. ............

 

Forsiden side 1 side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 10 side 11

side 12 side 13 side 14 side 15 side16 side 17

Kroatien, Montenegro,

Bosnien og Herzegovina

Side 9

Brac (afslutning)

Færgen til Split venter på KUG ved molen i Supetar.

Midt på formiddagen mødte vi i en ellers lovende biotop en mand, der var i fuld gang med at fodre sine dyr. Vi snakkede selvfølgelig skildpadder med ham og viste ham nogle af de fotos, der lå i kameraet. Fint nok, sagde han, men der er bare ikke nogen skildpadder her. Jamen hvor henne kan vi se nogen, ville vi da vide. "Ovre på det Kroatiske fastland, der er ikke skildpadder på Brac", fortalte han. Vi var af gode grunde tilbøjelige til at tro ham på hans ord. -Vi kørte straks til færgen i Supetar. Afsted til Split! Atter et cruise på Adriaterhavet stod på programmet!

Fra færgen får vi et sidste kik ned på Supetar.

 

Selvom vi kun er i april måned, er der ved at være tæt af skibe på reden ved Split!

 

Vi anløber Split. Om lidt er vi oppe på bjergsiden forude.

Sten, sten, sten og atter sten

Overalt i dalmatien -og meget udpræget i de bjergrige kystregioner i Kroatien- gennemkrydses landskabet af et fintmasket net af stendiger. Der kan være helt ned til 10-15 meter mellem disse stendiger, der som regel er meget høje. De er forbløffende velholdte. Billioner af mandetimer er gennem de forgangne århundreder anvendt her på at indsamle, flytte og stable fantasilioner af sten. Og det foregår stadigvæk. Stendigerne strækker sig også hen over helt nøgne bjergkamme, hvor der ikke er et eneste græsstrå, og hvor der aldrig vil komme det. De eneste dyr, man kan være heldig at se her, er slanger og fugle. Alligevel er der også her i ødemarken et åbenbart behov for at markere grænser og sætte skel.

 

Sten, sten og atter sten og stablede sten og flere stablede sten.

 

Som sagt er Kroatiens adriaterhavskyst eet stort postkort!

Biotop nord for Sibenik

I en langstrakt floddal var bunden pløjet op til landbrug. Men på et stykke midt i forløbet over en strækning på adskillige kilometer havde naturen fået lov til at ligge uberørt. Dette areal anvendtes kun til græsning. Der var selvfølgelig stendiger, men her med en sådan indbyrdes afstand, at eventuelle biotoper ikke var afsnørede. Det var oplagt at undersøge dette område, og der levede da også dalmatinske landskildpadder her. Vi fandt ihvertfald et eksemplar, der var gået til ro under en busk. Det var sent på dagen nu. Men vi så mange tykspor i vegetationen fra landskildpdder, så der måtte være flere her.

Hov! -der ligger en dalmatinsk landskildpaddehun under den lille busk!

 

En rigtig pæn dalmatinsk landskildpaddehun (Testudo hermanni hercegovinensis). Vi ser yderligere et par af de angivne normalt forekommende kendemærker på en dalmatinsk landskildpadde. Nakkeskjoldet (Cervicale) "flader lidt ud" hen over hovedet og har en bugtformet indskæring bag hovedet. (Dette ses altså også på græsk landskildpadde af østarten (Testudo hermanni boettgeri)). På hovedet ses et par tydelige og kraftigt farvede gule pletter (Subokularpletter)

Dalmatiner med skjoldanomalier i rygskjoldpladerne. Bemærk 5. rygskjoldplade. Vifteformet og "nøglehul".

 

Lille dalmatinsk skønhed

 

Jamen, det er da en flot lille fuldvoksen dalmatinsk hun på 15 cm. Men stadig i vækst.

 

Der lå et skjold fra en ung dalmatiner, der var død pludselig indenfor den sidste måned. Halen var intakt.

Sibenik

Vi måtte nu finde et sted for natten, og valgte byen Sibenik, som er en havneby med 52.000 indbyggere. Byen er et industricenter, men er også ved at udvikle sig til en turistfælde.

Da det habsburgske kejserrige Østrig-Ungarn faldt sammen under den 1. verdenskrig, blev Sibenik besat af Italien, der beholdt området indtil 1921. Herefter blev det en del af det serbiske, kroatiske og slovenske kongerige, indtil Jugoslavien opslugte det i 1945. I 1991 blev det en del af Kroatien, der dette år erklærede sig selvstændigt. Byen blev voldsomt beskadiget under balkankrigen i begyndelsen af 1990erne.

Vi ronderede lidt, og fandt til sidst et skilt med teksten rooms. Fra lejligheden skulle man bare ned ad en høj trappe, så stod man på havnemolen.

Ned ad trappen og klar til en lun aftentur på havnemolen.

 

Solnedgang ved Sibenik.

 

Den vandrige flod Krka løber ud i Adriaterhavet her, og udover at skabe nogle flotte panoramaer rundt omkring byen, danner den Sibeniks naturhavn. Mens KUG filmer solnedgangen, sætter tjeneren på den lille havnecafe diskret et askebæger og 2 kølige fortøjningsøl på bordet.

Forårsaften i Sibenik. Mon ikke molen havde været lukket af for private biler i Danmark? Eller bare ensrettet?

 

Tænk, hvis man kunn sidde på havnen om aftenen derhjemme i april og nyde den lune havluft. Cikaderne er meget hørbare!

 

Karlovacko fås overalt i Kroatien. Den blev KUGs sikkerhedsøl i aften.

Mandag den 29. april 2013. Dagens program blev lagt allerede i går eftermiddags. Vi ville tilbage til den beboede biotop nord for Sibenik, som vi fandt sidst på dagen i går, men hvor alle skildpadder var gået til ro, inden vi kom.

 

Huset (netop nyistandsat) med vores lejlighed ligger i et gammelt kvarter, hvor husene stod tæt inden balkankrigen.

 

Nabohusene er dog nu også under hurtig genopførelse. Der er folk nok på opgaven.

Biotopen nord for Sibenik (igen)

Joeh, der var som forventet flere dalmatinske landskildpadder her i denne biotop, som KUG opdagede sidst på dagen i går. Vi fik meget tid til at gå med at gennemgå denne velfungerende skildpaddehabitat.

I morgensolen sad en dalmatinsk hun og lod sig varme op.

 

Dalamatinsk landskildpaddehun (Testudo hermanni hercegovinensis).

 

Denne dalmatinske hun manglede forskriftsmææsigt inguinal-skjoldet i venstre side. Men i højre side findes det!

 

Her i busken nød en dalmatinsk landskildpadde morgensolen.

 

Her ligger en dalmatinsk landskildpaddehun fuldstændig lynfrosset pga stress over forstyrrelsen.

 

 

Hovedbanen gik gennem biotopen. Svært godstog trukket af en 40 år gammel GM diesel. Meget hørlig!

Lige ved biotopens begyndelse lå et par huse. Beboerne hilste venligt igen, når vi omhyggeligt hilste. Og det var så det. Overalt i Dalmatien er folk venlige, særdeles imødekommende og meget hjælpsomme, når man henvender sig til dem. For eksempel for at spørge om vej, mv. Men der er overhovedet ingen nysgerrighed overfor fremmede nogen steder. At KUG for eksempel går ind i et område og begynder at afsøge vegetationen på et grundstykke, der givetvis tilhører nogen, medfører ikke, at vi bliver kontaktet og spurgt nærmere ud om vores ærinde her. Fremmede bliver behandlet venligt, men bliver helt ignoreret, medmindre man selv tager et initiativ.

Læs videre på side 10

Forsiden side 1 side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 10 side 11

side 12 side 13 side 14 side 15 side16 side 17