Ofte får man stillet spørgsmålet: ”Hvilke planter er giftige for skildpadder, så jeg kan undgå dem?” 

Det er her min erfaring, at skildpadderne selv har en instinktiv evne til at vurdere, hvilke planter de kan tåle at æde, og hvilke planter de skal holde sig fra. Ihvertfald, hvis der er tale om planter, som skildpadderne "kender" fra deres hjemstavnsbiotoper, og som deres system har "lært" at holde sig fra.

Nu kan man iøvrigt ikke på forhånd fastslå, at fordi bestemte planter erfaringsmæssigt er giftige og  ubehagelige for mennesker og andre pattedyr, så er de det nok også for skildpadder og reptiler iøvrigt. Det viser sig tit slet ikke at være tilfældet!. Det forholder sig jo sådan, at vi mennesker gennem århundreder har lært, hvilke planter der er giftige for os og for andre pattedyr, herunder vores husdyr. Når det gælder pattedyr har der også været forsket og undersøgt meget indenfor dette emne. Derimod har vi stort set ingen dokumenteret viden om, hvordan reptiler (skildpadder) har det med giftige planter. Men der findes skam mange gætterier. De er af gode grunde bare ret værdiløse.

Jeg har for eksempel mange efeuplanter i vores skildpaddegård. For at bevare skildpaddegårdens grønne udseende er det nødvendigt også at have planter og urter i anlægget, som skildpadderne aldrig/nødigt spiser. Efeu er en af disse planter. Efeu regnes som bekendt til de giftige planter. Skildpadderne rører dem da heller ikke ret meget.

Nu og da snuser de til et efeublad, men går så videre uden at foretage sig yderligere. Af og til tager en skildpadde et efeublad ind i munden og bider ganske let i det. (Et par af mine russsiske landskildpadder spiser dog ind imellem op til flere af efeubladene i skildpaddegården!) Herefter skubber skildpadden straks igen bladet ud med tungen. Men ind imellem æder den fakisk noget af bladet, lidt sjældnere hele bladet. Andre for skildpadder antageligt giftige planter behandles på samme måde.

Jeg har for eksempel gjort samme iagttagelser ved selvsåede eksemplarer af natskygge i anlægget. Kun undtagelsesvist spiser skildpadderne af disse for os andre giftige planter. Men hvis en skildpadde har spist af disse planter, er der bagefter intet at mærke på skildpadden, så vidt jeg har kunnet iagttage.

I frilandsanlægget har jeg sat nogle liguster, der holdes nede som dværge med saksen. De regnes for giftige. Skildpadderne rører dem aldrig!

Skildpadderne snuser altid til planternes blade, før de afgør, om de har tænkt sig at spise af netop denne plante. Om de undlader at spise bestemte planters blade, fordi de skønner, at disse planter er (for) giftige, eller om de bare ikke bryder sig om smagen, lugten eller konsistensen, ved jeg af gode grunde intet om. Men der foregår i hvert fald en bedømmelse og en sortering, hver gang skildpadden interesserer sig for en  plante.

Flere og andre for os giftige planter spiser skildpadderne helt uanfægtet. I vores skildpaddegård og i Kindergarten breder den krybende fredløs sig.

Den er skildpadderne næsten lige så begejstret for, som de er for mælkebøtter. Skildpadderne spiser hver dag massivt af fredløs og dennes blomster.

Fredløs regnes for giftig. Det er den åbenbart ikke for skildpadderne!

Tilsyneladende behøver man altså ikke at være overdrevent ængstelig for, om der skulle dukke planter op i anlægget, som er giftige for skildpadderne, og som skildpadderne så uforvarende indtager. Ihvertfald så længe der er tale om giftige planter, som skildpadden "kender" fra sin hjemstavnsbiotop.

Desuden ser det ud til, at en velfungerende skildpadde har yderligere en indbygget bagstopper, hvis den alligevel skulle komme til at indtage uegnet/giftig føde: Jeg har på NHFs forum i april måned 2007 læst om en russisk landskildpadde, der i en have spiste voldsomt af tulipaner. Tulipaner er åbenbart ikke lige sagen for landskildpadder. (Løgplanter anses da også almindeligvis for at være giftige for landskildpadder).

Skildpadden kastede dem op igen bagefter. Den blev sløj. Efter nogle dages ro havde den det imidlertid fint igen.

Mon ikke dette også er en metode, der lærer skildpadderne, hvad  de skal holde sig fra? I Grækenland færdes skildpadderne i det fri blandt vildtvoksende tulipaner! Det sker der med andre ord altså ikke noget ved! Formentlig har skildpadderne "lært" at holde sig fra tulipanerne.

Tilsyneladende behøver man altså ikke at være overdrevent ængstelig for, om der skulle dukke planter op i anlægget, som er giftige for skildpadderne, og som skildpadderne så uforvarende indtager.

Når dette er sagt, er der selvfølgelig omvendt heller ingen grund til fuldt bevidst at plante vækster i anlægget, som man ved/tror er giftige, når man har utallige andre arter at vælge imellem. Tulipaner er som bekendt løgplanter, og de fleste løgplanter betragtes som giftige. Selvom skildpadderne må forventes at kunne sortere mellem planter, som de kan tåle, og planter, som de ikke kan tåle, er der jo ingen grund til direkte at fodre skildpadderne med løgplanter i form af tulipaner, erantis, vintergækker, osv., endsige plante dem ud i skildpaddernes  frilandsanlæg.

NB: Bemærkelsesværdig er oplysningen hos Rogner (Griechische Landschildkröten ) om et udsagn  fra Longepierre et Grenot (Some effects of intestinal nematodes on the plant foraging behavior of Testudo hermanni hermanni in the south of France 1999) om, at landskildpadder målrettet fortærer enkelte toxiske (giftige) planter for at bekæmpe tarmparasitter (nematoder). Gad vide om det er derfor, at jeg aldrig har konstateret orm i vores skildpadders afføring?

Læs også Henrik Bringsøes interessante artikel i NHF-bladet nr. 3 i 2006: "Mærkværdige spisevaner hos Landskildpadder.

"Læs også Kirsten Sørensens oplysende artikel i NHF-bladet nr. 5 i 2006: "Græske landskildpadder æder fingerbøl -uden at blive forgiftet!"

Klaus Høybye-Mortensen skriver i Manouria emys emys (Syddansk Universitet 2004), at han under sin undersøgelse af denne kæmpe landskildpadde på Borneo konstaterede, at den er herbivor generalist (spiser alle slags planter) med en mulig specialisering i Alocasia-planter. Et interessant aspekt af denne specialisering er, at Alocasia planter indeholder calcium oxalater, som fremkalder stærke allergiske reaktioner hos f. eks. køer, får og hunde. Ved indtagelse af calcium oxalater hæver svælget, hvilket i yderste konsekvens kan medføre kvælning. Der blev ikke konstateret sådanne effekter på skildpadderne. 

 

 

Startside