Denne side er senest ændret den 19. januar 2010

 Den Dalmatinske Landskildpadde

          Testudo hermanni hercegovinensis 

            Ny/gammel græsk landskildpadde.

Overskrifterne til de enkelte afsnit i denne artikel: Generelt, Den græske landskildpadde Testudo hermanni, Den  dalmatinske landskildpadde, Kendetegn, Udbredelse, Status,  Afslutning, Seneste.

 

Vores dalmatinske hun Helena (Testudo hermanni hercegovinensis)

Generelt

Her kommer først lidt om navngivning/nomenklatur.

Spring det over, hvis du bare vil vide lidt om selve denne lille kønne underart!

Jeg kommer frem til den dalmatinske landskildpadde længere nede på siden.

Når man interesserer sig for dyr og beskæftiger sig med dyrearter, kan man ikke undgå at bemærke, at der

 løbende sker ændringer i de latinske navne (nomenklaturen).

Dette er indlysende i de tilfælde, hvor der gøres nye opdagelser af hidtil ukendte dyrearter.

Den nye art skal selvfølgelig have et nyt navn.

Der sker dog også hele tiden ændringer i de allerede skete opdelinger i arter og underarter som følge af fornyet gennemgang

af materiale fra tidligere udførte undersøgelser.

Sådanne ændringer sker også som følge af præcisering indenfor den biologiske forskning,

Dette medfører, at der kommer nye latinske navne til, ligesom der byttes rundt på allerede uddelte navne.

Der følges også forskellige systemer, og der anvendes derfor også forskelligt grundlag ved bestemmelse af

 arter og underarter.

Det kan derfor nu og da være lidt svært at følge med, men man skal alligevel ikke lade sig irritere.

Den latinske navngivning er den eneste farbare vej, hvis man vil være sikker på, at man taler om og

 beskæftiger sig med det samme dyr.

Dette gælder både indenlands i Danmark og selvfølgelig især internationalt.

Mange danske navne er i øvrigt upræcise, og der findes yderligere talrige eksempler på lokale

 ”dyrehandlerpåhit” indenfor den danske navngivning, der rent faktisk skaber usikkerhed og forvirring, indtil

 man får konstateret dyrets identitet og fundet den latinske betegnelse. 

Samtidig med at interessen for skildpadder som bekendt overalt er i stigning, foregår der til stadighed

 herpetologiske undersøgelser og studier, både af allerede kendte arter og landområder, og nu også i indtil for

 kort tid siden kun sparsomt undersøgte landområder.

Ingen krybdyrarter har dog gennemgået så store ændringer i nomenklaturen, som de europæiske

 landskildpadder.

Den græske landskildpadde Testudo hermanni

Også den græske landskildpadde Testudo hermanni har været udsat for ændringer i navngivningerne.

Efter at de to hidtil kendte og accepterede underarter i 1987 blev udsat for dels direkte navneombytning og

 dels ændring af navn, lå det indtil 2005 fast, at vestarten, som tidligere hed Testudo hermanni

 robertmertensi, nu hed Testudo hermanni hermanni, og at østarten, som tidligere hed Testudo hermanni

 hermanni, nu hed Testudo hermanni boettgeri.

(Man skal altså lige være vågen, når man læser ældre skildpaddelitteratur, og erindre sig denne ombytning af

 navnet.)

I året 2005 foresloges det, at den græske landskildpadde ikke længere skal være en Testudo, men en

Eurotestudo.

Indtil videre kan man altså se artsnavnet Testudo hermanni og Eurotestudo brugt synonymt for den samme art.

Navnet Eurotestudo slog an, men bruges nu mindre og mindre.

Den enkle opdeling af den græske landskildpadde i bare to underarter må nu betragtes som historie, idet der

 på det seneste er dukket yderligere en tredje underart op, nemlig den dalmatinske landskildpadde

Testudo hermanni hercegovinensis.

I dag er der med andre ord 3 slags græske landskildpadder:

Men nu til det egentlige emne for artiklen:

Den dalmatinske landskildpadde

Testudo hermanni hercegovinensis

Dalmatinerens udbredelsesområde i den smalle kyststrækning i det tidligere Jugoslavien.

 

Cæsar er vores lille fine dalmatinerhan. Sådan skal et landskildpaddeskjold se ud: Helt glat, velformet og højt. Ikke med et udseende som en sammenfalden soufflé. Og uden bukler i rygskjoldpladerne, for ikke at sige pyramidespidser i rygskjoldpladerne og for  slet ikke at sige Tobleronetoppe i rygskjoldpladerne,  som mange overfodrede og forkert holdte eksemplarer er udstyret med!

Denne skildpadde er faktisk ikke en nyopdagelse men en genopdagelse.

Der er tale om en genoplivelse af navnet på en græsk landskildpaddeunderart, som Werner beskrev og navngav

i 1899 på grundlag af et eksemplar, som han havde indsamlet ved Trebinje i Herzegovina et par år forinden.

 Den gik imidlertid i glemmebogen, og blev gennem årene bare betragtet som en sædvanlig græsk

 landskildpadde af østarten.

I 2002 foretog Perälä fornyede undersøgelser, blandt andet af Werners fund.

 Resultatet heraf blev en uddybende bekræftelse af Werners opfattelse af, at der her er tale om en

 selvstændig skildpadde.

Perälä betragter den som en selvstændig art.

Forsigtigvis har jeg valgt at betragte den som underart og ikke som art.

Her er jeg på linie med de fleste andre skribenter.

Art eller underart?

Den slags er til stadighed et hedt diskussionstema blandt taxonomer.

Under alle omstændigheder ser det ud til, at den dalmatinske landskildpadde nu må betragtes som en

anerkendt realitet. 

Kendetegn

Den dalmatinske landskildpadde adskiller sig først og fremmest fra de andre græske landskildpadder Testudo

hermanni hermanni og Testudo hermanni boettgeri ved at mangle inguinalskjoldet.

Du finder det lille trekantede inguinalskjold, når du vender skildpadden på ryggen med bugen opad.

 Inguinalsjoldet sidder foran bagbenet på skildpadden mellem bugskjoldet (abdominalskjoldet) og sideskjoldet

(marginalskjoldet).

Den dalmatinske skildpadde mangler mindst det ene inguinalskjold, og som regel savnes begge to.

Bugskjoldet på landskildpadde. Det lille trekantede inguinalskjold ses i hver side.

 

Her på denne Tesudo hermanni boettgeri ses det lille trekantede inguinalskjold tydeligt.

 

På dalmatineren mangler inguinalskjoldet.

Bugskjoldet er på den dalmatinske skildpadde vokset bagud og erstatter her inguinalskjoldet.

Skambenet er som regel udpræget tvedelt.

Dette kan dog kun ses på røntgenbilleder.

Endvidere forekommer farveaftegningerne på rygskjoldet skarpere og mere markante end på Testudo

 hermanni boettgeri, der ellers er udbredt på balkan.

Den dalmatinske skildpaddes farver er mere tydelige, ligesom på Testudo hermanni hermanni.

Ligesom Testudo hermanni hermanni bliver den sædvanligvis heller ikke så stor som

Testudo hermanni boettgeri.

Som det kendes fra de øvrige skildpaddearter, er der også her tale om, at enkelte eksemplarer mangler et eller

 flere typiske kendetegn, eller at der optræder kendetegn fra en anden skildpaddeunderart.

I denne situation må der foretages en samlet vurdering af dyret.  

Udbredelse

Sydlige del af den Istriske halvø (Slovenien) og i en op til 20 kilometer bred kystzone langs Adriaterhavet

 strækkende sig gennem Bosnien-Herzegovina, Kroatien og Serbien.

Det vil sige gennem hele det landområde, der i sin tid blev navngivet Dalmatien.

Dens biotoper udgøres af græsbevoksede arealer, maki og lyse egeskove.

Klimaet i denne forholdsvis smalle kyststribe er det kendte middelhavsklima med varme, tørre somre og med

nedbør i september og oktober måned.

Der er forholdsvis milde vintre med temperaturer, der sjældent kommer under frysepunktet.

Bevæger man sig længere ind i landområderne bag denne mediterrane kyststribe, vil man bemærke, at klimaet

 ændrer sig til kontinentalt klima, og den dalmatinske skildpadde findes sædvanligvis ikke her.

Man må ikke betragte denne skildpadde som en blanding (krydsning eller hybrid) mellem Testudo hermanni

 boettgeri  og Testudo hermanni hermanni.

Den kan derimod betragtes som et bindeled mellem disse to andre underarter, som har kunnet overleve i denne

 smalle kyststribe, der strækker sig så at sige fra det område, hvor man ikke længere finder Testudo

 hermanni hermanni, som tidligere er fundet indtil Trieste, og Testudo hermanni boettgeri, som findes fra

Serbien og sydpå.

Status

Den dalmatinske landskildpadde anses for at være den mest udryddelsestruede af de græske landskildpadder.

 Den har som angivet et meget begrænsede udbredelsesområde, og den findes ikke længere i særligt stort

 antal i sine hjemstavnsbiotoper.

I mange områder betragtes den ligefrem som værende helt forsvundet.

Hovedårsagen hertil er den, at de store indsamlinger i 50erne og 60erne til de Mellem- og Nordeuropæiske

 landskildpaddemarkeder i høj grad gennemførtes her på grund af den korte afstand til Østrig, Schweiz,

 Tyskland, Danmark, osv.

 For eksempel oplyses det, at i 1971 blev der eksporteret 401.055 græske landskildpadder fra Jugoslavien.

 Selvfølgelig er det i dag umuligt at udrede, hvilke skildpadder der kom fra hvilke egne i Jugoslavien, og derfor

er det ikke muligt at skønne over, hvor mange af disse skildpadder, der var dalmatinske skildpadder.

Der må dog af gode grunde have været mange herimellem.

Til gengæld vil der netop af denne grund sandsynligvis kunne identificeres en del dalmatinske landskildpadder

 her i landet blandt de tilbageværende landskildpadder fra tilførslerne fra dengang, der trods alt har

 overlevet.

Herudover trues den af de sædvanlige hensynsløse biotopødelæggelser som følge af befolkningsforøgelse,

modernisering  og effektivisering af landbrug, hotel- og vejbyggeri, skovbrande, mv., ligesom der stadig

 foregår illegale indsamlinger udført både af turister og af illegale forhandlere.

Hertil kommer, at der i private skildpaddehold til stadighed udklækkes krydsninger mellem den dalmatinske

 landskildpadde og de andre to græske landskildpadder.

Endnu er kendskabet til den dalmatinske landskildpadde som særlig underart ikke så udbredt.

Og for at forplumre billedet endnu mere skal det lige nævnes, at velmenende private skildpaddeelskere og

 organisationer fra Østrig, Tyskland, Schweiz og Italien genudsætter skildpadder i disse landområder uden (af

gode grunde) at have viden om de præcise oprindelsesbiotoper for disse dyr (en klassisk fejl ved

 genudsættelser, der forårsager megen faunaforbistring) og også uden at vide andet om skildpadderne, end at

 de er græske landskildpadder.   

Det oplyses, at den dalmatinske landskildpadde i hjemstavnsbiotoperne går i hi i begyndelsen af november

 måned og kommer frem igen i løbet af februar måned.  

Hos os i Næstved begynder denne skildpaddeunderart at grave sig ned i september måned.

Lille dalmatinerunge på 1 år (De 2 sølvfarvede pletter er neglelak.)

Afslutning

Efter at jeg i 2002 ved læsning om genopdagelsen af den dalmatinske landskildpadde fik min opmærksomhed henledt

 på dette dyr, gik jeg selvfølgelig straks vores bestand af græske landskildpadder igennem.

Jeg opdagede da, at der blandt vores Testudo hermanni boettgeri minsandten går to

dalmatinske landskildpadder.

Helena og Cæsar.

Ret små og meget kønne, sådan som det jo er karakteristisk for denne underart.

De ses på billederne til denne artikel.

De yngler også her hos os.

Seneste

Nu er den dalmatinske skildpaddeunderart Testudo hermanni hercegovinensis under genstand for diskussion.

Flere og flere er ikke enige i, at denne lille skildpadde er en selvstændig underart.

Måske sker der snart noget med nomenklaturen igen.

----ooooOOOoooo----