.. ............

 

Startside Side 1 Side 2 Side 3 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10

Side 11

Peloponnes (Grækenland)

Rejsefortælling fra KUGs Balkantour 2014

Mani halvøen (fortsat)

Turen mod syd blev genoptaget, og bilen førte os ned langs østkysten af halvøen Mani. Der blev længere og længere mellem de opdyrkede områder, og den uberørte natur tog mere og mere over.

Grunden til at landbrugene forsvandt var selvfølgelig, at jorden undervejs blev for stenet til, at den kunne opdyrkes. (Al jord, der overhovede kan pløjes op bliver det af gode grunde.) Men samtidigt hermed blev jorden efterhånden også så klippefyldt, at den blev alt for gold til at kunne rumme skildpaddebiotoper.

Mani kaldes også "den tredje finger". Denne halvø ligger faktisk sydligere end Tunis, og vegetationen viser med al tydelighed, at der hersker et varmt klima her. Vi så blandt andet store søjleformede kaktus, som ikke har set andre steder i Grækenland.

Endnu har lystfiskerne stranden for sig selv her i bugten ved Kotronas. Senere på sæsonen er der vel også "badegæster"?

 

Tavernaen er netop færdigbygget. Så håbes der bare på turister i Kotronas.

Da vi ikke kunne komme længere mod syd, gik ruten mod vest. Vejen steg langt op i højderne, og det blev meget koldt. Til tider kørte vi gennem de lavthængende og fugtige skyer.

På vejen i højderne henover bjergene mod vest passerede vi gennem et lille bysamfund ved navn Lagi. Husene var allesammen fine naturstenshuse. Rigtig mange af dem var de traditionelle og meget karakteristiske tårnhuse, som ses overalt på Mani. Der var intet landbrug. Der var ingen industri. Der er langt ned til og ud til vandet, så der er heller ikke noget fiskeri. Hvad lever folk dog af her langt væk fra alting?

Der er stenet, goldt og koldt her på vejen over bjergene. Bemærk de evindelige stenhegn på bjergsiderne.

 

Der ligger ihjelkørte dyr overalt på vejene i Grækenland. Pattedyr og reptiler (herunder skildpadder). Også store dyr.

På vejen henover bjergryggen lå en netop ihjekørt ræv midt på kørebanen. Der ligger rigtig mange ihjelkørte dyr overalt på vejene i Grækenland. Både pattedyr og reptiler. Også store dyr. De bliver ikke fjernet. Nogle af dem har ligget så længe, at lugten og udseendet er slemt.

Et kig mod nord. En snes kilometer fremme på de allerbageste bjergskråninger midt i billedet begynder "Weissingeriiland".

Vi nåede over på den vestlige side af Mani halvøen og kørte ned i solen. Ved kysten gik det nordpå og vi gjorde fortsat stop i udvalgte områder, men vi fandt ingen landskildpadder, før vi nåede op i Weisssingeriiland.

Det traditionelle, meget markante og egnskarakteristiske tårnhus af natursten er et særkende for Mani halvøen. Der ligger overalt hundredevis af disse århundredgamle huse, der ligner små Ivanhoe borge. De er opført både i byerne og som enkelthuse i bjergene. De blev efterhånden så efterspurgte af købestærke udlændinge (især tyskere og englændere), at man op til finanskrisen fik igangsat yderligere hundredvis af nybyggerier af disse huse på særligt smukke bjergskåninger. De ligger nu forladte som halv-, trekvart- og så godt som helfærdige byggerier og afventer nærmere. Foreløbig er fugle, insekter og reptiler flyttet ind. Husene støbes helt i beton og beklædes derefter meget smukt med natursten. Der er især opført mange tårnhuse i "Weissingeriiland" i tiden op til finanskrisen.

"Weissingeriiland"

Nordligt på Mani halvøen, nærmere bestemt på vestskråningerne af en del af de smukke Thaygethosbjerge, lever en større bestand af bredrandede landskildpadder, der efter det oplyste aldrig bliver større end højst ca 25 cm (stokmål).

Bour har i 1995 udskilt denne lille dværgform  til en særlig underart med navnet Testudo marginata weissingeri. Der er bestemt ikke enighed om dette, og det ligger fast, at der ikke er tale om en taksonomisk anerkendt underart.

Udbredelsesområdet for dværgmarginataen Testududo marginata weissingerii er ekstremt lille.

Denne lille landskildpaddeform lever udelukkende på vestsiden af den lille bjergkæde Taygetos, og kun i det område af bjergkæden, der ligger på den allerøverste halvdel af Manihalvøen sydøst for Kalamata.

Der er tale om et areal, der strækker sig ca 25-30 km fra nord til syd og et lille antal kilometer mod øst fra havet ind i landet/bjergene. Området tager sin nordlige begyndelse nogle kilometer syd for Kalamata og slutter et godt stykke syd for Stoupa.

Der lever ikke skildpadder jævnt fordelt over hele området ("fladedækkende"). Biotoperne ligger spredt med vekslende og til tider ret stor indbyrdes afstand.

 

 

 

Biotop

Et par hundrede meter oppe bag landsbyens huse lever der dværgform af bredrandet landskildpadde.

Vi nærmede os Weissingeriiland og gennemsøgte nogle udvalgte stede undervejs. Herunder fandt vi en lille fredfyldt landsby ved foden af Taygetos bjergene. (Navn og beliggenhed er naturligvis kendt af KUG). Op til de få smukke naturstenshuse så områderne ud som skildpaddebiotoper. Bilen blev kørt væk fra den lille landevej, og KUG begyndte sin testudotrekkeing.

En gammel bredrandet landskildpaddehun på 23 cm. Dværgform ("Weissingerii")

 

Jamen er det ikke? Jovist, det er en "weissingerii"!

 

Bugskjoldet på den gamle hun.

 

Gammel skade, som er helet op uden skjoldet, som er helt væk lige her.

 

Der må være flere her!

Vi fandt en gammel slidt og beskadiget bredrandet landskildpaddehun (Testudo marginata) på 23 cm. Altså en dværgform. Da vi nu var nået frem til det område, hvor den dværgform, der er søgt udskilt til selvstændig underart med navnet Testudo marginata weissingeriii, lever, så måtte der jo være tale om et eksemplar af denne dværgform. Vi bruger så navnet som gængs betegnelse: En weissingerii. Senere fandt vi en han på 22 cm. Vi ledte videre, men her sidst på eftermiddagen var der ikke flere at se.

En weissingerii han på 22 cm.

 

Det var faktisk en rigtig pæn landskildpadde i fuld vækst.

 

Hellenolacerta graeca

Agio Nikolaos

Igen var dagen efterhånden så langt fremme, at vi måtte løsrive os fra biotoperne og finde en seng for natten , mv. Når vi nu var, hvor vi var, måtte stedet blive Agio Nikolaos, hovedstaden i Weissingeriiland.

Agio Nikolaos er en idyllisk lille fiskerby, som endnu er ret ubeskadiget af turismen. Livet leves som altid rundt om den lille havn, som rummer mange traditionelle små fiskerbåde, bygget i træ. Glasfiber har endnu ikke taget over i denne tidslomme.

Det var nu fjerde gang, jeg besøgte dette indtagende lille samfund, hvor ingen har travlt..

Vi slog hovedkvarteret op i den rustikke bygning Skafidakia i centrum, der beredvilligt overlod en lejlighed til KUG.

 

Skafidakia. KUGs hovedkvarter ligger i lejligheden i stuen til højre . Op via egen trappe til egen terrasse.

 

Tidlig aften på havnemolen i Agio Nikolaos. Solen har lange stråler.

 

Fra min tid i Grønland i sin tid husker jeg "Brædtet" på havnen i alle kystbyerne. Her skar fiskerne fangsten ud, vejede af og solgte til os kunder. Sådan et "brædt" har jeg ikke set siden nogen andre steder. -Bortset fra her i Agio Nikolaos. Fuldstændig mage til de grønlandske! På billedet er brædtet rengjort og uden salgsklar fangst. Man ser bismervægten hænge klar til brug i sin kæde.

Agio Nikolaos kan varmt anbefales, hvis man vil på almindelig ferie (uden herpetologiske sysler). Udover autentisk miljø findes der flere fine badestrande. KUG fik iøvrigt igen denne aften bekræftet, at den græske salat i Agio Nikolaos er lige så fin som overalt i Grækenland.

Fredag den 25. april 2014

Sol fra daggry. Vi ville tilbage mod syd og genoptage gennemgangen af den skildpaddebiotop, vi forlod i går.

 

På vej sydpå til gårsdagens biotop kaster vi i morgenens skarpe og kontrastfyldte lys et blik bagud mod nordl over Weissingeriiland. Agio Nikolaos ses på den lille halvø. Der ses efterhånden mange af de karakteristiske stenhuse spredt ud over bjergsiden på steder med god havudsigt. En skønne dag er de vel solgt. De er ret billige lige nu.

Biotop

Solen er lige bag bjergkammen. Der er køligt og klamt af dug i biotopen lidt endnu. Men om lidt tændes den store blitz!

Den fine biotop, hvor vi i går fandt weissingeriier, lå endnu i skygge af Taygethos bjergene her før kl. 09:00. Solen var lige ved at hoppe over bjerget, men der ville gå ydeligere nogen tid, inden stedet var varmet så meget op, at skildpadderne kom frem. Vi kørte derfor hen til en biotop, som vi kunne se længere fremme i bjergsidens morgensol.

Gammel Weissingerii hun på 24 cm.

Her gik der ganske rigtigt bredrandede landskildpadder (Testudo marginata). -"Weissingeriier". Vegetationen var høj og kraftig. Mange steder helt ufremkommelig, men vi var så heldige at spotte flere eksemplarer, der havde dette uberørte område helt for sig selv. Biotopen bestod både af meget stejle skråninger afbrudt af mere plane arealer. Som sædvanlig konstaterede vi, at det bestemt ikke er manglende udbud af foder, der medfører, at der lever drværgform af bredrandede landskildpadder her.

Testudo marginata. En "Weissingerii".

 

I en solplet i vegetationen sidder en flot ung han på 18 cm. Den er i fuld vækst.

 

Der var trykspor og tunneller i den høje vegetation.

 

Lille bredrandet landskildpaddehan ("weissingerii").

 

Weissingerii på vej gennem et trykspor i vegetationen.

 

En udvokset hun på 21,5 cm.

Efter grundig gennemgang af denne fine biotop, der ovenikøbet havde en fornem udsigt over det blå ocean (Den messenianske bugt), kørte vi tilbage til den biotop, hvor vi først havde tænkt os at starte dagen.

Kæmpe dværg!

Stor bredrandet landskildpaddehun i Weissingeriiland.

Tilbage i denne biotop så vi nu en meget gammel bredrandet landskildpaddehun. Hun var meget stor! 27 cm! Her i weissingeriiområdet lever der ellers kun eksemplarer på 24 cm, undtagelsesvist 25 cm! Dette eksemplar kan kun med god vilje betragtes som en dværgform. Der findes mange fuldvoksne Testudo marginata andre steder i Grækenland på ned til 28 cm!

En gammel Testudo marginatahun på 27 cm i Weissingeriiland!

Det er da efterhånden lidt interessant. På denne tur opdager man, at der også lever dværgform af bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) udenfor det lille område på den vestlige side af Taygetos bjergene, hvor "underarten" Testudo marginata weissigerii lever. Og som kun findes som dværgform, således at ingen eksemplarer bliver støre end max 24-25 cm. Og nu viser det sig, at der ihvertfald lever mindst 1 eksemplar på hele 27 cm her i selve Weissingeriiland.

27 cm. Så er man da ikke længere en dværgform af Testudo marginata?

Vi gennemgik denne biotop grundigt fra ende til anden og på kryds og tværs. Vi så ikke flere skildpadder her i dag. I går så vi her i biotopen, som beskrevet ovenfor, adskillige weissingerii i den almindelige dværgstørrelse. I dag fandt vi så ingen små, men til gengæld en enkelt meget stor. Timing igen! Vi drog videre i KUG bilen.

Læs videre på Side 5

 

Startside Side 1 Side 2 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9

Side 10 Side 11