Bredrandet landskildpadde

Testudo marginata 

Side 2

Underarter

Det er et omdiskuteret emne, men det må antages, at der for tiden til en hvis grad accepterer eksistensen af  2 underarter af den bredrandede landskildpadde. På det sydlige Peloponnes (Taygethosbjergene) har man konstateret, at en derværende ret stor bestand af bredrandede landskildpadder ikke bliver større end højst ca. 25 cm. Bour har i 1995 udskilt denne dværform  til en særlig underart med navnet Testudo marginata weissingeri.

Dværgmarginata Testudo marginata weissingerii  han ved Saidona på Peloponnes. Kun 19 cm. stor (stokmål) og fuldt udvokset.

 

Dværgmarginata Testudo marginata weissingerii, hun, i biotop ved Agio Nikolaos på Peloponnes. Den var kun 20 cm stor (stokmål)

Der er blandt herpetologer ikke enighed om, at der her er tale om en underart. Det hævdes blandt andet af Uwe Fritz, at den notorisk meget mindre størrelse hos alle udvoksede eksemplarer i det område på Peloponnes, hvor denne skildpadde lever, skyldes mere nøjsomme levevilkår, mv. DNA test har ikke bekræftet, at der skulle være tale om en særlig underart.Tværtimod. I juninummeret 2006 af tidsskriftet "Marginata" er der en artikel, der refererer til en ny undersøgelse, der slår fast, at der bare er tale om dværgvækst på grund af golde, næringsfattige omgivelser, og at der følgelig ikke er tale om en gyldig underart.

Vi er dog langt fra færdige med denne diskussion. Jeg har selv i foråret 2007, 2008 og 2010 set en del fuldvoksne eksemplarer af denne dværgart i "Weissingeriland" i Thaygetosbjergene på det sydlige Peleponnes.  Der var tale om tydeligt gamle og udvoksede eksemplarer. De var imidlertid endog meget små! Oplagt en dværgform! I deres biotoper var der her i april masser af føde. Så argumentet med, at de er forblevet små på grund af karrigt udbud af føde er ikke holdbart.

-Nu er en DNA undersøgelse jo heller ikke et entydigt begreb. Hvor mange af "stregkoderne" i DNA udskriften undersøger man? Ihvertfald ikke dem alle. (Prisen.) Hvor mange skal/kan man forlange undersøgt? (Det bliver dyrt.)

Ihvertfald er argumentet med golde livsforhold bestemt ikke holdbart. De weissingeribiotoper jeg har set, har faktisk allesammen været frodige med masser af mad. Til gengæld har jeg set kæmpestore marginataer i virkeligt næringsfattige biotoper andre steder, som for eksempel nord for Volos! Så reelt forholder det sig jo nærmest lige modsat!

Under alle omstændigheder ER der tale om en faktisk eksisterende dværgform. Herpetologisk anerkendt underart eller ej. I hele weissingeriområdet på Peloponnes finder du udelukkende marginataer af dværgstørrelse. Selv meget gamle eksemplarer forbliver dværge. "Almindelige", storeTestudo marginata findes ikke her.

UngTestudo marginata i biotop ved Thiva i Grækenland. Den er 17 cm i stokmål. Se på billederne af de 2 dværgmarginatar ovenover. Forskellen er da til at få øje på!!

Benny Trapp skriver i Amphibien und Reptillien des Griechischen Festland, at antagelsen af, at der er tale om en selvstændig underart med dværgvækst, har bevirket, at der i de senere år er sket en massiv indsamling af bredrandede landskildpadder i biotoperne på Peloponnes, hvor denne lille udgave af Testudo marginata forekommer. Jeg har ved selvsyn konstateret, at han har ret! I april 2010 var det for første gang meget vanskeligt at finde Weissingeriier på Peloponnes. I en af de efterhånden sjældne biotoper for denne dværgform, så jeg alene 7 gamle beskadigede hanner. Sådanne har jo ikke kommerciel værdi, og er derfor blevet efterladt af indsamlingsholdene, der er rendt med hunnerne og de pæneste hanner.

Bestanden af bredrandede landskildpadder på Sardinien er af udseende mere plump og massiv end den græske. Videre er den bageste skjoldrand ikke så udkrænget som hos eksemplarerne i Grækenland. Og heller ikke så takket. Mayer har i 1992 udskilt disse dyr til en særlig underart med navnet Testudo marginata sarda. Heller ikke her er der blandt herpetologerne enighed om, at der er tale om en særlig underart. 

På denne tegning af rygskjoldet (Carapax) ses forskellen på Testudo marginata     til venstre og Testudo marginata Sarda til højre.

 

Bredrandet landskildpaddehan Testudo marginata med fint karakteristisk     udkrænget skjold. Bjerget nord for Volos i Grækenland (Kalamanitsa).

 

 

Bredrandet han i sin naturlige biotop ved Nea Epidauros på Peloponnes i Grækenland

Før den sidste istid (og måske i den første del af historisk tid) var der også bredrandede landskildpadder på Kreta. Denne uddøde underart ses beskrevet som Testudo marginata cretensis.

Bredrandet landskildpaddehan i Tolo. Bemærk det flot udkrængede haleskjold!

Biotop

I sin hjemstavn bebor den bredrandede landskildpadde meget forskellige biotoper. I modsætning til den græske skildpadde er den bredrandede landskildpadde nærmest generalist, når det drejer sig om valg af omgivelser, og den findes også på steder, der er fra noget til meget varmere, golde og afsvedne end den græske landskildpadde. Den foretrukne og mest karakteristiske biotop for marginataen er dog den vegetationsform, der i Bringsøe, Buskirk & Willemsen betegnes som” ”Phrygana”. (Maki.) Dette er en relativ stejl bjergside, som er gennemtrukket af kløfter og bevokset med mere eller mindre tæt buskvegetation med laguner af græs.

Helle og jeg  har da også bemærket, at en af den bredrandede landskildpaddes foretrukne beskæftigelser i vores frilandsanlæg her i Næstved er dygtigt gennemførte halsbrækkende klatreture, som udføres med stor foragt for tyngdeloven. Jeg har desuden haft den store oplevelse at se bredrandet landskildpadde på en meget stejl bjergskråning i Grækenland, hvor jeg selv dårligt nok kunde finde fodfæste. I tysktalende lande kendes marginataen også under navnet bjergskildpadde. Bredrandet landskildpadde lever i niveau fra havoverfladen indtil 600-800 meters højde.Den ses også på Peloponnes i bjergområder på op til 1200 meters højde. Tidligere anførte højdeangivelser på 1600 meter (Kleiner 1983) skal vist tages med et gran salt. Man mener, at angivelsen beror på en fejlskrift.

Bredrandet landskildpaddehan på den græske ø Poros. Man forstår, hvorfor svenskerne kalder  bredrandede landskildpadder for "svartsköldpaddor".

Den er dog også at finde i kulturlandskaber som for eksempel olivenlunde og på græsbevoksede marker, bare der findes grupperinger af buske, som den anvender til skjul. Jeg har endvidere fundet den i varme golde sandklitter ved Det Ioniske Hav. Man finder den forbløffende nok også i områder, som er meget overrendt af mennesker. For eksempel i arkæologiske udgravningsområder og i historiske tempelanlæg. Selv i Athen findes den i offentlige parkanlæg, grønne områder (men desværre ikke længere på Akropolis) og private haver. Den er for eksempel talrigt til stede i de tæt beboede/bebyggede forstadsområder til denne by. Forklaringen er ikke, at den invaderer disse tæt befolkede områder. Det forholder sig selvfølgelig modsat. Den eskalerende urbanisering trænger sig ind på/over de fra gammel tid eksisterende marginatabiotoper. Med tiden fortrænges skildpadderne selvfølgelig herfra og forsvinder for altid.

Bredrandet landskildpaddehun på det nordlige Peloponnes.

Bredrandet landskildpaddes klimatiske baggrund

Det er tilsyneladende ukendt for mange varmesøgende danske charterturister, at Grækenland slet ikke er varmt om vinteren. Tværtimod. Ofte er temperaturerne mange steder i Grækenland langt koldere end i Danmark. Perioder med frost og sne om vinteren er slet ikke usædvanligt mange steder i Grækenland. Nattefrost på ned til 5 grader er også sædvanligt forekommende mange steder. Der er minsandten også vintersportssteder på det græske fastland. Selv på Peloponnes! Her er lokaliteten Kalavrita i bjergene på Peloponnes meget søgt. Her er masser af hoteller, pister, lifter, tovbaner, mv., og her er der masser af sne om vinteren, hvor det vrimler med alpine skiløbere og alt, hvad dertil hører. I aril-maj måned går du rundt i solvarmen og finder skildpadder her! Fra nu af er temperaturerne til gengæld væsentligt højere end i Danmark.

Men bredrandede landskildpadder er (som de andre europæiske landskildpadder) med andre ord ikke tropiske landskildpadder. Desværre holdes de mange steder herhjemme fejlagtigt, som om dette var tilfældet. Europæiske landskildpadder har ikke godt af at blive holdt året rundt under de samme høje temperaturer. Europæiske landskildpadder bør have adgang til at komme i hi. De kan overleve ikke at komme det, men det er naturstridigt, hvis de ikke får lov til det.  Vinterhi

Bredrandede landskildpadder kan godt grave sig ned, men de gør det ikke i samme omfang som de andre europæiske landskildpadder.Selv om de ikke graver sig ned, er de tilsyneladende ret resistente overfor vinterens meget lave temperaturer, herunder lejligheds frostgrader.  Sansning

Gennem mange år er det rundt omkring blevet anført, og det anføres fortsat, at den bredrandede landskildpadde er mere varmekrævende og derfor også mere ømfindtlig end de andre europæiske landskildpadder. Givetvis fordi denne urigtige antagelse som så meget andet indenfor landskildpadder bare fortsætter med at blive skrevet af og viderebragt af skiftende skribenter, der ikke nødvendigvis har personlige erfaringer med dette dyr. Faktisk er det min erfaring, at den bredrandede landskildpadde ganske rigtigt er meget varmetålende, men den er også forbløffende kuldetålende. Den er med andre ord slet ikke ømfindtlig men tværtimod ret hårdfør! Den samme erfaring er gjort af andre herpetologer, der har erfaringer fra hold i fangenskab af denne skildpadde, og sandelig også af herpetologer, der har studeret bredrandet landskildpadde i naturen året rundt. Herunder hvordan den håndterer frost om vinteren!

Bredrandet landskildpaddebiotop ved Elefsina nær Athen. Athens industri- og  boligbyggeri er så småt ved at overtage området og eliminere denne biotop. (Det starter til venstre for buskadset, der nænsomt skjuler det.) På vandet ses et af de utallige skibsvrag, der får lov at ruste op og synke af sig selv her udenfor Piræus.

Læs videre på side 3

 

----ooooOOoooo----