..............

 

Side 10 Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Startside

Albanien Grækenland

Rejseberetning fra Balkanturen i april 2009

Side 9

Natten til tirsdag den 21. april 2009 begyndte det at regne, og det blev bare ved. Vi tog derfor ikke til biotopen nord for Ksamil denne dags morgen, som vi havde planlagt dagen før, men kørte i stedet  direkte mod grænseovergangen ved Kakavi. Den ligger mod sydøst i Albanien. -Vi kunne jo lige så godt bruge tiden til transport, når det nu var trist vejr. Vi havde egentlig tænkt os at undersøge nogle rygter om eksistensen af mauriske landskildpadder i dette sydøstlige område af Albanien. Men regnen var for kraftig til den slags, så vi kørte til grænsen uden stop.

Det tog 1/2 time at få grænseformaliteterne overstået, og vi var tilbage i Grækenland. Igen interesserede hverken den albanske eller den græske grænsekontrol sig for, hvad der var i bilerne. Indsatsen drejede sig igen alene om grundig kontrol af personernes identitet. Fra grænsen kørte vi direkte til Universitetsbyen Ioannina.

Søen ved Ioannina, der efter sigende skal føde Syri i Kalter flere hundrede kilometer borte i Albanien.

I regnvejr kørte vi til Ioannina, og holdt pause på en kafferestaurant med udsigt over den store sø, der skal være fødekilde i bogstaveligste forstand til Syri i Kalter inde i Albanien.

Fra Ioannina kørte vi ad den gamle "Dødens Landevej" mod Meteora. Jan skulle lige have denne helt særlige oplevelse med, nu vi havde god tid på grund af vejrliget. Så kunne vi altid tage den splinternye motorvej, når vi skulle tilbage mod Igoumenitsa.

Der var sat et skilt ud, der oplyste, at passet var åbent, så vi begyndte turen med de mange hårnålesving og stigninger.Vejen førte os højere og højere op. Efterhånden kom vi op i regnskyerne og kunne kun se 10-15 meter frem. Så der blev ikke ligefrem kørt stærkt igennem de mange skarpe sving. Det krævede koncentration at køre ad denne krævende vejstrækning under disse forhold. Men der var næsten ingen anden trafik end os. Og de få biler, der var, kørte sandelig helt anderledes afdæmpet end græske biler ellers gør. Vi kom i langsomt tempo over bjergene gennem passet Afhin Kataras. Dette ligger i 1690 meters højde mod Brennerpassets 1370 meter!

Der lå sne på begge sider af vejen. Strækningens 4 sneplovstationer var stadig indsatsklare. Men selvom temperaturen var faldet voldsomt under opstigningen, sank den kun til + 5 grader C., og det var altså regnvejr. Ikke snevejr.

Meteora ligner noget fra et uvirkeligt eventyrland.

Meteora

Efter at være nået over passet, førte vejen os nedad i mere normal højde igen, og vi nåede i eftermiddagens løb frem tilMeteora. Meteora er gigantiske klippesøjler af sandsten, der midt i det græske landskab i Thessalien pludselig og brat ejser sig mod himlen. Meteora betyder iøvrigt sten mod/fra himlen (du kender jo ordet meteor). Der ligger 6 klostre på tinderne af disse klipper.

Meteora går stort indtryk! Klostrene ligger på tinder i vekslende højde.

Meteora omtales som en af Grækenlands største, men mindst kendte, seværdigheder. Ukendskabet skyldes nok, at Meteora ligger hundredevis af kilometer væk fra rejsebureauernes charterland. En James Bond film er optaget her.

I "For your eyes only" ser man Roger Moore (givetvis en stuntman ) på dramatisk vis bestige en af klippesøjlerne for at nå op til et kloster på klippetinden, der selvsagt huser en rigtig laban af en forbryder, der bare kan vente sig.

Hvordan fik de dog alle byggematerialerne op på bjergtoppene i sin tid.?

Klostrene strækker sig tilbage til det 11. århundrede og har ligget der fuldt etablerede siden 15 hundredetallet. Indtil for få år siden var der kun adgang for munkene, der med håndsving hejstes op og ned i kurve.

Munkene føler sig bestemt nærmere itl Himlen deroppe. Og det er vel også meningen med det hele her.

 

Selvom vejret var trist, fascinerede stedet her enormt.

Når John og jeg på hundetransportturene kørte fra Volos til Igoumenitsa, passerede vi hver gang forbi stedet her ad landevejen nede i dalen til højre. Jesper og jeg kom også lige forbi ad denne vej her i 2007. Hver gang besluttede jeg, at en skønne dag ville jeg ikke bare suse forbi og lade disse høje klippesøjler forblive uudforskede.

Endelig i år lykkedes det at kaste anker og bruge lidt tid her. Jamen det her SKAL man altså se. Ellers har man ikke været rigtigt i grækenland

Pilen viser snoretrækket op til klostret. Det er forsyningslinjen til de daglige fornødenheder.

 

Naturen og virkeligheden overgår her fantasien.

Vi begyndte at se os om efter et sted for overnatning. Det vrimler med hoteller her. I alle prislag. I byen Kalambaka ved foden af disse eventyrlige bjerge fandt vi et passende logi.

Kalambaka ligger lige for foden af de høje sandstensklipper.

En gammel kone havde et hus på hovedgaden med "rooms". Hendes ca. 12-årige barnebarn? talte engelsk. Hun havde et fornemt dobbeltværelse med toilet og bad til 30 Euro. Det blev her.

Og så var der egen parkeringsplads med i købet. Og egen altan med udsigt over bylivet.

Onsdag den 22. april 2009 skulle der findes skildpadder her i Meteora. Meteora er kendt for meget varme somre og bidende kolde vintre, så her må skildpadderne være vant til at gå i hi for alvor. Vi fandt hurtigt et lovende sted. Men desværre småregnede det, så vi var ikke voldsomt optimistiske.

Skildpaddebiotop i Meteora.

 

Pæn græsk landskildpaddehan i det våde græs i Meteora.

 

Meteora i let regnvejr.

Selvom det dryppede og var fugtigt, så var det varmt i vejret. Vi fandt derfor alligevel græske landskildpadder i den allerførste biotop, som vi afsøgte.

Man fik våde sko og våde bukseben af at gå rundt i det våde græs. Men som det ses, lønnede det sig.

 

Våd græsk landskildpadehun.

Det var en fantastisk oplevelse at finde flotte græske landskildpadder i disse flotte græske omgivelser!

Læs videre på side 10

Side 10 Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Startside