Nordsiden af Olympos (fortsat)

Vi fortsatte eftermiddagens testudotrekking i den spændende biotop her på nordsiden af Olympos. Vi var så heldige, at der stadig var mulighed for at se et par enkelte græske landskildpadder inden lukketid.

 

 

 

Sidst på eftermiddagen forsvandt solen bag toppen af Olymposbjerget, og komfuret slukkede. Det var stadig lunt (varmt efter danske forhold), men solens forsvinden betød, at vi ikke så flere landskildpadder her. Vi kørte tilbage til basen i Litochoro.

I den begyndende aftenstunds bløde mørke tog vi en kop kaffe på terrassen, mens vi som altid lyttede til cikaderne i den lune luft. (-Og strukturerede de løse rammer for næste dags trekking på Olympos.) Herefter var det spisetid (man spiser som bekendt sent om aftenen i Grækenland), og vi fandt igen ind på hovedgaden i Litochoro og fandt en hyggelig fortovsservering.

 

Søndag den 2. oktober 2011

Som på alle forudgående dage på denne mission startede morgenen med kaffe i solen på KUG-terrassen. Vi susede derpå afsted til det samme spændende område på nordsiden af Olympos, som vi havde undersøgt dagen før. Opgaven i dag var at søge efter og finde åbningen til den store og lange slugt, hvor vi i går oppe fra kanten havde hørt den konstante raslen fra en landskildpadde, der traskede rundt i det visne løv i bunden af slugten. Men som vi ikke havde haft mulighed for at hilse på, fordi slugtens stejle sider ikke var passable. Mon ikke denne slugt kunne blive et interessant bekendskab?

Nordsiden af Olympos

Vi startede vores trekking betydeligt længere nede på Olymposbjerget end dagen før, og vi fandt (som forventet) på de lavere højder et sted, hvor man forsigtigt kunne bevæge sig ned i bunden af slugten uden at indgå alt for dumdristige væddemål med naturlovene. (Det er jo ikke lige her i den flotte og ufarbare ensomhed, at man skal suse ned ad kalkvæggen og brække et ben eller ryggen!)

Vi slap helskindet ned, og på det første meget lange stykke op gennem slugten vandrede vi på blankslidte rullesten og grusbunker mellem sammenskyllede grupper af afbrækkede træer og grene. Slugten er med andre ord gennem tiderne skyllet ud af bjergsiden og således dannet af de voldsomme mængder af smeltevand, der hvert forår forlader Olymposbjergets tinder, når sneen smelter.

Overalt i det udtørrede flodleje lå der pæne, sammenblæste samlinger af knastørre, visne blade. Det måtte have været fra en af disse udstrakte bladbunker, at vi dagen før havde hørt en landskildpadde vandre (rasle) rundt. Men der var langt op til stedet. Selvfølgelig så vi efter skildpadder undervejs op gennem slugten, men der var ingen fremme. Efterhånden blev der mere frodigt og tilgroet her i den udvaskede dal. -Og nu nærmede vi os det område, hvor vi i går med sikkerhed hørte en landskildpadde røbe sig.

Flere steder under vandringen op gennem slugten kunne vi konstatere, at der gennem tiderne havde dannet sig nogle langstrakte højereliggende plateauer, der helt tydeligt ikke mere blev oversvømmet af smeltevandet på noget tidspunkt. I disse mere tilgroede biotoper levede der græske landskildpadder.

 

 

 

 

 

Læs videre på side 13

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 13 Side 14