Siden
senest ændret den 15. december 2009
Grækenland
-En lille rejseberetning 2004 og 2005
5. Side
Kalamanitsa
Kl. 10.00 så John en bredrandet skildpaddehan.
Den sad frit fremme i solen ca. 1 meter fra et krat.
Skjoldlængde 30 cm.
Et flot eksemplar, der var helt ubeskadiget.
Vægten var ”rigtig”.
Den var selvfølgelig befængt med flåter.
Dens bag skjold var dog ikke udpræget udadkrænget.
Dette er ikke altid tilfældet, selvom det ellers er typisk for marginatahannerne.
Jeg gik videre om på en sydøstvendt, meget stejl skråning, hvor jeg havde problemer med at få fodfæste på
grund af den skrappe hældning.
![]()
Flot marginatahan ved
siden af krat bestående af figenkaktus på Kalamanitsa. |
Allerede kl. 10.05 fik jeg her øje på en marginatahan, der sad frit fremme ca. 1 meter fra et krat, der bestod
af figenkaktus.
Nøii, hvor var den dog flot!
Den havde det karakteristiske udkrængede bagskjold.
Skjoldet var nærmest rødt af støv fra den røde græske jord.
Igen en skildpadde med masser af flåter.
Den havde 40 flåter i alt.
Skjoldlængde 26,5 cm.
Kort efter måtte vi desværre køre fra dette pragtfulde sted.
Man skal være ved færgen 1 time før afgang, og vi havde endnu ikke købt billet.
Sporaderne
Skiathosfærgen fortsætter til Skopelos efter at have landsat passagerer og biler på Skiathos og medtaget de
få rejsende herfra, der skal
videre til denne naboø.
Vi blev ombord, idet vi ville til Skopelos, som gerne skulle
undersøges for skildpadder.
I bogen ”Handbuch der Reptilien und Amphibien Europas, Band 3A, Schildkröten (Testudines) 1 forfattet
af Uwe Fritz og blandt andre også Henrik Bringsøe, sættes der spørgsmålstegn ved tilstedeværelsen af
Testudo marginata på Sporaderne, og det anføres, at dette kræver en nærmere
dokumentation.
Dette måtte undersøges.
Men da vi kørte i land på Skopelos, var der angiveligt
problemer med koblingen på køretøjet.
Hertil kom, at bilen var meget tungt læsset med sponsoreret dyrefoder, som vi havde med til hundeinternatet
hjemmefra.
Sæsonen var endvidere slet ikke begyndt her på øen, hvor det
meste var lukket endnu.
Skopelos var nok ikke stedet at køre i stykker med bilen på denne årstid, så efter en smuk lille rundtur i byen
kørte vi for en sikkerheds
skyld ombord på den selvsamme færge igen og tog med tilbage til Skiathos.
Om der er skildpadder på den efter sigende meget smukke ø Skopelos, ved jeg altså derfor ikke.
![]() Skiathos en smuk aprildag. Selvom temperaturen er
over 20 grader, er der endnu længe til turistsæsonen starter. Bemærk de øde strande. Om få måneder er der
fluepapir her. |
Skiathos blev heller ikke undersøgt for skildpadder så
grundigt, som den fortjener.
Der var denne gang ikke de samme muligheder for at komme
rundt til de egnede biotoper, som sidste gang.
Vi nåede kun en
enkelt lille rundtur på den smukke, bjergrige og skovbevoksede ø.
Overalt på øen sås sky, dybgrønne smaragdfirben og brune murfirben.
![]() Smaragdfirben på Skiathos. |
Flere rejsebureauer har i øvrigt charterrejser til Skiathos med i kataloget.
Skiathos har egen lufthavn.
![]() Helens rustikke gæstehytte, som er fast bolig for os på Skiathos. |
Helen fortalte, at om foråret ses der mange skildpadder i bjergene på øen.
Der skulle være endnu flere på Skopelos.
Desværre kan jeg som sagt ikke bekræfte det.
Hun fortalte endvidere, at hun forrige år fandt en skildpadde på vejen op til internatet, der ligger i bjergene på
Skiathos.
Hun tog den med hjem, men ifølge hendes forklaring var den voldelig og angreb hendes to fredelige
skildpadder, så hun satte den ud igen.
Mon ikke der bare har været tale om en han, der prøvede at parre sig med hendes 2 ensomme hunner?
Hjemad
Efter at have læsset hundene på bilen, sejlede vi tilbage til Volos.
Vi nød aftenlivet på havnemolen og fik grillstegt blæksprutte samt et kilo rødvin.
Vi overnattede igen på hotel Aura ved havnen og kørte igen til Meteora for at fortsætte hjemturen ad
”dødens landevej” til færgehavnen i Igoumenitsa.
Da vi passerede forbi de eventyrlige søjleformede klippeformationer ved Meteora, besluttede jeg igen, at her ville jeg bruge
tid næste gang.
På ruten gennem bjergene så vi til vores overraskelse, at
der stadig her i april måned lå sne!
Også når vi kikkede nedad!
HVIS det er rigtigt, at der lever skildpadder her i området, er de af gode grunde endnu ikke kommet frem af
vinterhiet her i begyndelsen af april måned.
De ligger i så fald stadig
under sneen.
Især på grund af sneens tilstedeværelse så sent som i april måned, tror jeg indtil videre dog nok, at jeg vil
afvise eksistensen af
skildpadder her.
Ved Meteora er der oplyst fund af marginataer og hermannier, men det er vel ikke helt oppe i de i øvrigt meget særprægede
bjergformationer, der findes
her.
Det oplyses, at der skal være fundet marginataer i op til 1600 meters højde i bjergene (for eksempel på
Olympos) i Grækenland, men andre steder bestrides dette tal.
-Faktisk mener man efterhånden, at der er tale om en fejlhøring i en samtale for år tilbage, der stadig
refereres videre.
Ved Konitsa nord for Ionanina er der registreret fund af
marginata.
Det er faktisk højt oppe i bjergene.
I naturparken ved Farangi Vikou ved Ionanina skal der være mange hermannier.
Ved Igoumenitsa er der registreret fund af både hermannier og marginataer, men der er du mere nede i højde
med havoverfladen igen.
Under hundeluftning her på strækningen så vi i vejkanten igen smaragdfirben og murfirben.
![]()
Smaragdfirben i landevejsgrøft
(”Dødens Landevej”) ved Igoumenitsa. Det hysteriske dyr er vanskeligt at fotografere. |
I Igoumenitsa kørte vi ombord på ANEK-færgen til Ancona i Italien, hvor vi ankom næste dag.
Da færgen havde lagt sig fast til molen i Ancona bakkede John vores bil ned ad rampen fra det vogndæk
(campingdækket), hvor bilen havde været anbragt under sejladsen.
På grund af de forvirrende og højtråbende tilrettevisninger fra det helt igennem inkompetente græske
mandskab på færgen, bakkede en foran os bakkende tysk indregistreret kæmpestor spritny BMW i 700-serien
ind i gelænderet på siden af rampen og stod bumstille på stedet.
Dette medførte, at vi ramte hans forende med trækkrogen bag på på vores bil, inden John fik standset op.
Da vi var kommet i land, ville vi da lige udveksle forsikringsoplysninger, og jeg tog et billede af den beskedne
skade på fronten af den tyske BMW (for en sikkerheds skyld aht. evt. eftersnak).
Pludselig begyndte havnepolitiet at bevæge sig over mod os, og strax fortalte tyskerne (der lignede
hønsetyve), at det da iøvrigt var helt ligemeget med den skade, den slags skete jo, og det betød da ingen ting,
og inden havnepolitiet nåede over til os, var de væk.
Ser man det!
![]() Den rare tyske bilist peger på den lille skade i fronten. |
Hjem ad E 45 med overnatning på motellet i Irschenberg hos de søde piger.
Hundeluftning hver 3.die time.
![]() Ikke alle hunde skal med helt til Danmark. I Kassel sættes hunde af til familier i Tyskland og England. John filmer. |
Et par dage senere var vi efter en storslået tur (de græske bjerge er betagende, men turen gennem Alperne er
altså også iøjnespringende flot) igen hjemme i det bidende forårs- og hundekolde Danmark.
Vi leverede igen hundene og katten på Frederikssund Dyreklinik og skiftede den kortærmede t-shirt ud med en
langærmet.
Det var en fantastisk oplevelse for mig at få lov til at se mine yndlingsskildpadder –bredrandede
landskildpadder- i deres naturlige omgivelser.
Og i biotoper, der hver for sig var forskellig fra de andre
biotoper.
Jeg ville selvfølgelig også meget gerne have set græske landskildpadderTestudo hermanni i det fri i
Grækenland, men det lykkedes desværre ikke.
Dennegang.
Begyndelsen af april måned er altså velegnet til en
herpetologisk tur til Grækenland, hvis man vil se dyr.
Dertil kommer, at der er god plads alle vegne, fordi sæsonen
først starter i maj måned.
Du behøver ikke at reservere på færger eller hoteller, mv.
Du får straks plads overalt.
Men glem alt om
Grækenland som billigt ferieland.
Den tid er for længst forbi.
Efter grækernes overgang til EURO er prisniveauet næsten som det danske.
-Og så lige en stor tak til John for hyggeligt og afslappet samvær på disse to herlige ture!
![]() Vi fandt skildpadder i deres naturlige biotoper her i 2005 |
![]() Vores rundtur i Grækenland april 2005 |
-ooooOOOoooo-