Fredning, CITES, Status i dag Side 2
Indholdsfortegnelse: I blokken til højre ses overskrifterne på denne side i artiklen	Døden på landevejen, Status på Balkan iøvrigt, Skovbrande/naturbrande, Skildpadder på menukortet, Rovdyr, Sardinien, Status for den russiske landskildpadde, Status iøvrigt, Souvenirindustrien, Levende skildpadder som souvenirer.

Døden på landevejen

På landevejene i Grækenland ses tit maste og ihjelkørte landskildpadder ligge på kørebanen. En betragtelig del af den græske landskildpaddebestand omkommer hver eneste dag på vejene.

Det hævdes, at ikke alene betragter nogle græske bilister det som en adspredelse under kørslen at kvase en skildpadde med bilens hjul. Unge "verdensmestre" skal også dyrke den "sport" at kaste skildpadder ud foran forbikørende lastbiler for at nyde lyden af skildpaddeskjolde, der knuses under lastbilens dæk.

Det fortælles af onde tunger, at mange græske bilister næsten tager en risiko for sammenstød med modkørende biler med i købet i bestræbelserne på at få bilens hjul til at køre over firben, slanger og skildpadder.

 

En rigtig herpetologisk trafikulykke. 2 græske landskildpaddehanner har i deres dumhed formentlig været oppe at slås på kørebanen. En forankørende bil har fået et hjul henover den ene landskildpadde lige før vi kom til stedet. Den anden sidder betuttet tilbage.

 

Jans bil er som sædvanlig parkeret, således at der er mulighed for at redde den vejbanekrydsende landskildpadde i  sikkerhed. Den slags kan man ikke i Grækenland uden at blive udsat for dytten, få fingeren og en roterende finger ved øret. -Det er jo bare en skildpadde, mand!

 

 

KUGs sædvanlige hindring af græsk tragedie.

Der er iøvrigt i Grækenland en ekstrem mangel på forståelse for miljøet. Naturen bruges til fælles skraldespand. Overalt i naturen ligger der plastikflasker, emballage, husholdningsaffald, øldåser, flasker, olietønder, autobatterier, gamle møbler, madrasser, køleskabe, komfurer, bilvrag, bygningsaffald, osv, osv.

Og det er altså en kulturelt anerkendt adfærd at behandle miljøet på denne måde! Hertil kommer en nærmest hadsk holdning til reptiler og padder. Slanger, (som man frygter helt sygeligt), skildpadder og frøer er uønskede skadedyr, og de skal bare væk!

Der ses beskadigede landskildpadder overalt i biotoperne i Grækenland. I Albanien har jeg derimod ikke set en eneste beskadiget landskildpadde. I Bulgarien, Makedonien og Kosovo er beskadigede landskildpadder heller ikke så almindeligt forekommende. I Serbien har jeg set massevis af græske landskildpadder krydse landevejen, men jeg har aldrig set en eneste overkørt skildpadde.

Er holdningen til disse dyr så forskellig på Balkan? Grækerne passer intensivt og fortjenstfuldt på de fine antikviteter fra antikken, som er nogle tusinde år gamle. (De betagende ruiner.) Men de originale græske antikviteter (de betagende græske landskildpadder), som er mange millioner år gamle, er grækerne åbenbart ret ligeglade med!!

Status på balkan iøvrigt

Ødelæggelse af biotoperne i i de øvrige lande på Balkan i form af udvikling af turistindustri, infrastruktur og landbrug (intensiv landbrugsdrift og brug af pesticider) følger den græske udvikling parallelt i varieret tempo.

Dog ses biotoperne på halvøen Gallipoli i den tyrkiske del af Balkan nu (april 2010) at være næsten udslettet med indførslen af store, moderne og kraftige traktorer, der har givet landbruget et effektivt løft.

Tidligere pløjede man kun med mulæsler, der trak en pind gennem jorden. Nu er man i stand til at gennempløje alle jordarealer, også de meget stenede, til intensivt landbrug.

Gallipoli rummede førhen store mængder af mauriske landskildpadder.

Under den 1. Verdenskrig ernærede for eksempel 2.000 krigsfanger på Gallipoli sig i månedsvis af landskildpadder, som de selv indfangede.

Dengang spildte man ikke dyr mad på krigsfanger. Sulten måtte de selv klare, hvis de ellers ønskede at overleve!

I april 2012 så jeg i Prespa området i Makedonien begyndende målrettet biotopødelæggende aktivitet. Markstykker blev pløjet op, og der var aktivitet med at fjerne de små egeskove.

Endnu var det besøgte område en velfungerende skildpaddebiotop, men når først frugtavlerne her på egnen alle bliver motoriserede, så er det nat med skildpadderne her.

Ja, frugtavl! Den ene nyanlagte, kæmpestore og veltrimmede frugtplantage efter den anden afløser den anden her nord og øst for Prespa. I 2012 er den samlede makedonske æblehøst opgjort til 150.000 tons. Heraf er de 100.000 ton høstet i Prespa området. Produktionen og eksporten er stærkt stigende. Så på grund af områdets egnethed til æbleprodution her, forsvinder de gamle skildpaddebiotoper nu i samme hast som på Peloponnes, hvor man i mange år har pløjet op og inddraget landområderne til store vinmarker.

Omvendt pløjes der for eksempel i Albanien endnu med mulæsler. I Albanien er skildpaddebiotoperne (og skildpaddeskjoldene) endnu ikke beskadiget ret meget.

Skovbrande/naturbrande

Naturbrande er heller ikke ukendt på det øvrige Balkan, selvom de slet ikke er nær så udbredte som i Grækenland. I Makedonien så jeg for eksempel i maj 2012 i Makedonien nær ved Sopotnica i en lys egeskov en brandtomt på nogle kvadratkilometer.

Et større stykke af den skovklædte bjergskråning var helt udbrændt. Tilsyneladende sidste år. Enkelte urter havde allerede fået fat i skovbunden, og groede villigt i den sorte jord. Der lå også ubeskadiget egeløv fra sidste års løvfald. En tur igennem det afbrændte, triste og brandlugtende område afslørede helt overraskende, at der faktisk var et par helt uskadte overlevende eksemplarer af græsk landskildpadde her. Havde de gravet sig ned i den bløde skovbund under branden, eller var de indvandret bagefter?

 

I 2021 var der igen voldsomme naturbrande i Makedonien. Her ved Bitola

Tyrkiet

I Tyrkiet er naturbrande heller ikke usædvanlige. I 2021 var Tyrkiet voldsomt hærget, og der døde tusindevis af skildpadder i flammerne.

Italien er faktisk også plaget af naturbrande

I begyndelsen af august 2021 sås mange brande, der skræmte den sardiniske provins Oristano og her mistede man ihvetfald hundredvis af skildpadder. Siden da blev Italien desværre ved med at brænde fra Sicilien til Calabrien fra Apulien til Abruzzo gennem Molise.

Franrig bliver heller ikke skånet for kraftige naturbrande

I la Plaine des Maures Var der også kraftige brande i august 2021

Herover ses 4 efter branden i La Plaine des maures indsamlede døde Testudo hermanni hermanni. Man opgav at lede efter flere, fordi brandene blussede op igen

Særligt om den dalmatinske landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis)

Den dalmatinske landskildpadde Testudo hermanni hercegovinensis (ikke anerkendt underart) anses for at være den mest udryddelsestruede af de græske landskildpadder. Denne lokalform har et meget begrænset udbredelsesområde på Balkan (smal stribe langs Adriaterhavet), og den findes ikke længere i særlig stort antal i sine hjemstavnsbiotoper. I mange områder betragtes den ligefrem som værende helt forsvundet.

Som hovedårsag hertil anføres, at de store indsamlinger i 50erne, 60erne og 70erne til de Mellem- og Nordeuropæiske landskildpaddemarkeder i høj grad gennemførtes her langs Adriaterhavet på grund af den korte køreafstand til Østrig, Schweiz, Benelux, Tyskland, Danmark, osv.

For eksempel anføres det, at der i 1971 blev eksporteret 401.055 græske landskildpadder fra Jugoslavien (+ selvfølgelig et væsentligt højere uoplyst og uofficielt antal.) Selvfølgelig er det i dag helt umuligt at udrede, hvilke af disse landskildpadder, der kom fra Dalmatien, men der må af gode grunde have været mange imellem. Dalmatien ligger jo først for, når man kører til det tidligere Jugoslavien.

Efter en grundig gennemgang af Dalmatien i 2013 kunne jeg selv konstatere: Det kan bekræftes, at den dalmatinske landskildpadde (Testudo hermanni hercegovinensis) er rigtig meget truet. Jeg fandt meget få biotoper med denne skildpadde, og i biotoperne var der typisk ikke ret mange individer at se. Helt anderledes end de skildpaddemæssigt set talstærke oplevelser, jeg har haft i for eksempel Makedonien, Kosovo, Serbien, Albanien og Nordgrækenland.

Der er ingen tvivl om, at den væsentligste årsag er det iøjnefaldende, efterhånden voldsomt effektive og intensivt drevne landbrug, der med stadig større og kraftigere traktorer, plove og maskiner inddrager de tilbageblevne biotoper til dyrkning. Især kunne jeg konstatere, at der voldsomt etableres mange nye og store vinmarker på bjergsiderne i de tidligere biotoper.

Hertil kommer den sædvanlige afsnøring af biotoper, der løbende sker på grund af den massive satsning på turisme. Der bygges overalt motorveje, landeveje, hoteller, restauranter, feriekomplekser og der anlægges campingpladser og golfbaner rigtig mange steder. De afsnørede biotoper er for små til at kunne huse velfungerende bestande af landskildpadder, der derfor forsvinder.

Endelig decimeres skildpadderne dagligt, ikke alene i trafikken som overalt på Balkan, men jeg fik oplyst, at i sæsonen står lokale familier igen ved vejsiden og falbyder indsamlede skildpadder til turisterne, som det også i sin tid skete i det tidligere Jugoslavien.

Desuden har hyrderne i Dalmatien efter sigende for vane at knuse skjoldene på de landskildpadder, de opdager i biotoperne, ud fra holdningen:"De spiser mine fårs og geders græs!"

Hvordan ser det ud på Balkan lige nu?

På grundlag af mine balkanrejser kan jeg konstatere:

Albanien: Der lever stadig store velfungerende bestande af græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri). Jeg har ikke fundet bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) i Albanien. Men det oplyses, at den lever der. Heller ikke maurisk landskildpadde (Testudo graeca ibera), der måske lever i den sydøstlige del af landet.

Bulgarien: De tidligere ret store bestande af græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri) og mauriske landskildpadder(Testudo graeca ibera) er voldsomt decimeret.

Grækenland: På den nordlige del af det græske fastland lever der stadig store velfungerende bestande af græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri), bredrandede landskildpadder (Testudo marginata) og mauriske landskildpadder (Testudo graeca ibera). På den sydlige del af det græske fastland og på Peloponnes, lever der ikke længere ret mange græske landskildpadder og heller ikke ret mange bredrandede landskildpadder. Dværgformen af bredrandet landskildpadde (Testudo marginata weissingerii) er næsten væk.

Kosovo: Der lever store velfungerende bestande af græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri) i Kosovo.

Kroatien, Bosnien-Herzegovina og Montenegro (Biotoper for dalmatinsk landskildpadde): Se "Særligt om den dalmatinske landskildpadde" ovenfor.

Makedonien: Der lever store velfungerende bestande af græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri) og maurisk landskildpadde (Testudo graeca ibera) i Makedonien.

Serbien: Der lever stor og meget tæt besatte bebestande af græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri). (Serbien er det land, hvor jeg har set de tætteste bestande af græske landskildpadder i biotoperne)

Tyrkiet (europæiske del): De tidligere ret store bestande af græske landskildpadder (Testudo hermanni boettgeri) og mauriske landskildpadder(Testudo graeca ibera) er næsten udryddet her.

Det er ikke nok bare at frede arterne! Artsbeskyttelse kræver biotopbeskyttelse!

Skildpadder på menukortet (tortilophagia)

Skildpadder har alle dage været en del af menneskets fødevarevalg. For eksempel har udgravninger i Israel flere steder afsløret op til 400.000 år gamle knoglerester af skildpadder. Af dem fremgår det, at skildpadderne har været hamret i stykker og herefter brændt eller kogt til middagsbordet.

Men dette stoppede ikke i forhistorisk tid. I Asien er skildpadder i vore dage stadig en væsentlig del af menneskets daglige kost.

Læs Side 3

Også i Europa har indtagelse af skildpadder været en selvfølgelig måde at stille sulten på. Meget kendt er det, at sumpskildpadder ihvertfald tidligere var meget efterspurgt under den katolske faste, fordi sumpskildpadder ikke regnes for kød i denne forbindelse. Men landskildpadder har også været meget på spisekortet i Europa.

Vedrørende Grækenland har jeg flere steder set beretninger om en fabrik, der indtil 1980erne producerede dåsemad af bredrandet landskildpadde. Den lokale befolkning samlede skildpadderne ind og afregnede stykvis med fabrikken på samme måde, som folk herhjemme sælger æbler til det lokale mosteri. Jeg har i flere år forsøgt at få konkrete oplysninger om denne fabrik. Vetter skriver, at den lå i Larissa.

Der er ikke mig bekendt lavet mere konkrete undersøgelser af skildpadder som madvare i Europa, bortset fra oversigten på nedenstående kort fra 1984, der viser omfanget af fortæring af landskildpadder i de enkelte landskaber i Bulgarien. Denne konsumption skal stadig foregå. Hvordan det iøvrigt ser ud med fortæring af landskildpadder i Europa i dag, er ikke rigtig klarlagt. Men det fortælles, at det stadig foregår i et vist omfang.

I Schildkröten im Focus NR. 2/2011 berettes i en artikel om skildpaddebestanden i Bulgarien, at skildpadder fandtes på restauranternes spisekort indtil 1981.

I Bulgarien talte Jan og jeg i 2011 i Krumovgrad med en af de lokale indbyggere. Han fortalte, at alle i dette område da spiste skildpadder. Blandt andet fordi man havde den opfattelse, at indtagelse af landskildpadder skal være forebyggende mod kræft. Da så at sige alle bulgarere ryger voldsomt, er der måske ikke noget at sige til, at interessen for at spise "kræftforebyggende" skildpadder er stor i Bulgarien.

Skilt i Københavns ZOO den 29. april 2017.

I Bulgarien skal der desuden fortsat være stor efterspørgsel på landskildpadder under den katolske faste. Udover den indsamling, som foretages af befolkningen på egen hånd, oplyses det, at landet hærges af "poachers" i form af grupperinger/ bander af blandt andet zigeunere/romaer, der systematisk indsamler skildpadder til fødevaremarkedet og den illegale handel iøvrigt.

Tjaeh, der bor 7 millioner indbyggere i Bulgarien. Hvis næsten alle bulgarere spiser bare 1 skildpadde om året, så er de helt udryddet om få år!

Rovdyr

Landskildpadderne på Balkan har som landskildpadder overalt på denne jord siden tidernes morgen været genstand for rovdyrs efterstræbelser. Ikke alene fra de mange prædatorer på landjorden, men også fra rovfugle.

I Bulgarien har Den Ægyptiske Ådselgrib Neophron percnopterus (se tegningen til venstre) kendt under navnet Faraos kylling landskildpadder på spisekortet. Rovdyrene og rovfuglene er også på hastig retur ligesom skildpadderne, men de kan stadig gøre indhug i skildpaddebestanden.

Dyreverdenens egne rovdyr har dog ingen betydning for skildpaddernes fortsatte beståen. Det er, som det altid har været, og som nævnt svinder antallet af rovdyr. (-Det er mennesket, der er problemet!)

Se foto til venstre, hvor en ornitolog tæller tømte (ind i mellem meget store) skildpadddeskjolde op ved en Ægyptisk ådselgribrede i Balkanbjergene i Bulgarien. (Tsvetomira Yotsova making notes after collecting of prey remains from a nest in Eastern Rhodopes, where the remains of 60 land tortoises were found.
© Ivaylo Angelov)

Sardinien

Hvordan i himlens navn kan en sardinsk bilist overse en bredrandet landskildpadde på små 40 cm? Nej vel? Dette var en forsætlig henrettelse. Bilisten rejste simpelthen et skafot på landevejen! De knuste æg fortæller os, at der er tale om en hun.

Status for russisk landskildpadde

Da eksporten af græske (og mauriske) landskildpadder til Nordeuropa i begyndelsen af 1980erne blev standset på grund af den galopperende rovdrift, kastede man i stedet øjnene på den russiske landskildpadde. Den skulle nu fylde markedet op og erstatte de tidligere sydeuropæiske leverancer, og den har i dag formentlig større udbredelse i Danmark, end den tidligere mest kendte græske landskildpadde.

Den russiske landskildpadde importeres stadig i stort omfang til Danmark. Ja, og den eksporteres faktisk i det hele taget i store mængder til hele verden. Landene fra den tidligere Sovjetunion har åbenbart stadig større behov for vestlig valuta end for at beskytte deres fauna.

Der er flere og flere skildpaddeholdere, der har held med at avle russiske landskildpadder, så man kan i dag helt lovligt erhverve sig eksemplarer uden som før at skulle øve rovdrift på naturen. Dette er dog tilsyneladende ikke nok til at stoppe de massive indsamlinger af russiske landskildpadder i deres oprindelige biotoper.

Således skriver David S. Lee i Bull. Chicago Herp. Soc. 45 (1):1-9, 2010  under overskriften Testudostan: Our Post-Cold War Global Exploitation of a Noble Tortoise at der siden 1970erne er eksporteret 1 million russiske landskildpadder alene til USA. Han anslår, at kun 1 til 2 % har overlevet.

Den russiske landskildpadde har i mange år været, og bliver stadig i stort omfang indsamlet i og eksporteret fra sine hjemlande. For eksempel i et antal på 1.097.300 i 1993 fra Kazakstan. Dette kan ingen naturlige bestande naturligvis holde til.

Nu er det iøvrigt sådan, at der ikke alene samles til bunke for at forsyne det vesteuropæiske og amerikanske kæledyrsmarked. Der samles også ind til brug for middagsbordene. Alle disse indsamlinger sker under total foragt for dyrevelfærd. Nogle af aktiviteterne er kendt af de lokale myndigheder. Nogle steder ses der gennem fingre med det fra officielt hold. Nogle steder foregår det helt og aldeles lysssky og skjult.

Under alle omstændigheder er store dele af disse aktiviteter dybt kritisable. Både indsamlingen og transporten videre frem til slutaftagerne er horribel. Skildpadderne samles i sække og net ligesom kartofler, som man ser på billedet til venstre fra Tortoise Protection Group.

De transporteres og opbevares i ugevis uden mad og drikke. Kun en mindre del af de stakkels, udpinte og stressede dyr kommer frem til salgsstederne i levende live. Dem, der med nød og næppe har overlevet, er stærkt svækkede, og en del af dem vil ikke overleve ret længe, selvom de nu herefter holdes og behandles optimalt.

I martsnummeret 2007 af tidskriftet Marginata ses en artikel om denne rovdrift.

Her drejer det sig om massiv indsamling i Kirgisistan af russiske landskildpadder.