Startside Denne artikel er senest ændret i december 2012

	Parringen
Overskrifterne i denne artikel:	Kurmageriet, Svamp, Dominans, Størrelse, Avlsgruppe, Indavl, Hvor lang tid går der mellem parring og æglægning?, Plads til æggene hos hunnen?, Penisfremfald.

 

Kurmageriet

Europæiske landskildpaddehanner gør kur til hunnerne på en meget agressiv og håndfast måde. De russiske landskildpadder er de groveste og mest voldelige, de bredrandede landskildpadder er de "blideste". Europæiske landskildpadders kærlighedsliv er bestemt ikke romantik! Det, der foregår, ligner ofte til forveksling grov stenaldervoldtægt. Skal man være endog meget venlig, må det beskrives som »meget aggressiv forførelsesteknik«.

Mange foruroligede skildpaddeholdere skiller deres skildpadder ad, fordi "de slås!" Nej de gør ej! Det er ikke en infight. Det er bare skildpaddehannen, der voldsomt og meget fysisk gør kur til hunnen! Det er helt naturligt.

NEJ! Sådan foregår det ikke!

Lad os tage den bredrandede landskildpadde Testudo marginata som eksempel på, hvordan det forløber. Marginatahannen gør kur til hunnen ved, efter at have trukket hovedet ind, at ramme forenden af sit skjold ind i siderne på hunnens skjold. Dette foregår voldsomt og højlydt, og der fremkommer en særdeles karakteristisk lyd, når et landskildpaddeskjold vedholdende dunker ind i et andet landskildpaddeskjolde. Disse " klonk - klonk" lyde kan høres over hele haven og også hos naboerne, når det foregår i vores frilandsanlæg. Jeg har også i naturen gået efter disse umiskendelige lyde og på denne måde mange gange fundet et skildpaddepar under parring.

I begyndelsen prøver hunnen at undvige, men afskæres af den aktive, insisterende og rapfodede han. Ind imellem løber (ja, løber!) han rundt om hende og foretager lodrette og vandrette bevægelser med hovedet. Disse hovedbevægelser anvender marginataen først, når parringsforsøgene er i fuld gang.

Hos den russiske landskildpadde indledes den allerførste kontakt mellem parterne med lodrette hovednik, og først herefter går parringsforsøgene i gang. Dette er et særkende for russiske landskildpadder. Som de eneste europæiske landskildpadder har de russiske landskildpadder en form for "sprog" i form af hovednik. Også udenfor parringssituationen.

Nogle af marginatahannens hovedbevægelser er rolige, nogle er nærmest sitrende. Hunnen vil stadig prøve at undvige, men afskæres fortsat af den parringsivrige han.

Nu begynder hannen at bide hunnen i hovedet og benene, især forbenene. Dette får hende til at trække hoved og forben ind, hvilket medfører, at analregionen trykkes ud. Ind imellem fortsætter hannen med at dunke sit skjold ret hårdt ind i hunnens skjold. Når hunnen til sidst resignerer og forholder sig i ro, bestiger hannen hende bagfra. (Somme tider fra andre sider, det kan jo smutte!) Under parringen udsteder hannen høje pibende/klagende/anstrengte lyde. Lydene kommer i samme rytme som den, hvormed han rammer hunnens skjold, hvorved luften med en pibende lyd presses ud af hans lunger. Parringen er det eneste tidspunkt, hvor de europæiske landskildpadder giver nogen lyd fra sig! Disse lyde kan tydeligt høres på over 50 meters afstand.

 

 

I takt med lydene fra hannen og i takt med hannens bevægelser bevæger hunnen hovedet fra side til side. Denne taktfaste bevægelse af hovedet under parringen er karakterisisk for de bredrandede landskildpadder. Den ses ikke hos de andre europæiske landskildpadder. Samtidig med hovedbevægelserne bevæger den bredrandede landskildpaddehun kroppen let/vippende. dette gør det nemmere for hannen at finde hunnens kloak. Først ved den direkte kontakt mellem penis og kloak bliver hannens penis indført i hunnen. Samtig skal begge parter være stabilt i balance, ellers vælter hele korthuset bogstavelig talt, og der begyndes forfra. Nu forsætter hunnens hovedsving fra side til side helt synkroniseret med hannens samlejebevægelser.

Parringen forløber nogenlunde på samme måde hos de 2 af de andre europæiske landskildpaddearter den mauriske landskildpadde Testudo graeca og den græske landskildpadde Testudo hermanni. Den russiske landskildpaddehan Testudo horsfieldii udfører parringen på samme måde, men betydelig mere voldsomt og agressivt. Der kan opstå store bidsår i hunnens ben. Disse læger dog som regel af sig selv. Ved større skader kan det være en god ide at decinficere såret med for eksempel kamillete.

 

I vores frilandsanlæg sker parringerne i april, maj og juni op til ca. 4 gange om dagen. Herefter falder hyppigheden, og der opstår en egentlig pause. I august genoptages parringerne, og de fortsætter på solskinsdage til ind i oktober måned.

Svamp

Dette afsnit må ikke give anledning til unødvendig bekymring, men det ser ud til, at hannernes ind imellem meget kraftfulde og vedholdende parringsdunken ind i hunnernes skjold undtagelsvist kan forårsage defekter i hunnernes skjoldplader med det resultat, at de således beskadigede/løsnede skjoldplader kan give adgang for svampeangreb under skjoldpladen. Ofte er svampeangreb særdeles synlige og iøjnefaldende, men denne form for angreb har vist sig at være i stand til at kunne optræde ganske diskret, således, at det først har røbet sin tilstedeværelse ved, at en eller flere skjoldplader har "sluppet taget" i kanten, eller ved, at angrebet ligefrem har været så fremskredet, at hele skjoldpladen er faldet af. Hvis spyfluer nu får mulighed for at lægge æg, vil den stakkels skildpadde blive værtsdyr for spyfluelarver/maddiker. Så når du betragter dine landskildpadder, så gør det til vane lige at se efter, om der skulle være en skjoldplade, de har sluppet taget.

Risikoen for "afbankede" eller løsnede skjoldplader ved alt for for hyppige og vedvarende/langvarige parringsforsøg er yderligere et argument for, at landskildpadder ikke alene skal have god plads. Der bør også være flere hunner til hver han. Således undgås stress og også fysiske beskadigelser af hunnen!

Dominans

Europæiske landskildpaddehunner kan udvise en parringslignende adfærd lige før æglægning. Læs Æglægning.

Størrelse

Skildpadderne skal selvfølgelig være kønsmodne, før der kommer noget ud af parringen, og før de begynder at vise interesse for at parre sig. Europæiske landskildpadder skal normalt være 4-6 år gamle, før de er kønsmodne, og derefter som regel nogle år ældre, før der kan forventes æg og unger. Det er nu ikke alene alderen, men nok så meget størrelsen, der er afgørende for et positivt resultat. Læs Kønsbestemmelse

Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis hannen og hunnen er meget forskellige i størrelsen. Hvis hannen er meget mindre end hunnen, sker der ikke så meget ved det.

Hannen kan være så meget mindre end hunnen, at han ikke magter opgaven, men det er der ingen af parterne, der lider skade ved. Allermindst hunnen.

Men hvis hannen er stor eller meget for stor i forhold til hunnen (mere end 1/2 gang større), kan det gå alt for voldsomt ud over hunnen.

I så fald bør parringen overvåges nøje, således at der om fornødent kan gribes ind.

Avlsgruppe

Hvis man ønsker unger af sine landskildpadder, er det selvfølgelig nødvendigt med en skildpadde af hvert køn! Og skildpadderne skal faktisk have lang tid til at vænne sig til hinanden, inden man skal regne med, at der sker noget. Selvfølgelig kan man sætte 2 fremmede landskildpadder sammen et par timer, ligesom man gør med for eksempel heste og hunde, osv., men der vil normalt ikke komme noget ud af det. Skildpadder skal erfaringsmæssigt bruge lang tid til at vænne sig til nye omgivelser og til hinanden. Somme tider op til 1 år og mere. Så det vil være undtagelsen, at der kommer noget ud af, at en han og en hun går sammen i kort tid. Det sker selvfølgelig ind imellem, men det er altså meget sjældent. Dette gælder især fuldvoksne landskildpadder. Halvvoksne og netop kønsmodne parringsklare skildpadder kan faktisk godt levere en og flere parringer, selvom de ikke har tilbragt ret lang tid sammmen!! Omvendt kan man ikke påregne de samme forholdsvis sikre og fertile resultater, som ved parringer mellem fuldvoksne landskildpadder.

Hvis du vil avle på landskildpadder, vil det (uanset arten) være ideelt med en avlsgruppe på for eksempel 1 han og fra 2 hunner og opefter. Også fordi trykket og stresset fra en meget parringsinsisterende han på denne måde vil blive fordelt på flere hunner.

Holder du russiske landskildpadder, vil det som regel være direkte nødvendigt med flere hunner, idet russiske hanner er meget agressive og voldelige i deres kurmageri.

Indavl

Reptiler har ingen slægtsfølelse overhovedet. Landskildpadder har slet ingen form for yngelpleje. Når landskildpaddehunnen har gravet sine æg ned, og dækket hullet til, er alt slettet fra hendes hukommelse. Hun vil heller ikke være i stand til at genkende sine egne unger, hvis hun senere skulle møde dem. Hverken på lugt eller på anden måde. Faktisk vil hun slet ikke være klar over, at der er tale om små skildpadder. For hendes vedkommende kunne der lige så vel være tale om firben, store biller, småsten med ben eller noget helt andet. Hun ænser dem ikke.

Der er intet, der afholder hverken hanner eller hunner fra at parre sig med deres afkom. Dette giver dog ikke problemer, biologisk set. Der er ingen kendte uheldige resultater fra indavl, når vi taler om reptiler og herunder også om landskildpadder. Det skal dog bemærkes, at har man tænkt sig målrettet at indavle landskildpadder for at søge at fremkalde særlige egenskaber og specielt udseende, mv, så har man besluttet sig for at blive ældre end de fleste andre mennesker på denne jord. Når en skildpadde er 8 år om at nå en alder, hvor man rigtigt med held og udbytte kan avle på den, er planlagt indavl i flere generationer et ekstremt langsigtet projekt.

Tilbage står alene etiske overvejelser. Men de er emotionelle, og kan ikke begrundes sagligt med biologiske argumenter. Indavl på reptiler er ukompliceret. Der er ikke tale om den samme genetiske kode som ved pattedyr. Landskildpadder er utroligt stedfaste i naturen, hvor man i biotoperne i årevis under genbesøg genfinder præcis de samme individer indenfor få hundrede meter, og sågar kan finde det samme eksemplar solbade på samme plet ved det samme træ, som for adskillige år siden. "Incest" er givetvis her mere reglen end undtagelsen. Det er til syvende og sidst et spørgsmål om personlig holdning. Naturen er ligeglad.

På billedet ovenfor ses en han og en hun i en ekstremt lille biotop på en klippetop syd for Ksamil i Albanien. Der lever højst 10 voksne græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri) her på dette afsondrede sted. De må derfor allesammen være i tæt familie med hinanden!

Hvor lang tid går der mellem parring og æglægning?

Her er der rundt omkring bestemt ikke enighed i erfaringer, meninger og opfattelser. Mange steder anføres det, at der forløber 14 dage, andre steder nævnes 1 måned, og igen andre steder oplyser man om længere tidsrum. Der kommer masser af skråsikre udtalelser (som altid med skildpadder). Men der gættes mildt sagt en hel del! (Man ved det nemlig ikke!) Een ting ligger dog helt fast: Man kan ikke tale om en form for drægtighedsperiode som hos pattedyr, der har parret sig, og begynde at diskutere længden af ventetiden for et eventuelt positivt resultat.

Det oplyses mange steder, at æggene begynder at dannes om efteråret. På et tidspunkt i løbet af foråret trækkes de så over med kalk. På et eller andet tidspunkt mellem ægdannnelsen og kalkovertrækningen må befrugtningen af gode grunde ske. Når ægget er overtrukket med kalk, kan det selvsagt ikke længere befrugtes.

Mange er ængstelige for at lægge deres landskildpaddehunner i hi, for "hvis hun nu ikke har fået lagt alle sine æg?" Man må vist konkludere, at det er umuligt at undgå at lægge sine voksne landskildpaddehunner i hi med æg. Iøvrigt har jeg set mange røntgenbilleder af skildpaddehunner. Det viser sig, at landskildpaddehunner konstant indeholder æg på alle udviklingstrin.

-Så mon man ikke i virkeligheden kan sige, at der året rundt (bortset fra stilstanden under vinterhiet) i hunnen dannes, udvikles og overtrækkes æg med kalk, som en konstant løbende proces? Med andre ord forholder det sig med stor sikkerhed således, at en voksen landskildpaddehun, der lever i områder, hvor der også lever hanner, er drægtig konstant. Når hun har lagt de kalkovertrukne æg, er de næste æg allerede i gang med at modne i folliklen.

Vi har som anført ikke set parringer i den egentlig højsommer. Æglægninger sker hos os i april, maj, juni, juli og (sjældent) i august. Og aldrig senere. Samme hun kan have flere læg i løbet af en sæson. En bredrandet hun lægger i sæsonen 3 læg, en sjælden gang 4 læg.

En landskildpaddehun har sædgemme, det vil sige, at hun i adskillige år kan gemme hannens sæd og lægge befrugtede æg uden at være blevet parret! Reimann oplyser, at en bredrandet landskildpaddehun kan have sædgemme i op til 8 år. -Men antallet af befrugtede æg falder med årene.

Det vil altsammen sige, at hvis man ser en landskildpaddehun blive parret i april, og man herefter konstaterer, at hun lægger æg 3 uger senere, så kan man ikke hævde, at der går 3 uger mellem parring og æglægning. Det kan da godt være, at de nu lagte æg er befrugtet ved parringen 3 uger tidligere (jeg tror det nu ikke), men de kan også være befrugtet i april, maj, juni, juli, august, september og oktober året før. Eller for den sags skyld ved en flere år/mange år tidligere gennemført parring. -Med en helt anden han, et helt andet sted, hos en helt anden ejer.

Det antages mest udbredt, at efterårsparringerne er de vigtigste, således at de er mest udslagsgivende for mængden af befrugtede æg næste sæson.

Kort sagt: Man kan ikke med den indtil nu tilgængelige viden troværdigt besvare spørgsmålet, om hvor lang tid, der forløber mellem parring og æglægning, og opstille et konkret dato/tidsskema for, hvornår en skildpaddehun har termin!

Uwe Dost skriver i Griechische Landschildkröten 2006, at han har bemærket, at der i kølige forårsmåneder er dårlige befrugtningstal. Dette mener han taler imod opfattelsen af efterårsparringernes vigtighed, ligesom han mener, at det modsiger eksistensen af sædgemme. Jeg har dog haft en græsk landskildpaddehun gående alene uden samkvem med hanner i 4 år fra jeg modtog hende, før hun pludselig og uventet lagde æg, hvoraf halvdelen var befrugtede. Den forrige ejer havde haft hende gående alene i 1-2 år. Før da havde hun gået i en større flok af græske landskildpadder.

Kurmageri i biotop ved Nea Efesos i Nordgækenland

"Hov, pludselig var der minsandten en lækker dame!"	"My place or Your place?"
"Glem fotografen! Se på mig!"	"Sikken en sød lille fod, du har der!"
"Nej, bliv nu her! Jeg er slet ikke ude på noget!. "	"Stop, Stop! Det er alt for varmt til at løbe sådan!"
"Men jeg er meget hurtigere end dig, som du ser!"	"Ok, så løber jeg da bare lynhurtigt højre om dig!"
"Hør nu! Jeg har altså kun reelle hensigter!"	"-Og kunne man så få lidt privatliv her, fotograf!"

De 2 græske landskildpadder parrer sig uforstyrret inde i krattet i biotopen ved Nea Efesos i Nordgrækenland.

Plads til æggene i hunnen

En landskildpaddehun kan op til hvert læg rumme rigtig mange store æg. En landskildpaddehun er indesluttet i et hårdt og fast skjold, der ikke på nogen måde kan give efter og/eller udvide sig. Skildpaddehunnen kan derfor ikke løse problemet med den stigende mængde æg ved at "få mave på", som gravide pattedyrhunner gør. Hvordan kan en "gravid" landskildpaddehun rumme så mange æg, der jo ovenikøbet bliver overtrukket med kalk, og derfor ikke kan klemmes uden at gå i stykker? Jo, man har faktisk konstateret, at landskildpaddehunners vævsmasse er i stand til at kunne komprimeres ekstremt meget! På denne måde gives der plads til æggene.

Penisfremfald

Landskildpaddehanner har ind imellem penisfremfald. Det er ikke en sygdom. Læs Penisfremfald.

Startside