Denne side er senest ændret den 30. juli 2010

Æglægning. 

                     Her gennemgås vore egne gennemprøvede erfaringer

                     med æglægning fra europæiske landskildpadder.

Side 1

 

Landskildpaddeæg

Som andre landskildpadder lægger de europæiske landskildpadder hårdskallede æg. Det vil sige, at ægget ikke som de andre blødskallede krybdyræg vokser i takt med fosteret. Disse hårdskallede æg ligner fugleæg.  Og ligesom på fugleæg er skallen af kalk. Men fugleæg er ligesom mere sprøde/porøse.

Landskildpadddeæg er fra starten meget hårdere og nærmest "krystallinske"i skallen. De bliver dog blødere og mere skrøbelige under inkubationen. Man antager, at dette skyldes, at æggeskallens kalk under inkubationen bruges af fosteret til at danne skjold og knogler iøvrigt. Den græske landskildpaddes æg er nogenlunde på størrelse med dueæg og har også samme udseende. Den bredrandede og den mauriske landskildpadde er kuglerunde som bordtennisbolde og næsten lige så store. Den russiske landskildpaddes æg er meget aflange. De eneste landskildpadder, der ikke lægger hårdskallede æg, er de store arter Manouria emys og Manouria impressa fra Sydøstasien.

Vores skildpadder lægger æg i månederne april, maj, juni, juli og august. Hovedsagelig i april, maj og juni. Mere sporadisk i juli og sjældent i august. Æglægning i juli og august foretages typisk af hunner, der lægger æg for anden eller tredje gang samme år.

Æglægningshøjene.

Vores landskildpaddehunner lægger fortrinsvis deres æg i æglægningshøjene. Den ene høj skråner mod sydøst og består af grusblandet blomstermuld. Det er den høj, jeg først indrettede. Jeg har til formålet blandet 4 dele blomstermuld til 1 del grus. Jeg har dog ved den seneste udvidelse af denne høj også anvendt harpet muld, også blandet op med grus i forholdet 1-4. Almindelig havejord er helt bestemt udmærket som grundsubstans, men jorden i vores have består af meget tung og klæg lerjord. Den klæber som våd cement, når den er våd, og den er hård som beton, når den er tør. Derfor blev løsningen hos os i de første år pottemuld. -Og herefter også harpet muld. Hvert forår fylder jeg frisk pottemuld i krukker og kummer i haven, således at der kan plantes blomster og tomatplanter mv. til en ny sæson. Den gamle muld bliver genbrugt i skildpaddegården. Resultatet af muld- og grusblandingen er en let, porøs og alligevel fast jord.  Pottemuld køber jeg billigt i store sække i Bilka eller Jem og Fix. Jeg køber den billige udgave, der sælges som "plantesæk". Harpet muld henter jeg til en billig penge på en materialeplads her i Næstved. Æglægningshøjen er indrammet af kampesten, og der ligger enkelte kampesten og rager op i selve højen. Herved skabes der akkumulatorer til at samle varme fra solvarmen og give den videre til jorden.

Den anden æglægningshøj vender mod syd med en lille streg mod vest. Den blev etableret ved den sidste udvidelse af skildpaddegården i efteråret 2007. Materialet i denne høj er grusblandet jord. Blandingsforhold 3:1. Jorden har jeg fået leveret udefra/hentet selv. Det er almindelig havemuldjord. Denne høj er også indrammet af store sten.

  Det er vigtigt, at en æglægningshøj har en skråning, der vender mod solen. Jordblandingen skal være så let, at der ikke samles for megen fugt i højen, men samtidig så fast, at højen ikke tørrer ud. Den skal videre være så løs, at skildpaddehunnen kan grave nogenlunde ubesværet i den, men samtidig så fast, at hullets sider ikke skrider sammen, når hunnen graver æglægningsgruben. Disse krav skal være opfyldt, før skildpaddehunnen graver sine æg ned.

Hvis en æglægningstrængende skildpaddehun ikke finder et egnet sted til at grave, kan der opstå læggenød. Hvis en hun er længe om at lægge sine æg, behøver man dog ikke straks at blive nervøs. En hun, der er i rutine med at lægge æg hvert år, kan faktisk godt tøve med lægget og sågar springe et helt år over, uden at dette er problematisk for hende. Al respekt for den frygtede læggenød, men jeg har bemærket, at den optræder betydeligt hyppigere i snakken på forum- og debatsider, end i virkeligheden.

I æglægningshøjen er der som nævnt indfældet kampesten, dels for at skabe og fastholde højens struktur, dels fordi sådanne sten virker som varmeelementer, der optager strålevarme fra solen, og derpå afgiver varmen til højen. Desuden forsinkes temperaturfaldet om aftenen, fordi stenene holder på varmen og afgiver den løbende ligesom radiatorer.

Jeg må have ramt rigtigt med etableringen af æglægningshøjene, for de er skildpaddernes foretrukne æglægningssteder.  Begge høje bruges i samme omfang af skildpaddehunnerne. Det er dog sket nogle få gange, at der er gravet æg ned andre steder. Som regel i et jordområde med dybtliggende kampesten.

 

----ooooOOOoooo----