Frilandsanlæg for landskildpadder Her gennemgås mine egne gennemprøvede erfaringer Side 4
Overskrifterne på denne side:	Giftige planter, Planter af hensyn til skildpaddernes udseende, Hvilke planter findes i frilandsanlægget?, Vand, Myrer, Resultatet af dine anstrengelser, Hvornår sættes skildpadderne ud i frilandsanlægget?

 

Giftige planter

Lad mig starte med at berolige en lille smule. Det ser nemlig ud til, at du ikke behøver at være overdrevent ængstelig for, at der skulle dukke planter og urter op i anlægget, som er farlige for skildpaddernes helbred. Læs Giftige planter.

 

Hvilke planter findes i frilandsanlægget?

Man kan til hver en tid købe spændende og flotte planter på planteskolerne, men man kan faktisk skaffe sig mange dekorative planter for ingen penge. En del fine, klimarobuste og velegnede danske buske og træer findes sjældent/aldrig på planteskoler (for eksempel sandtorn). I vores anlæg står forskellige træer. De giver læ og tegner anlæggets profil. Jeg beskærer dem selvfølgelig løbende, for at de ikke skal blive for voldsomme og skygge unødigt for solen. Jeg beskærer dem også for at understøtte og fremhæve/skabe særlige profiler.

Jeg har i mit anlæg hvidtjørn, rønnebær, kristtjørn, sandtorn og tuja. (Og lidt flere.) De har fortrinsvis sået sig selv (på nær tujaerne), og jeg har så bare bevaret dem.  (Selvsåede planter har en stærk vilje og evne for at gro lige på det sted, de har sået sig selv, og det kan man da roligt belønne.)

Rønnebærtræet har i sin tid sået sig selv et andet sted i haven, og jeg flyttede det herefter over i  skildpaddegården.

Kristtjørnen har jeg fået som lille aflægger af en gæst, der ellers ikke interesserer sig for herpetologi, men som syntes, at anlægget fortjente lige netop dette træ. Træet holdes kraftigt nede med beskærersaksen og er som følge heraf forblevet en kun 40 cm høj busk, der til gengæld er et par meter bred! Præcis som man ser det overalt på Balkan.

Der står efterhånden en del opstammede sandtorn rundt omkring i anlægget. De er hentet i en nedlagt grusgrav (overhugning af rodskud). De ligner næsten til forveksling oliventræer. Det er selvfølgelig en af grundene til, at de findes i anlægget.

Af buske findes der mange forskellige. De giver også læ og struktur til anlægget. Ligeledes giver de som tidligere nævnt skyggefulde steder til skildpaddernes brug for vekslende ophold i sol  og skygge. Som træerne skal buskene løbende trimmes og beskæres. I modsat fald ender anlægget som et stykke uigennemtrængeligt maki. Rundt omkring i anlægget står der stedsegrønne buske i form af  forskellige slags thuja, cypres,  enebær, taxgran, hebe, osv. Af løvfældende buske findes der blandt andre myrtegedeblad, buxbom (som begge til dels er stedsegrønne),  liguster, vild rose, haverose, kvæde, solbær, ribs, stikkelsbær og tjørn. De fleste er oprindeligt lavet af stiklinger som ovenfor nævnt. For eksempel står der en opstammet buskparadisæble, som er lavet af en stikling, som jeg tog fra en moderplante, der står smukt ved Susåen i Næstved. Den kunne jeg bare ikke holde mig fra.

Herudover har jeg som nævnt sat nogle endnu vinterhårdføre? yuccapalmer (Yucca rostrata)

Af urter og græsser vokser der mange forskellige i anlægget. Nogle er sat der af mig. (For eksempel er jeg nok en af de få haveejere, der har hentet den fine foderplante skvalderkål udefra og plantet den hjemme helt og aldeles frivilligt.) Andre er kommet af sig selv. Der kommer hele tiden nye arter til, ligesom andre igen forsvinder. Nogle spises særdeles gerne af skildpadderne, andre rører de aldrig, hvad så grunden end er. (Giftige eller bare ikke interessante?) Jeg har blandt andet sat bjørnegræs, forskellige sedum (stenhøjplanter), tidsler, trædemos, med videre.

Af sig selv er der kommet forskellige græsser, almindelig brunelle (har kønne blå blomster), bellis, vikke, rejnfan, bynke, forglemmigej, nælder, vejbred, fredløs og mange flere. En masse selvsåede agerpadderokke præger anlægget. Agerpadderokke indeholder kisel, og spises meget gerne af skildpadderne. Jeg finder, at padderokke i høj grad hører hjemme i anlægget. Den groede også her på jorden for mange millioner år siden, da skildpadderne også vandrede rundt her. Den hører med andre ord i høj grad sammen med skildpadderne. Den er faktisk hovedingrediensen i de kullag, der i dag brydes i minedriften rundt omkring på jorden.

Græs bør ikke dominere anlægget. -Og det kommer det til, hvis du ikke passer på. Mange har i ramme alvor sået græs i deres nyetablerede frilandsanlæg. På ingen tid har græsset taget magten og har fuldstændig overgroet anlægget. Du behøver sandelig ikke at så græs. Græs kommer skam hurtigt i anlægget helt af sig selv.

Hvis man ønsker større områder med græs, bør man sørge for at holde det nede ved klipning, og kun lade enkelte tuer beholde deres facon. Græs holder nemlig længere på fugtigheden end andre vækster. Og fugt er ikke noget, der bør bevares i et anlæg beregnet for europæiske landskildpadder. Desuden fungerer naturlovene jo således, at efter en regnbyge køler større græsarealer anlægget ned, når den megen fugt i græsset fordamper. Kulde/kølighed er selvsagt ikke noget, vi direkte tilstræber i vores frilandsanlæg til landskildpadder. Skulle græsset nu alligevel have taget magten, er der ikke andet tilbage, end at luge og grave det væk fra ende til anden. En ukrudtsbrænder kan også anvendes. Pas på! -Og fjern skildpadderne helt og aldeles først!

Den ultimative, uetiske og politisk helt ukorrekte, men effektive løsning er at gennemvande med Round Up i oktober/november måned, når skildpadderne er gået i hi/har forladt anlægget. Så er græsset væk næste forår. Men det er al anden urtevegetation også, der hvor du har vandet!

Som det fremgår, er et frilandsanlæg et dynamisk foretagende, hvor det meste hele tiden udvikles af naturen selv. I et indendørs terrarium går ens anstrengelser konstant ud på at få vegetationen til at trives. I et udendørs terrarium er problemet det modsatte. Tingene udvikler sig hele tiden massivt i alle retninger og højder. Der skal derfor hele tiden arbejdes på anlæggets beplantning. Ellers forsvinder skildpadderne fuldstændig i et vildtvoksende krat.

Selvom vores anlæg her i Næstved fremtræder som noget, naturen selv for en stor dels vedkommende selv har hittet på, og selv holder ved lige, så kræves der løbende pasning, for at det hele ikke skal ende i uoverskueligt vildnis. Man kan ikke se, at der bliver klippet, studset og håndluget næsten dagligt. Men man kan med det samme se, hvis dette IKKE bliver gjort. DET SKAL PASSES! Vi betragter og behandler anlægget som et stykke tilpasset natur. 

Vand

Alle dyr skal have adgang til vand. Dette gælder også landskildpadder. Selvom de for det meste får deres væskebehov dækket gennem indtagelsen af planter og urter, har de ind imellem behov for at drikke. Og bade! Læs badning og vand

Man kan sætte flade skåle (for eksempel urtepotteunderskåle) med vand ind i anlægget, og så er den klaret. Man kan også være kreativ indenfor dette område og sørge for at vand bliver en integreret del af anlæggets kønne udseende.

Jeg har støbt lavvandede damme af cement. Den ønskede størrelse er gravet ud og støbningen er foregået på stedet.

På den måde fremkommer der damme med en hel naturlig indpasning i anlægget. Husk at der ikke må være dybere, end at landskildpadderne kan gå tværs igennem dammen med hovedet over vandet. Cementen blandes med grus eller sand i forholdet 1-3. Tykkelsen på støbningen ligger på 5-8 cm. Jeg bruger ingen jernrør eller net til forstærkning af støbningen for at forhindre senere revnedannelser, mv. Det er ikke nødvendigt til damme på mindre end 1 kvadratmeter. Jeg anvender alene ovennævnte blanding, som jeg former med hænderne.

Efter endt støbearbejde er cementen straks penslet med jernvitriol. Man kan pensle, inden betonen er tør, men også vente til senere. Hvis man pensler, mens betonen er våd, kan man samtidig med penslen give betonoverfladen et pænt rustikt udseende. Der går nogle timer, før den klippeagtige brune farve er dannet. Folk, der har prøvet at anvende jernvitriol mod mos i græsplænen, fortæller, at hvis man spilder noget af det på betonfliser, forsvinder farven aldrig nogen sinde. De har ret! Derfra har jeg ideen. -Og jernvitriol skaller aldrig af. Jernvitriolen giver som nævnt cementen et naturligt, rødbrunt udseende. Jernvitriol fås som pulver, der røres op i vand, inden du pensler med det.

Dammen skal støbes med jævnt faldende sider. Når vandet fryser om vinteren vil isen herefter bare skubbe sig op og ud over kanten, og dammen  frostsprænges ikke. Desuden kan vandet nemt og hurtigt fejes ud af dammen med en kost. Det er nemlig vigtigt, at vandet skiftes forholdsvis tit. Hvis ikke vandet udskiftes regelmæssigt, bliver det til bakteriesuppe. Og du har hurtigt en effektiv fabrik for myggelarver.

Udover at tilgodese skildpaddernes naturlige behov for vand, vil små damme i anlægget tiltrække andre dyr og tilføre haven yderligere spændende liv i form af fugle, frøer, guldsmede, mv. Der er endvidere alle muligheder løb for at etablere små vandfald og indrette vandløb, osv.

Myrer

Der kan selvfølgelig dukke myrer op i et frilandsanlæg. Som regel betyder det ikke noget, at der færdes et par enkelte myrer i anlægget, men er der mange (et større myrebo), kan skildpadderne tilsyneladende føle sig generet af dem.

Jeg gør i denne situation det, at jeg om aftenen (når skildpadderne er "gået i seng") med en vandkande gennemvander stedet med myredræbende væske (myrepulver rørt op i vand, fås i byggemarkeder og hos materialister). Næste morgen er denne væske for længst trængt ned i jorden og er væk, og man ser ikke mere til myrerne.

Resultatet af dine anstrengelser

Et varieret anlagt frilandsterrarium, hvor skildpadderne på grund af synsmæssige hindringer ikke hele tiden kan se hinanden, vil give skildpadderne en rolig tilværelse i trygge omgivelser. Du vil få at se, hvordan skildpadderne afslører sig som vanedyr med meget faste rutiner. Skildpadder er nemlig vanedyr og renlivede tryghedsnarkomaner. Om morgenen ses dyrene komme frem på næsten samme tidspunkt for det enkelte dyrs vedkommende. Nogle kommer  tidligt ud hver dag. Nogle kommer sent. Det er næsten altid den samme skildpadde, der viser sig som den første, ligesom det næsten altid er den samme, der går sidst ind om aftenen og ”lukker leddet.” Hver skildpadde afpatruljerer hver dag stort set sine egne faste ruter/spor i anlægget i roligt tempo og har sine egne udvalgte og foretrukne solbadningspladser. Man lærer derfor hurtigt, hvor man normalt kan finde den enkelte skildpadde i anlægget. Skildpaddernes trang til et liv under uændrede forhold i trygge omgivelser med faste daglige rutiner medfører, at du ikke må ændre på anlæggets indretning i tide og utide. Døgnets rytme

Landskildpadder er ikke husdyr eller tamdyr. Landskildpadder stammer fra den vilde natur, selvom de holdes i fangenskab. Men selvom vi holder dem i fangenskab, er det ikke ensbetydende med, at vi kan holde dem som fanger. Hvert af dyrene har behov for et minimum af bevægelsesfrihed. Hver skildpadde skal have så meget plads, at dyret føler, at det har sit eget territorium. I modsat fald traver skildpadden konstant hvileløs frem og tilbage og frem og tilbage. Kun hvis der er plads nok, udviser skildpadden sit naturlige adfærdsmønster.

Så er det ellers bare med at komme i gang. Frilandsanlæg kan selvfølgelig anlægges hele året, men bedst er efterårsmånederne. Så er det hele ”faldet på plads” og klar til sæsonstarten om foråret.

- Og skildpadderne bliver ikke forstyrret og stresset i sommersæsonen.

Desuden kan du bruge sommeren på at nyde dine skildpadde. Glæden ved at se dem trives og udfolde sig naturligt i naturlige omgivelser overgår mange gange glæden ved indendørs hold, hvor man tilmed konstant føler dårlig samvittighed over de forhold, man tilbyder sine dyr under indendørs hold!

Rigtig god fornøjelse. Du vil aldrig fortryde dit anlæg. Du skal bare huske, at anlægget vil aldrig blive, som du havde tænkt dig. Naturen tager selv fat, og anlægget bliver faktisk meget flottere!

Hvornår sættes skildpadderne ud i frilandsanlægget?

Når først man er i rutine med at holde sine landskildpadder i frilandsanlæg om sommeren og lægge dem i hi om vinteren, giver det næsten sig selv, hvornår skildpadderne tages op af hi og sættes ud i frilandsanlægget. Læs Vinterhi.

Men hvornår og hvordan finder man det rigtige tidspunkt, når landskildpadder skal sættes ud i frilandsanlæg fra indendørs terrarier ved stuetemperatur?

Jeg bruger altid den tommelfingerregel, at der skal være mindst lige så varmt, der hvor man sætter europæiske landskildpadder hen, som der er, der hvor de kommer fra. Når landskildpadder  skal ud i det fri fra stuetemperatur, skal temperaturen udenfor derfor være i nærheden af 20 grader. Og det skal være solskin! Derfor vil udsætningstidspunktet som regel tidligst vise sig i maj måned. Når skildpadderne så er sat ud, skal de blive ude døgnet rundt for resten af sæsonen.

At temperaturen falder, efter at skildpadderne er sat ud i anlægget gør intet. Det gør temperaturen jo allerede den første nat ude. Det gør den også hjemme i Grækenland. Den kører faktisk her op og ned om foråret med et spænd på over 20 grader indenfor 24 timer. Jeg har i bjergene i Grækenland i april set på skildpadder i dagtimerne med temperaturer på ca. 20 grader. Næste morgen tidligt var der rimfrost i græsset. Det generer ikke skildpadderne, når bare de får lov til at følge med temperaturen op og ned. -Det risikable er at tage dem ind og ud. Europæiske landskildpadder tåler skam kulde. Det er de pludselige temperaturspring/forandringer, de ikke kan tåle.

 

 

Læs videre på side 5

Startside side 5 Side 6 Side 1 Side 2 Side 3