Siden er senest ændret den 7. august 2010

Frilandsanlæg

5. Side

Allersidste udvidelse af anlægget

Vores bredrandede landskildpaddehun CassiopejaTestudo marginata inspicerer den nye udvidelse af anlægget, efter at det er groet lidt til.

 I 2007 var der efterhånden lidt knebent med plads til alle skildpadderne i overnatningskasserne i drivhuset. Men der kunne vist lige knibes et lille drivhus på 3 kvadratmeter magen til ind ved siden af det gamle drivhus? Men så skulle der fjernes buske, og så ville det vel være mest harmonisk at lave en egentlig udvidelse af hele anlægget? Helle blev (efterhånden) enig med mig i, at vi alligevel ikke brugte de par meter græsplæne, der lå nord for anlægget.

Hvis dette stykke blev inddraget, ville det også medføre, at der kom mere aftensol i anlægget. Den allersidste udvidelse af anlægget gik derfor i gang i oktober 2007, og stod færdig i november. Som tidligere nævnt er efteråret bedst egnet til at udføre anlægsarbejder i forbindelse med frilandsterrarier.

Hele anlægget i 2008-udgaven. Udvidelsen ses på tegningens højre del. Anlægget er nu på ca. 60 kvadratmeter. "Jeg har herefter ikke flere territoriale krav i haven!"

Til indhegning anvendte jeg som hidtil eternitplader, skåret ud i en højde på 50 cm. Faktisk er der tale om genanvendelse. Den oprindelige nordlige indhegning blev bare taget op og flyttet mod nord. Pladerne til forlængelsen af den østlige side kom fra det stykke, som nu blev "fyldt op" med det nye drivhus. Pladerne blev som sædvanlig gravet 10 cm. ned i jorden, og samlingerne af pladerne blev foretaget ved hjælp af skruer på lodretstående, trykimprægnerede lægter, der er gravet yderligere et stykke ned i jorden.

 For at skjule eternitpladerne plantede jeg som nævnt tidligere buketroser, buksbom og myrtegedeblad på  havesiden foran dem.

Denne gang er en del af indhegningen til det nye anlæg (den nordlige side) trukket helt frem til en flisekant, hvor der over en strækning på nogle meter på grund af fliserne ikke er mulighed for at plante foran pladerne.

Derfor skruede jeg af æstetiske grunde vandretliggende lægter på de nedgravede, lodretstående, trykimprægnerede lægter og monterede  med lange skruer bedafgrænsninger på disse lægter. For at lukke gabet mellem pladen og bedafgrænsningen ordentligt af foroven, overvejede jeg at anvende enten rafter, lægter eller runde stolper. Men jeg endte med at bruge høvlede terrassebrædder.

Den øvrige del af udvidelsen skulle efter planen som tidligere camoufleres ved at plante foran pladerne. Men da "She who must be obeyed" (Helle) så resultatet af min indsats ved flisekanten, dekreterede hun, at  hele den nye indhegning skulle udføres på samme måde med bedafgrænsning på siden og terrassebrædt foroven. -Og jeg gav hende ret. -For det ser altså rigtig pænt ud.

Den dag udvidelsen af anlægget stod færdig i rå udgave. Eternitpladeindhegningen er camoufleret af bedafgrænsning af træ, der foroven rundes  af med terrassebrædder. Det nye drivhus ses til højre foran det gamle. Overalt i anlægget strukturerer brune flinte/kalksten høje, niveauforskelle, synshindringer, mv.

Der er i udvidelsen anlagt yderligere en stenhøj fyldt op med jord. Den er forbundet med en tidligere stenhøj i det gamle anlæg ved en bro/underføring. (Som det også skete ved den forrige udvidelse for over 10 år siden.) Stenene er igen brun flint/kalk, som blev samlet ved løbende ekskursioner til landmændenes stenbunker i løbet af  2007, således at de lå klar i haven til efteråret, da jeg efter for længst indgivet ansøgning modtog byggetilladelse af Helle og gik i gang.

Når du er i gang med etableringen, opdager du, at der medgår 3-5 gange så mange sten til projektet, som du troede inden starten!

Rundt om stenhøjen er der som altid lagt flade sten på bunden af anlægget for at hindre græsset i at brede sig ukontrolleret og for at danne "radiatorer" til mikroklimaet. Stenene opvarmes af solen og akkumulerer varmen, som derefter afgives til omgivelserne. De flade sten er også indsamlet i stenbunkerne på markerne, men ølandsbrud fra have/flisecentre/byggemarkeder er fine til dette formål, hvis du har svært ved at finde tilstrækkeligt mange flade sten i naturen. (Jeg har på mine ture mødt flere haveejere, der også ledte efter flade natursten!)

Nu er anlægget så småt ved at gro til og falde perfekt ind i havebilledet igen. Både indvendig og udvendig. Husk at lave dit anlæg så pænt, at det ikke alene bliver en del af haven, men også bliver den ubetinget FLOTTESTE og mest spændende del af haven.

 

Husk flade sten i bunden af anlægget. De er radiatorer og vigtige for mikroklimaet, og de sørger for at holde græsset væk. En gammel maurisk han Testudo graeca ibera (Alexis) og en dalmatinerhun Testudo hermanni hercegovinensis (Helena) går samtidig ud gennem kattelemmen fra det nye drivhus. Til venstre i billedet ses stammen af et mandeltræ. I april måned blomstrer mandeltræerne i biotoperne i Grækenland. Derfor er der selvfølgelig også et mandeltræ her i biotopen!

 

Der bliver altid brugt 3 gange så mange sten, som man beregnede fra starten. Her brune flinte/kalksten fra stenbunkerne rundt omkring i Sydsjælland. Brune kalksten er almindelige i biotoperne på Balkan, så de passer fint ind her. Desuden giver brun flint en flot struktur, når anlægget vokser til. Forneden ses en underføring. På jorden oven på højen ses udstrøet knust faxekalk. Nu skal det hele bare patinere og gro til under opsyn.

 

Man kan også sætte en amfora/krukke i en af stenhøjene. Jeg forestiller mig selvfølgelig, at Platons tjenestepige satte amforaen fra sig 400 år før vor tidsregning, og glemte den. Jeg har plantet en figenkaktus i den. Skildpadderne kan således ikke nå figenkaktussen. De elsker figenkaktus hjemme i Grækenland.

Læs videre på side 6

 

Brug altid naturen som udgangspunkt og forbillede, når du holder landskildpadder

 

Europæiske landskildpadder bør holdes udenfor i solen i frilandsanlæg

 

1. side  2. side  3. side  4. side  6. side  7. side   Startside

 

---oooOOOooo---