Side 3 Side 1 Side 4 Startside

Grækenland Rejseberetning 2007 Side 2

Saidona

Den 23. april 2007 skulle Jesper fotografere smalsporede Alcodiesellokomotiver på jernbanestationen i Kalamata. Jeg kørte derimod op i Taygethosbjergene straks om morgenen for at se efter skildpadder. Nogle landsbyer i Taygethosbjerkæden kan være lidt af en øvelse at komme igennem. Landevejene går tit stejlt op gennem byerne ad ekstremt smalle gader. Mange parkerer bilerne i og ved ved landsbyerne, åbenbart for at gå eller ride videre op ad de grusbelagte bjergveje. De små snoede bjergveje i Grækenland er heller ikke i Taygethosbjergene noget for store biler.

Heldigvis var vi kørt til Grækenland i Jespers kompakte Hyundai Getz. Den er nærmest skræddersyet til de små snoede græske bjergveje. I landsbyerne kan den lige akkurat komme igennem. Men der var heller ikke støv på siderne af bilens sidespejle bagefter.

Vest for Saidona fandt jeg en lovende biotop i form af en tilgroet olivenlund. Der var ikke en mors sjæl at se, og jeg begav mig ind i det grønne område med mit kamera. Det var solskin. Temperatur ca. 25 grader C.

Efter nogen tids vandring fik jeg øje på en lille flot marginatahan på kun 19 cm i stokmål. Han var skam fuldt udvokset og så iøvrigt meget gammel ud. Man er ikke enige om, hvorvidt denne dværgform af bredrandet landskildpadde, der lever her iTaygethosbjergene, er en selvstændig underart. Bour er sikker på dette, og har givet den navnet Testudo marginata weissingerii. Andre (Fritz) mener, at dværgvæksten bare skal tilskrives sparsom adgang til føde i de egne, hvor man finder denne lille skildpaddeform.

Som det fremgår af billederne her, er der altså mad nok i denne biotop. Diskussionen om, hvorvidt der er tale om en rigtig underart, fortsætter. Under alle omstændigheder er der pt. ikke tilstrækkeligt DNA-mæssigt belæg for at udskille den til en særlig underart.

Men at dens dværgvækst skulle være forårsaget af mangel på føde, er i hverfald noget sludder her i denne biotop.

Efter at have fotograferet og målt den flotte lille marginatahan, fortsatte jeg min vej gennem den tilgroede olivenlund.Pludselig nåede jeg frem til en holdende pickup med motoren i gang, der var ved at blive læsset med kasser af to mænd. Jeg viste dem mit kamera og prøvede venligt at fortælle dem, at jeg var på stedet for at fotografere skildpadder. Dette plejer at medføre tøvende undren og til sidst tilladelse til at fortsætte. ("Lad dog den tovlige turist spilde sin tid på sådan noget pjat".) -Nu og da ligefrem en venlig snak. Men her! Reaktionen var eksplosiv!

De løb straks meget tæt hen til mig og truede ad mig med svingende knyttede næver, mens de med rasende og fordrejede ansigtsudtryk råbte voldsomt op på græsk, og med mange ord hurtigt efter hinanden overfusede mig. Jeg fortrak skyndsomst baglæns, medens jeg forgæves prøvede at undskylde, at jeg eksisterede. De blev heldigvis stående ved bilen, mens de forsatte det rasende råberi ledsaget af truende fagter. Gad vide, hvad der var i de kasser?

Men jeg fik af gode grunde ikke set flere skildpadder her. På turiststederne er grækerne sædvanligvis overstrømmende venlige overfor fremmede. (Fordi turister bruger penge?) Når man kommer rundt i de ikke turistede egne af grækenland, er der tit langt mellem venlige og imødekommende grækere. Måske skyldes mine hidtidige erfaringer med vrangvillige grækere, at når vi kørte rundt i de mere øde egne i  Grækenland i Johns gamle støvede varebil med mystiske gule danske nummerplader, så lignede vi sikkert albanske hønsetyve. Men dette tog dog prisen.

Længere nede ad vejen var der igen en lovende biotop, men jeg turde ligesom ikke lade en bil med fremmede nummerplader stå ubevogtet her, mens jeg gik skildpaddetur mellem træerne, så jeg kørte videre ned langs kysten mod syd.

Agio Nikolaos

Et par kilometer øst for Agio Nikolaos satte jeg igen bilen og gik rundt i vekslende biotoper. Der er her en fin biotop for små marginataer Testudo marginata weissingeri. Stedet var helt uforstyrret, og skildpadderne havde heller ikke de sædvanlige skader.

 

Det var unægtelig lidt af en oplevelse at få Testudo marginata weissingeri at se denne dejlige forårsdag i Taygethosbjergene. Men det var i grunden også behageligt sidst på dagen at vende tilbage til Jesper på vores hotel med havudsigt i Kalamata. Han havde købt en kaffemaskine! I tavernerne på havnemolen i Kalamata serverer de iøvrigt grillstegt blæksprutte af samme høje kvalitet som på havnemolen i Volos. -Og her på molen i Kalamata er grækerne hjertelige, smilende og flinke, ligesom på molen i Volos og på molen på Poros, osv.

Sellasia

Den 24. april 2007 forlod vi Kalamata om morgenen og fortsatte vores tur nordover på Peloponnes. Ved Sellasia mente Jesper, at vi lige skulle kikke op på en blomsterbeklædt høj. Jeg mente i grunden ikke, at det lignede en skildpaddebiotop, men vi kunne da altid gå  en tur her mellem  blomsterne, når han nu syntes. Her gik en stor bredrandet han på 31 cm og græssede i forårsblomsterne!

I disse år kan du ikke køre ret længe ad gangen i den græske natur uden at se store anlægsarbejder for veje, motorveje og Jernbaner. Samtidig står der det ene blå stjernebesatte skilt efter det andet, der oplyser, at til dette og hint anlægsarbejde er der afsat så og så mange millioner EURO i form af tilskud fra EU. Ikke alene maser disse arbejder sig massivt gennem naturskønne områder, men de smadrer også den ene skildpaddebiotop efter den anden. Også her ved Sellasia er man igang med for EU-midler at øve sabotage på skildpaddebiotoperne.

 

Klokken var efterhånden hen ad 12:00. Temperaturen var 23-24 grader C. Vi fortsatte videre nordpå på Peloponnes. Jeg ville lige vise Jesper den charmerende ø Poros, som man altid vender tilbage til!

Poros

På Poros boede vi (som John og jeg altid har gjort) på det næsten 200 år gamle Hotel Dionysos. Det ligger lige foran køleren på bilen, når man kører i land fra færgen. Hotellet drives af 2 meget gamle søstre, der kun taler græsk. Vi bad om og fik det sædvanlige værelse (nr. 10) med balkon og enestående udsigt over havnen og vandet. Den grillstegte blæksprutte i tavernen på havnemolen var som sædvanlig, som den skulle være. 1 kilo rødvin koster kun få EURO.

På Poros er alle grækere venlige og imødekommende. -Men det er jo også en rigtig turistfælde. Med rette. Her er pragtfuldt. Den 25. april så vi os om på Poros fra straks om morgenen. Poros er kendt for sine marginataer. Til gengæld er der ikke rigtig andre herpetologiske oplevelser på Poros.

Alle de bredrandede landskildpadder vi så på Poros havde store og små skader i skjoldet. Formentlig efter stenkast.

Det er på den bageste store ø, at man finder de bredrandede landskildpadder. Den forreste lille ø er stedet med den flotte havnemole med de store luksusyachter ("Mini-Monaco"), alle tavernerne og den gamle pittoreske by. Det er til gengæld på den bageste store ø, at alle charterhotellerne er klasket op. -Der er ikke mere plads til at bygge på den forreste lille ø med den gamle by.

 

 

 

Det var ikke let at rive sig løs fra denne idyl, og køre ned til den lille færge mellem Poros og Peloponnes, men vi måtte videre.

Læs videre Side 3

Side 3 Side 1 Side 4 Startside