Siden er senest ændret den 9. marts 2010

Giftige planter

Meget tit får man stillet spørgsmålet: 

”Hvilke planter er giftige og farlige for skildpadder, således at jeg kan undgå dem?”

 Det er her min erfaring, at skildpadderne selv har en instinktiv evne til at vurdere, hvilke planter de kan tåle

 at æde, og hvilke planter de skal holde sig fra.

 Nu kan man i øvrigt ikke på forhånd fastslå, at fordi bestemte planter erfaringsmæssigt er giftige og

 ubehagelige for mennesker og andre pattedyr, så er de det nok også for skildpadder.

Faktisk forholder det sig sådan, at vi mennesker gennem århundreder har lært, hvilke planter der er giftige

 for os og for andre pattedyr, herunder vores husdyr.

Når det gælder pattedyr har der også været forsket og undersøgt meget indenfor dette emne. 

Derimod har vi stort set ingen dokumenteret viden om, hvordan reptiler (skildpadder) har det med giftige

 planter.

Men der findes skam mange gætterier.

De er af gode grunde bare ret værdiløse.

Jeg har mange for eksempel efeuplanter i vores skildpaddegård.

Efeu regnes som bekendt til de giftige planter.

Men skildpadderne rører dem ikke meget.

Nu og da snuser de til et blad, men går så videre uden at foretage sig yderligere. 

Af og til har jeg set en skildpadde tage et efeublad ind i munden og bide ganske let i det.

Herefter skubber skildpadden straks igen bladet ud med tungen.

En sjælden gang æder den noget af bladet, endnu sjældnere hele bladet.

Andre for skildpadder antageligt giftige planter behandles på samme måde.

Jeg har for eksempel gjort samme iagttagelser ved selvsåede eksemplarer af natskygge i anlægget.

Kun undtagelsesvist spiser skildpadderne af disse for os andre giftige planter.

Men hvis en skildpadde har spist af disse planter, er der bagefter intet at mærke på skildpadden, så vidt jeg

har kunnet iagttage

Skildpadderne snuser altid til planternes blade, før de afgør, om de har tænkt sig at spise af netop denne

 plante.

Om de undlader at spise bestemte planters blade, fordi de skønner, at disse planter er (for) giftige, eller om de

 bare ikke bryder sig om smagen, lugten eller konsistensen, ved jeg af gode grunde intet om.

Men der foregår i hvert fald en bedømmelse og en sortering, hver gang skildpadden interesserer sig for en

 plante.

Flere og andre for os giftige planter spiser skildpadderne helt uanfægtet.

I vores skildpaddegård og i Kindergarden breder den krybende fredløs sig.

Den er skildpadderne næsten lige så begejstret for, som de er for mælkebøtter.

Skildpadderne spiser hver dag massivt af fredløs og dennes blomster.

Fredløs regnes for giftig.

Det er den åbenbart ikke for skildpadderne!

Tilsyneladende behøver man altså ikke at være overdrevent ængstelig for, om der skulle dukke planter op i

anlægget, som er giftige for skildpadderne, og som skildpadderne så uforvarende indtager.

Desuden ser det ud til, at en velfungerende skildpadde har yderligere en indbygget bagstopper, hvis den

 alligevel skulle komme til at indtage uegnet/giftig føde.

Jeg har på NHFs forum i april måned 2007 læst om en russisk landskildpadde, der i en have spiste voldsomt af

tulipaner.

Tulipaner er åbenbart ikke lige sagen for landskildpadder.

Skildpadden kastede dem op igen bagefter.

Den blev sløj.

Efter nogle dages ro, havde den det fint igen.

Mon ikke dette også er en metode, der lærer skildpadderne, hvad  de skal holde sig fra?

I Grækenland færdes skildpadderne i det fri blandt vildtvoksende tulipaner!

Det sker der med andre ord altså ikke noget ved!

Formentlig har skildpadderne "lært" at holde sig fra tulipanerne.

Tilsyneladende behøver man altså ikke at være overdrevent ængstelig for, om der skulle dukke planter op i

 anlægget, som er giftige for skildpadderne, og som skildpadderne så uforvarende indtager.

Når dette er sagt, er der selvfølgelig omvendt heller ingen grund til fuldt bevidst at plante vækster i anlægget,

som man ved/tror er giftige, når man har utallige andre arter at vælge imellem.

Tulipaner er som bekendt løgplanter, og de fleste løgplanter betragtes som giftige.

Selvom skildpadderne må forventes at kunne sortere mellem planter, som de kan tåle og planter, som de ikke kan tåle, er der

 jo ingen grund til direkte at fodre skildpadderne med løgplanter i form af tulipaner, erantis, vintergækker, osv., endsige

plante dem ud i skildpaddernes  frilandsanlæg.

NB: Bemærkelsesværdig er oplysningen hos Rogner (Griechische Landschildkröten ) om et udsagn

 fra Longepierre et Grenot (Some effects of intestinal nematodes on the plant foraging behavior of

 Testudo hermanni hermanni in the south of France 1999) om, at landskildpadder målrettet fortærer

 enkelte toxiske (giftige) planter for at bekæmpe tarmparasitter (nematoder).

Gav vide om det er derfor, at jeg aldrig har konstateret orm i vores skildpadders afføring?

Læs også Henrik Bringsøes interessante artikel i NHF-bladet nr. 3 i 2006: 

"Mærkværdige spisevaner hos Landskildpadder."

Læs også Kirsten Sørensens oplysende artikel i NHF-bladet nr. 5 i 2006: 

"Græske landskildpadder æder fingerbøl -uden at blive forgiftet!"

Klaus Høybye-Mortensen skriver i Manouria emys emys (Syddansk Universitet 2004), at han under sin

 undersøgelse af denne kæmpe landskildpadde på Borneo konstaterede, at den er herbivor generalist (spiser

 alle slags planter) med en mulig specialisering i Alocasia planter.

Et interessant aspekt af denne specialisering er, at Alocasia planter indeholder calcium oxalater, som

 fremkalder stærke allergiske reaktioner hos f. eks. køer, får og hunde. 

 Ved indtagelse af calcium oxalater hæver svælget, hvilket i yderste konsekvens kan medføre kvælning.

Der blev ikke konstateret sådanne effekter på skildpadderne. 

 

-ooooOOoooo-