. .............

 

Startside Side 1 Side 2 Side 3 .Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25

Bulgarien Grækenland

KUGs Balkantur 2011

Side 9

General Todorov (fortsat)

Maurisk landskildpadde på flodbredden i General Todorov.

 

Vi zoomer ind på den flotte mauriske landskildpadde i det unikke miljø.

 

Græsk landskildpadde på den sandede del af Strumas bred.

 

"Traktorspor" overalt i sandet fra de mange landskildpadder her i fællesbiotopen!

 

.......

2 græske landskildpaddehanner kæmpede indædt om en hun, og ænsede derfor slet ikke fotografen.

Jeg fandt frem til dem i det tætte krat ved flodbredden på grund af den karakteristiske lyd af "hanekamp", som tydeligt kunne høres lang væk. De larmede så meget, at de overdøvede Strumaflodens stille klukken.

De 2 slagsbrødre kørte hurtigt rundt om hinanden i retning med uret og skiftedes til at bide hinanden i benene og dunke skjoldene ind i hinanden. Imens forlod den ombejlede hun stedet i adstadigt tempo. Sådan går det jo!

Der var dog så mange skildpadder af hvert sit køn her i denne formidable skildpaddehabitat, at de begge to sagtens kunne finde sig hver sin kæreste i en fart, hvis de bare brugte tiden på noget andet end at slås. Men sådan er det jo også!

 

Maurisk landskildpadde Testudo graeca ibera på flodbredden ved General Todorov.

 

Ung og meget flot maurisk landskildpadde Testudo graeca ibera ved Strumafloden.

 

Det var da til at hitte skildpadderne her i Struma flodens flade sandområder!

 

Målrettet maurisk vandren ved Strumafloden.

 

Maurisk landskildpadde på vej gennem vækster og sammenskyllede grene og skrammel.

 

Maurisk landskildpadde foran sin hule af opskyllede grene, affald og plantedele, mv.

 

Græsk landskildpadde i den spæde og meget friske forårsvegetation ved Strumafloden.

 

Gammel svampeangrebet maurisk landskildpadde ved General Todorov.

 

Sandheden om biotopfreden her på stedet: Den lille landsby General Todorov er faktisk et meget travlt jernbaneknudepunkt med en stor jernbanestation. Hovedbanen mellem Bulgariens hovedstad Sofia og millionbyen Thessaloniki i Grækenland løber langs floden gennem hele Strumadalen.

Fra General Todorov går en stikbane af fra hovedbanen, og den fører på en jernbro over Strumafloden til byen Petrich, hvor vi iøvrigt som nævnt overnattede på det meget kulørte Hotel Las Vegas.

Hver time trak et lille, gammelt "Märklin"-lokomotiv langsomt et par personvogne frem og tilbage mellem General Todorov og Petrich hen over den gamle, rustne jernbro og lavede en fandens larm.

Hvert 20. minut buldrede enten et person/eksprestog eller et godstog ad hovedbanen op eller ned gennem Strumadalen. Til gengæld var der absolut ro udenfor togtid. Og stilheden efter den overståede jernbanestøj var hver gang næsten larmende. Fuglesangen fyldte luften. Syrenerne blomstrede, og luften var fuld af sommerfugle.

Så her var bestemt til at holde ud at være!

Navnet General Todorov! Det kun i lande som Bulgarien, at man kan vise sin respekt overfor en afdød hærchef ved at opkalde en hel by efter ham. I Danmark ville den slags påhit vist af de fleste blive betragtet næsten på samme måde, som hvis man døbte en dansk by med jernbanestation om til Kammerat Napoleon.

Læs videre på side 10

Startside Side 1 Side 2 Side 3 .Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 10

Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25