Side 1 Startside

Grækenland Rejseberetning 2004 og 2005 Side 2

Kavamiroa

Under kørslen mod Poros op ad den maleriske, smukke, smalle og snoede bjergvej, syntes jeg efter oplevelserne i Tolo selvfølgelig  hele tiden, at jeg så skildpadder i områderne ved siden af vejen. En gang var jeg så sikker, at jeg bad John, der på denne strækning sad bag rattet, om at standse. Jeg hoppede ud og konstaterede, at der alligevel bare var tale om en rund, glat, sort sten (dem er der rigtig mange af i Grækenland!). Kort efter var jeg igen sikker. Der 50 meter inde på marken med oliventræerne til højre var der helt bestemt en skildpadde. Det kunne bestemt ikke være en sten igen, for den flyttede sig faktisk. John erklærede sig enig. 

Standse igen og ind og kikke. Det var en stor flot marginatahan, der havde meget travlt med at nå hen over en meget stor helt åben, stenet, græs- og blomsterbegroet mark, hvorpå der stod spredte oliventræer. På intet tidspunkt satte den tempoet ned, så jeg måtte hele tiden småløbe ved siden af for at tage billeder. Skjoldlængde 27,5 cm. Den var rigtig tung at løfte op. Den havde et rigtigt flot udkrænget/udslået bagskjold. Denne skjoldform, der nærmest ligner en brandmandshjelm, er karakteristisk for bredrandede landskildpaddehanner. Den havde masser af flåter.

  Klokken var 16.00, temperaturen var 23 grader. Det var fuld sol og vindstille. Efter dette fund måtte vi selvfølgelig konstatere, at der nok ikke er tale om, at hunner kommer frem før hanner om foråret. Skildpadden havde en større skjoldskade foran på rygskjoldet, som nu var ved at være lægt. Skaden så ud til at være fra et landbrugsredskab. Om foråret pløjer bønderne jorden under oliventræerne, og skulle der være en enkelt skildpadde i vejen for ploven, er det med den holdning til dyr, som er den fremherskende i Grækenland, selvfølgelig bare skildpaddens problem.

Jeg har ellers læst mig frem til, at skjoldskader normalt aldrig heles på landskildpadder, men det er åbenbart ikke altid helt rigtigt. Jeg har da også selv oplevet helbredelse af skjoldskade i mit eget frilandsanlæg. Her var den oprindeligt store og dybe skade ved at være væk. Ikke alene var benpladen groet sammen. Den dækkende sorte skjoldplade af horn var også ved at være færdigdannet igen.  

Helen fortalte i øvrigt også, at de to bredrandede landskildpadder, som hun bragte med hjem til Skiathos fra  Athen, var meget miserable, da hun i sin tid bjergede dem. De havde store skjoldskader, hvor også det hvide ben under skjoldpladerne flere steder var trykket ind  ligesom mindre ”kraniebrud”. (Trafikskader?) Der var INTET at se på hendes skildpadder nu. Skjoldene var helt plane og skjoldpladerne var helt jævne og intakte.

Mon ikke der er forskel på helingsprocessen under den særdeles magtfulde græske sol med hele lysspektret, herunder det vigtige UV-område, og den helingsproces, der kan etableres under det snollede kunstige lys, det er muligt at montere i indendørs terrarier? Skildpaddens alder og foderet spiller selvfølgelig også en rolle.

Nu skal ingen da heller være i tvivl om, at jeg ikke er tilhænger af hold af skildpadder i indendørs terrarier. Landskildpadder SKAL ud i solen. Selvom denne biotop ligger oppe i bjergene, var der her ikke tale om en stejl bjergside. Området, hvor denne marginatahan gik på marken, er nærmest vandret. Stedet ligger umiddelbart udenfor en lille samling huse ved navn Kavamiroa. 

Poros

Vi fortsatte til Poros og overnattede som sidste år på Hotel Dionysos fra 1826, der ligger lige foran færgens  anløbssted. I september 2004 havde vi højtideligt erklæret, at vi kom tilbage til denne utroligt tiltrækkende ø. Hotellet køres af to elskelige, meget gamle og  kun græsktalende damer.

Vi nød aftenlivet på molen og spiste til aften på en af tavernerne på molen. Senere ville vi på en anden taverna bestille 1 kilo rødvin. Det kunne ikke lade sig gøre, uden at vi spiste.Vi ville ikke på bar. Vi bad så om spisekortet og bestilte 2 kiks med roquefortost til 0,55 EURO pr. stk. samt 1 kilo rødvin. Tjeneren kikkede anerkendene på os og kom med kiksene og rødvinen!

Næste dag, den 6. april 2005, var det overskyet. Kun 13-14 grader varmt.  Det blæste og smådryppede og det var rigtig hunde/råkoldt.  Vi var ikke i tvivl om, at i dag så vi selvfølgelig ingen skildpadder. Vi besluttede lige at vende øen på en kort tur, inden vi drog videre. 

Poros er faktisk en dobbeltø. De to øer er adskilt af en dæmning. Der fyldes hele tiden op langs med dæmningen, så man ikke rigtig længere kan se, at der er tale om en  dæmning. Den gamle by ligger på den forreste lille ø, og det er her, du finder den særdeles charmerende del af Poros. Smalle gader med stejle  trapper, gamle huse og bygninger, bittesmå haver og altankasser/krukker med palmer,  blomster, citron- og appelsintræer (appelsiner og citroner sad modne på træerne her i april), osv.

Plus havnemolen! Her får du en fin grillet blæksprutte. Udover bilfærgen kan du tage en taximotorbåd, hvis du vil krydse det smalle sund, eller hvis du vil andre  steder hen. Taximotorbådene ligger i en række langs molen, ligesom taxaerne holder i rad i taxaopmarchbåsene i Danmark. På den bageste, store ø findes de grønne områder, og her lever skildpadderne.  Det er også på den store ø, at charterhotellerne ligger. 

 Under vores rundtur holdt vi en kort pause på parkeringspladsen ved Monasteriastranden. Der ligger to taverner, der begge som så meget andet i Grækenland på denne årstid endnu ikke var åbne. Der blev dog hamret og malet og istandsat med henblik på den snarlige sæsonstart. Jeg gik en lille tur på et tilstødende lille, forholdsvist plant, grønt område på ca. 100 x 75 meter. Jeg talte i mobil med Helle derhjemme i Næstved. -Pludselig stivnede jeg!

Der foran mig gik en meget stor marginatahun og græssede midt i et stenet, indtørret vandløb i den bidende kulde! Jeg sagde højt (og fåret) tværs hen over samtalen: ” Der går s.. en skildpadde! Helle svarede ironisk: ”Jeg kan høre, at vi skal bryde nu!” 

Klokken var 13.01. Skildpadden var 29,5 cm. i skjoldlængde og meget flot af statur. Hun havde dog to skader foran på hver side af rygskjoldet hver på ca. 2x2 cm, hvor benpladen var trykket ind. Trafikskader? Stenkast? Tråd fra geder? Der var ikke mulighed for at landbrugsredskaber kunne have forårsaget skaderne. Området var ganske vist bevokset af spredte, gamle oliventræer, men var så stenet og klippefyldt, at man ikke kunne behandle grunden med landbrugsredskaber. Jord kunne man ikke kalde det, som oliventræerne groede i. Der var tale om små klippestykker og sten og grus med sparsom bevoksning af græsser og urter.

 Vi var samme sted i september 2004. Da var der ingen levende vegetation at se overhovedet, bortset fra de gamle oliventræer. Bevoksningen i jordhøjde er altså her et udpræget forårs/forsommerfænomen. Hunnen havde de sædvanlige flåter og var tung at løfte op. Det undrer mig, at hun var fremme fra sit skjul i buskadset og i vigør i den kulde. Mine marginataer derhjemme kunne ikke drømme om at forlade drivhuset i sådan en kulde. Medens jeg fotograferede den store dame, fandt John kl. 13.07 en stor han.  

Hannen befandt sig ca. 30 meter fra hunnen. Han var 31 cm. i skjoldlængde, og havde selvfølgelig mange flåter. Han havde de samme slags skjoldskader i rygskjoldet, som hunnen havde,  i form at punkter på ca. 2 x 2 cm. ,  hvor benet var trykket ind.

Vi kørte herefter til færgen og fortsatte direkte til Athen for at se Akropolis, mv. Vi havde desværre ikke mulighed for at gøre mere ved Poros på denne tur. 

Efter overnatning på hotel i Piræus brugte vi selvfølgelig lidt tid med at stå i lange køer overalt på Akropolis. Athen er iøvrigt en rædselsfuld storby, som alene har sine fortidsminder til at legitimere et besøg. Herudover kan intet positivt siges om denne voldsomt forurenede og larmende heksekedel.

Vi kørte fra skrækkelige Athen direkte til vores " sædvanlige" Hotel Aura i Volos. Nød aftenen på havnemolen.

Kalamanitsa

Den 7. april 2005 tog vi selvfølgelig om morgenen op på bjerget Kalamanitsa nord for Volos, inden vi skulle med færgen til Skiathos. Vi kørte op til det samme sted, hvor John i september 2004 fandt den lille marginataunge. Kl. 09.55 startede vi vores fodtur på bjergsiden under oliventræerne. Bjerget skrånede mod sydvest, men ikke mere end solen kunne skinne på jorden på dette tidpunkt. Flere steder havde man her begyndt forårspløjningen mellem oliventræerne. De steder holdt vi os fra. Solen skinnede. Det var 19-20 grader varmt og helt stille. Igen en rigtig dejlig græsk forårsdag med vidt udsyn fra bjergskråningerne ud over den betagende natur. Og ud over havet.  

Kl. 10.00 så John en bredrandet skildpaddehan. Den sad frit fremme i solen ca. 1 meter fra et krat. Skjoldlængde 30 cm. Et flot eksemplar, der var helt ubeskadiget. Vægten var ”rigtig”. Den var selvfølgelig befængt med flåter. Dens bag skjold var dog ikke udpræget udadkrænget. Dette er ikke altid tilfældet, selvom det ellers er typisk for marginatahannerne.

Jeg gik videre om på en sydøstvendt, meget stejl skråning, hvor jeg havde problemer med at få fodfæste på  grund af den skrappe hældning. 

Allerede kl. 10.05 fik jeg her øje på en marginatahan, der sad frit fremme ca. 1 meter fra et krat, der bestod  af figenkaktus. Nøii, hvor var den dog flot! Den havde det karakteristiske udkrængede bagskjold. Skjoldet var nærmest rødt af støv fra den røde græske jord. Igen en skildpadde med masser af flåter. Den havde 40 flåter i alt. Skjoldlængde 26,5 cm. Kort efter måtte vi desværre køre fra dette pragtfulde sted. Man skal være ved færgen 1 time før afgang, og vi havde endnu ikke købt billet. 

Sporaderne

Skiathosfærgen fortsætter til Skopelos efter at have landsat passagerer og biler på Skiathos og medtaget de få rejsende herfra, der skal videre til denne naboø. Vi blev ombord, idet vi ville til Skopelos, som gerne skulle undersøges for skildpadder. I bogen ”Handbuch der Reptilien und Amphibien Europas, Band 3A, Schildkröten (Testudines) 1forfattet af  Uwe Fritz og blandt andre også Henrik Bringsøe, sættes der spørgsmålstegn ved tilstedeværelsen af Testudo marginata på Sporaderne, og det anføres, at dette kræver en nærmere dokumentation. Dette måtte undersøges.

Men da vi kørte i land på Skopelos, var der angiveligt problemer med koblingen på køretøjet. Hertil kom, at bilen var meget tungt læsset med sponsoreret dyrefoder, som vi havde med til hundeinternatet  hjemmefra. Sæsonen var endvidere slet ikke begyndt her på øen, hvor det meste var lukket endnu. Skopelos var nok ikke stedet at køre i stykker med bilen på denne årstid, så efter en smuk lille rundtur i byen kørte vi for en sikkerheds skyld ombord på den selvsamme færge igen og tog med tilbage til Skiathos. Om der er skildpadder på den efter sigende meget smukke ø Skopelos, ved jeg altså derfor ikke. 

Skiathos blev heller ikke undersøgt for skildpadder så grundigt, som den fortjener. Der var denne gang ikke de samme muligheder for at komme rundt til de egnede biotoper, som sidste gang.  Vi nåede kun en enkelt lille rundtur på den smukke, bjergrige og skovbevoksede ø. Overalt på øen sås sky, dybgrønne smaragdfirben og brune murfirben.  Flere rejsebureauer har i øvrigt charterrejser til Skiathos med i kataloget. Skiathos har egen lufthavn.

 

Helen fortalte, at om foråret ses der mange skildpadder i bjergene på øen. Der skulle være endnu flere på Skopelos. Desværre kan jeg som sagt ikke bekræfte det. Hun fortalte endvidere, at hun forrige år fandt en skildpadde på vejen op til internatet, der ligger i bjergene på Skiathos. Hun tog den med hjem, men ifølge hendes forklaring var den voldelig og angreb hendes to fredelige  skildpadder, så hun satte den ud igen. Mon ikke der bare har været tale om en han, der prøvede at parre sig med hendes 2 ensomme hunner?

Hjemad

Efter at have læsset hundene på bilen, sejlede vi tilbage til Volos. Vi nød aftenlivet på havnemolen og fik grillstegt blæksprutte samt et kilo rødvin. Vi overnattede igen på hotel Aura ved havnen og kørte igen til Meteora for at fortsætte hjemturen ad  ”dødens landevej” til færgehavnen i Igoumenitsa. Da vi passerede forbi de eventyrlige søjleformede klippeformationer ved Meteora, besluttede jeg igen, at her ville jeg bruge tid næste gang.

På ruten gennem bjergene så vi til vores overraskelse, at der stadig her i april måned lå sne! Også når vi kikkede nedad! Hvis det er rigtigt, at der lever skildpadder her i området, er de af gode grunde endnu ikke kommet frem af  vinterhiet her i begyndelsen af april måned. De ligger i så fald stadig under sneen. Især på grund af sneens tilstedeværelse så sent som i april måned, tror jeg indtil videre dog nok, at jeg vil  afvise eksistensen af skildpadder her.

Ved Meteora er der oplyst fund af marginataer og hermannier, men det er vel ikke helt oppe i de i øvrigt meget særprægede  bjergformationer, der findes her. Det oplyses, at der skal være fundet marginataer i op til 1600 meters højde i bjergene (for eksempel på  Olympos) i Grækenland, men andre steder bestrides dette tal.  -Faktisk mener man efterhånden, at der er tale om en fejlhøring i en samtale for år tilbage, der stadig refereres videre.

Ved Konitsa nord for Ionanina er der registreret fund af marginata. Det er faktisk højt oppe i bjergene. I naturparken ved Farangi Vikou ved Ionanina skal der være mange hermannier. Ved Igoumenitsa er der registreret fund af både hermannier og marginataer, men der er du mere nede i højde med havoverfladen igen. Under hundeluftning her på strækningen så vi i vejkanten igen smaragdfirben og murfirben. 

I Igoumenitsa kørte vi ombord på ANEK-færgen til Ancona i Italien, hvor vi ankom næste dag. Da færgen havde lagt sig fast til molen i Ancona bakkede John vores bil ned ad rampen fra det vogndæk (campingdækket), hvor bilen havde været anbragt under sejladsen.På grund af de forvirrende og højtråbende tilrettevisninger fra det helt igennem inkompetente græske mandskab på færgen, bakkede en foran os bakkende tysk indregistreret kæmpestor spritny BMW i 700-serien ind i gelænderet på siden af rampen og stod bumstille på stedet. Dette medførte, at vi ramte hans forende med trækkrogen bag på på vores bil, inden John fik standset op.Da vi var kommet i land, ville vi da lige udveksle forsikringsoplysninger, og jeg tog et billede af den beskedne skade på fronten af den tyske BMW (for en sikkerheds skyld aht. evt. eftersnak).

Pludselig begyndte havnepolitiet at bevæge sig over mod os, og strax fortalte tyskerne (der lignede hønsetyve), at det da iøvrigt var helt ligemeget med den skade, den slags skete jo, og det betød da ingen ting, og inden havnepolitiet nåede over til os, var de pist væk. - Ser man det!

Hjem ad E 45 med overnatning på motellet i Irschenberg hos de søde piger. Hundeluftning hver 3.die time.

Et par dage senere var vi efter en storslået tur (de græske bjerge er betagende, men turen gennem Alperne er  altså også iøjnespringende flot) igen hjemme i det bidende forårs- og hundekolde Danmark. Vi leverede igen hundene og katten på Frederikssund Dyreklinik og skiftede den kortærmede t-shirt ud med en langærmet.

Det var en fantastisk oplevelse for mig at få lov til at se mine yndlingsskildpadder –bredrandede  landskildpadder- i deres naturlige omgivelser. Og i biotoper, der hver for sig var forskellig fra de andre biotoper. Jeg ville selvfølgelig også meget gerne have set græske landskildpadderTestudo hermanni i det fri i  Grækenland, men det lykkedes desværre ikke. Dennegang.

Begyndelsen af april måned er altså velegnet til en herpetologisk tur til Grækenland, hvis man vil se dyr. Dertil kommer, at der er god plads alle vegne, fordi sæsonen først starter i maj måned. Du behøver ikke at reservere på færger eller hoteller, mv. Du får straks plads overalt.  Men glem alt om Grækenland som billigt ferieland. Den tid er for længst forbi. Efter grækernes overgang til EURO er prisniveauet næsten som det danske.  -Og så lige en rigtig stor tak til John for hyggeligt og afslappet samvær på disse to herlige ture!

 

Side 1 Startside