. ...........

 

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27

Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37

Side 38 Side 39 Side 40 Side 41

Makedonien Kosovo

Kugs forårstour 2012

Side 28

Belince (fortsat)

Der kratluskes intensivt i det lune forår i Kosovo. Temperaturen er 30 grader C. Det hele springer ud time for time.

 

I en samling tørre egeblade i siden af en skovvej solbadede en fin yngre græsk landskildpadde.

 

Flot ung græsk landskildpadde træder varsomt på skovvejen foran fotografen..

Længere oppe ad skovvejen gik en flot græsk landskildpadde i solen. Vejen brugtes åbenbart også af muldyr.

Endnu lidt længere oppe ad skovvejen prøvede en græsk landskildpadde at forcere den efterhånden stejle vejside.

 

En græsk landskildpadde susede støjende ned ad bjergsiden oppe fra. Den blev fanget af noget krat. Den kæmpede og fik vendt sig om ved egen kraft. Så mistede den igen fodfæstet og susede videre nedad.
Den landede på stien foran fødderne på KUG Så kæmpede den igen med hoved og alle ben.
Lemmerne hvirvlede rundt i næsten panik. -Og så kom vi da heldigvis rundt og på plads igen!
Vi vandrede op ad en ret stejl skovvej, hvor vi med korte mellemrum fandt landskildpadder. Vejens sider var tilgroet med krat, og siderne blev mere og mere stejle. I den stille skov hørte vi pludselig en raslende og dunkende lyd af noget, der susesede ned ad bjergsiden oppe fra. Et kig opad afslørede en græsk landskildpadde, der sad fast i noget krat, som havde bremset dens hurtige nedtur. Se fotos af hændelsen ovenfor. -Var det derfor, at der gik så mange landskildpadder her på vejen? Kom de hele tiden raslende ned ad bjergsiden gennem krattet?

 

Atter længere oppe ad skovvejen gik en græsk landskildpadde.

 

Vi fortsætter op ad skovvejen, I vejsiden går igen en græsk landskildpadde. Gammel sag.

 

Nu er vi ved at være helt oppe. Skovvejen flader ud. Til venstre går en landskildpadde med kursen nedad!

 

Et kig til højre ind i den lyse egeskov afslører en stor græsk landskildpadde i forårssolen.

 

Lyse egeskove er meget yndede græske landskildpaddebiotoper på Balkan.

 

Heroppe fra bestanden i den lyse egeskov kom skildpadderne nede på vejen?

Den spændende og meget afvekslende biotop kunne nu forlades af 2 opdagelsesmætte KUG-medlemmer. Turen mod grænsen kunne genoptages. Forinden en nødvendig kaffepause i den lille by.

Kukur-smag? Eller det gen vi anvender, når vi laver modelbaner og frilandsdanlæg?

Kug-bilen var som sædvanlig veloplagt. På ingen tid nåede vi frem til grænseområdet (der er ingen afstande i Kosovo). Vi slog et slag mod vest for lige at se, om der var noget her. Ved Vica, hvor vejen løber på en terrasse mellem bjerget og floden, så vi igen en skildpadde i yderste livsfare i vejsiden.

Vica

Vi standsede for at redde en græsk landskildpadde, der skulle til at krydse vejen. Men der er da noget galt?
Om på den anden side af skjoldet -Jo det er meget længe siden, at skildpadden blev henrettet af en bil!

Nu, vi alligevel var standset her, kunne vi da lige køre ned til flodbredden og se lidt natur igen efter alle de biler. Det er floden Lepenec, der løber her. Vi forlod KUG-bilen og gik tur. På denne side af floden var solen væk. Der var en meget gammel, spinkel træbro over floden. Jeg afprøvede den først (jeg vejer jo lidt mindre end KUG-kollega Jan!) Den var ikke alene spinkel, brædderne lå også løse, og al træværket var gammelt og mørt. Sammensurringerne var synligt og mærkbart løse. Den sank, svingede og klagede sig, når man satte foden ned. Jan skulle bestemt ikke over! Der var heller ingen skildpadder på den anden side, og så det gik langsomt og forsigtigt med at komme tilbage.

Nu måtte vi hellere komme over grænsen til Makedonien, så vi kørte igen syd på. Vi ville finde et hotel i nærheden af lufthavnen i Skopje, hvor vi i morgen skulle afhente Sune. Han ville ankomme med Austrian Airways OS 779 for at tilgå KUGs arbejdsgruppe i Makedonien den sidste uge.

Der åndede fred ved den makedonske grænsestation.

Kosovos grænsestation var hurtig overstået. Grundig kontrol af pas og sporadisk toldkontrol af bil og os. Så var vi ude af Kosovo. Ved den makedonske grænsestation blev passene grundigt undersøgt, og vi måtte gentage overfor manden bag glasset, at vi IKKE kom fra KFOR. Turister? Til Makedonien fra Kosovo? Ser man det! Det var da vist ikke helt almindeligt. Da vi blev dirigeret videre væk, opdagede vi ikke en uniformeret tolder, der stod og afventede, at vi kørte over til ham. Vi blev råbt tilbage, og han gik igang med kufferterne. Han tilkaldte mere mandskab. Alt blev splittet og undersøgt, og der blev ført lange samtaler i mobiltelefon. Der gik nu 3 timer! Det blev mørkt!

Det blev til en oplevelse i omfang og tidsmæssig udstrækning som i gamle dage, når man ville over zonegrænsen fra Vesttyskland til Østtyskland (DDR). Ialt 10 forskellige personer kom til stede og deltog i undersøgelser og stillen spørgsmål. (Her er der sandelig personale nok.) I modsætning til østtyskerne i gamle dage, var folkene her virkelig meget venlige og behagelige. Et par af de kvindelige uniformer var ligefrem søde -og faktisk ret kønne!) Til sidst gav de fortabt. Vi fik venligt lov til at køre videre. Alt var tømt ud af bilen. Hele området lignede et flystyrt. Vi smed det hele ind med en skovl og kørte. Men husk for himlens skyld:! Ved passage af den makedonske grænsestation her, så kør IKKE forbi tolderen!

Kacanik

Vi droppede nu på dette sene tidspunkt at fortsætte ind i nattemørket på lykke og fromme i Makedonien. Tilbage i Kacanik før grænsen lå et Motel. Ikke noget indtagende syn, da vi kørte forbi, men nu var det sent, og vi vidste, at det var der. Det ville vi tilbage til. Vi kørte over i det nordgående spor. Vi passerede enkelt og behageligt tilbage gennem kontrollerne. Vi huskede nemlig at henvende os til tolderne på de 2 grænsestationer af egen drift. Restauranten på motellet, som hedder Fontana, var overraskende meget søgt af de lokale. Der stod pizzeria på et skilt over indgangen, men der var ingen, der spiste pizza her. Vi var til gengæld de eneste, der overnattede her, og ønsket om et værelse gav lidt ekstra aktivitet til de flinke mennesker.

Lørdag den 5. maj 2012

Et brag af en varm Balkanmorgen! Sikken et solskin. Sikken en fuglesang. Sikken en krydret duft. På motellet havde vi det hele for os selv som så ofte før på Balkan. Der var ingen planlægning af dagen, da vi fik morgenmad på terrassen. Vi skulle bare til Makedonien straks fra dagens begyndelse. Herefter ville det være slut på nogle spændende dage i et uvirkeligt land, hvor man færdedes i en fjemmedgjort atmosfære af uvirkelighed.

Motel Fontana i forårssolens utroligt klare og skarpe lys. Der var skam plads til os overalt.

 

Genboen til Motel Fontana. Heller ikke i Kosovo findes der æstetiske benzintanke.

 

KUGs sidste aktivitet i Kosovo. Samtidig dokumentation for, at der faktisk findes affaldscontainere på Balkan.

Overalt i Kosovo ser man selvfølgelig denne nyfødte stats flag. Især fordi det jo bestemt ikke er alle stater på denne Jord, der er enige i, at Kosovo er en selvstændig stat, finder man det vigtigt at flage med det nationale flag allevegne. Meget tit ser man 3 flag anbragt sammen eller ligefrem som en buket: Kosovos flag, EUs flag og USAs flag. Man kender selvfølgelig sine venner! Bemærk iøvrigt den voldsomme lighed mellem Kosovos flag og EUs flag. Denne lighed er skam ikke tilfældig!

På bredden af Lepenec siger vi hurtigt farvel til foråret i Kosovo. Der går mindst 2 græske bamser på 25 cm her!

I dagens solklare lys kørte vi mod syd igen. Atter engang var kursen sat mod de snart velkendte grænsestationer. Vi kørte langs floden Lepenec, som gennem tiderne har udgravet den slugt, som danner passagen gennem de høje bjerge, som skiller Kosovo og Makedonien. I Skopje løber Lepenec sammen med Vardar. Lige før grænsen kørte vi ned på flodbredden for at sige behørigt farvel til dette besynderlige land. Her i floddalen er der selvfølgelig en skildpaddebiotop. Vi bemærkede os 2 store græske landskildpaddehunner på 25 cm her. Vi havde kun få minutter, men var meget gerne blevet lidt længere. Afsted, afsted. I dag gled KUG problemløst over grænsen uden større tidsforbrug. Og nu skulle KUGs undersøgelser af Makedonien genoptages og fortsættes.

Læs videre på Side 29

Forsiden Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18

Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27

Side 29 Side 30 Side 31 Side 32 Side 33 Side 34 Side 35 Side 36 Side 37

Side 38 Side 39 Side 40 Side 41