Siden er senest ændret den 12. december 2009

Albanien og Grækenland

Rejseberetning fra 2009

Side 9

Natten til tirsdag den 21. april 2009 begyndte det at regne, og det blev bare ved.

Vi tog derfor ikke til biotopen nord for Ksamil denne dags morgen, som vi havde planlagt dagen før, men kørte i stedet

 direkte mod grænseovergangen ved Kakavi.

Den ligger mod sydøst i Albanien.

-Vi kunne jo lige så godt bruge tiden til transport, når det nu var trist vejr.

Vi havde egentlig tænkt os at undersøge nogle rygter om eksistensen af mauriske landskildpadder i dette sydøstlige område

af Albanien.

Men regnen var for kraftig til den slags, så vi kørte til grænsen uden stop.

Det tog 1/2 time at få grænseformaliteterne overstået, og vi var tilbage i Grækenland.

Igen interesserede hverken den albanske eller den græske grænsekontrol sig for, hvad der var i bilerne.

Indsatsen drejede sig igen alene om grundig kontrol af personernes identitet.

Fra grænsen kørte vi direkte til Universitetsbyen Ioannina.

Den store sø ved Ioannina. Det er denne sø, der efter sigende gennem en underjordisk forbindelse føder Syri i Kalter med masser af vand flere hundrede kilometer borte i Albanien. (-Og ja, det regnede hele dagen, som det fremgår af billedet.)

Fra Ioannina kørte vi ad den gamle "Dødens Landevej" mod Meteora.

Jan skulle lige have denne helt særlige oplevelse med, nu vi havde god tid på grund af vejrliget.

Så kunne vi altid tage den splinternye motorvej, når vi skulle tilbage mod Igoumenitsa.

Der var sat et skilt ud, der oplyste, at passet var åbent, så vi begyndte turen med de mange hårnålesving og stigninger.

Vejen førte os højere og højere op.

Efterhånden kom vi op i regnskyerne og kunne kun se 10-15 meter frem.

Så der blev ikke ligefrem kørt stærkt igennem de mange skarpe sving.

Det krævede koncentration at køre ad denne krævende vejstrækning under disse forhold.

Men der var næsten ingen anden trafik end os.

Og de få biler, der var, kørte sandelig helt anderledes afdæmpet end græske biler ellers gør.

Vi kom i langsomt tempo over bjergene gennem passet Afhin Kataras.

Dette ligger i 1690 meters højde mod Brennerpassets 1370 meter!

Der lå sne på begge sider af vejen.

Strækningens 4 sneplovstationer var stadig indsatsklare.

Men selvom temperaturen var faldet voldsomt under opstigningen, sank den kun til + 5 grader C. , og det var altså regnvejr.

Ikke snevejr.

Meteora. Noget fra et helt uvirkeligt eventyrland.

Efter at være nået over passet, førte vejen os nedad i mere normal højde igen og vi nåede i eftermiddagens løb frem til

 Meteora.

Meteora er gigantiske klippesøjler af sandsten, der midt i det græske landskab i Thessalien pludselig og brat rejser sig mod

himlen.

Meteora betyder iøvrigt sten mod/fra himlen.

(Du kender jo ordet meteor)

Der ligger 6 klostre på tinderne af disse klipper.

Meteora gør altså indtryk! Klostrene ligger allesammen på toppen af en tinde. Tinderne ender i vekslende højde. Pilen viser et sådant kloster.

Meteora omtales som en af Grækenlands største, men mindst kendte, seværdigheder.

Ukendskabet skyldes nok, at Meteora ligger hundredevis af kilometer væk fra rejsebureauernes charterland.

En James Bond film er optaget her.

I "For your eyes only" ser man Roger Moore (givetvis en stuntman ) på dramatisk vis bestige en af klippesøjlerne for at

nå op til et kloster på klippetinden, der selvsagt huser en rigtig laban af en forbryder, der bare kan vente sig.

Hvordan fik de dog byggematerialerne op på bjergtoppene i sin tid?

Klostrene strækker sig tilbage til det 11. århundrede og har ligget der fuldt etablerede siden 15hundredetallet.

Indtil for få år siden var der kun adgang for munkene, der med håndsving hejstes op og ned i kurve.

Munkene føler sig bestemt tættere på himlen deroppe i klostret. -Men det var vel også meningen med det hele.

Selvom vejret var trist, så fascineredes man totalt af dette sted.

Når John og jeg på hundeturene kørte fra Volos til Igoumenitsa, passerede vi hver gang forbi stedet her ad landevejen nede i

 dalen til højre.

Jesper og jeg kom også lige forbi ad denne vej her i 2007.

Hver gang besluttede jeg, at en skønne dag ville jeg ikke bare suse forbi og lade disse høje klippesøjler forblive

 uudforskede.

Rejseartikel 2004 og 2005  Rejseartikel 2006   Rejseartikel 2007

Endelig i år lykkedes det at kaste anker og bruge lidt tid her.

Jamen det her SKAL man altså se.

Ellers har man ikke været rigtigt i grækenland

Pilen viser kablet/snoretrækket op til et kloster. Det er forsynelseslinjen til de daglige fornødenheder.

Naturen og virkeligheden overgår her fantasien.

Vi begyndte at se os om efter et sted for overnatning.

Det vrimler med hoteller her.

I alle prislag.

I byen Kalambaka ved foden af disse eventyrlige bjerge fandt vi et passende logi.

Kalambaka ligger lige op ad de søjleformede sandstensbjerge.

En gammel kone havde et hus på hovedgaden med "rooms".

Hendes ca. 12-årige barnebarn? talte engelsk.

Hun havde et fornemt dobbeltværelse med toilet og bad til 30 Euro.

Det blev her.

Og så var der egen P-plads med i købet! Og egen altan med udsigt over bylivet.

Onsdag den 22. april 2009 skulle der findes skildpadder her i Meteora.

Meteora er kendt for meget varme somre og bidende kolde vintre, så her må skildpadderne være vant til at gå i hi for alvor.

Vi fandt hurtigt et lovende sted.

Men desværre småregnede det, så vi var ikke voldsomt optimistiske

Biotop Meteora

Pæn græsk landskildpaddehan Testudo hermanni boettgeri i det våde græs i Meteora.

Selvom det dryppede og var fugtigt, så var det varmt i vejret.

Vi fandt derfor alligevel græske landskildpadder i den allerførste biotop, som vi afsøgte.

Meteora i let regnvejr.

Man fik våde sko og bukseben af at gå rundt i det våde græs. Men som det ses, så lønnede det sig. Flot Testudo hermanni han.

Våd græsk landskildpaddehun.

Det var en fantastisk oplevelse at finde flotte græske landskildpadder i disse flotte græske omgivelser!

Læs videre på side 10

ooooOOOoooo