Frilandsanlæg

3. Side

Frilandsanlæg giver stærkt immunforsvar og rolige, livsglade skildpadder. Forneden ses toppen af en busk af myrtegedeblad. Denne myrtegedeblad er oprindelig startet her som stikling.

Stiklinger

Her er opskriften på stiklinger af myrtegedeblad og buxbom. Samme opskrift har jeg brugt på de fleste andre buske, der står i min skildpaddegård: I april (til nød lidt ind i maj) klippes en kvist på 20-30 centimeters længde. De nederste 2/3 af kvisten frigøres fuldstændig for blade og sideskud. I den resterende øverste grønne tredjedel nippes det yderste af topskuddet. Den nederste nu vegetationsløse 2/3 stikkes ned i jorden, der hvor du ønsker at denne plante skal gro op. Jeg bruger et gammelt grillspyd til at lave hullet til dette formål. Den øverste grønne tredjedel af stiklingen forbliver over jorden. Jorden omkring stiklingen holdes konstant fugtig ved at vande dagligt i den kommende måneds tid. Herefter er planten i fuld vækst og udvikler sig som den skal. 

Huler eller ”garager” under stenene er velsete hos skildpadderne. Her kan hunnerne for eksempel tørre en parringsinsisterende han af og få lidt fred.

                     Sten

Det betyder utroligt meget for frilandsterrariet, at det struktureres med store sten. Man skal i høj grad tilgodese skildpaddernes genetisk indbyggede trang til at klatre. Alle europæiske landskildpadder elsker at klatre, og de er forbavsende dygtige til det, selvom de tilsyneladende ved et hurtigt øjekast ser ud, som om de slet ikke er konstrueret til det.

De russiske landskildpadder  Testudo horsfieldii er rene akrobater, og de kan kravle op ad og over sten og trærødder (og indheninger) , man ville have forsvoret, at de kunne passere.

De bredrandede landskildpadder Testudo marginata kommer ind på 2. pladsen. De klatrer også særdeles godt.

De græske landskildpadder Testudo hermanni og de mauriske landskildpadder Testudo graeca er også rigtig  gode bjergbestigere.

Europæiske landskildpadder er så glade for at klatre, at denne trang skal tilgodeses  ved at anvende godt med store sten til konstruktionen af anlægget. (-Du skal bruge mange flere sten, end du tror!)

En enkelt kalksten som hjemme i Grækenland og agerpadderokker også som hjemme i  Grækenland, så bliver det jo flot!

Endvidere har store sten en vigtig funktion som ”radiatorer”. De varmes i dagens løb op af solens stråler, og afgiver langsomt denne akkumulerede varme, efterhånden som temperaturen synker om aftenen og natten. Dette betyder meget for mikroklimaet.

Denne effekt har åbenbart også betydning for hunskildpaddernes udvælgelse af stedet for gravning af æglægningsgruben. Vi har erfaring for, at de steder i anlægget, der vælges af skildpaddehunnerne til dette formål, også er steder, hvor der er nedfældet store sten. Hunnen har tilsyneladende instinktivt fornemmelse for stenenes radiatoreffekt, når hun udvælger sit nedgravningssted.

Selvom der ind imellem klatres højt op, finder skildpadderne altid et velegnet sted til at solbade i fred og ro.

Endelig kommer man heller ikke uden om, at rigtigt anbragte kampesten giver anlægget et flot udseende. Vigtigt er det også, at stenene gør det muligt at indrette anlægget med synsmæssige hindringer. Det vil sige, at skildpadderne ikke hele tiden kan se hinanden. Dette betyder, at ikke parringsvillige hunner og ikke kampberedte hanner kan få fred for de mere pågående og aggressive typer. 

Sten og trærødder giver et æstetisk løft. Sten betyder desuden afgørende meget for mikroklimaet. Udover at indrette damme kan man også øve sig lidt med rindende vand som her til højre i billedet. Marginatahunnen til venstre nyder solen. De 2 hermannier og marginataen forneden slås om de sidste mælkebøtter på foderpladsen.

Sten er ikke bare sten. Igen afhænger det hele af, hvad du vil. Du kan  foretage valget således, at der stringent kun anvendes sten af en bestemt struktur, type og farve, som for eksempel sort granit eller rød granit. Dette fås i både sprængte og tilhuggede udgaver og kan suppleres med knust granit i samme farver og i forskellig størrelse. Her skal du henvende dig til specialfirmaer, plantecentre, anlægsgartnere (der også kan udføre arbejdet for dig, hvis du ønsker dette) stenpladser, mv. Du kan også vælge naturens egne udgaver i form af kampesten og marksten. Men du kan ikke blande alle slags sten i en pærevælling. Der er forskel på at bygge en stenhøj eller bare lave en stenbunke. selvom arbejdet er det samme.

Skildpaddernes naturlig trang til at klatre tilgodeses af naturstensopbygninger. Her er Konstantin i færd med at arbejde sig til vejrs i en afdeling af anlægget, hvor jeg har anvendt store brune flintesten. Han kom helt op. Skildpadder klatrer forbløffende godt!

Kampesten og marksten kan leveres fra en grusgrav med lastbil, men de er også lette at finde i de stenbunker, som bønderne har liggende rundt om på markerne. Hvert år sanker bønderne som bekendt markerne rene for de sten, som i istiden er ført til Danmark fra de nordskandinaviske fjelde, og som hele tiden på nærmest uforklarlig vis arbejder sig op gennem jorden på de dyrkede marker og lægger sig til rette oven på jorden, hvor de hindrer brug af ploven og andre landbrugsredskaber. Disse sankede sten lægges i store bunker i udvalgte hjørner på markerne med henblik på senere bortkørsel. Her kan man altid gøre gode fund.

Selv har jeg fortrinsvis anvendt granitsten og store rustikke brune kalk/flintesten fra sådanne stenbunker til mit anlæg. Det er selvfølgelig rigtigst/bedst at spørge om tilladelse nede på gården, inden man tager noget. (I modsat fald er der jo tale om tyveri.)

Endelig kan man også efterhånden købe store kampesten og pyntemure i naturtro udførelse i kunststof og glasfiber. De er NÆSTEN lige så pæne som naturens egne produkter, og de koster en villavej. Men man slipper da for at ødelægge sin ryg med tungeløft!

En gennemført strukturering af anlægget med sten tilgodeser skildpaddernes indbyggede trang til at klatre.

Flade sten er også vigtige i anlægget. Hvis man vil hindre udvalgte afsnit i anlægget i at gro til med græs, er flade sten den oplagte løsning. Flade sten er også særdeles anvendelige til kreativt udførte niveauspring, pladser og særlige konstruktioner. Som kampestenene er det, er de endvidere gode radiatorer for solens stråler. De har derfor væsentlig indflydelse på temperaturforholdene og mikroklimaet i frilandsterrariet. Flade sten er meget anvendelige, når man vil lave små grotter og gennemføringer/tunneller til skildpadderne. Sådanne indretninger er meget brugt af ikke parringsvillige hunner, der her kan ”tørre hannen af”. Husk, at de ikke må laves så ”dybe”, at man ikke kan nå ind til skildpadderne med hænderne. Flade sten findes også i de nævnte stenbunker, både i form af granit og i form af sandsten. Ellers kan de købes i form af tilhuggede/sprængte granitsten eller i form af for eksempel ølandsbrud i  byggemarkeder og flisecentre. Flade sten er velegnede som underlag for faste fodringspladser. Det vil sige steder, hvor du lægger de urter, som du dagligt giver skildpadderne som tilskud til de vækster, som i forvejen gror i anlægget. Skildpadderne lærer hurtigt, at de her altid kan finde mad.

Der ligger mælkebøtter på foderpladsen. Foderpladsen er indrettet som en lille trappe af flade sten. Til højre ses en vinterhårdfør yuccapalme. Bagved ses en vinterhårdfør fønikspalme.

(Det er dog også vigtigt for sysselsætningen af skildpadderne, at de ikke bare har en foderplads, men at de også er nødt til at bruge tid på fodersøgning i anlægget i øvrigt.) Flade sten er også velegnede som trædesten. Hvis du har trædesten placeret i dit anlæg, især i områder med højere vegetation, undgår du uforvarende at komme til at jokke på en sagesløs skildpadde. 

Trærødder

Trærødder og store tørre grene er en oplagt del af det kreativt indrettede frilandsanlæg. Begrundelsen for  anvendelsen er den samme som for anvendelsen af store sten. Nemlig at tilgodese skildpaddernes klatretrang, at tilgodese oplagte æstetiske hensyn og at etablere synsmæssige hindringer for skildpadderne.

Også russiske landskildpadder elsker at klatre. Så giv dem dog sten og trærødder. Desuden pynter det svært.

Trærødder og det, som tyskerne så præcist kalder "Altbaum", har jeg kun fundet ganske lidt af i skovene. Formentlig fordi mange af skovens gæster strax slæber den slags hjem til brændeovnen, når de ser det. Mange har også sankekort. Derimod har jeg fundet en del skyllet op på stranden. Det har også den yderligere effekt, at den slags "drivtømmer" som regel er smukt poleret af under opholdet i vandet, og endvidere har det trukket salt, så det er ganske holdbart. Og så begrunder det sunde "træfindespadsereture" langs vandet. Men meget prosaisk så finder man meget træ på genbrugsstationerne, hvor folk afleverer haveaffald. Der er som regel et hjørne af genbrugspladsen, der er indrettet til modtagelse af træstød, mv. Her kan der faktisk gøres fine fund!

Bundlag

I anlægget har jeg anvendt forskellige slags ”bundlag.”  Jorden i vores have udgøres af ekstraordinær fed lerjord. Tør er den hård som beton. Våd tung og klæbende. Derfor har jeg måttet hente det meste jord ude fra. Jorden i nogle af højene består af almindelig muldjord (leveret af vognmand), som er blandet med grus i forholdet 3:1. I æglægningshøjene er der anvendt blomstermuld (genbrug fra krukker og højbede i havens øvrige drift), som er blandet med grus i forholdet 4:1. Her på det seneste har jeg også anvendt harpet muld, blandet med grus i forholdet 4:1 og almindelig muldjord, blandet med grus i forholdet 3:1. Husk at en æglægningshøj af gode grunde skal have hældning mod syd. Den gravide hun er instinktivt opmærksom på, at her kommer den bedste strålevarme fra solen til at sørge for optimale udrugningstemperaturer. Højene er selvfølgelig bygget op ved hjælp af kampesten. Flere steder i anlægget har jeg lavet områder med et tykt lag groft strandgrus. Du kan også bruge knust granit. Dette købes i byggemarkeder, havecentre og på stenpladser. Akvariegrus er også fint, men så bliver det altså meget dyrt. Groft bakkegrus er anvendeligt. Men undgå sand. Dansk sand indeholder kvarts. Kvarts er meget skarpt og vil derfor beskadige skildpaddernes øjne, når det havner der. Og det vil det uvægerligt gøre på et tidspunkt.

Underføringer/tunneller giver nye oplevelser og afveksling for skildpadderne. Og for beskueren! I bunden breder agerpadderokke sig mellem stenene.Trærødder giver en særlig effekt.

Videre er der som nævnt rundt om i anlægget afsnit, der er dækket med et tykt lag groft strandgrus. I nogle af disse ”ørkenområder” har jeg hældt rigeligt med granuleret faxekalk ud. Der er tale om den kvalitet, der i akvarieforretninger sælges som bundlag til saltvandsakvarier. Bor man i kørselsafstand fra Faxe Kalkbrud, kan man også hente et par gratis spandfulde knust kalk her. Når kalken er fordelt rundt i anlægget, går skildpadderne rundt og spiser på eget initiativ kalk i de mængder, som de behøver.

Europæiske landskildpadder kan efter min opfattelse ikke få for meget kalk. Vi lægger iøvrigt også hønseæggeskaller fra husholdningen i anlægget. De ædes også gerne. Især af skildpaddehunnerne. Sepiaskal er meget brugt af skildpaddeholdere som kalktilskud. Det er givetvis fremragende, men vores skildpadder har næsten aldrig villet æde det. Hverken unger eller voksne.

Der er meget kalk i jorden i middelhavsskildpaddernes hjemstavnsbiotoper. Der er derfor også meget kalk i de urter og græsser, som udgør skildpaddernes føde i deres oprindelseslande. Der må derfor også gerne være meget kalk i jorden og i de planter, der vokser i biotopen her i Næstved, og som dagligt ædes af skildpadderne her.

Desuden er der en ekstra gevinst. En solskinsdag i maj var Helle og jeg væk hele dagen. Da vi kom hjem, kunne vi straks se, at der i en af højene havde været gravet, idet kalkstene et sted var ”vendt”  ned i jorden. Jeg gravede samme sted med en plastikske. Der lå 11 marginataæg. Havde det ikke været for kalkstenene, havde vi aldrig opdaget nedgravningen.  Europæiske landskildpaddehunner er så omhyggelige med tildækningen af æglægningshullet, at man normalt ikke har mulighed for bagefter at konstatere, at der har været gravet. Læs kalk 

Dræn

Det er vigtigt, at anlægget danner tørre omgivelser for dyrene. Terrænet må ikke have mulighed for at blive gennemtrukket af vand og fugt. Heldagsregn og kraftige regnskyl i form af for eksempel tordenbyger skal have mulighed for at forsvinde  hurtigt og uhindret. Afhængig af jordbundsforholdene kan det derfor blive nødvendigt at overveje at etablere et dræn. Vores anlæg er placeret i et område af haven, hvor der tidligere stod vand det meste af vinteren, og hvor vandet efter sommerens regnbyger brugte lang tid på at forsvinde. Jeg har derfor gravet en regulær 2 tommers rørledning ned i anlægget med afgang fra anlæggets dybest beliggende sted. Rørledningen har selvfølgelig en smule fald og er ført ud til et lavere beliggende område med afløb til kloak. Ingen fugtproblemer mere her! Jeg vil tro, at almindelige dræn og faskiner også er gode løsninger, hvis der ellers skulle være problemer med fugt i anlægget. 

Når der lægges frisk ukrudt, er der straks trængsel på foderpladsen. Bemærk øverst til venstre den liggende amfora med vinterhårdfør figenkaktus. Figenkaktus skal anbringes udenfor skildpaddernes rækkevidde. I modsat fald har du dem ikke ret længe!

Beplantning

Beplantningen er selvfølgelig også en meget væsentlig del af anlæggets struktur og udseende. Små og store buske giver skygge rundt omkring i anlægget, således at landskildpadderne i løbet af dagen hele tiden kan veksle mellem sol og skygge og på den måde opnå og fastholde deres optimale funktionstemperatur  på 35-37 grader C.

Trærod, brun flint og et lille blomstrende australsk nåletræ Chameluceum myrtaceae. Samt lidt mad til skildpadderne i form af skvalderkål. Det er da rigtig pænt?

I modsætning til pattedyr kan skildpadderne jo som bekendt ikke danne varmen selv, men må anvende solen som varmekilde og afbalancere den opnåede kropstemperatur ved at søge skygge med mellemrum. Det er med andre ord livsvigtigt, at der udover sol også gives skildpadderne mulighed for skygge. Mange skildpadder blev i gamle dage nærmest kogt levende på græsplænerne, når velmenende mennesker havde boret et hul i skildpaddens bagskjold, bundet en snor i og tøjret skildpadden midt i solen. Fornylig hørte jeg fra en nybagt skildpaddeejer, at hun var blevet foreslået at bore et sådant hul af i sin skildpaddes skjold af en skildpaddesagkyndig person.(Mange, der har haft skildpadder som barn, optræder jo som skildpaddesagkyndige.) Idiotien med at bore huller fortsætter således tilsyneladende desværre endnu. Det skal bemærkes, at udboringen af et sådant hul givetvis er smertefuldt for skildpadden. Skjoldet er jo gennem evolutionen blevet dannet af skildpaddens ribben. Der ligger desuden et net af følsomme nerveforbindelser mellem skjoldet og hornlaget. Læs Landskildpadders anatomi

Der er i øvrigt også eksempler på, at skildpadder har mistet et ben, fordi skildpadden i sin stædige kamp for at komme væk har fået snoet snoren rundt om et ben og på den måde fået standset blodtilførslen til benet.

Du sætter lidt planter. Mange kommer af sig selv. Naturen gør arbejdet færdigt for dig. Du skal bare luge engang imellem.

Udover skygge giver beplantningen også læ, hvilket forbedrer miljøet for skildpadderne. Beplantningen har den samme funktion i anlægget som store sten og trærødder, idet den har en væsentlig æstetisk opgave, og den danner synsmæssige hindringer for skildpadderne. En del af beplantningen bør bestå af buske og planter, som skildpadderne ikke vil/kan spise, således at disse vækster ikke gnaves i bund af skildpadderne og forsvinder. Det er disse blivende planter, du arbejder med for at skabe og fastholde anlæggets kønne udseende.

Også ved valget af planter må du finde ud af, hvad du i grunden vil. Vil du have en fornem ”Japansk” eller ”alpin” have, med de rigtige sten og planter og på denne måde give dit frilandsterrarium til skildpadder et ubestrideligt imponerende og fornemt præg, eller vil du prøve at lave det mere ”naturligt”? (Naturligt som i hjemstavnsbiotopen kan det aldrig blive.)

Hvis man ser skildpadder i naturen, er de næsten altid flotte, blanke og velpolerede at se på. I fangenskab er de derimod tit støvede, tiljordede og direkte snavsede at se på. Forskellen kommer af, at i naturen vandrer skildpadderne hele dagen igennem urter (ukrudt), der konstant støver skjoldet af. Nogle af urterne indeholder desuden olier (æteriske olier) i bladene, hvorved skjoldet tilmed blankes, når skildpadden bevæger sig igennem disse planter. Jeg har derfor sørget for, at der i vores anlæg står tæt med varierede urter og ukrudt.

 Jeg finder det også rigtigst, blandt andet af hensyn til fodersøgningen, at en del af beplantningen består af spiselige urter, således at der i anlægget hele tiden er et forrådskammer, der supplerer og danner variation og afveksling til de urter, som dagligt lægges ind til skildpaddernes fortæring. Og som sørger for, at der er mad til skildpadderne på de dage, hvor du enten er bortrejst eller af den ene eller anden grund er forhindret i at hente noget udefra.

Beplantningen er et område, hvor din personlige smag og kreativitet har store udfoldelsesmuligheder. Du kan selvfølgelig uden problemer sætte  planter i anlægget, som du enten kender og ved (eller som du får at vide) kan klare det danske klima. Du kan også tilstræbe en hjemstavnsbiotopisk korrekt beplantning og må så være indstillet på at beskytte den på forskellig måde mod den danske vinter. Herunder er det nødvendigt at tage en stor del af disse middelhavsplanter ind om vinteren. Du kan selvfølgelig også kombinere disse plantetyper. Du bestemmer selv!

Selv havde jeg i en årrække nogle agaver og forskellige kaktus, som blev taget indenfor om vinteren. De pyntede voldsomt i anlægget! Efterhånden blev det for omfattende, idet vi ikke har særligt hensigtsmæssige vinteropbevaringsforhold for den type planter. Desuden fik jeg dårlig ryg. Så det måtte desværre droppes. Nu findes der kun planter i anlægget, som kan holde til at være der hele året. 

Gul thuja, bjørnegræs, palmeliljer, kristtorn, liguster, mv.  Og en marginata og en græker (Cassiopeia og Alexis)

Læs videre på side 4

 

---ooooOOOoooo---