...............

 

Side 4 Side 5 Side 6 Side 1 Side 2 Startside

Grækenland (Peloponnes)

Rejseberetning for 2008

Side 3

Kalogria (fortsat)

Efter den varme dags fysiske pinsler, myggestik og voldsomme hede, ville de fleste af os af gode grunde på hotel for natten (og have et bad). Kun en enkelt stålsat herpetolog ville fortsat ligge i telt for at være i nærkontakt med naturen.Vådområdernes omfattende og travle natteliv trak selvfølgelig stærkt! Der lever for eksempel mange spændende frøer her, og det var sæson for parringer og haletudser. Der kørte vi hen og han indrettede her sit natkvarter. Vi andre fik værelser på det fine, lille Hotel Strofelia, der ligger midt i det hele.

Ved solnedgang forsvandt de store blodtørstige myg igen! -De kan/må åbenbart ikke flyve instrumentflyvning!

Vi fik et stærkt tiltrængt bad og fandt den samme taverna som aftenen før. Den stod selvfølgelig igen på græsk salat og tzaziki som tilbehør til lammekotelletterne, og vi delte 1 kilo rødvin. Henrik i teltet indtog en veltillavet omgang Strofeliagryde.

Udenfor Sunes og Arnes værelse sad der om natten en løvfrø i en busk.

 

Udsigten fra vores penthouselejlighed på hotel Strofelia. Der ses endnu lidt havgus på bjerget.

 

Græsk landskildpaddehun i Strofeliaskoven.

Grækerne har fået øjnene op for Kalogria som naturmæssig perle. Man laver parkeringspladser, anlægger ordnede stisystemer, forbedrer veje, hegner ind og sætter skilte op allevegne med de oplysninger, som turister og weekendnaturvenner efterspørger. (Men selvfølgelig ikke affaldsstativer, hvilket som sædvanlig kan ses voldsomt!)

Der bygges hoteller og taverner, og der dukker flere og flere ferielejligheder og bungalows op, som kan bookes på internettet.Det går med andre ord som sædvanlig: Snart er der bare et stort og støjende turistcentrum med hoteller, rooms, diskoteker, restauranter, en lækker strand (med barer, musik og udlejningsbrikse og liggestole), masser af biler, knallerter og chartermennesker. -Og snart er al naturen ("det billige skidt") helt og aldeles væk! Til gengæld kan man så købe masser af postkort af resterne.

Man må ikke fælde træer for at bygge, men så kan en lille rask skovbrand erfaringsmæssigt løse dette problem i Grækenland. Når først træerne er brændt, er der frit løb for byggerierne.

-Da vi planlagde denne apriltur 2008, havde vi faktisk til vores store sorg fået at vide, at Strofeliaskoven var røget med i de mange store og voldsomme skovbrande, der hærgede hernede i august/september 2007. Glædeligt at det viste sig ikke at være rigtigt!

Formentlig brandskadet hermanni. Det ødelagte benområde stødes af ved nyvæksten.

 

Strofeliaskoven ligner et guldaldermaleri.Om føje år ligner det måske Dyrehavsbakken?

Først på formiddagen den 22. april 2008 overlod vi det smukke Kalogria til alle myggene (hvis stik fortsatte med at klø i 14 dage), og vi drog videre med vores bilkortege mod Gialova på det sydvestlige Peloponnes. Forinden havde vi igen nydt den skønne Strofeliaskov med skildpadder, slanger, mv. Men myggene drev (de fleste af) os væk! Vi kørte via Pirgos, Kiparissia, Gargaliani til Gialova Lagunen. I Pirgos sendte vi postkort til dem derhjemme.

Gialova lagunen

Der strækkes ben på vejen til Gialova.

Gialova lagunen ligger på det sydvestlige Peloponnes. Området her er altså rigtig smukt. Her ligger en pragtfuld lagune (brakvand), der er hjemsted for et rigt dyreliv. Den græske ornitologiske forening har talt 270 fuglearter her, inclusive flamingoer. Der er også andre dyr, og selvfølgelig er der også skildpadder. -Blandt andet derfor kom vi naturligvis.

Vi ankom til Gialova lagunen sidst på dagen efter en afvekslende tur på de græske landeveje, hvor hårdt presseri, overhalinger med alle fire hjul til venstre for de fuldt optrukne linier i uoverskuelige vejsving, tilsidesættelse af vigepligtsregler i krydsene og  total foragt for færdsels- og naturloven som altid prægede de koleriske græske trafikanter.

For at orientere os kørte vi ud af den smalle sydlige sandtange, der adskiller brakvandslagunen fra det salte hav. Vi skulle desuden træffe Nico, en græsk herpetolog som Henrik kendte og ringede til, da vi ankom. Han kom til stede, orienterede os om forholdene og præsenterede os for en fransk biolog (ornitolog) ved navn Armand, som boede hele sommeren i et nedlagt pumpehus på tangen. Pumpehuset er ved at blive omdannet til en slags naturcenter.

Det nedlagte pumpehus. Arne taler med Armand. Jan roder i bilen.

Når man kikkede på det nedlagte pumpehus på Gialovalagunens sydlige tange, måtte man jo konstatere, at det ikke er alle gamle græske byggerier, der arkitektonisk er på niveau med Parthenon!

Nico inviterede os allesammen til at sove på gulvet for natten i pumpehuset sammen med Armand. Den kunne man så lige tygge på, mens vi kørte til den idylliske havneby Pylos 8m km. længere mod syd for at proviantere og spise grillet blæksprutte på en af havnetavernerne. På denne tur passerede vi en nyanlagt campingplads, der ifølge et skilt lejede store bungalows ud. Jeg ville gerne have et bad og en god seng for natten, så her blev beslutningen taget for mit vedkommende. -I løbet af aftenen var 4 af os så flyttet ind her ad flere omgange. Kun vores mest hardcore herpetologrejsefælle blev i pumpehuset for natten.

Græsk landskildpadde på landtangen ved Gialovalagunen.

Den 23. april 2008 var det solskin og varmt som på alle turens dage, og man kunne gå rundt her i stilheden og finde græske og bredrandede landskildpadder, der her lever side om side i samme biotop. Helmuth Kirsche skriver i min bibel "Die Landschildkröten Europas", at landskildpadder af forskellige arter og underarter, der lever naturligt i samme biotop, med årene har dannet et "antistof", der forhindrer krydsparringer og dermed hybrider.

For eksempel ses der ikke hybrider mellem marginataer og hermannier i det fri, selvom disse skildpadder ofte lever blandt hinanden i de samme biotoper i Grækenland. Derimod er hybrider mellem marginataer og hermannier som bekendt ikke sjældent set i fangenskab.

Hermanni på skiltet, men ingen marginata.

 

Ung marginata mellem sivene på landtangen ved Gialova lagunen.

 

Du finder flotte og velformede græske landskildpadder ved Gialova lagunen.

Iøvrigt så jeg forbløffende få fugle i betragtning af områdets status som anerkendt og velkendt og meget spektakulært fuglereservat.

Morgenvandring på landangen. Veneziansk borg i baggrunden.

I baggrunden ses på bjergsiden en af de mange venezianske borgruiner, der ligger næsten overalt på bjergskråningerne ud mod havet i den vestlige del af Grækenland. Der lever bredrandede landskildpadder Testudo marginata ovre på bjergsiden, der iøvrigt ligger på den ø, der adskiller lagunen mod vest mod Det Ioniske hav.

Græsk landskildpadde Testudo hermanni på landtangen ved Gialova lagunen.

 

Resterne af en ung bredrandet landskildpaddde Testudo marginata.

 

Græsk landskildpadde på patrulje på et tørlagt stykke havbund ved Gialova lagunen.

Lagunens vand har åbenbart tidligere stået højere, og har så trukket sig bort. Fordi pumpehuset er nedlagt og den tilhørende kanal er lukket af? I den aflukkede kanal levede iøvrigt en snes eksemplarer af  Europæisk sumpskildpadde Emys Orbicularis .

Tidlig morgen og der ses objektivt på detaljerne. Bogstaveligt talt!

Læs videre på side 4

Side 4 Side 5 Side 6 Side 1 Side 2 Startside