Bulgarien Grækenland KUGs Balkantur 2011 Side 13

Lesnica (fortsat)

Midt på græsengen begyndte en solbeskinnet tue at bevæge sig. De visne græsstrå i tuen løftede sig, og de flyttede sig med en konstant, småraslende lyd til begge sider. Jeg gik nærmere, stod helt musestille og iagttog spændt. Pludselig gled strå og jord væk med et ryk, som om al "gammel" modstand blev opgivet. Ophobede jordrester dryssede ned ad siden på en levende, afrundet "genstand" og tilbage i et hul nedenunder. Ganske rigtigt. En helt tiljordet maurisk landskildpadde maste sig energisk og zigzaggende fri af jorden og op i forårssolen efter overstået vinterhi. -Så vågnede jeg op, og fik fat i kameraet!

 

 

 

 

 

 

Efter nogle timers interessante studier her var den ret lille biotop gennemtrawlet, og vi så ikke flere landskildpadder. Der burde have været mange flere. Men jeg fik oplevelsen af at se en landskildpadde grave sig op af jorden efter overstået vinterhi!!

Vi forlod biotopen og lod Den Gule Gummibåd bringe os tilbage mod vest, hvor vi ville undersøge Strumaflodbredden på nye steder. Vi gennemgik nogle lovende habitater, men droppede dem igen som absolut skildpaddetomme og fortsatte til flodbredden ved Damjanica.

Damjanica

Ved Damjanica kørte vi mod syd ad en grusvej ned langs Strumaflodens østlige side. Da vi ikke kunne køre længere, satte vi bilen og startede undersøgelserne af området. Der var tale om en stenet og sandet biotop, der bar præg af flodens tilbagevendende oversvømmelser. Men her så ualmindelig spændende og lovende ud!

 

Der blev kun spottet en enkelt voksen maurisk han, der sad på den indvendige side af en en stor afgravning. Den var ved at fortære et tidselblad, men fik travlt med at komme væk, da den fik øje på fotografen, der kun nåede et hastigt zoombillede, før den var pist væk! Der var gravede huller overalt. Tilsyneladende bruges flodbredden i dette område som fri grusgrav for alle, der har behov for og lyst til at hente grus. Miljøbeskyttelse og lovgivning om den slags er ikke en gang en by i Bulgarien.

2 Balkan pilsnoge (Dolichophis caspius eller tidligere Coluber caspius) parrede sig uden så meget som at opdage fotografen.

Mens vi gik rundt her i forårssolen passerede en gedehyrde med sin ringlende flok gennem det spektakulære landskab. Han havde sin hustru? med. Hun forsvandt sporløst, da hun så os. Han var derimod meget nysgerrig og interesseret i, hvad vi dog lavede her. Han kunne lidt "udenlandske" brokker, så vi kommunikerede sammen. Det tog ganske vist lidt tid, men det gik. Som altid på Balkan var det håbløst at forklare, hvad Danmark er for noget. Geografien standser mod nord ved "Germanica". Da han hørte, at vi ledte efter landskildpadder, og især gerne ville have mulighed for at finde nogle store eksemplarer til at fotografere, måle og veje, fortalte han, at der da somme tider sås store skildpadder her. Hvis han lige fik Jans mobiltelefonnummer, ville han sandelig ringe til Jan, når han så nogen! (Ringe med/fra hvad? Og hvordan? Han ejede ingenting og slet ikke en mobil!)

Han har ikke ringet endnu! -Men han har vel foreløbig ikke fundet nogen store skildpadder? Da der er manifeste oplysninger om, at bulgarerne faktisk spiser deres skildpadder, spurgte vi, om det var årsagen til de sparsomme forekomster af disse dyr i Bulgarien. Han forsikrede, at bulgarerne aldrig kunne finde på at spise deres skildpadder! Hvor kunne vi dog tro den slags! "-Men det gør italienerne!", sagde han. Og det er helt sikkert! Sådan er de, derovre!

Da jeg ville fotografere vores rare og imødekommende gedehyrde, lod han grundigt fingrene gå gennem håret, så lokkerne præsenterede sig på bedste vis. Han er sandelig en flot fyr. Kun een tand, og den sidder i undermunden. Men han er en charmetrold! Han lever bestemt også sundere end de fleste af os andre. Han spurgte, hvor og hvordan vi boede her i Bulgarien. Da han fik at vide, at vi boede på hotel i den store by Sandanski, blev han meget benovet. (Indrømmet: -Vi danskere er da også nogle rigtig forkælede børn!) Vi skiltes, og han indhentede sin gedeflok, der var gået i forvejen langs floden. Hustruen forblev ganske væk.

Da vi senere nåede tilbage til bilen, ventede vores hyrde på os. Han fortalte, at han og konen ikke kunne forstå, at når vi nu sagde, at vi var danskere, "hvorfor står der så YU på bilens nummerplade?" Så vi måtte da vist være serbere, når vi kørte i en jugoslavisk bil. (Jans indregistreringsnummer er: YU59116). Vi forklarede ham, at YU ikke havde noget med nationaliteten at gøre, men var en del af bilnummeret i det danske motorregister. Og der stod da tydeligt DK på bagklappen! Han lod modstræbende, som om han troede på, at vi ikke var nogle arrogante serbere, men bare nogle skikkelige danskere. Men måske har vi her gunden til, at han ikke ringer? Er serberne ikke så populære i Bulgarien?

Vi steg igen ind i Den Gule Gummibåd og kørte tilbage over broen til Strumaflodens vestlige bred og kørte nordpå. Vi ville op til biotoperne i Strumadalens vestlige bjergmassiv, og vi satte igen kursen op mod den lille landsby Struma.

Det var iøvrigt nu også blevet tid til dagens næste kop kaffe! Og når Kug er på tur, holdes der kaffepause med ikke så lange mellemrum. Og det er vigtigt! Alle bulgarske tankstationer har ligesom de små købmænd i landsbyerne den sædvanlige kaffemaskine stående, så de vejfarende kan nyde en kop frisk varm Kaffe.

Tankstationerne i Bulgarien ligger ikke så tæt som i Grækenland, men der er dog ikke så langt imellem dem, at der opstår problemer. Når man sidder på sådan en bulgarsk tankstation og nyder kaffen, kan man rigtig betragte de extremt store kontraster, der er overalt i den bulgarien og her visualiseret i den bulgarske bilpark. Du ser for eksempel en gammel udslidt Lada, der holdes sammen med ståltråd og sejlgarn, og hvor døre og forklap og bagklap ikke allesammen kan lukkes uden slagkraftig hjælp. (Bilen har selvfølgelig i tidens løb fået sine mange tæsk!) Op ved siden af denne skrotbunke (der i Danmark ikke skulle til syn, men til ligsyn) glider en helt ny 12 cylindret Bentley Continental Gt Coupe med småbuldrende motor på 6 kubik. (Det tog længst tid at tanke Bentleyen. Det var sikkert gået hurtigere, hvis chaufføren under tankningen havde slukket motoren, der gik i tomgang.) Og du ser i det hele taget mange andre meget specielle køretøjer i Bulgarien!

 

Vi kørte videre mod nord lige vest for Struma floden og fortsatte gennem landsbyen Struma. Ved Volkava tog vi en lille vej vestpå og op ad Strumadalens vestlige bjergmassiv. Her kastede vi anker.

Læs videre på side 14

Startside Side 1 Side 2 Side 3 .Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11Side 12 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25