Siden er senest ændret den 7. august 2010
|
Frilandsanlæg 5. Side Allersidste udvidelse af anlægget
I 2007 var der efterhånden lidt knebent med plads til alle skildpadderne i overnatningskasserne i drivhuset. Men der kunne vist lige knibes et lille drivhus på 3 kvadratmeter magen til ind ved siden af det gamle drivhus? Men så skulle der fjernes buske, og så ville det vel være mest harmonisk at lave en egentlig udvidelse af hele anlægget? Helle blev (efterhånden) enig med mig i, at vi alligevel ikke brugte de par meter græsplæne, der lå nord for anlægget. Hvis dette stykke blev inddraget, ville det også medføre, at der kom mere aftensol i anlægget. Den allersidste udvidelse af anlægget gik derfor i gang i oktober 2007, og stod færdig i november. Som tidligere nævnt er efteråret bedst egnet til at udføre anlægsarbejder i forbindelse med frilandsterrarier.
Til indhegning anvendte jeg som hidtil eternitplader, skåret ud i en højde på 50 cm. Faktisk er der tale om genanvendelse. Den oprindelige nordlige indhegning blev bare taget op og flyttet mod nord. Pladerne til forlængelsen af den østlige side kom fra det stykke, som nu blev "fyldt op" med det nye drivhus. Pladerne blev som sædvanlig gravet 10 cm. ned i jorden, og samlingerne af pladerne blev foretaget ved hjælp af skruer på lodretstående, trykimprægnerede lægter, der er gravet yderligere et stykke ned i jorden. For at skjule eternitpladerne plantede jeg som nævnt tidligere buketroser, buksbom og myrtegedeblad på havesiden foran dem. Denne gang er en del af indhegningen til det nye anlæg (den nordlige side) trukket helt frem til en flisekant, hvor der over en strækning på nogle meter på grund af fliserne ikke er mulighed for at plante foran pladerne. Derfor skruede jeg af æstetiske grunde vandretliggende lægter på de nedgravede, lodretstående, trykimprægnerede lægter og monterede med lange skruer bedafgrænsninger på disse lægter. For at lukke gabet mellem pladen og bedafgrænsningen ordentligt af foroven, overvejede jeg at anvende enten rafter, lægter eller runde stolper. Men jeg endte med at bruge høvlede terrassebrædder. Den øvrige del af udvidelsen skulle efter planen som tidligere camoufleres ved at plante foran pladerne. Men da "She who must be obeyed" (Helle) så resultatet af min indsats ved flisekanten, dekreterede hun, at hele den nye indhegning skulle udføres på samme måde med bedafgrænsning på siden og terrassebrædt foroven. -Og jeg gav hende ret. -For det ser altså rigtig pænt ud.
Der er i udvidelsen anlagt yderligere en stenhøj fyldt op med jord. Den er forbundet med en tidligere stenhøj i det gamle anlæg ved en bro/underføring. (Som det også skete ved den forrige udvidelse for over 10 år siden.) Stenene er igen brun flint/kalk, som blev samlet ved løbende ekskursioner til landmændenes stenbunker i løbet af 2007, således at de lå klar i haven til efteråret, da jeg efter for længst indgivet ansøgning modtog byggetilladelse af Helle og gik i gang. Når du er i gang med etableringen, opdager du, at der medgår 3-5 gange så mange sten til projektet, som du troede inden starten! Rundt om stenhøjen er der som altid lagt flade sten på bunden af anlægget for at hindre græsset i at brede sig ukontrolleret og for at danne "radiatorer" til mikroklimaet. Stenene opvarmes af solen og akkumulerer varmen, som derefter afgives til omgivelserne. De flade sten er også indsamlet i stenbunkerne på markerne, men ølandsbrud fra have/flisecentre/byggemarkeder er fine til dette formål, hvis du har svært ved at finde tilstrækkeligt mange flade sten i naturen. (Jeg har på mine ture mødt flere haveejere, der også ledte efter flade natursten!)
Læs videre på side 6
---oooOOOooo--- |
%20008m21.jpg)
