. ............

 

Forsiden side 1 side 2 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 9 side 10 side 11

side 12 side 13 side 14 side 15 side16 side 17

Kroatien, Montenegro,

Bosnien og Herzegovina

 Side 3

Peljesac (igen)

Peljesac er eet stort bjerg. Vi nærmer os færgehavnen Orebic.

 

Halvøen Peljesac er pittoresk, som hele Dalmatien er det.

Vi forlod færgen igen i Orebic på halvøen Peljesac og kørte mod vest tilbage til Kroatiens fastland. Selvfølgelig så vi efter biotoper undervejs. På Peljesacs højderyg lykkedes det igen at finde skildpadder i en lovende biotop.

Biotop på Peljesac

Bilen sættes i skyggen, og så ud og undersøge området!

 

Parringsforsøget blev helt suspenderet, da fotografen dukkede op.

Vi søgte ret længe uden held i den lovende biotop. Så hørtes den umiskendelige lyd af en påbegyndt landskildpaddeparring i krattet. 2 pæne dalmatinere havde fundet hinanden (-formentlig var det selvfølgelig hannen, der som sædvanlig havde jagtet og løbet hunnen træt). De droppede omgående det hele og stak af, da de blev forstyrret af KUG. Jan hørte et par dalmatinere til, men ellers så vi ikke flere landskildpadder her i denne habitat.

Vi smutter nu! Enig?

 

Og så hurtigt ud over steppen og væk!

 

Biotopen var tæt begroet med brombærkrat.

 

Biotop for Testudo hermanni hercegovinensis på Peljesac. Ret frodig og med masser af kratområder.

Vi genoptog kørslen mod vest og fortsatte sydpå ad Jadrolanska Magistrale, da vi nåede ind på det Kroatiske fastland. Der dukkede ikke flere biotoper op, og dagen gik på hæld. Vi fandt vores logi i form af Hotel Sumratin i Dubrovnik. Efter check in gik vi ned på stranden, fandt et sted med stole og borde og så solen gå ned i Adriaterhavet.

Solnedgangen set fra stranden i Dubrovnik.

Dubrovnik

Dubrovnik (Ragusa) er en velbevaret arkitektonisk perle fra middelalderen og kendes af alle, der har kendskab til det tidligere Jugoslavien og i dag Kroatien.

Byen led ret alvorlige skader under Balkankrigen i begyndelsen af 1990erne, men er i dag gennemrenoveret. Indbyggerantallet var før Balkankrigen ca 50.000. Det er nu på ca 45.000.

På grund af byens spændende historie og de enestående bygninger fra fortiden, er Dubrovnik en kæmpe turistmagnet. Meget iøjnespringende ud af mange eksempler er bymuren, der omkranser byens centrum. Muren er 4-6 meter tyk.

 

Lørdag den 20. april 2013

Sol fra dagens tidlige begyndelse. I dag ville vi fortsætte sydover og lede efter biotoper i bunden af Kroatien. Måske nåede vi frem til Montenegro i dag.

 

Hotel Sumratin lå meget fredeligt, stille og helt for sig selv.

 

Usigten til Adriaterhavet fra KUGs værelse hæmmedes af daddelpalmer!

Vi kom rundt i byen og gennem fæstningen, og kørte så igen mod syd ad den smukke kystvej. Med al respekt, så kan Strandvejen nord for København godt pakke sammen her. Iøvrigt ligger Strandvejen derhjemme også helt forkert! Her vender Sjælland ryggen mod solen (når der er nogen), der går ned inde over Sjælland!

Vi gjorde holdt på Jadrolanska Magistrale for lige at tage dette foto af Dubrovnik.

 

Igen en biotop uden landskildpadder. Men der var en dam med latterfrøer.

 

Varmen kræver masser af drikkevand! (I Danmark ville man nok ikke døbe et supermarked "Plat"!)

 

Igen gennemgås en smuk og stenet, men skildpaddetom biotop i den sydligste del af Kroatien.

 

Sten overalt. Foruden til stenhegn på kryds og tværs, er stenene også stablet til små hytter til hyrderne.

Biotop langt syd for Dubrovnik.

Vi gennemgik som altid de lovende biotoper, der viste sig undervejs, men uden udbytte. Og dog! Hen på formiddagen lykkedes det at finde en habitat, der rummede Testudo hermanni hercegovinensis. Vi brugte lang tid her, men fandt kun 2 iøvrigt meget pæne hunner.

Her i biotopen hørte man en dalmatinsk landskildpadde komme raslende gennem vegetationen.

 

Det var en meget smuk lys hun. Testudo hermanni hercegovinensis.

 

Hun var et meget velformet eksemplar. Rigtig udstillingsmodel.

 

Der er altså grænser for hvor længe, man vil indstille sine daglige sysler, bare for at posere for en ligegyldig fotograf. Videre igen! På rygskjoldet bemærkes yderligere et af de angivne særkender for dalmatinsk landskildpadde: Den femte og samtidig bageste rygskjoldplade skal ligne et gammeldags nøglehul. Som på dette foto. Jeg har nu ikke helt let ved at se denne skjoldplade som lignende et nøglehul. Men sådan skal det altså (som regel) se ud.

Dalmatinsk landskildpaddehun (Testudo hermanni hercegovinensis).

Biotop helt mod syd i Kroatien

Igen søgte vi videre, mens vi bevægede os helt ned i bunden af Kroatien. Vi var heldige og fandt påny en biotop for dalmatinsk landskildpadde.

Her i den nyfundne biotop så vi en rigtig pæn og velformet dalmatinsk landskildpadde Testudo hermanni hercegovinensis. Her bemærkes yderligere et af de angivne kendetegn for dalmatinsk landskildpadde. De 4 "forreste" rygskjoldplader (Vertebralia) er lige lange og lige brede. Nærmest kvadratiske. Den bageste rygskjoldplade (den 5. rygskjoldplade) er betydeligt bredere end de andre rygskjoldplader, og den breder sig ud til siderne lidt som en vifte.

Dalmatinsk landskildpaddehun i al hast væk fra fotografen.

 

Flot dalmatisk landskildpaddehun (Testudo hermanni hercegovinensis).

Der viste sig ikke flere skildpadder, selvom vi omhyggeligt ledte videre her i denne biotop. Vi fandt derfor tilbage til KUG-bilen og kørte helt ned mod sydspidsen af Kroatien. Vi søgte selvfølgelig videre i habitaterne undervejs, og vi var heldige igen.

Igen en biotop helt sydpå i Kroatien

Dalmatinsk hun på vej gennem vegetationen.

 

En gammel ramponeret dalmatinsk landskildpaddehun, der netop havde gravet sig frem af den røde jord.

 

Vi står på sydspidsen af Kroatien med ryggen til Adriaterhavet og ser mod øst. Bjergene helt bagest er Montenegro.

Det var ikke mange landskildpadder, KUG havde set indtil nu. Kun nogle få håndfulde dalnmtinere (som jo er den eneste skildpaddeart, der lever i Dalmatien). Men vi ville da forsøge at gøre det bedre, når vi vendte tilbage til Kroatien. Lige nu ville vi til Montenegro. Der ligger en lille grænseovergang til Montenegro hernede på bjergvæggen i den allersydligste del af Kroatien. Men belært af erfaringerne fra tourens anden dag, kunne vi vel påregne, at den kun er for lokalbefolkningen. Vi valgte vi at køre tilbage og finde en større grænsepost.

Læs videre på side 4

Forsiden side 1 side 2 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 9 side 10 side 11

side 12 side 13 side 14 side 15 side16 side 17