Startside side 4 side 5 Side 6 Side 1 Side 2

	Frilandsanlæg for landskildpadder Her gennemgås mine egne gennemprøvede erfaringer Side 3
Overskrifter på denne side:	Stiklinger, Sten, Trærødder, Bundlag, Æglægningshøj, Kalk, Beplantning.

 

Stiklinger.

Jeg har anvendt en masse stiklinger til hække omkring og til isolærplanter i anlæggene. Hvis du bare vil købe den slags i planteskolen, kan du springe det næste over.

Her er opskriften på stiklinger af myrtegedeblad og buxbom. Samme opskrift har jeg brugt på de fleste andre buske, der står i min skildpaddegård: I april (til nød lidt ind i maj) klippes en kvist på 20-30 centimeters længde. De nederste 2/3 af kvisten frigøres fuldstændig for blade og sideskud.I den resterende øverste grønne tredjedel nippes det yderste af topskuddet. Den nederste nu vegetationsløse 2/3 stikkes ned i jorden, der hvor du ønsker at denne plante skal gro op. Jeg bruger et gammelt grillspyd til at lave hullet til dette formål Den øverste grønne tredjedel af stiklingen forbliver over jorden. Jorden omkring stiklingen holdes konstant fugtig ved at vande jævnligt i den kommende måneds tid. Herfter er planten i fuld vækst, og resten går af sig selv.

Sten

Det betyder utroligt meget for frilandsterrariet, at det struktureres med store sten. Man skal i høj grad tilgodese skildpaddernes genetisk indbyggede trang til at klatre. Alle europæiske landskildpadder elsker at klatre, og de er forbavsende dygtige til det, selvom de tilsyneladende ved et hurtigt øjekast faktisk ser ud, som om de slet ikke er konstrueret til det.

De russiske landskildpadder Testudo horsfieldii er rene akrobater, og de kan kravle op ad og over sten og trærødder (og indhegninger), som man ville have forsvoret, at de kunne passere.

De bredrandede landskildpadderTestudo marginata kommer ind på 2. pladsen. De klatrer også særdeles godt.

De græske landskildpadder Testudo hermanni og de mauriske landskildpadderTestudo graeca er skam også rigtig  gode bjergbestigere.

Europæiske landskildpadder er så glade for at klatre, at denne trang skal tilgodeses  ved at anvende godt med store sten til konstruktionen af anlægget. (-Du skal bruge mange flere sten, end du tror!)

Endvidere har store sten en vigtig funktion som ”radiatorer”. De varmes i dagens løb op af solens stråler, og afgiver langsomt denne akkumulerede varme, efterhånden som temperaturen synker om aftenen og natten. Dette betyder meget for mikroklimaet.

Denne effekt har åbenbart også betydning for hunskildpaddernes udvælgelse af stedet for gravning af æglægningsgruben. Jeg har erfaring for, at de steder i anlægget, der vælges af skildpaddehunnerne til dette formål, også er steder, hvor der er nedfældet store sten i jorden. Hunnen har tilsyneladende instinktivt fornemmelse for stenenes radiatoreffekt, når hun udvælger sit nedgravningssted.

. 

Sten er ikke bare sten. Igen afhænger det hele af, hvad du vil. Du kan  foretage valget således, at der stringent kun anvendes sten af en bestemt struktur, type og farve, som for eksempel kalksten, sort granit eller rød granit. Granit fås i både sprængte og tilhuggede udgaver og kan suppleres med knust granit i samme farver og i forskellig størrelse. Her skal du henvende dig til specialfirmaer, plantecentre, anlægsgartnere (der også kan udføre arbejdet for dig, hvis du ønsker dette). Der findes endvidere stenpladser, mv., hvor du selv kan afhente dine materialer. Du kan endelig vælge naturens egne udgaver i form af kampesten og marksten. Men du kan ikke blande alle slags sten i en pærevælling. Der er en stor æstetisk forskel på at bygge en stenhøj eller bare lave en stenbunke, selvom arbejdet er det samme.

Kampesten og marksten kan leveres fra en grusgrav med lastbil, men de er også lette at finde i de stenbunker, som bønderne de fleste steder i Danmark har liggende rundt om på markerne. Hvert år sanker (samler og fjerner) bønderne som bekendt markerne rene for de sten, som i istiden er ført til Danmark fra de nordskandinaviske fjelde, og som hele tiden på nærmest uforklarlig vis arbejder sig op gennem jorden på de dyrkede marker og lægger sig til rette oven på jorden, hvor de hindrer brug af ploven og andre landbrugsredskaber. Disse indsamlede sten lægges i store bunker i udvalgte hjørner på markerne med henblik på senere bortkørsel. Her kan man altid gøre gode fund.

Selv har jeg fortrinsvis anvendt granitsten og store rustikke brune kalk/flintesten fra sådanne stenbunker til mit anlæg. (Brune flinte/kalksten er almindeligt forekommende i Sydsjælland.) Det er selvfølgelig rigtigst/bedst at spørge om tilladelse nede på gården, inden man tager noget. (I modsat fald er der jo tale om tyveri.)

Endelig kan man også efterhånden købe store kampesten og pyntemure i naturtro udførelse i kunststof og glasfiber. De er NÆSTEN lige så pæne som naturens egne produkter, og de koster en villavej. Men man slipper da for at ødelægge sin ryg med tunge løft!

Flade sten er også vigtige i anlægget. Hvis man vil hindre udvalgte afsnit i anlægget i at gro til med græs, er flade sten den oplagte løsning. Flade sten er også særdeles anvendelige til kreativt udførte niveauspring, pladser og særlige konstruktioner. Som kampestenene er det, er de endvidere gode radiatorer for solens stråler. De har derfor væsentlig indflydelse på temperaturforholdene og mikroklimaet i frilandsterrariet.

Flade sten er meget anvendelige, når man vil lave små grotter og gennemføringer/tunneller til skildpadderne. Sådanne indretninger bruges til ly for sol og regn og til overnatning i de varme måneder. De er også meget brugt af ikke parringsvillige hunner, der her kan ”tørre hannen af". Husk, at de ikke må laves så dybe, at man ikke kan nå ind til skildpadderne med hånden.

Selvom skildpadder af tryghedsgrunde foretrækker skjul, der ikke er meget større end dem selv, ja nærmest slutter tæt om skildpadden som et futteral, så bør en sådan "carport" eller "garage" være større og ihvertfald noget højere end anlæggets største skildpadde. Når skildpaddens skjold/rygskjold gnider mod stenen, slibes skjoldet svagt. Da skjoldpladen kun består er en fingernegltynd hornplade, er der ikke meget at slibe af. Hvis hornpladen slides/slibes igennem, vil skildpadden erfaringsmæssigt let blive udsat for farlige sygdomsangreb, idet den rene benplade nu er helt blotlagt. Derfor må du aldrig anvende støbte fliser i beton/cement til dette formål! Disse fliser sliber som sandpapir, og indholdet af beton/cement har vist sig at være meget sundhedsskadeligt for skildpadden, når det gnides direkte ned i benpladen på skildpadderyggen. Jeg har set hule plantesten af beton anvendt til carporte i frilandsanlæg for landskildpadder. Det er en hurtig og nem løsning i den rette størrelse, men det er altså helt defekt at anvende det. Skildpaddens rygskjold bliver slidt ned.

Flade natursten finder du også i de nævnte stenbunker på markerne, både i form af granit og i form af sandsten. Ellers kan de købes i form af tilhuggede/sprængte granitsten eller i form af for eksempel Ølandsbrud og Nexøsandsten, mv., i  byggemarkeder og flisecentre. Flade sten er velegnede som underlag for faste fodringspladser. Det vil sige steder, hvor du lægger de urter, som du dagligt giver skildpadderne som tilskud til de vækster, som i forvejen gror i anlægget. Skildpadderne lærer hurtigt, at de altid kan finde mad her.

(Det er dog også vigtigt for sysselsætningen af skildpadderne, at de ikke bare har en foderplads, men at de også er nødt til at bruge tid på fodersøgning i anlægget i øvrigt.)

Flade sten er også velegnede som trædesten. Hvis du har trædesten placeret i dit anlæg, især i områder med højere vegetation, undgår du uforvarende at komme til at jokke på en sagesløs skildpadde. 

Trærødder

Trærødder og store, tørre, grene er en oplagt del af det kreativt indrettede frilandsanlæg. Begrundelsen for  anvendelsen er den samme som for anvendelsen af store sten.

Nemlig at tilgodese skildpaddernes klatretrang, at tilgodese oplagte æstetiske hensyn (trærødder er meget dekorative), og at etablere synsmæssige hindringer for skildpadderne.

Trærødder og det, som tyskerne så præcist kalder "Altbaum", har jeg kun fundet ganske lidt af i skovene. Formentlig fordi mange af skovens gæster straks slæber den slags hjem til brændeovnen, når de ser det. Mange har også sankekort. Derimod har jeg fundet en del skyllet op på stranden. Det har også den yderligere effekt, at den slags "drivtømmer" som regel er blevet smukt poleret under opholdet i vandet. Endvidere har det trukket salt, så det er ganske holdbart. Og så begrunder det sunde "træfindespadsereture" langs vandet. Men meget prosaisk så finder man en del anvendeligt træ på genbrugsstationerne, hvor folk afleverer haveaffald. Der er som regel et hjørne af genbrugspladsen, der er indrettet til modtagelse af træstød, mv. Her kan der faktisk gøres fine fund!

Bundlag

I anlægget har jeg anvendt forskellige slags ”bundlag.”  Jorden i vores have udgøres af ekstraordinær fed lerjord. Tør er jorden hård som beton. Våd er jorden tung og klæbende. Derfor har jeg måttet hente det meste jord ude fra. Jorden i nogle af højene består af almindelig muldjord (leveret af vognmand), som er blandet med grus i forholdet 3:1. I mine 2 æglægningshøje er der anvendt blomstermuld (genbrug fra krukker og højbede i havens øvrige drift), som er blandet med grus i forholdet 4:1. Her på det seneste har jeg også anvendt harpet muld, blandet med grus i forholdet 4:1 og almindelig muldjord, blandet med grus i forholdet 3:1.

Gruset er almindeligt bakkegrus, som jeg har hentet efter behov i en gammel grusgrav. Man kan bruge alle slags grus. Også det såkaldte stabilgrus. Her er der bare forskellige størrelser småsten i. Men det er der jo også i skildpaddernes hjemstavnsbiotoper, så det er udmærket.

Husk at en æglægningshøj af gode grunde skal have hældning mod syd. Den gravide hun er instinktivt opmærksom på, at her kommer den bedste strålevarme fra solen til at sørge for optimale udrugningstemperaturer. Højene er selvfølgelig bygget op ved hjælp af kampesten. Flere steder i anlægget har jeg lavet områder med et tykt lag groft strandgrus. Du kan også bruge knust granit. Dette købes i byggemarkeder, havecentre og på stenpladser. Akvariegrus er også fint, men så bliver det altså meget dyrt. Groft bakkegrus er anvendeligt. Men undgå sand. Dansk sand indeholder kvarts. Kvarts er meget skarpt og vil derfor beskadige skildpaddernes øjne, når det havner der. Og det vil det uvægerligt gøre på et tidspunkter.

Æglægningshøj

Læs mere om indretning af de vigtige æglægningshøje i Æglægning.

Kalk

Videre er der som nævnt rundt om i anlægget afsnit, der er dækket med et tykt lag groft strandgrus. I nogle af disse ”ørkenområder” har jeg hældt rigeligt med granuleret faxekalk ud. Der er tale om den kvalitet, der i akvarieforretninger sælges som bundlag til saltvandsakvarier. Bor man i kørselsafstand fra et kalkbrud, kan man også hente et par spandfulde knust kalk her. Når kalken er fordelt rundt i anlægget, går skildpadderne rundt og spiser på eget initiativ kalk i de mængder, som de behøver.

Europæiske landskildpadder kan efter min opfattelse ikke få for meget kalk. Vi lægger iøvrigt også hønseæggeskaller fra husholdningen i anlægget. De ædes også gerne. Især af skildpaddehunnerne. Sepiaskal er meget brugt af skildpaddeholdere som kalktilskud. Det er givetvis fremragende, men vores skildpadder har næsten aldrig villet æde det udendørs. Hverken unger eller voksne. I anlægget lever der en større bestand af vinbjergsnegle. De lever kun nogle få år (men formerer sig konstant), og afleverer derpå deres kalkholdige tomme skjolde til dekoration overalt i frilandsterrariet. Disse sneglehuse udgør et fint supplement af kalk til skildpadderne, der gerne æder dem.

Der er meget kalk i jorden i middelhavsskildpaddernes hjemstavnsbiotoper. Der er derfor også meget kalk i de urter og græsser, som udgør skildpaddernes føde i deres oprindelseslande. Der må derfor også gerne være meget kalk i jorden og i de planter, der vokser i biotopen her i Næstved, og som dagligt ædes af skildpadderne her.

Desuden er der en ekstra gevinst. En solskinsdag i maj var Helle og jeg væk hele dagen. Da vi kom hjem, kunne vi straks se, at der i en af højene havde været gravet, idet kalkstene et sted var ”vendt”  ned i jorden. Jeg gravede samme sted med en plastikske. Der lå 11 marginataæg. Havde det ikke været for kalkstenene, havde vi aldrig opdaget nedgravningen.  Europæiske landskildpaddehunner er så omhyggelige med tildækningen af æglægningshullet, at man normalt ikke har mulighed for bagefter at konstatere, at der har været gravet.

Et andet år var vi bortrejst i 4 majdage. Da vi kom hjem, kunne jeg takket være den spredte kalk se, at jorden havde været vendt 2 steder. Det ene sted fandt jeg 10 marginataæg. Det andet sted fandt jeg 4 hermanniæg. Læs Kalk, Æglægning.

Beplantning

Beplantningen er selvfølgelig også en meget væsentlig del af anlæggets struktur og udseende. Små og store buske giver skygge rundt omkring i anlægget, således at landskildpadderne i løbet af dagen hele tiden kan veksle mellem sol og skygge og på den måde opnå og fastholde deres optimale funktionstemperatur  på 35-37 grader C.

I modsætning til pattedyr kan skildpadderne jo som bekendt ikke danne varmen selv, men må anvende solen som varmekilde og afbalancere den opnåede kropstemperatur ved at søge skygge med mellemrum. Det er med andre ord livsvigtigt, at der udover sol også gives skildpadderne mulighed for skygge.

Udover skygge giver beplantningen også læ, hvilket forbedrer miljøet for skildpaddene. Beplantningen har den samme funktion i anlægget som store sten og trærødder, idet den har en væsentlig æstetisk opgave, og den danner synsmæssige hindringer for skildpadderne, der på denne måde ikke kan se hinanden hele tiden. En del af beplantningen bør bestå af buske og planter, som skildpadderne ikke vil/kan spise, således at disse vækster ikke gnaves i bund af skildpadderne og forsvinder. Det er disse blivende planter, du arbejder på med saksen for at skabe og fastholde anlæggets kønne udseende.

Også ved valget af planter må du finde ud af, hvad du i grunden vil. Vil du have en fornem ”japansk” eller ”alpin” have med de rigtige sten og planter, og på denne måde give dit frilandsterrarium til skildpadder et ubestrideligt imponerende og fornemt præg, eller vil du prøve at lave det mere ”naturligt"? (Naturligt som i hjemstavnsbiotopen kan det aldrig blive.)

Jeg finder det også rigtigst, blandt andet af hensyn til fodersøgningen, at en del af beplantningen består af spiselige urter, således at der i anlægget hele tiden er et forrådskammer, der supplerer og danner variation og afveksling til de urter, som dagligt lægges ind til skildpaddernes fortæring. Og som sørger for, at der er mad til skildpadderne på de dage, hvor du enten er bortrejst eller af den ene eller anden grund er forhindret i at hente noget udefra.

Beplantningen er et område, hvor din personlige smag og kreativitet har store udfoldelsesmuligheder. Du kan selvfølgelig uden problemer sætte  planter i anlægget, som du enten kender og ved (eller som du får at vide) kan klare det danske klima. Du kan også tilstræbe en hjemstavnsbiotopisk korrekt beplantning og må så være indstillet på at beskytte den på forskellig måde mod den danske vinter. Herunder er det nødvendigt at tage en stor del af disse middelhavsplanter ind om vinteren. Du kan selvfølgelig også kombinere disse plantetyper. Du bestemmer selv!

Eksotiske planter udendørs hos mig

Selv havde jeg i en årrække nogle store agaver og forskellige kaktus, som blev taget indenfor om vinteren. De pyntede voldsomt i anlægget. Efterhånden blev det for omfattende, idet vi ikke har særligt hensigtsmæssige vinteropbevaringsforhold for den type planter. Desuden fik jeg dårlig ryg. Så det måtte desværre droppes.

Fra årtusindskiftet og op igennem årene havde jeg løbende sat "frosttålende" og "vinterhårdføre" eksotiske vækster i form af hørpalmer Trachycarpus fortinei , Europæiske viftepalmer, mv. i anlægget.

Som bekendt er det altid farligt at færdes på en planteskole. Planteskoler er rendyrkede pushere overfor folk, der kan lide at se tingene gro og udvikle sig i haven. Og dermed i havens mest prominente område: Frilandsanlægget!

Selvfølgelig lod jeg mig besnære af postulatet om, at disse vækster ikke havde problemer med at gro på friland i Danmark. De voksede skam også hver sommer og trivedes rigtig flot. Og pyntede selvfølgelig efterhånden en hel del! Men i de 2 hårde vintre 2009/2010 og 2010/2011 blev de aflivet af frostvejret. (Måske kan det lade sig gøre at holde hørpalmer i live i Danmark, hvis man planter dem som meget store træer, men det kræver jo assistance fra en maskinstationstation, når de skal løftes ind i haven, og der skal graves ud i anlægget til den store rodklump.) Helt billigt er det vist nok heller ikke!

Der bliver ikke plantet flere af den slags.

Tilbage i anlægget af eksotiske planter står nu kun 2 (indtil nu) vinterhårdføre yucca palmer Yucca rostrata. Se foto til venstre

Men hvis de osse står af, er det også slut med dem.

 Nu skal der kun findes planter i anlægget, som kan holde til at være der hele året, og som derfor med sikkerhed står flot grønne (og blomstrer) i det tidlige forår! Det er ikke interessant at gå rundt om brune og livløse skeletter langt ind i det sene forår og forsommeren med en bøn på læben og håbe på, at der snart viser sig et lille grønt skud et eller andet sted på sådan et trist fugleskræmsel.

Men det behøver anlægget bestemt ikke at blive mindre spændende af. Du kan sandelig lave meget med en saks, et ørnenæb og en grensav, efterhånden som de vinterholdbare vækster vokser til!

 

 

Læs videre på side 4

Startside side 4 side 5 Side 6 Side 1 Side 2