Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13

Grækenland (Olympos) KUGs mission i september/oktober 2011 Side 14

Nordsiden af Olympos (fortsat)

Biotopvandringen fortsatte opad på nordsiden af Olympos. Opfattelsen af, at vi her havde at gøre med et enestående og formidabelt biotopområde for skildpadder, uddybedes. Om foråret vil der helt sikkert være mange af slagsen at se på her.

 

 

 

 

 

 

Solen forsvandt som sædvanlig bag toppen af Olympos, og vi forlod uden hast den fine habitat i den lune luft. KUGs taskforce havde hermed afsluttet undersøgelserne af kerneområdet for efterårsmissionen 2011, nemlig det store Olympos bjergmassiv. Selvom denne årstid (september-oktober) ikke er imødekommende for herpetologer på grund af det stærkt begrænsede dyreliv, så lykkedes det at finde bredrandede landskildpadder Testudo marginata og græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri her. En sommerfugl (Maniola?) landede i solens sidste stråler, og satte punktum for KUGs sidste tur på Olymposbjerget.

Olympos er et bjergmassiv på 2985 m. Det ligger i Makedonien i Nordgrækenland og blev i antikken i den græske mytologi betragtet som gudernes bolig (billedet til venstre). Her spiste guderne Ambrosia og drak nektar. Zeus (billedet tilvenstre) var som bekendt den øverste af guderne. Han var gift med Hera og bestyrede himlen. Poseidon bestyrede havet. Hades bestyrede underverdenen. Du kender også Athene, Apollo, Hermes, Afrodite, osv, osv.

Vi kørte ikke tilbage til Litochoro lige med det samme, som det ellers havde været den daglige rutine. Jan havde vundet en af KUGs daglige indsatser og skulle derfor som præmie bestemme dagens taverna. Han mente, at vi skulle spise i Platamonas. En lille indtagende badeby, som vi tidligere havde passeret på turene ned til det store vådområde.

Platamonas

 

 

Efter det gode måltid forlod vi den hyggelige by Platamonas (som har navn efter en imponerende stor og velbevaret gammel byzantinsk-hellensk borg fra 500-tallet på toppen af et bjerg), og lod os tranportere hjem til KUG-lejligheden. Her nød vi den sidste lune aften på terrassen, mens cikaderne som sædvanlig fyldte luften.

Mandag den 3. oktober 2011

Den sidste morgen i Litochoro var heldigvis den første overskyede morgen på denne tur, og det småregnede ind imellem! Vi forlod lejligheden, og jeg konstaterede, at min jakkelomme var tom og min tegnebog var helt og aldeles væk! Den lå ellers i jakkelommen ved samme morgens rutinemæssige kontrol! Bilen og lejligheden blev gennemsøgt flere gange i et tempo som i en gammel stumfilm, men væk var og blev den. Penge havde jeg stadig i en reservepung i kufferten, men mine betalingskort lå altså i den forsvundne tegnebog!

I sin tid havde jeg for en sikkerheds skyld lagt det telefonnummer ind i mobilen, hvortil man tabsmelder og spærrer sine kort, så disse ting blev hurtigt klaret telefonisk af en rutineret og effektiv pige, og vi forlod Litochoro og flød ned ad motorvejen i KUG-bilen.

Evvia (Euboea)

Vi ville bruge dagen til at komme ret langt syd på for at overnatte, således at vi uden den store stress kunne klare de praktiske ting og checke rettidigt ind i Athens lufthavn i morgen tirsdag den 4. oktober 2011. Vi ville af gode grunde ikke helt til Athen, som der ikke kan siges nogetsomhelst positivt om, udover at det helt unikke Akropolis ligger der, og helt alene sørger for det æstetiske. Resten af byen er arkitektonisk irrelevant og et megastort, neurotisk, stresset, larmende og voldsomt forurenet trafikhelvede.

Men det var jo ikke for sjov, at KUG havde sendt en taskforce til Grækenland. Undervejs blev det igen solskin, og så skulle vi da liiige rondere lidt på den meget store ø Evvia, før vi fortsatte. Der er med sikkerhed landskildpadder på Evvia. Jan har også under et tidligere besøg konstateret, at det er tilfældet.

Det tog voldsomt lang tid at bevæge sig i skridtgang igennem den store ucharmerende by Chaldikis tætte trafik. Men vi kom da til sidst ud i den frie og ubebyggede natur. Vi kørte Evvia rundt "efter uret", og gennemsøgte den ene oplagte skildpaddebiotop efter den anden. Vi fandt imidlertid ingen landskildpadder på Evvia. I flere biotoper var der tydelige trykspor og tunneller i det visne græs efter landskildpadder, men vi så ikke en eneste skildpadde.

 

Vi så solen gå ned (flot rød solnedgang) inde over det græske fastland på den anden side af vandet. Der var herefter ikke andet gøre. Vi måtte videre. Når vi kom over på fastlandet, ville vi bare dreje til venstre (mod sydøst) og lade KUG-bilen transportere os gennem de små havnebyer langs kysten, hvor vi ville udsøge os et hyggeligt hotel for natten. Selvom der ikke er langt til Athen herfra, turde vi ikke blive på Evvia for natten. Vi ville ikke risikere at sidde hjælpeløst fast i den tætte morgentrafik i flaskehalsen Chalkida, som måtte passeres for at komme videre over broerne.

Men der var skam ikke noget hotel i den første lille badeby. Videre ad de små mørke veje. Heller ikke i den næste. Videre i mørket. Og den næste. Videre igen. Jeg var inde på en taverna i en af de små byer, for at høre, om det virkelig kunne være rigtigt, at der ikke var hoteller. Det var det skam! -Og her har man gennem årene vænnet sig til, at der er små hoteller i alle små byer i Grækenland. Det her var sandelig en ny oplevelse. Vi ville helst ikke begynde at slå telt op, for det er altså meget mørkt i Grækenland, når mørket er faldet på. Det kunne blive en speciel oplevelse!

Hvor er der et?

Skala Opouros

Vi sank til sidst så dybt, at vi måtte ty til GPSen og trykke den ind på nærmeste hotel, selvom vi kunne sige os selv, at de små og hyggelige (og billige) familiehoteller nok ikke er opdateret her. GPSen viste straks vej til Hotel Alkyonis med 4 stjerner i byen Skala Opouros 15 km længere fremme i mørket. Vi kørte derhen, men da vi så det projektørbelyste hotel springe selvhævdende frem af nattemørket på strandpromenaden, ville vi da lige se, om der ikke var noget lidt billigere. Vi vendte og kørte byen igennem på kryds og tværs. På havnen stod der nemlig et skilt med navnet på et andet hotel. Da vi ikke fandt det, spurgte jeg om vej i en taverna ved vandet. Dette hotel var lukket, sagde den flinke restauratør. Man havde kun et eneste fungerende hotel i den iøvrigt meget charmerende havneby (med færgerute til Evvia), og det var Alkyonis. Tilbage igen. Fik et flot værelse med balkon og havudsigt for 40 Euro! Prislisten på væggen lød ellers på 85 Euro, men vi fik da heller ingen kvittering af portieren.

Nu var det tid til en sen spisning! Hotellets restaurant var fin og r..kedelig. Og mad smager som bekendt bedst i det fri. Altså ud i natteluften og på med jakken. Hovsa! Nede i jakkens ene ærme lå søreme min manglende tegnebog! Nu havde jeg da mine betalingskort igen, men til gengæld var de aflivet i mellemtiden. Hvorfor skulle jeg også være så handlekraftig i morges? Henne på den lille strandtaverna var restauratøren netop ved at lukke og trække de tykke plastikvægge for, da vi kom som de eneste. Han åbnede glad igen og hyggede om os. Pragtfuld lun aften med udsigt til lysene på Evvia på den anden side af vandet og med den rolige lyd af små stille bølger, der mødte stranden lige foran os.

Tirsdag den 4. oktober 2011

 

I morgenens flotte solskin kom vi efter en smuk kørsel ad de små veje ud på motorvejen og ankom i ro og mag senere på formiddagen til KUGs kørselsafdeling i Athens lufthavn.

Efter gennemsyn af KUG-bilen, blev dens tilstand og udseende ovenikøbet godkendt af vogninspektøren (jeg havde ikke gjort det), og efter at have dømt den "all in all spotless", kørte han vognen ind til klargøring. (Og så havde vi ikke engang givet ham et marcipanbrød, da vi modtog bilen i sidste uge! )

Igen var vi heldige. Man strejkede sandelig ikke i Grækenland i dag!

Den daglige SAS-forbindelse København-Athen og retur fik lov til at fungere af flylederne i Athens lufthavn, og SK 777 landede planmæssigt. Det var den sædvanlige Airbus 321. Flyet blev tømt og klargjort til hjemturen. Herefter skiftede det planmæssigt navn til SK 778.

Vi kom derfor afsted fra Athens lufthavn i god ro og orden med dette fly og landede planmæssigt i København hen under aften.

Mission accomplished! (Brrr, hvor var det koldt i Danmark!)

Som det fremgår af denne rejsefortælling, var det feltherpetologiske udbytte efter omstændighederne faktisk ret pænt vedrørende de biotoper og de landskildpaddearter, som vi søgte efter. Og atter en gang blev det slået fast, at den bedste årstid for feltherpetologi i Grækenland er foråret. (April-maj).

 

Startside

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13