Startside Denne artikel er senest ændret i februar 2012

Dværgformen af den bredrandede Landskildpadde Testudo marginata weissingerii

På det sydlige Peloponnes, nærmere bestemt på vestskråningerne af en del af de smukke Thaygethosbjerge, levede tidligere en større bestand af bredrandede landskildpadder som aldrig bliver større i væksten end højst ca. 25 cm (Stokmål). Bour har i 1995 udskilt denne lille dværgform  til en særlig underart med navnet Testudo marginata weissingeri.

"Weissingeriiland"

 

Udbredelsesområdet for dværgmarginataen Testududo marginata weissingerii er faktisk ekstremt lille. Denne lille landskildpaddeform lever udelukkende på vestsiden af den lille bjergkæde Taygethos, og kun i det område af bjergkæden, der ligger på den øverste halvdel af Manihalvøen sydøst for Kalamata. Der er tale om et areal, der strækker sig ca 20 km fra nord til syd og et lille antal kilometer mod øst fra vandet ind i landet/bjergene. Området tager sin nordlige begyndelse nogle kilometer syd for Kalamata og slutter lidt syd for Stoupa. 

I modsætning til den sardinske underart Testudo marginata sarda er weissingeriiens udbredelsesområde som nævnt meget begrænset og under henvisning til dette områdes geologiske historie (herunder oplysninger om havoverfladeniveau) kombineret med indhentet viden om istidsklimaet der på stedet, antages populationen kun at være "ret få" tusinde år gammel.  

Er det nu også en underart?

Der er blandt herpetologer ikke enighed om, at der her er tale om en underart. Det hævdes blandt andet af Uwe Fritz, at den notorisk meget mindre størrelse hos alle udvoksede eksemplarer i det område på Peloponnes, hvor denne skildpadde lever, skyldes mere nøjsomme levevilkår, mv.

DNA-test har ikke bekræftet, at der skulle være tale om en særlig underart. Tværtimod. I juninummeret 2006 af tidsskriftet "Marginata" er der en artikel, der refererer til en ny undersøgelse, der slår fast, at der bare er tale om dværgvækst på grund af golde, næringsfattige omgivelser, og at der følgelig ikke er tale om en gyldig underart.

Vi er dog langt fra færdige med denne diskussion. Jeg har selv i foråret 2007, 2008 og 2010 set mange fuldvoksne eksemplarer af denne dværgart i "Weissingeriland" i Thaygetosbjergene på det sydlige Peleponnes.  Der var tale om tydeligt gamle og udvoksede eksemplarer. De var imidlertid allesammen endog meget små! Oplagt en dværgform! I deres biotoper var der her i april masser af føde. Så argumentet med, at de er forblevet små på grund af karrigt udbud af føde er ikke holdbart.

-Nu er en DNA undersøgelse jo heller ikke et entydigt begreb. Hvor mange af "stregkoderne" i DNA udskriften undersøger man? Ihvertfald ikke dem alle. (Prisen.) Hvor mange skal/kan man forlange undersøgt? (Det bliver dyrt.)

Ihvertfald er argumentet med golde livsforhold bestemt ikke holdbart. De weissingeribiotoper jeg har set, har faktisk allesammen været frodige med masser af mad. Til gengæld har jeg set kæmpestore almindelige bredrandede landskildpadder Testudo marginata i virkeligt næringsfattige biotoper andre steder, som for eksempel nord for Volos! Så reelt forholder det sig jo nærmest lige modsat!

Under alle omstændigheder ER der tale om en faktisk eksisterende dværgform. Herpetologisk anerkendt underart eller ej. I hele weissingeriområdet på Peloponnes finder du udelukkende marginataer af dværgstørrelse. Selv meget gamle eksemplarer forbliver dværge. "Almindelige", storeTestudo marginata findes ikke her.

Benny Trapp skriver i Amphibien und Reptillien des Griechischen Festland, at antagelsen af, at der er tale om en selvstændig underart med dværgvækst, har bevirket, at der i de senere år er sket en massiv tysk indsamling af bredrandede landskildpadder i biotoperne på Peloponnes, hvor denne lille udgave af Testudo marginata forekommer. Der er ganske rigtigt efterhånden ikke voldsomt mange tilbage, men jeg har dog stedse været i stand til af finde dværgmarginataer i området. Færre og færre ved hvert besøg.

At den massive forsvinden ikke har naturlige årsager, kunne jeg konstatere ved mit sidste besøg i Weissingeriiland i 2010. Udover at konstatere, at tidligere besøgte og dengang velbestykkede biotoper nu var helt tomme for weissingeriier, kunne jeg også i en enkelt biotop for eksempel konstatere, at der her kun levede ialt 5 eksemplarer. Alle meget gamle og udslidte hanner med gamle skader på hovedet og lemmerne og store skader og defekter i rygskjoldene. Med andre ord helt værdiløse for "liebhavere". Hunner og pæne hanner var der ingen af. Om føje år er der ikke mere at komme efter. Så er de sidste eksemplarer sikkert væk.

Udseende og størrelse

Testudo marginata weissingerii er i form og udseende fuldstændig lig den almindelige "store" bredrandede landskildpadde. Dog er farverne udsvømmende fra brunlige over i mørke koksgrå nuancer, og man ser ikke de klare distinkte farver og adskillelser i farvetegningerne fra sort til hvid, som der er tale om ved Testudo marginata. Jeg har heller aldrig på hannerne set bagskjolde lige så iøjnefaldende udkrænget, som det så udpræget ses hos nominatformen. Der er faktisk ikke synlig forskel på den beskedne udkrængning af hunnernes og hannernes bagskjold. Skjoldfaconen er set ovenfra den samme "blommeformede" som på voksne hunner hosTestudo marginata.

Faconen er med andre ord ret plump, og faconen er ens for hanner og hunner. Der ses med andre ord ikke den "talje", som er almindelig hos den "store marginata". Testudo marginata weissingerii er derfor ikke så flot i farver og farvetegning som Testudo marginata, og den er heller ikke så indtryks-/udtryksfuld i fjernkendingen/faconen, ligesom den mangler det unikke, imposante og markante udseende, der præger nominatformen. Men den er er en sød og tiltalende underart.

Den normale størrelse for fuldt udvoksede, gamle eksemplarer er 23-25 cm, men der er set eksemplarer af Testudo marginata weissingerii på undtagelsesvist helt op til 27 cm.

 

På bjergsiderne er der mange steder i weissingeriiområdet en del meget gamle olivenlunde på terrasser opbygget af stendiger, som man tidligere så næsten overalt på Peloponnes. Jorden har ikke været behandlet i menneskealdre, så biotoperne er i et vist omfang ubeskadigede, og de er velfungerende.

 

 

 

Startside bredrandet landskildpadde.