Frilandsanlæg

4. Side

Når man holder sine skildpadder på friland, vil man ofte se, at skildpadderne faktisk nyder at gå ud i regnvejr! Her er Konstantin ude og blive vasket af i silende sommerregn i august måned.

Giftige planter

Meget tit får man stillet spørgsmålet: ”Hvilke planter er giftige og farlige for skildpadder, således at jeg kan undgå dem ved anlæg af mit udendørs terrarium.”

 Det er her min erfaring, at skildpadderne selv har en instinktiv evne til at vurdere, hvilke planter de kan tåle at æde, og hvilke planter de skal holde sig fra. Nu kan man iøvrigt ikke på forhånd fastslå, at fordi bestemte planter erfaringsmæssigt er giftige og ubehagelige for mennesker og andre pattedyr, så er de det nok også for skildpadder.

Jeg har for eksempel mange efeuplanter i vores skildpaddegård. Efeu regnes som bekendt til de giftige planter. Skildpadderne rører dem næsten ikke. Det er derfor jeg har dem. Hvis man vil bevare grønne strukturer i sit anlæg må man anvende planter, som ikke ædes af skildpadderne, ellers bliver det hele goldt at betragte.

Nu og da snuser de til et efeublad, men går så videre uden at foretage sig yderligere. En gang i mellem har jeg set en skildpadde tage et efeublad ind i munden og bide ganske let i det. Herefter skubber skildpadden straks igen bladet ud med tungen. En sjælden gang æder den det.

Andre planter, som vi mennesker har registreret som giftige, behandles på samme måde. For eksempel har jeg bemærket den samme ovennævnte adfærd hos skildpadderne ved selvsåede eksemplarer af natskygge i skildpaddegården. Skildpadderne snuser altid til planternes blade, før de afgør, om de har tænkt sig at spise af netop denne plante.

Om de undlader at spise bestemte planters blade, fordi de skønner ("ved"), at disse planter er (for) giftige, eller om de bare ikke bryder sig om smagen, lugten eller konsistensen, ved jeg af gode grunde intet om. Men der foregår i hvert fald en bedømmelse og en sortering, hver gang skildpadden interesserer sig for en plante.

Andre for os giftige planter spiser skildpadderne helt uanfægtet løs af. I vores skildpaddegård og i Kindergarten (anlægget for halvvoksne skildpaddeunger) breder den krybende fredløs sig. Den er skildpadderne næsten lige så begejstret for, som de er for mælkebøtter. Skildpadderne spiser hver dag massivt af fredløs og dennes gule blomster. Fredløs regner vi mennesker for at være giftig. Så man kan heller ikke her ikke uden videre overføre erfaringer og viden fra pattedyrverdenen til skildpaddeverdenen.

I baggrunden ses en væg af efeu. Skildpadderne kan sagtens nå dem, hvis de vil æde dem. Men det vil de sjældent. Figenkaktus skal til gengæld som nævnt anbringes, hvor skildpadderne ikke kan nå dem. Ellers bliver de ædt. En gennemskåret vandret liggende amfora af terrakotta ser ikke fremmed ud i et "middelhavsanlæg". Heri står kaktus fint.

Tilsyneladende behøver man altså ikke at være overdrevent ængstelig for, om der skulle dukke planter op i anlægget, som er giftige for skildpadderne, og som skildpadderne så uforvarende indtager.

Når dette er sagt, er der selvfølgelig omvendt heller ingen grund til fuldt bevidst at plante vækster i anlægget, som man ved/tror er giftige, når man har utallige andre arter at vælge imellem.

NB: Bemærkelsesværdig er oplysningen hos Rogner (Griechische Landschildkröten 2005) om et udsagn fra Longepierre et Grenot (Some effects of intestinal nematodes on the plant foraging behavior of Testudo hermanni hermanni in the south of France 1999) om, at landskildpadder målrettet fortærer enkelte toxiske (giftige) planter for at bekæmpe tarmparasitter (nematoder). Måske er det derfor, at jeg aldrig har konstateret indvoldsorm i vores skildpadder?

Læs også Henrik Bringsøes interessante artikel i NHK-bladet nr. 3 i 2006:"Mærkværdige spisevaner hos Landskildpadder."

Når du ser, hvor godt dine skildpadder trives i et frilandsanlæg, vil du kun ærgre dig over, at du ikke lavede det forlængst. Desuden bliver din have pludselig helt anderledes interessant at besøge. Erfaringsmæssigt også for folk, der ikke på forhånd interesserer sig for skildpadder!!

Planter af hensyn til skildpaddernes udseende

(Blankt skjold)

Man læser rundt omkring om skildpaddeejere, der gnider deres skildpadders skjold ind med olie, vaseline eller lignende for at give dyrene et flottere og mere skinnende udseende.

Det må man aldrig gøre! Du må hverken smøre skildpaddeskjoldet med produkter fra olieindustrien (raffinaderierne) som for eksempel parafinolie og vaseline, eller med plante/madolier. Heller ikke olivenolie, selvom tanken jo er nærliggende. For det første lukker man af for porerne i skjoldet/hornpladerne. For det andet risikerer man svamp og råd i skjoldpladerne på grund af denne lufttætte forsegling af skjoldet. For det tredje sætter støv og snavs sig for alvor fast i den fedtede indsmøring, og udseendet bliver endnu mere trist, medmindre der smøres med meget korte mellemrum.

Der er i de sidste år kommet nogle produkter på markedet, der skal anvendes til at smøre/pudse skildpaddeskjoldet med. De er fabrikeret i Tyskland og er selvfølgelig forsynet med flotte farvebilleder af landskildpadder med fine blanke skjolde. Men lad dog være med at bruge penge på den slags!

Hvis der er en læ- og solfyldt afsats en meters penge oppe i siden af en høj, skal den nok blive fundet. Her kan man solbade uforstyrret.

Det er rigtigt, at skildpadder i naturen for det meste har et friskt skinnende, glat og "rent" skjold. Lige så almindeligt er det, at skildpadder i fangenskab har et trist, snavset og støvet udseende. Det blanke udseende, som skildpadderne har i deres hjemstavnsbiotop skyldes, at skildpadder i naturen på deres daglige vej vej passerer gennem vegetationen, og derved hele tiden bliver støvet af og gnedet rene af de strå og blade (ofte med svagt planteolieindhold), som de presser sig igennem. Hvis du holder dine skildpadder indendørs, vil de derfor altid se støvede og triste ud.

Skal skildpadderne gnides med noget, så brug ren australsk tetræolie. Det lukker ikke porerne som de andre olier. Det desinficerer og forsvinder hurtigt sporløst. Men du kan selvfølgelig også vælge at lade dit anlæg gro lidt mere til med ukrudt og græs. Græs skal du dog være ret tilbageholdende med. Det skal uafladeligt klippes, medmindre du holder bredrandede landskildpadder, der græsser som får. Desuden breder græs sig massivt og udrydder/overdøver al anden vegetation. Men hvis du alt andet lige sørger for mere vegetation generelt, så bliver anlægget mere naturligt at se på, og skildpadderne flottere at betragte.

Planterne bliver skildpaddernes automatiske rensningsanlæg. Desuden får de på denne måde adgang til en masse naturlig og sund føde. Denne løsning foretrækker jeg af gode grunde. Vores frilandsanlæg ser "naturligt" ud, men tro ikke, at det kræver mindre pasning end et velfriseret anlæg.

Græsk landskildpaddehun Testudo hermanni boettgeri i naturlige omgivelser en regnvejrsdag i Grækenland. Se det flotte, rene, blanke skjold! Bemærk også, at skildpadder i naturen kan have tilspidsede rygskjoldplader.

Hvilke planter findes i vort anlæg?

Man kan til hver en tid købe spændende og flotte planter på planteskolerne, men man kan faktisk skaffe sig mange dekorative planter for ingen penge. I vores anlæg står forskellige træer. De giver læ og tegner anlæggets profil. Jeg beskærer dem selvfølgelig løbende, for at de ikke skal blive for voldsomme og skygge unødigt for solen. Jeg beskærer dem også for at understøtte og fremhæve/skabe særlige profiler.

Der er tale om hvidtjørn, rønnebær, kristtjørn, sandtorn og mandel. (Og lidt flere.) De har fortrinsvis sået sig selv (på nær mandeltræet), og jeg har så bare bevaret dem.  (Selvsåede planter har en stærk vilje og evne for at gro lige på det sted, de har sået sig selv, og det kan man da roligt belønne.)

Rønnebærtræet har i sin tid sået sig selv et andet sted i haven, og jeg flyttede det herefter over i  skildpaddegården.

Kristtjørnen har jeg fået som lille aflægger af en gæst, der ellers ikke interesserer sig for herpetologi, men som syntes, at anlægget fortjente lige netop dette træ.Træet holdes kraftigt nede med beskærersaksen og er som følge heraf kun en 40 cm. høj busk, der til gengæld er et par meter bred!.

Selvfølgelig står der som nævnt også et mandeltræ. Jeg har altid været betaget af de blomstrende mandeltræer i april måned i de græske skildpaddebiotoper. -Så selvfølgelig er der et mandeltræ i vores frilandsanlæg!

Der står et par opstammede sandtorn i den ene stenhøj. De er hentet i en nedlagt grusgrav. De ligner næsten til forveksling oliventræer. Det er selvfølgelig en af grundene til, at de findes i anlægget.

Af buske findes der mange forskellige. De giver også læ og struktur til anlægget. Ligeledes giver de som tidligere nævnt skyggefulde steder til skildpaddernes brug for vekslende ophold i sol  og skygge. Som træerne skal buskene løbende trimmes og beskæres. I modsat fald ender anlægget som et stykke uigennemtrængeligt maki. Rundt omkring i anlægget står der stedsegrønne buske i form af  forskellige slags thuja, cypres,  enebær, taxgran, hebe, osv. Af løvfældende buske findes der blandt andre myrtegedeblad, buxbom (som begge til dels er stedsegrønne),  liguster, vild rose, kvæde, solbær, ribs, stikkelsbær og tjørn. De fleste er oprindeligt lavet af stiklinger som ovenfor nævnt. For eksempel står der en opstammet buskparadisæble, som er lavet af en stikling fra en moderplante, der står smukt ved Susåen i Næstved. Den kunne jeg bare ikke holde mig fra.

Herudover har jeg sat nogle vinterhårdføre palmer (Hørpalmer Trachycarpus fortunei,  vinterhårdføre yuccapalmer (Yucca rostrata) og nogle palmeliljer ( Yucca filamentosa). (De står selvfølgelig ude i anlægget hele året.)

Palmeliljer har flotte hvide blomster hvert 2.det år. Her ses 3 blomstrende palmeliljer. Nede foran ses en græsk landskildpaddehun.

Af urter og græsser vokser der mange forskellige i anlægget. Nogle er sat der af mig. (For eksempel er jeg nok en af de få haveejere, der har hentet skvalderkål udefra og plantet den hjemme helt og aldeles frivilligt.) Andre er kommet af sig selv. Der kommer hele tiden nye arter til, ligesom andre igen forsvinder. Nogle spises særdeles gerne af skildpadderne, andre rører de aldrig, hvad så grunden end er. (Giftige eller bare ikke interessante?) Jeg har blandt andet sat bjørnegræs, forskellige sedum (stenhøjplanter), skvalderkål, tidsler, trædemos, med videre.

Af sig selv er der kommet forskellige græsser, almindelig brunelle (har kønne blå blomster), bellis, vikke, rejnfan, bynke, forglemmigej, nælder, vejbred, fredløs og mange flere. En masse selvsåede agerpadderokke præger anlægget. Aerpadderokke indeholder kisel, og spises meget gerne af skildpadderne. Jeg finder, at padderokke i høj grad hører hjemme i anlægget. Den groede også her på jorden for mange millioner år siden, da skildpadderne også vandrede rundt her. Den hører med andre ord i høj grad sammen med skildpadderne. Den er faktisk hovedingrediensen i de kullag, der i dag brydes i minedriften rundt omkring på jorden.

Græs bør ikke dominere anlægget. -Og det kommer det til, hvis du ikke passer på. Mange har i ramme alvor sået græs i deres nyetablerede frilandsanlæg. På ingen tid har græsset taget magten og har fuldstændig overgroet anlægget. Du behøver sandelig ikke at så græs. Græs kommer skam hurtigt i anlægget helt af sig selv.

Hvis man ønsker større områder med græs, bør man sørge for at holde det nede ved klipning, og kun lade enkelte tuer beholde deres facon. Græs holder nemlig længere på fugtigheden end andre vækster. Og fugt er ikke noget, der bør bevares i et anlæg beregnet for europæiske landskildpadder. Desuden fungerer naturlovene jo således, at efter en regnbyge køler større græsarealer anlægget ned, når den megen fugt i græsset fordamper. Kulde/kølighed er selvsagt ikke noget vi direkte tilstræber i vores frilandsanlæg til landskildpadder. Skulle græsset nu alligevel have taget magten, er der ikke andet tilbage, end at luge og grave det væk fra ende til anden. En ukrudtsbrænder kan også anvendes. Pas på! -Og fjern skildpadderne helt og aldeles først!

Den ultimative, uetiske og politisk helt ukorrekte, men effektive, løsning er at gennemvande med Round Up i oktober/november måned, når skildpadderne er gået i hi/har forladt anlægget. Så er græsset væk næste forår. Men det er al anden vegetation nok også!

Som det fremgår, er et frilandsanlæg et dynamisk foretagende, hvor det meste hele tiden udvikles af naturen selv. I et indendørs terrarium går ens anstrengelser konstant ud på at få vegetationen til at trives. I et udendørs terrarium er problemet det modsatte. Tingene udvikler sig hele tiden massivt i alle retninger og højder. Der skal derfor hele tiden arbejdes på anlæggets beplantning. Ellers forsvinder skildpadderne fuldstændig i et vildtvoksende krat.

Den tidlige morgensol vækker en græsk landskildpadde, der har overnattet i en af carportene i stedet for at gå ind i overnatningskassen i drivhuset. Ved ca. 12,5 grader C vågner sådan en sovende skildpadde op til dagens dont.

Selvom vores anlæg her i Næstved tilsyneladende fremtræder som noget, naturen for en stor dels vedkommende selv har hittet på, og selv holder ved lige, så kræves der løbende pasning, for at det hele ikke skal ende i uoverskueligt vildnis. Man kan ikke se, at der bliver klippet, studset og håndluget næsten dagligt. Men man kan med det samme se, hvis dette IKKE bliver gjort. DET SKAL PASSES! Vi betragter og behandler anlægget som et stykke tilpasset natur. 

Vand

Alle dyr skal have adgang til vand. Dette gælder også landskildpadder. Selvom de for det meste får deres væskebehov dækket gennem indtagelsen af planter og urter, har de ind imellem behov for at drikke. Og bade! Læs badning og vand

Man kan sætte flade skåle (for eksempel urtepotteunderskåle) med vand ind i anlægget, og så er den klaret. Man kan også være kreativ indenfor dette område og sørge for at vand bliver en integreret del af anlæggets kønne udseende.

Græsk landskildpadde og bredrandet landskildpadde drikker af en af dammene i anlægget.

Jeg har støbt lavvandede damme af cement. Den ønskede størrelse er gravet ud og støbningen er foregået på stedet.

På den måde fremkommer der damme med en hel naturlig indpasning i anlægget. Husk at der ikke må være dybere, end at landskildpadderne kan gå tværs igennem dammen med hovedet over vandet. Cementen blandes med grus eller sand i forholdet 1-3. Tykkelsen på støbningen ligger på 5-8 cm. Jeg bruger ingen jernrør eller net til forstærkning af støbningen for at forhindre senere revnedannelser, mv. Det er ikke nødvendigt til damme på mindre end 1 kvadratmeter. Jeg anvender alene ovennævnte blanding, som jeg former med hænderne.

Efter endt støbearbejde er cementen straks penslet med jernvitriol. Man kan pensle, inden betonen er tør, men også vente til senere. Hvis man pensler, mens betonen er våd, kan man samtidig med penslen give betonoverfladen et pænt rustikt udseende. Der går nogle timer, før den klippeagtige brune farve er dannet. Folk, der har prøvet at anvende jernvitriol mod mos i græsplænen, fortæller, at hvis man spilder noget af det på betonfliser, forsvinder farven aldrig nogen sinde. De har ret! Derfra har jeg ideen. -Og jernvitriol skaller aldrig af. Jernvitriolen giver som nævnt cementen et naturligt, rødbrunt udseende. Jernvitriol fås som pulver, der røres op i vand, inden du pensler med det.

Dammen skal støbes med jævnt faldende sider. Når vandet fryser om vinteren vil isen herefter bare skubbe sig op og ud over kanten, og dammen  frostsprænges ikke. Desuden kan vandet nemt og hurtigt fejes ud af dammen med en kost. Det er nemlig vigtigt, at vandet skiftes forholdsvis tit. Hvis ikke vandet udskiftes regelmæssigt, bliver det til bakteriesuppe. Og du har hurtigt en effektiv fabrik for myggelarver.

Udover at tilgodese skildpaddernes naturlige behov for vand, vil små damme i anlægget tiltrække andre dyr og tilføre haven yderligere spændende liv i form af fugle, frøer, guldsmede, mv. Der er endvidere alle muligheder løb for at etablere små vandfald og indrette vandløb, osv.

Hera sopper i en af dammene. Dammen er støbt af cement direkte i et gravet hul. Den rustikke brune farve stammer fra jernvitriol, som er strøget på cementen.

Resultat

Et varieret anlagt frilandsterrarium, hvor skildpadderne på grund af synsmæssige hindringer ikke hele tiden kan se hinanden, vil give skildpadderne en rolig tilværelse i trygge omgivelser. Du vil få at se, hvordan skildpadderne afslører sig som vanedyr med meget faste rutiner. Skildpadder er nemlig vanedyr og renlivede tryghedsnarkomaner. Om morgenen ses dyrene komme frem på næsten samme tidspunkt for det enkelte dyrs vedkommende. Nogle kommer  tidligt ud hver dag. Nogle kommer sent. Det er næsten altid den samme skildpadde, der viser sig som den første, ligesom det næsten altid er den samme, der går sidst ind om aftenen og ”lukker leddet.” Hver skildpadde afpatruljerer hver dag stort set sine egne faste ruter/spor i anlægget i roligt tempo og har sine egne udvalgte og foretrukne solbadningspladser. Man lærer derfor hurtigt, hvor man normalt kan finde den enkelte skildpadde i anlægget. Skildpaddernes trang til et liv under uændrede forhold i trygge omgivelser med faste daglige rutiner medfører, at du ikke må ændre på anlæggets indretning i tide og utide.

Landskildpadder er ikke husdyr eller tamdyr. Landskildpadder stammer fra den vilde natur, selvom de holdes i fangenskab. Men selvom vi holder dem i fangenskab, er det ikke ensbetydende med, at vi kan holde dem som fanger. Hvert af dyrene har behov for et minimum af bevægelsesfrihed. Hver skildpadde skal have så meget plads, at dyret føler, at det har sit eget territorium. I modsat fald traver skildpadden konstant hvileløs frem og tilbage og frem og tilbage. Kun hvis der er plads nok, udviser skildpadden sit naturlige adfærdsmønster.

Så er det ellers bare med at komme i gang. Frilandsanlæg kan selvfølgelig anlægges hele året, men bedst er efterårsmånederne. Så er det hele ”faldet på plads” og klar til sæsonstarten om foråret.

Rigtig god fornøjelse.Du vil aldrig fortryde dit anlæg. Du skal bare huske, at anlægget vil aldrig blive, som du havde tænkt dig.  Naturen tager selv fat, og anlægget bliver faktisk meget flottere.

Sten, planter, trærødder og vand. Det udløser skildpaddernes genetisk indbyggede trang til at klatre. -Og så bliver anlægget jo også til at holde ud at se på for os andre.

 

Bemærk: Landskildpadder er ekstreme tryghedsnarkomner. De er vanedyr og følger hver dag helt faste rutiner. De bruger meget lang tid til at tilpasse sig forholdene. Der kan godt gå mindst 1-2 år, før skildpadden føler sig 100 % hjemme i anlægget. Du må derfor ikke hele tiden ændre på anlægget/terrariet. Du må ikke hele tiden skifte om på bundlaget. Du må ikke uafladeligt lave om på placeringen af sten, trærødder, mv. Du må ikke lave hyppige ændringer af indhegningen. Osv, osv, osv. Du må heller ikke uafladeligt tage en skildpadde op. Hvis den vil have ro og ikke spiser i nogle dage, og den ikke umiddelbart virker syg, så lad den  være i fred.  Lad være med tage den ud derfra, hvor den søger at gemme sig. Lad være med at prøve at få den til at spise. Lad være med at "tage den ind i varmen" -og så sætte den ud igen. Al denne "omsorg" stresser skildpadden. Landskildpadder skal ikke absolut spise og drikke hver dag ligesom hunde og katte. Selv små landskildpaddeunger kan klare sig i op til 14 dage uden mad, ofte meget længere. His du lige har anskaffet dig skildpadden, er det helt almindeligt, at den ikke rører på sig i  flere dage. Den skal lige tilpasse sig de nye forhold. Miljøskift stresser skildpadder. Hvis du ikke lader den være i fred, stresser du den yderligere. Stress giver syge skildpadder. Det beskadiger nemlig deres immunforsvar. Hvis du derfor (fordi du tror, at din skildpadde er syg), flytter rundt på den hele tiden,  tager den op,  "doktorerer" på den, uafladelig ændrer på dens omgivelser, osv., så ender det rent faktisk med, at du har en  syg skildpadde. Det havde du bare ikke fra starten! Husk, at landskildpadder har klaret sig fremragende på egen hånd i 250 millioner af år. -Det kan de stadig!

 

I et dansk frilandsanlæg kan man også holde tropiske landskildpadder om sommeren. De skal bare sættes ud senere og tages ind før de europæiske. Her ses en flot rødfodet skovskildpadde, som holdt ferie i vores anlæg.

 

Vi har skam også haft en leopardskildpadde på ferie i anlægget.

Læs videre på side 5

 

-ooooOOOoooo-