Frilandsanlæg

2. Side 

Velindrettet anlæg skaber godt klima og velvære for skildpadderne

Placering

Såfremt man ikke kan tilbyde uafbrudt solskin fra solopgang til solnedgang , og det kan jo ikke alle, må man vælge en placering således, at der under alle omstændigheder er morgensol. Morgensol er dagens vigtigste solskin. Skildpadderne er gennem evolutionen genetisk indrettet på at starte dagens rutiner med at solbade. Skildpadderne lokkes frem af lyset, og de vil ikke kunne vænnes til, at solen først når frem til deres omgivelser, længe efter at dagslyset er brudt frem. Der skal herudover være sol på anlægget i ikke under 7- 8 timer.

I den beslutningsproces, der foregår under placeringen af anlægget, bør kun indgå overvejelser om at skaffe mest muligt og længst muligt solskin. Skygge og læ klares af de træer, buske og planter, som du senere anbringer i og ved dit frilandsterrarium. Jo mere læ der er, eller kan skabes på stedet, jo bedre.

Her har et bunddække af agerpadderokke fået lov til at brede sig sammen med almindelig brunelle. Naturen gør tingene meget bedre, end du selv er i stand til. Du skal bare beskære, tynde ud, fjerne og luge. Det skal passes!

Læ og skygge

Selv mindre frugt- eller prydtræer i nabohaven kan medføre, at du af hensyn til den kommende skygge må lægge dit terrarium længere fra skellet, end du egentlig først havde tænkt dig. Nu findes der heldigvis naboer, som man sagtens kan tale sig til rette med, men den anden slags findes jo unægtelig desværre også. Du må have i baghovedet, at lige netop dette område er epicentret for utallige nabostridigheder. Har du mulighed for at placere dit anlæg op ad en sydvendt mur, vil dette medføre en generel temperaturmæssig forbedring af forholdene i anlægget. Især hvis du kan udføre anlægget som en regulær sydvendt skråning. 

Altså: Højdeforskelle, sten, trærødder/grene, buske, urter og små huler. Herefter laver naturen det hele færdigt til dig. Det bliver aldrig, som du havde tænkt dig. -Det bliver faktisk meget bedre! Konstantin nyder tilværelsen her i sin biotop. Han er lige gået ud af sin "carport".

Indhegning

Når placeringen er fundet og bestemt, skal du beslutte hvilken indhegning, der skal anvendes. Først og fremmest skal den som nævnt være helt og aldeles udbrudssikker. Herefter afgøres resten af smag og behag, æstetiske overvejelser, praktiske muligheder for arbejdets udførelse og selvfølgelig af økonomien. Selv startede jeg for 20 år siden mit udendørs anlæg med en træramme af brædder anbragt på græsplænen. Anlægget var 2 gange 2 meter stort og rummede 2 landskildpadder. Der var et lille sovehus til hver skildpadde. Siden er anlægget unægtelig udvidet nogle gange. Det lille rønnebærtræ, der ses foran på billedet fra starten i 1989, står i dag midt i anlægget og er vokset til med efeu.

Anlægget er med årene simpelthen vokset i alle retninger og er i dag ca. 7 meter gange 11 meter stort. Den enkle løsning dengang med en træramme anbragt ovenpå græsplænen fungerede faktisk udmærket. Det tætte rodnet i græsplænen betyder, at skildpadderne efter min erfaring ikke kan/vil grave sig ud under brædderne. Men græsset skal altså klippes jævnligt, medmindre du holder bredrandede landskildpadder, som elsker at gå og græsse ligesom får.  Jeg anvender faktisk stadig systemet til mine ”vuggestuer” for 1. og 2. års unger. Læs vuggestuer

Sådan startede det hele i 1989. Trine tilser anlægget. Bemærk de enkle overnatningskasser. De står direkte på græsplænen uden bund.

Siden 1995 har skildpaddegårdens indhegning bestået af flade grå eternitplader, der er skruet på trykimprægnerede lægter.Pladerne er 50 cm. høje. De er gravet 10 cm. ned i jorden, så indhegningen er med andre ord effektivt 40 cm. høj. Eternitplader er som bekendt så glatte, at de er fuldstændig umulige at klatre op ad for skildpadderne. De er endvidere så modstandsdygtige og holdbare (eternum = evighed), at det bliver mine efterkommere, der skal tage stilling til anlæggets fortsatte eksistens. Med en højde på 40 cm. er det endvidere umuligt for en europæisk landskildpadde at forcere indhegningen i hjørnerne, også selvom der her skulle befinde sig en eller to andre skildpadder, der i en snæver vending kunne anvendes til trappetrin.

Denne indhegning af eternit har indtil nu levet fuldt ud op til mine forventninger. Jeg har ladet mig fortælle, at man i dag skulle kunne få indfarvede eternitplader. Havde man dengang kunnet få eternitplader indfarvet med grønt, havde jeg selvfølgelig brugt sådan nogle til indhegningen. Du skal i dag ikke være bange for asbestindhold i eternitplader. Det er mange år siden, at dette materiale blev forbudt i eternit. Men lad for en sikkerheds skyld være med at genbruge gamle eternitplader, medmindre du har dokumenteret viden om, at de er produceret efter forbuddet mod eternit trådte i kraft.

 

Set udefra kan man se et lille bed foran eternitpladerne. Beddet afgrænses af en foranstillet bedafgrænsning. I beddet er plantet buketroser, buxbom og myrtegedeblad, således at eternitpladerne skjules.

Som nævnt er der mange andre løsninger på den fysiske udformning af indhegningen til et frilandsanlæg. Til mit anlæg for store landskildpaddeunger, Kindergarten (behandles senere i denne artikel), har jeg anvendt 2 kantstillede terrassebrædder, der ligger ovenpå hinanden, og til mine vuggestuer for helt små landskildpaddeunger har jeg anvendt et enkelt terrassebrædt, der er stillet på højkant. Læs vuggestuer

Her kommer yderligere nogle eksempler. Mange anvender jernbanesveller til indhegning af skildpaddegårde, og det fungerer tilsyneladende glimrende. Rundt omkring advares der imod at bruge jernbanesveller til dette formål, fordi de i sin tid er imprægneret med giftige væsker for at øge holdbarheden. Jeg tror dog ikke, at man skal frygte for, at denne gamle imprægnering vil være egentlig farlig forskildpadderne. De kan/vil jo næppe (være i stand til at)  gnave af træet, der sædvanligvis vil bestå af hårdt egetræ. Men om det er en æstetisk og etisk forsvarlig handlemåde at bruge giftholdige materialer, er jo noget andet. Cementfliser, der stilles på højkant, er også en glimrende løsning.

Eventuelt kan man grave af jorden i anlægget ned i dybde svarende til indhegningens  underkant og således, at indhegningens overkant flugter med den omgivende have, og skovle den herved frigivne jord op til en høj i anlægget, således at dette skråner ned til underkanten af indhegningen. Dette giver en fin effekt, men man må undvære den læ, som en selvstændig, opretstående indhegning vil danne  for anlægget.

Meget anvendelige er også de såkaldte plantesten, som er støbt i cement, og som kan fyldes med jord og tilplantes. De kan fås i flere farver, og resultatet bliver rigtig flot.

 Mere og mere ser man skildpaddegårde med indhegninger bestående af palisader. Der anvendes med andre ord runde træbjælker/pæle, der er gravet/slået ned på højkant med siderne mod hinanden. Dette er en flot løsning, der, i modsætning til plader, fliser og brædder, er fuldstændig fleksibel og kan skabe anlæg helt uden hjørner og fuldstændigt tilpasset andre beplantninger og indretninger i haven.

I de senere år har man i byggemarkeder og havecentre kunnet erhverve de såkaldte bedafgrænsninger. Det er en tilnærmet udgave af palisader i mere behersket udgave med mindre pæle, der er flækket/halveret  og sat på ståltråd ved siden af hinanden. De købes i ruller, og er lige til at grave delvis ned i jorden. Resultatet bliver pænt. Jeg har i øvrigt selv brugt dem til at beklæde et stykke udvendig på mit anlæg.

En rigtig fornem løsning er det også, når der anvendes indhegninger af forskellige udgaver af sten, der stables ovenpå hinanden. Såvel natur/kampesten, fabriksfremstillede som støbte sten kan selvfølgelig anvendes. Her skal man lige erindre, at skildpadderne som nævnt er overraskende dygtige til at klatre. Der skal udvises megen omhu ved stablingen.

Rigtigt imponerende kan det blive, såfremt indhegningen regulært mures op af for eksempel natursten,  brosten, mursten, herregårdssten, mv. Husk i så fald at støbe fundament. Husk endvidere, at 90 cm. er frostfri dybde. Du kan faktisk godt snyde og nøjes med 40. Det er jo ikke fundamentet til et hus, du skal i gang med.

 Der er selvfølgelig mange flere løsninger. Men lad være med at bruge hønsenet eller volierenet til indhegningen.  Skildpadden kan ikke få ind i sit indskrænkede hoved, at den ikke kan gå lige igennem, når den kan se lige igennem. Den vil blive ved med at prøve at komme igennem. Og igen. Og igen. Til sidst ser både skildpadden og trådnettet ud derefter. På samme måde må jeg fraråde brug af klart glas eller plexiglas. Det ser pænt ud i starten, men skildpaddens konstante anstrengelser for at komme igennem får ruden til at se ud, som om den er sandblæst.

Indvendig har jeg langs indhegningen lagt flade sten for at forhindre, at skildpadderne eventuelt skulle forsøge på at grave sig ud under eternitten. Nogle steder har jeg lagt løst grovkornet strandgrus. Hvis der bliver gravet her, skrider gruset hele tiden ned, således at der ikke kommer nogen flugtvej ud af anstrengelserne her. Jeg har dog aldrig set, at nogen af skildpadderne har forsøgt at grave sig ud under indhegningen. Jeg prøver at bilde mig selv og andre ind, at anlægget har en sådan størrelse og en så afvekslende indretning, at skildpadderne ikke føler sig indespærret.

Lad være med at grave jorden i anlægget væk og derpå lægge hønsenet eller lignende ud over bunden, før du igen hælder jorden på. Det er en nærliggende tanke, at dette vil forhindre skildpadderne i at grave sig ud ag anlægget. Men der findes gruopvækkende historier om landskildpadder, der har gravet sig ned til og ind i sådanne net, og herved er blevet hængende i tråden med ben, klør, negle, hoved, osv. Det er en ynkelig måde at blive invalideret og/eller dø på.

En solvarm stensætning er altid indbydende for en klatretur.

Kindergarten

 

Frilandsanlæg for større unger. (Kindergarden.)  Bemærk mistbænk bagved. Den er snart skjult af myrtegedebladhækken. Indhegning af  2 kantstillede terrassebrædder.

Til mit anlæg for større landskildpaddeunger (150-600 gram og over 10 cm.), har jeg brugt trykimprægnerede glathøvlede terrassebrædder til indhegningen. (Hvis du ikke bryder dig om at anvende trykimprægneret træ, så brug lærketræ eller egetræ.) Brædderne er 12 centimeter brede og er lagt 2 oven på hinanden. Indhegningen er lagt ovenpå en ramme af trykimprægnerede brædder, der er 10 cm. brede og gravet ned med overkanten i jordhøjde. Anlægget er med andre ord 24 cm. højt og stikker 10 cm. ned i jorden.

Ellers er det indrettet og struktureret efter samme koncept som det store frilandsanlæg. Der er monteret en mistbænk i tilknytning til anlægget. Der er adgang for skildpadderne fra anlægget til mistbænken gennem en kattelem af polycarbonat. Plexiglas er også et godt materiale til en sådan kattelem. Læs Drivhus og mistbænk Der er ikke monteret varmelampe eller andre kunstige varmekilder i mistbænken.

Rundt om indhegningen på begge anlæg har jeg udvendigt plantet hække af lyserøde buketroser og af myrtegedeblad. Dette skjuler den ”hårde” indhegning og integrerer anlæggene naturligt i resten af haven. Roserne er selvfølgelig fra planteskolen, men myrtegedebladene har jeg lavet selv. Jeg har taget 50-100 stiklinger fra en busk i forhaven. Hvis man skal plante hække af myrtegedeblad bliver det et kostbart bekendtskab, hvis planterne skal købes ude i byen. Det samme gælder for eksempel også buxbom.  Hvis man tager stiklinger fra egne buske eller får lov til at klippe lidt hæk hos naboerne, har man det hele gratis.

Den nyanlagte kindergarten skal nu bare vokse til.

 

Også Kindergarten er vokset pænt til med årene. Mistbænken er nu skjult af myrtegedeblad. Man ser bagtil Mistbænkens låg, som er åbnet af den automatiske vinduesløfter. Midt i anlægget ses en blomstrende palmelilje. -Og en halvstor marginata på klatretur.

 

Også i Kindergarten er der brugt sten, trærødder og planter. Her solbader en ung græsk landskildpadde på en sten under en afblomstret lavendelbusk.

 

Læs videre på side 3

----oooOOOooo----