. ............

 

Forsiden side 1 side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 9

side 10 side 11 side 12 side 13 side 15 side16 side 17

Kroatien, Montenegro,

Bosnien og Herzegovina

Side 14

Fredag den 3.maj 2013

Solen kom og gik. Og kom og gik. Det var heller ikke så varmt her til morgen. Selvfølgelig var dagens program program det enkle at fortsætte med at lede efter landskildpaddebiotoper på Cres.

Vi kørte hele vejen op mod den allernordligste spids. Vi fandt simpelthen bare ikke nogen skildpadder på Cres. Jamen, så kunne vi da igen tage konsekvensen og drage videre. Vi besluttede at tage færgen over til den istriske halvø. Her måtte der da være noget at finde. Det var jo her fra denne halvø, at de store indsamlinger af landskildpadder skete tilbage i 1950erne-1980erne, fordi det var det nærmeste sted at plyndre, når de mellem- og nordeuropæiske kæledyrsmarkeder dengang skulle forsynes med billige landskildpadder.

Ved molen lå 2 tomme færger med motorerne igang. Det blev færgen til venstre, der sejlede først.

 

Bjergene i Istrien ragede op over skyerne.

Istrien

Den geografiske placering i Kroatien af halvøen Istrien.

 

Bortset fra de smukke bjerge langs kysten, der var for stejle til at rumme biotoper for landskildpadder, lignede landskabet faktisk Sjælland med store kornmarker og fritstående træer. Vi gennemgik halvhjertet nogle områder, der måske kunne have rummet habitater for dalmatinske landskildpadder. Men det Istrien, som KUG slog et ottetal rundt i her i den sydlige del, gav ikke pote. Det blev til 5 undersøgte biotoper. Selvfølgelig er der landskildpadder på Istrien (det MÅ der være), men de var ikke fremme i dag. Desuden var det ret kedeligt at køre rundt i et næsten dansk udseende og særdeles intensivt dyrket landbrugsområde med beboede huse og gårde overalt (der bor over 200.000 mennesker på den istriske halvø i dag). Alt var pløjet op til landbrug. Sidst på dagen gav vi endelig op og gled ind i trafikken på den smukke kystvej. Nu gik det hurtigt rundt om storbyen Rijeka og videre sydpå ad Jadrolanska Magistrale. Undervejs passerede vi den lille idylliske fiskerby Opatija, hvor jeg i 1960 boede med mine forældre og søster på mit livs første store rejse til "de varme lande". Ak, hvor forandret!

Jadrolanska Magistrala går lige igennem den lille havneby Senj. Det var her, vi havde besluttet at stoppe dagens sceniske kørsel ad den smukke kystvej med det blå Adriaterhav på højre hånd. Hotel Art ligger på kystvejen i Senj foran havnemolen. Det blev så KUGs logi for i nat. Vi checkede ind og gik ud på havnemolen. Solen gik påny ned i Adriaterhavet, mens KUG så på.

Senj er over 3.000 år gammel. Selvom meget er forsvundet, især pga bombardementer under den 2. Verdenskrig, er der stadig en del at kikke på. Den hyggelige og atmosfærefyldte by har lidt under 10.000 indbyggere.

 

Senj set fra ydermolen i dagens sidste sol. Det runde tårn er en del af Hotel Art.

 

Starj Grad lavede en fin Kroatisk salat. Senj præsenterede sig fra den bedste side. Og Hotel Art ventede jo på os til sidst.

Lørdag den 4. maj 2013.

Varm sol over Senj! I dag var progammet at lede efter biotoper på vejen sydover. Vi var jo nødt til så småt at nærme os Split lufthavn, så vi ikke fik alt for lang transport sidste dag. Hurtigt morgenbord og så afsted.

 

Morgenudsigten over havnen og Adriaterhavet fra morgenmadsstuen i Hotel Art.

 

Vi havde fortsat Adriaterhavet på højre hånd, mens vi susede ned ad Jadrolanska Magistrale.

Biotop nordøst for Zadar

Meget stenet område. Nyryddet pinjeskov. Biotop for dalmatinsk landskildpadde.

 

Her sidder en smuk ung dalmatinsk landskildpadde og solbader.

 

Ung dalmatinsk landskildpadde. En han.

 

Smuk ung dalmatinsk landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis).

 

Flot ung dalmatinsk landskildpadde. En lille han.

I dag fandt så omsider en fin biotop nordøst for Zadar. Der var tale om en stor og meget stenet skråning med Pinjeskov, der var ryddet for nylig og således, at at der nu stod enkelte træer tilbage. Man kunne se, at der havde været brand i området for nogle år siden. Faktisk var jeg lidt skeptisk i starten, men Jan troede på stedet, så vi brugte lidt tid. Og der var altså dalmatinske landskildpadder her. Meget flotte og ubeskadigede eksemplarer.

Biotop lidt længere mod syd

Efter dette fine fund bragte KUG-bilen os videre mod syd. Vi afsøgte igen et lovende område, der afslørede sig som biotop for dalmatinsk landskildpadde.

Navigradsko More bugten havde landskildpaddebiotoper på bredden.

 

Smuk dalmatinsk landskildpaddehun med flotte farveaftegninger.

Skildpadde på vejen

Der var ingen andre end os her på denne vej. Vi havde tid til at se nærmere på tragedien.

 

Denne lille dalmatiner var ihvertfald død på stedet.

Ny biotop sydøst for Zadar

Vi fandt igen en meget stenet biotop for dalmatinsk landskildpadde.

 

Når der ikke er menneskelig aktivitet i området, er landskildpadder altid flotte og ubeskadigede!

 

Bemærk den fine, lyse vækstring!

Landminer (igen)

Vi kørte igen i dag igennem mange områder, der så rigtig lovende ud som skildpaddebiotoper, men hvor der ind i mellem stod uhyggelige skilte ved vejen, der meddelte, at adgang var forbudt på grund af landminer. Selvfølgelig trådte vi ikke den mindste smule væk fra asfalten her. Det kunne alt andet lige ellers være fristende, netop fordi disse minerede områder er i dag er fine og velfungerende biotoper for dalmatinske landskildpadder.

Således påvises igen, at fuldstændigt ophør af menneskelig aktivitet giver skildpadderne den fornødne og tilstrækkelige uforstyrrethed til at retablere sig og udvikle velfungerende bestande i de forladte områder.

I Kroatien ligger der stadig ca. 90.000 landminer i naturen. Alle parter lagde landminer ud under den ulykkelige balkankrig i begyndelsen af 1990erne. Hvert eneste år omkommer der stadig personer, der er så uheldige at træde på en landmine.

I skrivende stund er seneste officielle opgørelse fra Kroatien dateret den 4. april 2013. Til denne dato er siden krigens ophør 509 personer dræbt og 1.466 personer alvoligt såret af udlagte landminer i dette land.

(Den morderiske filosofi med landminer er den, at du opdager dem ikke. -Heller ikke, når du træder på dem!)

Balkankrigen

Især i og ved de minerede områder ses det ene sønderskudte hus efter det andet. Også hele små ødelagte byer.

Extremt ultrakort:

I tre et halvt år kæmpede kroater, bosniske-muslimer og bosniske serbere om Bosnien og retten til at bo der. Konflikten menes at have kostet 250.000 mennesker livet.
Konflikten på Balkan begynder efter murens fald i 1991, hvor nationalisterne vinder det første flerpartivalg og danner en koalitionsregering trods modstridende mål. Nationalistiske bosniere vil have en bosnisk stat. Serbiske nationalister ønsker et Jugoslavien styret fra Beograd og Kroatien ønsker en samlet kroatisk stat. Bosnien-Hercegovina erklærer sig herefter for uafhængig.
I 1992 danner kroater og bosniere en alliance og nedstemmer serberne i et uafhængighedsafstemning. Serberne påberåber sig, at grundloven foreskriver, at alle større beslutninger skal træffes i konsensus. Krig bryder ud mellem bosniske muslimer, bosniske serbere og kroatere. Der sker etniske udrensninger i de ny udråbte serbiske republik, samt i bosnisk og kroatisk-kontrollerede områder. Bosniske serbere tager kontrol over halvdelen af republikken og belejrer Sarajevo.
I 1993 bryder endnu en konflikt ud mellem muslimer og kroater. Konflikten kulminerer med ødelæggelse af det meste af byen Mostar – herunder også byens gamle bro, der har stået i Mostar siden det 16 århundrede som et symbol på Bosniens multikulturelle kultur.
FN udnævner Sarajevo, Gorazde og Srebrenica til sikre zoner for bosniske muslimer.
I juli 1995 rykker bosniske serbere ind i den sikre zone Srebrenica og overløber den letbevæbnede hollandske FN styrke. Kvinderne køres ud af byen og 8000 mænd og drenge dræbes i en massakre. NATO sætter ind med bombeangreb mod serbiske positioner og hjælper bosniske og kroatiske styrker med at tildrage sig land. Tusindvis af serbere drives ud af området.
Den 21. november 1995 mødes krigens parter i Dayton-Ohio og forhandler en fredsaftale på plads. Dayton-fredsaftalen underskrives i Paris den 14. december samme år. Dayton-fredsaftalen deler Bosnien i to dele. En region for bosniere og kroater og en anden for serbere. FN indsætter samtidig fredsbevarende tropper.

Kilde: BBC; CIA world fact book. Reuters.

Nu stod der ikke flere skilte. Til gengæld var der foreløbig ikke flere skildpadder! Men smukt kroatisk forår er det skam!

 

Når den gamle jernbanebro kunne bære tonstunge damplokomotiver i smalsportiden, kan den vel også bære KUG-bilen i dag.

Biotop 35 km fra kysten!

Stenet, men forbløffende frodig habitat. Og så er der altså dalmatinske landskildpadder her!

Jeg har gennem årene læst alt, hvad jeg har kunnet finde om den dalmatinske landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis). Jeg har her lært, at denne lille landskildpaddeunderart kun findes i en ganske smal bræmme langs Adriaterhavskysten. Nogle steder angives denne bræmme kun at være 10-15 km bred. Andre steder angives den at være lidt bredere, men ingen steder har jeg set den opgivet bredere end 20 km. Her i kroatien ville vi afprøve dette udsagn. Som bekendt skriver mange af, uden selv at (have mulighed for at kunne) efterprøve oplysningerne. Som i Montenegro undersøgte vi områder længere inde på fastlandet. I Montenegro fandt vi som tidligre fortalt ingen troværdige biotoper for dalmatinske landskildpadder længere inde end de 20 km. Men her i Kroatien fandt vi højt oppe i bjergene en biotop, som vi lige ville gennemse, selvom vi ikke troede på den. Vi var nemlig 35 km fra kysten og vi var over 200 meter oppe (denne højde betyder intet). Der var meget stenet, men faktisk ret frodigt. Der var dalmatinske landskildpadder her! Så bræmmen er altså op til ihvertfald 35 km bred. Måske endnu bredere andre steder?

Dalmatinsk landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis). En hun.

 

En gammel og slidt dalmatiner. Den havde afstødte skjoldplader.

 

Dalmatinsk landskildpdade. Hun.

 

Dalmatinsk landskildpadde camouflerer sig fint i vegetationen og de visne blade.

 

Fuldvoksen dalmatinsk hun på 16 cm.

 

Dalmatinsk forår oppe i bjergene (alt for) langt fra kysten!

 

Gammel dalmatinsk hunskildpadde.

Pakostane

Skyggerne blev lange nu, så vi kørte ud til kysten. Vi valgte Pakostane til at rumme os for natten.

Pakostane er en lille havneby med ca 3.000 indbyggere. Det er et meget stille og næsten glemt sted. Til gengæld er der den afslappede atmosfære, som man altid møder på Balkan, når man frekventerer små steder. Man skal bare selv skrue vægen ned og falde ind i den rolige og simple rytme.

Der var flere steder, hvor man kunne leje sig ind, men de første forsøg viste, at man slet ikke havde gjort klar til sæsonen endnu. Vi fandt så i et indhug i facaden på havnefronten et indbydende sted, hvor husets imødekommende unge datter gjorde en lille lejlighed klar os, mens hun fortalte løs om byen og miljøet her. Hun var bl. a. ked af, at vi ikke kunne blive et par dage, for så stod den på helstegt gris og lam i masssevis på havnen til alle i byen. Det drejede sig om den årlige fejring af en religiøs begivenhed. Vi lovede at komme igen denne dag næste år.

Ja, oppe bag altanen!. Husts datter flyttede husats bil, så KUG-bilen fik plads.

 

Udsigten fra vores altan.

 

Igen boede KUG et charmerende sted.

 

Også indvendigt var huset fuldt af charmerende detaljer.

 

Efter at have set solen gå ned i Adriaterhavet nydes fortøjningsøllen på havnemolen.

Igen en dejlig KUG-aften i det lune forårsvejr. Denne aften var iøvrtgt noget helt særligt. Derfor ledte vi efter og fandt også et fint sted til at indtage Jans fødselsdagsmiddag! Han insisterede på at give, så..

Læs videre på side 15

Forsiden side 1 side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 9

side 10 side 11 side 14 side 15 side16 side 17