiske undersøgelser og studier, både af allerede kendte arter og landområder, og efterhånden også i indtil for kort tid siden kun sparsomt kendte og sporadisk besøgte landområder. Ikke mange krybdyrarter har dog gennemgået så store ændringer i nomenklaturen, som de europæiske landskildpadder

Den græske landskildpadde Testudo hermanni

Især den græske landskildpadde har været udsat for ændringer i navngivningerne. Efter at de 2 hidtil kendte og accepterede underarter i 1987 blev udsat for dels direkte navneombytning og dels ændring af navn, lå det indtil 2005 fast, at vestarten, der tidligere hed Testudo hermanni robertmertensi nu hedder Testudo hermanni hermanni og at østarten, som tidligere hed Testudo hermanni hermanni, nu hedder Testudo hermanni boettgeri. (Man skal altså lige være vågen, når man læser ældre skildpaddelitteratur, og erindre sig tidspunktet for denne ændring og navneombytning.)

I året 2005 foresloges det, at den græske landskildpadde ikke længere skulle hedde Testudo hermanni, men bare Eurotestudo. Man kunne herefter se disse 2 navne anvendt synonymt for den græske landskildpadde. Navnet Eurotestudo slog faktisk an, men bruges efterhånden mindre og mindre. Jeg nævner det her, fordi det stadig optræder og selvfølgelig blev meget brugt i samtidige publikationer.

Den enkle opdeling af den græske landskildpadde i 2 underarter ser nu ud til at være historie, idet der på det seneste er dukket yderligere en tredje underart op, nemlig: Den dalmatinske landskildpadde Testudo hermanni hercegovinensis.

I dag er der med andre ord 3 underarter af græsk landskildpadde: 1) Testudo hermanni hermanni Vestarten. Nominatformen. Udbredelsesområde sydlige Frankrig til Norditalien, og den er yderligere til stede på Balearerne (Mallorca, Ibiza, mv.), Korsika og Sardinien. 2) Testudo hermanni boettgeri Østarten. Udbredelsesområde vestlige del af Tyrkiet (Balkan), Bulgarien, Rumænien, Syditalien, Sicilien, Sardinien, Grækenland og øvrige Balkan, i det tidligere Jugoslavien og i Albanien. 3) Testudo hermanni hercegovinensis. Den dalmatinske landskildpadde. Udbredelsesområde kyststriben langs Adriaterhavet i det tidligere Jugoslavien.

Muligvis er der yderligere en græsk underart på vej. I et større område på Peloponnes kan det konstateres, at de græske landskildpadder ikke bliver ret store. Der arbejdes af nogle på at udskille denne lille form til en særlig underart. På den italienske Wikipedia-side ses dette allerede at være sket, og navngivningen er Testudo hermanni peloponesica. Dette er dog slet ikke accepteret. Jeg har heller ikke set mere til det andre steder.

Men nu til emnet for denne artikel:

Den dalmatinske landskildpadde Testudo hermanni hercegovinensis

Den Dalmatinske landskildpadde er faktisk ikke en nyopdagelse, men en genopdagelse. Der er tale om en genoplivelse af navnet på en græsk landskildpaddeunderart, som Werner beskrev og navngav i 1899 på grundlag af et eksemplar, som han havde indsamlet ved Trebinje i Herzegovina et par år forinden. Den gik imidlertid i glemmebogen, og blev gennem årene bare betragtet som en sædvanlig græsk landskildpadde af østarten. I 2002 foretog Perälä fornyede undersøgelser, blandt andet af Werners fund. Resultatet heraf blev en uddybende bekræftelse af Werners opfattelse af, at der er tale om en selvstændig skildpadde. Perälä betragter den nemlig som en selvstændig art. Forsigtigvis har jeg valgt at betragte den som en underart og ikke som en art. Her er jeg på linje med de fleste skribenter.

Kendetegn

Den dalmatinske landskildpadde adskiller sig først og fremmest fra de andre græske landskildpadderTestudo hermanni hermanni ogTestudo hermanni boettgeri ved at mangle inguinalskjoldet. Du finder det lille trekantede inguinalskjold, når du vender skildpadden på ryggen med bugen opad. Inguinalskjoldet sidder foran bagbenet på skildpadden mellem bugskjoldet (abdominalskjoldet) og sideskjoldet (marginalakjoldet). Den Dalmatinske landskildpadde mangler mindst det ene inguinalskjold, og som regel mangles begge to.

 

 

 

Bugskjoldet på den dalmatinske landskildpadde er vokset bagud og erstatter her inguinalskjoldet. Skambenet er som regel tvedelt. Denne tvedeling kan dog kun ses på et røntgenbillede. Endvider fremtræder farveaftegninerne på rygskjoldet skarpere og mere markante end på Testudo hermanni boettgeri. Den dalmatinske skildpaddes farver er i det hele taget mere tydelige og kontrastrige, ligesom på Testudo hermanni hermanni. Ligesom vestarten bliver den dalmatinske landskildpadde ikke så stor som østarten, som jo ellers også lever på Balkan.

Denne dalmatinske hun i Kroatien havde et inguinalskjold som en ordinær boettgeri.

Som det kendes fra de øvrige landskildpaddearter, er der også hos den dalmatinske landskildpadde tale om, at enkelte eksemplarer mangler et eller flere typiske kendetegn, eller at der på dyret optræder kendetegn fra en anden skildpaddeunderart. I denne sitution må der foretages en samlet vurdering og bedømmelse af dyret.

Størrelse

Den dalmatinske landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis) er mindre end østarten af græsk landskildpadde (Tetustudo hermanni boettgeri), som den er direkte "nabo" til. Den er endog lidt mindre end den lille vestart af græsk landskildpadde (Testudo hermanni hermanni). Hannerne opnår en størrelse på bare 14-16 cm og en voksenvægt på kun 600-800 gram. Hunnerne opnår en størrelse påbare 15,5 og 17,5 cm og en voksenvægt på kun 850-1100 gram. Der er altså tale om en meget lille landskildpadde. Faktisk den allermindste europæiske landskildpadde.

Udbredelse

Navnet Dalmatien stammer fra romertiden, hvor dette smukke område før år 0 blev en romersk provins.

Dalmatien er udfyldt med rød farve på kortet til venstre, der gengiver romerrigets udstrækning ved Kristi fødsel. (Man ser iøvrigt tydeligt, hvorfra man fik navnet Middelhavet. Dette hav ligger faktisk midt i den verden, man kendte dengang.)

Området indgår i dag i landenem Kroatien, Bosnien og Herzegovina og Montenegro.

 

Den dalmatinske landskildpadde findes på den sydlige del af den istriske Halvø og i en op til kun 20 km bred kystzone langs Adriaterhavet, strækkende sig gennem Bosnien-Herzegovina, Kroatien og Montenegro. Det vil sige gennem hele det landområde, der i sin tid blev navngivet Dalmatien. Dens biotoper udøres af græsbevoksede arealer, maki og lyse egeskove.

Klimaet i denne forholdsvis smalle kyststribe er det kendte middelhavsklima med med varme, tørre somre og med nedbør i september, og oktober måned. Der er forholdsvis milde vintre med temperaturer, der sjældent kommer under frysepunktet. Bevæger man sig længere ind i landområderne bag denne mediterrane kyststribe, vil man bemærke, at klimaet her ændrer sig til kontinentalt klima, og den dalmatinske landskildpadde findes sædvanligvis ikke her.

Man må ikke opfatte den dalmatinske skildpadde som en blanding/krydsning/hybrid mellem Testudo hermanni boettgeri og Testudo hermanni hermanni. Den kan derimod betragtes som et slags "bindeled" mellem disse to andre underarter, et bindeled som har kunnet overleve i denne smalle kyststribe, der strækker sig så at sige fra det område, hvor man ikke længere finder vestarten, som tidligere blev fundet indtil den italienske grænseby Trieste, og østarten, som findes fra Serbien og sydpå.

Status

Den dalmatinske landskildpadde anses for at være den mest udryddelsestruede af de græske landskildpadder. Den har som angivet et meget berænset udbredelsesområde, og den findes ikke længere i særlig stort antal i sine hjemstavnsbiotoper. I mange områder betragtes den ligefrem som værende helt forsvundet.

Som hovedårsag hertil anføres, at de store indsamlinger i 50erne, 60erne og 70erne til de Mellem- og Nordeuropæiske landskildpaddemarkeder i høj grad gennemførtes her langs Adriaterhavet på grund af den korte køreafstand til Østrig, Schweiz, Benelux, Tyskland, Danmark, osv. For eksempel anføres det, at der i 1971 blev eksporteret 401.055 græske landskildpadder fra Jugoslavien (+ selvfølgelig et væsentligt højere uoplyst og uofficielt antal.) Selvfølgelig er det i dag helt umuligt at udrede, hvilke af disse landskildpadder, der kom fra Dalmatien, men der må af gode grunde have været mange imellem. Dalmatien ligger jo først for, når man kører til det tidligere Jugoslavien. Til gengæld må der netop af denne grund sandsynligvis kunne identificeres dalmatinske landskildpadder her i Danmark blandt de få tilbageværende landskildpadder fra indførslerne dengang, der trods alt har overlevet.

Herudover sker der løbende de sædvanlige, hensynsløse biotopødelæggelser på grund af befolkningsforøgelse, modernisering og effektivisering af landbrug, hotel- og vejbyggeri, skov- og naturbrande, mv.

Endnu er kendskabet til den dalmatinske landskildpadde ikke så udbredt, og for at forplumre billedet endnu mere skal det lige nævnes, at velmenende skildpaddeelskere og organisationer fra Østrig, Tyskland, Schweiz og Italien genudsætter landskildpadder i disse områder "for at styrke biotoperne", uden af gode grunde at have viden om om oprindelsesbiotoperne for de nu genudsatte skildpadder (den klassiske faunaforbistring), og også uden at have anden viden om skildpadderne, end at de er "græske landskildpadder". I privat hold sker der også løbende klækning af hybrider på grund af manglende kendskab til eller ligegyldighed overfor eksistensen af denne underart.

Det oplyses, at den dalmatinske landskildpadde i hjemstavnsbiotoperne går tidligt i hi og kommer frem igen i løbet af februar måned. Dette passer med mine egne erfaringer. Mine dalmatinere begynder at grave sig ned for vinteren allerede i september 2009.

Afslutning

Efter at jeg i 2002 ved læsning om genopdagelsen af den dalmatinske landskildpadde fik min opmærksomhed henledt på dette dyr, gik jeg selvfølgelig straks min bestand af græske landskildpadder igennem. Jeg opdagede da, at der minsandten gik 2 dalmatinske landskildpadder mellem de andre. Ret små og meget kønne, sådan som det jo er karakteristisk for denne underart. Ovenikøbet en han og en hun. De ses på billederne i denne artikel. De yngler hos os, som det også ses på et af billederne.

Seneste

Nu er nomenklaturen/taksonomien for den dalmatinske landskildpaddeunderartTestudo hermanni hercegovinensis på det seneste blevet seriøst bestridt. Det kommer vi bestemt til at høre mere om!

Startside