Siden er senest ændret den 17. januar 2010

Indvoldsorm og parasitter

(flagellater)

 

 

Det er ikke ualmindeligt, at man konstaterer indvoldsorm hos europæiske landskildpadder.

Både i form af de små hvide rundorme og i form af spolorme på op til 10 centimeters længde.

Det ser drabeligt ud med store spolorme i afføringen fra en landskildpadde, der selv måske ikke er større

end 10-15 centimeter.

De ligger selvfølgeligt sammenfoldet, men har dog en imponerende størrelse i forhold til skildpadden.

Sædvanligvis vil skildpadderne ikke på nogen måde synes at være generet af ormene.

I naturen er det mere reglen end undtagelsen, at skildpadderne er værter for indvoldsorm.

Hvis skildpadderne i øvrigt er sunde og raske, er det derfor ikke noget, man behøver at anskue som et

 problem, der bør forebygges ved ormekure.

Mange mellemeuropæiske skildpaddeholdere giver altid rutinemæssigt deres skildpadder en ormekur

 sidst på sommeren.

Vi har aldrig givet vores skildpadder ormekur.

Jeg har hørt, at også nogle danske skildpaddeholdere rutinemæssigt giver deres skildpadder ormekur en

 gang om året.

Jeg har aldrig været gode venner med at give medicin rutinemæssigt og rent profylaktisk.

Al doktorering på skildpadder svækker jo dyret i større eller mindre grad, og forriger immunforsvaret.

Derfor har jeg den opfattelse, at medicin kun skal gives, når det i en konkret situation er lægeligt

 påkrævet.

Finder man imidlertid synlig tilstedeværelse af orm i sine skildpadder, er det nemt at få sin dyrlæge til at

skrive recept på for eksempel Panacur, og problemet er hurtigt løst.

Havens fugle bader meget i frilandsanlæggets små damme og solsortene roder hele tiden efter regnorm i

jorden.

Der er med andre ord rige muligheder for tilførsel af ormeæg for eksempel gennem fugleklatter.

Vi har aldrig konstateret orm i afføringen fra vores skildpadder, men det er slet ikke det samme, som at

 kunne afvise, at der er orm i en eller flere, måske i alle skildpadderne.

For at kunne fastslå dette, eller afvise det med sikkerhed, skal der tages en afføringsprøve, som bringes

 til dyrlægen eller andre, der kan analysere for ormeæg.

Det har vi endnu aldrig gjort.

Det kan ikke være uproblematisk at lægge en skildpadde i vinterhi, hvis man opdager, at den er massivt

 invaderet af indvoldsorm.

Men medicin bør ikke gives, kort før man lægger sine skildpadder i vinterhi.

 NB: Bemærkelsesværdig er oplysningen hos Rogner (Griechische Landschildkröten 2005) om et udsagn

 fra Longepierre et Grenot (Some effects of intestinal nematodes on the plant foraging behavior of

 Testudo hermanni hermanni in the south of France 1999) om, at landskildpadder målrettet fortærer

 enkelte toxiske (giftige) planter for at bekæmpe tarmparasitter (nematoder).

Læs også Henrik Bringsøes interessante artikel i NHF-bladet nr. 3 i 2006: 

"Mærkværdige spisevaner hos Landskildpadder."

Læs også Kirsten Sørensens oplysende artikel i NHF-bladet nr. 5 i 2006: 

"Græske landskildpadder æder fingerbøl -uden at blive forgiftet!"

Vores landskildpadder spiser meget sporadisk af de efeu, vi har sat i vores skildpaddegård, og lidt af de

giftige planter af arten natskygge, der dukker op i anlægget som selvsåede.

-Så måske er det derfor, at vi endnu ikke har konstateret orm i vores skildpadder? 

Den rigtige føde er særdeles vigtig for skildpaddens tarmflora.

 Tarmfloraen er ikke blot afgørende nødvendig for fordøjelsen.

Den har også stor betydning for skildpaddens immunforsvar.

Er tarmfloraen til stede i den rigtige, afbalancerede form, giver den slimhinderne i fordøjelsessystemet en god

beskyttelse mod sygdomsangreb.

Er balancen i uorden på grund af forkert føde, forkert eller for hyppig medicinering, forkert eller for hyppig

 ormekur, opstår der alvorlige funktionsforstyrrelser, hvilket igen medfører svækkelse og sygdom hos

 skildpadden.

Altså igen: 

Man skal altså ikke give rutinemæssige ormekure, osv.

Al medicinering svækker skildpadden.

Gerhard Jennemann har i Schildkröten im Focus nr. 4 i 2009 forfattet en artikel "Sind Regelmässige Wurmkuren bei

 Landschildkröten Sinnvoll?"

Konklusionen i denne artikel, der bygger på undersøgelser og forsøg, er meget klar:

Profylaktiske ormekure ødelægger tarmflora, mv., og forringer skildpaddernes almene helbredstilstand.

Han konkluderer også, at visse indvoldsorm sandsynligvis er en nødvendig del af skildpaddernes stofskifte.

De må derfor ikke bare udryddes.

Han insisterer iøvrigt også på, at såfremt man ikke holder sine landskildpadder udendørs om sommeren og lader dem gå i hi

om vinteren, gør man sig skyldig i dyrplageri!

-Jeg er ikke uenig med ham!

Finder du det nødvendigt at give en skildpadde ormekur, går vejen til dyrlægen, der kan udskrive for eksempel midlet

 Panacur.

Flagellater

Når vi nu er igang med ubehagelige snyltere i tarmsystemet, skal det også nævnes, at europæiske

 landskildpadder kan blive bærere af flagellater.

Det er små encellede piskeformede parasitter.

Flagellater er eukaryote celler, der bevæger sig ved hjælp af en eller flere pisketråde (eller flageller, deraf navnet).

Visse dyreceller kan være flagellater, for eksempel sædceller.

Europæiske landskildpadder er ikke så tilbøjelige til at få flagellater som for eksempel leopardskildpadder,

der er meget udsatte.

Der er erfaring for, at disse ubehagelige gæster især konstateres tilstede i tarmsystemet, såfremt man fodrer

sine landskildpadder med frugt.

Det menes at være sukkerindholdet i frugten, som danner grobund for flagellater.

Hvis skildpaddens afføring er løs og flydende samtidigt med at den lugter infamt, er der meget sandsynligt tale

om angreb af flagellater.

Hermed yderligere en grund til at droppe frugt til europæiske landskildpadder!

Men er der flagellater, så afsted til dyrlægen. 

Det er uproblematisk at udrydde dem. 

Man anvender sædvanligvis det fra andre sammenhænge almindeligt kendte lægemiddel Flagyl.

Helbredelsen er ikke så vanskelig.

Læs også Bobler i næsen

---ooooOOOoooo---