Forsiden side 1 side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 9

side 10 side 11 side 12 side 13 side 14 side16 side 17

Kroatien, Montenegro, Bosnien og Herzegovina

Side 15

Søndag den 5. maj 2013

Småregn fra tidlig morgen. Vi fandt en cafe med regndækkende parasoller på havnen i Pakostane til morgenkaffe, og der blev hentet friskbagt varmt ostebrød hos bageren ved siden af. Det forsikrede den søde pige i forretningen ihvertfald, at det var. Indholdet viste sig at være æble og ikke ost. Smagte skam fint nok! Bageren her tog iøvrigt ikke Euro. Men der er masser af vekselkiosker i Kroatien. Også her. Det viste sig til vores overraskelse, at man vekslede uden gebyr. Det var kattens!

3 biotoper nordøst for Pakostane

Ved første forsøg fandt vi en biotop med dalmatinske landskildpoadder. Det holdt op med at regne, men det var fortsat overskyet. Herefter fandt vi denne morgen og formiddag yderligere et par gode skildpaddebiotoper nordøst for Pakostane, selvom solen ikke dukkede op. Biotoperne var lidt stenede, men meget frodige.

 

 

 

 

 

 

 

Nogle biotoper længere mod øst

 

 

 

 

 

Biotoper?

Vi følte, at vi havde ramt de rigtige landskaber. Vi drog derfor videre gennem dette område, der som så mange andre steder stadig var meget ødelagt af balkankrigen først i 1990erne. Mange huse var enten skudt og bombet i stykker eller "bare" forladt, og haver og marker var groet til med krat og vegetation. Der måtte derfor være flere steder med skildpadder her.

De huse, der endnu stod op i denne lille by, var tomme og udbrændte skaller uden tag. Åh-åh! Da vi kom rundt bag om husene og ud til vejen længere henne, så vi dette skilt! På en pæl sad yderligere dette skilt. Mon ikke vi skulle liste af i ordets egentligste forstand?

Vi gik en søgetur rundt om nogle udbombede huse. I de tilgroede haver søgte vi efter skildpadder, blandt andet selvfølgelig i og ved brombærkrattene. Vi fandt umiddelbart ikke nogen skildpadder, men blev afbrudt i vores forehavende, da vi kort kom tilbage i nærheden vejen ca 100 meter længere nede, inden vi påny kunne komme ind i området. Her stod et af de rædselsfulde skilte, der markerede, at der lå miner her. På en hegnspæl sad yderligere et skilt med dødningehoved. Vi gjorde af gode grunde ikke den påbegyndte undersøgelse færdig. Jeg har senere erfaret, at man i det hele taget alvorligt advares mod at nærme sig forladte huse og grundstykker, fordi der i husene selvfølgelig kan forventes at ligge miner og andre "explosives and ammunition", ligesom den omliggende jord i høj grad kan forventes at være gennemmineret. Dette betragtes som så indlysende, at man ikke alle steder har fundet det påkrævet at sætte advarselsskilte op! -Folk forventes naturligvis at bruge hovedet! Mon ikke vi nu trængte til en kop kaffe til lige at klare vores eget!

Biotop øst for Zadar

 

 

 

 

Vodice

Denne skildpaddemæssigt set meget givtige dag var ved at slutte i felten, og vi fandt ud til havnebyen Vodice ved Adriaterhavskysten.

Vodice har ca 12.000 indbyggere. Antallet er stærkt stigende. Stedet er magnet for turister, idet der udover hyggeligt gammelt by- og havnemiljø med atmosfære også er en stor bred sandstrand og en stor, veludbygget marina med udlejnings/charterbåde.

Restaurant Marina på havnemolen disponerer over ialt 4 værelser til udlejning på 1. sal. Vi tog det ene, og mens den rare mand fik sørget for en heldøgnsparkeringsplads til KUG foran restauranten, kørte vi i byen efter en ny kuffert til mig. Den gamle var kaput.

 

Der var ingen kufferter i de forretninger (Hipermarket), som vi havde fået anvist af restauratøren på Marina. Til gengæld havde de kufferter i turistboderne på havnen. Men kun som "3 kufferter i 1"-tilbud. Der skulle flere butiksbesøg til, før en vaks mand kunne finde ud af at skille tilbuddet ad, og sælge den ene kuffert til mig og derefter sælge resten til andre kunder på et senere tidspunkt!

 

Igen havde KUG en fin aften i det lune forår på Balkan.