Forsiden side 1 side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 10 side 11

side 12 side 13 side 14 side 15 side16 side 17

Kroatien, Montenegro, Bosnien og Herzegovina

Side 9

Brac (afslutning)

Midt på formiddagen mødte vi i en ellers lovende biotop en mand, der var i fuld gang med at fodre sine dyr. Vi snakkede selvfølgelig skildpadder med ham og viste ham nogle af de fotos, der lå i kameraet. Fint nok, sagde han, men der er bare ikke nogen skildpadder her. Jamen hvor henne kan vi se nogen, ville vi da vide. "Ovre på det Kroatiske fastland, der er ikke skildpadder på Brac", fortalte han. Vi var af gode grunde tilbøjelige til at tro ham på hans ord. -Vi kørte straks til færgen i Supetar. Afsted til Split! Atter et cruise på Adriaterhavet stod på programmet!

 

 

Sten, sten, sten og atter sten

Overalt i dalmatien -og meget udpræget i de bjergrige kystregioner i Kroatien- gennemkrydses landskabet af et fintmasket net af stendiger. Der kan være helt ned til 10-15 meter mellem disse stendiger, der som regel er meget høje. De er forbløffende velholdte. Billioner af mandetimer er gennem de forgangne århundreder anvendt her på at indsamle, flytte og stable fantasilioner af sten. Og det foregår stadigvæk. Stendigerne strækker sig også hen over helt nøgne bjergkamme, hvor der ikke er et eneste græsstrå, og hvor der aldrig vil komme det. De eneste dyr, man kan være heldig at se her, er slanger og fugle. Alligevel er der også her i ødemarken et åbenbart behov for at markere grænser og sætte skel.

Sten, sten og atter sten og stablede sten og flere stablede sten.

 

Biotop nord for Sibenik

I en langstrakt floddal var bunden pløjet op til landbrug. Men på et stykke midt i forløbet over en strækning på adskillige kilometer havde naturen fået lov til at ligge uberørt. Dette areal anvendtes kun til græsning. Der var selvfølgelig stendiger, men her med en sådan indbyrdes afstand, at eventuelle biotoper ikke var afsnørede. Det var oplagt at undersøge dette område, og der levede da også dalmatinske landskildpadder her. Vi fandt ihvertfald et eksemplar, der var gået til ro under en busk. Det var sent på dagen nu. Men vi så mange tykspor i vegetationen fra landskildpdder, så der måtte være flere her.

 

En rigtig pæn dalmatinsk landskildpaddehun (Testudo hermanni hercegovinensis). Vi ser yderligere et par af de angivne normalt forekommende kendemærker på en dalmatinsk landskildpadde. Nakkeskjoldet (Cervicale) "flader lidt ud" hen over hovedet og har en bugtformet indskæring bag hovedet. (Dette ses altså også på græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri)). På hovedet ses et par tydelige og kraftigt farvede gule pletter (Subokularpletter)