Fredning CITES og status Hvad betyder fredning, hvordan gribes det an, og hvad er resultatet blevet? Side 1
Overskrifterne på side 1:	De 3 "ægte" europæiske landskildpadder, CITES, Den fjerde europæiske landskildpadde, Status i dag i Grækenland, Effektiv biotopudryddelse, Brande,Modstandsdygtighed imod brande, Overgreb mod de enkelte skildpadder.
Overskrifterne på side 2:	Døden på landevejen, Status på Balkan iøvrigt, Skildpadder på menukortet, Rovdyr, Status for den russiske landskildpadde, Status iøvrigt, Nye tiltag i Europa (farme)
Overskrifterne på side 3:	Asien, Velbekomme, Medicinsk brug af skildpadder i Kina, Vietnam, Nye tiltag i Europa (farme)

De 3 "ægte" europæiske landskildpadder

Bredrandet landskildpadde Testudo marginata, Græsk landskildpaddeTestudo hermanni og Maurisk landskildpaddeTestudo graeca er i dag allesammen udryddelsestruede dyrearter. Den fjerde europæiske landskildpadde Russisk landskildpaddeTestudo horsfieldii er faktisk ikke "ægte" europæisk (den lever kun i Asien og ikke i Europa!), og den gennemgås lidt længere fremme i denne artikel. Læs også Rovdriften

CITES

De 3 "ægte" europæiske landskildpadder er på liste II i Washingtonkonventionen CITES (Convention on International Trade in Endangered Species) og på EU´s Artsbeskyttelsesforordning bilag A, og kan/må ikke længere udføres fra deres oprindelseslande. For lovligt at kunne købe eller sælge en af disse skildpadder, kræves det, at den er forsynet med et såkaldt CITES certifikat, som tillader, at skildpadden handles selvom handel med disse truede dyrearter er forbudt. Certikikatet udstedes af Naturstyrelsen for Danmarks vedkommende.

Her er Naturstyrelsens fortolkning: CITES certifikater udstedes til brug for dispensation for det generelle forbud mod handel med arter omfattet af EUs CITES forordningens bilag A (jf. artikel 8, stk. 1 i Rådets forordning nr. 338/97. Link til forordningen: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:1997:061:0001:0069:DA:PDF) . Certifikaterne er således nødvendige i forbindelse med salg/køb eller anden kommerciel udnyttelse eller som dokumentation for lovlig erhvervelse.

(Vedrørende kravet om chipning i certifikatet: Det betyder, at man ikke behøver at få sin skildpadde chippet selvom den opfylder kriteriet i rubrik 20 i certifikatet, hvis der ikke er behov for dispensation for det nævnte forbud. Altså hvis man ikke skal sælge skildpadden videre, behøver man ikke chippe dyret og skifte certifikatet. Det er således lovligt at være i besiddelse af sildpadderne uden microchip, hvis man har haft dem fra unger, og ikke agter at sælge dem.)

Hvis dyrene skal indgå i avl, anbefales det at dyret chippes og at certifikatet byttes af hensyn til fremtidig sagsbehandling af ansøgninger om certifikat på afkom.

Du kan finde mere information om CITES på Naturstyrelsens hjemmeside: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbesky ... ede_arter/. Du kan også kontakte styrelsens CITES sektion pr. email eller på telefon 7254 2423 hverdage mellem 9 og 12.

Det er det, der menes, når man hører folk spørge, "om der er papirer på skildpadden". Vi danske avlere får i forbindelse med salg af vores unger udfærdiget de nødvendige CITES certifikater i Skov- og Naturstyrelsen. (De gule A4 papirer til venstre.) Vores skildpadder kan herefter lovligt sælges, selvom kommerciel handel med den slags skildpadder er forbudt.

Der er stadig europæiske landskildpadder i Danmark, som blev indført inden fredningsbestemmelserne blev indført i 1980erne. Der er selvsagt ikke papirer på dem. Skildpadder, der er kommet til Danmark før fredningsbestemmelserne og CITES-certifikaterne blev indført, må selvfølgelig stadig besiddes uden de papirer, som de af gode grunde ikke har. Man skal altså ikke være bange for, at det ikke er lovligt at holde disse gamle eksemplarer, selvom der ikke er papirer på dem.

Men de må ikke handles kommercielt.  De må altså ikke købes og sælges. Disse landskildpadder må alene foræres væk.

Man kan eventuelt kontakte Naturstyrelsen og høre nærmere om, hvordan man kan/skal forholde sig med disse eksemplarer. www.skovognatur.dk www.cites.dk

I Tysk skildpaddelitteratur og i den del af den danske skildpaddelitteratur, som ukritisk er oversat direkte fra tysk til dansk, får man at vide, at anskaffelse af landskildpadder med CITES-papirer straks skal anmeldes til Naturstyrelsen, og at salg på samme måde straks skal anmeldes samme sted. Det skal det altså ikke i Danmark. CITES-papirerne skal bare følge med skildpadden, når den skifter hænder. De nævnte bestemmelser om meldepligt er tysk lovgivning, der kun gælder i Tyskland. Fredning. Rovdriften.

Læs altid certifikatet igennem! Det er altså ikke nok, at der følger et certifikat med skildpadden, der fortæller, at den har kunnet sælges eller importeres i et forudgående omsætningsled. Det er salget til dig, der skal være tilladt efter ordlyden. Måske kan dette ordnes ved, at der laves nye papirer, men i så fald er det selvfølgelig sælgeren, der skal sørge for, at dette er i orden og i modsat fald ordne dette inden salget. Ellers er handelen ulovlig (gennemført uden certifikat, der dispenserer for forbuddet mod salg), og du vil derfor nu og senere få problemer for eksempel i tilfælde af videresalg eller avl., mv. Der kan være andre krav i certifikatet. Det CITES-papir, som du står med i hånden, skal altså undtage fra handelsforbuddet ved salget til dig. Det er ikke anvendeligt, hvis det alene undtager for handelsforbuddet ved den tidligere overdragelse til den person, du køber af.

Derfor skal et CITES-certifikat læses omhyggeligt. Måske er der tale om et CITES-certifikat, der gav adgang til, at sælgeren selv lovligt indkøbte/anskaffede sig/importerede dyret, men som ikke kan anvendes til den handel, du her overvejer at indgå/ikke kan anvendes af dig. Især hvis der er tale om køb af en skildpadde med udenlandsk CITES-papir, skal man være på vagt.

Den fjerde europæiske landskildpadde

Russisk landskildpadde Testudo horsfieldii er i Washingtonkonventionen opført som CITES II, og den er opført på EU´s artsbeskyttelsesforordnings bilag B. Den anses altså ikke for at være så truet som de ovenfor nævnte 3 skildpaddearter. Der udfærdiges ikke CITES certifikater på russiske landskildpadder, og man kan derfor af gode grunde ikke fremvise CITES certifikater på dem som på de andre europæiske landskildpadder. Man skal bare kunne dokumentere sin lovlige adkomst til en russisk skildpadde, der enten er kommet lovligt til landet, eller som er avlet her. Har man en kvittering eller en bon for handelen (eller kan man gøre rede for anskaffelsen) er dette derfor normalt tilstrækkeligt.

Det kan ske, at enkelte danske dyrehandlere ved salg af russiske landskildpadder udleverer et efterhånden mange gange kopieret papir, der lyder på, at denne forretning på et tidspunkt har importeret (mange) russiske landskildpadder, uden at dette papir iøvrigt på nogen måde kan relateres præcist til den aktuelle russiske landskildpadde. Det dokumenterer jo ikke nogetsomhelst. Jeg har selv et sådant liggende som kuriositet.

Det er lige så underholdende at se officielt udseende dokumenter, som i Mellemeuropa ledsager russiske landskildpadder. Jeg har selv flere af den slags dokumenter liggende. Af det ene fremgår, at min russiske landskildpaddehan Ivan er udført fra Turkmenistan og er 99 år gammel! Mage til massivt nonsens! Hvem har dog før den 1. Verdenskrig siddet i Turkmenistan og set denne skildpadde klække, og senere langt oppe i dette årtusind konstateret, at nu blev denne skildpadde minsandten eksporteret til Tyskland! Det andet vedrører en russisk landskildpaddehun indkøbt i Belgien. Med hende fulgte et fint stykke papir, der lød på, at også den lovligt var udført af Turkmenistan. For det første var det et almindeligt stykke A4 papir, som vi alle kan lave på en computer, og for det andet kunne det for den sags skyld følge med en hvilkensomhelst skildpadde på denne Jord. Der var ikke tale om fotodokumentation, endsige chipmærkning.

Med andre ord: Der kræves ikke papirer på russiske landskildpadder. Men mange tror det åbenbart, og fabrikerer derfor ud af den blå luft alskens hjemmelavet "dokumentation".

Heldigvis er der flere og flere også danske skildpaddeholdere, der har held med at avle unger af de forskellige europæiske landskildpadder, så det er nu muligt lovligt at erhverve sig eksemplarer af dem uden at drive rovdrift på naturen. Læs meget mere om situationen for den russiske landskildpadde i denne artikel på side 2 og i Rovdriften

Status i dag Grækenland

Landskildpadder har fundet et koncept, der har beskyttet dem i millioner af år, medens andre dyrearter kom og gik. For eksempel var skildpadderne her på denne jord før dinosaurerne, de var her samtidig med dinosaurerne, de var her, da dinosaurerne forsvandt igen, og de er her stadigvæk. De har meget få fjender, der er i stand til at stille noget op imod landskildpaddernes effektive pansring. Kun enkelte rovdyr og rovfugle kan gøre skade på dem, mens de er små. Rovdyr og rovfugle er på retur i Grækenland, men til gengæld er mennesket nu en effektiv trussel mod skildpadderne.

Effektiv biotopudryddelse med maskiner og redskaber

Vi mennesker har fredet skildpadderne, og så mener man åbenbart, at problemet er løst. Lovbestemt fredning er imidlertid kun et udtryk for politisk velvilje, og det batter ikke meget, såfremt man målrettet og konsekvent ødelægger og sønderdeler landskildpaddernes levesteder. Denne ødelæggelse af naturen er den direkte og effektive vej til udryddelse af skildpadderne. Fredning er illusorisk, hvis man fjerner skildpaddernes levesteder og trivselsmuligheder. Så forsvinder skildpadderne af sig selv. I Grækenland er landskildpaddernes levesteder mere og mere udsat, og der sker løbende en konsekvent  ødelæggelse af de naturområder, der udgør deres biotoper. Dette gælder både for græsk landskildpadde, for bredrandet landskildpadde og for maurisk landskildpadde. Alle tre arter lever i Grækenland.

Der inddrages områder til turistindustrien, der bygges hoteller, der bygges ferieboliger/feriebyer, der bygges motorveje, der bygges nye havneområder, der bygges lufthavne, og der indrettes lossepladser på den bare jord. Alt sammen som regel i udprægede skildpaddebiotoper, der på denne måde ødelægges for altid. Samtidig bevirker al denne aktivitet, at skildpaddebiotoper isoleres, afsnøres og skæres fra, således at de reelt blive for små til at kunne opretholde en levedygtig bestand af skildpadder. Der inddrages også løbende flere og flere naturarealer til landsbrugsdrift.

Traktorerne bliver større og kraftige og flere og flere, og jordarealer, der tidligere var vanskelige at bearbejde, kan nu uden videre pløjes og harves igennem. Desuden intensiveres og effektiviseres den allerede etablerede landbrugsdrift med anvendelse af kraftigere maskiner, ligesom der til stadighed bruges flere og flere kemikalier og sprøjtemidler (pesticider) i driften. På Peloponnes er der for eksempel i de senere år pløjet masser af tidligere vildtvoksende bjergsider op og der er nedlagt mange gamle olivenlunde og i stedet etableret vinmarker (med EU-tilskud?).

Dette ses for eksempel i Nemea området på Peloponnes, hvor tidligere omfattende krybdyrbiotoper nu er helt væk på grund af store udvidelser af den igangværende vinproduktion og opstart af yderligere vinproduktion. Skildpadderne forsvinder derfor både hurtigt og lige så stille fra disse områder.

På KUGs Balkantur i april 2010 fandt vi for eksempel, hvad der viste sig at være de sidste rester af en skildpaddebiotop, i landsbyen Maurudi. En bulldozer havde indledt byggemodningsarbejder her, og var parkeret efter dagens dont. Der manglede kun 1 enkelt dags yderligere arbejde med denne maskine, og så er der ikke mere biotop tilbage. Vi fandt kun en enkelt overlevende græsk landskildpadde i denne restbiotop. Vi transporterede den over i en endnu eksisterende skildpaddebiotop og genudsatte den der.

Michael Wirth skriver i artiklen Die Breitrandschildkröte, Testudo marginata -schwarze Riesen aus der griechischen Phrygana i tidsskriftet Terraria nr. 22 fra marts 2010, at der nu også anvendes pesticider for på allernemmeste vis at holde ukrudt og græs borte fra de antikke fortidsminder. Han henviser til, at  Willemsen & Hailey (2001) har dokumenteret, at der nu for eksempel ikke længere findes landskildpadder mellem ruinerne i Olympia på grund af denne brug af giftige sprøjtemidler. Jeg kan bekræfte, at jeg i 2007 netop var i Olympia, fordi jeg af Helen på Skiathos havde fået at vide, at der var "lots of tortoises there!" Jeg så ikke en eneste! Jeg var på Akropolis i 2005, fordi dette sted også er kendt for sin bestand af bredrandet landskildpadde. Der går således en bredrandet landskildpaddehan her hos mig, der er indsamlet  som unge på Akropolis i 1985. Men jeg så heller ingen skildpadder på Akropolis, da jeg var der.!

Det er fint, at man viser politisk handlekraft ved at frede skildpadderne, men det har ikke den helt store effekt.  Man skulle selvfølgelig i stedet frede biotoperne! Men så langt rækker politisk handlekraft af gode grunde ikke! Samfundsøkonomiske perspektiver vil selvfølgelig altid være højest prioriteret. Ingen kan/vil/tør være uenig i dette. Derfor vil denne Jords skildpaddebestand fortsætte med at skrumpe! Med støre og større hast!

I 2005 var biotopen på bjerget nord for Tolo på Peloponnes endnu fuldstændig intakt, da den bredrandede  landskildpaddehun på billedet ovenover gik morgenpatrulje. Ingen var dog i tvivl om, at hotellerne nede i byen ville brede sig op ad bjerget og med tiden udrydde biotopen. Sådan er det altid gået i Grækenland.

Og i april 2010 ligger der der ferielejligheder her midt i den i sin tid så fine biotop. Og der er støbt fundamenter til de næste. Der er lavet og afsat planum til yderligere veje og stikveje og gjort klar til endnu mere byggeri . Snart er hele denne bjergside urbaniseret og tilplastret med lækre udsigtslejligheder. Når det ikke lige er landbruget og infrastrukturen, så er det generelt turistindustrien, der decimerer landskildpaddernes biotoper i Grækenland.

Der var 2 ramponerede gamle bredrandede landskildpadder tilbage i den nu stærkt indskrumpede biotop på bjerget bag Tolo. Den ene skildpadde gik til venstre for et nybygget ferielejlighedskompleks, der ligger skråt foran stedet, hvor det øverste billede blev taget i 2005. Det er med andre ord gået som sædvanlig i Grækenland. Det er fint at frede skildpadderne, men det betyder i virkeligheden ikke ret meget. Det ville derimod være effektivt, men selvfølgelig umuligt, at frede biotoperne!

Brande

Desuden opstår der hele tiden skovbrande og naturbrande. Der vil altid være hændelige skovbrande. Der opstår også brande i naturen på grund af uagtsomhed ved brug af åben ild, cigaretrygning, knust glas (brændeglaseffekt) i de allesteds nærværende affaldsbunker i den græske natur. Desværre er der altid pyromaner, og når en enkelt af slagsen sætter ild på, og medierne bringer nyhederne om dette, smitter det tit til flere af disse typer.

Men: Skovbrandene hævdes ofte påsatte af landbruget, der på denne måde får mere jord til dyrkning og græsning, og det hævdes, at der også sættes også ild på af byggeindustrien/byggeforetagender, der på denne måde får frigivet arealer til  nybyggeri.

Grækenland har en mangelfuld og utidssvarende lovgivning vedrørende naturfredning, byplanlægning, lokalplaner, mv. Man må for eksempel ikke bygge i skove og træbevoksede områder. Det lyder jo rigtig fint. Man må sandelig ikke fælde træerne, men er de brændt, ja så er de jo væk. Og dermed er restriktionerne jo så også væk. -Og så er det jo bare med at få bygget i en fart!

De tilbagevendende skovbrande udrydder store populationer af landskildpadder. Vetter beskriver blandt andet en begivenhed, hvor myndighederne af miljømæssige årsager havde afslået et byggeprojekt til ferieboliger ved Aliki. I en "hit and run aktion" ved hjælp af brandstiftelser og brug af buldozere, ødelagde man så alligevel bare 150 hektar natur og skabte således byggegrunde til projektet. Ca. 1.400 landskildpadder og andre dyr døde ved denne lejlighed. På grund af indgriben fra universitetet i Thessaloniki, blev dette en sag for politiet, og området er nu under naturbeskyttelse, men indtil nu har denne reaktion været undtagelsen.

I august/september 2007 blev Grækenland igen hærget af denne gang helt ekstremt mange store brande. Der er opgivet tal på op til 200 samtidige brande. Temperaturer på omkring 40 grader og blæst gjorde det til et næstent umuligt job at få bugt med brandene.

Brandene hærgede især på Peloponnes og på øen Evvia, ligesom det brændte mange steder på det græske fastland. Et område større end Lolland skal være bortbrændt. Der er med bestemthed brændt tusindevis af skildpadder denne gang.

Omfanget var voldsomt stort, men så kunne man da benytte lejligheden til at søsætte planer om motorvej fra Patras til Kalamata, nu hvor brandene havde fjernet de praktiske og juridiske hindringer! Se kortet til venstre!

Igen konstateredes det, at der i stort omfang var tale om påsatte brande. Denne gang var tragedien enorm. Over 60 mennesker kom ulykkeligt af dage i brandene.

På billedet ovenover ses et af de mange brandsteder på Peloponnes hidrørende fra de omfattende brande i august/september 2007. Billederne er taget april 2008. Træer og buske er stadig sorte afsvedne stabbe, men græs og urter breder sig forbløffende hurtigt. De afbrændte skildpadder kommer dog ikke tilbage før om mange år, hvis nogensinde.

........................

I august 2009 gik det helt galt igen. Der rapporteredes om op til 70 brande nordøst for Athen. Over 10.000 mennesker blev evakueret. Igen var der tale om mange skildpaddebiotoper, der blev flammernes bytte.

Lille græsk Skov-/naturbrand igen i 2010!

De græske myndigheder har hidtil i det store hele været helt afslappede overfor naturødelæggelser, og den græske befolkning interesserer sig ikke væsentligt for flora og fauna. Som regel slipper man heldigt fra anslag på biotoperne. Habitatødelæggelser er ikke noget der tildeles opmærksomhed i Grækenland.

Der afbrændes også gerne marker. Vetter beretter om de store flade landområder i Nordgrækenland, hvor kornsorten hvede er den fremherskende afgrøde. Her brændes markerne af efter høsten, og de mellemliggende skildpaddebiotoper med naturlig vegetation brænder med, herunder bestanden af skildpadder. Bønderne er desuden tilbøjelige til ligefrem at betragte skildpadderne som skadedyr. Man ser mange skildpadder med skjolde, der er kraftigt beskadigede af hakker, skovle og motoriserede landbrugsredskaber. Jeg har set en del af disse voldsomme beskadigelser af skildpaddeskjolde.

Modstandsdygtighed imod brande!

Interessant lille artikel findes i Marginata nr. 31 fra september/november 2011. Her fortæller Hans-Dieter Philippen om en undersøgelse foretaget af en forskergruppe fra "Centre for Functional and Evolutionary Ecology", der har undersøgt 1.000 mauriske landskildpadderTestudo graeca graeca i Murcia regionen i Spanien. Her brændte et areal på 250 hektar i 2004. Resultat: 4-8 år gamle eksemplarer har en dødsrate på 62 %. Skildpadder over 8 år har en dødsrate på kun 12 %. Årsagen skyldes skildpaddens opbygning. Hos ældre eksemplarer er knoglestrukturen meget kraftigere end på yngre eksemplarer. Derfor er skildpaddens skjold meget mere modstandsdygtig imod flammerne, jo ældre den er. Desuden er ældre landskildpadder mere erfarne og øvede i at skaffe sig af vejen ved nedgravning, når ilden kommer buldrende.

Overgreb mod de enkelte skildpadder

Det berettes af Vetter, og detfortælles andre steder, at bønderne ligefrem sanker skildpadderne på markerne og kaster dem i udgravede gruber eller nedlagte brønde. Nu og da samles skildpadderne til bunke og bunkerne overhældes med benzin og afbrændes. Vetter har i sin bog mange flere forfærdelige beretninger om grækernes holdning til landskildpadder.

Hoved og 1 forben skilt fra kroppen. Formentlig med en spade. Ved Koroula i Nordgrækenland

Jeg har selv talt med en gammel landmand (han kunne lidt tysk som sit eneste fremmedsprog) en aprildag i 2006, hvor jeg gik rundt på hans marker i Kalodiki og fotograferede landskildpadder. Han sagde til mig, at for hans skyld kunne jeg gerne tage dem allesammen. (Der var mange græske landskildpadder Testudo hermanni boettgeri, biotopen var tæt besat med få meters afstand mellem  skildpadderne, og de var meget flotte!) Jeg svarede, at så enkelt var det vist ikke på grund af fredningsbestemmelserne, hvortil han svarede, at det var hans  "Landwirtschaft", og her bestemte han!

En aprildag i 2009 var jeg på det samme sted igen. Jeg fandt denne gang kun een landskildpadde. Den gamle gnavpot så mig igen. Hen kunne vist ikke huske mig og bad mig tage mit fund med hjem til børnene. Da jeg sagde, at det kunne jeg da ikke, blev han sur. (-Man skal selvfølgelig heller ikke afslå velmente gaver.) Men han havde da ellers fået renset godt ud i skildpaddebestanden på de 3 forløbne år!

 

 

 

 

 

Læs videre på Side 2

Startside Side 2 Side 3