Frilandsanlæg for landskildpadder Her gennemgås mine egne gennemprøvede erfaringer Side 2
Overskrifter denne side:	Placering, Solskin, Regnvand, Dræn, Læ og skygge, Indhegning, Andre forslag, Overdækning.

 

Placering

Grundloven for etablering af et frilandserrarium har 4 paragraffer: § 1. Anlægget skal ligge på havens mest solfyldte sted. § 2. Anlægget skal ligge på et sted, der ikke drukner i regnvand. § 3. Anlægget skal være absolut udbrudssikkert. § 4. Overtrædelse af denne lov straffes automatisk og på stedet.

Solskin

Såfremt man ikke kan tilbyde uafbrudt solskin fra solopgang til solnedgang , og det kan jo ikke alle, må man vælge en placering således, at der under alle omstændigheder er morgensol. Morgensol er dagens vigtigste solskin. Skildpadderne er gennem evolutionen genetisk indrettet på at starte dagens rutiner med at solbade. De kan ikke bevæge sig frit og uhæmmet, og kropsfunktionerne går ikke rigtigt igang, før skildpadden er varmet op af solens stråler. Skildpadderne lokkes frem af lyset, og de vil ikke kunne vænnes til, at solen først når frem til deres omgivelser, længe efter at dagslyset er brudt frem. Der skal herudover være sol på og i anlægget i ikke under 7- 8 timer hver dag.

I den beslutningsproces, der foregår under placeringen af anlægget, bør kun indgå overvejelser om at skaffe mest muligt og længst muligt solskin.

Skygge og læ klares af de træer, buske og planter, som du senere anbringer i og ved dit frilandsterrarium. Jo mere læ, der er, eller kan skabes på stedet, jo bedre.

Regnvand

Efterhånden må vi påregne mere og voldsommere regnvejr i de danske somre. Det er derfor også vigtigt, at anlægget ikke anlægges i en lavning eller andre steder, hvor regnvandet mere eller mindre oversvømmer området, og bliver stående/har svært ved at forsvinde igen.

Dræn

Det er med andre ord vigtigt, at anlægget danner tørre omgivelser for dyrene. Terrænet må ikke have mulighed for at blive gennemtrukket af vand og fugt. Heldagsregn og kraftige regnskyl i form af for eksempel tordenbyger skal have mulighed for at forsvinde hurtigt og uhindret.

Alt afhængig af jordbundsforholdene kan det derfor blive nødvendigt at overveje at etablere et dræn.

Vores anlæg er placeret i et område af haven, hvor der tidligere stod vand det meste af vinteren, og hvor vandet efter sommerens regnbyger hver gang brugte flere dage på at forsvinde.

Jeg har for at afhjælpe problemet gravet en regulær 2 tommers rørledning ned i anlægget med afgang fra anlæggets dybest beliggende sted. Rørledningen har selvfølgelig en smule fald, og den er ført ud til et lavere beliggende område med afløb til kloak.

Jeg vil tro, at almindelige dræn i form af udgravede og grus/stenfyldte faskiner også er gode løsninger, hvis der ellers skulle være problemer med fugt i anlægget.

Læ og skygge

Selv mindre frugt- eller prydtræer i nabohaven kan medføre, at du af hensyn til den kommende skygge må lægge dit terrarium længere fra naboskellet, end du egentlig først havde tænkt dig. Nu findes der heldigvis naboer, som man sagtens kan tale sig til rette med, men den anden slags findes jo unægtelig desværre også. Du må have i baghovedet, at lige netop dette område med skyggende træer, mv., er epicentret for utallige nabostridigheder.

Har du mulighed for at placere dit anlæg op ad en sydvendt mur, vil dette medføre en generel temperaturmæssig forbedring af forholdene i anlægget. Især hvis du kan udføre anlægget som en regulær sydvendt skråning. 

Indhegning

Når placeringen er fundet og bestemt, skal du beslutte, hvilken indhegning der skal anvendes. Først og fremmest skal den som nævnt være helt og aldeles udbrudssikker. Herefter afgøres resten af smag og behag, æstetiske overvejelser, praktiske muligheder for arbejdets udførelse og selvfølgelig af økonomien. Selv startede jeg for 20 år siden mit udendørs anlæg med en træramme af sammentømrede brædder anbragt på græsplænen. Anlægget var 2 gange 2 meter stort og rummede 2 voksne europæiske landskildpadder. 1 græsk og 1 russisk landskildpadde. Der var et lille sovehus til hver skildpadde. Siden er anlægget unægtelig udvidet nogle gange. Det lille rønnebærtræ, der ses foran på billedet fra starten i 1989, står i dag midt i anlægget og er vokset til med efeu.

Anlægget er med årene simpelthen vokset i alle retninger og er i dag ca. 7 meter gange 11 meter stort. Den enkle løsning dengang med en træramme anbragt ovenpå græsplænen fungerede faktisk udmærket. Det tætte rodnet i græsplænen betyder, at skildpadderne efter min erfaring ikke kan/vil grave sig ud under brædderne. Men græsset skal altså klippes jævnligt, medmindre du holder bredrandede landskildpadder, som elsker at gå og græsse ligesom får. Jeg anvendte faktisk også med success systemet til mine ”vuggestuer” for 1. og 2. års unger i mange år. Læs vuggestuer

Siden 1995 har skildpaddegårdens indhegning bestået af flade grå eternitplader, der er skruet på trykimprægnerede lægter (3,5 x 6 cm.), der er gravet lodret ned i jorden. Jeg har indkøbt standardeternitplader i størrelsen 1200 x 2500 x 6 mm. Pladerne har jeg savet over således, at de er 50 cm. høje og fortsat 120 cm. brede. Der kommer altså 5 brugbare hegnsplader ud af en standardplade. Pladerne er gravet 10 cm ned i jorden, så indhegningen er med andre ord effektivt 40 cm høj. Jeg har som nævnt beholdt bredden på pladerne på 120 cm. Så behøver jeg kun at save en enkelt gang på tværs for at få en anvendelig enhed. Selvfølgelig har jeg enkelte steder måttet tilsave kortere bredder. Jeg saver i eternitpladerne hurtigt og nemt med en elektrisk stiksav med særlig klinge.

Eternitplader er som bekendt så glatte, at de er fuldstændig umulige at klatre op ad for skildpadderne. De er endvidere så modstandsdygtige og holdbare (eternum = evighed), at det bliver mine efterkommere, der skal tage stilling til anlæggets fortsatte eksistens. Med en højde på 40 cm er det endvidere umuligt for en europæisk landskildpadde at forcere indhegningen i hjørnerne, også selvom der her skulle befinde sig en eller to andre skildpadder, der i en snæver vending kunne anvendes til trappetrin for en vovehals. (Under alle omstændigheder skal indhegningen som tommelfingerregel have en højde på mindst 3 gange skjoldhøjden på anlæggets største skildpadde.).

Denne indhegning af eternit har levet fuldt ud op til mine forventninger. Du skal i dag ikke være bange for asbestindhold i eternitplader. Det er mange år siden, at dette materiale blev forbudt i eternit. Men lad for en sikkerheds skyld være med at genbruge gamle eternitplader, medmindre du har dokumenteret viden om, at de er produceret efter at forbuddet mod asbest i eternit trådte i kraft. 

På den ældste del af skildpaddegården har jeg foran eternitpladerne indrettet et smalt bed med en bredde på 15 cm. Jeg har simpelthen lavet en ramme bestående af højkantstillede trykimprægnerede brædder, der med 120 cm.s mellemrum fastholdes til eternitpladerne af lægtestykker (3,5 x 6 cm), der er savet til i længde på 15 cm og lagt vandret. Bredden af beddet bliver følgelig de 15 cm. Foran på brædtet har jeg påskruet en såkaldt bedafgrænsning i højden 20 cm. Herefter er denne indramning fyldt op med jord, og der er sat buketroser og stiklinger af myrtegedeblad og buxbom. På denne måde skjules eternitten fuldstændigt.

Senest har jeg anvendt bedafgrænsning foran eternitpladerne skruet direkte på tværstillede trykimprægnerede brædder, der er monteret på lægterne, der holder eternitten. Læs side 5.

Der er jo mange andre løsninger på den fysiske udformning af indhegningen til et frilandsanlæg. Til mit anlæg for store landskildpaddeunger, Kindergarten , har jeg anvendt 2 højkantstillede terrassebrædder, der ligger ovenpå hinanden, og til mine vuggestuer for helt små landskildpaddeunger har jeg anvendt et enkelt terrassebrædt, der er stillet på højkant.

Andre forslag

Her kommer yderligere nogle eksempler på løsningen af indhegning til et frilandsanlæg for landskildpadder. Mange anvender gamle jernbanesveller til indhegning af skildpaddegårde. Det er nemt og hurtigt at få en solid indhegning fra hånden, og det fungerer tilsyneladende glimrende. Se foto herunder længst til venstre.

Rundt omkring advares der imod at bruge gamle jernbanesveller til dette formål, fordi de i sin tid er blevet imprægneret med giftige væsker for at øge holdbarheden. For eksempel med midlet Creosot. Jeg tror dog ikke, at man skal frygte for, at denne gamle imprægnering vil være egentlig farlig for skildpadderne. De kan/vil næppe (være i stand til at)  gnave af træet, der sædvanligvis vil bestå af hårdt egetræ. Det anføres, at Creosot ikke optages af planter, men alene siver ned i jorden. Men om det er en æstetisk og etisk forsvarlig handlemåde at bruge giftholdige materialer til indretninger for dyr i sin have, er jo noget andet. Man kan dog købe nye jernbanesveller, der er fremstillet af egetræ (og andre holdbare træsorter), og som er ubehandlede. De er virkelig meget flotte, men prisen! Se foto herover til højre.

Cementfliser (for eksempel fortovsfliser på 50x50 cm), der stilles på højkant, er også en glimrende løsning. Det kræves dog, at man er omhyggelig med at de fastholdes i lodret position, når man er færdig med etableringen, ellers ser det hurtigt herrens ud. Du må hellere bruge for eksempel tørbeton, når du sætter fliserne på højkant.

Eventuelt kan man grave af jorden i anlægget ned i dybde svarende til indhegningens underkant og således, at indhegningens overkant flugter med den omgivende have, og skovle den herved frigivne jord op til en høj i anlægget, således at dette skråner ned til underkanten af indhegningen. Dette giver en fin effekt, men man må undvære den læ, som en selvstændig, opretstående indhegning vil danne  for anlægget.

Meget anvendelige til indhegning af anlægget er også de såkaldte plantesten, som er støbt i cement, og som kan fyldes med jord og tilplantes. De kan fås i flere farver, og resultatet bliver rigtig flot. Se foto til venstre.

Jeg har set en sådan plantestensmur, der var malet græsgrøn med murmaling og plantet til foroven med skovjordbær. Det var meget pænt!

Men husk at beplantningen kun må brede sig flot ned ad plantestenmurens ydersider! Hvis det vokser ned ad indersiden, dannes der på denne måde en anvendelig flugtvej for dine aktive landskildpadder!

Mere og mere ser man skildpaddegårde med indhegninger bestående af palisader. Der anvendes med andre ord runde træbjælker/pæle, der er gravet/slået ned på højkant med siderne mod hinanden. Se foto til venstre.

Palisadestolper er en flot løsning. I modsætning til plader, fliser og brædder, mv., er denne form for indhegning fuldstændig fleksibel, og du kan skabe anlæg helt uden hjørner og fuldstændigt tilpasset andre beplantninger og indretninger i haven.

I byggemarkeder og havecentre kan man erhverve de såkaldte bedafgrænsninger. Det er en tilnærmet udgave af palisader i mere behersket udgave med mindre pæle, der er flækket/halveret  og sat på ståltråd ved siden af hinanden. Se foto til venstre.

De købes i ruller, og er lige til at grave delvis ned i jorden. De fås normalt trykimprægneret. Der skal monteres en form for støtte. Resultatet kan blive pænt. Jeg har i øvrigt selv brugt dem til at beklæde mit anlæg udvendigt, som ovenfor beskrevet.

En rigtig fornem løsning er det også, når der anvendes indhegninger af forskellige udgaver af sten, der stables ovenpå hinanden. Såvel natur/kampesten, fabriksfremstillede som støbte sten kan selvfølgelig anvendes. Her skal man lige erindre, at skildpadderne som nævnt er overraskende dygtige til at klatre. Der skal udvises megen omhu ved stablingen.

Rigtigt imponerende kan det blive, såfremt indhegningen regulært mures op af for eksempel natursten,  brosten, mursten, herregårdssten, mv. Husk i så fald at støbe fundament, så det hele bliver stående, som du havde tænkt dig.

Husk endvidere, at 90 cm er frostfri dybde, når man støber fundament. Men du kan faktisk godt snyde og nøjes med 40 cm. Det er jo ikke fundamentet til et hus, du skal i gang med. Jeg har også set en fin indhegning muret op af gasbetonsten, der bagefter er pudset. Hvis sådan en mur kalkes hvid, vil det givet se meget græsk ud!

Der er selvfølgelig uendeligt mange flere løsninger. Men lad være med at bruge hønsenet eller volierenet til indhegningen.  Skildpadden kan ikke få ind i sit indskrænkede hoved, at den ikke kan gå lige igennem, når den kan se lige igennem.

Skildpadden vil blive ved med at prøve at komme igennem. Og igen. Og igen. Til sidst ser både skildpadden og trådnettet ud derefter. På samme måde må jeg fraråde brug af klart glas eller plexiglas til indhegning af et frilandsanlæg til landskildpadder. Det ser pænt ud i starten, men skildpaddens konstante anstrengelser for at komme igennem får til sidst ruden til at se ud, som om den er sandblæst.

Indvendig har jeg langs indhegningen lagt flade sten for at forhindre, at skildpadderne eventuelt skulle forsøge på at grave sig ud under anlæggets eternitsider. Nogle steder har jeg lagt løst grovkornet strandgrus. Hvis der bliver gravet her, skrider gruset hele tiden ned, således at der ikke kommer nogen flugtvej ud af anstrengelserne her. Jeg har dog aldrig set, at nogen af skildpadderne har forsøgt at grave sig ud under indhegningen. Jeg prøver at bilde mig selv og andre ind, at anlægget har en sådan størrelse og en så afvekslende indretning, at skildpadderne ikke føler sig indespærret. De forsøger derfor ikke at flygte.

Lad være med at grave jorden i anlægget væk og derpå lægge hønsenet eller lignende ud over bunden, før du igen hælder jorden på. Det er en nærliggende tanke, at dette vil forhindre skildpadderne i at grave sig ud af anlægget. Men der findes gruopvækkende historier om landskildpadder, der har gravet sig ned til og ind i sådanne net, og herved er blevet hængende i tråden med ben, klør, negle, hoved, osv. Det er en ynkelig måde at blive invalideret og/eller dø på.

Overdækning

En overdækning er som udgangspunkt en skæmmende indretning. Er det påkrævet?

Hvis dine skildpadder er voksne dyr, er det ikke nødvendigt med overdækning. I Grækenland er skildpadderne i naturen udsat for de samme rovdyr som i Danmark i form af for eksempel ræve, grævlinger, mår, samt herudover forvildede hunde, sjakaler og ulve og bjørne! Jeg har set både ræv og grævling i velbesatte græske landskildpaddebiotoper. Desuden findes der også her krager og måger, samt betydeligt flere store krumnæbbede rovfugle end i Danmark.

Skildpaddens skjold har igennem millioner af år været tiptop til beskyttelse af skildpadden. Som det fremgår af denne artikel, er mit frilandsanlæg ikke overdækket. Det er mit frilandsanlæg til halvvoksne landskildpadder, Kindergarten, heller ikke. Men overdækning er påkrævet, når ungerne er under 10 cm. i skjoldlængde. Læs Vuggestuer.

Men måske mener du, at det af særlige grunde er påkrævet med overdækning af dit frilandsanlæg til større skildpadder. Jeg tror, at den pæneste løsning med overdækning over et struktureret anlæg vil være en løsning med med trådnet/ volieretråd på en firkantet ramme af lister/lægter hen over hele anlægget. Med andre ord ligesom en fuglevoliere.

 

Læs videre på side 3

Startside side 3 side 4 side 5 Side 6Side 1