Bulgarien Grækenland KUGs Balkantur 2011 Side 24

Kastoria (fortsat)

 

 

Til sidst måtte vi give op. Der var kun en enkelt "natteravn" tilbage, der ikke havde tænkt sig at gå til ro for natten. Alle andre havde lagt sig inde i det stikkende krat, bestående af lange brombærkabler. Men så lovende, som vi havde oplevet biotopen, måtte der jo i solskin og varme være helt utroligt mange landskildpadder at se her i biotopen. Så vi besluttede at blive her i Kastoria i nat og så give området en ordentlig en på skallen hele dagen i morgen! Vi forlod stedet og kørte en sightseeing tur rundt om Kastoriasøen og herefter en oplevelsestur gennem byen, hvor vi som sædvanlig så efter en overnatningsmuliged.

Der var sådan set adskillige hoteller og vi så også en del skilte med teksten "Rooms" i centrum. Nogle af stederne var selvfølgelig meget fashionable med udsigt over søen. Men parkeringssituationen er håbløs i denne by. Selvfølgelig kan man parkere i 2. og 3. position med katastrofeblinket tændt ligesom grækerne, men man kan jo ikke bare lade bilen stå sådan hele natten. Vi fortsatte ud på byens anden side, og på en flad mark lå et splinternyt og indbydende meget lille Hotel Villa Lago. En messingplade på facaden oplyste, at der ovenikøbet var EU-midler i foretagendet! Her var lækkert som bare......, og der var et værelse og plads til bilen. Så det blev selvfølgelig her. -Og det bliver det også, når KUG kommer tilbage til Kastoria.

Vi ville som sædvanlig helst ikke spise på hotellet, så vi gik ud i den spredte bebyggelse herude i byens udkant for at se på lokaliteterne. Der var mærkeligt nok kun en enkelt lille og meget enkel taverna. Med uafskærmede neonrør i loftet som det jo er almindeligt i Grækenland, og helt uden overflødige indretninger og uden turisthalløj og Zorbamusik. Man behøver da heller ikke at spise med kniv og gaffel altid, når man er ude, så fyldte små brød med lidt retsina til er skam helt OK!

Indehaveren havde travlt med at sørge for en lang række take-away kunder, men han var da så glad for vores besøg, at vi fik nogle designede retsinaglas med os hjem. Jo mere man rejser rundt i Grækenland, jo gladere bliver man for Retsina. -I Grækenland! Hvorfor smager retsina anderledes i Danmark end i Grækenland?

Tirsdag den 26.april 2011

Hold da op for at møgvejr! Koldt, blæsende og regnfuldt. Og vi skulle have brugt hele dagen ude i den fine skildpaddebiotop, som vi fandt i går. Men vi kunne da lige bemærke det efter græske forhold helt overdådige morgenbord. Normalt er der kun nogle tvebakker og små bøtter marmelade (og et stykke sandkage!) på et græsk morgenbord udenfor turiststederne. Her var der simpelthen alt! Også rugbrød! Værten fortalte, at han var faldet for rugbrød, da han i sit tidligere job hvert år mødte op til de store pelsauktioner i Glostrup i Danmark. Så nu kunne man få friskbagt rugbrød til morgenbordet her på hans hotel i Kastoria.

Vi skulle dog lige ud i biotopen og se os om en gang. Da vi kom derud, begyndte det at regne kraftigt, så nu kunne vi måske lære det. Vi tog omgående sydpå for at se, om vejret ikke var bedre der.

Undervejs på motorvejen skulle vi lige have vores kaffepause. Vi drejede af og tog frakørslen til bjergbyen (og vintersportsbyen) Metsovo. Vi snirklede op ad serpentinervejen og fik kaffen højt til vejrs i en våd by, hvor der kun var 2 graders varme, og hvor skyerne nærmest lå i gaderne. Herefter ned igen og hurtigt ad motorvejen til den gamle og sikre vinder Kalodiki. Nu kunne det altså være nok, det her! Det blev da også varmere og varmere på turen.

Kalodiki

Da vi nåede frem til Kalodiki, var det igen tørt og ret varmt (ca. 20 grader), og solen lurede bag skyerne. Vi kørte ned til et område ved Elevtheri, som vi ikke før har undersøgt under vores tidligere besøg her. Her gik der et par enkelte græske landskildpadder, og vi så en europæisk sumpskildpadde, men heller ikke mere.

 

Mærkeligt nok fandt vi ikke flere landskildpadder her. Der plejer da altid at være mange her i Kalodikiområdet, men vejret var heller ikke mere det bedste. Det havde lukket en del til, mens vi gik her og nød naturen.

Vi prøvede derpå, om det gav bedre resultater at trække tættere ind i vådområdet, hvor vi jo har været så mange gange før, men her fandt vi kun 1 græsk landskildpadde til. Men det var altså ikke første gang, vi så lige denne gamle græske landskildpaddehun med "skudhul" i haleskjoldet!

Vi har nok været her i Kalodiki alt for tit! Skildpadder er nemlig meget stedfaste! Det er hermed dokumenteret.

Her ses for eksempel foto af den selvsamme skildpadde på det samme sted med 2 års mellemrum!

Jan har ved nemlig ved den senere gennemgang af turens fotos henledt min opmærksomhed på, at vi med den største omhu, og uden at bemærke det, har fotograferet nøjagtig den samme landskildpadde med 2 års mellemrum. Måske skal vi bevæge os rundt i nogle andre biotoper, hvis/når vi kommer til Kalodiki igen!

-Men herefter var der kaffepause. Selvfølgelig på vores lille lokale sted i Kalodiki.

Læs videre på Side 25

Startside Side 1 Side 2 Side 3.Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 21 Side 22

Side 23 Side 25