Startside Side 1 Side 2 Side 3 .Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25

Bulgarien Grækenland KUGs Balkantur 2011 Side 11

Rupite (fortsat)

 

 

Vi fortsatte med at finde især græske landskildpadder. Skyer tætnede sig sammen og opløstes igen. Solen kom og gik. Lige så snart solen var væk, var skildpadderne det også. Når solen kom tilbage, gjorde skildpadderne det samme. I Grækenland er landskildpadderne fremme i april måned, også når det er overskyet. I bulgarien er landskildpadderne kun fremme i april, når solen skinner. Der er altså noget koldere her, også selvom Strumadalen siges at have middelhavsklima! Så vi måtte vist erkende, at vi nok var rimeligt tidligt på den i år.

 

 

 

 

 

 

 

Vi fik faktisk gået hele biotopen igennem i løbet af et par timer, og vi besluttede derfor at køre tilbage gennem den triste landsby Rupite og videre op langs Strumafloden mod nord. Her viste et fint skilt til højre til Rupite Kloster ned ad en lille vej mod floden.

Rupite Kloster

Vi troede, at der her var tale om et af de sædvanlige pittoreske gamle historiske bygningsværker, som der jo findes så mange af på Balkan, når der er tale om klostre. Rupite kloster viste sig imidlertid at være en samling tip top moderne bygninger. Det lignede nærmest et stort kongrescenter. Der var store parkeringspladser fyldt op med personbiler, og der kom hele tiden personbiler og busser til med yderligere personer. Der er med andre ord tale om et stort moderne religiøst foretagende med fast tag i befolkningen.

Vi brugte ikke tid på det store, nybyggede kloster, men gik lige en tur igennem en lovende biotop ved siden af klosteret. Der var tale om en meget stor urte- og kratbevokset eng, der til sidst bredte sig op ad et stort bakkedrag. Et oplagt skildpaddested! -Mente vi!

Efter 1/2 times søgning afslørede en ung og smuk græsk landskildpaddehun sig i det grønne. Den var meget flot.

Efter at have beundret den unge dame behørigt, fortsatte vi eftsøgningen. Men vi fandt mærkelig nok ikke flere skildpadder her. I de katolske lande har landskildpadder og sumpskildpadder i århundreder været efterstræbt af mennesker under fasteperioden. Paven har defineret, at skildpadder ikke er kød, og derfor må den spises under fasten, hvor indtagelse af kød ellers er forbudt.

-Er det simpelthen nadveren i fasteperioden for de mange beboere på Rupite Kloster, der i tidens løb har udryddet skildpadderne her? Der burde jo ellers være rigtig mange i denne biotop!

Struma

Vi iførte os igen Den Gule Gummibåd og fortsatte med nord langs Strumaflodens vestlige bred. Ved landsbyen Struma fandt vi en mulig biotop på det store bjergmassiv, der runder Strumadalens vestlige "skålside" af. Struma er i dag en meget lille og delvist opgivet landsby, som så mange af landsbyerne i "Udkantsbulgarien". Vi kørte i eftermiddagssolen op ad en grusvej, indtil det ikke længere var driftsmæssigt forsvarligt at gamble yderligere med bilens sikkerhed på den håbløse, men smukke bjergvej. Vi satte Den Gule Gummibåd fra os og fortsatte til fods.

Undervejs op ad den stejle vej kørte en gammel larmende VW Transporter hastigt forbi os. Den hoppede og dansede hen over sten og huller. På et sted, hvor vejen efter et knæk førte op i en mere end brat stigning, bakkede den hjemmevante chauffør bilen, så baghjulene lige akkurat hvilede på vejknækkets bageste kant ned mod afgrunden. Herefter speedede han den buldrende motor op, koblede til, så bilen sprang frem og opad som en kat, hvorefter han speedede yderligere op, så grus og små og store sten konstant fløj bagud og ned i hovedet på os, mens bilen med svømmende ventiler hoppede og sprang opad og forcerede den stejle passage i en sort og tung sky af dieselrøg! Igen efter den sædvanlige devise i Bulgarien, når det gælder transportmidler: "Den skal bare ha´ nogen tæsk!"

Den første landskildpadde, som vi fandt her i biotopen, var en græsk landskildpaddehan, der sad i indgangen til sin selvgravede hule i toppen af en skrænt. Den var frisk tiljordet, og den havde åbenbart været ude at kigge lidt i den ikke længere så varme forårssol, inden den besluttede sig for at lægge sig hen igen. Når den var så frisk tiljordet, var sæsonen vel også først lige ved at starte her? Den måtte jo lige have gravet sig op fornylig efter vinterhi?

Læs videre på side 12

Startside Side 1 Side 2 Side 3 .Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19

Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25