Rovdriften
Græsk landskildpadde.
Ung han i Kallogria i Grækenland.
Fra begyndelsen af 1900-tallet begyndte landskildpaddder at dukke op som sjældne og eksotiske dyr i de mellem- og
nordeuropæiske hjem.
Der var i starten tale om enkeltstående hjemtagelser, foretaget af sømænd og forretningsrejsende.
Efterhånden foretoges der dog en vis egentlig indsamling af landskildpadder i middelhavslandene med henblik på en slags
eksport.
Under anden verdenskrig foregik der faktisk stadig en form for eksport.
Der fortælles om mange soldaterpakker, der af tyske soldater sendtes hjem til familien fra Grækenland under krigen, og som
indeholdt en levende skildpadde,
Efter den anden verdenskrig genoptog man eksporten af landskildpadder til det mellem- og nordeuropæiske
kæledyrsmarked, hvor især børn i sidste ende var aftagere af dyrene.
Eksporten udviklede sig til regulær rovdrift.
Det oplyses for eksempel, at der i 1971 blev eksporteret 401.055 græske landskildpadder til de
nordeuropæiske lande alene fra det daværende Jugoslavien.
Vetter skriver i "Griechische Landschildkröte", at ud af disse blev ca. 10.000 dyr forarbejdet til banjoer.
(Man ser iøvrigt stadig den slags banjoer til salg på turiststeder i Tunis, Marokko, Syrien og Tyrkiet.
-Her der der tale om skjolde fra mauriske skildpadder.)
Vetter skriver videre, at skildpadderne hovedsagelig gik til
Tyskland: 124.236 stk.
Belgien: 90.060 stk.
Holland: 60.945 stk.
Italien: 50.691 stk.
Frankrig: 36.201 stk.
Storbritannien: 22.737 stk.
Schweiz: 9.942 stk.
Østrig: 5.373 stk.
Danmark: 870 stk.
Man anslår, at antallet af eksporterede skildpadder (eksporten omfattede også mauriske landskildpadder) til
Nordeuropa fra hele middelhavsområdet i perioden fra 1950erne til op i 1980erne løber op i rigtig mange
millioner eksemplarer.
Ovennævnte tal på eksporterede skildpadder er jo kun de eksemplarer, der på en eller anden måde og af en
eller anden grund er registreret.
Af gode grunde er der tale om uoverskueligt store mængder, som der ikke er registreret nogen som helst
steder.
Græsk landskildpaddehan (vores flotte Onassis).
Selv USA importerede græske landskildpadder i massevis i denne peride.
For eksempel hentede amerikanerne så sent som i tiden 1989- 1997 ialt 5.354 dyr.
Der er kun ganske få af disse skildpadder, der har overlevet.
Folk havde som regel den opfattelse, at en skildpadde var et sejlivet lille dyr, der bare kunne gå på
køkkengulvet og få et salatblad engang imellem.
Skulle dyret gå hen og dø, kostede en skildpadde hos dyrehandleren i 1950erne kun 5 kr., så man købte da
bare en ny.
Men landskildpadder er bestemt ikke sejlivede.
De dør bare meget langsomt, når de ikke behandles rigtigt, men de dør!
Vetter mener, at 99% af de dengang indførte skildpadder døde på grund af uvidenhed hos de personer, der
dengang holdt dem.
Han henviser til en undersøgelse foretaget af Blatt & Müller, der konkluderer, at efter det første år var 80 %
af disse skildpadder afgået ved døden.
Efter yderligere 5 års forløb levede kun 1,8 % stadig!
Ifølge K. Lawrence, British Vetenary Journal , Vol. 144, har man i England gennemført 2 undersøgelser af
dødeligheden hos importerede skildpadder.
Undersøgelserne fandt sted i perioden maj 1982 til maj 1986 vedrørende 499 mauriske landskildpadder
Testudo graeca ibera og i tiden maj 1983 til maj 1986 vedrørende 106 græske landskildpadder Testudo
hermanni.
Alle blev solgt fra dyrehandlere.
Ved undersøgelsens slutning var 91% af de mauriske skildpadder døde og 86% af de græske landskildpadder
var døde.
Dette giver en dødsrate på 23% - 29% om året!
Græsk landskildpaddehan spiser mælkebøtter.
En hel del personer har på grund af det udkrængede bagskjold troet, at han er en krydsning med en bredrandet landskildpadde.
Det er han ikke!
Det flotte udkrængede bagskjold er bare overdrevet markant for dette eksemplar.